Repræsentative informationstunge websteder

Transkript

1 Repræsentative informationstunge websteder Formål...2 Metode...2 Kommentarer til repræsentative informationstunge web-steder...3 Handelsskoler...3 Lollands Handelsgymnasium...3 Haderslev Handelsskole...6 Køge Handelsskole...8 Handelsskolen i Ballerup...9 Sønderborg Handelsskole...10 Erhvervsskolen Hamlet...11 Kolding Købmandsskole...13 Aalborg Handelsskole...14 Nyborg-Kerteminde Handelsskole...15 Nordvestjysk Handelsgymnasium...16 Kommuner...18 Galten Kommune...18 Grenå Kommune...20 Silkeborg Kommune...21 Svendborg Kommune...22 Andre informationstunge web-steder...24 Told og Skat...24 Se&Hør...24 Begrundelser...26 Inkonsekvens...26 Fortid, nutid og fremtid i navigationen...27 Frames...28 Dybde kontra bredde i strukturen...28 Overskueliggørelse af den enkelte side...29 Oplevelser for brugeren...29 Konklusion

2 Repræsentative informationstunge websteder Formål Vi havde en teori om at informationstunge websteder generelt ikke gør meget for at give brugerne en oplevelse eller noget ud over faktuelle informationer. Dette ville vi gerne undersøge om var korrekt. Vi havde selv en fornemmelse af at informationstunge websteder kun var et sted, man som bruger opholdt sig i ganske kort tid og kun for at finde lige præcis den information, man var kommet efter. Derudover ville vi gerne se, hvad andre informationstunge websteder havde gjort med hensyn til design og struktur, for at se om der var inspiration at hente herfra til SOHs websted. Metode Vi gjorde det, at vi hver især i gruppen fandt minimum tre repræsentative informationstunge websteder et websted for en handelsskole, et websted for en kommune og et informationstungt websted, der hverken var en skole eller en kommune. Vi gennemgik sammen de udvalgte websteder og gjorde os for hvert enkelt websted klart, hvad der var godt og hvad der var mindre godt på webstedet. Disse kommentarer ses i kapitlet Kommentarer til repræsentative informationstunge websteder på side 3. Efter vi havde beskrevet hvad der var godt og mindre godt, samlede vi de væsentligste af disse gode og mindre gode ting i kapitlet Begrundelser på side 26. Her forklarer vi hvorfor de er gode eller mindre gode. Til sidst samlede vi alle disse gode og mindre gode ting til en slags tjekliste, som vi kunne konsultere i forbindelse med udvikling af webstedet for SOH. Resultatet ses i analysens konklusion på dette bilags side 30 2

3 Kommentarer til repræsentative informationstunge websteder (+) foran en kommentar betyder, at det er noget godt på webstedet, der kommenteres, (-) betyder, at det er noget dårligt. Handelsskoler Lollands Handelsgymnasium (-) Der er inkonsekvent design fra forside til undersider, undersider imellem og fra undersider til under-undersider. (Figur 1-4) (+) På siden Hvorfor LoHa? ( Elever udtaler sig om hvorfor de har valgt handelsskolen, hvad de kan lide ved at gå der og hvad de gerne vil bagefter. Ligner lidt vores idé til storytelling, og det virker godt på os selv som brugere. Nogle af disse elever kan man endda skrive mail til. Også på flere andre sider er der udtalelser fra elever. Dette giver brugeren en oplevelse ud over det rent faktuelle. (-) Teksten i logoet er for lille, for spinkel og for utydelig til at man kan læse den ordenligt. (Figur 1) (-) Logo har ikke samme farve på alle sider! Under menupunktet Kursusafdelingen er logoet rødt, mens det de andre steder er grønt. (Figur 1-4) (+) De fleste sider har ikke for lange tekster (-) Man kan ikke på fx se hvilket undermenu-punkt, man er inde på; det markeres ikke i menuen. (Figur 4) 3

4 Figur 1 Forsiden. Bemærk den utydelige tekst i logo. Figur 2 Elev på LoHa 4

5 Figur 3 Hvorfor LoHa? Figur 4 Merkonom under Kursusafdelingen. Hvem kan se, at det aktuelle menupunkt er Aktuelt udbud? 5

6 Haderslev Handelsskole (-) Der er FrontPage-effekter på menuknapperne. Det viser mangel på opfindsomhed at man blot vælger en typisk FrontPage -standard. (-) Bruger frames. Det viser sig at være en ulempe, da alle links ikke fungerer korrekt. Klikker man fx "Aktivitetsoversigt hhx" på forsiden og derefter "tilbage til forsiden" i bunden af denne side, kommer man ikke tilbage til hele forsiden, men kun den ene frame på forsiden. (-) Inkonsekvens i design/navigation: Ved klik på menupunkterne Akademiet, Bibliotek eller Ud på nettet kommer man til side med helt anderledes design. Virker som underwebsted, men burde i så fald ikke have været i en menu, sammensat med ikke -underwebsteder også. (Figur 5-6) (-) Der bruges grafik til teksten til menupunkterne. Gør det sværere at tilføje nye menupunkter til webstedet. (-) Man kunne med fordel have vist fotos af personale under Personale. (-) Kun rent faktuelle informationer. Præsenteret uden omsvøb. Intet, der lokker brugeren til at bruge mere tid på webstedet Der er et menupunkt (i indholdsframen), der hedder Fokusområder. SOH har også fokusområder, måske burde de beskrives samlet et sted? 6

7 Figur 5 Forsiden Figur 6 Ved klik på akademiet kommer det til at se helt anderledes ud! 7

8 Køge Handelsskole (-) For mange klik til man kommer til noget indhold. Fx. Ungdomsuddannelse - HHx/IBS (international-linie) 3-årig - IBS - International Business Studies (3-årig HHx). (Figur 7) (-) Mange steder skal man scrolle meget, pga. at teksterne er meget lange. Fx. på siden nævnt i punktet før dette. (Figur 7) (-) Der er kun tekst i indholdet på webstedet. Det kommer til at virke for tørt og kedeligt, når der ikke er eet eneste billede. Ingen oplevelser for brugeren. (-) Hovedmenuen befinder sig i bunden af skærmen, mens undermenuen befinder sig ovenfor hovedmenuen i venstre side. Dette er meget ulogisk, da man normalt læser en side oppefra ned. Figur 7. Der skal mange klik med musen til før man kommer til denne side. 8

9 Handelsskolen i Ballerup (-) Undermenuen til fx. OM HIB vises i punktopstilling oven over indholdet på siderne. Det ligner ikke en menu, hvor man kan klikke på punkterne. (Figur 8) (-) Der er en søgefunktion, men denne findes kun, hvis man på forsiden klikker på Hurtig Guide. Så kommer der et popup-vindue med et sitemap, hvor der også er mulighed for at vælge Search. For det første er det meget svært at finde denne funktion, for det andet burde det stå på dansk i stedet for engelsk. (Figur 9) (+) Man kan bestille info-materiale via en formular på webstedet. God ide til SOH. Figur 8. Kan man se at teksten i punktopstillingen er links? Figur 9. Popup-vinduet med sitemap og søgefunktion på engelsk 9

10 Sønderborg Handelsskole (-) Link til KursusCentret placeret i hovedmenu selvom det åbner underwebsted i nyt vindue ulig de andre punkter i hovedmenuen. (Figur 11) (-) Check Post er et link i hovedmenuen. Da det ikke er et link til noget indhold ligesom de andre punkter i hovedmenuen, burde dette link ikke placeres her. (-) Under Computer Science er der brugt anden typografi (serif) end under de andre menupunkter (sans serif). For det første er det inkonsekvent, og for det andet er en serif-font svær at læse på skærmen. (-) Rent tekst-websted. Ingen billeder eller andre oplevelser for brugeren. (-) Når man klikker på Nyheder vises der intet indhold, kun en ny undermenu. På alle andre sider vises indholdet straks. (Figur 10) Figur 10. Der vises intet indhold under Nyheder 10

11 Figur 11. KursusCentret åbner i nyt vindue Erhvervsskolen Hamlet (-) Link til underwebsted KursusCenter i hovedmenuen. Åbner ikke engang i nyt vindue. (Figur 12-13) (+) Går man ind under fx. Handelsskolen HG HG i Helsingør finder man korte udtalelser fra de ansatte på handelsskolen, hvilket giver et indtryk af skolen (og dens ansatte) udover hvad faktuel information kan give. 11

12 Figur 12. En typisk side på webstedet Figur 13. Kursuscentret 12

13 Kolding Købmandsskole (+) Skønt der er meget information allerede på forsiden, er denne ordnet og overskuelig. (Figur 14) (-) Der bruges grafik til teksten til menupunkterne. Gør det sværere at tilføje nye menupunkter til webstedet. (+) I højre spalte fortæller eleverne om deres mål osv. Godt for oplevelseslystne brugere. (-) Menuerne er lidt forvirrede, da nye undermenuer dukker op i øverste højre hjørne (i det blå felt). Ulogisk. Derudover virker flere links i menuen ikke: fx. Intranet yderst i højre side, og Referencer, Image og Kunder er ikke links under KursusCentret. (-) Lidt underligt billedvalg: fx. under KursusCentret står en pige i en underlig stilling og pifter mens hun har en mobiltelefon i den ene hånd. Dette har ikke noget med indholdet på siden at gøre. (-) Check din post er et punkt i hovedmenuen (eller er det en undermenu svært at gætte ud f ra placering?!). Selvom der står det er et internt link, burde det ikke være placeret her. (+) Designet bliver mere overskueligt pga. opdelingen i tre spalter med det vigtigste indholdet i midten og navigation i yderspalterne Figur 14. Den overskuelige forside. Øverst til højre ses en del af det mystiske billede af pigen, der pifter 13

14 Aalborg Handelsskole Her er mange links med lange titler, ligesom der vil være på SOH. Tjeck fx. Undermenuer til Kurser og efteruddannelse. (Figur 15) (-) Der er nogle menupunkter, der er så lange, at de deles over 2 linier, fx. Erhversdiplomuddannelsen for merkonomer under Kurser og efteruddannelse. Dette er forvirrende, da ikke alle menupunkter de les over 2 linier, ligesom det er svært at se hvornår en linie begynder med et nyt menupunkt eller fortsætter et gammelt fra linien før. (-) Ikonerne oppe i højre hjørne giver problemer: Klikker man på det engelske flag vises en engelsk side, men vil man tilbage til den danske version, kan man ikke bruge et ikon; der skal man finde et undermenupunkt. Klikker man på kikkerten kommer man ind på en søgeside, hvor ingen af ikonerne i højre hjørne vises. Klikker man på guiden, sker der intet. Klikker man på Udskriv får man en fejlmeddelelse, hvis der ikke er nogen printervenlig udgave af siden. Hvis der er en printervenlig udgave af siden, åbnes denne i samme vindue og uden andre muligheder for at navigere væk fra denne side end at bruge browserens tilbage -knap. Figur 15. Lange menupunkter dominerer hos Aalborg Handelsskole. Bemærk hvordan flere links ude til venstre brydes over 2 linier. De omtalte ikoner ses øverst til højre. 14

15 Nyborg-Kerteminde Handelsskole (-) Man bør ikke anvende udråbstegn i menuer, som fx. Det sker nu! Det virker som om man råber til brugeren. (Figur 16) (+) Det, at man kan se fotos af de forskellige klasser på skolen, giver et godt indtryk. Skolen tør fremvise andet end tør fakta. (+) Der er et menupunkt, der hedder Værd at vide. Et menupunkt, SOH også gerne vil have, men som vi har været i tvivl om fungerer. Her virker det udmærket, omend man ikke umiddelbart kan gætte hvad der er forskellen på menupunkterne Værd at vide og Info rmation. (+) Under ungdomsuddannelser er der et grafisk element i højre side, man måske godt kunne få inspiration fra til design til de faste grafisk elementer, der skal være på soh.dk. Skal dog ikke være animeret! Men idéen med firkanterne, hvor ikke alle er fyldt ud, kunne være ok at bruge. (Figur 16) Figur 16. Designinspiration fra firkanterne?! i menu. 15

16 Nordvestjysk Handelsgymnasium (+) God forside. Den er enkel og virker imødekommende. Man kan man straks se, hvad skolens budskab er. Billederne passer til budskabet.(figur 17) (+) Billedbrugen understøtter webstedets budskab: man skal lære noget, men det skal også være sjovt. (Figur 17) (-) Klikker man på de forsk. punkter i hovedmenuen skifter baggrundsfarven på webstedet. Det virker ikke godt; især ikke da Uddannelser og Kursusafde - ling har for skrappe farver til at de burde bruges som baggrund.(figur 18) (+) Går man ind under Uddannelser Skolemiljø, bruges en teknik med at sætte nøgleord fra det pågældende afsnit ud i siden, så man hurtigt kan danne sig overblik over indholdet på siden (Figur 18). Det er smart at gøre i bøger, men på et websted burde man i stedet placere dem som overskrifter til afsnit. (-) Der er diskrete, pæne ikoner i bunden af alle sider, men de burde placeres andetsteds, da man ikke kan se dem (ikke engang på forsiden) medmindre man scroller ned til bunden. Vi så webstedet med en skærmopløsning på 1024 px x 768 px mange bruger mindre opløsninger end dette. (Figur 18) 16

17 Figur 17. Budskabet er klart! Og man føler sig velkommen på webstedet. Figur 18. En (for) stærk baggrundsfarve. Bemærk nøgleordene i gult til venstre for teksten. Nederst er ikonerne, som man skal scrolle for at finde. 17

18 Kommuner Galten Kommune (-) Bruger frames - og på en dårlig måde. Klikker man fx. på punktet Social i venstre side, vises intet i indholdsframen, mens en undermenu vises i yderste højre frame. Gestaltloven om nærhed overholdes ikke, hvilket gør det svært at finde undermenuen. (Figur 19) (-) Den grønne farve i menuernes tekst passer ikke sammen med den grønblå farve, der er bag ved menuerne. Farverne ligner hinanden for meget. (-) Der bruges grafik til teksten til menupunkterne. Gør det sværere at tilføje nye menupunkter til webstedet. (-) Der bruges store bogstaver til links i menuerne. Det er ikke læsevenligt. (-) Kun tekst på webstedet. Sammen med den dårlige navigation giver det brugeren en dårlig oplevelse på webstedet. (-) Klikker man på Kultur & fritid BIO-huset (i højre frame) Vedtægter (i indholdsframen), vises vedtægter for BIO -huset. De er scannet ind, og billedet fylder 297 KB (stort). Teksten er meget utydelig. (Figur 20) 18

19 Figur 19. Menu til venstre og undermenu til højre loven om nærhed er ikke overholdt hos Galten Kommune Figur 20. Indscannede vedtægter duer ikke at læse 19

20 Grenå Kommune (+) Diskret og luftigt design på trods af den megen information, der skal kunne præsenteres på webstedet. (Figur 21) (-) Det er meget svært at finde tilbage til forside. Der er ikke noget link, der hedder Forsiden, og man kan ikke klikke på logoet. Linket tilbage til forsiden er i stedet placeret i den 15 px. høje, røde firkant helt øverst i højre hjørne, hvor der står (+) Opdelingen i tre spalter får webstedet til at virke mere overskueligt. (Figur 21) Figur 21. En tilfældig udvalgt side fra Grenå Kommunes websted viser det luftige og overskuelige design 20

21 Silkeborg Kommune (+) Der er et pænt b illede på forsiden; det gør at man føler sig velkommen på webstedet samt man straks kan se eksempler på, hvor pænt der er i Silkeborg. Derudover er det ikke det samme billede, der vises hver gang der er en hel samling af billeder, og disse vælges tilfæl digt hver gang siden loades. (Figur 22) (-) Dårlig drop-down menu: det er svært at ramme den under - undermenu, man ønsker, og det er svært at gætte at det ikke er nok at føre musen henover teksten i undermenu for at under-undermenuen dukker frem: man skal føre musen henover pilen i den grønne cirkel ude til højre i undermenuen. (Figur 23-24) (-) Stien til hvor man befinder sig på webstedet er placeret i bunden af skærmen. Det er søgefunktionen også. Man er som bruger vant til at begge disse ting skal findes øverst i skærmbilledet. Figur 22. Overskueligt websted med flotte billeder af Silkeborg og omegn. 21

22 Figur 23. Folkeregister er markeret, men underundermenuen vises ikke Figur 24. Musen er over den grønne pil, og nu vises under-undermenuen Svendborg Kommune (+) Behagelige, ikke for opsigtsvækkende farver. (Figur 25) (+) Relativt simpelt og overskueligt design på trods af den megen information, der skal kunne præsenteres på webstedet. (+) Menuen er nem at finde rundt i. (+) God placering af søgefunktion (+) Flotte fotos, hvor der er brug for det; fx. under Turisme. (-) Opdelingen i 3 kolonner er inkonsekvent. Højre kolonne mangler fx. på Virker ellers overskuelig, når alle tre kolonner er der. (Figur 26) 22

23 Figur 25. Overskuelig og med lokkende billeder til turisterne Figur 26. Inkonsekvens: hvor er kolonnen til højre blevet af? 23

24 Andre informationstunge websteder Told og Skat (+) Overskueligt og sammenhængende design. Diskret, neutralt design pga. den grå farve, men alligevel friskt design pga. den orange farve, der ikke bliver brugt for meget. (Figur 27) Figur 27. Overskueligt, neutralt, men friskt design hos Told og Skat Se&Hør (+) Links under hver artikel til artikler med emner, der relaterer til emnet i den netop læste artikel. Dette sørger for at guide brugeren videre; han/ hun kommer ikke til at tænke og hvad skal jeg så gøre nu?. (Figur 28) (+) Debatforum under hver artikel, hvor brugerne kan kommentere artiklen. Kan bruges på SOH til at inddrage brugerne mere på webstedet uden at ansatte på SOH behøver bruge mere tid på webstedet. Det er et tegn på åbenhed fra Se&Hørs side, at de tør lade folk skrive kommentarer uden censur. Skønt der er kritiske kommentarer, virker det godt med åbenhed. Dette vil vi også gerne overføre til SOH. 24

25 (-) I debatforummet skal kommentarerne læses ved mouseover, dvs. man skal ikke klikke på kommentaren for at se den. Hvis man klikker, dukker en formular op i et nyt vindue, hvor man selv kan skrive en kommentar. Brugere er vant til at skulle klikke, så dette kan være vanskeligt at lære. På SOH bør det i stedet være sådan, at man klikker på kommentaren, hvorved kommentaroversigten udvides, så man kan se hele kommentaren uden at siden skal reloades. Når man klikker på en kommentars overskrift skiftes der i mange fora til en ny side, hvor kommentaren vises. Herfra er der mulighed for at klikke videre til andre kommentarer i emnetråden. Det er en langsommelig proces, da brugerne ofte er interesseret i at læse flere kommentarer efter hinanden og ofte går tilbage til kommentaroversigten for at vælge en ny emnetråd. Når tråden blot udvider sig, har man hele tiden overblikket over, hvor i tråden, man befinder sig, og man kan når som helst springe til en hvilken som helst anden kommentar til den pågældende artikel. Figur 28. Nederste del af en artikel hos Se og Hør. Med den blå ring har vi markeret området, hvor læseren finder links til artikler med lignende emner. Nedenunder denne ses debat-forummet. I boksen med rød overskrift ses en kommentars indhold via mouseover på kommentarens overskrift. 25

26 Begrundelser Inkonsekvens Flere steder i kommentarerne til webstederne, fx. Lollands Handelsgymnasium på side 3, Haderslev Handelsskole på side 6 og Svendborg Kommune på side 22 beskriver vi inkonsekvens som en dårlig ting på et websted. Inkonsekvens er ikke godt, da det ikke gør webstedet brugervenligt. Iflg. Rolf Molich et brugervenligt websted et websted, der er let at lære og huske, effektivt og tilfredsstillende at bruge og forståeligt. 1 Inkonsekvens gør webstedet svært at lære og huske, ineffektivt og utilfredsstillende at bruge og uforståeligt, da brugeren skal lære og huske webstedets regler for at kunne bruge webstedet. Hvis der er for mange undtagelser til disse regler eller der måske slet ikke er nogle regler, bliver det svært at lære og huske. Vi kunne sammenligne det med lyskryds i trafikken. Hvis de fx. nogle gange lyste rødt foroven og grønt i midten, og andre gange rødt i midten og grønt for neden, ville det forvirre trafikanterne, så der lettere kunne opstå trafikuheld. Det samme gælder på et websted hvis der sker trafikuheld på siden, kører folk en anden vej for at finde deres informationer. Inkonsekvens kan ikke kun forekomme internt på et websted, men også i forhold til andre websteder. Der er gængse spilleregler, m an skal overholde for at brugerne kan bruge webstedet på en tilfredsstillende og nem måde. På webstedet for Køge Handelsskole på side 8 (se også figur 7) finder man blandt andet hovedmenuen i bunden af webstedet under undermenuen og til højre for denne. Dette er atypisk på Internettet og imod gængse regler som læseretningen, der går oppefra og ned, venstre mod højre. Man kan godt komme til at overse hovedmenuen og tro at undermenuen er hovedmenu. På den måde får man aldrig set ret meget af webstedet. Man kan godt lære at bruge menuen på Køge Handelsskole, men det kræver en indsats fra brugerens side ud over det sædvanlige, og det er ikke alle brugere, der ønsker at yde det. 1 Molich 2001 s. 22ff 26

27 Fortid, nutid og fremtid i navigationen Jakob Nielsen siger der findes tre grundlæggende navigationsspørgsmål 2, nemlig Hvor er jeg? Hvor har jeg været? Hvor kan jeg gå hen? Vi mener, at disse tre spørgsmål er essentielle for al navigation; ikke kun på Internettet. Hvis man fx befandt sig ude på gaden i en by og ikke kunne se hvor man var, hvor man var kommet fra og i hvilken retning, man kunne gå, ville det slet ikke være til at navigere. Derfor er man også nødt til at gøre svarene til disse spørgsmål klare for brugerne. Svaret på spørgsmålet Hvor er jeg? var fx. ikke klart overalt på webstedet for Lollands Handelsgymnasium, se fx. teksten til figur 4. I det pågældende eksempel kunne indholdet på siden lige så godt være informationer om næste sæson som det kunne være de aktuelle informationer, hvilket kunne give problemer, hvis en person ønskede at tilmelde sig kurser til næste sæson; det er ikke sikkert, at tidspunkterne vil være de samme. Samme websted giver også problemer med spørgsmålet Hvor har jeg været?. Man kan ikke på menuen se, hvilke menupunkter, man allerede har besøgt, og dette kan gøre at man i sin søgning efter bestemte informationer flere gange søger forgæves på den samme side. De fleste af de undersøgte websteder var relativt gode til at give svaret på Hvor kan jeg gå hen?. Dog gav det lidt problemer for Grenå Kommune, hvor det var svært at finde tilbage til forsiden. At finde tilbage til forsiden er vigtigt at kunne på et websted; ofte giver en forside et større overblik over webstedet end undersiderne gør. Forsidens formål er generelt at byde velkommen til webstedet samt at skabe overblik over de muligheder, brugeren har på webstedet. Undersiderne har andet indhold at præsentere. 2 Nielsen 2000 s

28 Frames Nogle websteder bruger frames, hvor skærmen ved hjælp af tag ene <frameset> og <frame> deles op i flere rammer, der hver indeholder deres eget dokument. Det er smart at bruge frames, hvis man gerne vil have hovedmenuen til at blive stående fast eet sted på skærmen, også selvom brugeren skal scrolle for at se indholdet på siden. Man kan da nøjes med scrolle i den frame, som indholdet er i. Desværre er der langt flere ulemper ved at bruge frames, end der er fordele, og vi deler derfor Jakob Nielsens holdning til frames (som han oversætter til dansk, rammer): Sig nej tak til rammer 3. Blandt ulemperne ved frames kan nævnes, at man nemmere kan komme til at begå fejl, når man skal linke fra een frame til en anden. Dette kan blandt andet ses på Haderslev Handelsskoles websted, hvor een enkelt frame pludselig kommer til at stå helt alene på skærmen. Jakob Ni elsen nævner ulemper som at brugerne ikke kan tilføje frame -sider til Foretrukne, da URLen i adresselinien peger på framesettet med forsiden, hvilket også giver problemer for søgemaskiner, der ikke ved, hvilke af dokumenterne, den skal indeksere (JN s. 92f). Dybde kontra bredde i strukturen Vi så på webstedet for Køge Handelsskole (side 8)at der skulle alt for mange klik til før man nåede til noget brugbar information. På webstedet for Aalborg Handelsskole (side 14) er der til fx. Kurser og efteruddannelse for mange undermenupunkter til at brugerne kan overskue dem alle på een gang der er 20 undermenupunkter. Det er forskelligt hvilken struktur, der passer bedst til et websted. Man skal altid afveje dybde kontra bredde i strukturen for hvert enkelt websted. Hvis man ikke får det afpasset rigtigt, risikerer man at skræmme brugerne væk enten fordi de skal klikke for mange gange på webstedet før de finder brugbar information (webstedet er for dybt) eller fordi der er for mange valgmuligheder at overskue på een gang (webstedet er for bredt). 3 Nielsen 2000 s

29 Overskueliggørelse af den enkelte side På Nordvestjysk Handelsgymnasiums websted (side 16) var det gjort nemmere at få overblik over teksten ved at der var placeret nøgleord fra indholdet i en spalte til venstre for teksten. På denne måde kan man som brugere hurtigere se om de informationer, man søger, findes på siden. For lange tekster på een side virker ikke godt. På Køge Handelsskoles websted skulle man scrolle meget for at se hele teksten, hvilket gør overblikket mindre. Oplevelser for brugeren På flere websteder end vi havde troet, fandt vi elementer, der gav brugeren oplevelser ud over det faktuelle. På handelsskolernes websteder var der især tale om fortællinger fra elever og ansatte. Se og Hørs indhold er oplevelse i sig selv, men muligheden for interaktion mellem brugeren og webstedet (at kunne give kommentarer til de forskellige artikler) giver en ekstra oplevelse til brugeren. Dog var det relativt få websteder, der havde disse ekstra oplevelser som en gennemgående idé. At man fx. som Nyborg-Kerteminde Handelsskole (side 15) har klassefotos på webstedet virker åbent og imødekommende, men hvis resten af webstedet er domineret af rene tekstsider, skal brugerne være heldige, hvis de finder siderne med billederne inden de bliver trætte af at se på de kedelige tekstsider. 29

30 Konklusion Vores teori om at informationstunge websteder generelt ikke gør meget for at give brugerne en oplevelse ud over faktuelle informationer blev hverken helt bevist eller helt modbevist. Mange informationstunge websteder forsøger at undgå rent faktuelt indhold på sider ved rundt omkring at placere fortællende billeder eller u dtalelser fra personer relateret til den virksomhed eller institution, webstedet repræsenterer. Ofte bliver det ikke til mere end et par oplevelseselementer på et par enkelte sider, og der er fare for at brugeren slet ikke vil komme til at besøge disse sider, når denne besøger webstedet. I stedet virker det straks bedre, når oplevelseselementerne er gennemgående på webstedet hvis brugeren stadig kan finde de faktuelle informationer, vedkommende kom for. Inspiration fandt vi lidt af på de analyserede websteder, men vi fandt også noget, som vi syntes ville være godt at undgå på SOHs websted. Inspiration: Flere steder viste opdelingen i tre spalter sig at få webstedet til at virke overskueligt. Brugeren skal hele tiden kunne få besvaret spørgsmålene o Hvor er jeg? o Hvor har jeg været? o Hvor kan jeg gå hen? Webstedet skal virke overskueligt, derfor må vi afbalancere dybden og bredden i strukturen. Det virker åbent og imødekommende, at man lader eleverne på skolen fortælle på webstedet. Nøgleord eller underoverskrifter giver hurtigt overblik over en sides indhold. Bestilling af uddannelsesbrochurer på webstedet Tilfældigt udvalgt billede vises på forsiden, så forsiden ikke er helt ens hver gang man kommer ind på webstedet Ting, der bør undgås: Inkonsekvens bør ikke forekomme på websteder hverken internt eller i forhold til gængse regler på Internettet. Opbygning af websteder i frames bør undgås. For lange sider, så der skal scrolles meget og brugeren mister overblikket 30