Testrapport for designtest

Transkript

1 Testrapport for designtest Formål Formålet med designtesten var at vælge eet bestemt designudkast til at arbejde videre med. Metode Vi havde ud fra et større antal skitser ca. tyve udvalgt fire skitser, som vi alle syntes havde kvaliteter nok til at blive arbejdet videre med. Disse fire skitser og deres nummerering i forhold til testen ses i rapporten i kapitlet Designudvikling. Derefter udarbejdede vi spørgsmål til testen, og her var det vigtigt for os ikke at stille spørgsmål, der gik på hvert enkelt design. Vi mente at det måske ville skabe mere forvirring hos testdeltagerne, at de skulle sige noget om hvert enkelt af de fire designs. I stedet ville vi præsentere testdeltagerne for alle fire designs på een gang, give dem lidt tid til at se på dem og derefter stille dem spørgsmål, som skulle besvares ved at udvælge et af de fire designs og begrunde valget. Testdeltagerne ville blive præsenteret for udkastene i en udprintet version, da vi ikke kunne gå ud fra at det var let at komme til en computer der, hvor vi kunne træffe testpersonerne. Rent praktisk ville vi stille spørgsmålene til testdeltagerne mundtligt, da vi ikke mente, at vi kunne lægge ordene i munden på testdeltagerne med de spørgsmål, vi havde udvalgt (se spørgsmålene på side 2 i denne testrapport). Valg af et design mente vi også mere krævede mulighed for dialog end hvis man kun havde eet designudkast, som så skulle be- eller afkræftes som godt valg. Vi ville teste designet på seks personer både mænd og kvinder. Rolf Molich anbefaler at man tester på mindst tre personer fra hver målgruppe, og han mener, at det optimale antal er seks 1. Vi syntes at tre personer var for lidt til at udvælge designet eftersom der ikke var tale om en længere samtale for hver testdeltager, men i stedet et par hurtige spørgsmål. Derfor valgte vi seks personer. 1 Molich 2001 s

2 Testdeltagere På grund af tidspres måtte vi finde testdeltagerne til designtesten på vores egen skole. Der er også handelsskole-uddannelser på vores skole, så vi ville kunne finde personer, der matchede den egentlige målgruppe (kommende elever) godt nok. Samtidig var der mulighed for at finde repræsentanter fra forældregruppen (den primære målgruppe for kommunikationsindsatsen) på vores egen skole også. Vi endte med at teste på to mænd og to kvinder under 26 år med tilknytning til handelsskoleuddannelser, samt en mand og en kvinde over 35 med børn. Vi spurgte ikke testdeltagerne om deres alder; derfor er den angivet med stor usikkerhed. De fleste under 26 har sikkert også væ re under 20 år, og dem over 35 har sikkert også været væsentligt over dette estimerede antal år. Spørgsmål Vi havde i alt ti spørgsmål, vi gerne ville have besvaret. De var som følger: Besvarelserne ses i næste kapitel. 2

3 Besvarelserne Testperson 1, mand under Pga. opstillingen Placering af elementerne: kontakt og print nederst og adresse foroven Pga. farverne. Nr 4 er alt for bleg. - Måske 4 - Det afgørende er de billeder, der er anvendt. - nej - testperson 1 bruger Internettet hele tiden 3

4 Testperson 2, mand under 26 Pga. farverne og billederne. Kan godt lide den gule farve 3 Pga. skrift Pga. farverne. Pga. toppen med billederne Kan godt lide billederne på nr 2 testperson 2 bruger Internettet hver dag 4

5 Testperson 3, kvinde under 26 Den er mere spændende, bla. pga. billederne. Der er fokus på indholdet pga. farverne. De blå farver. (er jo handelsskolernes!) Linierne. Den firkantede opstilling samme argument som før Virker venligt Man kan se der er fokus på IT pga billede med computer på 3eren er kedelig. Kan dog godt lide det billede, der er på. testperson 3 kender Internettet rimelig godt, men bruger det kun når hun har brug for det; ikke for sjov 5

6 Testperson 4, kvinde under 26 Pga. farver og billeder Pga. farver og billeder Adressen er tydelig Pga. farver og billeder Samme argument som før eren er klart bedst. testperson 4 bruger kun Internettet når hun har behov for det. 6

7 Testperson 5, mand over 35 Den blå farve og billederne. Samme argument som før -3 Ca. samme argument som før pga. motiverne på de små billeder nej. testperson 5 har tidl. brugt Internettet meget og for sjov, men nu bruger han kun Internettet når han har behov for det. Læser datamatiker. 7

8 Testperson 6, kvinde over 35 4 Designet er skrabet og dermed mere seriøst eren er useriøs, her er der til gengæld mere fokus på indholdet. Men der er for mange billeder Pga. der er mere fokus på indholdet 3 Pga. den rolige bølge måske 3eren. Ved ikke hvad en handelsskole står for... eren har en for svag tekst i forh. til baggrunden 1eren er mere traditionel testperson 6 er superbruger. 8

9 Opsamling af resultater 4 ud af 6 testdeltagere mente, at udkast 2 signalerede mest seriøsitet og saglighed. Begrundelsen herfor var at den blå farve er seriøs, og billedvalget gjorde et godt indtryk. 4 ud af 6 testdeltagere mente, at udkast 2 signalerede mest overblik og overskuelighed. Det skyldtes igen billederne, men også det, at det vigtigste på siden indholdet var omkranset af de blå spalter og derved kom i fokus. 5 ud af 6 testdeltagere mente, at udkast 2 signalerede mest åbenhed og imødekommenhed. Det, at der var mere farve på udkast 2 end de andre udkast gjorde udslaget. 4 ud af 6 testdeltagere mente, at udkast 2 signalerede mest handelsskole. De to ældste testdeltagere havde dog lidt svært ved at vælge her, da de ikke som sådan havde kendskab til handelsskoler og ikke vidste, hvad der kunne signalere handelsskole. Igen var det billedvalget og farverne ( blå er jo handelsskolernes farve, som en af testdeltagerne bemærkede) der gjorde a t valget faldt på udkast 2 i de fleste tilfælde. Af kommentarer og andre bemærkninger sagde et par stykker af testdeltagerne, at de klart bedst kunne lide udkast 2 og at billedvalget på dette udkast var godt. En enkelt testdeltager, kvinden over 35, brød sig slet ikke om udkast 2, da hun syntes der var for mange billeder og at teksten let kunne blive ulæselig mod den blå baggrund. Evaluering Vi kunne konstatere, at langt de fleste testdeltagere foretrak udkast 2 frem for de andre ved samtlige spørgsmål. For at undgå at teksten skulle blive ulæselig mod den blå baggrund, som en af testdeltagerne sagde, ville vi gøre teksten mørkere end på den printede version. Vi diskuterede bagefter, hvorfor der var så stort flertal for udkast 2, da vi ikke selv havde haft den store forskel i præference mht. de fire udkast. Mange af begrundelserne for valg af udkast 2 var, at 9

10 der var mere farve på dette udkast end på de andre udkast. Vi frygtede, at det var fordi de knap så farverige udkast så mere blege ud på print end hvis de havde været vist på skærmen, og vi overvejede at lave et par tests, hvor testdeltagerne så udkastene på skærmen i stedet. Vi gik dog fra dette igen, da vi ikke mente, vi burde betvivle valget, når der var så stort flertal for det, men for at have lidt ekstra sikkerhed, spurgte vi et par enkelte personer fra vores egen uddannelse. De blev spurgt uofficielt og vi har derfor ikke fået nedskrevet deres besvarelser, men de var enige i valget af udkast 2, hvilket gjorde, at vi definitivt valgte at afblæse skærm -testen. Ud over at de mindre farverige udkast blev mere blege på print, konstaterede vi, at farverne generelt ændrede sig meget fra skærm til print, men da det ikke var nuancen af de enkelte farver, men mere opbygningen af webstedet samt valg af overordnede farvegrupper, der skulle testes, mente vi ikke at dette burde have spillet ind i testen. Konklusion Ud fra det klare flertal for udkast 2 i testen, valgte vi at arbejde videre med dette udkast. 10