Prospekt af København med Sørgerand i Anledning af Pesten. I Teksten under Billedet meddeles, at over 40,000 Mennesker døde af Pest i 1711.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prospekt af København med Sørgerand i Anledning af Pesten. I Teksten under Billedet meddeles, at over 40,000 Mennesker døde af Pest i 1711."

Transkript

1 Prospekt af København med Sørgerand i Anledning af Pesten. I Teksten under Billedet meddeles, at over 40,000 Mennesker døde af Pest i \ PESTEN I KØBENHAVN AF KAPTAJN CARL v. KOHL. 1. MAN har sammenlignet Pesten med en Turist, der til Fods vandrer gennem Landene som en Gæst, der giver sig god Tid overalt, hvor Forhold og Omstændigheder begunstiger dens Ophold. Og Sammenligningen er ikke ilde valgt. Pesten er jo ikke et subtilt Smitstof, der hvirvles med Vinden fra Sted til andet, men et levende Væsen, en Bakterie, der lister sig ind i Hudens Væv, hvor en eller anden lille Afskrabning tillader det, eller som i den lukkede Sygestue ophober sig i den stillestaaende Luft og ved Aandedrættet trænger ned i Lungerne. 35

2 Langsomt gaar Pestens Rejse fra Land til Land, og det lykkes den i Reglen lang Tid at bevare sit Inkognito, thi hvor som helst den er optraadt, har de Sagkyndige været saare længe om at fastslaa dens Identitet. Et slaaende Eksempel herpaa er de store Pestepidemier i Europa i del 18. Aarhundredes Begyndelse. Fra Konstantinopel var Pesten vandret op gennem Rusland til Østersøhavnene, og allerede i 1709 saa Myndighederne i Stockholm Faren og gav strenge Karantænebestemmelser for, hvordan»the från mistanckte och besmittade orter anlåndande Skeppe forhålla skola«. Aaret efter var Pesten alligevel i Stockholm. Den første Ugeliste, den 27. August 1710, til Stockholms Magistrat lød paa 155 Døde, og dog havde Stadsfysikus v. Hoorn endnu den 22. August indberettet, at»sjukdomen icke wore fullkomlig pest«. Den 29. August erindrer Archiater Hiårne det kgl. Cancelli om Nødvendigheden af at dementere de skadelige Rygter om, at der skulde grassere Pest i Stockholm. Ja, selv den 3. September, da der i alt var anmeldt 343 Dødsfald i 2 Uger, forklarede Hiarne, at det ikke var Pest, men»endast en annan smittosam Sjuka«. Akkurat ligervis gik det i København 1711, i Prag 1713, i Toulon og Marseille 1721: Lægerne kunde ikke blive enige om, hvem den farlige Gæst var, før dens Ofres Lig hobedes op i Tusinder. Imidlertid gjorde Pesten sig det bekvemt i Stockholm, og først da den havde befordret 20,000 Mennesker over i Evigheden, begyndte den for Alvor sin Vandring mod Danmark. Men endnu mens den sad godt til rette i Sveriges Hovedstad, sendte den sine Budbringere, Pestrotterne og deres Snyltere, over Sundet til den nærmeste danske Havn, Helsingør. Der har været forskellige Meninger, om Pesten indførtes til os fra svenske eller tyske Havne. Dr. Mansa

3 mener, at den kom med Skibe fra Riga og Danzig, men de fleste af Samtidens Historikere holder paa, at vi fik Gæsten ovre fra Skaane. Imod Dr. Mansas Opfattelse tyder den af ham selv optegnede Omstændighed, at Pestens første Offer i selve Helsingør var en Silkevæver, der var flygtet til Landet fra Stockholm. Det hedder i den helsingørske Sundhedskommissions Indberetning af 28. November 1710, at 6 Personer døde under mistænkelige Omstændigheder ude paa»lappen«, en lille Fiskerforstad nord for Byen. Man blev nu urolig, Undersøgelser kom i Gang, og en Karantæne blev iværksat, men Pesten var kommet vel i Land. De fra det ulykkelige Felttog i Skaane hjemvendte Soldater var beheftede med Lasaretfebre og andre smitsomme Sygdomme; hos adskillige viste sig nu de for den orientalske Byldepest karakteristiske Buboner i Lyske og Armhuler. Men ikke des mindre erklærede sidst i Januar 1711 Nordmanden Dr. Jens Bing, der var sendt fra København i den Anledning, at der ingen Pest var i Byen, kun en»ondartet Galdefeber«. Over 800 Mennesker havde den allerede dengang bortrevet. Selv om Dr. liing havde haft Ret, burde man dog have betænkt, at en saa smittefarlig Sygdom fordrer lige saa kraftige Modforanstaltninger som Pesten selv. Men den udsendte Læges fejlagtige Beretning havde til Følge, at den paatænkte Afspærring af Helsingør ikke blev beordret, før det var for sent til at redde Hovedstaden. Først en kgl. Anordning af 25. Maj lod Helsingør og Omegn indeslutte med en Militærkordon, der havde Ordre til at nedskyde enhver, der søgte at komme igennem. Fra Søsiden indespærredes Byen af Vagtskibet»Ørnen«, Snauen»Gravenstein«og»Christianus Quintus«s Barkasse M. Om Pesten i Helsingør se foruden Mansas Bog van Deim' Samlinger i kgl. Bibi., delvis benyttede af Troels-Lund. ' 35*

4 Men Militærvagter standser ikke Pestens Vandring. Selv om Hovedportene stænges, finder den altid en Bagdør at slippe nd og ind igennem. Ikke blot hos os, men overalt i de Tider var Forholdene alt for gunstige for de epidemiske Soter til, at Tidens Lægekunst og Hygiejne skulde kunne spærre dem ude. Lige fra Slutningen af det svundne Aarhundrede havde Krig, Farsoter, Jordskælv, Misvækst med paafølgende Hungersnød, uregelmæssige klimatiske Forliold (glødende Hede og enestaaende streng Kulde) uafladelig vekslet med hverandre. Vintren 1709 var saa kold, at Rugen bortfrøs. I 1700 var der ondartede Kopper i København (Kongen selv blev endda»forulejliget af den grasserende Syge«), 1703 var der en endnu mere ondartet Epidemi, 1705 en farlig katarrhalsk Feber, i Somren 1708 Forraadnelsesfebre, der krævede mange Ofre, i Efteraaret 1709 en meget farlig Influenza og i 1710 en Smittefeber, der bortrev ca Mennesker! Man havde længe holdt Øje med Pestens Fremtrængen mod vore Grænser. Allerede den 22. Oktober 1708 blev det i en kgl. Forordning tilholdt alle Købmænd og Skippere, der fo'r paa Liibeck, i Anledning af Pesten i Polen at sørge for at faa Sundhedspas ved Afgang fra Liibeck. Da Pesten nærmede sig Østersøen, udstedtes Forbud mod Handel paa det pestsmittede Danzig, 16. August, og et Karantænehus beordredes opført paa Saltholmen, 3 Pakhuse og 1»Vaanhuus for de reisende at holde deris 40 dages lager«; 3065 Rdlr. 5 Mk. kostede Opførelsen efter Bygmester, Assessor J. C. Ernsts Overslag. Den 9. September fik de committerede for Politi og Handel Ordre til at holde sig nøje underrettede om Pestens Fremgang i Tyskland og til at gøre Anstalter, saa at»voris landemerker, nest Guds bistand, for saadan høyskadelig smitsom Sygdom kunde blive bevaret«. Fra alle Prædikestole holdtes Bøn om at bevare Bven for Pesti-

5 lentzen, og Universitetets Professorer holdt '2 Timer hver Dag Forelæsninger»paa dansk, om hvorledes farlige og pestilentziske Sygdomme skulde præcaveres, kiendes, omgaaes og coureres«. Ved Reskript af 29..\ugiist 1710 erklæredes Danzig atter for smittefri, men da man snart erfarede, at Liibeck nu var smittet, fik de Kommitterede alter Ordre til at overveje, hvad der var at gøre. Disse Overvejelser resulterede bl. a. i, at Politimesteren, Johan Bertram Ernst, skulde sørge for, at alle tilrejsende indsendte Oplysninger om Hjemsted, Ærinde o. s. v. baade til Politimesteren og til Pra>sidenten, Etatsraad Hans Nansen. Befandtes nogen at have givet falske Oplysninger, skulde han»som en spion ansees og tracteres«. Den 14. November 1710 fik Magistraten Befaling til at tilholde Borgerskabet at forsyne sig med et halvt Aars Forraad af Levnedsmidler for det Tilfældes Skyld, at Pesten skulde foraarsage Byens Afspærring. Ligeledes blev der givet Ordre til at afbryde al Forbindelse mellem Amager og Saltholmen; under Straf paa Ære, Liv og (iods forbødes det Lodser og Fiskere at gaa om Bord i Skibene og smugle noget eller nogen i Land. Postvæsenet fik Befaling til at vise den yderste Forsigtighed med Postsækken (d. 7. Novbr.), og det medicinske Fakultet udarbejdede et Skrift til Oplysning om Pestens Forebj-ggelse og Behandling, ligesom der blev draget Omsorg for, at de deri nævnte Lægemidler fandtes paa Apotekerne. Disse Forsigtighedsregler beroligede Stemningen i København, endskønt Dødeligheden i Byen havde været uhyggelig stor lige fra Begyndelsen af Aaret, og skønt adskillige Dødsfald i Byens Fattigkvarterer maatte forekomme mistænkelige. Callisen meddeler, at der i København (en By med ca. 60,000 Indbyggere) anmeldtes 311 Dødsfald for Dagene fra Januar, 259 for

6 Februar, 237 for Marts, 211 for 29. Marts til 25. April og 283 for 26. April til 30. Maj. Selv efter at Pesten officielt var konstateret i Helsingør, troede Autoriteterne i alt Fald tilsyneladende paa, at København kunde skaanes. Den 4. Juni indgav Politimester Ernst en Rapport til Kongen om, hvorledes han paa Saltholmen med uendelig Forsigtighed har ladet opbrænde den pestdøde Løjtnant af Marineregimentet Johan Friderich Voigts Gang- og Sengeklæder, og han erklærede, at»ved saadan Præcavtion er allerstørste Forhaabning om at afverge denne græsselige U lykke for denne gode Stad og for Majestætens Armé og Flaade«. Her var efter Politimesterens Opfattelse slet intet»til nogen smitsom Syge at fornemme, undtagen til dem, som blev overført til Saltholmen«, og han paastod, at man af»ugesedlerne«kunde se, at der i Aar ikke døde halvt saa mange Folk som»forleden Aar, ihvorvel her nu ligger saa mange 1000 Matroser og Soldater«. Han følte sig vis paa, at Byen i Aar ikke skulde blive hærget af nogen Epidemi, men tilføjede dog forsigtig:»uden enten nogen Person eller noget Gods hertil indkom fra besmittede Steder«. At dette kunde ske og gentagne Gange var sket, fremgaar af selve hans Skrivelse, da han meddeler, at den Dreng fra Helsingør, der havde smittet Løjtnant Voigt, havde»foraarsaget tvende Lig og trende Syge«i Huset i Løbet af 8 Dage, inden han selv døde. Den af Politimesteren i ovennævnte Rapport omtalte Nærværelse af de mange Soldater, der var vendte tilbage fra den uheldige Krig i Skaane, modløse og medtagne af Mangel og Sygdom, gjorde det endnu mere forstaaeligt, at Pesten maatte finde en kun alt for frodig Jordbund i en By, hvor den offentlige og private Renlighed tilmed var alt andet end betryggende. At København ikke udmærkede sig ved Renlighed, fremgaar, som Dr. Mansa med Rette fremhæver, klart af m p!

7 de mangfoldige Forordninger, (Jer desangaaende vedblev at udkomme. Der var Gader saa snevre, at Vogne ikke kunde komme igennem,»farlige baade for Ildebrand og smitsom Sygdom, saasom de idelig med Urenlighed ere fulde«, hedder det i en kgl. Forordning af Paa dé ubrolagte Torve og ubebyggede Grunde henkastedes Skarn og Aadsler, og selv om der efter Krigens Ophør i Aaret 1700 gøres adskilligt for Gadernes Renholdelse og Renovationens Bortkørsel, saa er det for at bedømme Resultatet tilstrækkeligt at læse Entreprenørens, Svend Krags, Beskrivelse af siné Natmænd 1718:»Det er ribsrabs, hvad som til dette Arbejde kan bekommes, fra andre Steder fraløbne, vanføre, liderlige, syge og skrøbelige,... gider ej arbejde... og agter-ingen Straf...«Hos Holberg findes Antydninger nok, der giver et godt Begreb om Byens Renlighedstilstand, som naar Else Skolemesters i»barselstuen«' klager over, at»gadernes Ureenhed er saa stor, at den ikke kan fortælles, afmales og beskrives«. Og Ulysses erklærer, at man næppe kan gaa ud paa Gaden uden Fare for at drukne i Skarn. Hvorledes Gaderne saa ud i selve Pesttiden, faar man et Indtryk af, naar man i Sundhedskommissionens Protokoller for 23. Oktober 1711 læser om»sal. Scherffenbergs Apothekers Enke«, der ansøger, om hendes Mands Ligfølge maa køre i egne Vogne, fordi»gaderne ere saa skidne, at de ei kunne gaa«. En uhyggelig Uskik i de Tider var det at holde Svin paa Sti midt inde i Byerne. Under Pesten i Stockholm maatte det udtrykkelig indskærpes»hvarje hushållare at alideles afskaffe sine Sviin«, og i København maatte det baade i 1709 og 1710 befales, at den, der holdt Svin i Byen, skulde bøde 10 Rdlr. for hvert af disse Dyr, der tilmed blev konfiskerede. Men det var dengang betydelig lettere at udstede Forbud end at skaffe dem overholdt. En anden og endnu' farligere Skik var den at jord-

8 fæste Ligene i selve Stadens Kirker, en Uskik, der end ikke ophørte, mens Pesten rasede værst, og som i øvrigt fortsattes langt ned gennem Tiderne. Under Pesten i Stockholm l)lev enhver Begravelse i Kirkerne forbndt, men i København forekom det vel Antoriteterne alt for fordringsfuldt at udstede sligt Forbud; man nøjedes med et Reskript af 8. September, hvori det beordredes, at ingen Grav i nogen Kirke maatte være aaben fra Kl. 5 Morgen indtil efter Eftermiddagsbønnen. Den 22. September modtog l?yens Kommandant, General Danias de Cormaillon, en kgl. Skrivelse med Befaling til, al alle ny Grave i Kirkerne paa Ejernes Bekostning skulde fyldes med Sand,»saasom vii hafve maat fornemme, at af grafvene udi kierkerne samt dess capeller skal opstige een u-lidelig stanck«. Og de alt andet end fyldestgørende Kirkegaards laa midt inde i Byen. Lige indtil Midten af Juli var det kun Fattiglemmernes Lig, der førtes nd til de ny Pestkirkegaarde uden for Byen. Ikke nok med, at man paa. det uforsvarligste overfyldte de forhaandenværende, indenbys Kirkegaarde med Pestlig, man udvidede dem endda og anlagde ny midt inde i den ulykkelige By. Af ny Pestkirkegaarde inden for Stadens Volde benyttedes: 1) Nicolai indenbys Assistens, kaldet»landgreven«, i Borgergade, skraas for Helsingørsgade. Indgangen var Borgergade Nr ) Helliggeistes ny Assistens, kaldet»vismar«, i det Kompleks, der begrænsedes af Gothersgade, Møntergade, GI. Mønt og Regnegade. Indgang GI. Mønt 34. 3) Vor Frues indenbys Assistens, kaldet»linden«, mellem Fiolstræde og Peder Hvidtfeldts Stræde. Indgang Fiolstra^de 34. Det var Højesteretsassessor Winding, der foreslog Købet af»fiurens Haveplads«til Kirkegaard.

9 4) Trinitatis indenbys Assistens mellem Aabenraa og Gothersgade. Købt af S Henrik Vogth, Brandvisitør, for 2700 Rdlr. 5) Petri indenbys Assistens, Indgang Larsleistræde ve<l Asylet. Strakte sig op mod Teglgaardsstræde. Under Pestens første Tid blev Fattiglemmernes Lig udførte af Vesterport til Pesthuskirkegaarden, men da det senere bestemtes, at Vesterport kim maatte aabnes for Patienter, men Østerport for Lig, Nørre- og Amagerport for rejsende og friske Pers'finer, saa blev alle Fattiglig transporterede fra Byen til den ny Kirkegaard uden for Østerport, omtrent hvor Kastelsvejen ligger. Foruden de stadig benyttede, gamle Kirke- og Urtegaarde inde i Byen tog man ogsaa Christianshavns ældste ]?egravelsesplads, der havde været nedlagt siden 1696, i Brug. Forst henimod Midten af Juni greb man til strengere Medicinalforanstaltninger. Den 12. Juni udnævntes Stadsfysikus Eichel til Præses i Sundhedskommissionen, og Byens Præster fik Tilhold om, naar de kaldtes til nogen døende, at formane Husets Folk til at meddele eventuelle Dødsfaftl til Kommissionen, der da skulde trætte Anstalter til Ligets Besigtigelse. I den sidste Uge af Juni forefaldt alene 97 Dødsfald, og da nu adskillige døde ganske pludseligt under mere end mistænkelige Forhold, skulde man tro, at enhver Tvivl om Sygdommens Art maatte forstumme, men saadan var det desværre ikke. Endelig aabnede dog Kommissionens Husundersøgelser alles Øjne, og d. 3. Juli udkom den første Politiplakat om Forholdsregler mod Pesten. Denne Plakat giver et tj'deligt Billede af, hvilken Modvilje Autoriteternes Sundhedsforanstaltninger mod te

10 hos Byens Borgere. Efter at have oplyst,»at een og anden fra Helsingør har indsneget sig udi Kiøbenhafn tvertimod vore anstalter«, klager den over, at ikke blot vedkommende Huses Beboere, men ogsaa Naboerne satte sig til Modværge og overfaldt Sundhedskommissionens Udsendinge. Sligt forbydes paa det strengeste, ligesom det befales Borgerne»at begegne Politibetjentene med al Beskedenhed, saafremt de ikke paa Livet uden al Naade vil straffes«. Samtidig blev alle Ceremonier og højtidelige Ligbegængelser forbudt, naar Dødsfaldet var mistænkeligt. Samme Dag bemyndigede Kongen de Finansdeputerede til at akkordere med fhv. Regimentskvartermester Wodroff om Leje af hans Gaard uden for Skt. Jørgens Sø til Pestlasaret, eller som det mere diplomatisk siges i den kgl. Ordre:»til en sær brug«. Dødsfaldene vedblev imidlertid at tage til, og der var ikke Tale om med de hidtil anvendte Midler at kunne yde de syge blot nogenlunde Hjælp og Lindring. Den 7. Juli blev der saa nedsat en overordentlig Sundhedskommission, og Byen blev ved kgl. Anordning halvvejs sat i Belejringstilstand, idet Østerport blev lukket, for at man kunde have Tilsyn med tilrejsende, et»probérhus ved Volden blev indrettet, hvor»syge tiennestefolck og dislige«kunde blive undersøgte, flere Vægtere end de hidtidige 66 blev antagne, og uddøde Huse blev forseglede. De syge, til hvem der ikke blev Plads i Vodroffgaard Lasaret, skulde anbringes i 3 Sejldugstelte, som PoHtimester Ernst skulde have udleveret ved Bremerholm. Sundhedskommissionen kom til at bestaa af Politimesteren samt af Stadsfysikus Eichel, Professor, Dr. med. Hans Mule, Etatsraad Georg Grundt, Stadshauptmand Johannes Meller, Pohtiassessor Th. Hørning, Biskop Christen Worm, Schoutbynacht Ole Judichær, Raadmand Kay Khnge, Dr. med. Reinhold Wagener og 3 af Byens»32 Mænd«: Hoe, Holm og Fielderup. Kommissionens Op-

11 555 * gave var at drage Omsorg for Sundhedsvæsenet, at gøre Anstalter til de syges Pleje og Underhold, de Dødes Udførelse og Begravelse, samt at anvise Præster, Læger og Barberer deres Tjeneste og inspicere den. Det var en næsten uoverkommelig Opgave, der stilledes disse Mænd, og man kan kun beundre den store Pligttroskab og Selvopofrelse, hvormed de virkede i devine frygtelige Tid. To Gange hver eneste Dag, selv i Pestens værste Periode, holdt Kommissionen Møde paa Raadhuset;»hver Dag sidder vi dér fra Kl og fra Kl. 2 7«, skrev Professor Mule d. 15. August. Til Sammenligning kan tjene, at Sundhedskollegiet i Stockholm under Pesten meget snart blev enigt om»intet oftare at komma tiisammans an hogst nodigt«; i hele December 1710 havde det svenske Kollegium saaledes ikke et eneste Møde! Selv om Vanskelighederne, som. rimeligt var, maatte vokse Sundhedskommissionen over Hovedet, og selv om den tit blev gjort til Genstand for heftige og ofte velforskyldte Bebrejdelser, maa det dog anerkendes, at den fik saare mange gode og nyttige Foranstaltninger iværksat, langt bedre og langt mere praktiske, end man kunde have ventet i de Tider. Man kan overhovedet ikke beskylde de hjemlige Autoriteter for Ligegyldighed og for Mangel paa gode Hensigter. Det var ikke Viljen, men Midlerne og Evnerne, der svigtede. København var langt fra vel rustet til at modtage den uhyggelige Gæst. Da Pesten udbrød, havde Byen ikke et eneste Hospital til at modtage syge! Og Lægernes ulyksalige Uenighed om Sygdommens Natur blev Skyld i, at Pestsygehusets Oprettelse trak saa længe ud, og at Forordninger om de egentlige Pestforanstaltninger først oflfentliggjordes d. 12. August, mindst 2 Maaneder efter, at Pesten ret havde taget fat. Pestlasarettet paa Vodroffgaard viste sig hurtigt ganske utilstrækkeligt, og man fik da senere trods Militær-

12 etatens energiske Modstand Krigshospitalet paa Ladegaarden overladt til Hjælp. Hvad Byens Lægevæsen angik, stod det heller ikke for godt til. For Universitetet var Frederik IV's Regeringstid blevet en Forfaldsperiode, baade for Videnskaben i det hele og specielt for Medicinen, der i høj Grad havde sat sin Anseelse til.»jeg kender intet Sted i hele Enropa,«skrev Thomas Bartholin allerede 1666,»hvor virkelige La'ger bliver i den Grad ringeagtede og Kvaksalvere i den Grad skattede som i København.«Dr. J. G. de Bøtticher skrev, at det var kommet saa vidt, at»dosmere og Klodrianer foretrækkes for lærde og erfarne Læger«. Og 1758 skrev Dr. Agerbech i sin»philosophiske Læge«følgende drastiske Hjertesuk over de doctores, som Publikum foretrak:»en engelsk Doctor fortiente sig et Baronie med et Decoctum af sommersamlede Kokasser. En Qvak> salver fik 1000 Gulddukater, fordi han med en ukiendt Urt uden Salivation kujonerede Venus ud af en Konge. Hvor mange hellige Kilder have før vel giort Mirakler paa Bornholm og andetsteds, som nu ikke kurere en Hone for Pip?«Af Byens 15 videnskabeligt uddannetle La>ger var der i Oktober 1711 kun 4, der beskæftigede sig med de pestsyge Borgeres Behandling, nemlig den ovennævnte Johan Gottlieb v. Bøtticher, Philip Hacquart jr., der ved Pestens Udbrud forlod»byen, men beordredes tilbage ved kgl. Brev, Marcus Heerfort og Mac Culloch, hvilken sidste kun opholdt sig her i Landet under Pesten. Dr. Daniel Wagener plejede Hærens Patienter. Af de øvrige Læger var Johan Eichel Stadsfysikus, Viceborgmester og sammen med Decanus, Professor medicinæ Hans Mikkelsen Mule t Medlem af Sundhedskommissionen; disse to kunde derfor ikke praktisere. Livmedicus J. C. Wolfen forlod Staden i Kongens Følge; Jens Bing, Adam Hofsletter, Johannes de Buchwald og Hieronvmus Laub var bortkom-

13 Pesten manderecle med Hæren eller Flaaden. Johan Lahme og Reinhold Wagener faldt som Pestens Ofre, ligesom Marcus Keerfort dode senere, i November. De to medicinske Studenter, der gjorde Tjeneste som Pestmedici: Kelp og Riiber, dode ligeledes under Pesten. Foruden Mule var ogsaa Georg Fr. Franck v. Frjyickenau Medlem af det medicinske Fakultet og virkelig Professor i Medicin ved Københavns Universitet, ligesom baade han og hans Fader havde været det i Wittenberg. Da Pesten begyndte for Alvor, rejste han bort ligesom sin' unge Kollega Hacquart. Men medens denne blev hentet hjem, fik Professoren af en eller anden (Irund Lov til at blive paa Falster. Der var saaledes faktisk kun én københavnsk Læge, der sveg sin moralske Pligt ved at unddrage sig sit Kalds Farer, men i J. V. Brobergs»Pesten i Stockholm 1710«beskyldes»adskillige«københavnske Læger derfor. I Carl Bruuns»København«, 1890, er de»adskillige«steget til»mange«, og nu i 1912 skrives, at»de fleste Læger i København flygtede under Pesten 1711«Den danske Lægestand fra den Tid fortjener ikke en saadan Omtale. Hvad Dr. Franckenaus Flugt i øvrigt angaar, fulgte han Tidens Skik. Han gjorde kun, hvad saa mange af hans Kolleger f. Eks. den berømte Sydenham i London havde gjort før ham. ') Holger Hansen: Dr. Musæus.»Fra Arkiv og Museum«. IV Bind 6. Hæfte, Marts Side 536. Flugt blev i det liele i de medicinske Lærebøger fremstillet som et Hovedmiddel mod Pest. Allerede i Middelalderen kendtes den gamle Opskrift paa de tre Adverbier, der skulde lijælpe mod Pest: Mox longe tarde cede recede redi (flygt straks, flj'gt langt bort og kom sent tilbage). 1 Tyskland og Italien blev Flugt for Pesten paabudt af Øvrigheden. (Velvillig meddelt af Læge J. Johnsson.)

14 Det er indlysende, at København vilde være meget ilde faren til Dagligbrug, endsige under en Pest, hvis man kun havde de videnskabeligt uddannede Læger at ty til; (ler autoriseredes fra Universitetet ikke engang én Læge om Aaret. Men al kirurgisk og ikke lidt medicinsk Praksis var i Bartskærlaugets Hænder. Lauget bestod af 21 Mestre og et betydeligt Antal Svende og Drenge. Den store Mængde af dem var uvidende Personer, der udøvede Professionen som et blot og bart Haandværk. De manglede i Almindelighed enhver videnskabelig Uddannelse og kendte kun det allernødtørftigste til Anatomi og Patologi. Dog var der under Frederik IV gjort en Del for at højne Standen; Livlægen Dr. med. Johannes de Buchwald, dér selv fra først af var Kirurg, bidrog ikke lidet dertil. Det var ikke Bartskærer og Kirurger tilladt at behandle Patienter med indvortes Lægemidler, en Bestemmelse, som Amtsbarbererne ikke var ene om at overtræde. Charlataner af enhver Slags optraadte nemlig til Stadighed som»bønhaser og Fuskere«i Lægefaget. Den 23. December 1710 idømtes Kvaksalveren Anders Lyre en Bøde paa 12 Rdlr. for hver af de 5 Operationer, han var overbevist om at have foretaget, og hvoraf i det mindste (len ene bevislig havde medført Patientens Død. Ogsaa Bademestrene optraadte som Kirurger: 1722 idømtes Baderen Beckman Bøde, fordi hans Svend havde brækket Kæben paa en Skræder ved en Tandudtrækning. En af Tidens mærkeligste Kvaksalvere er vel den af Holberg forevigede Salomon v. Quoten, der i 1718 søgte Privilegium som»okulist, Steen- og Broksnider, samt Tandbrækker og Comoediant«. I en Klage til Magistraten over, at»empirici, Medicastri, Agyrtæ, Circumforanei, Nebulones og gamle Kjærlinger«optræder som Læger, skriver Dr. J. G. de Bøtticher (1735), at de kun er forskellige fra Mordere ved,»at

15 Morderne dræber Mennesker uden for Staden med voldeligt Vaaben, medens disse Medicastri myrder inden for Byens Volde paa hemmelig Vis«. Om del saa var Bøddelen, siger han, blærede han sig med Lægenavn og raadspiirgtes om medicinske Spørgsmaal. At Dr. Bølticher har Ret heri, er der Beviser nok paa: i 1681 udbetaltes saaledes af Kongens Kasse 200 Rdlr. til Bøddelen i København for at have kureret Pagen Zepelins Ben. Samme Skarpretter, Andreas Liebknecht, var meget søgt som Læge for den»franzøsiske Syge«, og om hans Efterfølger Frantz Miihlhausens Kure er det, at Dr. Bøtticher saa bittert beklager sig, idet han bl. a. noterer som afskrækkende Eksempel, at en Tjenestepige fandt sin Død under Mestermandens Praksis. Helt ned i det 19. Aarhundrede træffes der herhjemme Skarprettere, der gør Lægegerning; Bøddelen i Trondhjem, Erik Petersen, gjorde Lægetjeneste ved Hospitalet og deltog i Felttoget mod Svei'ige 1808 som Regimentskirurg, var derefter en Tid Fængselslæge og optog 1814 atter sin Gerning som Byens Mestermand. Med Barbeiiaugets Privilegier fulgte ogsaa Forpligtelsen til som Pestmester at behandle Pestpatienter. Meget villige var de ikke 1711 til at følge Sundhedskommissionens Ordrer.»Man haver lenge med Barbererne disputerit«, hedder det i Protokollen, og man blev enig om at gaa ind paa deres Betingelser angaaende Løn, Kost o. s. v.,»naar man ikkun kand troe deres itzige Ord«. Dog maa det siges, at mange af dem hjalp efter bedste Evne, og saare mange bortreves af Pesten, saa at man næsten straks maatte skaffe udenlandsk Assistance. Laugets Oldermand var Jacob v. Aspern, Overkirurg ved Krigshospitalet paa Ladegaarden, og han skaffede, med Hjælp af den danske Resident i Hamborg, Etalsraad Hagedorn, 16 tyske Barberer hertil, da de første danske Pestmestre var døde. For Tjenesten som Pestkirurg fik en Mester gennemsnitlig 30 Rdlr. maanedlig, en Svend

16 14 16; dog fik enkelte 20 Rdlr., som f. Eks. Svenden Chr. Theo. Wagener, der flk denne højere Løn med den Motivering, at dels var han indkaldt fra Hamborg paa sin Broder Dr. Daniel Wageners Forslag, og dels gjorde han ogsaa Tjeneste som»medici Adjunctus«. Paa Vodrotfgaards Lasaret ansattes J. M. Kyhl som Obermester. Efter nogen Tøven tiltraadte han Pladsen d. 21. Jnli, men d. 10. August døde han og Sekondmesteren Daniel Ulrik fra Bergen omtrent samtidig. Mr. Lazonde overtog derefter midlertidig Pladsen, indtil den københavnske Barbermester Frederik Koch, der hidtil havde været ansat ved Karantænen paa Saltholmen, kom til. Han rostes gentagne Gange af Kommissionen for sin Dygtighed, men d. 28. November suspenderedes han, efter at de friskmeldte Rekonvalescenter havde klaget over hans usømmelige Opførsel. Hvori denne bestod, kan ikke ses. Et Fingerpeg gives dog i Magistratens anonyme Klage til Kongen over Sundhedskommissionen, thi i denne Skrivelses 2. Klagepunkt paatales, at Barbererne»tractere de Syge ilde, kaste Plaster etc. hen til dem som til Hunde, lade dem uden Bindsier og Linned; vil den Syge vorde kureret, maa han selv hielpe sig«. Koch døde senere paa Lasarettet, hvis sidste Pestmester blev Philip Velschou. Efter at Krigshospitalet paa Ladegaarden var indrettet til Pestlasaret, var den nævnte Mr. Lazonde midlertidig Overmester, indtil Hamborgeren Emanuel Giger overtog Posten, som han, en habil og paalidelig Kirurg, beholdt. Ved Tilgangen af de fremmede Barberer saa man sig nu i Stand til atter at forsyne Byens 6 Distrikter med Pestkirurger: Klocker, boende i Badstuestræde, Siegfried i Strand-Kvarteret, Rittmeister i Vingaardsstræde, Richter i St. Kongensgade, Nordenbruch og N. Jensen paa Christianshavn og Deben i Nyboder. Uden for Pestmestrenes Dør skulde som Kendetegn hænge en rød Dug.

17 Mellem Apotekere og Læger gav den ulovlige medicinske Praktiseren ligeledes Anledning til et spændt Forhold. Paa Pestens Tid fandtes i Byen af Apoteker føl- V gende 5: 1) Svaneapoteket, der ejedes af Christopher Heerforts Enke, Cecilia Lerche. 2) Kong Salomons Apotek, der ejedes af M. G. Scharffenberg, som døde af Pest; derefter af hans Enke Bothilde Lindberg. 3) Løveapoteket, der ejedes af Gregorius Fleischer. 4) Elefantapoteket, der ejedes af den senere Hofapoteker Gottfried Becker; og 5) Christianshavns Apotek (oprettet 1707), der ejedes af Bertel F. Kyblik. 3. Havde Kommissionen svært ved at skaffe de Syge Lægehjælp, saa var det heller ikke let at skaffe de Syge og Døde bort. Den 13. Juli skrev Kommissionen til General-Krigskommissariatet, at»blandt alle de sværigheder, som os møtte er, er det en af de vigtigste at være vel forsynede med ligdragere og sygebærere, thi af de dertil brugte er en deel bortdøde, og ihvormeget vi lader os det være angelegen at bringe dem tilveje, saa ere de icke at erholde«. Som Følge heraf bad man om at faa Soldater dertil for 10 Rdlr. maanedhg samt nogle Bremerholmsfanger til at være Graverkarle. Skønt Kommissionen bad om at faa denne vigtige Sag hurtigt fremmet, maatte den atter skrive d. 15.,»da vi med lengsel venter efter hielp«. Stadig intet Svar; d. 20. skrev man for 3. Gang, idet Kommissionen truede med at nedlægge sit Hverv. Saa kom Svaret: en pure Afvisning! Allerede før havde Kommissionen prøvet andre Ud- 36

18 veje: cl. 14. Juli tvang den saaledes 4 Personer, der mod det kgl. Forbud havde baaret en Bekendts Lig fra hans Hus i Studiestræde, til at lade sig hverve. Den 24. Juli greb man endda til den Udvej at antage»fire sterke Quinder«som Ligdragere. De Landboere, som det lykkedes at lokke til at tage Tjeneste, flygtede rædselslagne, saa snart de var komne inden for Byens Porte; de 10 Rdlr. i Løn foruden frit Ophold og gratis Begravelse fristede ikke i tilstrækkelig høj Grad. De københavnske Laug opfordredes energisk til at stille Ligbærere. Nogle af Laugene leverede Folk, men langt fra nok, og fra enkelte Langs Side mødte Opfordringen stærk Modstand.»Bagerlauget undskyldte sig, at de ikke kunde skaffe Dragere, hvorfor de bleve reprimanderit og igien afviiste.«den 3. August gav dog nu Geheiniekonseillet efter Kommissionens fortvivlede Anmodning Generalkominissariatet Ordre til, at Soldater og Matroser frivillig maatte tage Tjeneste som Ligbærere. Afskedigede Soldater havde man allerede før prøvet med, men alt for tit gik det, som da Løjtnant Barfoed d. 22. Juli mødte op med 7 frivillige»aftackede«soldater, der alle til Hobe viste sig saa elendige og svage, at de straks maatte afvises. Lønnen og Haabet om at slippe for fortjente Straffe lokkede nu adskillige uheldige Individer til at paatage sig det farlige Hverv. Det var paa høje Tid, at Hjælpen kom: d. 3. August havde man kun 6 tilbage af de 36 Ligdragere og Kuske, der fandtes 4 Dage før. Af de antagne Folk havde Kommissionen mere end Kval nok; dens Protokoller vrimler af Rapporter om deres Optøjer. De, der d. 24. September skulde bære Liget af Skriver Hans Alexandersen (der havde besveget Kommissionen, men døde i Arrest), nægtede at føre ham bort, før de fik ekstra Drikkepenge; Ligdragersken Bendte Ottosdatter bestjal de Syge og solgte deres befængte Klæder og maatte derfor dømmes til Gabestok og miste sin Hud samt sidde Resten af sit Liv i

19 Spindehuset. Undertiden var Ligdragerne saa ligegyldige, at de lod Ligene staa i Ligvognen Natten over inde i Byen, saa Stanken bredte sig ud over Gaderne. Efter Biskop Worms Forslag antog man ogsaa 12 Studenter til Ligbærere, men adskillig Vanskelighed havde man, inden man blev enig om Betingelserne. Studenterne var ikke fri for at være fordringsfulde, men efterhaanden fik de alle deres Fordringer opfyldte. De fik en Maanedsløn af 12 Rigsdaler,»et skikkeligt og berygtet(?) Logement«ved Volden ét Kammer til hver to Personer, sorte Danziger Lærredskjortler, Benklæder og Strømper paa Kommissionens Bekostning, en Vaagekone som Oppasser, fri Medicin, Ligkiste og Begravelse og 14 Dages Opsigelsesfrist. De vilde kun forpligte sig til at bære Lig af»adel og indtil fornemme Købmænd inclusive«, og de forlangte Privilegium»efterdags, til evigt Minde for vores Tjeneste, at hensætte alle Lig af samme Ordre og Condition, som vi nn haver med at gøre«. At Studenterne desuagtet ikke fandt Behag i Ligbærergerningen, fremgaar med sørgelig Tydelighed bl. a. deraf, at fem af dem allerede d. 5. August var bortløbne^). Uhvre Besvær havde Kommissionen med at skaffe ') Naar C. E. F. Reinhardt i Historisk Tidsskrift«1862 i en Afliandling om»studenternes Ligbæring«skriver, at de paagældende Studenter udførte deres Hverv uden at give Grund til Klage, maa dette tages med stort Forbeliold. Der er sandelig i Kommissionens Protokoller Antydninger nok om, at de ligbærende Studenter ikke var saa lette at have at gøre med. 1 det følgende nævnes flere Eksempler, og for d. 2. Oktober liedder det i Protokollen:»Studenterne har uden Commissionens Tilladelse begivet sig ud af Huset og derover forsømt Ligene; bleve muletercde. men pardonnerede paa Biskoppens Forbøn«. De 12 antagne Studenter var: Jens Strøyer, \ndreas Visti, Rasmus Hertz, Jens Netbøl, Lauritz Didrichsen, Arnold Cliarisius, Jakob Krag. Eskild Abel. Jochum C. Starch, Jacob Strelou, Bone Hansen Svane og Jens Mad.sen.

20 iil Ligkister til Veje. Der var under 20. Juli sluttet Kontrakt med Snedkerlaugets Oldermand, Anders Jensen, om at levere 300 Kister hver Uge, Halvdelen høvlede, Halvdelen uhøvlede til Fattigbrug, til en Pris af 7 og 5 Mark Stykket. Kommissionen leverede gennem Tømmerhandler Diderik Bortmand selv Brædderne, men da det under de uhyre Masser af Dødsfald viste sig, at de Snedkere, der havde Part i Foretagendet, kunde faa 10 å 12 Rdlr. for hver Kiste, som de solgte til Privatfolk, saa udleverede de ganske simpelt Kommissionens Kister paa Privatbestilling, saa der af alt Kommissionens Tømmer kun leveredes 152 Kister. Kommissionen sagsøgte nu Oldermanden, Ole Mogensen, der havde afløst Anders Jensen, som var død af Pest, men, skønt Byfogden gav Kommissionen Medhold, frifandt Raadstueretten Snedkerlauget, fordi den ny Oldermand ikke havde kendt Kontrakten og heller ikke var Part i Forretningen. Senere i 1712 dømte Højesteret dog Snedkerne til at erstatte Kommissionen 585 Rdlr. 3 Mk. 2 Sk. Følgen af Snedkernes Kontraktbrud blev, at man d. 4. August maatte bekvemme sig til at begrave Lig fra Lasarettet uden Kiste, hgesom det foregik ved Fattigbegravelserne under Stockholmerpesten, hvor»den sal. afsomnade war stoppad i en såck, som inte rakte honom långre an till halsen«. Men overfor Befolkningens Uvilje maatte der til sidst skaffes Kister til Veje. Til at lægge Ligene i Kiste, saa»liigvognen desto fortere kunde afstedkomme«, lejede man særlige Ligkvinder, der indkvarteredes i Kælderen»under Studenterne ved Volden«. Af en Strippe, de altid skulde føre med sig, skulde de strø 2 Haandfulde Kalk paa hvert Lig. Til»med liigquinderne at omgaåe«blev Sivert Truelsen antaget; han fik en Ugeløn af 2 Sletdaler og skulde afgive Rapport f?!; hver Morgen. Disse Kvinder var vel gennemgaaende af samme Art som Lasaretternes Vaagekoner, der hørte til Byens Bærme; det gør derfor et ejendommeligt Indtryk

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Under Udgravning af Byggegrund for det anselige Kompleks

Under Udgravning af Byggegrund for det anselige Kompleks FRA DEN STORE PEST 1711. I. PESTKIRKEGAARDEN PAA ØSTERBRO. Redegørelse for Gravfundene i»københavns almindelige Boligselskabs«Grund ved Classens- og Livjægergade i April 1924. Af HUGO MATTHIESSEN. Under

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

RUNDT OM JOHANNES En dreng i vanskeligheder

RUNDT OM JOHANNES En dreng i vanskeligheder RUNDT OM JOHANNES En dreng i vanskeligheder I maj 1914 møder politiet op på Hindegade skole ved Nyboder for at hente den 10-årige Johannes Rasmussen til afhøring. De mistænker ham for at have tændt ild

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Herskab og tjenestefolk

Herskab og tjenestefolk Herskab og tjenestefolk Skæbnefortællinger 1868-1875 Udarbejdet af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Folkehold på Gammel Estrup Indholdsfortegnelse Om fortællingerne... 3 Indledning... 4 Tyendet som samfundsgruppe...

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte.

Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte. Forholdene i flygtningelejrene: Danmark anbragte flygtningene i beslaglagte skoler, hoteller og haller landet over. Det vakte i foråret 1945 stor vrede i befolkningen. Også en lang række københavnske skoler

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 416/05. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 416/05. afsagt den ****************************** REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 416/05 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Alanya, Tyrkiet 30.08. 13.09.2005 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV 5.118 kr. Fald i bus under transport til en

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen.

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0006 Klageren: XX på egne vegne og på vegne 11 medrejsende. Indklagede: DSB Klagen vedrører: Refundering af billetpris på 5.800 kr. i

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 16. december

JULEPOSTHUSET. 16. december STHUSET afs. 16 - side 1 JULEPOSTHUSET 16. december "" LYD: CLS POSTHUS CLS GADE POSTHUSDØR KLEMTER TLF RINGER FODTRAMP (CLS POSTHUS) Jeg er rasende, Madsen! Nu er grænsen ikke alene nået - men overskredet!

Læs mere

Mordet på Hans Ritmester i 1658.

Mordet på Hans Ritmester i 1658. Mordet på Hans Ritmester i 1658. v. Dorothy Jones Danmark har været i krig mod Sverige en del gange. I 1657 skete det igen og den Svenske hær invaderede Danmark den vinter. De var så heldige at det var

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Ti stille! ikke et ord til!

Ti stille! ikke et ord til! Onsdag kl. 10.00 Pacific Time, privat charterfly 00-647, afgået fra Pago-Bahatah med kurs mod XX. intet at bemærke For tusind millioner rustne skrueaksler! Jeg hader dem! Er det stadig computernes opfindere

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Kilde- og billedoversigt

Kilde- og billedoversigt Kilde- og billedoversigt Kilde 1 33: 1. Afgørelser i Magistratens 3. afdeling angående de uterlige børn, dec. 1868. Fra 1840 bestod Københavns bystyre af Magistraten og Borgerrepræsentationen. Magistraten

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan. Postnr.: By: Tlf.nr.: Mobil:

Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan. Postnr.: By: Tlf.nr.: Mobil: Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan Kolonihaveforeningen fremlejer have nr. til: Navn: Adresse: Postnr.: By: Mail: Tlf.nr.: Mobil: Havens areal udgør: For lejemålet

Læs mere