Prospekt af København med Sørgerand i Anledning af Pesten. I Teksten under Billedet meddeles, at over 40,000 Mennesker døde af Pest i 1711.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prospekt af København med Sørgerand i Anledning af Pesten. I Teksten under Billedet meddeles, at over 40,000 Mennesker døde af Pest i 1711."

Transkript

1 Prospekt af København med Sørgerand i Anledning af Pesten. I Teksten under Billedet meddeles, at over 40,000 Mennesker døde af Pest i \ PESTEN I KØBENHAVN AF KAPTAJN CARL v. KOHL. 1. MAN har sammenlignet Pesten med en Turist, der til Fods vandrer gennem Landene som en Gæst, der giver sig god Tid overalt, hvor Forhold og Omstændigheder begunstiger dens Ophold. Og Sammenligningen er ikke ilde valgt. Pesten er jo ikke et subtilt Smitstof, der hvirvles med Vinden fra Sted til andet, men et levende Væsen, en Bakterie, der lister sig ind i Hudens Væv, hvor en eller anden lille Afskrabning tillader det, eller som i den lukkede Sygestue ophober sig i den stillestaaende Luft og ved Aandedrættet trænger ned i Lungerne. 35

2 Langsomt gaar Pestens Rejse fra Land til Land, og det lykkes den i Reglen lang Tid at bevare sit Inkognito, thi hvor som helst den er optraadt, har de Sagkyndige været saare længe om at fastslaa dens Identitet. Et slaaende Eksempel herpaa er de store Pestepidemier i Europa i del 18. Aarhundredes Begyndelse. Fra Konstantinopel var Pesten vandret op gennem Rusland til Østersøhavnene, og allerede i 1709 saa Myndighederne i Stockholm Faren og gav strenge Karantænebestemmelser for, hvordan»the från mistanckte och besmittade orter anlåndande Skeppe forhålla skola«. Aaret efter var Pesten alligevel i Stockholm. Den første Ugeliste, den 27. August 1710, til Stockholms Magistrat lød paa 155 Døde, og dog havde Stadsfysikus v. Hoorn endnu den 22. August indberettet, at»sjukdomen icke wore fullkomlig pest«. Den 29. August erindrer Archiater Hiårne det kgl. Cancelli om Nødvendigheden af at dementere de skadelige Rygter om, at der skulde grassere Pest i Stockholm. Ja, selv den 3. September, da der i alt var anmeldt 343 Dødsfald i 2 Uger, forklarede Hiarne, at det ikke var Pest, men»endast en annan smittosam Sjuka«. Akkurat ligervis gik det i København 1711, i Prag 1713, i Toulon og Marseille 1721: Lægerne kunde ikke blive enige om, hvem den farlige Gæst var, før dens Ofres Lig hobedes op i Tusinder. Imidlertid gjorde Pesten sig det bekvemt i Stockholm, og først da den havde befordret 20,000 Mennesker over i Evigheden, begyndte den for Alvor sin Vandring mod Danmark. Men endnu mens den sad godt til rette i Sveriges Hovedstad, sendte den sine Budbringere, Pestrotterne og deres Snyltere, over Sundet til den nærmeste danske Havn, Helsingør. Der har været forskellige Meninger, om Pesten indførtes til os fra svenske eller tyske Havne. Dr. Mansa

3 mener, at den kom med Skibe fra Riga og Danzig, men de fleste af Samtidens Historikere holder paa, at vi fik Gæsten ovre fra Skaane. Imod Dr. Mansas Opfattelse tyder den af ham selv optegnede Omstændighed, at Pestens første Offer i selve Helsingør var en Silkevæver, der var flygtet til Landet fra Stockholm. Det hedder i den helsingørske Sundhedskommissions Indberetning af 28. November 1710, at 6 Personer døde under mistænkelige Omstændigheder ude paa»lappen«, en lille Fiskerforstad nord for Byen. Man blev nu urolig, Undersøgelser kom i Gang, og en Karantæne blev iværksat, men Pesten var kommet vel i Land. De fra det ulykkelige Felttog i Skaane hjemvendte Soldater var beheftede med Lasaretfebre og andre smitsomme Sygdomme; hos adskillige viste sig nu de for den orientalske Byldepest karakteristiske Buboner i Lyske og Armhuler. Men ikke des mindre erklærede sidst i Januar 1711 Nordmanden Dr. Jens Bing, der var sendt fra København i den Anledning, at der ingen Pest var i Byen, kun en»ondartet Galdefeber«. Over 800 Mennesker havde den allerede dengang bortrevet. Selv om Dr. liing havde haft Ret, burde man dog have betænkt, at en saa smittefarlig Sygdom fordrer lige saa kraftige Modforanstaltninger som Pesten selv. Men den udsendte Læges fejlagtige Beretning havde til Følge, at den paatænkte Afspærring af Helsingør ikke blev beordret, før det var for sent til at redde Hovedstaden. Først en kgl. Anordning af 25. Maj lod Helsingør og Omegn indeslutte med en Militærkordon, der havde Ordre til at nedskyde enhver, der søgte at komme igennem. Fra Søsiden indespærredes Byen af Vagtskibet»Ørnen«, Snauen»Gravenstein«og»Christianus Quintus«s Barkasse M. Om Pesten i Helsingør se foruden Mansas Bog van Deim' Samlinger i kgl. Bibi., delvis benyttede af Troels-Lund. ' 35*

4 Men Militærvagter standser ikke Pestens Vandring. Selv om Hovedportene stænges, finder den altid en Bagdør at slippe nd og ind igennem. Ikke blot hos os, men overalt i de Tider var Forholdene alt for gunstige for de epidemiske Soter til, at Tidens Lægekunst og Hygiejne skulde kunne spærre dem ude. Lige fra Slutningen af det svundne Aarhundrede havde Krig, Farsoter, Jordskælv, Misvækst med paafølgende Hungersnød, uregelmæssige klimatiske Forliold (glødende Hede og enestaaende streng Kulde) uafladelig vekslet med hverandre. Vintren 1709 var saa kold, at Rugen bortfrøs. I 1700 var der ondartede Kopper i København (Kongen selv blev endda»forulejliget af den grasserende Syge«), 1703 var der en endnu mere ondartet Epidemi, 1705 en farlig katarrhalsk Feber, i Somren 1708 Forraadnelsesfebre, der krævede mange Ofre, i Efteraaret 1709 en meget farlig Influenza og i 1710 en Smittefeber, der bortrev ca Mennesker! Man havde længe holdt Øje med Pestens Fremtrængen mod vore Grænser. Allerede den 22. Oktober 1708 blev det i en kgl. Forordning tilholdt alle Købmænd og Skippere, der fo'r paa Liibeck, i Anledning af Pesten i Polen at sørge for at faa Sundhedspas ved Afgang fra Liibeck. Da Pesten nærmede sig Østersøen, udstedtes Forbud mod Handel paa det pestsmittede Danzig, 16. August, og et Karantænehus beordredes opført paa Saltholmen, 3 Pakhuse og 1»Vaanhuus for de reisende at holde deris 40 dages lager«; 3065 Rdlr. 5 Mk. kostede Opførelsen efter Bygmester, Assessor J. C. Ernsts Overslag. Den 9. September fik de committerede for Politi og Handel Ordre til at holde sig nøje underrettede om Pestens Fremgang i Tyskland og til at gøre Anstalter, saa at»voris landemerker, nest Guds bistand, for saadan høyskadelig smitsom Sygdom kunde blive bevaret«. Fra alle Prædikestole holdtes Bøn om at bevare Bven for Pesti-

5 lentzen, og Universitetets Professorer holdt '2 Timer hver Dag Forelæsninger»paa dansk, om hvorledes farlige og pestilentziske Sygdomme skulde præcaveres, kiendes, omgaaes og coureres«. Ved Reskript af 29..\ugiist 1710 erklæredes Danzig atter for smittefri, men da man snart erfarede, at Liibeck nu var smittet, fik de Kommitterede alter Ordre til at overveje, hvad der var at gøre. Disse Overvejelser resulterede bl. a. i, at Politimesteren, Johan Bertram Ernst, skulde sørge for, at alle tilrejsende indsendte Oplysninger om Hjemsted, Ærinde o. s. v. baade til Politimesteren og til Pra>sidenten, Etatsraad Hans Nansen. Befandtes nogen at have givet falske Oplysninger, skulde han»som en spion ansees og tracteres«. Den 14. November 1710 fik Magistraten Befaling til at tilholde Borgerskabet at forsyne sig med et halvt Aars Forraad af Levnedsmidler for det Tilfældes Skyld, at Pesten skulde foraarsage Byens Afspærring. Ligeledes blev der givet Ordre til at afbryde al Forbindelse mellem Amager og Saltholmen; under Straf paa Ære, Liv og (iods forbødes det Lodser og Fiskere at gaa om Bord i Skibene og smugle noget eller nogen i Land. Postvæsenet fik Befaling til at vise den yderste Forsigtighed med Postsækken (d. 7. Novbr.), og det medicinske Fakultet udarbejdede et Skrift til Oplysning om Pestens Forebj-ggelse og Behandling, ligesom der blev draget Omsorg for, at de deri nævnte Lægemidler fandtes paa Apotekerne. Disse Forsigtighedsregler beroligede Stemningen i København, endskønt Dødeligheden i Byen havde været uhyggelig stor lige fra Begyndelsen af Aaret, og skønt adskillige Dødsfald i Byens Fattigkvarterer maatte forekomme mistænkelige. Callisen meddeler, at der i København (en By med ca. 60,000 Indbyggere) anmeldtes 311 Dødsfald for Dagene fra Januar, 259 for

6 Februar, 237 for Marts, 211 for 29. Marts til 25. April og 283 for 26. April til 30. Maj. Selv efter at Pesten officielt var konstateret i Helsingør, troede Autoriteterne i alt Fald tilsyneladende paa, at København kunde skaanes. Den 4. Juni indgav Politimester Ernst en Rapport til Kongen om, hvorledes han paa Saltholmen med uendelig Forsigtighed har ladet opbrænde den pestdøde Løjtnant af Marineregimentet Johan Friderich Voigts Gang- og Sengeklæder, og han erklærede, at»ved saadan Præcavtion er allerstørste Forhaabning om at afverge denne græsselige U lykke for denne gode Stad og for Majestætens Armé og Flaade«. Her var efter Politimesterens Opfattelse slet intet»til nogen smitsom Syge at fornemme, undtagen til dem, som blev overført til Saltholmen«, og han paastod, at man af»ugesedlerne«kunde se, at der i Aar ikke døde halvt saa mange Folk som»forleden Aar, ihvorvel her nu ligger saa mange 1000 Matroser og Soldater«. Han følte sig vis paa, at Byen i Aar ikke skulde blive hærget af nogen Epidemi, men tilføjede dog forsigtig:»uden enten nogen Person eller noget Gods hertil indkom fra besmittede Steder«. At dette kunde ske og gentagne Gange var sket, fremgaar af selve hans Skrivelse, da han meddeler, at den Dreng fra Helsingør, der havde smittet Løjtnant Voigt, havde»foraarsaget tvende Lig og trende Syge«i Huset i Løbet af 8 Dage, inden han selv døde. Den af Politimesteren i ovennævnte Rapport omtalte Nærværelse af de mange Soldater, der var vendte tilbage fra den uheldige Krig i Skaane, modløse og medtagne af Mangel og Sygdom, gjorde det endnu mere forstaaeligt, at Pesten maatte finde en kun alt for frodig Jordbund i en By, hvor den offentlige og private Renlighed tilmed var alt andet end betryggende. At København ikke udmærkede sig ved Renlighed, fremgaar, som Dr. Mansa med Rette fremhæver, klart af m p!

7 de mangfoldige Forordninger, (Jer desangaaende vedblev at udkomme. Der var Gader saa snevre, at Vogne ikke kunde komme igennem,»farlige baade for Ildebrand og smitsom Sygdom, saasom de idelig med Urenlighed ere fulde«, hedder det i en kgl. Forordning af Paa dé ubrolagte Torve og ubebyggede Grunde henkastedes Skarn og Aadsler, og selv om der efter Krigens Ophør i Aaret 1700 gøres adskilligt for Gadernes Renholdelse og Renovationens Bortkørsel, saa er det for at bedømme Resultatet tilstrækkeligt at læse Entreprenørens, Svend Krags, Beskrivelse af siné Natmænd 1718:»Det er ribsrabs, hvad som til dette Arbejde kan bekommes, fra andre Steder fraløbne, vanføre, liderlige, syge og skrøbelige,... gider ej arbejde... og agter-ingen Straf...«Hos Holberg findes Antydninger nok, der giver et godt Begreb om Byens Renlighedstilstand, som naar Else Skolemesters i»barselstuen«' klager over, at»gadernes Ureenhed er saa stor, at den ikke kan fortælles, afmales og beskrives«. Og Ulysses erklærer, at man næppe kan gaa ud paa Gaden uden Fare for at drukne i Skarn. Hvorledes Gaderne saa ud i selve Pesttiden, faar man et Indtryk af, naar man i Sundhedskommissionens Protokoller for 23. Oktober 1711 læser om»sal. Scherffenbergs Apothekers Enke«, der ansøger, om hendes Mands Ligfølge maa køre i egne Vogne, fordi»gaderne ere saa skidne, at de ei kunne gaa«. En uhyggelig Uskik i de Tider var det at holde Svin paa Sti midt inde i Byerne. Under Pesten i Stockholm maatte det udtrykkelig indskærpes»hvarje hushållare at alideles afskaffe sine Sviin«, og i København maatte det baade i 1709 og 1710 befales, at den, der holdt Svin i Byen, skulde bøde 10 Rdlr. for hvert af disse Dyr, der tilmed blev konfiskerede. Men det var dengang betydelig lettere at udstede Forbud end at skaffe dem overholdt. En anden og endnu' farligere Skik var den at jord-

8 fæste Ligene i selve Stadens Kirker, en Uskik, der end ikke ophørte, mens Pesten rasede værst, og som i øvrigt fortsattes langt ned gennem Tiderne. Under Pesten i Stockholm l)lev enhver Begravelse i Kirkerne forbndt, men i København forekom det vel Antoriteterne alt for fordringsfuldt at udstede sligt Forbud; man nøjedes med et Reskript af 8. September, hvori det beordredes, at ingen Grav i nogen Kirke maatte være aaben fra Kl. 5 Morgen indtil efter Eftermiddagsbønnen. Den 22. September modtog l?yens Kommandant, General Danias de Cormaillon, en kgl. Skrivelse med Befaling til, al alle ny Grave i Kirkerne paa Ejernes Bekostning skulde fyldes med Sand,»saasom vii hafve maat fornemme, at af grafvene udi kierkerne samt dess capeller skal opstige een u-lidelig stanck«. Og de alt andet end fyldestgørende Kirkegaards laa midt inde i Byen. Lige indtil Midten af Juli var det kun Fattiglemmernes Lig, der førtes nd til de ny Pestkirkegaarde uden for Byen. Ikke nok med, at man paa. det uforsvarligste overfyldte de forhaandenværende, indenbys Kirkegaarde med Pestlig, man udvidede dem endda og anlagde ny midt inde i den ulykkelige By. Af ny Pestkirkegaarde inden for Stadens Volde benyttedes: 1) Nicolai indenbys Assistens, kaldet»landgreven«, i Borgergade, skraas for Helsingørsgade. Indgangen var Borgergade Nr ) Helliggeistes ny Assistens, kaldet»vismar«, i det Kompleks, der begrænsedes af Gothersgade, Møntergade, GI. Mønt og Regnegade. Indgang GI. Mønt 34. 3) Vor Frues indenbys Assistens, kaldet»linden«, mellem Fiolstræde og Peder Hvidtfeldts Stræde. Indgang Fiolstra^de 34. Det var Højesteretsassessor Winding, der foreslog Købet af»fiurens Haveplads«til Kirkegaard.

9 4) Trinitatis indenbys Assistens mellem Aabenraa og Gothersgade. Købt af S Henrik Vogth, Brandvisitør, for 2700 Rdlr. 5) Petri indenbys Assistens, Indgang Larsleistræde ve<l Asylet. Strakte sig op mod Teglgaardsstræde. Under Pestens første Tid blev Fattiglemmernes Lig udførte af Vesterport til Pesthuskirkegaarden, men da det senere bestemtes, at Vesterport kim maatte aabnes for Patienter, men Østerport for Lig, Nørre- og Amagerport for rejsende og friske Pers'finer, saa blev alle Fattiglig transporterede fra Byen til den ny Kirkegaard uden for Østerport, omtrent hvor Kastelsvejen ligger. Foruden de stadig benyttede, gamle Kirke- og Urtegaarde inde i Byen tog man ogsaa Christianshavns ældste ]?egravelsesplads, der havde været nedlagt siden 1696, i Brug. Forst henimod Midten af Juni greb man til strengere Medicinalforanstaltninger. Den 12. Juni udnævntes Stadsfysikus Eichel til Præses i Sundhedskommissionen, og Byens Præster fik Tilhold om, naar de kaldtes til nogen døende, at formane Husets Folk til at meddele eventuelle Dødsfaftl til Kommissionen, der da skulde trætte Anstalter til Ligets Besigtigelse. I den sidste Uge af Juni forefaldt alene 97 Dødsfald, og da nu adskillige døde ganske pludseligt under mere end mistænkelige Forhold, skulde man tro, at enhver Tvivl om Sygdommens Art maatte forstumme, men saadan var det desværre ikke. Endelig aabnede dog Kommissionens Husundersøgelser alles Øjne, og d. 3. Juli udkom den første Politiplakat om Forholdsregler mod Pesten. Denne Plakat giver et tj'deligt Billede af, hvilken Modvilje Autoriteternes Sundhedsforanstaltninger mod te

10 hos Byens Borgere. Efter at have oplyst,»at een og anden fra Helsingør har indsneget sig udi Kiøbenhafn tvertimod vore anstalter«, klager den over, at ikke blot vedkommende Huses Beboere, men ogsaa Naboerne satte sig til Modværge og overfaldt Sundhedskommissionens Udsendinge. Sligt forbydes paa det strengeste, ligesom det befales Borgerne»at begegne Politibetjentene med al Beskedenhed, saafremt de ikke paa Livet uden al Naade vil straffes«. Samtidig blev alle Ceremonier og højtidelige Ligbegængelser forbudt, naar Dødsfaldet var mistænkeligt. Samme Dag bemyndigede Kongen de Finansdeputerede til at akkordere med fhv. Regimentskvartermester Wodroff om Leje af hans Gaard uden for Skt. Jørgens Sø til Pestlasaret, eller som det mere diplomatisk siges i den kgl. Ordre:»til en sær brug«. Dødsfaldene vedblev imidlertid at tage til, og der var ikke Tale om med de hidtil anvendte Midler at kunne yde de syge blot nogenlunde Hjælp og Lindring. Den 7. Juli blev der saa nedsat en overordentlig Sundhedskommission, og Byen blev ved kgl. Anordning halvvejs sat i Belejringstilstand, idet Østerport blev lukket, for at man kunde have Tilsyn med tilrejsende, et»probérhus ved Volden blev indrettet, hvor»syge tiennestefolck og dislige«kunde blive undersøgte, flere Vægtere end de hidtidige 66 blev antagne, og uddøde Huse blev forseglede. De syge, til hvem der ikke blev Plads i Vodroffgaard Lasaret, skulde anbringes i 3 Sejldugstelte, som PoHtimester Ernst skulde have udleveret ved Bremerholm. Sundhedskommissionen kom til at bestaa af Politimesteren samt af Stadsfysikus Eichel, Professor, Dr. med. Hans Mule, Etatsraad Georg Grundt, Stadshauptmand Johannes Meller, Pohtiassessor Th. Hørning, Biskop Christen Worm, Schoutbynacht Ole Judichær, Raadmand Kay Khnge, Dr. med. Reinhold Wagener og 3 af Byens»32 Mænd«: Hoe, Holm og Fielderup. Kommissionens Op-

11 555 * gave var at drage Omsorg for Sundhedsvæsenet, at gøre Anstalter til de syges Pleje og Underhold, de Dødes Udførelse og Begravelse, samt at anvise Præster, Læger og Barberer deres Tjeneste og inspicere den. Det var en næsten uoverkommelig Opgave, der stilledes disse Mænd, og man kan kun beundre den store Pligttroskab og Selvopofrelse, hvormed de virkede i devine frygtelige Tid. To Gange hver eneste Dag, selv i Pestens værste Periode, holdt Kommissionen Møde paa Raadhuset;»hver Dag sidder vi dér fra Kl og fra Kl. 2 7«, skrev Professor Mule d. 15. August. Til Sammenligning kan tjene, at Sundhedskollegiet i Stockholm under Pesten meget snart blev enigt om»intet oftare at komma tiisammans an hogst nodigt«; i hele December 1710 havde det svenske Kollegium saaledes ikke et eneste Møde! Selv om Vanskelighederne, som. rimeligt var, maatte vokse Sundhedskommissionen over Hovedet, og selv om den tit blev gjort til Genstand for heftige og ofte velforskyldte Bebrejdelser, maa det dog anerkendes, at den fik saare mange gode og nyttige Foranstaltninger iværksat, langt bedre og langt mere praktiske, end man kunde have ventet i de Tider. Man kan overhovedet ikke beskylde de hjemlige Autoriteter for Ligegyldighed og for Mangel paa gode Hensigter. Det var ikke Viljen, men Midlerne og Evnerne, der svigtede. København var langt fra vel rustet til at modtage den uhyggelige Gæst. Da Pesten udbrød, havde Byen ikke et eneste Hospital til at modtage syge! Og Lægernes ulyksalige Uenighed om Sygdommens Natur blev Skyld i, at Pestsygehusets Oprettelse trak saa længe ud, og at Forordninger om de egentlige Pestforanstaltninger først oflfentliggjordes d. 12. August, mindst 2 Maaneder efter, at Pesten ret havde taget fat. Pestlasarettet paa Vodroffgaard viste sig hurtigt ganske utilstrækkeligt, og man fik da senere trods Militær-

12 etatens energiske Modstand Krigshospitalet paa Ladegaarden overladt til Hjælp. Hvad Byens Lægevæsen angik, stod det heller ikke for godt til. For Universitetet var Frederik IV's Regeringstid blevet en Forfaldsperiode, baade for Videnskaben i det hele og specielt for Medicinen, der i høj Grad havde sat sin Anseelse til.»jeg kender intet Sted i hele Enropa,«skrev Thomas Bartholin allerede 1666,»hvor virkelige La'ger bliver i den Grad ringeagtede og Kvaksalvere i den Grad skattede som i København.«Dr. J. G. de Bøtticher skrev, at det var kommet saa vidt, at»dosmere og Klodrianer foretrækkes for lærde og erfarne Læger«. Og 1758 skrev Dr. Agerbech i sin»philosophiske Læge«følgende drastiske Hjertesuk over de doctores, som Publikum foretrak:»en engelsk Doctor fortiente sig et Baronie med et Decoctum af sommersamlede Kokasser. En Qvak> salver fik 1000 Gulddukater, fordi han med en ukiendt Urt uden Salivation kujonerede Venus ud af en Konge. Hvor mange hellige Kilder have før vel giort Mirakler paa Bornholm og andetsteds, som nu ikke kurere en Hone for Pip?«Af Byens 15 videnskabeligt uddannetle La>ger var der i Oktober 1711 kun 4, der beskæftigede sig med de pestsyge Borgeres Behandling, nemlig den ovennævnte Johan Gottlieb v. Bøtticher, Philip Hacquart jr., der ved Pestens Udbrud forlod»byen, men beordredes tilbage ved kgl. Brev, Marcus Heerfort og Mac Culloch, hvilken sidste kun opholdt sig her i Landet under Pesten. Dr. Daniel Wagener plejede Hærens Patienter. Af de øvrige Læger var Johan Eichel Stadsfysikus, Viceborgmester og sammen med Decanus, Professor medicinæ Hans Mikkelsen Mule t Medlem af Sundhedskommissionen; disse to kunde derfor ikke praktisere. Livmedicus J. C. Wolfen forlod Staden i Kongens Følge; Jens Bing, Adam Hofsletter, Johannes de Buchwald og Hieronvmus Laub var bortkom-

13 Pesten manderecle med Hæren eller Flaaden. Johan Lahme og Reinhold Wagener faldt som Pestens Ofre, ligesom Marcus Keerfort dode senere, i November. De to medicinske Studenter, der gjorde Tjeneste som Pestmedici: Kelp og Riiber, dode ligeledes under Pesten. Foruden Mule var ogsaa Georg Fr. Franck v. Frjyickenau Medlem af det medicinske Fakultet og virkelig Professor i Medicin ved Københavns Universitet, ligesom baade han og hans Fader havde været det i Wittenberg. Da Pesten begyndte for Alvor, rejste han bort ligesom sin' unge Kollega Hacquart. Men medens denne blev hentet hjem, fik Professoren af en eller anden (Irund Lov til at blive paa Falster. Der var saaledes faktisk kun én københavnsk Læge, der sveg sin moralske Pligt ved at unddrage sig sit Kalds Farer, men i J. V. Brobergs»Pesten i Stockholm 1710«beskyldes»adskillige«københavnske Læger derfor. I Carl Bruuns»København«, 1890, er de»adskillige«steget til»mange«, og nu i 1912 skrives, at»de fleste Læger i København flygtede under Pesten 1711«Den danske Lægestand fra den Tid fortjener ikke en saadan Omtale. Hvad Dr. Franckenaus Flugt i øvrigt angaar, fulgte han Tidens Skik. Han gjorde kun, hvad saa mange af hans Kolleger f. Eks. den berømte Sydenham i London havde gjort før ham. ') Holger Hansen: Dr. Musæus.»Fra Arkiv og Museum«. IV Bind 6. Hæfte, Marts Side 536. Flugt blev i det liele i de medicinske Lærebøger fremstillet som et Hovedmiddel mod Pest. Allerede i Middelalderen kendtes den gamle Opskrift paa de tre Adverbier, der skulde lijælpe mod Pest: Mox longe tarde cede recede redi (flygt straks, flj'gt langt bort og kom sent tilbage). 1 Tyskland og Italien blev Flugt for Pesten paabudt af Øvrigheden. (Velvillig meddelt af Læge J. Johnsson.)

14 Det er indlysende, at København vilde være meget ilde faren til Dagligbrug, endsige under en Pest, hvis man kun havde de videnskabeligt uddannede Læger at ty til; (ler autoriseredes fra Universitetet ikke engang én Læge om Aaret. Men al kirurgisk og ikke lidt medicinsk Praksis var i Bartskærlaugets Hænder. Lauget bestod af 21 Mestre og et betydeligt Antal Svende og Drenge. Den store Mængde af dem var uvidende Personer, der udøvede Professionen som et blot og bart Haandværk. De manglede i Almindelighed enhver videnskabelig Uddannelse og kendte kun det allernødtørftigste til Anatomi og Patologi. Dog var der under Frederik IV gjort en Del for at højne Standen; Livlægen Dr. med. Johannes de Buchwald, dér selv fra først af var Kirurg, bidrog ikke lidet dertil. Det var ikke Bartskærer og Kirurger tilladt at behandle Patienter med indvortes Lægemidler, en Bestemmelse, som Amtsbarbererne ikke var ene om at overtræde. Charlataner af enhver Slags optraadte nemlig til Stadighed som»bønhaser og Fuskere«i Lægefaget. Den 23. December 1710 idømtes Kvaksalveren Anders Lyre en Bøde paa 12 Rdlr. for hver af de 5 Operationer, han var overbevist om at have foretaget, og hvoraf i det mindste (len ene bevislig havde medført Patientens Død. Ogsaa Bademestrene optraadte som Kirurger: 1722 idømtes Baderen Beckman Bøde, fordi hans Svend havde brækket Kæben paa en Skræder ved en Tandudtrækning. En af Tidens mærkeligste Kvaksalvere er vel den af Holberg forevigede Salomon v. Quoten, der i 1718 søgte Privilegium som»okulist, Steen- og Broksnider, samt Tandbrækker og Comoediant«. I en Klage til Magistraten over, at»empirici, Medicastri, Agyrtæ, Circumforanei, Nebulones og gamle Kjærlinger«optræder som Læger, skriver Dr. J. G. de Bøtticher (1735), at de kun er forskellige fra Mordere ved,»at

15 Morderne dræber Mennesker uden for Staden med voldeligt Vaaben, medens disse Medicastri myrder inden for Byens Volde paa hemmelig Vis«. Om del saa var Bøddelen, siger han, blærede han sig med Lægenavn og raadspiirgtes om medicinske Spørgsmaal. At Dr. Bølticher har Ret heri, er der Beviser nok paa: i 1681 udbetaltes saaledes af Kongens Kasse 200 Rdlr. til Bøddelen i København for at have kureret Pagen Zepelins Ben. Samme Skarpretter, Andreas Liebknecht, var meget søgt som Læge for den»franzøsiske Syge«, og om hans Efterfølger Frantz Miihlhausens Kure er det, at Dr. Bøtticher saa bittert beklager sig, idet han bl. a. noterer som afskrækkende Eksempel, at en Tjenestepige fandt sin Død under Mestermandens Praksis. Helt ned i det 19. Aarhundrede træffes der herhjemme Skarprettere, der gør Lægegerning; Bøddelen i Trondhjem, Erik Petersen, gjorde Lægetjeneste ved Hospitalet og deltog i Felttoget mod Svei'ige 1808 som Regimentskirurg, var derefter en Tid Fængselslæge og optog 1814 atter sin Gerning som Byens Mestermand. Med Barbeiiaugets Privilegier fulgte ogsaa Forpligtelsen til som Pestmester at behandle Pestpatienter. Meget villige var de ikke 1711 til at følge Sundhedskommissionens Ordrer.»Man haver lenge med Barbererne disputerit«, hedder det i Protokollen, og man blev enig om at gaa ind paa deres Betingelser angaaende Løn, Kost o. s. v.,»naar man ikkun kand troe deres itzige Ord«. Dog maa det siges, at mange af dem hjalp efter bedste Evne, og saare mange bortreves af Pesten, saa at man næsten straks maatte skaffe udenlandsk Assistance. Laugets Oldermand var Jacob v. Aspern, Overkirurg ved Krigshospitalet paa Ladegaarden, og han skaffede, med Hjælp af den danske Resident i Hamborg, Etalsraad Hagedorn, 16 tyske Barberer hertil, da de første danske Pestmestre var døde. For Tjenesten som Pestkirurg fik en Mester gennemsnitlig 30 Rdlr. maanedlig, en Svend

16 14 16; dog fik enkelte 20 Rdlr., som f. Eks. Svenden Chr. Theo. Wagener, der flk denne højere Løn med den Motivering, at dels var han indkaldt fra Hamborg paa sin Broder Dr. Daniel Wageners Forslag, og dels gjorde han ogsaa Tjeneste som»medici Adjunctus«. Paa Vodrotfgaards Lasaret ansattes J. M. Kyhl som Obermester. Efter nogen Tøven tiltraadte han Pladsen d. 21. Jnli, men d. 10. August døde han og Sekondmesteren Daniel Ulrik fra Bergen omtrent samtidig. Mr. Lazonde overtog derefter midlertidig Pladsen, indtil den københavnske Barbermester Frederik Koch, der hidtil havde været ansat ved Karantænen paa Saltholmen, kom til. Han rostes gentagne Gange af Kommissionen for sin Dygtighed, men d. 28. November suspenderedes han, efter at de friskmeldte Rekonvalescenter havde klaget over hans usømmelige Opførsel. Hvori denne bestod, kan ikke ses. Et Fingerpeg gives dog i Magistratens anonyme Klage til Kongen over Sundhedskommissionen, thi i denne Skrivelses 2. Klagepunkt paatales, at Barbererne»tractere de Syge ilde, kaste Plaster etc. hen til dem som til Hunde, lade dem uden Bindsier og Linned; vil den Syge vorde kureret, maa han selv hielpe sig«. Koch døde senere paa Lasarettet, hvis sidste Pestmester blev Philip Velschou. Efter at Krigshospitalet paa Ladegaarden var indrettet til Pestlasaret, var den nævnte Mr. Lazonde midlertidig Overmester, indtil Hamborgeren Emanuel Giger overtog Posten, som han, en habil og paalidelig Kirurg, beholdt. Ved Tilgangen af de fremmede Barberer saa man sig nu i Stand til atter at forsyne Byens 6 Distrikter med Pestkirurger: Klocker, boende i Badstuestræde, Siegfried i Strand-Kvarteret, Rittmeister i Vingaardsstræde, Richter i St. Kongensgade, Nordenbruch og N. Jensen paa Christianshavn og Deben i Nyboder. Uden for Pestmestrenes Dør skulde som Kendetegn hænge en rød Dug.

17 Mellem Apotekere og Læger gav den ulovlige medicinske Praktiseren ligeledes Anledning til et spændt Forhold. Paa Pestens Tid fandtes i Byen af Apoteker føl- V gende 5: 1) Svaneapoteket, der ejedes af Christopher Heerforts Enke, Cecilia Lerche. 2) Kong Salomons Apotek, der ejedes af M. G. Scharffenberg, som døde af Pest; derefter af hans Enke Bothilde Lindberg. 3) Løveapoteket, der ejedes af Gregorius Fleischer. 4) Elefantapoteket, der ejedes af den senere Hofapoteker Gottfried Becker; og 5) Christianshavns Apotek (oprettet 1707), der ejedes af Bertel F. Kyblik. 3. Havde Kommissionen svært ved at skaffe de Syge Lægehjælp, saa var det heller ikke let at skaffe de Syge og Døde bort. Den 13. Juli skrev Kommissionen til General-Krigskommissariatet, at»blandt alle de sværigheder, som os møtte er, er det en af de vigtigste at være vel forsynede med ligdragere og sygebærere, thi af de dertil brugte er en deel bortdøde, og ihvormeget vi lader os det være angelegen at bringe dem tilveje, saa ere de icke at erholde«. Som Følge heraf bad man om at faa Soldater dertil for 10 Rdlr. maanedhg samt nogle Bremerholmsfanger til at være Graverkarle. Skønt Kommissionen bad om at faa denne vigtige Sag hurtigt fremmet, maatte den atter skrive d. 15.,»da vi med lengsel venter efter hielp«. Stadig intet Svar; d. 20. skrev man for 3. Gang, idet Kommissionen truede med at nedlægge sit Hverv. Saa kom Svaret: en pure Afvisning! Allerede før havde Kommissionen prøvet andre Ud- 36

18 veje: cl. 14. Juli tvang den saaledes 4 Personer, der mod det kgl. Forbud havde baaret en Bekendts Lig fra hans Hus i Studiestræde, til at lade sig hverve. Den 24. Juli greb man endda til den Udvej at antage»fire sterke Quinder«som Ligdragere. De Landboere, som det lykkedes at lokke til at tage Tjeneste, flygtede rædselslagne, saa snart de var komne inden for Byens Porte; de 10 Rdlr. i Løn foruden frit Ophold og gratis Begravelse fristede ikke i tilstrækkelig høj Grad. De københavnske Laug opfordredes energisk til at stille Ligbærere. Nogle af Laugene leverede Folk, men langt fra nok, og fra enkelte Langs Side mødte Opfordringen stærk Modstand.»Bagerlauget undskyldte sig, at de ikke kunde skaffe Dragere, hvorfor de bleve reprimanderit og igien afviiste.«den 3. August gav dog nu Geheiniekonseillet efter Kommissionens fortvivlede Anmodning Generalkominissariatet Ordre til, at Soldater og Matroser frivillig maatte tage Tjeneste som Ligbærere. Afskedigede Soldater havde man allerede før prøvet med, men alt for tit gik det, som da Løjtnant Barfoed d. 22. Juli mødte op med 7 frivillige»aftackede«soldater, der alle til Hobe viste sig saa elendige og svage, at de straks maatte afvises. Lønnen og Haabet om at slippe for fortjente Straffe lokkede nu adskillige uheldige Individer til at paatage sig det farlige Hverv. Det var paa høje Tid, at Hjælpen kom: d. 3. August havde man kun 6 tilbage af de 36 Ligdragere og Kuske, der fandtes 4 Dage før. Af de antagne Folk havde Kommissionen mere end Kval nok; dens Protokoller vrimler af Rapporter om deres Optøjer. De, der d. 24. September skulde bære Liget af Skriver Hans Alexandersen (der havde besveget Kommissionen, men døde i Arrest), nægtede at føre ham bort, før de fik ekstra Drikkepenge; Ligdragersken Bendte Ottosdatter bestjal de Syge og solgte deres befængte Klæder og maatte derfor dømmes til Gabestok og miste sin Hud samt sidde Resten af sit Liv i

19 Spindehuset. Undertiden var Ligdragerne saa ligegyldige, at de lod Ligene staa i Ligvognen Natten over inde i Byen, saa Stanken bredte sig ud over Gaderne. Efter Biskop Worms Forslag antog man ogsaa 12 Studenter til Ligbærere, men adskillig Vanskelighed havde man, inden man blev enig om Betingelserne. Studenterne var ikke fri for at være fordringsfulde, men efterhaanden fik de alle deres Fordringer opfyldte. De fik en Maanedsløn af 12 Rigsdaler,»et skikkeligt og berygtet(?) Logement«ved Volden ét Kammer til hver to Personer, sorte Danziger Lærredskjortler, Benklæder og Strømper paa Kommissionens Bekostning, en Vaagekone som Oppasser, fri Medicin, Ligkiste og Begravelse og 14 Dages Opsigelsesfrist. De vilde kun forpligte sig til at bære Lig af»adel og indtil fornemme Købmænd inclusive«, og de forlangte Privilegium»efterdags, til evigt Minde for vores Tjeneste, at hensætte alle Lig af samme Ordre og Condition, som vi nn haver med at gøre«. At Studenterne desuagtet ikke fandt Behag i Ligbærergerningen, fremgaar med sørgelig Tydelighed bl. a. deraf, at fem af dem allerede d. 5. August var bortløbne^). Uhvre Besvær havde Kommissionen med at skaffe ') Naar C. E. F. Reinhardt i Historisk Tidsskrift«1862 i en Afliandling om»studenternes Ligbæring«skriver, at de paagældende Studenter udførte deres Hverv uden at give Grund til Klage, maa dette tages med stort Forbeliold. Der er sandelig i Kommissionens Protokoller Antydninger nok om, at de ligbærende Studenter ikke var saa lette at have at gøre med. 1 det følgende nævnes flere Eksempler, og for d. 2. Oktober liedder det i Protokollen:»Studenterne har uden Commissionens Tilladelse begivet sig ud af Huset og derover forsømt Ligene; bleve muletercde. men pardonnerede paa Biskoppens Forbøn«. De 12 antagne Studenter var: Jens Strøyer, \ndreas Visti, Rasmus Hertz, Jens Netbøl, Lauritz Didrichsen, Arnold Cliarisius, Jakob Krag. Eskild Abel. Jochum C. Starch, Jacob Strelou, Bone Hansen Svane og Jens Mad.sen.

20 iil Ligkister til Veje. Der var under 20. Juli sluttet Kontrakt med Snedkerlaugets Oldermand, Anders Jensen, om at levere 300 Kister hver Uge, Halvdelen høvlede, Halvdelen uhøvlede til Fattigbrug, til en Pris af 7 og 5 Mark Stykket. Kommissionen leverede gennem Tømmerhandler Diderik Bortmand selv Brædderne, men da det under de uhyre Masser af Dødsfald viste sig, at de Snedkere, der havde Part i Foretagendet, kunde faa 10 å 12 Rdlr. for hver Kiste, som de solgte til Privatfolk, saa udleverede de ganske simpelt Kommissionens Kister paa Privatbestilling, saa der af alt Kommissionens Tømmer kun leveredes 152 Kister. Kommissionen sagsøgte nu Oldermanden, Ole Mogensen, der havde afløst Anders Jensen, som var død af Pest, men, skønt Byfogden gav Kommissionen Medhold, frifandt Raadstueretten Snedkerlauget, fordi den ny Oldermand ikke havde kendt Kontrakten og heller ikke var Part i Forretningen. Senere i 1712 dømte Højesteret dog Snedkerne til at erstatte Kommissionen 585 Rdlr. 3 Mk. 2 Sk. Følgen af Snedkernes Kontraktbrud blev, at man d. 4. August maatte bekvemme sig til at begrave Lig fra Lasarettet uden Kiste, hgesom det foregik ved Fattigbegravelserne under Stockholmerpesten, hvor»den sal. afsomnade war stoppad i en såck, som inte rakte honom långre an till halsen«. Men overfor Befolkningens Uvilje maatte der til sidst skaffes Kister til Veje. Til at lægge Ligene i Kiste, saa»liigvognen desto fortere kunde afstedkomme«, lejede man særlige Ligkvinder, der indkvarteredes i Kælderen»under Studenterne ved Volden«. Af en Strippe, de altid skulde føre med sig, skulde de strø 2 Haandfulde Kalk paa hvert Lig. Til»med liigquinderne at omgaåe«blev Sivert Truelsen antaget; han fik en Ugeløn af 2 Sletdaler og skulde afgive Rapport f?!; hver Morgen. Disse Kvinder var vel gennemgaaende af samme Art som Lasaretternes Vaagekoner, der hørte til Byens Bærme; det gør derfor et ejendommeligt Indtryk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Sjette Søndag efter Trinitatis

Sjette Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk

5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk 5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet På udstillingen Kodeordet var Håbet på Gilleleje Bibliotek og Museum fortælles følgende: I Gilleleje Kirke var Kjeldgaard Jensen sognepræst. Tidligt i oktober blev

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN

CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN Ansættelsen Fulde Navn: Jensen. Niels. Født den 15. Februar. 1875. i Skramsø Mølle. Antaget som Reservebetjent ved Statsfængslet den 20/7. 1897. Fast ansat som Fængselsbetjent

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Sukket efter Hitler. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sukket efter Hitler. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere