DANSEballaden 2007 ET PROJEKT DER FORANDRER. Rapport Udarbejdet af Dansekonsulenterne i Dansens hus Efterår 2007

Transkript

1 DANSEballaden 2007 ET PROJEKT DER FORANDRER Rapport Udarbejdet af Dansekonsulenterne i Dansens hus 2007 Efterår 2007

2 DANSEBALLADEN 2007 INDHOLD Indhold 1. Resumé: kort om DANSEballaden DANSEballaden Projektbeskrivelse Faktuelle oplysninger 4 3. Evaluering af DANSEballaden Kommunernes evaluering af DANSEballaden Børnenes evaluering Koreografernes evaluering 8 4. DANSEballadens fremtid DANSEballadens udvikling Fremtidige udfordringer for DANSEballaden 9 DANSEKONSULENTERNE I DANSENS HUS 2007 RAPPORT UDARBEJDET AF THILDE MARIA KRISTENSEN OG ANNA KRARUP FOTOGRAFER: JENS HEMMEL SUSANNE CASPERSEN PETER KJÆR GRAFISK DESIGN: ZANGENBERG DESIGN 2007

3 DANSEBALLADEN 2007 SIDE 1 1. Resumé: kort om DANSEballaden 2007 I sommeren 2007 blev DANSEballaden afholdt for 5. gang. DANSEballaden er blevet en af Dansekonsulenternes mest succesfulde projekter og er en kickstarter for en proces mod en bred geografisk spredning af dansetilbud for børn i hele landet. DANSEballaden bliver præsenteret i forbindelse med kommunernes sommerferieaktiviteter. Børnene i de deltagende kommuner får besøg af en professionel koreograf/danser i en uge. Sammen skaber danseren og børnene en danseforestilling, som afrundes med en fællesdag, hvor danseforestillingerne bliver vist frem for familie og venner. I år deltog 515 børn fordelt på 31 kommuner, hvilket er mere end en fordobling af såvel deltagere som kommuner i forhold til den første DANSEballade i Dette indikerer først og fremmest, at DANSEballaden er kommet for at blive! Flere af de kommuner, der deltog i DANSEballaden i år, rapporterer om en uge præget af danseglæde og et stort engagement fra både børn og instruktører. Mange kommuner mærker en generel interesse for moderne dans blandt børn og unge, og kommunerne sætter derfor pris på DANSEballaden, som de mener er et lærerigt projekt med både sociale, kunstneriske og uddannelsesmæssige aspekter og samtidig økonomisk overkommeligt. Vi kan konstatere, at stort set alle de kommuner, der deltog i DANSEballaden 2007, ønsker at deltage igen næste år. På de følgende sider følger en beskrivelse og evaluering af DANSEballaden 2007, hvor vi samler op på tal og fakta, erfaringer og viden samt ris og ros for at danne grundlag for en endnu bedre DANSEballade for endnu flere børn og i endnu flere kommuner i fremtiden.

4 DANSEBALLADEN 2007 SIDE 2 2. DANSEballaden Projektbeskrivelse DANSEballaden indeholder både sociale, kunstneriske og uddannelsesmæssige aspekter og giver børnene kompetencer på alle tre niveauer. Først og fremmest er DANSEballaden dans for alle. Det betyder, at alle børn og unge skal kunne deltage. Niveauet på holdene lægges, så alle uanset dansemæssig baggrund kan følge med, og der tages hensyn til den enkeltes behov og kunnen. DANSEballaden præsenteres så vidt muligt i hele landet, så alle børn og unge i Danmark har mulighed for at deltage. Endelig stræber vi efter at gøre DANSEballaden så billig, at alle kommuner har mulighed for at deltage. Dernæst indeholder DANSEballaden et vigtigt kunstnerisk element. Omdrejningspunktet i DANSEballaden er dans med og af børn. Det betyder, at børnene inddrages i det skabende arbejde i samarbejde med en professionel koreograf eller danser. Koreograferne og danserne, der varetager undervisningen, har en baggrund i den moderne dans og besidder kompetencer i at arbejde med forestillingsprocesser og koreografiske strukturer. Dermed er de i stand til at udfordre børnene i deres eget formsprog og at gøre dem bevidste om deres egne udtryksmuligheder i samspil med andre. Endelig er DANSEballaden led i en uddannelsesmæssig proces, hvor børnene trænes i både fysisk og mental indlæring og ikke mindst sammenhængen mellem disse. Børnene lærer at arbejde sammen, at arbejde mod et fælles mål; de får opgraderet deres motorik, koordinationsevne, koncentration og fokus, både på et fysisk og mentalt plan; og de får nye arbejds- og udtryksmåder. Mål At give børn en kvalitetsoplevelse med dans i sommerferien. At give børn mulighed for at skabe dans, optræde og se andre danse. At motivere til at udvikle en strategi for dansen i de enkelte kommuner herunder kontinuerlige dansetilbud samt at skabe tværkommunalt samarbejde omkring dans for børn og unge. At skabe øget synlighed og interesse for danseområdet generelt. Temaer Hvert år arbejder koreograferne ud fra et tema, således at man i hvert regionalt område fastlægger et fælles tema. I år har temaet været drømme på Sjælland. De fire elementer udgjorde temaet på Fyn, og i Jylland var temaet venskab.

5 DANSEBALLADEN 2007 SIDE 3 Tid En uge i børnenes sommerferie. 5 timer om dagen (kl ) Sted Fire dage i den deltagende kommunes lokale danselokale (kl ) samt en dag på en professionel scene i en af de deltagende kommuner (kl ). Målgruppe 9-15 år med variationer i de enkelte kommuner. Max. 25 deltagere pr. hold. Der kræves ingen specielle forudsætninger for dans for at deltage. Finansiering - Kulturministeriet og tidligere Amter (dækker udgifter for fællesdagen). - Kommunerne (finansiering af undervisningen i kommunerne samt af børnenes transport på fællesdagen). - Dansekonsulenterne i Dansens Hus (finansiering af dokumentation og projektledelse). Samarbejdspartnere og rollefordeling Kommunerne - Forankring af opgaven i relevant lokalt regi. - Annoncering af tilbuddet til børnene. - Administration af tilmelding. - Pressekontakt lokalt. - Koordinering og planlægning med Dansekonsulenterne. Dansekonsulenterne - Projektudvikling og -tilrettelæggelse. - Formidling af dansere til DANSEballaden. - Presseansvarlig herunder formulering af pressemeddelelse samt opfølgning herpå. - Løbende konsulentbistand til de deltagende kommuner og dansere. - Planlægning og afvikling af fællesdagen. - Videreudvikling af projektet DANSEballaden. Pressedækning Dansekonsulenterne havde ansat Thilde Maria Kristensen som presseansvarlig for DANSEballaden Pressemeddelelsen blev sendt ud til landets relevante medier. Det resulterede i pressedækning i følgende medier: Uge 27: Urban Århus, Favrskov Stiftstidende, Randers Amtsavis, Samsø Posten, TV Danmark Fyn, Vestfynske Stiftstidende, Fyns Stiftstidende, Rødovre Avis og Roskilde Avis. Uge 32: TV Midt og Vest, P4 Midt og Vestjylland, Holstebro Onsdag, Dagbladet Holstebro-Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Herning Folkeblad, Herning Bladet, Birkerød/Rudersdal Avis, Helsingør Dagblad, Hillerød Posten, Gribskov Ugeposten, Lokalavisen Nordsjælland, Allerød Nyt, Frederiksborg Amts Avis.

6 DANSEBALLADEN 2007 SIDE Faktuelle oplysninger Antal børn: I alt 515 fra Fyn, Jylland og Sjælland. Antal dansere/koreografer: I alt 27 koreografer enkelte varetog mere end ét hold. Antal assistenter: I alt 18. Antal kommuner der deltog: 29 kommuner fordelt på Fyn, Jylland og Sjælland. Assens, Odense, Vejle, Kolding, Århus, Silkeborg, Randers, Samsø, Ugelbølle, Favrskov, Holstebro, Herning, Ringkøbing, Albertslund, Gentofte, Furesø, Rødovre, Ishøj, Roskilde (to hold), Greve, Ringsted, Helsingør (to hold), Fredensborg, Gribskov, Allerød, Rudersdal, Helsinge, Hillerød og Helsingborg. I nogle kommuner ligger koordineringen af DANSEballaden hos en institution, fx en musisk skole eller en danseinstitution. For nemheds skyld kalder vi dog i dette dokument alle vore samarbejdspartnere kommuner. Scener til fællesdagene: Fyn og Sydjylland: Tobaksgården, Assens Østjylland: Performer s House, Silkeborg Midt og Vestjylland: Musikteatret, Holstebro Hovedstaden: Musikteatret Albertslund Midt og Vestsjælland: Multisalen op Sønderparkskolen, Ringsted Nordsjælland: Gribskov Kultursal, Gribskov Gymnasium, Helsinge Økonomi Tidligere amter og amtslige instanser: Tidligere Århus Amt, Københavns Amt, Frederiksborg Amt samt Kulturprinsen. Ovennævnte bidrog samlet med kr. til udgifterne i forbindelse med fællesdagene. Statsligt tilskud: Kulturministeriets Puljen kultur i hele landet bidrog i alt med til fællesdagen.

7 DANSEBALLADEN 2007 SIDE 5 3. Evaluering af DANSEballaden 2007 I forbindelse med DANSEballaden 2007 har vi fået foretaget en evaluering. Kontaktpersonerne fra de enkelte kommuner, danserne og deltagerne, der medvirkede i DANSEballaden 2007, er blevet bedt om at udfylde evalueringsskemaer for at vi kan få kendskab til deres holdninger til og erfaringer med DANSEballaden. Evalueringen vil danne grundlag for forbedringer og opgraderinger af de kommende års DANSEballader. Svarene er opsummeret nedenfor. 3.1 Kommunernes evaluering af DANSEballaden I evalueringen har vi bedt kommunerne om at forholde sig til DANSEballadens indhold, struktur, koordinering og PR samt deres syn på DANSEballadens fremtid, herunder hvordan de ser DANSEballaden i regi af deres egen kommune. Antal udsendte spørgeskemaer: 29 Antal svar på evalueringen: 15 DANSEballadens indhold. Der er blandt kommunerne generel enighed om, at DANSEballaden forløb godt i 2007, og at både børn og forældre var meget positive. Flere kommuner beretter om en uge præget af danseglæde og et stort engagement fra både børn og instruktører, en professionel og god stemning på holdet, stor tilslutning og glæde blandt deltagerne samt professionelle danseinstruktører og assistenter med et godt tag på børnene. Flere nævner også den afsluttende fællesdag som en god oplevelse for forældrene. Mange af de adspurgte kommuner mærker en generel interesse for moderne dans og vil gerne fremme danseglæde i kommunen. Dans beskrives som en god og sund aktivitet, der skaber koncentration, koordinering, elegance mm., og flere kommuner mener, at det er vigtigt at have dans som et tilbud fra kommunen, idet dans henvender sig til en stor børnegruppe og giver dem mulighed for inspiration på andre planer end eksempelvis idrætsaktiviteter. Flere af kommunerne mener, at DANSEballaden er en god måde at introducere børnene for moderne dans, og deltagerne har hidtil været meget glade for arrangementet. Af DANSEballadens styrker nævnes, at DANSEballaden åbner et nyt univers for mange børn, idet børnene sjældent har prøvet at arbejde med dans på så mange forskellige planer. Børnene i DANSEballaden er på og glæder sig til at komme i gang, og de provokeres i deres bevægelsesudtryk. Børnene udvikler sig fra at være generte til at turde vise hvad de kan, og oplever en glæde og stolthed over at vise noget frem på fællesdagen. Det nævnes endvidere, at projektet har en samlende effekt, idet man lærer, at ingen kan undværes, og at ting skal kunne fungere i deres helhed. Således kaldes DANSEballaden en god demokratisk proces, som skaber Vi vil gerne tilbyde et projekt, der kan tiltrække mange børn fra alle dele af kommunen, et længerevarende synligt projekt, og så vil vi gerne have den moderne dans med i kulturtilbudet. - Ida Wettendorff, Helsingør Kommune

8 DANSEBALLADEN 2007 SIDE 6 rum for at danne nye venskaber. Endelig er der flere, der sætter pris på, at DANSEballaden medfører, at børnene lærer noget og har det sjovt, uden at det koster en formue. Af svagheder nævnes det som et problem, at DANSEballaden kun afholdes én gang om året, idet den moderne dans skal have løbende opmærksomhed for at fastholde børnene. Her foreslår én, at der bør være et direkte link til en lokal danseskole, hvor børnene kan fortsætte, hvis de har fået blod på tanden i forhold til dansen. Nogle nævner, at det kan være svært at tiltrække og fastholde drenge, som hellere vil danse break dance og hiphop, samt at nogle af børnene kommer med en forventning om, at de skal danse hiphop eller MTV-dans. DANSEballadens struktur. De fleste kommuner er enige om, at uge 32 er en optimal uge at afholde DANSEballaden i, fordi det er sidste ferieuge før skolen starter, og mange synes ligeledes, at uge 27 er god. Nogle nævner, at DANSEballaden er et fint alternativt pasningstilbud for forældrene. Forældre og børn plejer at være overordentligt positive. - Irene Grahn, Dunkers Kulturhus, Helsingborg. Der er stort set enighed om, at tidsrummet på en uge med ca. 5 timers træning hver dag er optimal og passer til børnenes temperament og koncentration, idet en koncentreret uge, gør at børnene kan holde fokus på dansen. DANSEballadens koordinering og PR. Generelt mener kommunerne, at det har været let at rekruttere deltagere til DANSEballaden Blandt begrundelserne nævnes det, at det er billigt at deltage, og at det er et sjovt projekt for børnene at deltage i. Generelt bliver det lettere at rekruttere deltagere, jo flere gange den enkelte kommune afholder DANSEballade, og på den måde opbygger netværk, goodwill og genkendelighed omkring projektet. Endvidere er der generel tilfredshed med koordineringen af projektet, herunder kommunikationen mellem kommunen og Dansekonsulenterne, og der er tilfredshed med klare og tydelige kommandoveje. Flere nævner, at det er et nemt projekt at gå til i den forstand, at Dansens Hus står for booking af danser, PR- og pressemateriale, fotos mv., som dermed letter kommunens arbejde. Børnene udvikler sig fra at være generte børn til børn, der tør vise, hvad de kan. - Inger Gottlieb, Roskilde Kommune DANSEballadens fremtid. Alle de adspurgte kommuner ønsker at deltage i DANSEballaden igen næste år på nær en enkelt kommune, hvor det kulturelle råd nedlægges, og man derfor ikke ved, om der bliver bevilget penge til DANSEballaden næste år. Nogle ønsker endda at udvide og afholde to DANSEballader, én i starten og én i slutningen af sommerferien.

9 DANSEBALLADEN 2007 SIDE 7 For de fleste kommuner er næste års DANSEballade imidlertid afhængig af, at projektet ikke bliver dyrere, end det er nu. De fleste kommuner har ikke mulighed for at dække flere udgifter til DANSEballaden selv, da de allerede har udgifter til transporten i forbindelse med fællesdag-arrangementet. Flere kommuner mener, der er et behov for danseundervisning i kommunen, og der arbejdes på dette på forskellig vis. Nogle kommuner ønsker at tilbyde dans og bevægelse i skoler og fritidsklubber; nogle har ønske om en fast tilknyttet dansepædagog i kommunen; andre arbejder på at oprette kulturskoler med blandt andet dans som fag; og andre kommuner iværksætter danseprojekter i folkeskolerne, for eksempel kurser for lærerne og temadage eller workshop-forløb for eleverne. Nogle kommuner har allerede på nuværende tidspunkt forskellige dansetilbud til børn i kommunen, for eksempel i form af småbørnskulturpakke og skolekulturpakke, mens andre forventer mere dans i kommunen i forbindelse med et kommende egnsteater. 3.2 Børnenes evaluering Børnene har med egne ord i løbet af ugen arbejdet med moderne dans, danseteater, salsa, hiphop, jazz, egne øvelser, blandet dans, ballet, chearleading, showdans, rock n roll, mærkelig dans, leg og kontakt, øjenkontakt-leg, kropsholdning og styrke, smidighed, dansens begreber og dansens elementer. Børnene har i samtlige kommuner selv været med til at lave koreografien. Som det bedste i løbet af ugen nævner børnene at danse hele dagen og at lære anderledes bevægelser; at prøve forskellig slags dans, at optræde, selv at koreografere og at være fokuseret og være til stede. Børnene nævner også det at få nye venner, selv at måtte bestemme og at lære nye ting, ligesom de også nævner frokostpausen og at hygge. Som det sværeste nævnes ballettrin, dét at arbejde sammen om at lave en koreografi, for eksempel kombinationerne, som koreograferne lavede og fælleskoreografien. Børnene nævner også, at det var svært at huske overgange og gøre øvelserne præcist; at holde koncentration, når der ikke sker noget; at fokusere med øjnene; at tælle inde i hovedet; at være helt ens, når det går hurtigt; at præstere udholdenhed; og at huske ændringer i koreografien. Det bedste i løbet af ugen var at prøve forskellig slags dans, at lære andre mennesker at kende og at måtte bestemme noget selv. - Børn der deltog i DANSEballaden i Århus. På spørgsmålet om, hvorvidt børnene kunne tænke sig at gå til sådan noget dans i fritiden, svarer stort set alle ja.

10 DANSEBALLADEN 2007 SIDE Koreografernes evaluering Koreograferne er enige om, at informationen om projektet har været god. De er ligeledes enige om, at det har været godt at kunne sparre med assistenterne om pædagogikken undervejs og at være et team af undervisere med forskellig alder. Arbejdet med børnene har fungeret fint. Koreograferne syntes børnene var dygtige, kunne fysisk rigtig meget og var hurtige til at finde på ting selv. Flere af koreograferne mener, de har nået børn på DANSEballaden, som ellers ikke ville finde vej til dansearrangementer eller danseundervisning. Sådan en uge giver, ud over introduktionen til moderne dans, rum for at danne nye venskaber med ligesindede og det er tydeligt at børnene er på, de glæder sig til at komme i gang, og fællesdagen er en stor ting. - Karin Heering og Betina Falsing, Greve Bibliotek/Greve Kommune.

11 DANSEBALLADEN 2007 SIDE 9 4. DANSEballadens fremtid 4.1 DANSEballadens udvikling DANSEballaden er overordnet set vokset støt i både deltagerantal og antal deltagende kommuner, hvilket fremgår af nedenstående figur. I 2007 er kommuneantal og deltagerantal faldet. Nedgangen skyldes først og fremmest strukturreformen, idet flere af de gamle kommuner er blevet slået sammen, og flere DANSEballadehold dermed reelt set er blevet nedlagt. Sammenlægningen har også betydet, at kommunikationskanalerne i flere kommuner var under opbygning og ikke fungerede optimalt. Desuden betød den landsdækkende flytning af sommerferien, at skolernes første uge i år ikke længere var helliget børneaktiviteter, fordi mange familier allerede var taget på ferie. Figur 1. DANSEballaden Antal Antal deltagere år kommuner: (Fyn, Jylland og Sjælland) Fremtidige udfordringer for DANSEballaden En af udfordringerne for DANSEballaden i fremtiden er en alternativ finansiering, særligt af DANSEballadens fællesdag, som de tidligere amter hidtil har finansieret. Efter kommunalreformen frafalder denne støtte forårsaget af amternes nedlæggelse. Dog er Dansens Hus med i en overgangsordning, som sikre huset overført nogle midler fra tidligere Københavns og Århus amter. I år modtog Dansekonsulenterne restmidler/overgangsmidler fra de tidligere amter samt støtte fra Kulturministeriets pulje til Kultur i hele Landet. Men næste år er der ikke længere støtte fra denne pulje i Kulturministeriet, og støtten fra de tidligere amter udløber ligeledes efter tre år. Dansekonsulenternes store udfordring består derfor i at finde økonomiske midler til finansiering af fællesdagen andetsteds. En rundspørge blandt kommunerne viser, at alle de adspurgte kommuner (på nær én) ønsker at deltage i DANSEballaden i Det er de færreste kommuner, der ser sig i stand til at øge selvfinansieringen. Dansekonsulenterne er derfor nu gået ind i et omfattende arbejde for at skaffe en anden økonomisk ramme til projektet. Dansekonsulenterne er særdeles stolte af DANSEballaden, da projektet har nået en fantastisk solid forankring i kommunerne. Derfor er vi også parate til at give udviklingen af DANSEballaden 2008 en ekstra kærlig hånd for at sikre, at DANSEballaden kan fortsætte som en unik sommerferieaktivitet i mange år endnu.