Vision September 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vision September 2005"

Transkript

1 Lille Vildmoserådet Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark Vision September 2005 Pilotprojekt: Lille Vildmose Nationalpark

2 Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark, Vision, September 2005 Rapporten er udarbejdet af COWI A/S for Lille Vildmoserådet Udarbejdet af: Ulla Rose Andersen, COWI A/S i samarbejde med pilotprojektets sekretariat Layout: COWI A/S Ortofoto copyright COWI A/S Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD Trykt i 60 eksemplarer Pilotprojekt: Lille Vildmose Nationalpark

3 Lille Vildmoserådet Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark Vision September 2005

4 Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 2 Sammenfatning 7 3 Strategi og handleplan for visionen Vision Formål Geografisk afgrænsning Målsætning for delområder Handlingsplan Forvaltningsmodel Samfundsøkonomiske analyser 27 4 Status og udviklingsmuligheder Ejendomsforhold Planmæssige rammer og retlige bindinger Landskabelige værdier Naturværdier Friluftsliv og turisme Kulturhistorie Erhverv Formidling Andre temaer 91 5 Pilotprojektets gennemførelse Opgaveformulering Organisation Økonomisk grundlag Mål, aktiviteter og forløb Borgerinddragelse Resumé af den gennemførte evaluering af borgerinddragelsen 106

5 2 Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark 57 Fysiske Projekter Behov for supplerende undersøgelser Det videre arbejde og initiativer til at bevare interessen i overgangsfasen Bilag 115

6 Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark 3 1 Forord Med brev af 8 april 2003 igangsatte daværende miljøminister Hans Christian Schmidt pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark Det fremgår af ministerens igangsætningsbrev, at styregruppen (Lille Vildmoserådet) har til opgave - på baggrund af undersøgelser og lokal debat - at udarbejde en vision med plan for afgrænsning og indhold af en nationalpark i Lille Vildmose Visionen for Lille Vildmose kan indgå i grundlaget for de videre overvejelser og beslutninger om etablering af nationalparker i Danmark Lille Vildmoserådet skal tage udgangspunkt i, at udviklingen af en evt kommende nationalpark forventes at foregå over et længere tidsrum, fx år Desuden skal udviklingen af nationalparken i al væsentlighed baseres på frivillighed og lokal tilslutning Miljøministeren har lagt vægt på, at pilotprojektet peger på løsninger, der afgørende styrker naturen og dens muligheder for udvikling, som styrker varetagelsen af de kulturhistoriske værdier, og som fremmer befolkningens muligheder for at opleve naturen Med denne rapport fremlægger Lille Vildmoserådet sin vision for og forslag til indhold og afgrænsning af en eventuel nationalpark Visionen er blevet til gennem to et halvt års omfattende arbejde med undersøgelser af landskab naturforhold, friluftsliv mv og mulighederne for at udvikle de store værdier, som allerede findes i området, samt gennem en omfattende inddragelse af borgerne gennem møder, ekskursioner, en omfattende information mv Et af de forhold, som har spillet en stor rolle i pilotprojektets forløb, specielt i den sidste fase, har været en udbredt bekymring blandt områdets lodsejere for nationalparkens betydning for mulighederne for fortsat erhvervsmæssig drift indenfor området Det er Lille Vildmoserådets klare opfattelse, at denne bekymring skal tages særdeles alvorligt, og at det klart må forudsættes, at en nationalpark alene bør være et tilbud til områdets lodsejere, og således ikke indebære nye restriktioner Enhver lodsejer indenfor afgrænsningen skal kunne fortsætte landbrugsdriften under de vilkår, der i øvrigt er gældende for erhvervet Ejeren skal kunne drive arealerne, så længe vedkommende ønsker det, men kan løbende få et tilbud fra samfundets side om at kunne indgå aftale om fremme af nationalparkens målsætninger mod fuld økonomisk kompensation Udover hvad der følger i henhold til fredningerne og andre allerede vedtagne reguleringer i området, vil naturfremmende til-

7 4 Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark tag, som fx vandstandshævning, derfor kun kunne effektueres på arealer, hvor der er indgået aftaler med lodsejeren herom Det er derfor vigtigt for Lille Vildmoserådet at understrege, at forslaget hviler på følgende klare forudsætninger: Lille Vildmose er et helt unikt naturområde, som rummer yderst værdifulde og truede naturtyper, der er af international betydning Visionen for en mulig nationalpark omfatter udelukkende områder, som i forvejen er berørt af fredninger og Natura 2000 Ved fastlæggelsen af en fremtidig nationalparkadministration skal der sikres et forum, hvor der er mulighed for, at lokalområdet kan få indflydelse på nationalparkens udformning og drift, og hvor lodsejerinteresserne også er repræsenterede Der skal gælde de samme regler for myndighedstilladelser og -godkendelser i nationalparken som i det øvrige åbne land Nationalparkens fysiske anlæg skal implementeres på en sådan måde, at offentligheden sikres reel indflydelse på beslutningen om det enkelte anlæg og dets fysiske udformning Tiltag og aktiviteter, som følger af fredningerne eller er nødvendige for varetagelsen af de internationale beskyttelsesinteresser skal kunne udføres, men det skal i videst muligt omfang ske i et tæt samarbejde med de berørte lodsejere Indebærer realiseringen af målene for nationalparken herudover ønsker om at fastholde eksisterende drift, ændre eksisterende drift, øge den offentlige adgang og formidling mv, vil sådanne ønsker kun kunne gennemføres ved frivillige aftaler og mod økonomisk godtgørelse Hvor der opstår konflikt mellem den rekreative benyttelse og beskyttelsen af naturen, gives hensynene til naturbeskyttelse højeste prioritet Staten skal afsætte de nødvendige og tilstrækkelige midler til attraktive tilskuds- og støtteordninger og jordfordeling, opkøb mv, som bidrager til opfyldelsen af nationalparkens mål Visionen og de heri indeholdte forslag om konkrete aktiviteter og tiltag skal således ses i tæt sammenhæng med ovenstående forudsætninger Det er Lille Vildmoserådets klare forventning, at man i det videre arbejde vil respektere disse forudsætninger, som har været afgørende for, at Rådet i enighed fremlægger denne rapport Ved pilotprojektets start besluttede Lille Vildmoserådet, at det overordnede mål for projektet skulle være at bidrage til at sikre og forbedre naturværdierne i Lille Vildmose og de tilstødende områder, varetage de kulturhistoriske interesser, fremme

8 Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark 5 befolkningens muligheder for at opleve disse værdier og på grundlag heraf udvikle nye beskæftigelses- og indkomstmuligheder for befolkningen i det samlede område Det er Rådets opfattelse, at der med visionen, det store baggrundsmateriale bestående af talrige, grundige rapporter om de enkelte temaer, og den store interesse, som befolkningen har vist for at deltage i debatten med bidrag og forslag under alle omstændigheder er skabt et solidt grundlag for de kommende års arbejde med at udvikle området inden for de nævnte emner, og at målet for arbejdet således er opfyldt Lille Vildmoserådet skal derfor takke de mange, som på forskellig vis har ydet en indsats for at nå dette resultat Niels Kristian Kirketerp Formand for Lille Vildmoserådet

9

10 Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark 7 2 Sammenfatning Denne rapport indeholder Lille Vildmoserådets vision for en fremtidig nationalpark i Lille Vildmose Lille Vildmose rummer i dag enestående naturværdier, der er af international klasse Ved at gøre Lille Vildmose til en dansk nationalpark kan man opfylde langsigtede mål for naturen i området Inden for de næste år kan Lille Vildmose udvikles til et stort samlet naturområde med et rigere og mere varieret dyre- og planteliv end i dag Området vil i kraft af sin størrelse gøre det muligt i vidt omfang at praktisere en naturforvaltning, der giver plads til naturens egen dynamik Nationalparken skal understøtte, forbedre og formidle områdets dyre- og planteliv, landskabsværdier og kulturhistorie samt give befolkningen mulighed for at opleve de nationalt og internationalt enestående naturværdier Det samlede areal af nationalparken udgør ha, heraf 7844 ha landareal og ha havområde Indenfor afgrænsningen af en kommende nationalpark vil der være tre overordnede zoner: Vildmarkszonen, som omfatter Tofte Skov og Mose, Høstemark Skov og Mose, Portlandmosen, Paraplymosen og Mellemområdet Visionen for Vildmarkszonen er, at hele området skal udvikles til et sammenhængende, dynamisk naturområde under et fælles hegn Der skal udsættes bæver og elg De vilde græsæderes påvirkning af vegetationen skal så vidt muligt afløse vedvarende landskabspleje Landbrugszonen, som omfatter selve Møllesø og det omgivende landbrugslandskab Ifølge visionen for zonen kan der fortsat være landbrugsdrift, men med tiden skal der arbejdes mod en ekstensivering, i den takt lodsejerne vil være med Kystzonen, som omfatter Mulbjergene, strandengene og det kystnære hav Visionen for kystzonen er at bevare det åbne kystlandskab, den naturlige kystdynamik og de meget værdifulde naturtyper, der findes her For at kunne realisere målsætningerne for de enkelte zoner foreslås en række konkrete handlinger sat i værk En række af målene for nationalparken kan realiseres på grundlag af fredningerne Andre mål fordrer, at der indgås frivillige aftaler med lodsejerne mod økonomisk kompensation Der er endnu ikke taget konkret stilling

11 8 Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark til, hvornår de enkelte aktiviteter skal påbegyndes De forskellige tiltag er opdelt og behandlet under emnerne naturgenopretning, naturpleje, friluftsliv og turisme samt formidling Forvaltningen af den fremtidige nationalpark tænkes varetaget af en bredt sammensat Nationalparkbestyrelse, da det anses for afgørende, at Nationalparken er et lokalt forankret projekt med lokal ansvarlighed og fremdrift Nationalparkbestyrelse skal varetage den overordnede planlægning af og samarbejde om nationalparkens anlægs- og driftsopgaver Det praktiske arbejde med planlægning og daglig drift foreslås varetaget af en permanent nationalparkadministration Ud fra de opstillede forudsætninger kan det konstateres, at der er en positiv økonomi i nationalparken En nutidsværdi på omkring 78 millioner kroner afspejler et økonomisk givtigt projekt Samlet set må det konstateres, at nationalparken kan bibringe positive effekter for den lokale økonomi Selv hvis nationalparken skal finansieres lokalt, er der et sundt økonomisk potentiale for den lokale økonomi Den lokaløkonomiske gevinst i nutidsværdi ligger på mellem 88 og 337 millioner kroner Resultatet af den velfærdsøkonomiske analyse viser et beregnet velfærdsøkonomisk underskud på ca 25 millioner kr Dette skyldes i høj grad, at omkostningerne til investeringer og drift vil være store, i en analyse med uendelig tidshorisont Dernæst er værdien af genvinsten ved naturbevarelse ikke fuldstændig, da den nationale værdisætningsundersøgelse ikke foreligger endnu Hvis resultatet af den nationale betalingsviljeundersøgelse viser, at betalingsviljen er mere end 30 øre per husstand i Danmark, vil det samlede nutidsværdiresultat uendelig tidshorisont for Lille Vildmose pilotprojektet blive positivt Endelig er det vigtigt at understrege, at ikke alle positive miljø og natureffekter er medregnet Rapporten gennemgår de retlige og planmæssige bindinger, der gælder for nationalparkområdet Endvidere er der en beskrivelse af de særlige værdier, potentialer og udviklingsmuligheder, der er i området Beskrivelsen af værdierne er udarbejdet på grundlag af de undersøgelser, der er gennemført i forbindelse med pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark Alle rapporter, der er udarbejdet i forbindelse med Pilotprojektet, kan findes på projektets Lille Vildmosecentrets hjemmeside wwwlillevildmosedk De særlige værdier i området er: De landskabelige værdier i området omfatter bla det vide udsyn over de store højmoseflader, søerne, rimmer/dobber landskaber, den lavvandede tilgroningskyst, de markante terrænformer ved Mulbjergene, naturskovene og sporene af menneskets påvirkning i form af tørveindvinding Naturværdierne i området omfatter bla en af Nordeuropas største aktive højmoser med dens karakteristiske vegetation, de uforstyrrede og artsrige græsningsskove, Muldbjergene med artsrige egekrat og overdrev som er voksested for mange sjældne plantearter, strandengene der er ynglested for mange fuglearter, havet som er fourageringssted for mange arter af vandfugle, Danmarks eneste ynglelokalitet for kongeørn og en bestand af Danmarks oprindelige kronvildtstamme Derudover indeholder området nedbrudte højmoser med et stort naturpotentiale, som kan realiseres gennem naturgenopretning

12 Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark 9 De kulturhistoriske værdier omfatter bla fundene fra jernalderen, sporene efter mosens opdyrkning herunder Vildmosegården, sporene efter tørvegravningen og de hegnede jagtrevirer De rekreative og formidlingsmæssige værdier omfatter bla Vildmosecentret, fugletårnene, Urokseprojektet, badestrandene, Vildmosegården samt de muligheder, der er blevet styrket gennem anlæg af stier og udgivelsen af foldere Endelig er der en beskrivelse af de erhvervsmæssige forhold i området, som omfatter landbrug, tørvegravning og turisme Arbejdet med pilotprojektet har været gennemført af en styregruppe (Lille Vildmoserådet), et sekretariat samt 9 lukkede arbejdsgrupper Det samlede budget for pilotprojektet har ugjort ca 9,5 millioner kr Pilotprojektet har benyttet sig af en bred vifte af traditionelle og alternative metoder til borgerinddragelse Pilotprojektet har afsat 17% af det samlede projektbudget til borgerinddragelse

13

14 Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark 11 3 Strategi og handleplan for visionen 31 Vision Lille Vildmose rummer i dag store naturværdier, der ikke findes andre steder i Danmark Områdets sårbare højmoser og enestående skove er naturtyper af international klasse Ved at gøre Lille Vildmose til en dansk nationalpark kan man opfylde langsigtede mål for naturen i området Inden for de næste år kan Lille Vildmose udvikles til et stort samlet naturområde, med et rigere og mere varieret dyre- og planteliv end i dag Området vil i kraft af sin størrelse gøre det muligt i vidt omfang at praktisere en naturforvaltning, der giver plads til naturens egen dynamik Nationalparken skal understøtte, forbedre og formidle områdets natur, landskabsværdier og kulturhistorie samt give befolkningen mulighed for at opleve de nationalt og internationalt enestående naturværdier Udgangspunktet for at fremme denne udvikling er: De eksisterende fredninger af Mulbjergene og kystområdet mellem Dokkedal og Toft Camping samt den verserende fredning af Lille Vildmose Disse fredninger omfatter stort set hele området og sikrer de store naturværdier, giver adgang til at udføre naturpleje, foreskriver naturgenopretning i enkelte delområder og giver mulighed herfor i andre delområder Områdets status som Natura 2000-område Genopretningen af Birkesø De eksisterende anlæg og publikumsfaciliteter, fx den regionale cykel- og vandrerute, og de fugletårne, som er etableret gennem de senere år En række nye stianlæg og udsigtspunkter mv, som er under etablering eller igangsættes i den nærmeste fremtid Etableringen af Vildmosecentret, som indvies i foråret 2006 Centret vil give et kraftigt løft til den formidling af områdets landskabs- natur- og kulturværdier, som allerede udføres

15 12 Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark Samlet set forventes visionen realiseret i løbet af en periode på år 32 Formål Visionens overordnede formål kan sammenfattes i følgende punkter: Nationalparken skal bidrage til at sikre de nationale og internationale beskyttelsesinteresser Nationalparken skal forbedre naturen indenfor de fredede områder og skabe større sammenhængende naturområder, så naturen i Danmark gives et løft Dette kan fx bestå i naturgenopretning ved vandstandshævning mellem de eksisterende højmosearealer og ved i samarbejde med lodsejerne at ekstensivere landbrugsdriften mellem de enkelte naturområder Nationalparken skal vedligeholde og udvikle naturværdierne i kystzonen gennem en målrettet naturforvaltning Nationalparken skal realisere og udbygge de rekreative værdier i området under hensyntagen til naturgrundlaget Nationalparken skal i øvrigt kunne realisere de muligheder for at forbedre naturen, som indgår i fredningerne Nationalparken skal formidle områdets naturindhold og kulturhistorie til både det lokale, nationale og det internationale publikum Nationalparken skal sikre de langsigtede videnskabelige interesser i en af Nordeuropas største aktive højmoser Nationalparken skal bidrage til en udvikling, der kan give lokalsamfundet et økonomisk løft og medvirke til, at lokalområdet også i fremtiden er et attraktivt bosætningsområde med adgang til arbejdspladser og offentlig service Nationalparken skal medvirke til at fremme formidling af turistattraktioner i Østhimmerland i samarbejde med det omgivende samfund Målene for nationalparken skal realiseres gennem forskellige tiltag og initiativer i samarbejde med de lokale borgere og lodsejere Initiativer, som ligger ud over, hvad fredningerne muliggør eller hvad der følger af de internationale forpligtelser til at beskytte bestemte naturtyper og arter, vil skulle effektueres på grundlag af frivillige aftaler fx ved tilskud, jordopkøb og jordfordeling 33 Geografisk afgrænsning Visionen for en nationalpark i Lille Vildmose tager udgangspunkt i en række arealer på land, som er fredede eller under fredning: Lille Vildmose

16 Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark 13 Mulbjergene Kysten mellem Dokkedal og Øster Hurup En del af nationalparken vil også omfatte arealer til vands På havet foreslås det at afgrænse nationalparken, så den omfatter det kystnære hav til grænsen for Natura 2000-området, hvor der er et naturmæssigt og landskabeligt samspil med de tilstødende landarealer, som bla fungerer som fourageringsområde for områdets rige fugleliv Afgræsningen af nationalparken i forhold til den opstillede vision fremgår af kort 1 Det samlede areal udgør ha, heraf 7844 ha landareal og ha havområde Afgrænsningen gør det muligt at realisere de mange forskellige formål i visionen inden for en overskuelig fremtid Den foreslåede afgrænsning er valgt af tre årsager: For det første indeholder de udpegede områder i nationalt og internationalt sammenhæng enestående naturkvaliteter, som skal sikres for fremtiden ved en sammenhængende naturforvaltning Der er et stort potentiale for at udvikle disse kvaliteter og skabe bedre sammenhæng mellem vigtige naturområder og herved give et løft til den danske natur Udviklingen af disse potentialer vil kræve en omfattende, systematisk og langsigtet indsats, som formodes at ville strække sig over flere årtier Lille Vildmoserådet har derfor valgt at koncentrere ressourcerne inden for dette forholdsvis begrænsede område For det andet har der været en betydelig skepsis og endog modstand mod at medtage yderligere områder i visionen for en eventuel kommende nationalpark De undersøgelser, som er udført under pilotprojektet, har vist, at der er betydelige naturværdier og potentialer i disse randområder På grund af lodsejernes modstand har Lille Vildmoserådet imidlertid fundet det rigtigt, at visionen udelukkende bør omfatte områder med de største og mest spektakulære naturværdier og de umiddelbart mellemliggende områder, som kan udvikles i sammenhæng hermed Områder, hvis naturværdier lokalbefolkningen gennem mange år har opbygget stor viden om, og hvor der er en bred forståelse for betydningen af at forvalte og udvikle disse værdier Endeligt har Lille Vildmoserådet lagt vægt på, at visionen kun berører et begrænset antal landbrugsbedrifter Det er Rådets opfattelse, at dette vil sikre det bedste udgangspunkt for at inddrage den enkelte landmand meget direkte i et frugtbart samarbejde omkring udviklingen af området i gensidig respekt for såvel erhvervs- som naturinteresserne

17 Grønvej Møllesøvej N Mou Egense Paraplymosen Skelgrøft Mosegård Høstemark Skov Portlandmosen Ny Høstemarksvej Portlandmosen Moufenner Høstemark Mose Hjørnet Høstemark-fenner Hegnsvej "Grønne Møllesøfenner område" Dokkedal Mulbjerge Stejlgabet Kongerslev Kællingbjerg Purkerfenner Smidiefenner Vildmosevej Lillesø Møllesø Birkesøvej Hovedkanalen Kongstedlund Haslevgård Å Smidie Bakke Smidie Toftefenner Vildmosegård Birkesø Langelinie Tofte Sø Hedestederne Lushøj Tofte Mose Tofte Bakke Tofte Skov Bælum Lille Brøndum Solbjerg Øster Hurup Birkelund 0 1,5 3 km Grundkort: Kort & Matrikelstyrelsen Forslag til afgrænsning af nationalpark Kort 1 Forslag til afgrænsning

18 Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark Målsætning for delområder Indenfor afgrænsningen af en kommende nationalpark vil der være tre overordnede zoner, se kort 2: Vildmarkszonen, som omfatter Tofte Skov og Mose, Høstemark Skov og Mose, Portlandmosen, Paraplymosen og Mellemområdet Landbrugszonen, som omfatter selve Møllesø og det omgivende landbrugslandskab Kystzonen, som omfatter Mulbjergene, strandengene og det kystnære hav Inden for disse zoner vil området være underopdelt i delområder med forskellig målsætning Inddelingen i delområder sker ud fra den viden, som er indsamlet i løbet af pilotprojektet, samt ud fra en vurdering af, hvad områderne med udgangspunkt i naturgrundlaget hver især egner sig til på kort og langt sigt I de følgende afsnit beskrives de enkelte delområder kort, og der opstilles en målsætning for hver af dem Områderne er vist på kort Vildmarkszonen Vildmarkszonen omfatter de eksisterende højmoser Tofte Mose, Høstemark Mose, Paraplymosen og Portlandmosen Mellemområdet, Toftesø, Birkesø, Lillesø, Høstemark Skov og Tofte Skov indgår også i denne zone Visionen for Vildmarkszonen er, at hele området skal udvikles til et sammenhængende, dynamisk naturområde under et fælles hegn Hegnet kan etableres etapevis, så man først hegner Mellemområdet, Portlandmosen og Paraplymosen og så siden hen åbner mod Tofte og Høstemark Paraplymosen og de arealer i Mellemområdet, der ikke indgår i fredningens hegn, kan kun inddrages i det nye samlede hegn, hvis lodsejerne vil være med til det Der skal udsættes bæver og elg, som er de dyrearter, der vil være bedst tilpassede de levevilkår der i fremtiden vil være i Vildmarkszonen Ifølge visionen kan der ikke være jagt, men der skal være regulering af vildtet De vilde græsæderes påvirkning af vegetationen skal så vidt muligt træde i stedet for vedvarende landskabspleje Højmoseområderne Disse delområder omfatter de nuværende arealer med højmose, dvs Tofte Mose, Høstemark Mose, Portlandmosen og Paraplymosen, som alle i tidligere tid var en del af en stor sammenhængende højmose Højmoserne vil, sammen med de øvrige områder i Vildmarkszonen, få karakter af "vildmark" med vilde bestande af fx kronhjort, elg og bæver indenfor et samlet hegn, hvor området får lov til at udvikle sig i naturlig dynamik Højmoserne skal med tiden fremstå som en landskabeligt sammenhængende helhed med naturlig vandstand Områderne bevares og udvikles til åbne højmoseflader med den særegne vegetation der er karakteristisk for denne naturtype Moserne skal derfor fremstå som sphagnumdominerede plantesamfund med den karakteristiske bølgede overfladestruktur, hvor vandfyldte lavninger (høljer) veksler med mere tørre tuer

19

20 Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark 17 For alle de eksisterende højmosearealer i Lille Vildmose gælder, at der skal sikres en gunstig bevaringsstatus Højmoser er højt prioriterede naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet, herunder især naturtyperne Aktiv højmose (type 7110) og nedbrudt højmose med mulighed for naturlig gendannelse (type 7120) Tofte Mose og Høstemark Mose vil også i fremtiden være uforstyrrede højmoser med et "vildt" dyreliv og en begrænset offentlig adgang I Portlandmosen vil der ikke være begrænsninger i offentlighedens adgang i forhold til bestemmelserne i fredningen og naturbeskyttelsesloven Der anlægges stier, så der bliver gode muligheder for at opleve højmosenatur, fattigkær og gamle, vandfyldte tørvegrave på nært hold I Paraplymosen vil der ikke være begrænsninger i offentlighedens adgang i forhold til bestemmelserne i fredningen og naturbeskyttelsesloven De fysiske muligheder for færdsel kan dog blive begrænsede, når vandstanden i området med tiden hæves til et mere naturligt niveau I Paraplymosen etableres der ikke egentlige adgangsfaciliteter til publikum Tofte og Høstemark Skove De nuværende skove skal udvikles til naturskove med naturligt hjemmehørende træarter i blandede bevoksninger af varierende alder, hvor åbne græsningsskove veksler med mere tilgroede partier, og hvor der findes såvel tørre som sumpede arealer I skovene vil der også være partier med lysåbne naturtyper som hede og overdrev Naturlig succession skal, så vidt muligt, erstatte naturpleje I Tofte Skov og Høstemark Skov vil der også i fremtiden være en begrænset offentlig adgang Mellemområdet Mellemområdet var en del af den oprindelige højmose, men er i dag nedbrudt ved tørvegravning og opdyrkning Mellemområdet skal inden for år udvikles til en mosaik af søer med åbent vand, rørsumpe, fattigkær og enge Området skal for det meste være åbent og fri for opvækst af træer Den høje vandstand og afgræsning af arealerne med naturligt hjemmehørende eller genintroducerede dyrearter skal så vidt muligt afløse vedvarende naturpleje I Mellemområdet skal der etableres søer og vådområder, hvor det kan bidrage til at øge naturindholdet og medvirke til at sikre og forbedre forholdene i de eksisterende højmoseområder Området vil være centralt for oplevelsen af "vild" natur og for formidlingen af nationalparkens landskab, flora og fauna 342 Landbrugszonen De nuværende landbrugsarealer, der indgår i Lille Vildmose fredningen, vil udgøre landbrugszonen i en kommende nationalpark Landbrugszonen omfatter derfor

21 18 Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark Møllesø og den opdyrkede højmose Her kan der ifølge visionen fortsat være landbrugsdrift, men med tiden skal der arbejdes mod en ekstensivering, i den takt lodsejerne vil være med Herved bliver der mulighed for at bevare og formidle områdets landskabelige karakter og kulturhistoriske værdier Den opdyrkede højmose Den opdyrkede højmose er i Lille Vildmose fredningen udlagt til landbrug, men med forbud mod plantning af juletræer og andre flerårige afgrøder, så områdets åbne landskabelige karakter og kulturhistoriske fortælleværdier kan bevares og udvikles Området rummer herudover et potentiale for at skabe mere og bedre sammenhængende natur Det kan blandt andet ske ved på længere sigt at ekstensivere landbrugsdriften Naturindholdet kan med tiden øges ved at lade omdriftsarealerne overgå til permanente, græssede naturenge En anden mulighed er at hæve vandstanden på hele arealet eller dele heraf, så der skabes våde enge og sjapvandsområder, som er ideelle rastelokaliteter for trækkende vandfugle I den opdyrkede højmose er der desuden gode muligheder for at formidle den senere opdyrkningshistorie med husmandsudstykningerne og græsningsfennerne samt tørveindvindingen, som har været en afgørende faktor for naturens tilstand i dag Møllesø Møllesøområdet, som omfatter Møllesø, vil være den eneste af de tidligere højmosesøer, som forbliver i sin kulturskabte, afvandede tilstand Møllesøområdet vil i fremtiden fremstå som et åbent kulturlandskab med en mosaik med dyrkede marker og græssede enge Området vil være centralt for formidlingen af bla den tidlige opdyrknings- og afvandingshistorie Møllesøområdet bliver det kommende centrum for publikumsfaciliteter og formidlingsaktiviteter ved Vildmosecentret 343 Kystzonen Kystzonen omfatter Mulbjergene, kysten mellem Dokkedal og Øster Hurup samt den kystnære del af havet ud for nationalparken, ud til grænsen for Natur 2000 området Visionen for kystzonen er at bevare det åbne kystlandskab, den naturlige kystdynamik og de meget værdifulde naturtyper, der findes her Kysten Kysten er præget af naturlig aflejring og tilgroning med strandrørsump Arealerne langs kysten skal fremstå som en mosaik af græssede strandenge, strandrørsumpe, strandoverdrev og krat Det er visionens mål at udvide arealerne med ekstensivt græssede strandenge og overdrev Den naturlige kystdynamik skal bevares, så der til stadighed sker en dannelse af naturlige bælter med strandopskyl på strandengene Saltpåvirkningen, som følger af nærheden til Kattegat, skal præge vegetationen Badestrandene er meget vigtige for friluftslivet og er en attraktion, der benyttes af mange forskellige befolkningsgrupper Kystområdet vil derfor være et oplagt sted for naturformidling

22 Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark 19 Havet I havet skal de naturlige dyre- og plantesamfund sikres Havområdet skal fortsat være fourageringsplads for rastende fugle Det kystnære hav vil have en vigtig rekreativ og formidlingsmæssig funktion Mulbjergene Mulbjergene skal med tiden fremstå som græssede overdrev med partier af egekrat De markante landskabsformer skal fremstå tydelige, og den typiske, artsrige vegetation skal opretholdes gennem naturpleje Det er visionens mål at udvide arealerne med ekstensivt græssede overdrev Mulbjergene vil blive et centralt udsigtspunkt, hvorfra man kan overskue en stor del af nationalparken med de flade vidtstrakte højmosearealer mod vest og havet mod øst 35 Handlingsplan For at kunne realisere de nævnte målsætninger for de enkelte delområder foreslås en række konkrete handlinger sat i værk (se kort 3) De tiltag, som beskrives nedenfor, tænkes først gennemført, når der har været en proces, hvor myndigheder, lodsejere, lokale borgere og erhvervene samarbejder om realiseringen på et mere konkret plan En række af målene for nationalparken kan realiseres på grundlag af fredningerne Andre mål fordrer, at der indgås aftaler med lodsejerne mod økonomisk kompensation Der er endnu ikke taget konkret stilling til, hvornår de enkelte aktiviteter skal påbegyndes De forskellige tiltag er opdelt og behandlet under emnerne naturgenopretning, naturpleje, friluftsliv og turisme samt formidling Naturgenopretning Naturgenopretning er præget af meget konkrete fysiske tiltag, som foregår over en relativt kort periode Naturgenopretning er grundlaget for genskabelse af natur, og tiltagene skal ofte følges af vedvarende naturpleje, se næste afsnit I Lille Vildmose Nationalpark er der foreslået følgende naturgenopretning: Sikring af de nuværende arealer med højmose ved rydning af uønsket opvækst af træer Retablering af naturlige vandstandsforhold i de egentlige højmosearealer ved tilstopning af grøfter og andre afløb Genskabelse af naturlig vandstand i kær og lagg-områder (fx i Tofte og Høstemark Moser) overvejende ved fjernelse af de gravede grøfters drænende effekt Hævning af vandspejlet i Tofte Sø til det naturlige niveau Sikring af eksisterende højmosearealer gennem etablering af lermembraner på udvalgte steder og tilfyldning/lukning af grøfter og dræn, som beskrevet i rapporten Muligheder for naturgenopretning i og omkring Lille Vildmose

23 Høstemark Skov Paraplymosen Vandstandshævning Hegning og udsætning af bæver og elg Rydning af ikke hjemmehørende træarter Konvertering til løvtræ Lukning af grøfter og dræn Begrænset off adgang Høstemark Mose Genskabelse af naturlig vandstand Begrænset offentlig adgang N Portlandmosen Vandstandshævning Delvis rydning af opvækst Hegning og udsætning af bæver og elg Anlæg af naturstier og gangbroer Mellemområdet Vandstandshævning Udsætning af elg og bæver Hegning Anlæg af bassiner til sphagnum genvækst Regulering af vejnet P F P Den opdyrkede højmose Gradvis ekstensivering af landbrugsdrift Genskabelse af våde enge og sjapvandsområder i den takt ejerne ønsker det Formidling af opdyrkningshistorie og tørvegravning F Havet Formidling af naturværdier Sikring af vandkvalitet Mulbjerge Overdrev og egekrat Vedvarende ekstensiv græsning Bevaring af egekrat Etablering af udsigtspunkt Formidling af fiskeri og saltsydning Birkesø Genskabelse af søen Flytning af vej, anlæg af sti og fugletårn P F Møllesø Gradvis ekstensivering af landbrugsdrift i den takt ejerne ønsker det Formidling af opdyrkningshistorie Sti Dokkedal - Vildmosecentret Kysten Toftesø Hævning af vandspejl til naturligt niveau Genskabelse af naturlig hydrologi og vedvarende, ekstensiv græsning på strandenge Tofte Skov Rydning af ikke hjemmehørende træarter Konvertering til løvtræ Genopretning af åbne hedearealer Udsætning af Europæisk Bison Begræset off adgang Tofte Mose Rydning af opvækst og genskabelse af naturlig vandstand ved lermembraner og tilstopning af grøfter Begrænset off adgang km Grundkort: Kort & Matrikelstyrelsen Forslag til afgrænsning af nationalpark Hegn Eksisterende hegn der åbnes for dyrelivet Ny smalsporsbane Ny adgangsvej til Toftesø tårnet Ny cykel- og vandrerute F Nye udsigtspunkter Nye formidlingspunkter Kort 3 Handlingsplan

24 Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark 21 Hævning af vandstanden i Mellemområdet, etapevis over en årrække, efterhånden som tørvegravningen ophører Etablering af områder med genvækst af sphagnum ved etablering af sphagnumbassiner" fx i Purker/Smidiefenner eller andre dele af Mellemområdet, hvor der efterlades cm tørv, når tørveindvindingen ophører Genskabelse af naturlig vandstand i skovenes ellesumpe, askesumpe og lignende vådområder samt lukning af dræn eller permanent hævning af vandstanden i grøfterne i Tofte Skov og Høstemark Skov Konvertering af nåletræsbevoksninger i Tofte og Høstemark Skove til naturlig løvskov bestående af oprindeligt hjemmehørende træarter eller til lysåbne, næringsfattige naturtyper fx hede Ekstensivering af landbrugsdriften i de nuværende landbrugsområder i den takt, ejerne indgår aftaler herom, eller arealerne erhverves ved opkøb eller jordfordeling De omdriftsarealer, der findes i kystzonen, konverteres med tiden til ekstensivt græssede strandenge og overdrev Genskabelse af mere oprindelige vandstandsforhold i ferske enge og sjapvandsområder ved tilstopning af dræn Genskabelse og opretholdelse af naturlig kystdynamik og naturlige vandstandsforhold på strandenge Rydning og retablering af lysåbne strandenge og ferske enge, der nu er sprunget i skov og krat som følge af manglende pleje (fx lave arealer ud mod Kattegat) Etablering af vandgennemstrømning i bademolen ved Dokkedal eller udskiftning af molen med en bro Afslutningsvis skal det nævnes, at det allerede er besluttet at genoprette Birkesø Der foreligger et projekt og bevillinger hertil Projektet vil dog ikke blive iværksat før der er truffet beslutning om hvorledes vandstandshævningen i de omgivende arealer skal finde sted Naturpleje Naturpleje kan bestå i græsning, høslæt, plukhugst, stævningsdrift mv Naturpleje er kontinuerlige tiltag, hvor effekterne skal overvåges, så plejen kan justeres i forhold til den ønskede tilstand i områderne I Lille Vildmose Nationalpark foreslås følgende naturpleje: Kontinuerlig pleje fx rydning af træopvækst for at opnå og sikre gunstig bevaringsstatus i højmoseområderne

25 22 Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark Etablering af det 3 hegn omkring Mellemområdet og Portlandmosen for at muliggøre græsning af et stort sammenhængende område Udvidelser af det hegnede område, fx med Paraplymosen og arealer vest for Møllesøvej, med en afgrænsning, der følger Møllesøvej og Møllesøs grænse, dvs med mindre udvidelser i forhold til Naturklagenævnets afgørelse om fredningen Udsætning af nye arter fx bæver og elg i det nye, hegnede område Disse to arter er bedst tilpassede de naturforhold, der vil blive fremherskende i Lille Vildmose, efter naturgenopretningen er gennemført Det tilstræbes, at bestandene i videst muligt omfang er selvbærende, men det vil være nødvendigt at regulere bestandene Samling af de tre hegnede områder under et fælles hegn Sikring af udviklingsmulighederne for de nuværende og tilkommende vildtbestande ved at give dem bedre plads inden for et stort samlet hegn Deltagelse i det fælles europæiske avlsprogram for europæisk bison, fx ved at udsætte og etablere en mindre bestand i Tofte Skov Vildokse/vildhestprojektet kører videre som et forsøg med genintroducerede dyrearter i samgræsning Projektet udvides til at omfatte flere af arealerne langs kysten Bekæmpelse af invasive, eksotiske arter som amerikansk mink, glansbladet hæg og rynket rose Naturnær skovdrift i form af bevoksningspleje med plukhugst gennemføres for at sikre en varieret aldersfordeling og artssammensætning i skovene Mulbjergene skal afgræsses ekstensivt og kontinuerligt for at opretholde overdrevsvegetationen og omdriftsarealerne søges udlagt til ekstensiv græsning Pleje af strandengene med et varieret græsningstryk Friluftsliv og turisme En vigtig forudsætning for, at en kommende Lille Vildmose Nationalpark bliver et gode både for de lokale borgere, øvrige danskere og turister, er at der bliver gode muligheder for friluftsliv og naturoplevelser Der er derfor foreslået gennemført følgende tiltag, se i øvrigt kort 3: Anlæg af primitive overnatningspladser Etablering af et nyt fugletårn ved Birkesø Der anlægges en ny vej til Toftetårnet ad Langelinie, når den eksisterende vej forsvinder ved genopretning af Birkesø Tilpasning af infrastrukturen Det kan overvejes at nedlægge eller afbryde veje eller at omlægge asfaltveje til grusveje for at regulere færdslen i Mellemområ-

26 Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark 23 det af hensyn til dyrelivet Herved begrænses risikoen for forstyrrelse og påkørsel af vildt Anlæg af vandresti med træbroer i Portlandmosen Etablering af P-pladser ved Portlandmosen Forlægning af den regionale cykel- og vandrerute fra Vildmosecentret til Tofte Sø med forbindelse til Langelinie, evt på en træbro langs sydbredden af Birkesø, så den regionale cykel- og vandrerute gennem området kan opretholdes når søen genoprettes Der skal være mulighed for at anlægge rideruter gennem området Anlæg af en sti fra Vildmosecentret til Dokkedal Etablering af en cykelsti langs Kystvejen Etablering af smalsporsbane fra Vildmosecentret til Birkesø Samarbejde med borgere udenfor parken om etablering af udsigtspunkter fx på Lushøj, Kællingbjerg og Smidie Bakke Rådgivning og bistand ved udformning, placering og etablering af nye overnatningsmuligheder, fx shelters, bed-and-breakfast, hytter olign i lokalområdet Formidling I en nationalpark er det afgørende for de besøgende, at der sker en vellykket formidling af de værdier, som findes eller genskabes i området Når nationalparken bliver en realitet, vil formidlingen af værdierne komme endnu mere i fokus Udvikling af Vildmosecentret Etablering af naturskole i tilknytning til Vildmosecentret Etablering af demonstrationsfelt for formidling af tørveindvindingens kulturhistorie, herunder mulighed for afprøvning af historiske redskaber syd for Vildmosecentret Etablering af informationstavler og en plancheudstilling om tørvegravning ved krydset Hegnsvej/Ny Høstemarksvej Etablering af udstilling om Lille Vildmoses opdyrkningshistorie fx ved Vildmosecentret i Møllesø Vedligehold og udvikling af udstillingen ved Mulbjergene/bademolen om havets dyreliv og plantesamfund samt kystens kulturhistorie Udvikling af formidlingsaktiviteter om fiskeri og saltsydning i Stejlgabet

27 24 Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark Synliggørelse og formidling af vigtige kulturhistoriske spor fra de forskellige tidsperioder Samarbejde om formidling af attraktioner uden for nationalparken, eksempelvis Kællingbjerg, Smidie, Remisen i Dokkedal, Kongstedlund og Gudumholm Vedligeholdelse og udbygning af en hjemmeside om områdets natur, kultur og friluftstilbud som service til parkens besøgende og andre med interesse for Lille Vildmose Publikation af skriftligt informationsmateriale om Lille Vildmose fx bøger, kort, foldere, informationstavler mv 36 Forvaltningsmodel En væsentlig forudsætning for at nå de nævnte mål og gennemføre de nødvendige opgaver er et samarbejde mellem de nationale og lokale myndigheder, interesseorganisationerne, borgerne og lodsejerne Der skal derfor etableres en organisation, som dels kan formidle samarbejdet og afveje de mange interesser, og dels kan stå for det løbende arbejde som en driftsenhed For at kunne varetage den overordnede planlægning af og samarbejde om nationalparkens anlægs- og driftsopgaver, etableres der en bredt sammensat Nationalparkbestyrelse, da det anses for afgørende at Nationalparken er et lokalt forankret projekt med lokal ansvarlighed og fremdrift Det anbefales desuden, at myndighedsfunktionen holdes adskilt fra selve Nationalparkbestyrelsen, som skal have fokus på realisering af visionen gennem direkte samarbejde blandt de aktivt deltagende parter Det foreslås, at nationalparkens fremtidige bestyrelse får følgende opgaver og ansvar: Forestå udarbejdelsen af en forvaltningsplan for nationalparken, som danner rammen for anden planlægning og administration af øvrige myndigheder inden for Nationalparken Den skal udarbejdes for en 4-årig periode i dialog med de relevante myndigheder (kommuner, regionen og staten) og medvirke til, at der sker en ensartet forvaltning og administration blandt de ansvarlige myndigheder i området Planerne skal respektere den planlægning, der skal finde sted efter Miljømålsloven samt danne grundlag for den fysiske planlægning i nationalparkområdet Planen skal desuden danne grundlag for den fremtidige naturforvaltning i området og for den rekreative udnyttelse samt naturovervågningen Forestå den overordnede markedsføring i samarbejde med offentlige og private partnere Forestå koordineringen af formidling og naturvejledningen i området, herunder forvaltning af udstillingsbygninger, skiltning mv

28 Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark 25 Indgå i naturovervågning og forskningssamarbejder og dermed deltage i etablering af et videncenter om højmoser Vedtagelse af driftsbudgetter, godkendelse af regnskab Koordinere og formidle ansøgninger til tilskud til lokale projekter Høringspartner med hensyn til Natura 2000 planer, driftsplaner for større privatejede arealer, større offentlige anlægsarbejder og gennemførelse af naturgenopretningsprojekter i området Have mulighed for at yde og kanalisere støtte til naturgenopretningsprojekter, kulturhistoriske projekter og formidling og markedsføring af området Tildeling af tilskud og kompensation til foranstaltninger og aktiviteter Dialog med borgere, besøgende og en interessentforsamling (som er beskrevet nedenfor) Årsrapportering og regnskabsaflæggelse til myndigheder og interessentorganisationer Deltagelse i det nationale netværk vedr nationalparker Være ajour med den (inter)nationale udvikling om Nationalparker mv Nationalparkbestyrelsen kan have en sammensætning der omfatter repræsentanter fra lokale og regionale myndigheder, repræsentanter fra Vildmosecentret, Aage V Jensens Fonde, Friluftsrådet, de øvrige nationale grønne organisationer, landbrugets organisationer, lodsejere i området, turisterhvervet, øvrige lokale erhverv samt lokale grønne og kulturhistoriske foreninger Det foreslås, at der etableres en interessentforsamling, der mødes en eller to gange årligt for information og drøftelse af forholdene i relation til projektet Deltagere vil være alle, der deltager i projektet som lodsejere, foreningsrepræsentanter, brugergrupper, og frivillige Det antages, at forsamlingen nemt vil tælle 100 deltagere Nationalparkadministration Det praktiske arbejde med planlægning og daglig drift varetages af en permanent nationalparkadministration Det foreslås, at der etableres et kontor for nationalparkadministrationen på Vildmosecentret med en mindre stab, med følgende opgaver og ansvar: Betjening af nationalparkbestyrelsen, interessenter og interessantforsamling samt myndigheder Daglig ledelse af indsatsen, koordinering mellem aktørerne, herunder i forhold til erhvervsudvikling og turismeindsatsen Iværksættelse af de naturgenopretnings- og landskabsplejetiltag, der er nævnt under handlingsplanen

29 26 Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark Videreudvikling og vedligeholdelse af en meget levende og dynamisk hjemmeside Naturovervågning og evaluering af områdets udvikling Besvarelse af borgerhenvendelser Naturvejledning i samarbejde med Vildmosecentret Formidling, avisartikler, udgivelse af materialer, skilte og plancher i terrænet Fundraising, budget, regnskab, årsplaner og beretninger Forskningskontakt (til fx AUC), statistik, analyse, evaluering, konceptudvikling Daglig drift af området, herunder tilsyn med hegn og dyr, vedligehold af skilte og andet nationalpark-inventar oa Markedsføring og information Samarbejde med lokale erhvervsfolk, organisationer og borgerforeninger Udvikling af samarbejde med andre naturområder i Himmerland med udgangspunkt i MOPARK 1 Udvikling af samarbejde/erfaringsudveksling med øvrige danske nationalparker Udvikling af internationalt samarbejde med andre nationalparker, fx forskningsopgaver, erfaringsudveksling Opkøb af arealer, som kan indgå direkte i de ovennævnte projekter Opkøb af arealer, som kan indgå i jordfordeling med henblik på at skaffe jord til projekterne Indgåelse af aftaler om fx græsning og andre former for naturpleje, forbedrede adgangsmuligheder fx ved anlæg af trampestier de såkaldte "spor i landskabet" Nationalpark-administrationen bør fuldt udbygget have følgende bemanding (svarende til ca 2 fuldtids AC'er, 1 fuldtids HK'er og 2 fuldtids TAP'er, idet det forventes at flere af de nævnte opgaver kan varetages af samme person): Parkinspektør/projektleder Naturvejleder 1 MOPARK er et Europæisk samarbejdsprojekt mellem 8 forskellige lande Formålet med projektet er at øge indtægterne til Nationalparker/større naturområder igennem ny teknologi og bæredygtig transport

30 Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark 27 Landbrugs/natur driftsansvarlig Webmaster / info-medarbejder Kontormedarbejder Studentermedhjælpere Frivillige hjælpere og evt free lance rangers Finansiering Gennemførelsen af visionerne om bevaring, fremme og formidling af landskabets natur- og kulturværdier kræver en økonomisk indsats og investering De nugældende reguleringer, tilskudsordninger og budgetter vil kunne medvirke til at give området og visionerne den fremdrift, der skal til for at sikre befolkningens nødvendige interesse, opbakning og ansvarlige ejerskab for sagen Imidlertid er disse ordninger ikke tilstrækkelige Det anses derfor for afgørende, at der gives statslig finansiering til Nationalparken Statslig finansiering forekommer også naturligt set i lyset af, at der er tale om et forslag til en Nationalpark, som vil være et fælles nationalt gode Den statslige finansiering bør suppleres med bidrag fra kommuner og private fonde Jo større statslig finansiering, jo mere og bedre natur, kulturhistorie og formidling kan Nationalparken tilbyde lokalområdet, den danske befolkning samt udenlandske gæster Nationalparkadministrationen skal derfor sørge for sikring af midler fra stat og kommune til anlæg samt løbende drift og administration En del af aktiviteterne, som er nævnt i handlingsplanen, vil kunne finansieres af EU-midler Det vil derfor være nødvendigt, at der afsættes tid til fundraising til realisering af konkrete projekter 37 Samfundsøkonomiske analyser På baggrund af den opstillede vision, den hertil knyttede handlingsplan og forvaltningsmodel, som er beskrevet i de forudgående afsnit, har konsulentfirmaet COWI A/S udført en lokal erhvervsmæssig analyse og en velfærdsøkonomisk analyse af visionen og dens enkeltelementer De næste to afsnit indeholder en sammenfattende beskrivelse af de forudsætninger og metoder, som er anvendt i analyserne samt hovedresultaterne af analyserne 371 Lokal erhvervsøkonomisk analyse Den lokale økonomiske analyse fremgår i sin helhed af den tekniske rapport Erhvervsøkonomisk analyse af nationalparkprojektet, September 2005 Rapporten er i sin helhed offentliggjort på pilotprojektets hjemmeside Baseret på en gennemgang af budgetøkonomiske omkostnings- og indtægtsforhold i Lille Vildmose Nationalparkvision er der lavet en nettonutidsberegning (NPVberegning) af økonomien i nationalparken

31 28 Pilotprojektet Lille Vildmose Nationalpark I Tabel 31 findes et samlet billede over nutidsværdien af de enkelte poster Tabel 31: Oversigt over nutidsværdien af nationalparkvisionens hovedaktiviteter og - konsekvenser baseret på en kalkulationsrente på 6% og en 30-årig tidshorisont En ren projektsynsvinkel uden antagelser om finansieringskilder Prisniveau 2003 NPV Investeringer i nationalparkvisionen (1000 DKK) Naturgenopretning i alt Naturpleje i alt Friluftsliv og turisme i alt Formidling i alt 1112 Organsiation og administration i alt - Scrapværdier (1996) Investeringsomkostninger i alt Driftomkostninger (1000 DKK) Naturgenopretning i alt 5139 Naturpleje i alt 4590 Friluftsliv og turisme i alt 3677 Formidling i alt 199 Organsiation og administration i alt Driftsomkostninger i alt for nationalparkvisionen Indtægter/positive effekter (1000 DKK) Turisme Ejendomspriser Indtægter/positive effekter i alt for nationalparkvisionen Netto cash-flow for nationalparken Baseret på de forudsætninger, som er beskrevet i den tekniske rapport, kan det konstateres, at der er en positiv økonomi i projektet En nutidsværdi på omkring 78 millioner kroner afspejler et økonomisk givtigt projekt Op mod 20 millioner kroner i investeringsomkostninger kan komme til at vedrøre Habitatdirektivet i stedet for nationalparkvisionen I så fald vil nettonutidsværdien forbedres Beregningen er et udtryk for selve økonomien i projektet, og den kan som udgangspunkt konstateres at være sund Set ud fra en lokal erhvervsøkonomisk synsvinkel kan det ligeledes konstateres, at der er tale om en yderst fornuftig investering I tabel 32 er der en oversigt over et muligt interval for den samlede lokaløkonomiske effekt Tabellen skal læses således Der er - i et lokaløkonomisk perspektiv - fem sektorer som bliver økonomisk berørte af nationalparkvisionen Tabellen summerer den samlede nettonutidsværdi ud fra nutidsværdien af omkostninger og indtægter, som de enkelte sektorer har ved implementering af visionen over en 30-årig horisont Tabellen er opsat således, at der vises et interval for minimumseffekten og maksimumseffekten målt i nutidsværdikroner Den første sektor er "nationalparken", som bliver en ny lokaløkonomisk sektor Nationalparken er den samling af aktiviteter, der udspringer af nationalparkvisionen, dvs implementeringen af alle nye aktiviteter og gennemførsel af investeringer, der

LIFE LILLE VILDMOSE. Introduktion til projektområde og delprojekter. Roar S. Poulsen Aalborg Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen

LIFE LILLE VILDMOSE. Introduktion til projektområde og delprojekter. Roar S. Poulsen Aalborg Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen LIFE LILLE VILDMOSE Introduktion til projektområde og delprojekter Roar S. Poulsen Aalborg Kommune LIFE - Lille Vildmose - introduktion til projektområdet Lille Vildmose Rammerne: Oprindelse Udstrækning

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sølsted Mose Natura 2000-område nr. 100 Habitatområde H89 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Sølsted Mose Udgiver: Tønder Kommune År: 2017 Forsidefoto: Dyndsmerling,

Læs mere

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221. 1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Natura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76

Natura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2017 Forsidefoto:

Læs mere

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af

Læs mere

Velkommen til Nationalparkskolen

Velkommen til Nationalparkskolen Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab

Læs mere

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Forslag til: Natura 2000-handleplan Kystskrænterne ved Arnager Bugt. Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163

Forslag til: Natura 2000-handleplan Kystskrænterne ved Arnager Bugt. Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163 Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kystskrænterne ved Arnager Bugt Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan for Kystskrænterne ved Arnager Bugt

Læs mere

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Natura 2000 handleplan Tolne Bakker. Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214

Natura 2000 handleplan Tolne Bakker. Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214 Natura 2000 handleplan 2016-2021 Tolne Bakker Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214 April 2017 Kolofon Titel: Natura 2000 handleplan for Tolne Bakker Udgiver: Hjørring Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum Enge, Husum

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

Naturpolitik Handleplan

Naturpolitik Handleplan Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kogsbøl og Skast Mose Natura 2000-område nr. 103 Fuglebeskyttelsesområde F69 Titel: Natura 2000-handleplan for Kogsbøl og Skast Mose Udgiver: Tønder Kommune År: 2017 Forsidefoto:

Læs mere

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.

Læs mere

Den Nationale Følgegruppes evaluering af pilotprojekternes slutrapporter

Den Nationale Følgegruppes evaluering af pilotprojekternes slutrapporter Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 282 Offentligt Bilag 7 Den Nationale Følgegruppes evaluering af pilotprojekternes slutrapporter Den Nationale Følgegruppe har i henhold til sit kommissorium

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De

Læs mere

Miljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land

Miljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan NATIONALPARKPLAN 2017-23 FOR NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan

Læs mere

Rubjerg Knude og Lønstrup Klint

Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Natura 2000 handleplan 2016-2021 Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Natura 2000-område nr. 7 Habitatområde H7 April 2017 Kolofon Titel: Natura 2000 handleplan for Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Udgiver:

Læs mere

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Engarealer ved Ho Bugt. Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F49

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Engarealer ved Ho Bugt. Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F49 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Engarealer ved Ho Bugt Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F49 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Engarealer

Læs mere

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:

Læs mere

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

Vådområdeprojekt Vilsted Sø Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Plejeplan for Piledybet

Plejeplan for Piledybet Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Mandø. Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F52

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Mandø. Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F52 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Mandø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F52 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Mandø Natura 2000-område

Læs mere

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Gurre Sø, Natura 2000-område nr. 131, Habitatområde nr. H115 Udgiver:

Læs mere

Natura 2000-handleplan. Mose ved Karstoft Å. Natura 2000-område nr. 70. Habitatområde nr. H63

Natura 2000-handleplan. Mose ved Karstoft Å. Natura 2000-område nr. 70. Habitatområde nr. H63 Natura 2000-handleplan Mose ved Karstoft Å Natura 2000-område nr. 70 Habitatområde nr. H63 Kolofon Titel Natura 2000-handleplan 2016-2021 Mose ved Karstoft Å Natura 2000-område nr. 70 Habitatområde H63

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 164 Hov Vig Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Natura 2000-handleplan Ovstrup Hede og Røjen Bæk

Natura 2000-handleplan Ovstrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ovstrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Ovstrup Hede og Røjen Bæk Udgiver: Herning Kommune

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 97 Frøslev Mose Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Natura 2000 handleplan Tislum Møllebæk. Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215

Natura 2000 handleplan Tislum Møllebæk. Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215 Natura 2000 handleplan 2016-2021 Tislum Møllebæk Natura 2000-område nr. 215 Habitatområde H215 September 2016 U T S DKA Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000 handleplan for Tislum Møllebæk Udgiver: Hjørring

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Kolofon

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Lild Strand og Lild Strandkær Natura 2000-område nr. 44 Habitatområde H185 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 for Natura

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Formål... 2 Ansøgt beløb... 3 Lille Vildmosecentret...

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Erfaringer med plejeplaner for konkrete naturområder. Peter Witt, Linnea Consult

Erfaringer med plejeplaner for konkrete naturområder. Peter Witt, Linnea Consult Erfaringer med plejeplaner for konkrete naturområder Peter Witt, Linnea Consult Hvorfor lave plejeplaner? Lovkrav (ved naturpleje på fredede, ikke statsejede naturområder) Et godt redskab i naturpleje

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 12 Store Vildmose. Habitatområde nr. 12. Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18

Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18 Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 6792 Rømø 29. juni 2012 Høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening til Nationalparkplan Vadehavet 2013-18 Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har med stor interesse

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Præsentation af Fugleværnsfonden

Præsentation af Fugleværnsfonden Præsentation af Fugleværnsfonden Formål Fugleværnsfonden er en privat fond med det formål: at værne om Danmarks vilde fugle ved at medvirke til at bevare eller skabe vigtige fuglelokaliteter, navnlig for

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongeå Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongeå Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Udgivere:

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kobberhage kystarealer Natura 2000-område nr. 231 Habitatområde H231 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kobberhage kystarealer Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter

Læs mere

Natura 2000-handleplan Tved Kær. Natura 2000-område nr. 50. Habitatområde H46

Natura 2000-handleplan Tved Kær. Natura 2000-område nr. 50. Habitatområde H46 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Tved Kær Natura 2000-område nr. 50 Habitatområde H46 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Tved Kær Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Sumphullæbe, Tved

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge Natura 2000-område nr. 32 Habitatområde H32 1 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge Natura

Læs mere

Velkommen til Nationalparkskolen

Velkommen til Nationalparkskolen Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1.

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1. Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Husby Klit Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Natura 2000-handleplan Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose. Natura 2000-område nr. 98 Fuglebeskyttelsesområde F62

Natura 2000-handleplan Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose. Natura 2000-område nr. 98 Fuglebeskyttelsesområde F62 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose Natura 2000-område nr. 98 Fuglebeskyttelsesområde F62 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose

Læs mere

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier Uddrag af Referat fra Middelfart Kommunes Byrådsmøde d. 24. juni 2014 om Naturpark Lillebælt. 835. Etablering af Naturpark Lillebælt. Ansøgning til Friluftsrådet. Sagsnr.: 2013-007244 Sagsbehandler: Præsentation:

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rømø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F65 Titel: Natura 2000-handleplan for Rømø Udgiver: Tønder Kommune År: 2016 Forsidefoto: Græsning på

Læs mere

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de

Læs mere