Tornhøjskolens handleplan mod mobning

Transkript

1 ! Tornhøjskolens handleplan mod mobning Tornhøjskolens handleplan mod mobning er delt i nedenstående tredeling: 1. Hvad er mobning og digital mobning? 2. Tornhøjskolens forebyggende arbejde med trivsel 3. Handleplan - når mobning konstateres Målsætning: Det er Tornhøjskolens målsætning at være fuldstændig mobbefri. Skolen tolererer ikke mobning. At undgå mobning kræver en fælles indsats. Derfor prioriteres det højt på skolen, at forældre, elever, ansatte og skolens ledelse bliver inddraget så tidligt som muligt i arbejdet med at forebygge og bekæmpe mobning. Vores målsætning er At medarbejdere, forældre og børn tager et aktivt ansvar i indsatsen mod mobning

2 At indsatsen mod mobning er en proces, der hele tiden er i gang i et samarbejde mellem medarbejdere, ledelse, forældre og børn At få en fælles holdning til indsatsen mod mobning på skolen ved hjælp af redskaber til forebyggelse på alle klassetrin samt en beredskabsplan til brug i konkrete tilfælde af mobning At få skabt en dagligdag i undervisningen og i fritiden, hvor der er en høj tolerancekultur og plads til forskellighed Vores succeskriterier er: At tilfælde af mobning på skolen undgås helt At børnene og forældrene oplever, at de er medspillende parter i, at alle har det godt på skolen og medvirker til, at arbejde for at mobning ikke sker At børnene, det pædagogiske personale og forældre er aktivt handlende i forhold til tolerancen og trivslen på Tornhøjskolen At alle oplever, at de er vigtige for det gode fællesskab 1. Hvad er mobning og digital mobning? Mobning er et gruppefænomen, der udspringer af utrygge kulturer i sociale sammenhænge. Mobning kan ses som udstødelse af børn og unge fra det fællesskab de befinder sig i - i værste tilfælde fællesskaber som børn og unge har svært ved at trække sig fra. Dette kunne fx være i skolen, DUS en, fritidsklubben, på sociale medier m.m. Mobning markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer, mens andre ikke anerkendes. Disse uværdige medlemmer af fællesskabet udstødes, og fællesskabet defineres af, hvem der ikke er med. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange. Mobning handler altså om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab. 1 Hvad er digital mobning? 1 Inspireret fra:

3 Der er i dag mange værdifulde fællesskaber på de sociale medier, og mange børn og unge bruger meget tid på disse i deres hverdag. Desværre er mobning på de sociale medier er et stigende problem blandt børn i Danmark og mange andre lande. Digital mobning rammer hårdt. Et barn, der bliver mobbet på nettet, har aldrig fri. Mobningen er ikke kun begrænset til skolegården, men foregår døgnet rundt. Alligevel er for få voksne opmærksomme på, hvilke konsekvenser den digitale mobning har, og hvordan vi kan hjælpe med at stoppe det. Traditionelt set er vi tilbøjelige til at tro, at mobningen finder sted på de mest kendte platforme såsom Facebook, Snapchat, Instagram, sms, Messenger m.m., men mulighederne for kommunikation på nettet er enorme og udvikler sig hele tiden. Så snart børnene er i et digitalt univers med andre børn, kan mobning og udelukkelse fra fællesskabet finde sted. Dette kan foregå i harmløse spil som Minecraft, Sims, Roblox, Musical.ly, Momio, CSGO m.m. Derfor er det særligt vigtigt, at alle voksne omkring børnene følger med i, hvordan de sociale medier bruges af børnene og taler med dem om, hvordan man skal opføre sig, når man bruger digital kommunikation. Det er nemlig lettere at mobbe, når man ikke står ansigt til ansigt med hinanden, og afsenderen kan være anonym. Sproget kan virke meget hårdere, når kropssproget mangler, og det er nemt at misforstå hinanden. Beskeder og billeder kan blive delt og set af rigtig mange, og konflikter eskalerer hurtigere på nettet. Derfor har børnene ofte brug for hjælp til at løse dem.

4 2. Forebyggende arbejde med trivsel I dette afsnit finder du forskellige råd til at undgå, at dit barn mobber ansigt til ansigt eller digitalt, samt hvis dit barn oplever at blive mobbet. Derudover finder du Tornhøjskolens indsatsområder i forhold til trivsel. Nr Forældreråd mod mobning: Baggrund 1 Tal ikke dårligt om dine børns kammerater - eller om deres forældre 2 Støt dit barn i at dyrke forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen Det forstyrre barnets opbygning af kammeratskaber. Forældres holdninger og væremåde påvirker også hele børnegruppens kultur Det er en styrke for barnet, at have flere bekendtskaber at bygge på. Samtidig mindsker det muligheden for, at nogle kammerater er meget isolerede 3 Sæt spot på usynlige kammerater i dit barns klasse. Børn, der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv. Usynlige klassekammerater kan være isolerede mobbede børn, der trænger til at blive trukket med ind i lege og aftaler 4 Tilskynd dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv Det er især håndsrækning fra en skolekammerat, der bryder isolationen omkring barnet, der mobbes 5 Giv invitationer til børnefødselsdage fra klassekammeraterne høj prioritet. Dvs. sørg for at dit barn så vidt muligt tager med til alles fødselsdage Det udtrykker respekt for klassekammeraten, der har fødselsdag, at invitationen tages alvorligt 6 Fortæl dit barn, at fødselsdagsfester er forskellige, og at det er en del af spændingen Barnet med lavstatus i klassen kritiseres ofte for fødselsdagens indhold. Det er forbundet med stor ulykkelighed at blive ramt på sin familie-intimitet 7 Når du selv holder fødselsdag for dit barn, så husk den sociale fødselsdagspolitik: Alle, ingen eller alle piger eller alle drenge Selektive fødselsdagsinvitationer markerer manglende respekt for klassen eller gruppen som et samlet konkret fællesskab. At blive sprunget over i rækken af inviterede gæster opleves meget smertefuldt 8 Prioritér samvær med de andre forældre Socialt samvær i forældregruppen smitter af på det sociale samvær eleverne imellem 9 Støt læreren og pædagogen, der prioriterer det sociale liv i børnegruppen 10 Hav et tæt samarbejde med dit barns lærere og pædagoger i antimobbe-arbejdet Lærere og pædagoger, der sætter konkrete initiativer i gang for at forbedre det sociale liv i klassen, har brug for forældreopbakning Et godt samarbejde nedsætter risikoen for at mobningen opstår/udvikler sig

5 Forældreråd mod digital mobning: 1 Sæt dig ind i dit barns digitale univers selvom det umiddelbart virker kompliceret 2 Spørg ind til dit barns venner og oplevelser på nettet, på samme måde som du ville spørge ind til venner og oplevelser i skolen 3 Tag ansvar for at løse konflikter, der foregår på nettet og sociale medier. Lær barnet, at man opfører sig ordentligt på de sociale medier 4 Overvej, om det ikke er en god ide, at have barnets brugernavne og passwords til de sider, de besøger (indtil barnet når en vis alder). Det skal vi ikke for at snage - men for at kunne beskytte dem, hvis noget går galt 5 Samarbejd med andre forældre og skolen om at hjælpe. Det er de voksnes ansvar (skole og hjem) at forebygge og stoppe digital mobning Forældreråd til et mobbet barn: 1 Sig aldrig: Du skal bare lade som ingenting. Det er lige præcis det, dit barn ikke kan 2 Lyt til dit barns fortællinger - og spørg ind, så barnet får mulighed for at få læsset af og talt om de ting, der foregår 3 Vis forståelse - vær solidarisk, men.lad være med at blive gal eller aggressiv på de andre børn. Det hjælper ikke dit eget barn 4 Hvis du vurderer, at dit barn står i en situation, som han eller hun ikke kan ændre på, så henvend dig til lærerne i teamet. (Se handleplan i tilfælde af mobning) 5 Styrk dit barns selvværd med værdsættelse og nærvær

6 Indsatsområder for trivselsarbejde på Tornhøjskolen: Særligt for årgangen Fælles for afdelingerne For alle 0. årgang 1. årgang Venskaber - Tema Det grønne Indskoling Fri for Mobberi alkoholmonster Trivselsdag 2. årgang Mit liv på nettet 3. årgang Ensomhed - Tema Læringssamtaler omkring Det grønne alkoholmonster trivsel med klasseteams (Trivselsmåling) V E N S K A B 4. årgang Mit liv på nettet Sprog på de sociale medier 5. årgang Ensomhed - Tema 6. årgang Mit liv på nettet Alkohol/rygning og energidrik tema Børnerettighedsdag Mellemtrin Trivselsdag Læringssamtaler omkring trivsel med klasseteams (Trivselsmåling) Børnerettighedsdag S K L A S S E R 7. årgang Ensomhed - Tema Udskoling 8. årgang Mit liv på nettet Lejrskole Alkohol/rygning og energidrik tema MOT 9. årgang Trivselsdag Bh - 4kl 0.kl - 5. kl 1.kl - 6. kl 2.kl - 7. kl 3.kl - 8. kl 4.kl - 9. kl Læringssamtaler omkring trivsel med klasseteams (Trivselsmåling) Børnerettighedsdag

7 Andre indsatser som benyttes efter behov: Sorggruppe: Børn, der har oplevet et tab eller truslen om samme (f.eks alvorlig sygdom), får mulighed for at dele deres oplevelse, høre om andres oplevelser og møde forståelse for de mange følelser, der knytter sig til et tab. Skillsmissegruppe: Formålet med skilsmissegruppen er at hjælpe og støtte skilsmissebørn, så de bliver bedre til at håndtere forældrenes skilsmisse. I gruppen har børnene mulighed for at tale med andre børn og dele historier og erfaringer med hinanden. Klassearbejde: Dette redskab kan bruges, når klassen har brug for et positivt boost af energi til fællesskabet. Klassearbejdets længde kan variere fra 2-5 skoledage og opbygges indholdsmæssigt således, at det giver mening i den enkelte klasse. Det varetages af inklusionsvejleder Hans-Peder Lund og SSP-ansvarlig Michael Varming. Det grønne alkoholmonster: Oplæsning af bogen Det grønne alkoholmonster og snak om de problematikker, som et alkoholproblem kan medføre i en familie. Ca ⅓ af danskerne har et menneske med et alkoholproblem i familien - enten i den nære familie eller blandt andre familiemedlemmer. Individuelle trivselssamtaler: Trivselsperson (Mette Porsborg) har samtaler med børn, som af forskellige årsager ikke trives. Det kan være personalet, eleven selv eller forældre, der henvender sig, hvis et barn ikke trives. Angst/stress: Trivselsperson har samtaler med børn, der ikke trives grundet angst/ stress. Tæt samarbejde med inklusionsvejleder (HP) og Trivselsmedarbejder (MP). UGE SEX: Uge Sex handler om seksualundervisning - seksualundervisning i en meget bred definition. Det drejer sig om det menneskelige samvær. Både når der skal tales prævention og sex, men også alt det, som ligger i tilknytning til dette. Dette kunne fx. grænser, følelser, kroppens udvikling, venskaber, kærlighed og meget mere. MOT: MOT er et projekt, inspireret fra Norge, som er udviklet af sportsstjerner. MOT betyder mod og er et centralt begreb i arbejdet med eleverne i dette forløb.

8 I Norge bruges MOT blandt skolernes overbygningselever, og på Tornhøjskolen møder skolens klasser fra klasse projektet. Eleverne føres igennem en masse forskellige rollespil, samarbejds- og tillidsøvelser, som skal styrke elevernes kendskab til dem selv og deres klassekammerater og samtidig styrke relationerne i klassefællesskabet. Den nationale trivselsdag (den første fredag i marts): Min skole - Min ven sætter fokus på klassens sociale trivsel. Med undervisningsmaterialet afklarer eleverne værdier for et godt klassefællesskab og finder frem til hvilke konkrete handlinger, der skal til for at udleve værdierne i hverdagen. Over 900 skoler på landsplan arbejder med materialet denne dag. Børnerettighedsdagen (ultimo november): Red Barnet sætter årligt fokus på Børnerettighedsdagen, som ligger sidst i november. Emnerne for dagen skifter fra år til år, og senest i 2017 var emnet Børn på flugt i Danmark og resten af verden. Emnerne vil altid have udgangspunkt i børns vilkår og rettigheder. Læringssamtaler omkring trivsel med klasseteams: Det er trivselsperson (MP) og inklusionsvejleder (HP), der står for disse samtaler, og udgangspunktet for samtalerne er resultaterne fra klassens årlige trivselsmåling. Samarbejde med ungdomsklubben Byggeren: I samarbejdet kommer to pædagoger fra FC Byggeren ud i den enkelte klasse og taler med klassen om fx. ensomhed set i forhold til fællesskabet. Børnene laver bagefter deres egen film eller fotoserie på deres ipad om emnet ensomhed. Gruppearbejdet fremlægges over et par timer, hvor forældrene er inviteret til at deltage. På den måde får børnene talt om ensomhed kontra fællesskab, og forældrene får mulighed for at se, hvilket arbejde, der foregår i klassen omkring dette emne. Fri for Mobberi: Fri for Mobberi er et forebyggende antimobbeprogram til 0-8-årige børn, fagfolk og forældre, som Mary Fonden og Red Barnet står bag. Programmet består af pædagogiske materialer, der gør det nemt at styrke børnefællesskabet og forebygge mobning. Materialet er meget målrettet. Venskabsklasser: I løbet af året afholdes der fire venskabsdage, hvor venskabsklasserne er sammen. Aktiviteterne denne dag forberedes af de enkelte klasseteams og kan sagtens variere meget i form og indhold. Fokusset på dagene er fællesskab og tryghed på tværs.

9 3. Handleplan i tilfælde af mobning: Hvis der er bekymring omkring et barns trivsel, skal barnets kontaktlærere kontaktes. Tag denne kontakt så hurtigt som muligt, da vi så kan tage det i opløbet. Herefter følges en handleplan, og skabelonen for handleplanen ses nedenfor. Henvendelse vedr mobning - til barnets kontaktlærer STRAKS: Kontaktlæreren finder med forældrene et tidspunkt, hvor forældre (evt elev) samt 2 fra teamet deltager. På dette møde laver man en afdækning af bekymringen/problemet. En lærer eller pædagog som barnet har særlig tillid til, taler med barnet for at finde ud af hvad barnet tænker om sin situation, og hvad barnet har brug for lige nu, for at få det bedre. Den lærer/pædagog som har talt med barnet, er ansvarlig for at bære barnets stemme ind i det arbejde der skal gøres. Hvis barnet gerne vil have sin mor eller far med til denne samtale, så gør man det. Der opstartes en handleplan som lægges i elevens mappe, og herefter sker følgende: 1. Der aftales et nyt møde, hvor kontaktlæreren har drøftet problematikken med skolens trivselsteam. Her besluttes det, hvem der deltager til det næste møde. Teamet kan fortsætte med møder og handleplan selv, trivselsteam, ledelse, SSP eller PPR kan inddrages efter behov. 2. Der udarbejdes løbende en handleplan (på handleplans-arket). Der noteres hvilke aftaler der er lavet, samt hvem der er ansvarlig for aftalerne. Både skole, forældre og barn får aftaler de er ansvarlige for - og som skal afprøves inden næste møde. 3. Der arbejdes med aftalerne 4. Der holdes et opfølgende møde, hvor aftalerne fra sidst gennemgås og hvor handleplanen vurderes og evt revideres. Der kommer evt nye aftaler.

10 Handleplan - Skabelon Tornhøjskolen Møde omhandlende: Navn Klasse: Dato: Deltagere på mødet: Hvad handler mødet om: Drøftede punkter: Hvad vil vi opnå: Aftaler: Tiltag/aftaler (Skole, forældre, elev) Ansvarlig : Evt tid

11 Nyt møde: