ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN

Transkript

1 ANTIMOBBEPLAN FOR BRØNDBYVESTER SKOLE EN DEL AF SKOLENS TRIVSELSPLAN Mobning er ikke et problem man kan vælge at gøre noget ved, det er et problem man skal gøre noget ved. I skolens antimobbeplan skelner vi mellem drillerier, der ofte er mere spontant og tilfældigt og som ikke medfører udelukkelse af et fællesskab. Konflikter, der skyldes sammenstød mellem personer eller grupper, der har en uenighed om et eller andet, og hvor det kan gå ganske voldsomt for sig. Disse problemer søges løst ved hjælp af blandt andet konflikthåndtering, hvor et af de centrale punkter er mægling. Ved mobning er rollerne fordelt i forvejen, en aktiv part der mobber og en passiv part der bliver mobbet. Helle Rabøl Hansen har i år 2000 udarbejdet følgende definition på mobning: Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Er man i tvivl om der er tale om mobning, har den svenske barneombudsmand udtrykt det således: Spørgsmålet, om en person er udsat for mobning, må tage udgangspunkt i offerets egen opfattelse af krænkelsen. Når der mobbes skyldes det ikke, at nogen er rødhåret eller går med briller, Derimod kan man kort sige: Mobning i en gruppe kan opstå, når gruppen har en lav tolerancetærskel. Skal mobning forhindres er det altså klassens/elevernes tolerancetærskel der skal arbejdes med. Nogle af de ting der påvirker tolerancekulturen i en klasse er skolens sociale miljø, kedsomhed mediekultur (f.eks. reality-tv.) personaleattituder, forældreattituder, Det er altså sådanne områder der skal indgå i en handleplan for mobning. Udgave: Marts Side 1

2 Skolens indsats: Klasselæreren eller pædagogen er oftest den eleverne henvender sig til, når de føler sig mobbet. Lærerens/pædagogens vigtigste rolle i antimobbearbejdet er at skabe et fortrolighedsrum, så barnet har tillid til at henvende sig når der er problemer. Klasselæreren/pædagogen vil normalt starte med at lytte og spørge og udtrykke oprigtig interesse for forløbet og udvise forståelse for barnets situation så barnet kan få læsset af og så det oplever at fokus flyttes væk fra sig og over på det det handler om, nemlig forhold omkring mobning. Herefter vil læreren enten sige hvad der vil bliver gjort eller evt. gå i tænkeboks og vende tilbage når der er blevet lagt en strategi f.eks. sammen med teamet, klassen forældrene, andre børn m.m. (se senere!) Samtidig hermed kan man hjælpe barnet frem til en eller to håndterbare beslutninger som kan udfordre den ensomhed barnet er i. Det kan f.eks. være at fortælle forældrene om situationen eller lave en kom-sammen-aftale med en kammerat man normalt ikke har leget med. Arbejdet med at udvikle en strategi tager udgangspunkt i de forhold mobningen har rod i. F.eks. kedsomhed: - Klassen kan aftale hvad man kan lave i pauserne, ude eller inde. - Indkøb af materialet til aktiviteter i frikvartererne. - Indrette legeaktiviteter i gårdene. eller mobilmobning: - Aftal en mobilkultur. (mobiletik) f.eks. via stileskrivning, fordele og ulemper ved mobiltelefoner, analyse af mobiltelefonreklamer. eller sociale årsager: - Sociale færdselsregler i klassen. - Venskabsgrupper. - Forståelse af barnets udvikling (pubertet, barnlig adfærd,..) - Klassens magtmønstre. - Eleverne danner antimobberåd (AMOR) efter svensk forbillede. - Passive mobbere (tilskuere) er medansvarlige. - Positive dominante børn skaber fællesskab, negative dominante børn laver f.eks. udstødelseslege, huler (klubber) for de udvalgte. - Riddere der hjælper de mobbede. - Potter-dialog. Man skal også være opmærksom på forskellen mellem piger og drenges måde at mobbe på. Drenges mobning er ofte mere synlig og voldsom. - Det er sejt at mobbe! - Forfølgelsesmobning. Pigers mobning kan være vanskeligere at opdage og kan give sig udtryk i form af: - Hvisken og tisken! - Tavshed. - Fornærmethed. - Dronningesyndromet. Udgave: Marts Side 2

3 Når læreren/pædagogen har lagt strategien for det der skal gøres, følger en række kontakter med barnet. Ved den første samtale får barnet at vide hvad der skal ske. Ved en senere samtale spørges der til, hvordan det går i klassen m.m. og i fællesskab vurderer man hvordan de første tiltag fungerer. Senere igen laves der en fælles vurdering med barnet og forældrene (f.eks. ved en skolehjemsamtale) om hvordan det går. Evt. indføres der yderligere tiltag. Først når barnet igen er integreret i fællesskabet anses sagen som afsluttet. Angående arbejdet med dem der mobber. Samtidig med at der laves en strategiplan for den der mobbes, laves der også en plan for det der skal gøres for at standse dem der mobber. Her er der ofte tale om et meget komplekst system, idet der både kan være nogen der mobber uden selv at blive mobbet og nogen der mobber og også bliver mobbet selv. Endelig er der alle tilskuerne der måske er passive i mobningen men accepterer at det sker. Dette arbejde hænger direkte sammen med den tidligere omtalte tolerancetærskel og vil være noget der skal arbejdes med hele tiden og det er på mange områder sammenfaldende med skolens trivselsplan. Antimobbeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Helle Rabøl Hansens bog Grundbog mod mobning, Gyldendals lærerbibliotek, Helle Rabøl Hansen er Cand. Jur. og fagspecialist i mobning og børn i skilsmisser. Hun er medlem af UNICEF Danmarks børneekspertpanel og har erfaring fra arbejde som fuldmægtig i Børnerådet og juridisk medarbejder i organisationen Børns Vilkår. Helle Rabøl Hansen er forfatter og medforfatter til bl.a. Mobbedreng, AMOR, Mobbeland, Samværdsklemmen og Grundbog mod mobning. Læs mere om antimobbekonsulenterne på AMOKs hjemmeside hvor der også findes en mailadresse til Helle Rabøl Hansen. Udgave: Marts Side 3

4 Forældrenes indsats: Forældrene har en stor betydning for de holdninger børnene møder op med. Helle Rabøl Hansen har en hjemmeside, hvor hun har formuleret 10 forældreråd om mobning. Vi har fået lov til videregive rådene. 10 forældreråd om mobning Nr. Råd 1 Tal ikke dårligt om dine børns klassekammerater eller om deres forældre. 2 Støt dit barn i at dyrke mange forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen. 3 Sæt spot på usynlige kammerater i dit barns klasse. Børn der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv. 4 Opmuntre dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv. 5 Giv invitationer til børnefødselsdage fra klassekammeraterne høj prioritet. Dvs. sørg for at dit barn så vidt muligt tager med til alles fødselsdage. 6 Fortæl dit barn, at fødselsdagsfester er forskellige, og det er en del af spændingen. 7 Når du selv holder fødselsdag for dit barn så husk den sociale fødselsdagspolitik: alle, ingen eller alle piger eller alle drenge. Denne ordning opfattes som retfærdig af de fleste børn 8 Prioritér samvær med de andre forældre i klassen. 9 Støt læreren der prioriterer det sociale live i klassen. 10 Brug forældrerepræsentanter og skolebestyrelse i antimobbearbejdet. Baggrund Det forstyrrer barnets opbygning af kammeratskabsnetværk. Forældreattituder påvirker også hele klassens tolerancekultur. Det er en styrke for barnet at have flere bekendtskaber at bygge på. Samtidig mindsker det muligheden for, at nogle klassekammerater er meget isolerede. Usynlige klassekammerater kan være isolerede mobbede børn, der trænger til at blive trukket med ind i lege og aftaler. Det er især håndsrækningen fra en klassekammerat, der bryder isolationen omkring barnet, der mobbes. Det udtrykker respekt for klassekammeraten, der har fødselsdag, at invitationen tages alvorligt. Barnet med lav-status i klassen kritiseres ofte for fødselsdagens indhold. Det er forbundet med stor ulykkelighed at blive ramt på sin familie intimitet. Forskellige fødselsdagsformer øger spændingen. Selektiv fødselsdagsinvitationer markerer manglende respekt for klassen som et samlet konkret fællesskab. At blive sprunget over i rækken af inviterede gæster opleves meget smertefuldt. Socialt samvær i forældregruppen smitter af på det sociale samvær eleverne imellem. Lærere der sætter konkrete initiativer i gang for at forbedre det sociale liv i klassen, har brug for forældreopbakning, så projektet ikke mislykkes. Forældrerepræsentanter og skolebestyrelse kan være med til at gøre mobbeindsatsen til en top prioriteret skoleindsats. Udgave: Marts Side 4

5 BILAG: Bemærkninger til / uddybning af: Mobilkultur (eller telefonkultur): Afsæt f.eks. 2-4 undervisningstimer om året til en debat om emnet, i SFO 2 kan der afsættes mindst et børnemøde. Temaerne kan f.eks. være: Fordele og ulemper ved at tale face to face eller sende en SMS. Hvordan virker en ubehagelig SMS på modtageren? Hvad er god og dårlig telefonstil? Eksempler på hjemmelavede udtryk fra SMS-dialoger. Analyse af teleselskabernes mobiltelefonreklamer rettet mod unge. Emnet kan også benyttes til stileskrivning eller en projektopgave som f.eks. et forsøg med en uge uden mobiltelefon. Antimobberåd (AMOR, også kaldet den svenske model ): Elever søger om tillidsposter i rådet. Får de opgaven, skriver de under på, at der har tavshedspligt. AMOR afholder klasseoplæg, giver rådgivning og tager mobbetemperaturen på skolen. Eleverne sidder på formands- og næstformandsposten og med i rådet sidder der også repræsentanter for ledelsen og andre voksne, der bakker op om arbejdet. Meget alvorlige mobbesager, f.eks. grov fysisk vold, overlades til de voksne i rådet. Andre lignende råd kendes under betegnelsen V.E.N.-gruppe. (Venner Er Nødvendige). Riddere (eller forsvarere): De elever der træder ud af tilskuerrollen og begynder at forsvare den udstødte. Ofte dukker ridderen ikke op, men når der er en forsvarer, begynder den onde cirkel og mobbemønsteret ofte at krakelerer. Undersøgelser viser, at elevhjælp tilsyneladende har lidt større effekt end voksenhjælp. Det er altså en god idé at inddrage eleverne. (NB: Udtrykket riddere kan have negativ effekt i muslimske miljøer (korstogene)) Udgave: Marts Side 5

6 Potter-dialog: Eller for mindre børn: Pippi-dialog. Både i Harry Potter og Pippi Langstrømpe bøgerne er der mange eksempler på godhedsbedrifter. Pippi forsvarer drengen Ville, der får klø af 5 drenge. ( Pippi er tingfinder og kommer i slagsmål. ). Harry Potter, Hermione Granger og Ron Weasley hjælper både hinanden og Neville Longbottom, klassens mobbeoffer, der både forfølges af læreren Snape og af elever. Gode muligheder for at kombinerer danskundervisning og antimobbearbejde. Dronningesyndromet: I en klasse, der er præget af pigemobning, finder man ofte en eller flere dronninger, der er dem der angiver hvad der er rigtigt og forkert. Hvis der er flere dronninger, kan deres indbyrdes konflikter være temmelig voldsomme. Det er imidlertid uden om dronningerne, hvor man finder hofdamerne og de udstødte, at den værste mobning foregår. Der bruges mange kræfter på at bevare sin hofdamestatus, da alternativet er udstødelse i kortere eller længere tid. Der kan godt være piger i klassen der befinder sig helt uden for dette magtsystem. Udgave: Marts Side 6