Vejgaard Østre Skoles handleplan mod mobning

Transkript

1 Vejgaard Østre Skoles handleplan mod mobning Vejgaard Østre Skoles handleplan mod mobning tager udgangspunkt i tre hovedpunkter: 1. Hvad er mobning? 2. Det forebyggende arbejde for at sikre trivsel på Vejgaard Østre skole 3. Handleplan - når mobning konstateres Formål Formålet med Vejgaard Østre Skoles handleplan mod mobning er, at fremme og vedligeholde den gode trivsel, fællesskaber i klassen og på nettet samt de gode læringsmiljøer på skolen. Handleplanen mod mobning skal være med til at sikre, at vi sammen lever op til skolens værdier, for at skabe et miljø på VØS der fremmer elevers trivsel og læring. Målsætning Vejgaard Østre Skoles overordnede mål med en handleplan mod mobning er at have fokus på en forebyggende indsats omkring mobning samt at spotte og arbejde målrettet med at fjerne mobbeproblematikker. Det kræver en fælles og procesrettet indsats fra skolens ledelse, personale, forældre og elever at undgå mobning både i hverdagen på skolen og i brugen af de sociale medier. Det er VØS målsætning at være en mobbefri skole, hvor alle oplever at de er vigtige medspillere i det gode fællesskab. Vi tolererer ikke mobning. Hvad er mobning? På VØS tager vi udgangspunkt i, at mobnings skal forstås som et gruppefænomen. Mobning ses som forfølgelse eller udelukkelse af enkelte børn og unge fra det skolefællesskab de befinder sig i, og hvor de er tvunget til at være. Dette kunne fx være i klassefællesskabet, frikvarterer, DUS en og på sociale medier. Mobning består ikke alene af en mobber og et offer, men handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Bekæmpelse af mobning i skolen handler altså i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange. Mobning er derfor et komplekst fænomen. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår der er tale om mobning. Derfor bruges de 8 punkter, som DCUM definerer.

2 DCUMs 8 tegn på mobning Når drilleri ikke længere er for sjov Når konflikter ikke længere kan løses Når udstødelseshandlinger bliver systematiske Når fællesskaberne er præget af utryghed Når fællesskaber har lav tolerancetærskel Når fællesskaber mangler empati Når fællesskaber er præget af magt-ubalance Når fællesskabet er præget af ensomhed Det forebyggende arbejde for at sikre trivsel på Vejgaard Østre skole Mobning er børnenes problem, men de voksnes ansvar, hvorfor vi på Vejgaard Østre Skole i hverdagen tager ansvar for, i samarbejde med forældre, at igangsætte initiativer til forebyggelse mod mobning. Vi arbejder på at opbygge positive børnefællesskaber. Når der er sammenhold og forståelse for hinanden såvel i en børnegruppe som i en forældregruppe, har mobningen svært ved at opstå. Som forebyggelse mod mobning i hverdagen har vi følgende initiativer: Fællesskabsfremmende fokus i undervisningen I den daglige undervisning har vi et kontinuerligt fokus på fællsskabsopbyggende aktiviteter. Vi arbejder på VØS med en bred vifte af mulige fællesskabsfremmende redskaber. Det kan være: Samarbejdsbaseret problemløsning Klassearbejde Fokus på klasseledelse Rummelighed.org, Destination trivsel, Børns Vilkår etc. Klasseekskursioner, lejrture og fælles arrangementer på skolen Frikvarterer Et godt frikvarter er alles ansvar og kræver en god frikvarterskultur præget af et anerkendende og inkluderende miljø i klassen, hvor ingen elever holdes udenfor. Det er vigtigt, at lærere og pædagoger har fokus på at opsætte retningslinjer for frikvartererne og hjælpe med at løse konkrete konflikter. I indskolingen er der ofte behov for tydelige aftaler og klare retningslinjer for frikvartererne. Lærerne og pædagogerne har derfor fokus på at strukturere pauserne sammen med børnene, fx lave aftaler mellem børnene, så alle ved, at de har nogen at lege med i frikvartererne og hvad de skal. Med tiden er sigtet at få etableret en god frikvarterskultur i klassen, hvor der ikke længere er behov for styring fra de voksne. Legepatrulje Ud over gård- og gangvagter i frikvartererne har vi på VØS legepatrulje i de store frikvarterer fire dage om ugen. Legepatruljen består af elever fra 7. årgang, der sammen med lærere, har til opgave at igangsætte lege og aktiviteter for skolens indskolingselever. Formålet er at skabe trygge og lærerige rammer for børns leg og aktiviteter i frikvartererne. Derudover bidrager aktiviteter igangsat af legepatruljen til mere liv i skolegården, støtter trivslen blandt eleverne på egen årgang, men også på tværs af årgange samt styrker elevernes sundhed og læring.

3 Kompetencecenter for trivsel og inklusion På VØS har vi medarbejdere, som har en særlig opgave i at understøtte elever og klassers trivsel. Det kan være en enkelt elevs trivsel eller en større eller mindre gruppes trivsel. Derudover arbejdes der fra kompetencecentrets side med gruppeforløb af forskellig karakter til at understøtte børns trivsel og læring i skolen. Særlige arrangementer På VØS har vi gennem skoleåret et antal arrangementer til fremmelse af fællesskaber, trivsel og forebyggelse af mobning. Eksempler på sådanne arrangementer kan være: Klasselærerdage Trivselsdag (første fredag i marts) Venskabsklasser Undervisning vedr. netetik Forældremøder med fokus på klassens fælles trivsel SSP opgaver SSP vejlederne på Vejgaard Østre Skole indgår i et tæt samarbejde mellem skole, socialforvaltningen og politi med henblik på at vide hvad der rører sig i nærmiljøet. Derved er vores mål som skole at kunne sætte hurtigt ind mod mobning, når vi bliver gjort opmærksom på, eller selv opdager, uhensigtsmæssig adfærd. Digitale medier Lærere og pædagoger skal i samarbejde med forældre hjælpe eleverne med at forstå og navigere på de sociale medier. Sociale medier overlapper skole og fritid, og faktum er, at flere og flere børn bliver ramt af digital mobning samt digitale overgreb, og de voksne skal være med til at oplyse om de risici, der er forbundet med at dele sit liv online. Se i øvrigt handleplanen for Vejgaard Østre skoles netetik. Trivselsundersøgelse Elevernes trivsel måles årligt i en national trivselsundersøgelse. Undersøgelse er for alle elever fra klasse og har til formål at holde øje med, hvorvidt elevernes trivsel og fællesskaber styrkes. Resultaterne fra trivselsmålingen er et redskab i forhold til vores arbejde med at have fokus på de punkter, som eleverne i en klasse/på en årgang/i en afdeling/på hele skolen synes er udfordrende. I hverdagen er den årlige trivselsundersøgelse et supplement til de oplevelser og iagttagelser de pædagogiske medarbejdere på Vejgaard Østre Skole gør sig og forholder sig til sammen med elever og forældre. Godkendt på skolebestyrelsesmøde tirsdag den 24. april 2018

4 Forældreråd mod mobning Nr. Råd Baggrund 1 Tal ikke dårligt om dine børns kammerater - eller om deres forældre. 2 Støt dit barn i at dyrke forskellige bekendtskaber på kryds og tværs af klassen 3 Sæt spot på usynlige kammerater i dit barns klasse. Børn, der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv. 4 Tilskynd dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv. 5 Giv invitationer til børnefødselsdage fra klassekammeraterne høj prioritet. Dvs. sørg for at dit barn så vidt muligt tager med til alles fødselsdage. 6 Fortæl dit barn, at fødselsdagsfester er forskellige, og at det er en del af spændingen. 7 Når du selv holder fødselsdag for dit barn, så husk den sociale fødselsdagspolitik: Alle, ingen eller piger eller drenge. Det forstyrrer barnets opbygning af kammeratskaber. Forældrenes holdninger og væremåde påvirker også hele børnegruppens kultur. Det er en styrke for barnet at have flere bekendtskaber at bygge på. Samtidig mindsker det muligheden for at nogle kammerater er meget isolerede. Usynlige klassekammerater kan være isolerede mobbede børn, der trænger til at blive trukket med ind i lege og aftaler. Det er især håndsrækning fra den skolekammerat, der bryder isolationen omkring barnet, der mobbes. Det udtrykker respekt for klassekammeraten, der har fødselsdag, at invitationerne tages alvorligt. Barnet med lavstatus i klassen kritiseres ofte for fødselsdagens indhold. Det er forbundet med stor ulykkelighed at blive ramt på sin familie-intimitet. Selektive fødselsdagsinvitationer markerer manglende respekt for klassen eller gruppen som et samlet konkret fællesskab. At blive sprunget over i rækken af inviterede gæster opleves meget smertefuldt. 8 Prioriter samvær med de andre forældre. Socialt samvær i forældregruppen smitter af på det sociale samvær eleverne imellem. 9 Støt læreren og pædagogen, der prioriterer det sociale liv i børnegruppen. 10 Hav et tæt samarbejde med dit barns lærere og pædagoger i antimobbe-arbejdet. Lærere og pædagoger, der sætter konkrete initiativer i gang for at forbedre det sociale liv i klassen, har brug for forældreopbakning. Et godt samarbejde nedsætter risikoen for at mobningen opstår/udvikler sig.

5 Forældreråd til et mobbet barn Nr. Råd 1 Sig aldrig: Du skal bare lade som ingenting. Det er lige præcis det, dit barn ikke kan. 2 Lyt til dit barns fortællinger - og sprøg ind, så barnet får mulighed for at få læsset af. 3 Vis forståelse - vær solidarisk, men lad være med at blive gal eller aggressiv på de andre børn - det hjælper ikke dit eget barn. 4 Hvis du vurderer, at dit barn står i en situation, som han eller hun ikke kan ændre på, så henvend dig til lærerne i teamet. 5 Styrk dit barns selvværd med værdsættelse og nærvær.

6 Handleplan - når mobning konstateres Kontakt barnets klasselærer eller kontaktpædagog, hvis der er bekymring omkring et barns trivsel. Tag denne kontakt så hurtigt som muligt, da vi så kan tage det i opløbet. Henvendelse vedr. mobning - til barnets klasselærer eller evt. nærmeste leder STRAKS: Klasselæreren finder med forældrene et mødetidspunkt, hvor forældre (helst med elev) samt 2 fra teamet deltager. Her afdækkes bekymringen/problemet. En lærer eller pædagog som barnet har særlig tillid til, taler med barnet for at finde ud af hvad barnet tænker om sin situation, og hvad barnet har brug for lige nu, for at få det bedre. Den lærer/pædagog som har talt med barnet, er ansvarlig for at bære barnets stemme ind i det arbejde der skal gøres. Der laves en handleplan, som lægges i elevens mappe (se skabelon nedenfor). Møderækken fastsættes i samarbejde med familien og skolen. Møderækken skal gerne være tydelig og effektiv. Møderækken er afhængig af graden af mobning og årsager hertil. På klasseniveau afholdes et forældremøde, hvor der laves en plan for hvilke indsatser der kan laves for at sikre klassens trivsel. På Vejgaard Østre skole forventer vi, at forældregruppen i den enkelte klasse tager aktiv del i processen. Klagenævn Hvis elever eller forældre oplever, at skolen ikke tilstrækkeligt forebygger og håndterer mobning, har de mulighed for at klage. Dertil er den nationale Klageinstans mod Mobning blevet oprettet. Information herom kan findes på følgende link:

7 Skabelon for handleplan mod mobning Mødet omhandler: Navn: Klasse: Dato: Deltagere for mødet: Hvad handler mødet om: Drøftede punkter: Hvad vil vi opnå: Tiltag/ aftaler (skole, forældre, elev): Ansvarlig Evt. tid Nyt møde:

8 Netetik Lærere og pædagoger skal hjælpe de unge med at forstå og navigere på de sociale medier. For på sociale medier overlapper skole og fritid og faktum er, at flere og flere unge bliver ramt af digital mobning samt digitale overgreb, og de voksne skal være med til at oplyse om de risici, der er forbundet med at dele sit liv online. ACCEPTER, at medierne er en del af børn og unges virkelighed. Mobilen og internettet forsvinder ikke, så du kan lige så godt tage børnene i hånden og følge med derud. Vis dem vejen - ligesom ude i trafikken. TAL med børnene om, hvilke sider de besøger, hvad de laver derude, og hvordan de bruger nettet. Lyt og lær og skab dialog, så de er trygge ved at fortælle dig om deres oplevelser. Brug for eksempel tiden over aftensmaden eller i bilen og vær aktivt spørgende og interesseret uden at virke spionerende. ORIENTER dig og følg med. Besøg de sider, de unge besøger - gerne sammen med dem - og find ud af, hvad det egentlig går ud på. Spil med - prøv selv! Vis interesse i stedet for frygt, der ofte bunder i manglende viden om de nye medier. UNDGÅ forbud - sæt i stedet realistiske grænser. Hvis du selv følger med, så er det lettere at sætte grænser, som alle kan leve med. Lav en mediepolitik for brug af internet, ipad, osv. Og lav den gerne i fællesskab med børnene. HUSK på, at nysgerrighed og grænsesøgning er naturlig, og at dit ansvar ikke kun går ud på at sige NEJ, men i høj grad på at være den voksne og ansvarlige sparringspartner, når grænserne skal prøves af. LYT til børnene, når de prøver at inddrage dig. Og lyt også til det, der ikke bliver sagt. Læg for eksempel mærke til forandringer i deres adfærd. Er de kede af det? Virker de bekymrede? Tag initiativ og vis, at de kan tale med dig om det, der optager dem. REAGÉR på ulovligt indhold eller adfærd. Lær dit barn, hvad der er rigtigt og forkert på nettet, så de lærer at skelne og reagere på ulovligt indhold og adfærd. Det kan for eksempel være ulovlig download af musik og film, identitetstyveri eller hacking. UDVEKSL erfaringer med andre voksne. Du er ikke alene med dine problemstillinger, udfordringer, og det er oplagt at dele erfaringer. LÆR børnene at bruge den sunde kritiske sans. At de bør være varsomme med at dele informationer eller møde nye mennesker - på nettet, og hvis de vil mødes i virkeligheden. Nettet indeholder desværre også ubehagelige og ulovlige ting, som de bør være på vagt overfor. BRUG tekniske hjælpemidler som for eksempel software med omtanke. Filtre, der sorterer i de sider, børnene kan besøge, kan være en meget unuanceret måde at sætte grænser på, hvis de ikke sættes rigtigt op og målrettes den rigtige aldersgruppe. Kontakt din internetudbyder for at høre dine muligheder og deltag aktivt i at indstille filtrene. Kilde: Medierådet