EN AF OS Agenda-analyse af mediedækningen af psykisk sygdom. Infomedia Analytics 2017

Transkript

1 EN AF OS Agenda-analyse af mediedækningen af psykisk sygdom Infomedia Analytics 2017

2 OPDRAG Formålet med denne agenda-analyse er - på opdrag fra Landsindsatsen En af Os - at afdække nyhedsmediernes dækning af psykisk sygdom/lidelser. Analysen skal afdække, hvordan, hvor og hvor ofte psykisk sygdom beskrives i nyhedsmedierne, og hvordan medieomtalen af mennesker med psykiske lidelser udvikler sig i perioden. Herunder skal undersøges, i hvilken udstrækning medierne bringer et positivt, et neutralt eller et negativt billede af psykisk sygdom, hvilke temaer, organisationer, der er særligt fremtrædende, når mennesker med psykisk sygdom bliver omtalt, og hvilke temaer de indgår i. Artikler og udsendelser, der kun nævner men ikke omhandler, psykiatri, psykiske lidelser eller stigmatisering medtages ikke. Den undersøgte periode er 1. januar til 31. december 2016, og kildegrundlaget omfatter printudgaver af landsdækkende, regionale og lokale dagblade, lokale ugeaviser, fagblade og magasiner, udvalgte radio og tv nyhedsudsendelser (se metodeafsnittet for liste over udsendelser) samt udvalgte webkilder (dr.dk, Tv2/Nyhederne Online samt webudgaver af en række regionale tv-stationer). Analysen er delt op følgende kapitler: Emner/argumenter: Hvilke emner og argumenter anvendes oftest i omtalerne, og i hvilke temaer relaterer de sig til? Aktørgrupper: Hvem kommer til orde og hvilke medier bragte mest omtale? Organisationer: Hvem får mest taletid/omtale? Medier & medietyper Hvilke medier og medietyper dækker omtalen mest og hvordan? Henvisning til hjælp: Hvilke medier bringer henvisning til hvor eller hvordan man søger hjælp og hvilke temaer relaterer disse sig til? Stigmatisering: I hvor høj grad anvendes stigmatiserende ord og vendinger og hvilke medier? Executive summary & nøgletal Analysens hovedkonklusioner Udvikling & store historier: Hvordan er omtalen fordelt over året og hvilke hovedhistorier prægede omtalen? Tone: Hvordan fordeler tonen sig i omtalen af psykisk sygdom. Og hvilken type historier vinkles negativt, positivt, neutralt eller blandet? God fornøjelse. Linda Lykke Madsen Senior Analyst, Infomedia Temaer: Hvilke temaer får mest omtale og med hvilken vinkling?

3 LÆSEVEJLEDNING Artiklerne i analysen er overordnet inddelt efter fem parametre: Analysen er centreret omkring en række TEMAER, som alle omtaler er kategoriseret efter: Psykiatrien/konkrete tilbud/behandlingssteder Psykiske sygdomme Politisk debat/ressourceallokering/rammevilkår Kriminalitet Arbejdsmarkedet Analysen er dels centreret omkring TONEN/VINKLINGEN i medierne: som alle omtalerne er kategoriseret efter: Positive historier: -omfatter recovery, kendte personer, der træder frem og fortæller om deres erfaringer med psykisk sygdom, tilbud der forbedrer velvære hos mennesker med psykisk sygdom, donationer til forskning i psykiatri eller at forbedre psykiatrien. Fokus er udpræget på den gode historie, og ikke blot en præsentation af forskellige tilbud. Neutrale historier - kan handle om videnskabeligt eller behandlingsmæssige fremskridt, nye behandlingstilbud, mennesker med psykisk sygdom som kategori, oplysning og arrangementer om psykiske sygdomme, forebyggelses- eller behandlingstiltag samt debat om stigmatisering. Der kan også være en vis positiv undertone, fordi fokus er på at beskrive tilbuddene. Negative historier - kan være reportager af forbrydelser, beskrivelser af psykisk sygdom som mærkelig, farlig, en byrde for samfundet og som årsag til tragedier og selvmord. Der kan også være beskrivelser af psykiatrien i sig selv som et dårligt system, og psykiatriens manglende mulighed for at være et bedre system, samt nedlæggelse af behandlingstilbud. Blandede historier - omfatter artikler med flere af de ovennævnte vinkler, eksempelvis historier, hvor der er et tydeligt på den ene side og den anden side. Analysen er centreret omkring EMNER/ARGUMENTER: Faglig: Fagrelevante undersøgelser, faglig debat, eksperterne udtaler sig mv. Forskningsrelateret: Forskningsbaserede undersøgelser, forskningsnyheder mv. Konkret: Nyt bosted/behandlingshjem, nyt initiativ til at hjælpe mennesker med psykiske lidelser, konkret kampagne mv. Personlig: De menneskelige beretninger, den udsatte der fortæller om sit liv, den kendte tv-journalist der fortæller om sin barndom med forældre med psykiske lidelser mv. Politisk: Politisk debat og politiske holdninger, politikere, organisationer og andre aktører, der udtrykker deres holdninger og løsningsforslag mv. Derudover er omtalerne inddelt efter følgende DIAGNOSER (hvis en konkret lidelse er nævnt, ellers registres omtalen som psykisk sygdom generelt ): ADHD Demens Skizofreni Depression Personlighedsforstyrrelse/borderline Angst Manio-despressiv (bipolar lidelse) OCD (Obsessive compulsive disorder) Asbergers syndrom Spiseforstyrrelse PTSD (posttraumatisk stresstilstand) Andre navngivne Ikke angivet Desuden er alle artikler/indslag opdelt efter, hvorvidt de omhandler en af nedenstående AKTØRGRUPPER (hvis en aktør er nævnt eller direkte eller indirekte har udtalt sig) Pårørende Brugere i systemet Politikere og partier Forskere - eksperter Al øvrig fagpersonale faglige selskaber/organisationer, bruger- og pårørendeorganisationer, personale ansatte Øvrige organisationer Politi/retsvæsen Virksomheder (typisk i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø) Desuden registreres udvalgte navngivne organisationer (se liste i metodeafsnittet sidst i rapporten) Slutteligt defineres omtalen som STIGMATISERENDE/IKKE STIGMATISERENDE ud fra listen over ord og vendinger i metodeafsnittet sidst i rapporten.

4 EXECUTIVE SUMMARY 1/2 GENERELT Mediedækningen af agendaen psykisk sygdom & lidelser omfattede i alt artikler og indslag i de udvalgte medier i perioden (2016). UDVIKLING OG STORE HISTORIER: Omtalen af psykisk sygdom var meget præget af store enkeltsager. Særligt en række massivt omtalte sager om drab og vold mod ansatte på forskellige behandlingssteder i psykiatrien dominerede dækningen. Sagerne var det altdominerende emne, ligesom en række andre enkeltsager om kriminelle handlinger begået af personer, der lider af psykisk sygdomme fyldte i pressedækningen. Enkeltsagernes udvikling i perioden viser en tendens til, at mens pressedækningen af kriminalsager begået uden for psykiatrien blev ved den konkrete hændelse, så blev sagerne om vold og drab på bosteder løftet op til en politisk og faglig debat om ressourcer i psykiatrien. TONE: Størstedelen af omtalen af psykisk sygdom blev i analysen karakteriseret som neutral, da dækningen var beskrivende og med primær fokus på konkrete behandlingstilbud. Denne del af dækningen havde ofte en positiv undertone, idet et konkret tiltag f.eks. kan forbedre forholdene for personer, der lider af psykisk sygdom, men artiklerne bidrog ikke eksplicit til at påvirke opfattelsen af psykisk sygdom og forholdene i psykiatrien i en positiv retning. Den negative omtale tog en forholdsmæssig stor del af spaltepladsen/sendetiden og fyldte næsten lige så meget som den neutrale omtale. Her blev mediernes massive dækning af konkrete sager om vold, drab, misbrug o.lign. forbrydelser linket direkte til gerningsmandens sindstilstand. Mediedækningen af sagerne var oftest ensidig og i stigmatiserende vendinger, og forbrydelsen blev knyttet direkte til en konkret diagnose eller den brede betegnelse psykisk syg uden yderligere nuancering. En mindre del af omtalen var udpræget positiv, idet fokus her var på den gode historie, og ikke blot en præsentation af forskellige tilbud. Ligeledes var en lille del af omtalen blandet/balanceret, og i den kategori faldt eksempelvis omtale, hvor en fagperson eller forsker udtalte sig i forbindelse med en kritisk historie og dermed bidrog til en nuancering af den ellers ofte ensidige dækning af kriminalitetshistorierne. TEMAER: Hovedparten af mediedækningen tog udgangspunkt i temaet konkrete behandlingstilbud og psykiatrien som system. Det var også her den største andel af positiv omtale faldt. Men også temaet psykiske sygdomme fik en stor andel af positiv dækning. Det var bl.a. under dette tema, at de faglige funderede og personlige historier var med til at skabe et positivt billede af området psykisk sygdom. EMNER/ARGUMENTER: Langt størstedelen af mediedækningen fokuserede på konkrete begivenheder, initiativer eller handlinger. Det, der fyldte mest, var de negative historier om konkrete forbrydelser, men også de positive historier om behandlingssteder mm. trak omtale. En del af de i udgangspunktet konkrete historier blev efterfølgende løftet videre til den politiske debat om rammevilkår i psykiatrien eller blev udgangspunkt for en faglig debat. Det gjaldt særligt de meget omtalte drab og voldssager på behandlingssteder, hvor sikkerheden for de ansatte blev debatteret. Men størstedelen af omtalen forblev ved dækningen af konkrete enkeltsager. De konkrete historier var næsten altdominerende i kriminalitetsdækningen. Det er værd at bemærke, hvor lidt de forskningsrelaterede vinkler og den faglige debat fyldte til sammenligning. Det illustrerer igen, hvordan dækningen af kriminalitetsstoffet var overvejende ensidig. De personlige historier fik mest plads i dækningen af konkrete psykiske sygdomme. De personlige stemmer brød igennem og bidrog til at nuancere fremstillingen af livet med en psykisk sygdom. Den faglige debat fyldte også mest i dækningen af emnet psykiske sygdomme, mens det fik en relativ lille andel i de øvrige emner. Den faglige debat havde således tilsyneladende bedre vilkår, når fokus var på kerneområdet - de konkrete psykiske sygdomme mens brancheorganisationerne og de øvrige fagpersoner havde sværere ved at komme til orde og præge dagsordenen, når rammen for dækningen var politisk debat om rammevilkår eller kriminalitetsstoffet.

5 EXECUTIVE SUMMARY 2/2 AKTØRGRUPPER: Mediedækningens tone fordelte sig igen meget forskelligt fordelt på aktørgrupperne. Politi & retsvæsen fik langt den største andel af negativ omtale, mens kun en meget lille del er neutral eller balanceret. Det skyldes igen kriminalitetsstoffet, som meget ofte fremstod stigmatiserende overfor personer med psykisk sygdom. De repræsentanter fra politi/retsvæsen, som udtalte sig i artiklerne/indslagene kom ofte til at linke psykisk sygdom til kriminalitet og dermed fremstille psykisk sygdom negativt. Omvendt var konteksten i de omtaler, hvor brugere og patienter blev nævnt eller udtalte sig, overvejende positiv og med til at ændre billedet af psykisk sygdom i en positiv retning, mens også fagpersoner og organisationer i branchen indgik i en kontekst, som i høj grad bidrog til en positiv og balanceret mediedækning af området. ORGANISATIONER: Organisationerne blev hovedsageligt omtalt i forbindelse med konkrete tilbud i psykiatrien, men fyldte også en del i den politiske debat om rammevilkår og forholdene for personer, der lider af psykisk sygdom. Mediedækningen af kriminalitetssager, hvor en organisation blev nævnt eller fik taletid, fyldte til gengæld meget lidt set i forhold til, at kriminalitetsstoffet fyldte 20 procent af den samlede omtale. Fordelingen af tone/vinkling i dækningen viser, at andelen af negativ omtale er mindre, når mindst én organisation er nævnt i omtalen, ligesom mediedækningen er mere positiv/balanceret, når en organisation optræder. Organisationerne blev nævnt mest i de regionale og lokale dagblade. Det var primært mediedækningen af konkrete historier om åbningen af nye behandlingssteder eller initiativer, der gav taletid/omtale til organisationerne. MEDIER & MEDIETYPER Størstedelen af omtalen blev bragt i regionale og lokale ugeblade, mens landsdækkende dagblade og webmedier ligeledes dækkede området bredt. Medietyperne dækkede området med forskelligt fokus. De lokale ugeaviser skrev mest om konkrete behandlingstilbud/initiativer i psykiatrien, men meget lidt om kriminalitet, mens web- og tv-medierne havde den højeste andel af kriminalitetsstof, men en lille andel af dækningen af konkrete psykiske sygdomme. Det er også værd at bemærke, at dagblade og magasinmedierne gav mest spalteplads til de konkrete psykiske sygdomme, mens radiomedierne havde størst fokus på den politiske debat om rammevilkår og ressourceallokering i psykiatrien. HENVISNING TIL HJÆLP: Den del af omtalen, hvor der konkret henvises til hjælp, var meget lille (2 %) set i forhold til den samlede omtale. Det var primært i forbindelse med omtaler af psykiatrien og konkrete psykiske sygdomme, at læseren blev henvist til hjælp. Det er bemærkelsesværdigt, at slet ingen omtaler inden for temaet kriminalitet henviste til hjælp. I den del af mediedækningen med henvisning til hjælp, hvor en organisation samtidig blev omtalt, lå Psykiatrifonden, Bedre Psykiatri og Landsindsatsen En af Os i top 3 over flest omtaler. STIGMATISERING: Den stigmatiserende omtale dominerede mediedækningen, da der blev registreret stigmatiserende ord eller vendinger i over halvdelen af omtalen i analysen. Det var primært dækningen af de konkrete kriminalitetshistorier, der var stigmatiserende over for personer, der lider af psykisk sygdom. Men det er også værd at bemærke, at en stor del af de konkrete omtaler af psykiatrien (nye tilbud mm.) ligeledes var stigmatiserende (her blev også registreret udtalelser fra fagpersoner, som indeholdt stigmatiserende sprogbrug). Den stigmatiserende omtale fordelte sig over hele listen af diagnoser, som er med i analysen. Målt på antallet af omtaler med stigmatiserende ord og vendinger, så var det særligt psykisk sygdom som samlet kategori, der blev omtalt stigmatiserende. En stor del af omtalen anvendte således definitionen psykisk syg uden nærmere definition. Ser man nærmere på andelen af stigmatiserende/øvrig omtale, så skiller diagnosen skizofreni sig ud, idet langt størstedelen af omtalen var stigmatiserende Der ses en tendens til, at mediedækningen af de enkeltsager, som blev bragt via Ritzau-telegrammer, i højere grad var præget af en stigmatiserende vinkel end den øvrige omtale. Den del af mediedækningen, som henviser til Ritzau som primær kilde, var i høj grad tro mod den valgte vinkel og bidrog ikke med yderligere nuancering af sagen. Mediedækningens tone fordelte sig meget forskelligt fordelt på medietyperne. Tv- og webmedier havde den største andel af negativ omtale - over halvdelen hvilket primært skyldes medietypernes fokus på kriminalstof. Lokale ugeaviser og fagblade og magasiner bragte den største andel af positiv omtale, hvilket igen hang sammen med en stor andel af historier om konkrete tiltag i psykiatrien for lokalmedierne og forsknings- og faghistorier for fagblade og magasiner, som satte psykisk sygdom i en positiv kontekst.

6 OVERBLIK (ALLE NØGLETAL UDDYBES SENERE I RAPPORTEN) NØGLETAL FORDELING AF MEDIETYPER ANTAL OMTALER & LÆSERTAL 2017 ANTAL OMTALER LÆSER-/LYTTER-/SEERTAL ANDEL AF POSITIV VINKLING 2% 2% LÆSERTAL 2% 4% OMTALER 1.KVARTAL % 8% 8% 18% 3% 10% 2.KVARTAL % 2.KVARTAL % 10% 14% 54% 42% 23% 4.KVARTAL % TOTAL % Regionale og lokale dagblade Landsdækkende dagblade Webkilder Lokale ugeaviser Fagblade og magasiner Radioindslag TV-indslag Regionale og lokale dagblade Landsdækkende dagblade Webkilder Lokale ugeaviser Fagblade og magasiner Radioindslag TV-indslag TOP MEDIER ANTAL OMTALER Politiken Fyens Stiftstidende DR.dk Dagbladet Roskilde Dagbladet Ringsted Dagbladet Køge Nordvestnyt Kalundborg Sjællandske Slagelse Ekstra Bladet Nordvestnyt Holbæk/Odsherred

7 OVERBLIK (ALLE NØGLETAL UDDYBES SENERE I RAPPORTEN) FORDELING AF TONE/VINKLING ANDEL AF STIGMATISERENDE OMTALER ANDEL AF KONKRET HENVISNING TIL HJÆLP 9% ANTAL OMTALER ANTAL OMTALER 2% 18% 39% 46% 54% 34% 98% Neutral Negativ Positiv Blandet STIGMATISERENDE IKKE STIGMATISERENDE HENVISNING TIL HJÆLP IKKE HENVISNING TIL HJÆLP TEMAER ANTAL OMTALER EMNE/ARGUMENTTYPER ANTAL OMTALER

8 UDVIKLING: Hvordan er omtalen fordelt over året - hvilke hovedhistorier prægede omtalen, og hvordan udviklede de sig?

9 UDVIKLING MEGET OMTALTE SAGER & SAGERNES FORLØB Omtalen af psykisk sygdom var i perioden for analysen (2016) meget præget af kriminalitetssager. Særligt en række massivt omtalte sager om drab og vold mod ansatte på forskellige behandlingssteder i psykiatrien. Sagerne var det altdominerende emne, ligesom en række andre enkeltsager om kriminelle handlinger begået af personer, der lider af psykisk sygdomme fyldte i pressedækningen. Når man ser på enkeltsagernes udvikling i perioden, så ses en tendens til, at pressedækningen af kriminalsager begået uden for psykiatrien blev ved den konkrete hændelse, der oftest blev rapporteret ensidigt via udtalelser fra kriminalforsorgen, så blev sagerne om vold og drab på bosteder løftet op til en politisk og faglig debat om ressourcer i psykiatrien, som det uddybes senere i rapporten. 600 Total antal artikler Meget omtalte sager Arbejdsmiljø for ansatte i psykiatrien Omtale af drab på medarb. Vivi Nielsen Psykisk syg gymnasielærer begår mord i Odense Psykiater har seksuelt forhold til patient Omtale af drab på medarb. Vivi Nielsen Overfald på Visborggaard Arbejdsmiljø for ansatte i psykiatrien Psykiatrisk center i Risskov Omtale af drab på medarb. Vivi Nielsen JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

10 TONE Hvordan fordeler tonen sig i omtalen af psykisk sygdom?

11 TONEN I MEDIEDÆKNINGEN Størstedelen af omtalen af psykisk sygdom blev i analysen karakteriseret som neutral, da dækningen var beskrivende og omhandlede konkrete behandlingstilbud. Denne del af dækningen havde ofte en positiv undertone, idet et konkret tiltag f.eks. kan forbedre forholdene for personer, der lider af psykisk sygdom, men de bidrog ikke eksplicit til at påvirke opfattelsen af psykisk sygdom og forholdene i psykiatrien i en positiv retning. Den negative omtale tog en forholdsmæssig stor del af spaltepladsen/sendetiden og fyldte næsten lige så meget som den neutrale omtale. Her blev mediernes massive dækning af konkrete sager om vold, drab, misbrug o.lign. forbrydelser linket direkte til gerningsmandens sindstilstand. Mediedækningen af sagerne var oftest ensidig og i stigmatiserende vendinger, og forbrydelsen blev knyttet direkte til en konkret diagnose eller den brede betegnelse psykisk syg uden yderligere nuancering. En mindre del af omtalen var udpræget positiv, idet fokus her var på den gode historie, og ikke blot en præsentation af forskellige tilbud. Ligeledes var en lille del af omtalen blandet/balanceret, og i kategori faldt eksempelvis omtale, hvor en fagperson eller forsker udtalte sig i forbindelse med en kritisk historie og dermed bidrog til en nuancering af den ellers ofte ensidige dækning af kriminalitetshistorierne. TOP TI POSITIVE MEDIER ANTAL OMTALER TOP TI NEGATIVE MEDIER ANTAL OMTALER Dagbladet Roskilde Horsens Folkeblad Fyens Stiftstidende Nordvestnyt Kalundborg DR.dk Dagbladet Køge Århus Stiftstidende Randers Amtsavis Politiken Magasinet Pleje Vejle Amts Folkeblad Nordjyske Stiftstidende FORDELING AF TONE SAMLET OMTALE % 410 9% % % Ekstra Bladet TV 2 /Nyhederne Online Fyens Stiftstidende TV2Oj.dk (TV2 Østjylland) DR.dk Politiken Dagbladet Roskilde Sjællandske Slagelse Dagbladet Ringsted Nordvestnyt Holbæk/Odsherred Fyns Amts Avis Positiv Neutral Negativ Blandet

12 TONE - MEDIETYPER De regionale og lokale dagblade stod for størstedelen af både den positive og negative omtale. Men for de øvrige medietyper ser billedet anderledes ud. En stor del ad den positive omtale blev bragt i lokale ugeaviser primært som konkrete initiativer inden for psykiatrien, ligesom fagblade og magasiner bragte en del positiv omtale hovedsageligt med afsæt i omtale af psykiske sygdomme. Webmedierne og de landsdækkende dagblade stod derimod for meget af den negative omtale, hvilket primært skyldes dækning af kriminalitetshistorier. POSITIVE OMTALER FORDELT PÅ MEDIETYPER ANTAL OMTALER NEGATIVE OMTALER FORDELT PÅ MEDIETYPER ANTAL OMTALER 374 Regionale og lokale dagblade 910 Regionale og lokale dagblade 203 Lokale ugeaviser 257 Webkilder 103 Fagblade og magasiner 203 Landsdækkende dagblade 66 Landsdækkende dagblade 50 Lokale ugeaviser 35 Webkilder 49 Radioindslag 8 Radioindslag 43 Fagblade og magasiner 7 TV-indslag 41 TV-indslag

13 TEMAER: Hvilke temaer får mest omtale og med hvilken vinkling?

14 TEMAER - OVERBLIK Hovedparten af mediedækningen tog udgangspunkt i temaet konkrete behandlingstilbud og psykiatrien som system. Det var også her den største andel af positiv omtale faldt. Men også temaet psykiske sygdomme fik en stor andel af positiv dækning. Det stemmer godt overens med, at det var her, de fagligt funderede og personlige historier var med til at skabe et positivt billede af området psykisk sygdom, som det fremgår andetsteds i rapporten. TEMAER FORDELT PÅ TONE: Psykiatrien/konkrete tilbud Politisk debat/rammevilkår Kriminalitet Psykiske sygdomme Arbejdsmarkedet Positiv Neutral Negativ Blandet

15 TEMAER TOP TI MEDIER ANTAL OMTALER TOP TI MEDIER - ARBEJDSMARKEDET TOP TI MEDIER - PSYKIATRIEN Midtjyllands Avis JP Aarhus Jyllands-Posten DR.dk Nordvestnyt Holbæk/Odsherred Nordvestnyt Kalundborg Fyens Stiftstidende Dagbladet Ringsted Dagbladet Roskilde BT Politiken DR.dk Dagbladet Roskilde Nordvestnyt Kalundborg Dagbladet Ringsted Fyens Stiftstidende Dagbladet Køge Sjællandske Slagelse Nordvestnyt Holbæk/Odsherred TV2Oj.dk (TV2 Østjylland) TOP TI MEDIER - KRIMINALITET TOP TI MEDIER PSYKISKE SYGDOMME Ekstra Bladet TV 2 /Nyhederne Online Fyens Stiftstidende TV2Oj.dk (TV2 Østjylland) Fyns Amts Avis Dagbladet Roskilde Helsingør Dagblad Frederiksborg Amts Avis Dagbladet Ringsted BT Kristeligt Dagblad DR.dk Information Jyllands-Posten Ekstra Bladet Berlingske Politiken BT Ude og Hjemme Nordjyske Stiftstidende TOP TI MEDIER POLITISK DEBAT Politiken DR.dk Dagbladet Køge Dagbladet Roskilde Fyens Stiftstidende Nordvestnyt Holbæk/Odsherred Folkebladet Lemvig Nordvestnyt Kalundborg Herning Folkeblad Dagbladet Ringsted

16 EMNER/ARGUMENTER: Hvilke emner og argumenter anvendes oftest i omtalerne og i hvilke temaer relaterer de sig til?

17 EMNER/ARGUMENTER - TONE Langt størstedelen af mediedækningen fokuserede på konkrete begivenheder, initiativer eller handlinger. Det der fyldte mest var de negative historier om konkrete forbrydelser, men også de positive historier om behandlingssteder mm. trak omtale. En del af de i udgangspunktet konkrete historier blev efterfølgende løftet videre til den politiske debat om rammevilkår i psykiatrien eller blev udgangspunkt for en faglig debat. Det gjaldt særligt de meget omtalte drab og voldssager på behandlingssteder, hvor eksempelvis sikkerheden for ansatte på bosteder blev debatteret. Men størstedelen af omtalen forblev ved dækningen af konkrete enkeltsager. EMNER/ARGUMENTERS TONE ANTAL OMTALER Konkret Politisk Faglig Personlig Forskningsrelateret POSITIVE NEUTRALE NEGATIVE BALANCEREDE

18 EMNER/ARGUMENTER TOP TI MEDIER ANTAL OMTALER TOP TI MEDIER - POLITISK TOP TI MEDIER - FORSKNINGSRELATERET Politiken Dagbladet Køge DR.dk Dagbladet Ringsted Nordvestnyt Holbæk/Odsherred Nordvestnyt Kalundborg Fyens Stiftstidende Jyllands-Posten Dagbladet Roskilde Århus Stiftstidende Jyllands-Posten Ugeskrift for Læger Kristeligt Dagblad Politiken BT Metroxpress Aarhus/Vest Metroxpress København Information Socialpædagogen Horsens Folkeblad TOP TI MEDIER - PERSONLIG Politiken Ekstra Bladet Ude og Hjemme DR.dk Fyns Amts Avis Information Nordvestnyt Kalundborg Dagbladet Ringkøbing-Skjern Sjællandske Slagelse Horsens Folkeblad TOP TI MEDIER KONKRET 70 Fyens Stiftstidende 56 DR.dk 55 Dagbladet Roskilde 54 Dagbladet Ringsted 54 Sjællandske Slagelse 52 TV 2 /Nyhederne Online 52 Dagbladet Køge 49 Ekstra Bladet 48 TV2Oj.dk (TV2 Østjylland) 46 Nordvestnyt Kalundborg TOP TI MEDIER FAGLIG Politiken DR.dk Information Jyllands-Posten Kristeligt Dagblad Nordjyske Stiftstidende Ugeskrift for Læger Berlingske Dagbladet Køge Dagbladet Roskilde

19 EMNER & ARGUMENTER FORDELING AF ARGUMENTER PÅ EMNER 100% De konkrete historier var næsten altdominerende i kriminalitetsdækningen. Det er værd at bemærke, hvor lidt de forskningsrelaterede vinkler og den faglige debat fyldte til sammenligning. Det illustrerer igen, hvordan dækningen af kriminalitetsstoffet var overvejende ensidig. Faglig Forksningsrelateret Konkret Personlig Politisk De personlige historier fik mest plads i dækningen af konkrete psykiske sygdomme. De personlige stemmer brød igennem og bidrog til at nuancere fremstillingen af livet med en psykisk sygdom. Den faglige debat fyldte også mest i dækningen af emnet psykiske sygdomme, mens det fik en relativ lille andel i de øvrige emner. Den faglige debat havde således tilsyneladende bedre vilkår, når fokus var på kerneområdet - de konkrete psykiske sygdomme mens brancheorganisationerne og de øvrige fagpersoner havde sværere ved at komme til orde og præge dagsordenen, når rammen for dækningen var politisk debat om rammevilkår eller kriminalitetsstoffet. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

20 AKTØRGRUPPER Hvem kommer til orde eller får omtale?

21 OVERBLIK AKTØRGRUPPER & TONE Mediedækningens tone fordelte sig igen meget forskelligt fordelt på aktørgrupperne. Det fremgår tydeligt af figuren, at politi & retsvæsen er registret med langt den største andel af negativ omtale, mens kun en meget lille del er neutral eller balanceret. Det skyldes igen kriminalitetsstoffet, som meget ofte fremstod stigmatiserende overfor personer med psykisk sygdom. De repræsentanter fra politi/retsvæsen, som udtalte sig i artiklerne/indslagene kom ofte (og uforvarende?) til at linke psykisk sygdom til kriminalitet og dermed fremstille psykisk sygdom negativt. Omvendt var omtaler, hvor brugere og patienter blev nævnt/udtalte sig overvejende positiv og med til at ændre billedet af psykisk sygdom i en positiv retning, mens også fagpersoner og organisationer i branchen indgik i en kontekst, som i høj grad bidrog til en positiv og balanceret mediedækning af området. AKTØRGRUPPER FORDELT PÅ OMTALENS OVERORDNEDE TONE* Fagpersoner/organisationer i 'branchen' Offentlige myndigheder Politikere/partier Blandet Negativ Neutral Positiv Politi/retsvæsen Øvrige organisationer Brugere/patienter Eksperter/forskning Pårørende Privatperson Virksomheder/psykisk arbejdsmiljø Antal omtaler *Analysen er baseret på den overordnede tone i artiklen/indslaget, som aktørgruppen omtales i, og altså ikke tonen på den udtalelse eller benævnelse, som aktørgruppen indgår i. Når fagpersoner/organisationer f.eks. Er registreret med en negativ omtale, så er det altså ikke nødvendigvis fordi den enkelte organisation har fået kritik eller udtalt sig negativt, men fordi de udtaler sig/indgår i en negativ kontekst i medieomtalen.

22 TOP TI MEDIER AKTØRGRUPPER ANTAL OMTALER TOP TI MEDIER FAGPERSONER/-ORGANISATIONER TOP TI MEDIER OFFENTLIGE MYNDIGHEDER TOP TI MEDIER POLITIKERE DR.dk Politiken Fyens Stiftstidende Dagbladet Roskilde Sjællandske Slagelse Dagbladet Ringsted Dagbladet Køge Nordvestnyt Kalundborg Sjællandske Næstved TV 2 /Nyhederne Online DR.dk Politiken Dagbladet Roskilde Dagbladet Køge TV 2 /Nyhederne Online Dagbladet Ringsted Fyens Stiftstidende Nordvestnyt Holbæk/Odsherred Nordvestnyt Kalundborg Århus Stiftstidende DR.dk Politiken Dagbladet Roskilde Dagbladet Køge TV 2 /Nyhederne Online Dagbladet Ringsted Fyens Stiftstidende Nordvestnyt Holbæk/Odsherred Nordvestnyt Kalundborg Århus Stiftstidende TOP TI MEDIER - POLITIKERE TOP TI MEDIER ØVRIGE ORGANISATIONER TOP TI MEDIER BRUGERE Dagbladet Køge Nordvestnyt Kalundborg Dagbladet Roskilde Nordvestnyt Holbæk/Odsherred TV2Oj.dk (TV2 Østjylland) Dagbladet Ringsted Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis Herning Folkeblad Sjællandske Næstved Politiken TV 2 /Nyhederne Online Jyllands-Posten Nordvestnyt Holbæk/Odsherred Dagbladet Ringsted Nordvestnyt Kalundborg Herning Folkeblad DR.dk Dagbladet Roskilde Arbejderen Politiken Ekstra Bladet Information DR.dk Fyns Amts Avis Fyens Stiftstidende Dagbladet Struer Dagbladet Ringkøbing-Skjern Nordjyske Stiftstidende Randers Amtsavis

23 ORGANISATIONER* Hvem kommer til orde og hvilken kontekst indgår de i? *Navngivne organisationer fra listen, se metodeafsnittet.

24 OVERBLIK NØGLETAL ORGANISATIONER Den del af omtalen, hvor en eller flere aktører fra organisationslisten blev omtalt, fyldte 39% af omtalen. Organisationerne blev hovedsageligt omtalt i forbindelse med konkrete tilbud i psykiatrien, men fyldte også en del i den politiske debat om rammevilkår og forholdene for personer, der lider af psykisk sygdom. Mediedækningen af kriminalitetssager, hvor en organisation blev nævnt eller fik taletid, fyldte til gengæld meget lidt set i forhold til, at kriminalitetsstoffet fyldte 20 procent af den samlede omtale. FORDELING AF TONE/VINKLING: OMTALE MED MIN. ÉN ORGANISATION NÆVNT 17% 37% FORDELING AF TONE/VINKLING: OMTALE UDEN ORGANISATION NÆVNT 17% 6% 39% Ser man på fordelingen af tone/vinkling i dækningen, så er det tydeligt, at andelen af negativ omtale er mindre, når mindst én organisation er nævnt i omtalen, mens mediedækningen er mere positiv/balanceret, når en organisation optræder. Og ser man på potentialet for at forbedre omtalen af psykisk sygdom i medierne, bør det nævnes, at tilstedeværelsen af organisationer i medieomtalen trækker i positiv retning. Det kan så at sige virkelig betale for det samlede løft af opfattelsen af psykisk sygdom at organisationerne deltager i medieomtale. FORDELING AF TEMAER: ANTAL OMTALE AF ORGANISATIONER (OMTALE MED MIN. ÉN ORGANISATION NÆVNT) % 27% Neutral Negativ Positiv Blandet EMNE/ARGUMENTER: ANTAL OMTALE AF ORGANISATIONER (OMTALE MED MIN. ÉN ORGANISATION NÆVNT) % 38% Neutral Negativ Positiv Blandet ANTAL OMTALER, MED MINDST ÈN ORGANISATION NÆVNT (OMTALE KUN REGISTRERET ÉN GANG, HVIS FLERE NÆVNT) % INGEN ORGANISATION NÆVNT ORGANISATION(ER) NÆVNT

25 OVERBLIK NØGLETAL ORGANISATIONER Organisationerne blev nævnt mest i de regionale og lokale dagblade. Det var primært mediedækningen af konkrete historier om åbningen af nye behandlingssteder eller initiativer, der gav taletid/omtale til organisationerne. TOP 20 MEDIER ANTAL OMTALER AF MINDST ÉN ORGANISATION FORDELING AF TEMAER: OMTALE AF MINDST ÉN ORGANISATIONER ANTAL Regionale og Landsdækkende lokale dagblade dagblade Webkilder Lokale ugeaviser Fagblade og magasiner LÆSER-/LYTTER-/SEERTAL Radioindslag TV-indslag Politiken DR.dk Dagbladet Roskilde Dagbladet Køge TV 2 /Nyhederne Online Dagbladet Ringsted Nordvestnyt Kalundborg Nordvestnyt Holbæk/Odsherred Jyllands-Posten Fyens Stiftstidende Sjællandske Slagelse Sjællandske Næstved Ekstra Bladet TV2Oj.dk (TV2 Østjylland) Århus Stiftstidende Folkebladet Lemvig Viborg Stifts Folkeblad Dagbladet Holstebro Dagbladet Struer Nordjyske Stiftstidende ANTAL OMTALER LÆSERTAL

26 OVERBLIK NAVNGIVNE ORGANISATIONER Danske Regioner og de fem regioner SIND KL og de enkelte kommuner Bedre Psykiatri FOA Sundhedsstyrelsen Sundhedsministeriet Dansk Psykiatrisk Selskab Psykiatrifonden Landsindsatsen EN AF OS Dansk Sygeplejeråd Social- og Indenrigministeriet Socialpædagoisk Landsforbund Det Sociale Netværk Danmarks Lærerforening Depressionsforeningen Børne- og ungdompsykiatrisk Selskab Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere (LAP) Undervisningsministeriet ADHD-foreningen Landsforeningen med Spiseforstyrrelser og Selvskade PsykiatriNetværket TrygFonden Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Socialstyrelsen Outsideren Beskæftigelsesministeriet Dansk Psykologforening Livslinien Angstforeningen Headspace Erhvervsskolernes Elevorganisation Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutering (STAR) Danske Gymnasieelever Fountain House Danske Gymnasielærere (GL) Død i psykiatrien Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering Antal omtaler

27 OVERBLIK ORGANISATIONER FORDELT PÅ TONE* Danske Regioner og de fem regioner SIND Kommunernes Landsforening (KL) og de enekelte kommuner Bedre Psykiatri FOA Sundhedsstyrelsen Sundhedsministeriet Dansk Psykiatrisk Selskab Psykiatrifonden Landsindsatsen EN AF OS Dansk Sygeplejeråd Social- og Indenrigministeriet Socialpædagoisk Landsforbund Det Sociale Netværk Danmarks Lærerforening Depressionsforeningen Børne- og ungdompsykiatrisk Selskab Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere (LAP) Undervisningsministeriet ADHD-foreningen Landsforeningen med Spiseforstyrrelser og Selvskade PsykiatriNetværket TrygFonden Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Socialstyrelsen Outsideren Beskæftigelsesministeriet Dansk Psykologforening Livslinien Angstforeningen Headspace Erhvervsskolernes Elevorganisation Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutering (STAR) Danske Gymnasieelever Fountain House Danske Gymnasielærere (GL) Død i psykiatrien Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering De fleste organisationer havde en bred fordeling af tonen af mediedækningen, de indgik i. Landsindsatsen En af Os skilte sig ud ved - som den eneste af de mest omtalte organisationer - ikke at indgå i en negativ kontekst, og samtidig indgå en stor andel af positiv omtale. KL havde ligeledes en stor andel af positiv omtale knyttet til omtale af konkrete behandlingstilbud i kommunalt regi. Den negative omtale skyldes igen på tværs af organisationerne - langt overvejende de massivt rapporterede sager om vold og drab på psykiatriske behandlingssteder samt enkeltstående kriminalsager. Neutral Negativ Blandet *Analysen er baseret på den overordnede tone i artiklen/indslaget, som organisationen omtales i, og altså ikke tonen på udtalelsen eller benævnelsen af organisationen. Når en organisation f.eks. er registreret med en negativ omtale, så er det altså ikke nødvendigvis fordi den enkelte organisation har fået kritik eller udtalt sig negativt, men fordi de udtaler sig/indgår i en negativ kontekst i medieomtalen. Antal omtaler Positiv

28 OVERBLIK ORGANISATIONER & EMNER/ARGUMENTER AKTØRGRUPPER Danske Regioner og de fem regioner SIND KL og de enkelte kommuner Bedre Psykiatri FOA Sundhedsstyrelsen Sundhedsministeriet Dansk Psykiatrisk Selskab Psykiatrifonden Landsindsatsen EN AF OS Dansk Sygeplejeråd Social- og Indenrigministeriet Socialpædagoisk Landsforbund Det Sociale Netværk Danmarks Lærerforening Depressionsforeningen Børne- og ungdompsykiatrisk Selskab Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere (LAP) Undervisningsministeriet ADHD-foreningen Landsforeningen med Spiseforstyrrelser og Selvskade PsykiatriNetværket TrygFonden Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Socialstyrelsen Outsideren Beskæftigelsesministeriet Dansk Psykologforening Livslinien Angstforeningen Headspace Erhvervsskolernes Elevorganisation Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutering (STAR) Danske Gymnasieelever Fountain House Danske Gymnasielærere (GL) Død i psykiatrien Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering Konkret Antal omtaler Politisk Faglig Personlig Forksningsrelateret De fleste organisationer havde en bred fordeling af emner, men enkelte organisationer skiller sig ud ved en anderledes sammensætning af emnetyper end de øvrige. Her kan nævnes, at Landsindsatsen En af Os og SIND havde et forholdsvis stort antal af personlige historier, mens Danmarks Lærerforening som en af de eneste organisationer primært indgik i en forskningsrelateret kontekst.

29 OVERBLIK ORGANISATIONER & TEMAER TEMAER Danske Regioner og de fem regioner SIND Kommunernes Landsforening (KL) og de enekelte kommuner Bedre Psykiatri FOA Sundhedsstyrelsen Sundhedsministeriet Dansk Psykiatrisk Selskab Psykiatrifonden Landsindsatsen EN AF OS Dansk Sygeplejeråd Social- og Indenrigministeriet Socialpædagoisk Landsforbund Det Sociale Netværk Danmarks Lærerforening Depressionsforeningen Børne- og ungdompsykiatrisk Selskab Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere (LAP) Undervisningsministeriet ADHD-foreningen Landsforeningen med Spiseforstyrrelser og Selvskade PsykiatriNetværket Praktiserende Lægers Organisation (PLO) TrygFonden Beskæftigelsesministeriet Outsideren Socialstyrelsen Angstforeningen Dansk Psykologforening Livslinien Headspace Danske Gymnasieelever Fountain House Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutering (STAR) Erhvervsskolernes Elevorganisation Død i psykiatrien Danske Gymnasielærere (GL) Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering Regionerne, KL, FOA & SIND skiller sig ud ved fordelingen af temaer ved en stor andel af omtale med kriminalitetsvinkel, men det skyldes igen primært de meget omtalte historier om vold og drab på bosteder. Samme organisationer fik også en del omtale af temaet arbejdsmarked, hvor hovedparten af omtalen igen udsprang af konkrete voldsepisoder, der blev løftet til en mere nuanceret debat om forholdene for ansatte i psykiatrien. Arbejdsmarkedet Kriminalitet Politisk debat Psykiatrien Psykiske sygdomme Antal omtaler

30 MEDIER & MEDIETYPER Hvilke medier og medietyper dækkede området psykisk sygdom mest og hvordan?

31 MEDIER - MEDIETYPER Størstedelen af omtalen blev bragt i regionale og lokale ugeblade, mens landsdækkende dagblade og webmedier ligeledes dækkede området bredt. Når man ser på den procentvise fordeling af omtalens tema, så er det tydeligt, at medietyperne dækkede området forskelligt. De lokale ugeaviser skrev mest om konkrete behandlingstilbud/initiativer i psykiatrien, men meget lidt om kriminalitet, mens web- og tvmedierne havde den højeste andel af kriminalitetsstof, men en lille andel af dækningen af konkrete psykiske sygdomme. Regionale og lokale dagblade MEDIETYPER FORDELT PÅ TEMA (PROCENTANDEL) Det er også værd at bemærke, at dagblade og magasin-medierne gav mest spalteplads til de konkrete psykiske sygdomme, mens radiomedierne havde størst fokus på den politiske debat om rammevilkår og ressourceallokering i psykiatrien. MEDIETYPER ANTAL OMTALER ANTAL Landsdækkende dagblade Webkilder Psykiatrien/konkrete tilbud Politisk debat/rammevilkår Lokale ugeaviser Fagblade og magasiner Kriminalitet Psykiske sygdomme Arbejdsmarkedet Regionale og Landsdækkende lokale dagblade dagblade 468 Webkilder Lokale ugeaviser Fagblade og magasiner Radioindslag TV-indslag Radioindslag TV-indslag 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120%

32 MEDIETYPER & TONE/VINKEL Mediedækningens tone fordelte sig igen meget forskelligt fordelt på medietyperne. Tv- og webmedier havde den største andel af negativ omtale - over halvdelen af dækningen var negativ hvilket primært skyldes medietypernes fokus på kriminalstof, som er den type historier, der oftest var kritisk og stigmatiserende over for personer, der lider af psykisk sygdom, som det fremgår andetsteds i rapporten. Lokale ugeaviser og fagblade og magasiner bragte den største andel af positiv omtale, hvilket igen hang sammen med en stor andel af historier om konkrete tiltag i psykiatrien for lokalmedierne og forsknings- og faghistorier for fagblade og magasiner, som satte psykisk sygdom i en positiv kontekst. Billedet er dog ikke entydigt, da også enkeltmedierne havde varierende fokus i dækningen, som det fremgår af top 20-medielisten. Ekstra Bladet havde eksempelvis en meget høj andel af negativ omtale set i forhold til billedet af landsdækkende dagblade som samlet medietype. Dr.dk havde omvendt en mindre andel af negativ omtale end webmedierne generelt, om end størstedelen af omtalen stadig gav et negativt billede af psykisk sygdom. MEDIETYPER OMTALENS TONE (PROCENTANDEL) TOP-10 MEDIER ANTAL OMTALER FORDELT PÅ TONE Regionale og lokale dagblade Landsdækkende dagblade Lokale ugeaviser Fagblade og magasiner Webkilder Radioindslag TV-indslag Blandet Negativ Neutral Positiv Politiken Fyens Stiftstidende DR.dk Dagbladet Roskilde Dagbladet Ringsted Dagbladet Køge Nordvestnyt Kalundborg Sjællandske Slagelse Ekstra Bladet Nordvestnyt Holbæk/Odsherred TV 2 /Nyhederne Online TV2Oj.dk (TV2 Østjylland) Fyns Amts Avis Sjællandske Næstved Jyllands-Posten 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% Blandet Negativ Neutral Positiv

33 TOP TI MEDIER - MEDIETYPER TOP TI MEDIER LANDSDÆKKENDE DAGBLADE TOP TI MEDIER REGIONALE OG LOKALE DAGBLADE TOP TI MEDIER LOKALE UGEAVISER Politiken Ekstra Bladet Jyllands-Posten BT Information Berlingske Kristeligt Dagblad JP Aarhus Arbejderen Weekendavisen Fyens Stiftstidende Dagbladet Roskilde Dagbladet Ringsted Dagbladet Køge Nordvestnyt Kalundborg Sjællandske Slagelse Nordvestnyt Holbæk/Odsherred Fyns Amts Avis Sjællandske Næstved Dagbladet Struer Roskilde Avis Lokalavisen Frederikshavn Det Grønne Område Lokalavisen Odense Ugeavisen Vejle Lokalavisen Frederiksberg Ballerup Bladet Sorø Avis Viborg Nyt Din Avis Randers TOP TI MEDIER FAGBLADE OG MAGASINER Ugeskrift for Læger Socialpædagogen Magasinet Pleje Dagens Medicin Magasinet P Ude og Hjemme Sygeplejersken Danske Kommuner- Nyhedsmagasinet Familie Journalen Hus Forbi TOP TI MEDIER WEB DR.dk TV 2 /Nyhederne Online TV2Oj.dk (TV2 Østjylland) Lorry.dk (TV2 Lorry) TV Øst TV2Fyn.dk TV2Nord.dk TVmidtvest.dk TVSyd.dk TV2 /Finans Online

34 HENVISNING TIL HJÆLP I hvor høj grad blev der henvist til hjælp i dækningen af psykisk sygdom i medierne?

35 HENVISNING TIL HJÆLP Den del af omtalen, hvor der konkret henvises til hjælp, var meget lille (2%) set i forhold til den samlede omtale. Graferne illustrerer, at det primært var i forbindelse med omtaler af psykiatrien og konkrete psykiske sygdomme, at læseren blev henvist til hjælp. Det er bemærkelsesværdigt, at slet ingen omtaler inden for temaet kriminalitet henviste til hjælp. I den del af mediedækningen med henvisning til hjælp, hvor en organisation samtidig blev omtalt, lå Psykiatrifonden, Bedre Psykiatri og Landsindsatsen En af Os i top 3 over flest omtaler. ANDEL AF OMTALER MED KONKRET HENVISNING TIL HJÆLP/IKKE HENVISNING ANTAL HENVISNING TIL HJÆLP IKKE HENVISNING TIL HJÆLP 2% 98% 0% 20% 40% 60% 80% 100% HENVISNING TIL HJÆLP FORDELT PÅ TEMAER OMTALER AF ORGANISATIONER MED SAMTIDIG KONKRET HENVISNING TIL HJÆLP ANTAL OMTALER Psykiatrifonden Bedre Psykiatri Landsindsatsen EN AF OS 70 8 Kommunernes Landsforening 7 Danske Regioner 60 7 Depressionsforeningen Det Sociale Netværk Socialstyrelsen Angstforeningen ADHD-foreningen 30 1 SIND Livslinien Danske Gymnasieelever Landsforeningen med Spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen 0 Psykiatrien/konkrete tilbud mm. Psykiske sygdomme Arbejdsmarkedet Politisk debat/rammevilkår mm. Kriminalitet 1 1 Erhvervsskolernes Elevorganisation Praktiserende Lægers Organisation (PLO) ANTAL OMTALER

36 STIGMATISERENDE INDHOLD I hvor høj grad anvendes stigmatiserende ord og vendinger og i hvilke medier?

37 OVERBLIK- STIGMATISERING Den stigmatiserende omtale dominerede mediedækningen, da der blev registreret stigmatiserende ord eller vendinger i over halvdelen af omtalen i analysen. Som graferne nedfor illustrerer, så var det primært dækningen af de konkrete kriminalitetshistorier, der var stigmatiserende over for personer, der lider af psykisk sygdom. Men det er også værd at bemærke, at en stor del af de konkrete omtaler af psykiatrien (nye tilbud mm.) ligeledes var stigmatiserende (her blev også registrere udtalelser fra fagpersoner, som indeholdt stigmatiserende sprogbrug, som det fremgår andetsteds i rapporten). FORDELING AF STIGMATISERING ANTAL OMTALER STIGMATISERING FORDELING AF STIGMATISERING EMNER/ARGUMENTER % 46% IKKE STIGMATISERENDE STIGMATISERENDE FORDELING AF STIGMATISERING TEMAER

38 STIGMATISERING - DIAGNOSER Den stigmatiserende omtale fordelte sig over hele listen af diagnoser, som er med i analysen. Målt på antallet af omtaler med stigmatiserende ord og vendinger, så var det særligt psykisk sygdom som samlet kategori, der lå i toppen. En stor del af omtalen anvendte således definitionen psykisk syg uden nærmere definition. Ser man nærmere på andelen af stigmatiserende/øvrig omtale, så skiller diagnosen skizofreni sig ud, idet langt størstedelen af omtalen var stigmatiserende. DIAGNOSER FORDELT PÅ PROCENTVIS ANDEL AF STIGMATISERENDE OMTALER ANTAL 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% STIGMATISERENDE IKKE STIGMATISERENDE Psykisk syg Demente 2% Lighedstegn mellem 3% 3% psykisk sygdom og vold Sindssyg 8% Folk der går amok 11% Skizofren Psykopat ADHD-børn 18% o.lig. Ressourcesvag Tosse Morder (knyttet til psykisk sygdom) Sindsforvirret Gal Tikkende bombe STIGMATISERENDE SPROGBRUG 54% 11% 2% 3% 3% 8% 18% 54% DIAGNOSER FORDELT PÅ ANTALLET AF STIGMATISERENDE OMTALER 600 STIGMATISERENDE IKKE STIGMATISERENDE Psykisk sygdom som samlet kategori

39 MEDIER TOP 20 FLEST STIGMATISERENDE OMTALER Politiken var det enkeltmedie, der bragte mest stigmatiserende omtale (målt på antal). Den stigmatiserende omtale udsprang primært af dækningen af få konkrete kriminalitetssager, som blev løftestang for en bredere (ofte politisk) debat om psykiatrien, ressourceforbrug og rammevilkår, men hvor de stigmatiserende ord og vendinger altså blev løftet med videre i debatten. Et andet mønster ses hos Ekstrabladet, hvor den stigmatiserende omtale langt overvejende var knyttet til en stor andel af konkrete kriminalitetshistorier, mens den politiske debat ikke fyldte meget. Kriminalitet: 30-årig havde skjult kniv på bosted (Politiken d ) Kriminalitet: Slag, spark og tre flasker vodka: Farlige syge går frit på bosteder (Politiken, ) Psykiatrien: Undersøgelse: Bosteder for psykisk syge har massive problemer (Politiken, ) Politisk debat/rammevilkår: Minister: Vold på bosteder er fælles ansvar (Politiken, ) TOP 20 MEDIER MÅLT PÅ STIGMATISERENDE INDHOLD (ØVRIG OMTALE FRASORTERET) Politiken DR.dk Fyens Stiftstidende Ekstra Bladet TV 2 /Nyhederne Online Dagbladet Roskilde Dagbladet Ringsted TV2Oj.dk (TV2 Østjylland) Dagbladet Køge Fyns Amts Avis Sjællandske Slagelse Nordvestnyt Holbæk/Odsherred Jyllands-Posten Nordvestnyt Kalundborg BT Sjællandske Næstved Frederiksborg Amts Avis Fredericia Dagblad Herning Folkeblad Horsens Folkeblad STIGMATISERENDE INDHOLD TOP 20 MEDIER MÅLT PÅ STIGMATISERENDE INDHOLD (ØVRIG OMTALE FRASORTERET) & TEMAER Politiken DR.dk Fyens Stiftstidende Ekstra Bladet TV 2 /Nyhederne Online Dagbladet Roskilde Dagbladet Ringsted TV2Oj.dk (TV2 Østjyl.) Dagbladet Køge Fyns Amts Avis Arbejdsmarkedet Sjællandske Slagelse Nordvestnyt Kalundborg Kriminalitet Jyllands-Posten Politisk debat/rammevilkår mm. Nordvestnyt Holbæk Sjællandske Næstved Psykiatrien/konkrete tilbud mm. BT Frederiksborg Amts Avis Psykiske sygdomme Herning Folkeblad Fredericia Dagblad Horsens Folkeblad Antal omtaler

40 MEDIER TOP 5 FLEST STIGMATISERENDE OMTALER TOP 5 MEDIER MÅLT PÅ STIGMATISERENDE INDHOLD & TONE 7% 43% 37% 13% Politiken 11% 34% 46% 8% DR.dk 8% 25% 53% 13% Fyens Stiftstidende 4% 16% 74% 7% Ekstra Bladet 3% 33% 59% 5% TV 2 /Nyhederne Online 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Positiv Neutral Negativ Blandet TOP 5 MEDIER MÅLT PÅ STIGMATISERENDE INDHOLD & DIAGNOSER Politiken DR.dk Fyens Stiftstidende Ekstra Bladet TV 2 /Nyhederne Online Psykisk sygdom som samlet kategori Skizofreni Demens Depression Angst Anden diagnose

41 UDVIKLING MEGET OMTALTE SAGER & STIGMATISERING Tidslinjen illustrerer, hvordan den stigmatiserende omtale ser ud til i højere grad at følge omtalen af enkeltsager, som trak massive overskrifter på tværs af medierne, set i forhold til den øvrige omtale. Det var primært kriminalitetsstof, hvor drab, voldelige overfald etc. bliver knyttet op på psykisk sygdom hos gerningsmanden. Her er tale om historier, der trak massiv omtale i pressen og som bliver bragt i en lang række medier Omtalen i oktober var fordelt på en række forskellige sager, og den stigmatiserende omtale kan altså ikke her siges at være knyttet op på en meget omtalt enkeltsag JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Total antal artikler Meget omtalte enkeltsager Stigmatisering

42 UDVIKLING RITZAU-HISTORIER OG STIGMATISERING Der ses en tendens til, at mediedækningen af de enkeltsager, som blev bragt via Ritzau-telegrammer, i højere grad var præget af en stigmatiserende vinkel end den øvrige omtale. Den del af mediedækningen, som henviser til Ritzau som primær kilde, var i høj grad tro mod den valgte vinkel og bidrog ikke med yderligere nuancering af sagen. Dette bør ses i lyset af, hvordan politiet skriver deres døgnrapport, da Ritzaus historier oftest er skrevet ud fra politiets rapporter Psykisk syg gymnasielærer begår mord i Odense Psykiater har seksuelt forhold til patient Arbejdsmiljø for ansatte i psykiatrien Omtale af drab på medarb. Vivi Nielsen Omtale af drab på medarb. Vivi Nielsen Overfald på Visborggaard Arbejdsmiljø for ansatte i psykiatrien JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Total antal artikler Meget omtalte sager Ritzau nævnt Stigmatisering