SUNDHED I MEDIERNE SUNDHEDS AGENDA 2013

Transkript

1 SUNDHEDS AGENDA 2013 SUNDHED I MEDIERNE Retriever har udarbejdet medieanalysen Sundhed i medierne for Dansk Kommunikationsforening. Rapporten er udarbejdet i forbindelse med kommunikationskonferencen Sundheds Agenda 2013, som Dansk Kommunikationsforening står bag i samarbejde med Danske Regioner og Lif. Artikler om sundhedskommunikation, film og højdepunkter fra konferencen på

2 Sundhed i medierne I hvor høj grad er sundhed på dagsordenen i medierne? Hvilke aktører er på banen i forbindelse med hvilke typer historier og vinklinger? Hvilke temaer behandles i særlig grad af hvilke typer medier? Disse og andre spørgsmål har vi søgt svar på gennem analyse af cirka artikler, der alle omhandler de otte såkaldt folkesygdomme. Datamaterialet viser først og fremmest en stor variation i mediernes omtale af de respektive sygdomme og aktørernes synlighed. Den markant mest omtalte folkesygdom er kræft med 28 procent af den samlede omtale, mens omtalen af en sygdom som knogleskørhed alene står for to procent af den samlede omtale. Muskel+og skeletsygdomme 11% Sindslidelser 15% Overfølsomheds+ sygdomme 7% KOL 5% Diabetestype+2 15% Knogleskørhed 2% Hjertekar+sygdomme 17% Kræ? 28% I relation til omtalen af folkesygdommene har vi identificeret syv aktørgrupper: Regionerne Behandlerne Politikerne Embedsværket Producenterne Videnskaben Patienterne

3 De forskellige aktørgrupper er langt fra lige synlige. I de artikler, hvor der indgår en af de syv aktørgrupper, er Patienterne repræsenteret i en fjerdedel af artiklerne efterfulgt af Behandlerne, som er på banen i hver femte historie. Producenterne er til gengæld nærmest usynlige i debatten og er omtalt i alene to procent af artiklerne. Behandlerne 20% Embedsværket 13% Videnskaben 15% Producenterne 2% PaMenterne 25% Regionerne 14% PoliMkerne 11% Konklusioner Diabetes type-2 Især Videnskaben og forskning er omtalt, når debatten handler om diabetes type- 2, hvilket skal ses i lyset af den øgede fokus på den fundne sammenhæng mellem livsstil og udviklingen af netop diabetes type-2. Producenterne og Politikerne er derimod ikke særlig synlige i debatten, og Producenterne er derudover den aktørgruppe, som optræder i forholdsmæssigt flest negative historier. Hjertekar-sygdomme I debatten om hjertekar-sygdomme er især Behandlerne og Videnskaben på banen, mens Producenterne, Embedsværket og Politikerne er nærmest usynlige. Til gengæld er Producenterne stort set kun til stede i positive historier, mens mere end halvdelen af de artikler, som Politikerne og Embedsværket optræder i, er negative.

4 Knogleskørhed Der skrives ikke meget om knogleskørhed i medierne, og det, der skrives, bringes overvejende grad i den regionale presse, hvilket skal ses i sammenhæng med, at omtalen er præget af patienthistorier og lokale sundhedsinitiativer. Knogleskørhed er det område, hvor Politikerne er markant mindst synlige til gengæld er alle omtaler, de optræder i, positive. Mest synlig er Behandlerne. KOL KOL er det andet mindst omtalte emne, og den sparsomme omtale er især koncentreret omkring lokale sundhedsinitiativer, som oftest bringes i den regionale presse. Regionerne og Patienterne er hyppigst på banen i debatten, og Patienterne optræder desuden i forholdsmæssigt flest positive historier. Regionerne og Embedsværket er derimod omtalt i flest negative historier. Kræft Kræft er den markant mest omtalte af folkesygdommene med 27,9 procent af den samlede omtale. Af aktørgrupperne er det desuden patienterne, som fylder mest i mediebilledet, hvor der ofte bringes patienthistorier og historier om enkeltsager. Producenterne er usynlige i debatten. Regionerne og Embedsværket omtales i forholdsmæssigt flest negative historier. Muskel- og skeletsygdomme I debatten om muskel- og skeletsygdomme er Patienterne den suverænt mest omtalte aktørgruppe med repræsentation i 44,6 procent af artiklerne. Usynlige i debatten er både Producenterne og Embedsværket. Debatten om sygedagpenge har i høj grad været på dagsordenen i analyseperioden, hvilket den store andel af negative historier, som Politikerne optræder i, skal ses i lyset af. Overfølsomhedssygdomme Enkeltsager præger debatten om overfølsomhedssygdomme, hvor især Behandlerne og Patienterne er på banen. De mange historier om mangelfuld behandling medvirker, at Patienterne optræder i forholdsmæssigt mange negative historier.

5 Sindslidelser Videnskaben er den mest omtalte af aktørgrupperne i debatten om sindslidelser, hvor især depression og stress er til debat. Videnskaben er den aktørgruppe, som hyppigt optræder i mediebilledet, mens Producenterne igen er usynlige i debatten. Debat i forbindelse med tv-udsendelser om stress og depression spiller en stor rolle i den samlede omtale.

6 Diabetes type-2 15,4 procent af omtalen om folkesygdomme handler om Diabetes type-2 Behandlere og Videnskaben er stærkt repræsenteret Politikere har begrænset synlighed i debatten Generelt positivt vægtede historier Historier om forskning og livsstil fylder i mediebilledet De sidste års øgede fokus på livsstilssygdomme har også medført en øget fokus på sammenhængen mellem livsstil og udviklingen af diabetes type-2. Derudover er antallet af danskere, der udvikler diabetes type-2 stærkt stigende, hvilket også har bidraget og fortsat bidrager til stor fokus på sygdommen. Aktørerne i mediebilledet Ingen aktørgrupper er repræsenteret i mere end 25 procent af artiklerne. Det er Producenterne og Politikerne, som med hver cirka ni procent optræder mindst hyppigt i den samlede omtale af diabetes. Hyppigst repræsenteret er Videnskaben og Behandlerne (i henholdsvis 21,3 og 19,3 procent af artiklerne). Patienterne 15,9 Videnskaben 21,3 Producentern e 8,8 Embedsværk et 14,1 Politikerne 9,3 Behandlerne 19,3 Regionerne 15,2 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Figur 1.1. Fordelingen af omtalen af Diabetes type-2 på aktørgrupper

7 Hovedtemaerne i omtalen af diabetes type-2 Diabetesogvelfærdssamfundet Patienthistorier Behandling Forskning Lokalesundhedsinitiativer Diabetes4medicin Diabetesiforbindelsemedlivsstil Tonen i mediebilledet For alle aktørgruppers vedkommende er der tale om en overvægt af positivt vægtede artikler, hvilket er i tråd med tonen i artiklerne overordnet set. Mest positiv er tonen for omtaler, som vedrører Videnskaben, mens Producenterne er den gruppe, som optræder i flest negativt vægtede artikler. Så Videnskaben er altså både mest synlig i mediebilledet og optræder i det forholdsmæssigt største del positive artikler. Den positive tone i artiklerne har afsæt i flere forskellige typer historier, især meddelelser om uddeling af forskningslegater, artikler om livsstil, der kan være med til at mindske antallet af diabetes-patienter og/eller højne vilkårene for de allerede ramte samt artikler om forskningsresultater. Patienterne 69,4 30,6 Videnskaben 81,1 18,9 Producenterne 60,7 39,3 Embedsværket 68,4 31,6 Politikerne 73,8 26,2 Behandlerne 73,1 26,9 Regionerne 63,2 36,8 Samlet 77,9 22,1 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 1.2. Tendens i omtale fordelt på aktørgrupper

8 Jyllands)Posten,9.marts2013 JydskeVestkysten,13.april2013 KristeligtDagblad,17.januar2013 Søndagsavisen,14.april2013 Producenterne er den gruppe, som er mindst synlig i artikler om diabetes type-2, og disse artikler er forholdsmæssigt og i sammenligning med de øvrige aktørgrupper mindst positive. Når Producenterne optræder i negative artikler, skyldes det næsten udelukkende artikler, der problematiserer diabetes-medicin: Altinget,26.februar2013 DagensMedicin,3.januar2013 FyensStiftstidende,4.marts2013 Omtalen med Producenterne som aktør er i høj grad koncentreret omkring diabetes-medicin og forskning, og branchen kommer således stort set aldrig på banen i sager omkring sundhedsvæsenet og sundhedsinitiativer. Endelig er Politikerne som nævnt kun i mindre grad repræsenteret i artiklerne, men til gengæld er tonen overvejende og i høj grad positiv, når de optræder i mediebilledet. Den positive tone genereres især af artikler omhandlende lokale sundhedsinitiativer og landspolitiske tiltag. Til gengæld er Politikerne stort set ikke-tilstedeværende i de artikler, som omhandler forskning og diabetes-medicin. JydskeVestkysten, Haderslev,26. januar2013 Politiken,24.februar2013

9 Medier Den overvejende del af omtalen af diabetes type-2 bringes i den nationale presse (58 procent). Regionalpresse 36% Fagbladeog magasiner 6% NaNonalpresse 58% Figur 1.3. Fordeling af omtalen af Diabetes type-2 på medietype Historier om diabetes-medicin og forskning bringes i langt højere grad i den nationale presse end i den regionale, mens artikler om lokale sundhedsinitiativer udgør cirka 16 procent af artiklerne i den regionale presse og er nærmest ikke-eksisterende i den nationale presse.

10 Hjertekar-sygdomme 16,6 procent af omtalen om folkesygdomme handler om hjertekarsygdomme Behandlere og Videnskaben er stærkt repræsenteret Producenterne, Videnskaben og Behandlerne optræder forholdsmæssigt mest i posivitve historier Halvdelen af omtalen af Embedsværket og Politikerne er negativ Hjertekar-sygdomme bliver omtalt i 16,6 procent af alle omtaler af folkesygdomme. Omtalerne er præget af aktørgruppen Behandlerne, mens Producenterne, Embedsværket og Politikerne stort set er usynlige i omtalen af hjertekar-sygdomme. Til gengæld får Producenterne forholdsmæssigt mest positiv omtale. Aktørerne i mediebilledet Behandlerne er den stærkest repræsenterede aktørgruppe med omtale i 27,8 procent af artiklerne. Ingen andre aktørgrupper er repræsenteret i mere end 20 procent af artiklerne. Det er Producenterne, som med 2,6 procent optræder mindst hyppigt i den samlede omtale af diabetes efterfulgt af Embedsværket og Politikerne med hver 8,6 procent af omtalen. Patienterne 12,6 Videnskaben 19,2 Producenterne 2,6 Embedsværket Politikerne 8,6 8,6 Behandlerne 27,8 Regionerne 14,1 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Figur 2.1. Fordelingen af omtalen af hjertekar-sygdomme på aktørgrupper

11 Hovedtemaerne i omtalen af knogleskørhed Alternativbehandling Tonen i mediebilledet Sygehuseogbehandling Patienthistorier Forskning Genoptræning Folkesundhedoglivsstil Bortset fra Embedsværket og Politikerne er der tale om en overvægt af positivt vægtede artikler. Dette gør sig også gældende for den samlede omtale af hjertekar-sygdomme, hvor 77,9 af omtalen er positivt vægtet. Mest positiv er tonen for omtaler, som vedrører Producenterne (83,3 procent), Behandlerne (73 procent) og Videnskaben (72,4 procent). Mest synlig i mediebilledet er altså Behandlerne og Videnskaben, som samtidig er to af de aktørgrupper, som optræder i forholdsmæssigt flest positivt vægtede artikler. Den positive omtale genereres ikke mindst af historier relateret til forskning, fremskridt og forbedringer i sundhedsvæsenet samt lokale sundhedsinitiativer. Patienterne 66,7 33,3 Videnskaben 72,4 27,6 Producenterne 83,3 16,7 Embedsværket 48,7 51,3 Politikerne 48,7 Behandlerne 73,0 27,0 Regionerne 53,1 46,9 Samlet 77,9 22,1 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 2.2. Tendens i omtale fordelt på aktørgrupper

12 JydskeVestkysten28.januar2013 NordjyskeStiftstidende13.februar2013 NordjyskeStiftstidende6.januar2013 Embedsværket og politikerne optræder i forholdsmæssigt mange negativt vægtede artikler. Der er især tale om historier relateret til sygehuse og behandling. JP Aarhus 3. februar 2013 Politiken 25. marts 2013 Sjællandske 18. februar 2013 Forholdsmæssigt flest postivt vægtede omtaler ses i artikler med omtale af Producenterne. Producenterne er dog kun repræsenteret i et fåtal af det samlede antal artikler om hjertekar-sygdomme. Medier BT 13. januar 2013 BT 5. februar 2013 Medier En stor del af omtalen af hjertekar-sygdomme bringes i den regionale presse (49 procent), mens fagbladene og magasinerne kun står for fire procent af omtalen. Der ses en tendens til, at historier om enkeltsager og patienthistorier i højere grad bringes i den regionale presse end i den nationale presse. Til gengæld

13 bringer den nationale presse i højere grad historier, der relaterer sig til forskning og ny medicin. Regionalpresse 49% Fagbladeog magasiner 4% NaFonalpresse 47% Figur 2.3. Fordeling af omtalen af hjertekar-sygdomme på medietype

14 Knogleskørhed 1,86 procent af omtalen om folkesygdomme handler om knogleskørhed Behandlerne er stærkt repræsenteret Generel overvægt af positivt vægtede historier Forholdsmæssig lille mediedækning Knogleskørhed (osteoporose) bliver ikke omtalt meget i medierne. Den omtale, der er, præges af patienthistorier og lokale sundhedsinistiativer, og det er sjældent, at omtale af knogleskørhed rammer den landsdækkende presse. Aktørgruppen Politikere er stort set usynlig, og omtalen bliver derfor ikke perspektiveret til den generelle sundhedspolitik i landet. Omtalen er drevet af enkelte cases, hvor behandlerne og patienter fortæller om deres personlige oplevelser samt korte sundhedstips til, hvordan man forebygger folkesygdomme, herunder knogleskørhed. Aktørerne i mediebilledet Behandlerne er som den eneste aktørgruppe repræsenteret i mere end 25 procent af artiklerne. Med henholdsvis to og fire procent er det Politikerne og Producenterne, som optræder mindst hyppigt i den samlede omtale af knogleskørhed. Hyppigst repræsenteret er Behandlerne og Embedsværket (i henholdsvis 25,5 og 19,6 procent af artiklerne). Patienterne Videnskaben 13,7 11,8 Producenterne 3,9 Embedsværket 19,6 Politikerne 2,0 Behandlerne 25,5 Regionerne 7,8 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Figur 3.1. Fordelingen af omtalen af knogleskørhed på aktørgrupper

15 Hovedtemaerne i omtalen af knogleskørhed Folkesundhed+og+livsstil+ Behandling+ Sygehuse+ Patienthistorier Forskning+ Tonen i mediebilledet Tonen i omtalerne for de enkelte aktørgrupper samt for den samlede omtale af knogleskørhed er overordnet set positiv. Dog har såvel Producenterne som Videnskaben en stor andel negativt vægtede historier, men i dette lys skal ses, at mængden af omtale af knogleskørhed er relativt lille, og at få negativt vægtede artikler dermed har medførte store andelsmæssige udsving. Patienter 85,7 14,3 Videnskaben 50,0 50,0 Producenterne 100,0 Embedsværket 80,0 20,0 Politikerne 100,0 Behandlerne 69,2 30,8 Regionerne 60,0 40,0 Samlet 78,4 21,6 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 3.2. Tendens i omtale fordelt på aktørgrupper De negativt vægtede historier relaterer sig især til forskning og behandling: JydskeVestkysten16.maj2013

16 De positivt vægtede historier er derimod i særlig grad koncentreret omkring historier om livsstil i relation til knogleskørhed samt oplysning om og forebyggelse af sygdommen: NordjyskeStiftstidende20.marts2013 JyllandsIPosten14.marts2013 Altinget9.januar2013 Medier Den overvejende del af omtalen af knogleskørhed bringes i den regionale presse (67 procent). Fagbladeog magasiner 4% Regionalpresse 67% Na:onalpresse 29% Figur 3.3. Fordeling af omtalen af knogleskørhed på medietype I den nationale presse bringes historier i relation til forskning, sygehuse og behandling samt livsstil. I den regionale presse ses et bredere spektrum af temaer, heriblandt patienthistorier og historier om lokale sundhedsinitiativer.

17 KOL 5,30 procent af omtalen om folkesygdomme handler om knogleskørhed Patienterne, Regionerne og Behandlerne er stærk repræsenteret Producenterne er ikke omtalt i forbindelse med KOL Embedsværket er omtalt negativt i forbindelse med KOL KOL eller mere populært rygerlunger nævnes i 5,3 procent af omtalerne af folkesygdommene. Omtalen drives af lokale sundhedsinitiativer i den regionale presse. I den nationale presse perspektiveres til behandling og historier om og fra sygehuse og hospitaler. Aktørerne i mediebilledet Patienterne, Regionerne og Behandlerneer de mest repræsenterede aktørgrupper i den samlede omtale af KOL, hvor de alle er nævnt i over 20 procent af omtalen. Hyppigst repræsenteret er Regionerne med omtale i 27,6 procent af den samlede omtale. Producenterne er ikke nævnt i relation til KOL. Patienterne 26,2 Videnskaben 13,8 Producenterne 0,0 Embedsværket 8,3 Politikerne Behandlerne 19,3 22,1 Regionerne 27,6 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Figur 4.1. Fordelingen af omtalen på aktørgrupper

18 Hovedtemaerne i omtalen af KOL Tonen i mediebilledet For alle aktørgruppers vedkommende er der tale om en overvægt af positivt vægtede artikler - alle med mere end 60 procent. Der er i øvrigt overvægt af positivt vægtede historier for alle aktørgrupper og for omtalen af KOL samlet set. Embedsværket er den aktørgruppe, som forholdsmæssigt er omtalt i flest negativt ratede artikler (33,3 procent). De negativt vægtede artikler, som indeholder omtale af Embedsværket, omhandler samfundsrelateret stof samt historier relateret til behandling. Patienterne 92,1 7,9 Videnskaben 80,0 20,0 Producenterne 0,0 Embedsværket 66,7 33,3 Politikerne 82,1 17,9 Behandlerne 81,3 18,8 Regionerne 67,5 32,5 Samlet 74,9 31,5 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 4.2. Tendens i omtale fordelt på aktørgrupper

19 Historier om lokale sundhedsinitiativer er fremtrædende i omtalen af KOL. I denne forbindelse er især Regionerne og Politikerne på banen. DagensMedicin1.marts2013 JydskeVestkysten18.april2013 Sjællandske15.februar2013 Medier Den overvejende del af omtalen af KOL bringes i den regionale presse (63 procent), mens 29 procent af omtalen bringes i den nationale presse. Fagbladeog magasiner 8% Regionalpresse 63% Na$onalpresse 29% Figur 4.3. Fordeling af omtalen på medietype Den regionale presse beskæftiger sig især med historier om lokale sundhedsinitiativer og livsstilsrelateret stof, mens den nationale presse i højere grad er fokuseret på historier om sygehuse og behandling.

20 Kræft 27,9 procent af omtalen om folkesygdomme handler om kræft Patienterne er stærkt repræsenteret Videnskaben og Producenterne omtales meget i positive historier Regionerne og Embedsværket er de aktørgrupper, som forholds- mæssigt er omtalt i flest negative omtaler Kræft fylder 27,9 procent af al omtale af folkesygdomme i de undersøgte medier. Patienterne fylder godt i denne omtale, og det er særligt Kræftens Bekæmpelse, der sætter dagsordenen inden for denne aktørgruppe. Producenterne er ikke tilstede i mediebilledet. Kræft omtales næsten ligeligt i den nationale og i den regionale presse, og det understøttes også af, at Politikerne er forholdsmæssigt meget omtalt i forbindelse med kræft i forhold til andre folkesygdomme. Kræft er uden tvivl den mest omtalte folkesygdom. Aktørerne i mediebilledet Med repræsentation i 32,6 procent af den samlede omtale af kræft er Patienterne den markant mest repræsenterede aktørgruppe efterfulgt af Embedsværket med 18,9 procent af omtalen. I den modsatte ende af skalaen er Producenterne, som kun er til stede i 1,3 procent af den samlede omtale. Patienterne 32,6 Videnskaben 9,9 Producenterne 1,3 Embedsværket 18,9 Politikerne Behandlerne Regionerne 13,9 11,7 16,8 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Figur 5.1. Fordelingen af omtalen af kræft på aktørgrupper

21 Hovedtemaerne i omtalen af kræft Tonen i mediebilledet Forskning Ændringafsygedagpengeregler Folkesundhed Behandling Patienthistorier Sygehuse Kritikafenkeltebehandlingssteder Kritikafenkeltesygehuse For alle aktørgruppers vedkommende er der tale om en overvægt af positivt vægtede artikler, hvilket også gør sig gældende for den samlede omtale. Mest positiv er tonen for omtaler, som vedrører Producenterne og Videnskaben. Regionerne er den gruppe, som optræder i flest negativt vægtede artikler. Producenterne og Videnskaben har altså ikke stor synlighed i mediebilledet omkring kræft, men når de optræder, er det i høj grad i positivt vægtede historier, som omhandler forskning og nye eller forbedrede behandlingsmetoder. Patienterne 80,4 19,6 Videnskaben 97,4 2,6 Producenterne Embedsværket 66,9 33,1 Politikerne 77,6 22,4 Behandlerne 78,3 21,7 Regionerne 60,0 40,0 Samlet 81,5 22,1 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

22 Figur 5.2. Tendens i omtale fordelt på aktørgrupper NordjyskeStiftstidende25.februar2013 DagensMedicin12.april2013 JydskeVestkysten19.januar2013 Regionerne og Embedsværket optræder forholdsmæssigt i det største antal negativt vægtede artikler. For regionernes vedkommende er der især tale om historier, hvor sygehuse kritiseres for mangelfuld behandling. Regionens behandling af kræft overvåges Sjællandske, 6. april 2013 Dagens Medicin 15. marts 2013 Dagens Medicin 1. marts 2013 MetroXpress 14. marts 2013 Ekstra Bladet 14. april 2013 Embedsværket, især Sundhedsstyrelsen, omtales i negativt vægtede historier, som handler om mangelfuld forebyggelse og behandling i bredere forstand. Medier Omtalen af kræft i medierne er omtrent ligeligt fordelt mellem den nationale og den regionale presse, mens omtalen i de udvalgte fagblade og magasiner kun spiller en mindre rolle kvantitativt (fem procent af den samlede omtale).

23 Regionalpresse 47% Fagbladeog magasiner 5% NaBonalpresse 48% Figur 5.3. Fordeling af omtalen af kræft på medietype Der ses en tendens til flere historier om sundhedsvæsenet og regulering i den nationale presse end i den regionale presse, mens der regionalt bringes flere historier om enkeltsager og lokale sundhedsinitiativer.

24 Muskel- og skelet 10,9 procent af omtalen om folkesygdomme handler om muskel- og skeletsygdomme Patienterne er markant stærkest repræsenteret Politikere omtales forholdsmæssigt i flest negative historier Videnskaben og Embedsværket er ofte omtalt Omtalen af muskel-, og skeletsygdomme er præget af en aktørgruppe: Patienterne. Patienthistorier og patientforeningen Gigtforeningen står for 44,6 procent af al omtale af disse sygdomstyper og får dermed sat et markant aftryk på omtalens karakter. Perioden har dog været præget af debat om sygedagpenge, hvilket også kan ses i fordelingen af omtalen, der er ligeligt fordelt mellem den nationale presse og den regionale presse. Aktørerne i mediebilledet Med repræsentation i 44,6 procent af den samlede omtale af muskel- og skeletsygdomme er Patienterne som den mest repræsenterede aktørgruppe omtalt mere end dobbelt så ofte som den anden mest repræsenterede, nemlig Behandlerne med 16,4 procent. Mindst omtalte aktørgrupper er henholdsvis Embedsværket med repræsentation i 1,3 af den samlede omtale og Producenterne, som slet ikke er til stede i den samlede omtale. Patienterne 44,6 Videnskaben 6,7 Producenterne 0,0 Embedsværket 1,3 Politikerne Behandlerne 15,8 16,4 Regionerne 10,1 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Figur 6.1. Fordelingen af omtalen af muskel- og skeletsygdomme på aktørgrupper

25 Hovedtemaerne i omtalen Tonen i mediebilledet Bortset fra Politikerne har alle aktørgrupper en overvægt af positive historier, hvilket også gør sig gældende for den samlede omtale. Politikernes andel af negativt vægtede artikler udgør 59,6 procent. Mest positiv er tonen for omtaler, som vedrører Videnskaben og Embedsværket (henholdsvis 80 og 75 procent af omtalen). Patienterne er altså den aktørgruppe, som oftest er repræsenteret i omtale af muskel- og skeletsygdomme, og samtidig er det en af de grupper, som optræder i et forholdsmæssigt stort antal negativt vægtede artikler. For både de positive og negative historiers vedkommende, er der oftest tale om artikler, der omhandler symptomer og behandlingsformer samt artikler med samfundsmæssig vinkling, såsom debat om sygedagpengeregler og erstatningsvilkår. Patienter 61,7 38,3 Videnskaben 80,0 20,0 Producenterne Embedsværket 75,0 25,0 Politikerne 40,4 59,6 Behandlerne 71,4 28,6 Regionerne 70,0 30,0 Samlet 61,1 38,9 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 6.2. Tendens i omtale fordelt på aktørgrupper

26 De negativt vægtede historier relaterer sig især til forskning og behandling: Altinget.dk3.januar2013 Politiken12.januar2013 Altinget.dk7.februar2013 BT3.februar2013 Hovedparten af de artikler, som Politikerne omtales i, er negativt vægtede. Det drejer sig især om debat af politiske initiativer, ikke mindst reform af sygedagpengeordningen. Politikerne er derimod stort set aldrig på banen i forbindelse med historier relateret til forskning. Altinget.dk26.februar2013 JydskeVestkysten13.februar2013 Information8.februar2013 Medier Der ses en ligelig kvantitativ fordeling af stof om muskel- og skeletsygdomme bragt i den nationale presse og den regionale presse. Kun to procent af den samlede omtale er bragt i de udvalgte fagblade og magasiner.

27 Regionalpresse 50% Fagbladeog magasiner 2% NaDonalpresse 48% Figur 6.3. Fordeling af omtalen på medietype Historier om alternativ behandling, smertelindring og lignende ses overvejende i den regionale presse, mens samfundsrelaterede historier om for eksempel erstatningsvilkår og sygedagpenge overvejende bringes i den nationale presse.

28 Overfølsomhed 7,31 procent af omtalen om folkesygdomme handler om overfølsomshedssygdomme Behandlerne er stærkt repræsenteret Patienterne omtales hyppigt og ofte i negativt vægtede artikler Producenterne og Videnskaben omtales forholdsmæssigt positivt Overfølsomhed, allergi og astma fylder 7,31 procent af omtalen af folkesygdommene. Omtalen er præget af enkeltsager samt tips til patienterne. I perioden har der desuden været en debat om astma og nyfødte, hvor Videnskaben har fået en del omtale. Patienterne er ofte omtalt i negativt vægtede artikler, da der er tale om historier om mangelfuld behandling eller anden form for problematikker i forbindelse med den enkelte patients sag. Aktørerne i mediebilledet Behandlerne er den eneste aktørgruppe, som er repræsenteret i mere end 25 procent af den samlede omtale. Det er Producenterne og Politikerne, som med henholdsvis 5,5 og 10 procent optræder mindst hyppigt i den samlede omtale af overfølsomhedssygdomme. Hyppigst repræsenteret er Behandlerne og Patienterne (i henholdsvis 27 og 19,5 procent af artiklerne). Patienterne Videnskaben 17,0 19,5 Producenterne 5,5 Embedsværket Politikerne 10,0 12,5 Behandlerne 27,0 Regionerne 17,0 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Figur 7.1. Fordelingen af omtalen på aktørgrupper

29 Hovedtemaerne i omtalen Tonen i mediebilledet Som de eneste aktørgrupper har Patienterne og Politikerne en overvægt af negativt vægtede historier (henholdsvis 59 og 55 procent af omtalen). Mest positiv er tonen for omtaler, som vedrører Producenterne og Videnskaben. Mere end tre ud af fire omtaler, hvor Producenterne optræder som aktør, er positivt vægtet. Behandlerne er altså hyppigst repræsenteret i forbindelse med omtale af overfølsomhedssygdomme, og der er tale om såvel positivt og negativt vægtede historier (henholdsvis 60 og 40 procent). Patienterne 41,0 59,0 Videnskaben 76,5 23,5 Producenterne 18,2 Embedsværket 68,0 32,0 Politikerne 45,0 Behandlerne 59,3 40,7 Regionerne 54,2 45,8 Samlet 68,5 31,5 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 7.2. Tendens i omtale fordelt på aktørgrupper

30 Politiken23.januar2013 DagensMedicin12.april2013 DagensMedicin12.april2013 Patienterne optræder i forholdsmæssigt mange negativt vægtede artikler, som ofte relaterer sig til mangelfuld behandling eller forebyggelse. Sjællandske18.februar2013 Politiken14.marts2013 Politiken16.april2013 Også Politikerne omtales i forholdsmæssigt mange negativt vægtede artikler. De er især på banen i historier, der omhandler sygehusvæsenet, mens de er stort set ikketilstedeværende i sager omkring forskning. Producenterne og Videnskaben er de aktørgrupper, som har størst andel af omtale i positivt vægtede artikler. For Videnskabens vedkommende er der især tale om beskrivelser af forskningsprojekter og donationer. FynsAmtsAvis12.februar2013

31 Medier Den overvejende del af omtalen af overfølsomhedssygdomme bringes i den nationale presse (53 procent), mens den regionale presse står for 39 procent af den samlede omtale. Der ses en tendens til, at historier omhandlende sygehuse og behandling overvejende bringes i den nationale presse, mens historier om lokale sundhedsinitiativer oftest bringes i den regionale presse. Regionalpresse 39% Fagbladeog magasiner 8% Na$onalpresse 53% Figur 7.3. Fordeling af omtalen på medietype

32 Sindslidelser 14,8 procent af omtalen om folkesygdomme handler om sindslidelser Videnskaben er stærkest repræsenteret Stor andel af negativt vægtede artikler for alle aktørgrupper Tv-udsendelser giver afledte debatter om medicin og behandling Sindslidelser er under et omtalt i 14,8 procent af omtalerne af folkesygdommene. Depression og stress er de mest omtalte sygdomstyper under sindslidelser, hvilket også ses i temafordelingen, hvor omtaler af arbejdsmiljø fylder godt op. Videnskaben er stærkest repræsenteret, men ellers er alle aktører på nær Producenterne nogenlunde ligeligt repræsenteret. Aktørerne i mediebilledet Ingen aktørgrupper er repræsenteret i godt 12 procent af artiklerne. Det er Producenterne, som med under en procent optræder mindst hyppigt i den samlede omtale af sindslidelser. Hyppigst repræsenteret er Videnskaben og Embedsværket (i henholdsvis 12,6 og 10,1 procent af artiklerne). Patienterne 4,7 Videnskaben 12,6 Producenterne 0,2 Embedsværket Politikerne Behandlerne Regionerne 10,1 6,4 9,2 9,4 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Figur 8.1. Fordelingen af omtalen på aktørgrupper

33 Hovedtemaerne i omtalen af knogleskørhed Tonen i mediebilledet For flere af aktørgruppernes vedkommende er der tale om en overvægt af negativt vægtede artikler, nemlig Producenterne, Patienterne og Politikerne. Den samlede omtale af sindslidelser er domineret af positivt vægtede artikler. Mest positiv er tonen for omtaler, som vedrører Embedsværket. Så Videnskaben er altså mest synlig i mediebilledet, og der er tale om en omtrent ligelig fordeling af positivt og negativt vægtede artikler. Fokus er især på stress hvad er stress, og hvad forårsager stress? Der er desuden fokus på behandling af psykiske lidelser såsom depression. Endelig giver tvudsendelser om medicin og behandlingsmetoder anledning til en del debat på området. Patienterne 15,8 84,2 Videnskaben 51,0 49,0 Producenterne 100,0 Embedsværket 68,3 31,7 Politikerne 30,8 69,2 Behandlerne 54,1 45,9 Regionerne 52,6 47,4 Samlet 77,9 22,1 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 8.2. Tendens i omtale fordelt på aktørgrupper

34 JydskeVestkysten28.marts2013 FyensStiftstidende29.januar2013 JyllandsJPosten10.marts2013 Omtalen af sindslidelser generelt er præget af en forholdsmæssig stor andel af negativt vægtede artikler, som altså inkluderer især Producenterne, Patienterne og Politikerne. Altinget9.januar2013 DagensMedicin18.januar2013 KristeligtDagblad18.april2013 Politiken2.februar2013 Medier Omtalen af sindslidelser er omtrent ligeligt fordelt mellem den nationale og den regionale presse. Regionalpresse 50% Fagbladeog magasiner 2% Na$onalpresse 48% Figur 8.3. Fordeling af omtalen på medietype

35 I den regionale presser er der oftere end i den nationale presse fokus på lokale sundhedsinitiativer, ligesom der også bringes en række artikler med fokus på den mentale tilstand hos folk i et geografisk område eller på en given institution eller virksomhed.

36 Metode Datagrundlag Print- og webudgaver af danske landdækkende og regionale medier samt udvalgte fagblade og magasiner i perioden 1. januar april Følgende medier og tilhørende webmedier er inkluderet i datagrundlaget: Altinget.dk Berlingske Tidende BT Børsen Dagens Medicin Ekstra Bladet Frederiksborg Amts Avis Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis Information Jydske Vestkysten Jyllands-Posten Kristeligt Dagblad MetroXpress Nordjyske Stiftstidende Politiken Sjællandske Weekendavisen Århus Stiftstidende Analyseområde Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i de otte definerede folkesygdomme, og heraf er udledt følgende otte analyseområder: Diabetes type-2 Hjertekar-sygdomme Knogleskørhed KOL Kræft Muskel- og skeletsygdomme Overfølsomhedssygdomme Sindslidelser Aktører I arbejdet med disse analyseområder har vi fokuseret på i alt syv forskellige aktørgrupper, som på hver deres måde spiller en aktiv rolle i sundhedsbranchen. Hver artikel er analyseret med øje for hvilke aktører, der er på banen i omtalen. Det er ikke atypisk, at artikler rummer mere end en aktør.

37 Regionerne: Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Midtjylland samt politikere nævnt i forbindelse med regionsarbejdet Behandlerne: Alle landets sygehuse og hospitaler, klinikker og lignende samt såvel praktiserende som offentligt ansatte læger Politikerne: Navngivne personer, der er tilknyttet en lovgivende instans Embedsværket: Ministerier, styrelser og embedsapparatet Producenterne: Organisationer med relation til lægemidler og lægemiddelvirksomheder. Medicinalvirksomheder Videnskaben: Forskere og forskningsinstitutioner, såvel private som offentlige Patienterne: Foreninger eller enkeltpersoner som repræsentant for en patientgruppe Vægt og synsvinkel Alle artikler er vægtet som en enten negativ, neutral eller positiv omtale med udgangspunkt i den generelle tone i historien. At en aktør optræder i en negativt vægtet artikel, betyder dermed ikke nødvendigvis, at aktøren spiller en negativ rolle i historien. Vægt for hver enkelt aktør skal altså ikke ses som en vægt af aktørens rolle, men som et billede på, hvilken type historier aktøren optræder i. I analysen behandles neutralt og positivt vægtede artikler under et som positiv omtale. Afgrænsning Følgende omtaler er ikke inkluderet i datagrundlaget: Børsmeddelelser Ikke-redaktionelt stof Navnestof (dog undtaget meddelelser om forskningslegater og lignende) Historier om enkeltpersoner, hvor den pågældende sygdom ikke er en bærende faktor

38 Om Retriever Retriever er Nordens førende leverandør af medieovervågning, værktøjer til redaktionel research, medieanalyse og virksomhedsinformation. Vi giver dig hurtig og nem adgang til alt relevant indhold fra aviser, magasiner, radio, tv, web og sociale medier. Retriever ejes af Tidningarnas Telegrambyrå (TT) og Norsk Telegrambyrå (NTB) og har Bonnier og Schibsted i ejerkredsen. Retriever Danmark har i over tre år leveret medieovervågning til store danske offentlige og private virksomheder og organisationer. De første tre år under navnet NewsWatch, men fra juli 2012 blev NewsWatch en del af nordens største medieovervågning og er dermed som eneste aktør fuldt dækkende i Danmark, Norge og Sverige med kontorer i København, Oslo, Stockholm, Göteborg og Singapore. Kontakt Retriever Danmark A/S Store Kongensgade København K Tlf: infodanmark@retriever.dk

39 Retriever har udarbejdet medieanalysen Sundhed i medierne for Dansk Kommunikationsforening. Rapporten er udarbejdet i forbindelse med kommunikationskonferencen Sundheds Agenda 2013, som Dansk Kommunikationsforening står bag i samarbejde med Danske Regioner og Lif. Artikler om sundhedskommunikation, film og højdepunkter fra konferencen på