Gribskov Kommune giver hermed landzonetilladelse til at etablere en sø på ca. 550 m 2 på matrikel 9 m Holløse By, Vejby, Askemosevejen 30.

Transkript

1 Kim Wollf Fyrrebakken Vejby Sag: 2017/ Id: Afdelingsnavn Natur og Vand Postadresse Postboks 10, 3200 Helsinge 10. august 2017 Personlig henvendelse Rådhusvej Helsinge tlf: TMS@Gribskov.dk Landzonetilladelse til etablering af sø til flodkrebs Åbnings- og telefontid Man-ons Torsdag Fredag Ejendommen 9 k Ørby By, Vejby, Askemosevejen 30 Gribskov Kommune giver hermed landzonetilladelse til at etablere en sø på ca. 550 m 2 på matrikel 9 m Holløse By, Vejby, Askemosevejen 30. Landzonetilladelsen er givet i henhold til planlovens 35, stk. 1. Landzonetilladelsen gives på disse vilkår : 1. Søen udgraves således, at dens maksimale vanddybde bliver 3 m. 2. Søens nordside anlægges med flad bred med hældning på højest 1:5, gerne fladere. Søens sydsiden må graves stejlere med hældning på 1:2 eller 1:3, jvf. vedlagte vejledning til gravning af krebsesø, se bilag Søen tilpasses landskabsformerne og bør så vidt muligt anlægges med et varieret forløb. Søen anlægges uden øer. Jorden der bliver i overskud efter udgravning af søen skal planeres, spredes ud og lægges i en tykkelse på maks. 30 cm på de tilstødende markarealer, således at der ikke fremkommer bunker, volde eller lignende. Der må ikke laves forbindelse fra søen til vandløb, heller ikke via dræn. Der må ikke udsættes fisk eller ænder. Der må endvidere ikke opstilles andehuse, fasangårde eller nogen form for hegn, bortset fra kreaturhegn. Der må ikke udlægges foder i eller ved søen eller i området. Søen kan kalkes, så ph optimeres for flodkrebs. Der må ikke foretages sprøjtning eller gødskning indenfor en afstand af 10 meter fra søen. Eventuel beplantning ved søen begrænses til søens nordside. Beplantningen skal sammensættes af danske, egnstypiske træer og buske. Projektet må ikke medføre afvandingsmæssige problemer på tilgrænsende arealer. Iltningsanlæg (luftpumpe og diffusor) kan etableres, hvis det bliver nødvendigt, men skal fjernes når/hvis krebseholdet i søen ophører. Side 1

2 Tinglysning af vilkår Vilkårene 6-12 skal tinglyses på ejendommen i henhold til planlovens 55. Det er ejer eller dennes rådgiver, der foretager tinglysningen, og sikrer, at kommunen får dokumentation herfor. Kommunen skal modtage denne dokumentation hurtigst muligt efter landzonetilladelsen er udnyttet. Tinglyses de nævnte vilkår ikke, anses tilladelsen for ugyldig. Øvrige krav ved udnyttelse af tilladelsen fremgår af Del 3 Bemærkninger til vilkår Vilkårene er stillet for at sikre, at søen kan tage sig godt ud i landskabet og blive et godt levested for flodkrebs. Udformning af søen Søen graves 3 meter dyb, da vandmiljø, iltforhold og leveforhold for krebs er bedst i dybe søer. Nordsiden af søen udformes som en flad bred, der gør at solen kan varme vandkanten op. Det er godt for krebseyngel og småkrebs, der gerne opholder sig på lavt vand, og vokser hurtigere, jo varmere vandet er. Sydsiden af søen kan graves stejlere så det bliver hurtigt dybt. Dette er søens skyggeside, hvor de større krebs gerne tager bolig. Undgå dræn og næringsrigt vand Næringsrige søer er kendetegnet ved perioder med dårlige iltforhold, på grund af kraftig plantevækst og forrådnelse af planterester og mudder. Under sådanne forhold kan krebs ikke leve, da krebs kræver meget ilt i vandet, hvor den lever, helst over 5 milligram ilt pr. liter. Derfor er det vigtigt at undgå tilførsel af næringsrigt vand til den kommende sø. Det er bedst hvis søen alene får vand fra grundvandet, der kommer op gennem søbunden. Derfor skal det undgås at lede drænvand til via drænrør eller grøfter. Drænvand er næringsrigt og vil let kunne føre til algedannelse. Det er ligeledes afgørende for søens fremtidige tilstand, at der ikke fodres eller udsættes ænder. Fodring lokker ænder til. Deres næringsrige ekskrementer vil sammen med foder, der ikke bliver spist, medføre en hurtig overgødskning. Dette resulterer i, at vandkvaliteten kraftigt forringes. Der sker en opblomstring af alger og andemad og søen gror hurtigere til igen. Beplantning omkring søen Træer og buske nær søen kan med fordel placeres således, at den fremherskende vind fra sydvest får frit spil over søen med mulighed for at omrøre vandet. Dette sikres ved kun at have træer på nordsiden, eller ved helt at friholde en bræmme på 20 meter omkring vandet for træer. Man være opmærksom på at arter som el, ask og pil kan vokse ud over vandspejlet og dels overskygge det og dels tabe grene og store mængder næringsrige blade om efteråret. Den eventuelle beplantning skal som tommelfingerregel etableres i en afstand af to gange beplantningens maksimale højde. Arter som birk og pil har ikke så stor bladproduktion, og belaster ikke vandmiljøet synderligt. Stedsegrønne buske som laurbærkirsebær, rododendron eller nåletræer som lærk, gran, fyr har lille eller ingen bladfald, og kan derfor stå tæt på en mindre sø uden at give problemer med næringstilførsel via visne blade. Begrundelse for afgørelsen Kommunen vurderer, at etablering af søen vil passe landskabeligt fint ind på ejendommen, idet den etableres, hvor der allerede er et vådere område på marken. Endvidere er søer ikke fremmedartede på egnen. Søen vil, med de stillede vilkår, give de bedst mulige forhold for flodkrebs. Etableringen af søen vurderes ikke at føre til visuelle eller fysiske gener i forhold til det omgivende landskab eller naboer. Side 2

3 Lovgrundlag 1. Planloven (Lovbekendtgørelse nr af 23. november 2015 med senere ændringer). 2. Kommuneplan for Gribskov Kommune 3. Habitatbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter) Eventuelle spørgsmål til afgørelsen Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte sagsbehandler Pi Sylvester Harild på telefon eller på Bilag til landzonetilladelsen 1. Situationsplan 2. Vejledning om etablering af sø til flodkrebs Orientering om landzonetilladelsen sendes til : Danmarks Naturfredningsforening - Lokalafdeling Danmarks Naturfredningsforening - Hovedafdeling Museum Nordsjælland - Gilleleje Friluftsrådet Kreds Nordsjælland Naturstyrelsen Nordsjælland Dansk Ornitologisk Forening Dansk Botanisk Forening Sportsfiskerforbundet For redegørelse i sagen, se Del 2, redegørelse. For udnyttelsesmulighed og klagevejledning, se Del 3, udnyttelse og klage. Venlig hilsen Pi Sylvester Harild Landzonesagsbehandler Side 3

4 Del 2: Redegørelse for sagen Redegørelse for ansøgningen Ejer af Askemosevejen 30 har ansøgt om landzonetilladelse til at etablere en sø på et vådbundsareal. Søen ønskes placeret på et vådbundsareal, med ca. 50 meter til nærmeste naboskel. Situationsplan der viser placeringen er vedlagt, se bilag 1. Ejer oplyser at han ønsker at etablere søen for at udsætte flodkrebs. Udformningen af søen er derfor tilpasset flodkrebsens levevilkår. Vejledning omkring udformning af søer til krebs fra Danmarks Krebseavlerforening er vedhæftet, se bilag 2. Oplysninger om ejendommen Ejendommen består af 6 matrikler, der samlet udgør et grundareal på m². På hovedmatriklen 9 k Ørby By, er registreret et stuehus på 112 m² samt 4 driftsbygninger på samlet på 433 m². Matrikel 9 m Holløse By grænser op mod Ørby Landsby, beliggende syd for Vejby. Området er udpeget som bevaringsværdigt landskab i Kommuneplanen Besigtigelse af området Området blev besigtiget den 20. juni 2017 med henblik på en landskabsvurdering samt naturtjek efter naturbeskyttelsesloven. Arealet for søen samt det omkringliggende areal blev vurderet til ikke at være beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, idet mosearealet var mindre end 2500 m 2. Internationale naturbeskyttelseområder - Natura 2000 Askemosevejen 30 ligger ikke i eller nær et Natura 2000-område. Nærmeste Natura 2000-område er nr. 135: Tisvilde Hegn og Melby Overdrev. Det ligger ca. 2 km væk fra søen. Gribskov Kommune vurderer på grund af afstanden og det relativt beskedne ansøgte indgreb, at denne landzonetilladelse ikke vil medføre forringelse eller forstyrrelse af den særligt beskyttede natur eller de udpegede arter i det internationale naturbeskyttelsesområde. Strengt beskyttede arter Gribskov Kommune skønner, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Vi har ikke detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området, men der blev ved besigtigelsen ikke konstateret nogle strengt beskyttede arter på arealet. Naboorientering Vi har skønnet, at ansøgningen har en sådan karakter, at den ikke kræver naboorientering jævnfør planlovens 35, stk 5. Side 4

5 Del 3: Udnyttelse og klage Andre nødvendige tilladelser Udsætning af flodkrebs i nyetableret sø kræver ikke yderligere tilladelse jf. lov om ferskvandsfiskeri, bekendtgørelse nr. 334 af 26. maj Udnyttelse af tilladelsen Du må først udnytte tilladelsen, når klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget, har klagen den virkning, at tilladelsen kun må udnyttes, hvis Planklagenævnet bestemmer det. Kommunen vil orientere dig, hvis der bliver klaget over tilladelsen. Fund af fortidsminder Du skal være opmærksom på, at Museum Nordsjælland - Gilleleje skal kontaktes, hvis der er risiko for at støde på fortidsminder under eventuelt gravearbejde. Du kan kontakte museet på post@museumns.dk. Tinglyste deklarationer Det er dit ansvar at overholde tinglyste deklarationer om de bebyggelsesregulerende forhold på ejendommen. Hvis der er bestemmelser heri, som kan have betydning for byggeriet, skal du sende os en kopi af deklarationen, før vi kan give byggetilladelse. Du kan sende forespørgsler og bestille attester digitalt via hjemmesiden Forældelse, jf. planlovens 56 Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter, at den er meddelt. Klagevejledning, jf. planlovens 59, 60 og 62 Klageberettigede Du kan klage over afgørelsen. Afgørelsen kan også påklages af miljøministeren og i øvrigt af enhver med retlig interesse i sagens udfald. Forhold, der kan påklages Afgørelsen kan påklages til fuld efterprøvelse af både rets- og skønsspørgsmål. Klagemyndighed Klagemyndighed er Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du som privatperson betale et gebyr på kr. 900, mens organisationer og virksomheder skal betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Gebyr Det er en betingelse for Planklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler ovennævnte gebyr. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage. Side 5

6 Gebyret tilbagebetales, hvis 1) du får helt eller delvis medhold i din klage, 2) den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, eller 3) klagen afvises (som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af nævnets kompetence). Yderligere vejledning om gebyrordningen kan findes på Planklagenævnets hjemmeside Klagefrist Klagen skal være indgivet skriftligt i Klageportalen inden 4 uger efter offentliggørelse. Offentliggørelsen sker på Gribskov Kommunes hjemmeside den Eventuel domstolsprøvelse Hvis sagen ønskes indbragt til afgørelse for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder, fra afgørelsen er offentliggjort. Side 6

7 Askemosevejen 30, z Fyrrebakken20 9y 29a 9bb 9m Fyrrebakken26 9as 9a Meters

8 håndbog for krebseavlere'. Bogen sælges ikke længere, men kan lånes på biblioteket. Jeg anbefaler varmt denne bog. Der er kommet ny viden siden Jørn Andersen skrev sin bog. Derfor følger her en up-to-date opskrift på at grave en sø til krebs. 1. Undgå næringsrigt vand Iltforholdene i enhver sø afhænger først og fremmest af søens pulje af næringsstoffer, især fosfor. Næringsrige søer er kendetegnet ved perioder med dårlige iltforhold, på grund af kraftig plantevækst og forrådnelse af planterester og mudder. Under sådanne forhold kan krebs ikke leve. Sådan graver du en sø til krebs Planlæg før du graver, er det vigtigste råd til en god krebsesø. Krebs kræver rent vand med gode iltforhold. Om det kan opfyldes i en ny sø, finder man bedst ud af ved at undersøge og planlægge, før gravemaskinen går i gang. Benjamin Nielsen Hvordan man graver en sø til padder er beskrevet i pjecer og foldere fra Naturstyrelsen og mange af landets kommuner. Gravning af en sø til krebs er udførlig beskrevet af Jørn F. Andersen i bogen 'Flodkrebsen - 20 Derfor er det vigtigt at undgå tilførsel af næring til den kommende sø. Lad være med at planlægge, at søens vandtilførsel skal komme fra spildevand, drænvand eller ved gennemstrømning af vand fra en grøft eller et vandløb. Selv tagvand fra huset er næringrigt på grund af jord og fuglegødning fra taget, og er derfor betænkeligt som vandforsyning til en krebsesø. Bedst er det, hvis søen alene får vand fra grundvandet, der kommer op gennem søbunden. Skal vandforsyningen komme fra et vandløb, er det bedst at forbinde søen til vandløbet gennem et rør eller en grøft, således at søen bliver en slags blindtarm til vandløbet. På den måde sikres et vandspejl i samme højde som vandet i vandløbet, men uden at der bliver tale om egentlig gennemstrøming med den næringsberigelse, det fører til. Denne løsning er imidlertid betænkelig af to grunde. For det første fordi kommunen næppe vil give tilladelse til en sø med forbindelse til et vandløb. For det andet fordi en sådan forbindelse giver mulighed for at fisk kan vandre ind i søen og krebs ud af den. Begge dele til skade for søens bestand af krebs. Flodkrebsen nr. 3, november

9 En fosforanalyse kan vise, om der er for megen næring i vandet. Vandprøven tilsættes en fremkalder, som farves blå af fosfor. Der skal være under 0,1 mg fosfor/liter, svarende til at den blå farve kun svagt kan anes. Trådalger i en nygravet sø, som får vand fra et vandløb. Der er for megen næring og for mange alger, til at søen egner sig til krebs. Et prøvehul giver mulighed for at lodde vandoverfladen i en kommende sø, og at kontrollere vandkvaliteten. 2. Er der vand til en sø? Du kan undersøge, om der er vand nok til en sø ved at grave et prøvehul. Grav til et par meters dybde. Grundvandet stiger op i hullet. Vandoverfladen i en kommende sø vil med al sandsynlighed blive den samme som i prøvehullet. Grundvandspejlet ændrer sig med årstiden. Det er lavest sensommer og højest om foråret. Når du på den måde har loddet vandspejlet, kan du planlægge, hvor dybt der skal graves, og hvor meget jord, der skal flyttes for at få mindst 2 meters vanddybde i søen. Der er eksempler på, at folk har gravet en sø uden først at undersøge grundvandstanden, med det resultat, at søen bliver for lavvandet, eller tørrer helt ud på den tørreste årstid. Til padder er det udmærket med en sø, der tørrer ud af og til. Men det dúr ikke til krebs. 23

10 iltholdigt vand til bunden, således at krebs kan opholde sig her. I en sø med ringe vandbevægelse opstår tit stillestående vand ved bunden. Det giver dårlige iltforhold, ophobning af organisk sediment (sort mudder) og frigør næring i form af fosfat og ammoniak til vandet, så søen bliver mere næringsrig. Dette kaldes intern næringsbelastning, og gør søen mere næringrig, end den ellers ville være ud fra, hvad den modtager af næring fra grundvand og omgivelser. En god krebsesø skal have form som en dyb tallerken, gerne med stejle sider og med åbne omgivelser, så blæsten kan røre vandet rundt. 3. Grav søen som en dyb tallerken Grav søen som en dyb tallerken uden bugter og vige og uden øer eller undersøiske volde tll at hindre vandbevægelse. Formen kan være firkantet, rund, oval, dråbeformet eller lignende, men undgå at udforme den som en kanal eller et 8-tal eller tidligere tiders vanillekrans sø med ø i midten. Grav også søen så dyb som muligt, helst minimum 2 meter. Jo dybere sø, des bedre vandmiljø, iltforhold og leveforhold for krebs. Søen skal have en form, der giver vinden god mulighed for at omrøre vandet. Jo bedre omrøring, des større selvrensende evne (biofilter-effekt). Mikroorganismer og planter renser vandet for opløst næring og sikrer, at planterester, blade og organisk sediment bliver nedbrudt. Det er også i kraft af vandbevægelse, der kommer 24 Skal søen anlægges i en have eller et sted, hvor huse og træer giver læ for vinden, kan den nødvendige vandbevægelse i søen sikres ved at installere et iltningsanlæg i form af luftpumpe ved bredden og en diffusor (bobleanordning) midt i søen. Et iltanlæg kan også sikre leveforholdene for krebs i tilfælde af, at søen er for næringsrig, til at krebsene kan klare sig uden iltning. Nordsiden af søen må gerne være med flad bred, hældning 1:4 eller 1:5. Dette er den solbeskinnede ende af søen. En flad bredzone giver mulighed for, at solen kan varme vandkanten op. Det er godt for krebseyngel og småkrebs, der gerne opholder sig på lavt vand, og vokser hurtigere, jo varmere vandet er. En flad og solbeskinnet bred er også godt for frøer og salamandere, så søen kan blive både en god krebsesø og en god paddesø. Sydsiden af søen kan med fordel graves stejlere, hældning 1:2 eller 1:3, så det bliver hurtigt dybt. Dette er søens skyggeside, hvor de større krebs gerne tager bolig. Midt på den skrå bred kan eventuelt graves et trappetrin på en halv meters højde, hvis ellers jorden er fast nok til at holde formen. Trappetrinet giver krebsene bedre mulighed for at grave huller i brinken. 25

11 Her sikres iltforholdene for krebs med en luftpumpe og diffusor midt i søen. Flade bredder ved en put-and-take sø gør det nemt for lystfiskerne at færdes og svinge fiskestangen. Bemærk at den opgravede jord er lagt som en vold i baggrunden, beplantet med pil og blå lupin. 4. Flade bredder gør det nemt at færdes Ved tilladelse til en ny sø stiller kommunen som krav, at den opgravede jord skal planeres ud til et lag på ikke over en halv meter. En god mulighed for at komme af med jorden ville ganske vist være at lægge noget af den som en bakke i nærheden af søen. Bakken kunne være halvmåneformet, beplantes på siden ned mod søen, og anvendes som kælkebakke for børn og voksne på siden bort fra søen. Det er forekommet, at en kommune har givet tilladelse til sådan en løsning, men normalt gør den det ikke

12 Flade bredder omkring vandet er en stor fordel ved en krebsesø. Det vil du sætte pris på, den dag du selv skal til at gå ved søen og lægge krebseruser. Det vil også være til stor nytte i forhold til pleje af søens omgivelser. Ikke mindst at det bliver muligt at køre med plænetraktor og slå græs, så bredden ikke gror til i ufremkommeligt vildnis. Forhåbentlig ligger grundvandspejlet tæt på overfladen, så der kan etableres flad bred omkring vandet, uden at du behøver flytte alt for mange kubikmeter jord. Husk at aftale med entreprenøren, at gravemaskinen skal jævne bredden omkring søen, så der umiddelbart kan sås græs, og bagefter køres med plænetraktor. Det er sket, at entreprenøren har sagt farvel og tak for tobak uden at udføre dette afsluttende arbejde. Med det resultat, at terrænet omkring søen var et ufremkommeligt landskab af huller, volde, sten og efterladte træstubbe. 5. Skjul til krebs En gammel tommelfingerregel siger, at mængden af skjul afgør, hvor mange krebs der kan være i en sø. Derfor anbefaler man også, at der lægges bunker af marksten langs bredderne og et stykke ud i vandet. Krebsene kan så bruge hullerne mellem stenene som skjul. Tidligere anbefalede man yderligere at etablere en vold af marksten midt igennem søen, for på den måde at få endnu flere skjul til krebsene. Dette vil jeg stærkt fraråde. En sådan vold vil hindre den fri vandbevægelse i søen. Ofte med det resultat, at der opstår lommer med stillestående vand, og dårlige iltforhold. Skaden for søens krebsebestand kan meget vel blive større end den gavn, de ekstra skjul byder krebsene. Efter min opfattelse er det bedst at holde bunkerne af marksten inde langs bredderne. 28 Krebs kan i øvrigt sagtens grave deres egne skjul, hvis der er passende brinker til det. Derfor rådet om at grave et trappetrin på nogle af søens bredder. Krebs kan også finde skjul ved at gemme sig under måtter af kransnålalger eller kildemos, hvis disse planter findes i søen. 6. Træer omkring søen Træer og buske nær søen kan med fordel placeres således, at den fremherskende vind fra sydvest får frit spil over søen med mulighed for at omrøre vandet. Dette sikres ved kun at have træer på sydsiden og nordsiden. Eller ved helt at friholde en bræmme på 20 meter omkring vandet for træer. Store træer nær søen kan give ret så mange blade om efteråret, op til centimeter blade på bunden af søen. Det giver ekstra iltforbrug, når bladene nedbrydes og rådner. Træer som bøg, eg, ahorn og ask giver mange og tunge blade, som kan belaste vandmiljøet i en mindre sø. Birk og pil har ikke så stor bladproduktion, og belaster ikke vandmiljøet synderligt. Stedsegrønne buske som laurbærkirsebær, rododendron eller nåletræer som lærk, gran, fyr har lille eller ingen bladfald, og kan derfor stå tæt på en mindre sø uden at give problemer, bortset fra at de kan give læ for vinden. 29

13 7. Planter til en krebsesø Kransnålalger er bedste vandplante i en krebsesø. Kransnål virker som plantefilter til at rense vandet, og er formentlig den bedste føde til krebs, som spiser det som køer spiser græs. Størst tilvækst hos krebs finder man i søer med kransnålalger. Her kan krebs vokse til 100 gram størrelse på blot tre år, hvor de andre steder skal brug fire år eller mere til at nå spisestørrelse på gram. Kransnålalger kendes på, at de ligner padderokker eller juletræer, med grenkranse op ad en stængel. De har en karakteristisk lugt af mudder eller moskus, som afgives, når man gnider dem mellem fingrene. Kransnål er en kræsen plante, som kun vil vokse i rent og kalkholdigt vand. I søer gravet på kalkholdig lerbund kommer de ofte af sig selv. Hvis ikke kan man pode med nogle totter Kildemos er et godt plantefilter til at rense vandet, og giver samtidig skjul og føde til små og store krebs. kransnål fra en anden sø. Smid totter af kransnål ud i søen. De synker selv til bunds. Hvis planten finder sig til rette i vandet, vokser hver tot ud til en pude af kransnål. Planten formerer sig ved sporer, som den producerer i millionvis. Inden for et år bliver søen koloniseret med små kransnålplanter, som efterhånden kan dække bunden som en sammenhængende pude. Veludviklet bevoksning af kransnålalger på bunden af en put-and-take sø. Foto: Jørgen Mose. Kildemos er en anden god plante til krebsesøer. Den vokser på trærødder eller sten ved bredden, eller som løstliggende puder på bunden, så dybt lyset når ned. Er der meget kildemos i en sø, kan mospuderne ligesom kransnål udgøre et plantefilter og biofilter, der renser vandet. Som føde for krebs er den ikke så god som kransnål. Egentlig har jeg ikke set krebs spise af den. Til gengæld er de mange smådyr i mosset fortrinlig føde for mindre krebs. Og mospuderne giver skjul til små og store krebs. 31

14 Kildemos kendes på, at det ligner et kraftigt mos med små blade i tre rækker op ad stænglen. Det kan vokse i både kalkholdigt og surt vand. Udplantning i en ny sø foregår på samme måde som ved kransnålalger, ved at du tager noget kildemos fra en anden sø, og smider totter af det ud i søen, hvor det synker til bunds, og begynder at vokse. Forudsat det finder sig til rette i søen. Da mosset trives bedst i skygge, er det bedst at smide totterne ud sådanne steder til at starte med. Lad være med at plante andre vandplanter end kransnål og kildemos i den nygravede sø. Her er det bedre at vente, og se, hvad der kommer af sig selv. Fra frø der kommer til fra omegnen. Eller sovende frø, som gravningen bringer frem i lyset. I plantecentre kan du købe vandplanter af typen rankegrøde til udplantning i havedamme og søer. De sælges ofte som gode iltgivere. Dette er de måske også i en havedam, hvor det er nemt at regulere dem, hvis de vokser for kraftigt. Men i en lidt større sø får de nemt den modsatte virkning, fordi de kan vokse ganske voldsomt, og efterhånden fylde søen med tæt og kraftig plantemasse, som bruger ilt og hindrer vandbevægelse i at bringe ny ilt til bunden. Resultatet er dårlige iltforhold til skade for krebs. Har sådan rankegrøde bredt sig i en sø, er det stort set umuligt at komme af med det igen. Det kan blive nødvendigt at slå grøde jævnligt for at sikre ordentlige iltforhold til krebs i en sø med kraftig udviklet rankegrøde. Langs bredden kan du godt plante nogle blomstrende sumpplanter til at live op i landskabet. Som gul eller blå vandiris, brudelys, vandmynte, vandforglemmigej, vandpileurt, pengefredløs, engkabbeleje. Dunhammer ved bredden af en sø hindrer adgang til vandet, og er et dårligt levested for krebs. Dunhammer og tagrør er to bredplanter, det er vigtigt at være fri for. Spirer de frem efter gravningen, er det bedst at luge dem væk med det samme. Får de lov at brede sig, kan de efterhånden danne en tæt og høj rørskov, så man ikke kan færdes ved søbredden. Eller brede sig ud i vandet til 1 meters dybde, så de kan fylde en lavvandet sø helt. Ringe vandbevægelse, iltmangel og mudderdannelse gør rørskoven af dunhammer til et dårligt levested for krebs

15 Kommunen kan give landzonetilladelse til en ny sø, hvis den skal graves på en mark, hvor der ikke er natur eller padder. 8. Søg tilladelse før du graver Du skal have tilladelse fra kommunen til at grave en ny sø. Graver du uden tilladelse, er søen pr. definition ulovlig, og det kan nemt ende med, at du bliver anmodet om at sløjfe søen, og genoprette landskabet. Efterkommer du ikke anmodningen, bliver du politianmeldt. Derfor er sidste trin i forberedelserne til en ny sø, at du - efter at have undersøgt, forberedt og planlagt alle detaljer som beskrevet her i artiklen - til slut sender en ansøgning til kommunen om at få tilladelse til at grave en ny sø. En sådan tilladelse skal sikre, at to lovparagraffer bliver overholdt. Nemlig 3 i naturbeskyttelsesloven og 35 i landzoneloven i naturbeskyttelsesloven har til formål at beskytte og bevare naturen i vandløb, søer, moser, enge, overdrev og heder. Derfor vil kommunen som regel give afslag på ansøgninger om at grave sådanne steder. Denne paragraf kan du lige så godt sørge for er overholdt fra starten ved at lade være med at planlægge, at der skal graves i 3-beskyttet natur. 35 i landzoneloven skal sikre, at det åbne landskab bevares og beskyttes, så der ikke popper grimme bygninger og anlæg op i landskabet. Efter denne lov kan kommunen give tilladelse til en ny sø, hvis den er til gavn for naturen og ikke indvirker negativt på landskabet. For at sikre, at søen er til gavn for naturen - i kommunens øjne ensbetydende med at den er til gavn for padder - stiller kommunen normalt følgende betingelser for den nye sø: Opgravet jord skal jævnes ud. Der må ikke etableres øer i søen. Bredderne skal være flade. Der må ikke være forbindelse til dræn eller vandløb. Der må ikke udsættes ænder, fisk eller krebs. Det er vigtigt, du i ansøgningen skriver, at søen skal anvendes til krebs, og at den derfor skal have stejle bredder, stor vanddybde, og at der skal udsættes krebs. Ellers risikerer du at få en tillladelse med standardvilkår om flade bredder, lavvandet sø der tørrer ud i perioder, og forbud mod at udsætte krebs. Planlægger du at grave i en skov, skal du sende ansøgning til Naturstyrelsen, som derefter undersøger, om de kan give tilladelse til søen i henhold til skovloven, og med de samme betingelser og hensyn, som kommunen stiller i forhold til at grave søer i åbent land. 35

16 selv kravle ud i vandet. Har de opholdt sig i en spand et døgns tid, kan de have luft i gællerne, som ikke slipper ud, hvis man smider dem i vandet. Med det resultat, at de kan blive kvalt. I hvert fald i teorien. Jeg plejer at hælde dem direkte i vandet ved at vende bunden i vejret på spanden eller baljen, og har aldrig oplevet en krebs blive kvalt. Ejheller at de ikke har kunnet finde ud af at fordele sig i søen, hvis de sættes ud et enkelt sted i stedet for at blive fordelt rundt langs bredden. 9. Udsætning af krebs Krebs udsættes i juli-september. De kan købes for kroner stykket for voksne sættekrebs (2-års eller 3-års krebs), eller 5 kroner stykket for yngel (1-års krebs). Krebsene transporteres i en papkasse, spand eller balje med fugtigt græs eller vandplanter i bunden. Men uden vand. De kan sagtens klare sig et døgn eller mere, blot de står i skygge med en sæk eller andet over spanden, så de ikke tørrer ud. Det bedste tidspunkt at slippe krebsene løs på er om aftenen, når det begynder at blive mørkt. I teorien fordi de så har hele natten til at finde gemmesteder, inden det bliver lyst med risiko for at blive opdaget af en sulten gedde eller aborre. Man anbefaler at fordele krebsene i vandkanten nogle steder langs bredden, og lade dem 36 Til at starte en krebsebestand, skal du regne med at udsætte 1 sættekrebs pr. 10 kvadratmeter sø, hvis der er gode leveforhold overalt på bunden, som tilfældet gerne skulle være i en god krebsesø med dybde omkring et par meter. Eller 1 sættekrebs pr. meter bredlængde, hvis det drejer sig om en større sø, hvor krebsene mest lever langs bredderne, fordi der er dårlige iltforhold i de dybere dele af søen. Om du bruger det ene eller det andet beregningsgrundlag er sådan set ligemeget, fordi det giver samme resultat regnet i antal krebs. Udsætter du flere, kan du begynde at fiske lidt til køkkenet allerede et par år efter udsætningen. Ved at fange nogle af de oprindelige sættekrebs, mens du venter på, at krebsene og deres afkom opformerer sig til fuld bestand af krebs. Det tager 4-5 år for en nyklækket krebseunge at vokse sig stor nok til at ende sine dage som spisekrebs. Og det tager 5-6 år, før krebsebestanden er oppe på fuld produktion, hvor du i en god krebsesø hvert år kan høste 1 hankrebs pr. 10 kvadratmeter sø. Udsætter du krebseyngel, skal du regne med fire gange flere yngel, end hvis du bruger sættekrebs. En af grundene til at anbefale flere yngel end sættekrebs er, at flere af de helt små krebs bliver spist af vandtæger, larver af guldsmede og vandkalve eller af fisk. Så det større antal yngel er simpelt hen for at sikre, at der stadig er et 37

17 passende antal tilbage efter 2-3 år, når de skal til at formere sig. Yngel har nemmere ved at vænne sig til at blive flyttet til nyt vand end ældre krebs, som kan være kræsne, og finde på at udvandre i protest, hvis det nye vand ikke passer dem. Dette kan være et argument for at udsætte yngel i stedet for sættekrebs. Efter min erfaring er der kun én grund, til at krebs ikke vil være i vandet. Og det er dårlige iltforhold. Flere gange er jeg mødt frem med krebs til udsætning, og kørt hjem med krebsene igen, fordi iltmåling viste ingen eller næsten ingen ilt i vandet. Ikke så mærkeligt, hvis krebs i sådan en situation søger bort fra vandet. 10. Tilskud Du kan ansøge DTU Aqua om 50 pct. tilskud til udsætning af krebs. Ansøgninger modtages i perioden oktober til april, og behandles i maj. Forudsætning for at få tilskud er, at du har fået tilladelse til en sø til krebs. Du kan højst få tilskud svarende til prisen for udsætning af 15 krebseyngel pr. meter bred. Til en sø på 1000 kvadratmeter svarer det til 1500 yngel til kroner, hvoraf tilskuddet dækker halvdelen. Vil du i stedet udsætte voksne krebs, kan du for de samme penge købe 400 sættekrebs. Mindre kan også gøre det. 400 yngel eller 100 voksne sættekrebs kan også klare opgaven med at etablere krebsebestand i 1000 kvadratmeter sø. NaturErhvervstyrelsen tilbyder for øjeblikket 100 pct. tilskud til etablering af nye søer op til 1000 kvadratmeter, hvor formålet er at fremme bilag IV padder, som stor vandsalamander, spidssnudet frø, springfrø, løvfrø, klokkefrø, løgfrø, grønbroget tudse og strandtudse. Ordningen løber frem til 12. januar Der kan kun gives tilskud til ikke-produktionsfremmende investeringer. Ordningen kan således ikke bruges til søer med krebs, fordi krebs vil blive betragtet som en form for produktion, også selv om det kun er til eget brug. Desuden vurderer myndigheder, at krebs er en trussel for padder, og at en krebsesø derfor ikke kan være levested for bilag IV padder. Jeg nævner ordningen her, fordi den er fremme i landbrugsaviserne, der kommer rundt til husstande på landet. Derfor kunne nogen måske tro, at der her er mulighed for 100 pct. tilskud til at grave en ny krebsesø. Er du nyt medlem af Danmarks Krebseavlerforening, kan du benytte foreningens startpakke ordning, hvor du kan få 10 gratis krebs til at sætte ud. Du skal selv hente krebsene hos den nærmeste krebseavler, du får anvist af foreningen. Hvis krebsene trives godt i den nye sø, kan 10 krebs få 100 unger på et år, som derefter får 1000 unger, når de er voksne og kønsmodne, og så videre. Efter 5-6 år har du en fuld krebsebestand med krebs i alle størrelser. 38 En god krebsesø i en lysning i skoven. Det klare vand viser, at søen ikke har tilløb af næringsrigt vand, og at grundvandet på stedet er næringsfattigt. 39