Arbejdsmarkedspolitisk beretning ved Jan Jensen, næstformand

Transkript

1 Arbejdsmarkedspolitisk beretning ved Jan Jensen, næstformand Det talte ord gælder Kære kongres Der er noget, jeg er pisse hamrende træt af. Og jeg skal komme tilbage til, hvad det er, lige om lidt. Men først vil jeg gerne sige: Det er sidste gang, jeg står her som næstformand - med en beretning til kongressen. Når vi kommer til valgene senere, så genopstiller jeg ikke. Det betyder ikke, at jeg stopper i Dansk El-Forbund. Jeg kommer til at fortsætte som konsulent i nogle år endnu. Men jeg stopper i ledelsen. Det er på rette tid, vi starter på et generationsskifte. Så inden jeg går i gang for alvor med beretningen: Tak for mine tolv år i ledelsen af Dansk El-Forbund. Det har været en fornøjelse. Vi har et godt forbund. Og dét skal vi være stolte af. Nå, så kommer vi til det, jeg er pissehamrende træt af. Jeg er drøn træt af og sur - over den måde, man har skåret i dagpengene på. Og den måde man har behandlet efterlønnen på. Det kan man simpelthen ikke være bekendt. Hvis det fortsætter på den her måde, så kører vi direkte mod afgrunden. S i d e 1 14

2 Med den danske model. Og med flexicurity. Jeg er træt af det, fordi det efterhånden har stået på i så mange år. Nu må det stoppe. For 40 år siden var jeg en glad dreng. Det var da Svend Auken indførte efterlønnen. Nedslidte fik en værdig afgang fra arbejdsmarkedet. Unge fik bedre muligheder for at komme ind. Men siden da har det bevæget sig nedad igen. For 30 år siden var jeg mindre glad, da Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen skar lidt i efterlønnen og omlagde dagpengene fra 7 år til 4 år. For 20 år siden blev jeg godt og grundigt bekymret. Det var da Anders Fogh Rasmussen begyndte at tale om endnu mere udhuling af efterlønnen og dagpengene. Og vi kan jo stadig høre ekkoet efter Anders Fogh. For eksempel når politikere taler om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Og når man for eksempel strammer og ja, ødelægger, dagpengene og efterlønnen. Ja, når folk hellere taler om overlæger, der spiller golf på efterløn. I stedet for at tale om nedslidning af skuldre og knæ. Imens er man helt tavse om de mennesker, der hver morgen tager afsted på arbejdet med smerter. Smerter der er startet i kroppen, allerede inden folk er startet på arbejdet. S i d e 2 14

3 Og for snart 10 år siden blev jeg sgu godt og grundigt ked af det, da Helle Thorning-Schmidt og hendes regering begyndte at finde sømmene frem til ligkisten for dagpenge og efterløn. Ja, undskyld mig, men det bliver man da pissehamrende træt af. Nu skal udviklingen sgu vendes! Og udviklingen skal vendes, fordi vi er meget tæt på kanten. Lige nu er retningen på vej udover afgrunden. Dagpengeperioden er sat yderligere ned. Fra fire til to år. Optjeningsperioden er sat op. Fra seks måneder til et helt år. Og dækningsgraden falder og falder. Netop nu er den 43 procent af gennemsnitslønnen for en elektriker. Og den skal falde yderligere. Hvert eneste år frem til Ja, det er her, man se, at afgrunden nærmer sig. Det er simpelthen omvendt Robin Hood. Det er uretfærdigt og unfair. S i d e 3 14

4 Eller for at sige det på almindeligt jysk: Det er pissehamrende træls. Nu må det.. slutte. Nu skal der findes.. løsninger. Derfor gik vi før sommerferien i gang med vores egen dagpengekampagne for at fortælle om virkeligheden med de 43 procent s dækning. Og vi er med i LO s kampagne. Den er startet efter sommerferien. LO s budskab er at få stoppet den planlagte udhuling af dagpengene frem mod Og i stedet få en forbedring på kroner om året pr. arbejdsløs. I kampagnearbejdet gør vi os umage med at fortælle, at det handler om mennesker. Ikke bare om regneark og sparemuligheder. Nej, det handler om lønmodtageres økonomi og tryghed. Om vores familiers økonomi og tryghed. Selv om arbejdsløsheden i vores A-kasse er på 1,2 procent, så bliver elektrikere også arbejdsløse fra tid til anden. LO har gennemført en undersøgelse af, om folk føler, at dagpengene sikrer dem tryghed. Blandt vores medlemmer er det kun 11 procent, der mener, at dagpengene i høj grad giver tryghed. 11 procent når det handler om tryghed. Det er simpelthen ikke godt nok. Ser vi på vores egen arbejdsløshedsstatistik i A-kassen, så viser den, at netop nu er 250 arbejdsløse elektrikere. En af dem er vores medlem, Thomas, fra Nakskov. Thomas har venligt valgt stille sig frem i forbindelse med LO-kampagnen og fortælle om hans situation. S i d e 4 14

5 Det vil jeg gerne takke Thomas for. Thomas er ikke selv med på kongressen. Men Dennis, afdelingsformand i Storstrøm, du må meget gerne give takken videre til Thomas. Thomas er midt i trediverne. Har to børn og en ægtefælle. Siden finanskrisen har Thomas især arbejdet som vikar i forskellige sammenhænge. I foråret fik han så fast arbejde hos Dahl i Nakskov. Det havde han set frem til. Men desværre gik Dahl konkurs et par måneder efter. Og Thomas blev afhængig af dagpengene. Som Thomas selv siger: I 2008 gik de konkurs, det sted, hvor jeg arbejdede den gang. Det var noget op ad bakke. Nu gik mit nye arbejde så konkurs. Det er en kæmpe forandring at ende på dagpengene. Man skal jo vænne sig til en væsentligt lavere indtægt. Det er en kæmpe forskel. Sådan har Thomas sagt til LO. Jeg er overbevist om, at han nok skal finde et arbejde igen. Men hans historie handler om, at selv i opgangstider er der brug for et solidt dagpengesystem. Og som Margrethe Vestager sagde en gang: Sådan er det jo Og hvorfor er det så lige, dagpengene bliver udhulet? Et politisk flertal på Christiansborg har besluttet det af to grunde: S i d e 5 14

6 For det første. Dagpengene skal ikke længere følge udviklingen i lønninger og priser med 100 procent. De skal kun følge 80 procent med. Og beskæringer af dagpengene skal bidrage til den såkaldte satspulje. Satspuljen betaler for indsatser for de allersvageste i samfundet. Ja, altså når den ikke lige bidrager til Britta og store huse i Sydafrika. Men seriøst - helt ærligt. Naturligvis skal der bruges penge på de allermest udsatte i Danmark. Men skal det betales af de arbejdsløse og de syge? Er det virkelig trygheden der skal udhules? Kunne trygheden ikke lige så godt betales af skatterne? Så de der har tryghed, job og løn og især dem der tjener allermest er dem, der bidrager. Man kunne jo i stedet stoppe udhulingen.. af topskatten. Og udhulingen.. af arveskatten. Så kommer der nemlig bedre balance i regnskabet. Både det økonomiske men så sandelig også det menneskelige. For det er jo det vi vil have. Nu har jeg talt mest om dagpenge. Jeg kunne også have talt meget om tilbagetrækning. Godt nok taler mange på Christiansborg om behovet for mere arbejdskraft. Om det bekymrende i at flertallet af danskere bliver ældre og ældre. Så vi har brug for flere, der bliver på arbejdsmarkedet i længere tid. S i d e 6 14

7 Det forstår vi. Derfor har vi også sikret retten til 32 seniordage i overenskomsterne. Og at man kan bruge sin frit-valgs-konto og pensionsbidrag til seniordagene. Det er en mulighed. Måske skal den udbygges i fremtiden. Men den løser jo ikke udfordringen for de, der bliver nedslidte. I vores fag er nogle opgaver blevet mindre fysisk krævende. Men der er bestemt også mange, om har et arbejde, der er hårdt og fysisk. Og i længden giver det problemer med bevægeapparatet. Det rammer skuldre. Knæ. Og så videre. Det er ikke rimeligt, at elektrikere med de slidskader skal trækkes igennem yderligere fire år på arbejdsmarkedet. Og løsningen. Igen. Det er ingen vej uden om. Flere penge. Og så må topskatten jo blive højere. Og arveskatten skal være som den altid har været. Efterlønsordningen bliver nok ikke bedre end, hvad den er nu. Men så må politikerne komme op med en anden løsning. De kan ikke være andet bekendt. Det er en stor gruppe partier, der har ansvaret. Dansk Folkeparti. Venstre. Liberal Alliance. De radikale. De Konservative. Også SF og Socialdemokratiet. S i d e 7 14

8 Der er nogen der siger, at Dansk Folkeparti og De Radikale konkurrerer om at være midten i dansk politik. Da vi havde en borgerlig regering før Helle Thornings-Schmidt, så var det jo Kristian Thulesen Dahl, der kom med forslagene om udhuling og forringelser. Og da Helle Thorning-Schmidt kom til, var det De Radikale, der førte Thulesen-Dahls politik igennem for alvor. Her kan man vist godt tillade sig at sige, at netop de to partier i virkeligheden ikke slås om at være på midten. Men de slås derimod om at være ekstremister, når det gælder undergravningen af trygheden for almindelige lønmodtagere. Nå,.. det er partierne på Christiansborg, der har skabt rodet. Så må de også selv rydde op. Men det haster. Fortsætter retningen mod afgrunden, så må vi jo til at stille krav om mere tryghed og længere opsigelsesvarsler i overenskomsterne. Det vil godt nok undergrave det berømte danske flexicurity. Men hvis politikerne bliver med udhule sikkerheden og trygheden. Så vi må jo desværre - tage fat på at udhule.. fleksibiliteten. Og lad mig så skifte spor i denne beretning. Jeg vil rettet blikket mod os selv. Vores egen A-kasse. El-Fagets A-kasse. Til alle jer tillidsfolk i salen her, nu kommer der nogle overvejelser og fakta, som I nok ikke diskuterer til daglig derude - på arbejdspladserne. Men de hører til, fordi vi SKAL diskutere, hvordan VORES A-kasse kan bidrage til medlemmernes tryghed. På en ordentlig måde. I kongresperioden har vi omlagt opgaverne mellem afdelinger og forbundshuset. S i d e 8 14

9 Nu er princippet: Vejledning om job- og uddannelse foregår i afdelingerne. Mens vejledning om ydelser og økonomi og udbetalinger - sker i forbundshuset. Jeg er meget glad for, at vi har fået den nye struktur på plads. Det er noget, vi har talt om i mange år. Ja, jeg har ikke hørt om nogen utilfredse medlemmer, i forbindelse med omlægningen. Jeg har kun hørt om tilfredse medlemmer. S i d e 9 14

10 Formålet har været: For det første mere klarhed. For det andet at få frigjort ressourcer i afdelingerne fra administration til medlemskontakt. Naturligvis har der været noget bøvl i startfasen. Hvad skal der løses hvor. Hvem skal gøre det. Men det er faldet på plads i løbet af det første år. Arbejdsfordelingen er også grunden til, at vi er nu kommet videre med servicemålene i A-kassen. Næste skridt er så kompetenceudviklingen for de, der er involveret i A-kassearbejdet. Og kære kongres, de her resultater, de er vigtige. Fordi vores A-kasse bliver mere veldrevet. Mere medlemsvenlig. Og mere professionel. I Arbejdsmarkedsudvalget har vi taget vores arbejdsmarkedspolitiske mål frem. Vi har set på, om udviklingen er i overensstemmelse med målene og om det hænger sammen. Samtidig er de arbejdsmarkedspolitiske mål grundlaget for servicemålene. Sådan skal det være. Jeg vil derfor gerne takke alle, der har været med i arbejdet med omlægningen og servicemålene. Vi har sat store mål op. Vi har diskuteret. Og diskuteret en gang til. Men til sidst har vi fundet løsninger. Gode løsninger. Tak for det. Det er et stort skridt fremad. Og lad mig så slutte beretningen med at gå endnu højere op i helikopteren mens jeg stadig har chancen, vil jeg gerne give jer mine bud på fremtiden. Det handler vores relation til BFA. Byggefagenes A-kasse. S i d e 10 14

11 Og det handler om den videre udvikling af El-fagets a-kasse. I bund og grund har vi kun én opgave. Hvordan udnytter vi vores ressourcer bedst til gavn for medlemmerne. Først om BFA. BFA er en A-kasse for Blik og Rør, Malerne, Fiskerne og Artisterne. De ligger i vores fælles forbundshus. Medarbejderne i BFA og medarbejderne i vores A-kasse har nu mulighed for at samarbejde i tilfælde af travlhed, sygdom og ferie. De sidder lige ved siden af hinanden. Nu kan vi hjælpe hinanden. Og vi er i gang med se på, hvordan vi kan gøre det mest hensigtsmæssigt. Med vores omlægninger, så har de to A-kasser stort set den samme struktur. Ikke 100 procent, men næsten. Derfor er det også nærliggende at se på mulighederne i en fusion af de to A-kasser. En fusion som vel at mærke handler om, hvordan arbejdet foregår i forbundshuset. En fusion skal ikke, og den behøver ikke, at berøre afdelingerne. Men jeg synes, vi skylder medlemmerne at se på mulighederne ved en fusion. En diskussion om fusion må handle om flere vigtige spørgsmål: Har vi de samme mål og værdier? Har vi det samme syn på, hvordan vi vil møde medlemmerne på, når de har brug for A-kassen? Og hvad kan medlemmerne forvente og hvad kan vi faktisk levere? Og endelig hvordan vil vi påvirke vores omverden? Politikere, medier og Danske A-kasser? Jeg vil anbefale jer, at I nu går i gang med de spørgsmål. Jeg er overbevist om, at det vil der komme noget godt ud af det til gavn for medlemmerne. Og til allersidst nogle overvejelser om vores egen a-kasse. Uanset hvad der måtte ske i diskussionen med BFA. S i d e 11 14

12 For det første og det må der ikke være tvivl om: Uanset hvordan vi organiserer vores A-kasse, så skal vi kunne vise medlemmerne en klar og tydelig elektrikerprofil. For det andet vi er ikke færdige med at modernisere A-kassen. Omlægningen var kun første del. Der kan og skal forgæves endnu flere administrative ressourcer. Hvis vi har fokus på digitalisering, så kan vi frigøre ressourcer på 20 procent i løbet af få år. Samtidig må vi blive skarpere på, hvad der er A-kasse, og hvad der ikke er A-kasse. Det skal vi bruge når vi ser på konkurrencen med andre a-kasser. Det handler om priser. Men vi skal selvfølgelig ikke gå på kompromis Hverken med indhold eller kvalitet for vores arbejdsløsemedlemmer. Vores a-kasse er en faglig a-kasse og det har selvfølgelig sin pris. Jeg bliver nødt til at sige det. Vi er Danmarks næst-dyreste A-kasse. Jeg siger det lige en gang til. Vi er nr. 2.. fra toppen. Man vil jo gerne være på toppen af de fleste hitlister. Men her én, hvor det er bedre at ligge i bunden. Vi må simpelthen gøre det bedre. Det handler om administrationen. BFA er billigere end os. S i d e 12 14

13 Så kan vi godt gøre os mere umage. Ikke fordi der er krise, men af hensyn til fremtiden. Og af hensyn til medlemmerne. Men vi har altså gode muligheder: Det er en fordel, vi er fagligt funderede. At vi kender arbejdsgiverne, brancherne og faget. Elektrikerne er faktisk rigtig gode til selv at finde jobs, nogle efter et godt råd fra den lokale afdeling. Og de fleste er kun ledige i kort tid. Og så har vi en endelig en fordel i, at elektrikerne er gode til digitale løsninger. Så kære venner. Min opfordring er: tag diskussionen med BFA Og tag fat på de næste 20 procent. Ja, det var beretningen. Jeg startede med at sige, at jeg var pissehamrende sur og træt. Jeg håber, det står helt klart, at det er ikke jer, der gør mig sur og træt. Men det er det politiske liv, som i alt for mange år har kørt en bulldozer hen over vores berettigede krav om tryghed. Dagpengene koster den danske stat seks milliarder på finansloven. Men det er peanuts, i forhold til dem der snyder med skatten. Så der ér råd til gode og trygge ordninger. Nu stopper jeg som næstformand. Men jeg stopper ikke med at kæmpe kampen for tryghed. Og dér glæder jeg mig til mit videre arbejde for jer. S i d e 13 14

14 Sammen med jer. Tak for ordet. S i d e 14 14