En forfader i Amerika

Transkript

1 Else Katrine Pedersen Poul Christensen Poul Christensen Else Katrine Pedersen Kirstine Marie Kristensen Steen Nobert Jensen Side 1 af 25

2 Indhold 1. Om Poul Christensen Emigration fra Danmark Immigration til Amerika Rejsen til Amerika Paul Christenson Med skib over Atlanten Borger i Amerika Kig i vejviseren Springfield, Massachusetts, Palmer, Massachusetts, New Haven, Connecticut, (1900) Palmer, Massachusetts, 1903, 1910, Folketælling i Amerika Statsborger i Amerika Om Statsborgerskab i Amerika - Naturalisation Ansøgning om Statsborgerskab Declaration of Intent (First Papers) Petition for Naturalization Folketælling i Amerika Folketælling i Amerika Addie Clara Christenson Palmer Directory Palmer Directory 1922 og Appendix A: Poul Christensen kronologisk Appendix B: Wire Drawer Appendix C: 1900 United States Federal Census...25 Steen Nobert Jensen Side 2 af 25

3 1. Om Poul Christensen I forbindelse med en langstrakt lavkonjunktur i Europa i sidste århundrede udvandrede i titusindvis af mennesker til andre verdensdele for at skabe sig en bedre tilværelse i det ukendte. En af de mange var Poul Christensen som var far til Kirstine Marie Kristensen (Farmor). Ifølge Poul Nobert blev Poul Christensens beslutning om emigration til Amerika taget i hast da han ved et tilfælde fik mulighed for at købe/overtage en billet. Han fik derfor ikke tid til at tale med hans kone, Else Katrine Pedersen, om det, men efter hans mening var det aftalen at Else Katrine Pedersen og barn skulle følge efter senere. Sådan gik det ikke. Uvist af hvilken grund blev Else Katrine Pedersen i Danmark. Ifølge Poul Nobert sendte Poul Christensen faktisk penge hjem til Else Katrine Pedersen så hun kunne rejse over til ham, men det blev ikke til noget med rejsen. Måske var hun ikke helt tryg ved Poul Christensen (det mener i hvert fald Poul Nobert at have hørt.) At han faktisk kom til Amerika ved vi helt sikkert, da han senere sendte hende et fotografi som var taget af en fotograf i byen Palmer i staten Massachusetts. Og herefter ved vi faktisk ikke mere. Der er dog ingen tvivl om at der er udvekslet breve mellem Else Katrine Pedersen og Poul Christensen, men på denne tid var al den slags et tabu område, og det var noget man ikke talte om. Så dem der har haft sikker viden på dette område er her desværre ikke mere. Men det er heldigt for alle os efterkommere, som var helt afhængig af giftermålet mellem Erik Jensen og Kirstine Marie Kristensen, at Poul Christensens kone Else Katrine Pedersen og barn blev i Danmark. Men hvor blev han egentlig af? Det spørgsmål er der sikkert mange der har stillet sig. Jeg har sat spaden i jorden og der er faktisk dukket noget frem. Steen Nobert Jensen Side 3 af 25

4 2. Emigration fra Danmark Information om danske emigranter er samlet og registreret i Det Danske Udvandrerarkiv som blev oprettet i Dette arkiv er tilgængeligt fra internettet og indeholder information om emigranter for perioden 1869 til Arkivet er lavet på grundlag af Landsarkivet for Sjælland, Københavns Politis Udvandrersager. Så det er et godt sted at starte eftersøgningen af Poul Christensen. Poul Christensen udvandrede i Det ved vi fordi Aksel og Esther under en gennemgang af det rigtig gamle album faldt over det billede af Poul Christensen han havde sendt til Danmark fra Amerika, og besluttede sig til at finde ud af noget mere om ham. På denne måde havde jeg derfor et godt udgangspunkt for eftersøgningen. Søgningen giver 1 resultat. Her er det registreret at billetten forevistes den for de danske myndigheder så det kunne sikres at billetten var gyldig. Denne procedure blev indført for at sikre emigranterne mod snyd fra rejseagenterne. Udvandringen sker til Amerika og som destination angives byen Boston i staten Massachusetts. Skibsnavnet er angivet som Indirekte hvilket betyder at Poul Christensen ikke rejste direkte til Amerika fra København, men at rejsen skete via en anden havn hvor der blev indskibet yderligere emigranter til rejsen over Atlanten. Hvad vi ved om Poul Christensen indtil nu: Onsdag den 13. juni 1860 Fødsel Poul Christensen bliver født i Harring, Thisted, Danmark Søndag den 20. november 1887 Emigration Poul Christensen udvandrer fra Danmark via København Emigreret til.. Foto sendt til DK fra.. Amerika, Boston i staten Massachusetts O. W. Wilcox Palmer, Mass. Steen Nobert Jensen Side 4 af 25

5 3. Immigration til Amerika På internettet kan der forskellige steder søges på oplysninger fra emigreringslister, skibes passagerlister, folketællinger osv. Nogle er offentligt tilgængelige mens andre kræver betaling for oplysningerne. Jeg startede med at søge på den frie " som drives af mormonerne i Amerika. Her fandt jeg Poul Christensen, men oplysningerne om ham havde kun relation til Danmark og stammede fra kirkebøger i Danmark. Der var ingen oplysninger om ham fra Amerika. Det var der en grund til som vi kommer til senere. De helt store muligheder fik jeg ved at købe adgang til " som rummer et væld af forskellige registre, bøger og anden information som gennem digitalisering er gjort tilgængelig via Internettet. Men tålmodighed, tålmodighed. 3.1 Rejsen til Amerika Da jeg nu havde fået fastslået hvornår Poul Christensen rejste ud af Danmark, ville jeg gerne finde ud af noget mere omkring hans rejse over Atlanten. Det ligger lige for at forsøge at opspore Poul Christensen via de mange skibslister og de tilhørende passagerlister der er tilgængelige via Ancestry. Jeg har derfor gennemgået samtlige skibes lister som vedrører ankomster til havnen Boston i december måned Dette er gjort med baggrund i oplysningen fra Udvandrer registeret om destination Boston. Men uden resultat. Herefter tog jeg en tur omkring passagerlisterne for Bremen/Hamborg. Fra disse havne udskibedes godt 50% af samtlige emigranter fra Europa. Desværre igen uden resultater, altså troværdige resultater, for der er en del Poul Christensen'er som er udvandret via disse havne, men ingen som rigtigt matcher de oplysninger som vi har om Poul Christensen, blot tilnærmelsesvist. Jeg vendte derfor blikket mod samtlige lister for emigrant ankomster til Amerika via skib. En mere generel søgning her (og det giver virkelig mange resultater) gav et resultat på en passagerliste for et skibs ankomst til New York. Her var en "Paul Christenson" ankommet til New York den 5. december 1887 fra Liverpool. Passager liste for immigranter til Amerika via New York - RMS Etruria 3.2 Paul Christenson En af de ting som man hurtigt bliver klar over, når der søges i gamle oplysninger, er at de forvanskes så nemt. Og ovenstående uddrag fra skibslisten er et rigtig godt eksempel. Prøv at kigge på navnet fra passagerlisten. Efternavnet er helt tydeligt "Christensen", men den som har skrevet af til det digitaliserede register har opfattet det som "Christenson". Fornavnet er "Paul", men det er jo også en englænder som har taget mod besked og i England hedder "Poul" altså "Paul". Helt generelt er alle oplysninger fyldt med disse forvanskninger som giver problemer når der søges. En anden årsag til forvanskning af oplysninger er forbistring når en besked gives videre enten via en håndskrevet besked (og der var jo ikke andet) eller ved at fortælle noget videre. Som det kan ses i skibslisten er "Paul Christenson s" alder angivet til 29 år mens 27 år er det rigtige. Igen er der her med meget stor sandsynlighed sket en forvanskning. Da Poul Christensen ikke kunne tale engelsk, eller skrive det for den sags skyld, har han sandsynligvis vist en håndskrevet seddel med sine personlige oplysninger. Disse oplysninger er læst og noteret ned af den engelske "Clerk" og her kan "7" tallet med streg igennem meget nemt forveksles med "9". Steen Nobert Jensen Side 5 af 25

6 Men er det så vores Poul Christensen som vi har her? Hvis vi antager at det er tilfældet vil hans rejse have forløbet nogenlunde sådan: Afrejse fra København den 20. november 1887 til Liverpool i England. Afrejse fra Liverpool med skib til New York i Amerika den 26. november Ankomst til New York den 4. december 1887 Registreret som immigrant i Amerika den 5. december 1887 Det springende punkt er koblingen mellem oplysningen i Udvandrer registret og afrejse tidspunktet fra Liverpool. Men her passer det jo udmærket; Han haft tiden fra den 20. november til den 26. november til at komme frem fra København til Liverpool og gå ombord i skibet. Skibets afrejse og ankomst tidspunkt er godt dokumenteret. (Se senere) Ved ankomsten til New York den 5. december 1887 registreres han af de Amerikanske immigrations myndigheder som "Paul Christenson". Disse oplysninger ender senere på National Archives som er offentligt tilgængelige. Med meget stor sandsynlighed er dette Poul Christensen alias Paul Christenson som har sat foden på Amerikansk jord. Steen Nobert Jensen Side 6 af 25

7 4. Med skib over Atlanten Skibet som Poul Christensen gik ombord i Liverpool hed RMS (Royal Mail Ship eller Royal Mail Steamer) Etruria. Skibet blev søsat i 1885 og var ejet af Cunard Line. Cunard Line købte senere et andet kendt rederi; White Star Line der bla. ejede RMS Titanic som dog allerede var forlist da Cunard købet blev indgået. RMS Etruria's søsterskib hed RMS Umbria og de var specielle idet de begge var udstyret med sejl. Denne mærkelige blanding af sejl og moderne damp maskiner gjorde skibene til nogen af de hurtigste på den tid. Begge skibe har ved flere lejligheder fået det "blå bånd" som tegn på rekord på overfarten mellem Liverpool og New York. Mere information om skibene kan findes her: Den billigste plads på skibet var en "2nd Class Cabin" som kostede 40$ - en formue dengang!! Steen Nobert Jensen Side 7 af 25

8 Skibets fart plan er vel dokumenteret på denne hjemmeside: Dette udsnit viser netop den overfart hvor Poul Christensen var ombord: Steen Nobert Jensen Side 8 af 25

9 5. Borger i Amerika 5.1 Kig i vejviseren Og hvad skete der med Paul Christenson efter hans immigration til Amerika? En af de mange muligheder for at finde oplysninger er fra "Directories", altså datidens vejvisere. De kendes fra de danske vejvisere hvor der findes oversigter over virksomheder, offentlige kontorer, telefonnumre og endelig dem som bor i det område vejviseren dækker. Hos Ancestry fandt jeg flere henvisninger til Paul Christenson i sådanne Directories 5.2 Springfield, Massachusetts, Der er et spring i tid fra Paul Christenson s immigration til jeg kan finde den næste sandsynlige information om ham. En søgning efter Poul Christenson i de tilgængelige Directories giver 1 resultat for Springfield. Byen Springfield ligger ikke langt fra Palmer og der er meget som taler for at dette er vores Paul Christenson. Han er til gengæld at finde her for både 1890 og Arbejdsstedet (Business Name) er Atlas Pulp Co. og er en af mange papir møller som lå langs floden i Springfield. Her er den faktiske side fra vejviseren: (emp står for employe, altså ansat). 5.3 Palmer, Massachusetts, 1892 Jeg finder også Paul Christenson i en vejviser for Palmer fra Da byen Palmer entydigt kan relateres til Poul Christensen i kraft af det fotografi han sendte hjem, er dette et godt bevis. Tiden passer også godt idet der nu ikke kan findes en Paul Christenson i Springfield. Med lidt forsigtighed kan vi udlede at han er flyttet til Palmer, og det er sandsynligt at dette er Paul Christenson som har etableret sig i byen som "Laborer", arbejder. Adressen "J. B. Burlingame" findes stadig og vejen kan ses i Google Earth. Steen Nobert Jensen Side 9 af 25

10 5.4 New Haven, Connecticut, (1900) Og Paul Christenson har minsandten også boet i Connecticut som er nabo staten til Massachusetts. Denne søgning tager udgangspunkt i en oplysning fra 1900 United States Federal Census (se senere) hvor der står at datteren er født i Connecticut. Her dukker han op i byen New Haven hvor han er registreret over 3 år, 1898, 1899 og I vejviseren for 1900 er han noteret som flyttet tilbage til Palmer i staten Massachusetts. Udklip af vejviseren for 1899: Steen Nobert Jensen Side 10 af 25

11 Han er nu ansat i N. H. Wire Co. som er en Wire Mill, altså en virksomhed som fremstiller tråd og kabler. Se Appendix B for at få en nærmere forklaring på hvad en Wire Mill og en Wire Drawer er. I vejviseren for 1900 er han angivet med forkortelsen rem og Palmer, Mass. rem står for removed, altså fjernet, og i vejviser sprog betyder det at Paul Christenson er flyttet fra New Haven til Palmer. 5.5 Palmer, Massachusetts, 1903, 1910, 1913 Paul Christenson ser nu ud til at have besluttet sig til at blive i Palmer med sin familie, og den sidste registrering (bortset fra 1903 og 1910) det har været muligt at finde i en vejviser er Palmer Directory Paul Christenson er stadig beskæftiget på en Wire Mill. Her er han faktisk undtagelsesvist registreret under navnet Christensen Steen Nobert Jensen Side 11 af 25

12 6. Folketælling i Amerika 1900 En fantastisk samling af historiske data er de folketællinger United States Federal Census som blev foretaget i Amerika i 1900, 1910, 1920 og Disse samlinger rummer et konsistent øjebliksbillede af den samlede amerikanske befolkning og er resultatet af en formidabel koordineret indsats hvor oplysninger om den enkelte borger i løbet af få måneder er indsamlet og nedskrevet. Denne kolossale mængde af oplysninger på papir er møjsommeligt blevet gennemgået og katalogiseret så der nu kan søges i oplysningerne på ancestry.com via Internettet. Ved en bred søgning efter Paul Christenson kommer der en del resultater. Ved at tilføje de oplysninger der indtil nu er fundet om Paul Christenson, kan søgningen indsnævres til disse nøjagtige oplysninger: Name Paul Christenson Birth 1860, Denmark Lived In (Residence) Massachusetts, USA Migration 1887 Og på grundlag af disse oplysninger kommer der 1 resultat: Og er det så vores Poul Christensen? Søgningen giver på baggrund af disse helt fundamentale oplysninger kun et resultat. Selvom der tillades lidt slør i søgningen (udvidelse af fødselsår og immigrations år med +/- 1) giver søgning stadig kun et resultat. Så ja, jeg er overbevist om at dette er vores Poul Christenson som vi nu har fået placeret i Palmer Town, Hampden County, Massachusetts år Som en del af den registrering der foretages omkring den enkelte borger er bla. navn, alder, fødested, immigrationsdato, ægteskabelig stand, og nuværende arbejde. Gadenavn og husnummer registreredes ikke og det er lidt ærgerligt da det ville være en god hjælp i eftersøgningen. (I Appendix C kan du se de faktiske informationer fra 1900 United States Federal Census ) Steen Nobert Jensen Side 12 af 25

13 I Census papiret kan det ses at Paul Christenson nu er 39 år, han er født i juni 1860 i Danmark (Poul Christensen er født 13. juni så dette er en god indikator), har begge forældre i Danmark, er immigreret i 1887 og har arbejde som "Wire Drawer" altså kabeltrækker. (Se Appendix B for at få en nærmere forklaring på hvad en Wire Drawer er.) Og så er han gift! Og han har en datter! Paul Christenson står registreret som gift i 1897 med: Clara Christenson 25 år, født december 1874 i Massachusetts af Canadiske forældre Paul Christenson og Clara Christenson har en datter: Gladys M. Christenson 3 år, født april 1898 i Connecticut På dette tidspunkt er Poul Christensen, så vidt vides, stadig gift med Else Katrine Pedersen. Steen Nobert Jensen Side 13 af 25

14 7. Statsborger i Amerika 7.1 Om Statsborgerskab i Amerika - Naturalisation Det endegyldige mål for vel alle immigranter til Amerika må vel være at blive Amerikansk statsborger. På Amerikansk kaldes dette Naturalisation. Retningslinjerne for statsborgerskabet var på dette tidspunkt ikke centralt styret og meget afhang af lokale forhold. Af denne og mange andre grunde udstedte den Amerikanske Congress i 1903 et direktiv eller lov for at få en fælles central standard på området. Dette kaldtes en Act of Congress og direktivet hed An Act to Regulate the Immigration of Aliens into the United States. Vejen til statsborgerskabet var en to trins proces og blev håndteret af den lokale ret (Court). Først indsendte man Declaration of Intent, også kaldet First Papers. Dette var i realiteten en tilkendegivelse af at man ville være statsborger og var starten på en prøveperiode gennem hvilken man skulle opføre sig ordentligt. Sammen med denne ansøgning skulle man stille med 2 vidner som kunne aflægge vidnesbyrd om ens gode opførsel, karakter og moral, altså karaktervidner. Efter loven skulle ansøgeren nu vente i 3 år inden han kunne gå videre med det sidste trin, Petition for Naturalization. Efter 3 år indkaldtes han til retten igen og vidnerne skulle her aflægge ed på at kan var en mand af god moral og karakter. Desuden måtte han ikke i den 3 års prøve periode have overtrådt nogen Amerikansk lov. Herefter aflagde han ed til den Amerikanske Stat, og statsborgerskabet var en realitet. 7.2 Ansøgning om Statsborgerskab Gennem en søgning hos ancestry i deres Naturalisation database, viser det sig at Paul Christenson opnåede Amerikansk statsborgerskab. Imidlertid er den viste oplysning kun en lokal registrering af at Paul Christenson nu kan regnes for Statsborger, og ikke hans faktiske ansøgning om at blive det. Paul Christenson s ansøgning findes nu, ligesom alle andres, på National Archives. Her kan alle bestille en kopi af ansøgningerne til statsborgerskabet det koster en bagatel af 7$ inkl. forsendelse. Jeg modtog 4 sider og selvom kvaliteten af kopierne desværre ikke er lige gode, ligesom margen er skåret lidt af i den ene side, giver det nogle gode solide oplysninger om Paul Christenson. Steen Nobert Jensen Side 14 af 25

15 7.3 Declaration of Intent (First Papers) Dette er Paul Christenson s første ansøgning, hans First Papers. Ansøgningen er dateret til den 12. marts På baggrund af oplysningerne i ansøgningen, er der nu ingen som helst tvivl om at dette er vores Poul Christensen idet både immigrations dato samt alder passer på en prik (dog med 1 dags forskydning, den rigtige er den 13. juni). Fødestedet er Harring, Danmark igen passer det perfekt. Rent statistisk er det ikke muligt at en anden Poul Christensen er havnet i Amerika med de samme data. Som karaktervidner har han valgt: George A. Bills J. A. Hawkes Og i hvert fald George Bills ser ud til at være et godt valg idet han er Deputy Sheriff. Mr. Hawkes kan jeg ikke finde noget på. Steen Nobert Jensen Side 15 af 25

16 7.4 Petition for Naturalization En forfader i Amerika Den 12. marts 1906 indkaldes Paul Christenson til District Court of Eastern Hampden for at gennemføre den afsluttende fremstilling for at få sit Statsborgerskab. (Hampden svarer til en dansk kommune og byen Palmer ligger i denne kommune ). Under fremstillingen høres karaktervidnerne og der aflægges ed til Amerika hvor bla. tilhørsforholdet til den Danske konge afsværges. Er alt i orden tildeles Statsborgerskabet. Første og andet ark af Petition for Naturalisation. Nederst ses klart og tydeligt Paul Christenson s underskrift. Steen Nobert Jensen Side 16 af 25

17 Tredje ark af Petition for Naturalisation. Her underskriver vidnerne og Paul Christenson underskriver eden til den Amerikanske stat. Kopien af dette ark er desværre lidt utydelig i højre side. Steen Nobert Jensen Side 17 af 25

18 8. Folketælling i Amerika 1910 Det er nærliggende at søge i de senere folketællinger for at finde mere information om Paul Christenson United States Federal Census er også tilgængelig. En søgning efter Paul Christenson med de samme oplysninger som ved 1900 folketællingen giver intet resultat. Først da fødselsåret bliver udvidet til kommer der 1 resultat. Name Paul Christenson Birth 1860, Denmark +/- 1 år Lived In (Residence) Massachusetts, USA Migration 1887 Her er netop et eksempel på at informationer forvanskes. Fødselsåret er nu pludselig blevet til 1861 og ikke 1860 som er det rigtige. De samme oplysninger er registreret om borgeren og vi kan nu se at familien er blevet øget med endnu en datter: Dora Christenson 8 år, født 1902 i Massachusetts Paul Christenson er stadig Wire Drawer og arbejder indenfor Steel Works. Se Appendix B for at få en nærmere forklaring på hvad en Wire Drawer er. Steen Nobert Jensen Side 18 af 25

19 Folketælling i Amerika 1920 Ved søgningen efter Paul Christenson i 1920 United States Federal Census er der problemer han er ikke at finde. Da jeg nu ved at han er gift med Clara Christenson søger jeg efter hende men med samme resultat. Er de mon flyttet? En søgning for hele Amerika giver intet resultat. Først da jeg søger efter datteren Dora Christenson dukker der noget op: Her er Parent or Spouse (forælder eller ægtefælle) angivet til Addie C. - Dora s moder. Clara har åbenbart været hendes mellemnavn og hun har nu antaget sit almindelige first name og hedder Addie Clara Christenson. Hendes ægteskabelige stand er W(idow), altså enke. Paul Christenson er med andre ord død siden sidste folketælling i Og desværre er det så her sporet ender. Folketællingen for 1930 giver ingen oplysninger om nogen af de efterlevende: hans enke Addie Clara Christenson og børnene Gladys og Dora. De to døtre er sandsynligvis blevet gift og har skiftet efternavn hvilket gør dem svære at efterspore. Havde det bare være drenge ville det have været nemmere. Addie Clara Christenson er sandsynligvis også blevet gift igen. Her i 1920 er hun en enke på kun 45 år. Hun har været mellem 35 og 45 år gammel da Paul Christenson er død og en af måderne til at sikre sig er at indgå et giftermål hvilket hun sikkert har gjort. Men igen betyder det at hun har skiftet efternavn hvilket gør hende vanskelig at spore. Jeg har selvfølgelig prøvet med andre registre såsom død, fødsel og ægteskab. Men af en eller anden årsag har dette intet givet hverken for Paul Christenson, hans enke eller døtrene. Steen Nobert Jensen Side 19 af 25

20 9. Addie Clara Christenson 9.1 Palmer Directory 1919 Ligesom ved Paul Christenson, er det lykkedes at finde Clara Christenson i nogle af de tilgængelige Directories. Denne er fra Palmer Directory fra Clara Christenson står registreret som wid(ow). Paul Christenson er altså død i tidsrummet fra 1910 til Begge piger bor ved Clara på samme adresse. Og så en kort forklaring til det som står i forbindelse med den enkelte: Det lille h betyder at denne person er householder, altså den hvis hjem det er. Bogstaverne bds står for boards, altså en person som bor på denne adresse, enten som lejer eller som familie til ejeren h. Adressen N. Main står for Nothern Mainstreet i Palmer. Steen Nobert Jensen Side 20 af 25

21 9.2 Palmer Directory 1922 og 1924 Denne registrering er fra Palmer Directory fra Clara Christenson står stadig registreret som wid(ow). Pigerne er nu ikke mere registreret sammen med Clara og må således bo for sig selv. Her er vejviseren for 1924: Steen Nobert Jensen Side 21 af 25

22 10. Appendix A: Poul Christensen kronologisk Denne tabel giver en oversigt over det vi ved om Paul Christenson i kronologisk orden Onsdag den 13. juni 1860 Fødsel Poul Christensen bliver født i Harring, Thisted, Danmark. Søndag den 20. november 1887 Emigration Poul Christensen udvandrer fra Danmark via København. Lørdag den 26. november 1887 Under rejse Poul Christensen afrejser fra Liverpool med skib til New York. Mandag den 5. december 1887 Immigration Ankomst til New York og registrering som immigrant Alias Poul Christensen registreres i Amerika som Paul Christenson 1890, 1891 Borger i Springfield Paul Christenson i Springfield. Ansat hos Atlas Pulp Co Borger i Palmer Paul Christenson i Palmer. Arbejder (Laborer).?? Foto sendt til DK fra.. O. W. Wilcox Palmer, Mass Gift Paul Christenson gifter sig med Clara Christenson (kender ikke hendes oprindelige navn) Borger i New Haven Paul Christenson i New Haven, Connecticut. Arbejder på Wire Mill. April 1898 Datter Paul Christenson får en datter, Gladys M. Christenson, med Clara Christenson. Født i Connecticut Borger i Palmer Paul Christenson flytter tilbage til Palmer. Arbejder på Wire Mill Datter Paul Christenson får endnu en datter, Dora L. (A.?) Christenson, med Clara Christenson. Født i Massachusetts. Mandag den 12. marts 1906 Statsborgerskab Paul Christenson tildeles Amerikansk Statsborgerskab Død Paul Christenson dør i perioden mellem 1913 og 1919 Steen Nobert Jensen Side 22 af 25

23 11. Appendix B: Wire Drawer I flere Vejviser og Census optegnelser er Paul Christenson s arbejde angivet som Wire Drawer eller ansættelse på en Wire Mill. Wire Drawer kan direkte oversættes til kabeltrækker. Men hvad er det egentlig? Med opfindelsen af telefon og telegraf og deres vigtighed for sammenhængskraften i det Amerikanske samfund, opstod et stort behov for stadig udvidelse af denne infrastruktur med stadig etablering af forbindelser mellem byer, virksomheder og borgere. Dette behov krævede tråde/ledninger til telefon og telegraf trafikken. Disse tråde og mange andre former for ledninger/tråde/kabler blev fremstillet på fabrikker kaldet Wire Mills. På en af dem arbejdede Paul Christenson som Wire Drawer. Efter smeltning og formning af metallet er resultatet en relativt tyk basis tråd. Basis tråden skal nu behandles så den ender med at have den dimension og egenskaber som kunden har bestilt. En Wire Drawer er den der sørger for at tråden ender med at have den rette diameter. For at få formindsket diameteren trækkes tråden i flere omgange gennem et værktøj hvor hullet er mindre end trådens diameter. Selvom dette blev gjort med hjælp af maskiner, krævede det håndelag og nøje opsyn med processen. Der var flere Wire Mills i Palmer, bla.: Clinton-Wright Wire Company Palmer Wire Company Steen Nobert Jensen Side 23 af 25

24 Her er et samtidigt billede fra Sydney Wire Mill i Canada som giver et indblik i forholdene på en Wire Mill. Steen Nobert Jensen Side 24 af 25

25 En forfader i Amerika 12. Appendix C: 1900 United States Federal Census Den faktiske side fra United States Federal Census hvor Paul Christenson og hans nye familie er registreret i Palmer. Steen Nobert Jensen Side 25 af 25