Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Transkript

1 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011 J.nr. 869/2010 Indhold: 1. Resumé 2. Baggrund 3. Forløb og metode 4. Iagttagelser og konklusion 5. Fotoliste 1. Resumé. I forbindelse med afgravning af ca. 25 cm jord langs kirkens vest- og østgavl samt nordside inkl. langsiderne af det nordre våbenhus med henblik på etablering af en pikstensbelægning svarende til belægningen langs kirkens sydside blev det muligt at gøre iagttagelser vedrørende kirkens fundament og sokkel samt bygningshistorie. En del større brudstykker af vingetegl tyder endvidere på, at et eller flere bygningsafsnit af den nu helt blytækte kirke tidligere har haft tegltag.

2 2. Baggrund Menighedsrådet for Stauning sogn har fået tilladelse til at etablere en pikstensbelægning langs kirkens vest- og østgavl samt nordside i lighed med den eksisterende belægning langs kirkens sydside. I forbindelse med dette arbejde skulle der fjernes en betonbelægning samt afgraves ca. 25 cm jord, hvilket krævede overvågning af Nationalmuseets kirkearkæologer med henblik på undersøgelse og registrering af mulige kulturhistoriske levn. Netop langs kirkebygningen ville der eksempelvis være mulighed for at støde på spor efter nedlagte tilbygninger. 3. Forløb og metode Ved ankomst til stedet var betonlaget fjernet, afgravningsområdet markeret med snore, og alt klargjort. I forbindelse med den forudgående fjernelse af betonlaget var fremkommet en løs gravstenssokkel med håndtryk i hævet relief og et sandsynligvis tilhørende jernbeslag (foto 007), forskellige øvrige jernbeslag samt en genstand af støbejern, der muligvis er en bundrist fra en nyere tids kakkelovn (foto 025). Effekterne er overladt til kirkegårdsadministrationen. Med bobcat afgravedes ca. 25 cm jord i et 90 cm bredt bælte langs tårnets vestgavl, skib og kors nordside inkl. langsiderne af nordre våbenhus samt langs korets østgavl med henblik på etablering af pikstensbelægning med underlag svarende til den eksisterende belægning langs kirkens sydside. Arbejdet påbegyndtes ved tårnets sydvesthjørne og afsluttedes ved korets sydøsthjørne. Tårnets sydvesthjørne med den eksisterende pikstensbelægning til højre. Tilstede under hele undersøgelsen var Bent Clausen (maskinfører) og Thorkild Stenbæk Nielsen fra entreprenør Søren Nicolaisen, Skjern, samt undertegnede, mens menighedsrådsformand Anna Emilie Johansson kom forbi med proviant og venligt fremviste kirken. 2

3 4. Iagttagelser og konklusion Undersøgelsen gav et interessant indblik i kirkens fundamentsforhold og bygningshistorie, idet det øverste af bygningens fundamenter blotlagdes ved afgravningen, der ikke i øvrigt afdækkede spor af kulturhistorisk betydning. Kirkens oprindelige kerne fra romansk tid må formodes at være det langstrakte kor og den østlige del af skibet, opført af granitkvadre på skråkantsokkel. En del af korets øvre del er fornyet i tegl i krydsskifte, og et lodret skel i murværket, uregelmæssigheder i sokkelen samt anvendelsen af en syld af tilhuggede granitsten under korets østre del viser, at det er opført i to faser. Korets nordside set fra Den oprindelige norddør. I skibet ses tydeligt omrids af den oprindelige norddør i skibet, men der fandtes ingen spor af evt. trædesten ell. lign. foran døren. Skibet synes at være forlænget mod vest i kvadre over skråkantsokkel formentlig allerede i senromansk tid, uden at dette dog kommer til udtryk i nordmurens fundament. Nordre våbenhus, vestre langmur set fra nord. Nordre våbenhus, østre langmur set fra 3

4 Foran vestforlængelsens nord- og syddør, er der i sengotisk tid opført våbenhuse i tegl. Det nordre våbenhus er opført uden sokkel, og bortset fra kampesten under bygningens nordmur iagttoges her intet fundament. Fra sengotisk tid stammer ligeledes sakristiet af kvadre og munkesten ved korets sydside samt vesttårnet, der forneden er opført af genanvendte kvadre og foroven i munkesten, med trappetårn ved nordvesthjørnet. Tårn og trappehus er rejst over store kampesten, dog ikke regelmæssigt på nordsiden. Tårnets vestgavl set fra sydvest. Overgang mellem skibets nordmur med skråkantsokkel og tårnet, set fra Den afgravede jord består af let sandblandet mørkebrun muld iblandet teglstumper og mørtelklumper og har samme karakter i hele afgravningsområdet. En del større brudstykker af vingetegl tyder på, at et eller flere bygningsafsnit af den nu helt blytækte kirke tidligere har haft tegltag. 4

5 5. Fotoliste Stauning K Tårnets vestgavl set fra Stauning K Tårnets vestgavl set fra syd. Stauning K Tårnets vestgavl set fra Stauning K Sokkelsten fra gravsten og muligvis tilhørende beslag. Stauning K Kirken set fra sydøst. Stauning K Tårnets vestgavl set fra sydvest. Stauning K Kirken set fra sydvest. Stauning K Tårnets sydvesthjørne. Til højre eksisterende pikstensbelægning. Stauning K Tårnets vestgavl set fra syd. Stauning K Tårnets nordmur set fra 5

6 Stauning K Ndr. våbenhus, vestre langmur set fra nord. Stauning K Korets nordmur set fra Stauning K Overgang mellem skibets nordmur med skråkantsokkel og tårnet, set fra Stauning K Korets nordmur set fra Stauning K Ndr. våbenhus, østre langmur set fra sydøst. Stauning K Oprindelig norddør i skibet. Stauning K Korets østgavl set fra øst. Stauning K Skibets nordmur set fra øst. Stauning K Korets østgavl set fra Stauning K Korets østgavl set fra 6

7 Stauning K Kor og skibs nordmur set fra Stauning K Ndr. våbenhus, vestre langmur set fra Stauning K Korets nordmur set fra Stauning K Korets sydøsthjørne set fra Stauning K Korets østgavl set fra Stauning K Korets sydøsthjørne set fra sydvest. Til venstre eksisterende pikstensbelægning. Stauning K Objekt af støbejern fremkommet i forbindelse med opbrydning af betonbelægning langs skibets nordside. Muligvis bundrist fra nyere tids kakkelovn. 7