Rapport fra nedrivningen af Mårup Kirke skibets langmure aug

Transkript

1 Rapport fra nedrivningen af Mårup Kirke skibets langmure aug Mårup Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt, Stednr Rapport af Thomas Bertelsen, Bygningsredaktør ved Danmarks Kirker, d J.nr BAGGRUND OG RESUMÉ 2 DOKUMENTATION 2 BYGNINGSUNDERSØGELSE 2 Skibets romanske nordmur 3 Skibets senmiddelalderlige sydmur 3 Murværksskader 4 TEGNINGSLISTE 4 FOTOLISTE 4 Kirkeruinen 4 Skibets nordmur 5 Skibets nordmur væltes 5 Skibets sydmur 6 Arbejdsbilleder 1

2 BAGGRUND OG RESUMÉ På foranledning af Kulturarvsstyrelsen forestod Nationalmuseet atter en registrering af Mårup Kirke, som over en uge fik nedtaget fire meter af det romanske skibs nordmur foruden to meter af skibets yngre sydmur. Derudover blev den østre del af et nyere våbenhus foran skibets syddør fjernet. Beslutningen om nedtagningen samt omfanget heraf blev truffet af kirkens ejer, Naturstyrelsen, der med lokalbefolkningen har indgået aftale om, at bygningen skal nedtages etapevist over en årrække. En stor del af kirken er således nedtaget af Nationalmuseet ved kampagner i 2008 og I 2009 blev der yderligere foretaget arkæologiske udgravninger omkring kirken (j.nr ). I rapporterne fra disse undersøgelser fremgår de metodiske retningslinjer for nedtagningen samt de forskningsmæssige perspektiver, som også er publiceret af Thomas Bertelsen i: 2009 Nedtagningen af Mårup Kirke. Et sjældent studie af kirkearkitektur og byggeteknik, Vendsyssel Nu & Da , s Fra fattig landsbykirke til præstigebyggeri. Nedtagningen af middelalderkirken i Mårup, Nationalmuseets Arbejdsmark 2009 s From poor village church to prestige project the dismantling of the medieval church at Mårup, Church Archaeology in the Baltic Sea Region (red. M. Hiekkanen m.fl.), under udgivelse af University of Turku. Den nyligt afsluttede undersøgelse, der blev ledet af Thomas Bertelsen og udført under medvirken af Anders C. Christensen, begge Nationalmuseet, har først og fremmest bekræftet konklusioner, som i 2008 og siden 2011 blev draget angående den romanske kirkes bygningshistorie og tekniske baggrund. DOKUMENTATION Som ved de forrige undersøgelser blev kirkens middelalderlige murværk opmålt i 1:20 og indført på et tegningssæt, der blev påbegyndt ved den første nedtagningskampagne i Tilføjelserne omfatter først og fremmest mindre partier af indersiden af skibets sydmur, der først nu blev endeligt afrenset for kalk og puds. Nedtagningen af de omtalte partier af skibet blev påbegyndt med fjernelse af en betonkrone, der i 2008 blev støbt over de tilbageværende ca. 2,5 m høje mure. Herefter blev bagmurenes kampestensbeklædning nedtaget af den romanske nordmur, så murkernen blev synlige i hele dens bevarede højde. Yderlige blev murens facadebeklædning nedtaget. Dette var ikke i samme omfang muligt for sydmuren, der i senmiddelalderen blev omsat i en meget hård kalkmørtel. Her kunne alene facadestenene fjernes. Selve nedbrydningen blev udført ved håndkraft, dog undtaget de i nyere tid ommurede partier af skibets sydfacade, der var sat i hård cementmørtel; her måtte arbejdet udføres med trykluftsværktøj. De levnede rester af våbenhuset, der formentlig stammer fra 1800-tallet, blev undersøgt under de tidligere kampagner og kunne derfor fjernes uden yderligere dokumentation. 2

3 BYGNINGSUNDERSØGELSE Skibets romanske nordmur Undersøgelsen af skibets romanske nordmur var i særlig grad rettet mod murkernen, hvori der blev søgt efter støbeskel. Dette lykkedes både på murens yder- som inderside, hvor der i murens støbte kerne blev påvist adskillige vandrette skel, der angav de enkelte støbeomgange. Skellene var alle ca. 10 cm høje og omfattede i murens bevarede nedre halvdel, der udgør en separat byggefase, 16 støbninger. Skellene var karakteriseret ved at mørtlen herudfor ikke var bundet ordentlig sammen, men kunne adskilles i flager. Dette skyldes, at de enkelte støbeomgange havde nået at hærde en smule, inden den næste støbning blev iværksat. Mørteloverfladen på hvert skel var enten hel ren og hvid eller kun påført et tyndt smudslag, hvilket angiver, at de ikke har været eksponeret i længere tid. I modsætning hertil er den vinterpause, der tidligere er konstateret midtvejs i murens oprindelige højde, ledsaget af flyvesand, tørv og trækul. Mod øst støder muren til en fortanding på skibets østhjørne, der blev udført, da kor og triumfmur blev rejst. Mod bagmuren var fortandingen udført i kamp, mens den i facaden var sat i tegl. Selve murkernen var interimistisk lukket med kampesten, der holdt den på plads, indtil skibet blev rejst. Den midlertidige murkrone på murens nedre del, der repræsenterer en vinterpause, blev under nedtagningen blotlagt på oversiden. Denne blev afrenset, så dens oprindelige flade blev synlig med adskillige svindrevner, der var opstået under hærdningen. Foruden rester af vinterafdækning blev der oven på den halvfærdige mur, midt for, fundet en større koncentration af røde teglstensafslag. Disse må knyttes til et romansk vindue, der blev etableret under opførelsen af murens øvre fase. Afslagene viser, at tildannelsen af stenene til vinduets smigede vanger og rundbuede stik blev udført på steder. Selve vinduet, der må være rejst på overkanten af murens nedre 1. fase, blev ødelagt ved indsættelsen af et større retkantet vindue, der eksisterede forud for nedtagningen af kirken. Facadens østligste blænding viste sig efter afrensningen i 2008 at være udført af kamp for neden og tegl foroven. Umiddelbart kunne dette antyde et midlertidigt byggestop, der også måtte være placeret omtrent ud for materialeskiftet i muren. Ved nedtagningen af facadestenene kunne det imidlertid fastslås, at pause og materialeskifte ikke faldt sammen, idet teglstensbeklædningens nederste skifte dannede den øvre afslutning på murens nedre 1. byggefase. Dette viser, at materialeskiftet ikke alene har været motiveret af en pause i byggeriet. Skibets senmiddelalderlige sydmur Skibets sydmur er formentlig omsat i senmiddelalderen med brug af genanvendte og nye teglsten. Teknisk set er den opmuret mere tilfældigt end nordmuren. Bagmuren er således sat i kamp og adskillige teglbrokker, bl.a. ordnet i vandrette bånd. Facaden kendes alene bag våbenhuset, hvor den blev undersøgt i Den øvrige del af facaden er i nyere tid omsat med røde teglsten i munkestensformat. I bagmuren blev der umiddelbart øst for døren konstateret to rækker tilmurede bomhuller, der må tilskrives forskellige funktioner. Alle var omtrent kvadratiske, ca. 10x10 cm, og blændet i murflugten med en mindre granitsten eller en teglbrokke. Den øverste række omfatter to huller på cm s dybde, der må tolkes som stilladshuller. Umiddelbart herunder var placeret fire huller, der var næsten gennemgående i muren, cm dybe. I to blev der fundet formuldet træ, muligvis fyr, der var blevet indsat under murens opmuring. Disse hullers funktion er ikke klarlagt. 3

4 Murværksskader Ved den seneste undersøgelse kunne det atter konstateres, at ruinen er i en bevaringsmæssig meget dårlig forfatning. Efter at have stået uden tag i seks år, er det tydeligt, at murværket har lidt stor skade, ikke mindst forårsaget af frostsprængninger i murkernen. Korets østgavl og triumfmuren er særlig medtaget; her er store teglsatte partier nedfaldet. TEGNINGSLISTE Numrene refererer til tegninger fremstillet 2008 og suppleret Alle udført af Th. B. 11. Skibets indre, nordmur, 1: Skibets indre, sydmur, 1:20. FOTOLISTE Kirkeruinen 1. Indre, fra V. 2. Indre, fra V. 3. Indre, fra Ø. 4. Nordre side, fra Ø. 5. Triumfmuren, fra NV. 6. Søndre side, fra V. 7. Indre, fra V. 8. Sydside, fra SV. 9. Eksteriør, fra SØ. 10. Kores nordside, fra N. 11. Korets nordøstre hjørne, fra NØ. 12. Nordre korbuevange, fra SV. 13. Korets nordvæg, fra S. 14. Korets sydvæg, fra N. 15. Korets nordøstre hjørne, fra NØ. 16. Udfaldet sten i korets nordvæg, fra S. 17. Korets nordvindue, fra S. Skibets nordmur 1. Murkerne mod facaden, fra Ø. 2. Murkerne mod facaden, fra V. 3. Murkerne mod facaden, 1. fag fra Ø, fra N. 4. Murkerne mod facaden, 1. fag fra Ø, fra N. 5. Murkerne mod facaden, 1. fag fra Ø, fra N. 6. Murkerne mod facaden, fra NV. 7. Facade, 1. fag fra Ø, fra N. 8. Murkerne mod facade, murens vestligste del, fra N. 9. Murkerne mod facade, murens vestligste del, fra N. 4

5 10. Nordmuren, fra Ø. 11. Murkerne mod indre, fra Ø. 12. Murkerne mod indre, fra SV. 13. Murkerne mod indre, vestligste del, fra S. 14. Murkerne mod indre, midterste del, fra S. 15. Murkerne mod indre, vestligste del, fra S. 16. UDGÅR! 17. Fortanding mod triumfvæggen, fra SV. 18. Fortanding mod triumfvæggen, fra SV. 19. Fortanding mod triumfvæggen, fra SV. 20. Fortanding mod triumfvæggen, fra V. 21. Fortanding mod triumfvæggen, fra S. 22. Fortanding mod triumfvæggen, fra N. 23. Fortanding mod triumfvæggen, fra NV. 24. Triumfvæggens nordre del, fra V. 25. Fortanding mod triumfvæggen, fra SV. 26. Bomhul mod indre, fra S. 27. Bomhul mod indre, fra SØ. 28. Støbeskel i murkernen, mod indre. 29. Støbeskel i murkernen, mod indre. 30. Støbeskel i murkernen, mod indre. 31. Støbeskel i murkernen, mod indre. 32. Støbeskel i murkernen, mod indre. 33. Støbeskel i murkernen mod facaden, 1. fag fra Ø. 34. Støbeskel i murkernen mod facaden, 1. fag fra Ø. 35. Støbeskel i murkernen mod facaden, 1. fag fra Ø. 36. Støbeskel i murkernen mod facaden, 1. fag fra Ø. 37. Overside af murekernen, ud for vinterpause. 38. Overside af murekernen, ud for vinterpause. 39. Overside af murekernen, ud for vinterpause. 40. Overside af murekernen, ud for vinterpause. Teglrester fra konstruktionen af romansk vindue. 41. To romansk granitkvadre fra facaden. Skibets nordmur væltes Skibets nordmur væltes af murerne. Skibets sydmur 1. Murens inderside, fra NØ. 2. Murens inderside, fra NØ. 3. Murens inderside, fra N. 4. Facade, fra S. 5. Facade, fra SV. 6. Facade med delvis blotlagt murkerne, fra S. 7. Facade med delvis blotlagt murkerne, fra SØ. 5

6 8. Facade med delvis blotlagt murkerne, fra SV. 9. Muren delvist nedbrudt. 10. Tilmuret bomhul mod indre. 11. Tilmuret bomhul mod indre. 12. Åbnet bomhul mod indre. 13. Åbnet bomhul mod indre. 14. Åbnet bomhul mod indre. 15. Åbnet bomhul mod indre. 16. Åbnet bomhul mod indre. 17. Åbnede bomhuller mod indre. 18. Tværsnit af bomhul på tværs af muren, fra V. 19. Tværsnit af bomhul på tværs af muren, fra SV. 20. Udsnit af bagmur, fra N. 21. Østvange i skibets syddør, fra V. 22. Østvange i murens vestligste vindue, fra NV. 23. Facade bag våbenhusets østmur, fra SV. 24. Rester af vestvange i murens vestligste vindue, fra S. 25. Rester af vestvange i murens vestligste vindue, fra SØ. 26. Rester af vestvange i murens vestligste vindue, fra S. Arbjedsbilleder 1. Anders C. Christensen nedtager bagmursten fra skibets nordmur, fra SV. 2. Anders C. Christensen og Frank Norman Sørensen arbejder på skibets nordmur, fra V. 3. TV2 besøger Thomas Bertelsen ved ruinen, fra SØ. 4. Frank Norman Sørensen afrenser kalk af skibets sydmur, fra V. 5. Jannie Holm Larsen, Moesgaard Museum, udtager prøver fra skibets nordmur, fra S. 6. Thomas Bertelsen fremviser facaden af skibets sydmur, fra V. 7. Besøg af kolleger. 8. Facaden af skibets nordmur undersøges. 9. Skibets nordmur undersøges. 10. Skibets sydmur undersøges. 11. Skibets nordmur væltes. 12. Skibets væltede nordmur. 13. Skibets væltede nordmur. 14. Skibets sydmur væltes. Alle fotos er taget af Th. B. og Anders C. Christensen, Nationalmuseet. 6