Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Højby Kirkes nordkapel

Transkript

1 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Højby Kirkes nordkapel Højby sogn, Åsum hrd., Odense amt. Stednr Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2014 J.nr. 977/2012 Indhold: 1. Resumé 2. Baggrund 3. Forløb og metode 4. Iagttagelser og konklusion 5. Genstandsliste 6. Planer 7. Foto 1. Resumé. I forbindelse med istandsættelse af ligkapellet på kirkens nordside blev fundet et Ø-V orienteret stenfundament en meter udenfor kirkens nordmur. Muligvis har bygningen oprindeligt været projekteret til at være bredere. Der er ingen spor efter, at der har stået en mur på fundamentet.

2 2. Baggrund I blev Højby kirkes nordkapel renoveret af arkitekt Morten Krogh Madsen. Kapellet er opført i 1728 som gravkapel for Hollufgård og havde oprindeligt indgang fra kirkerummet. I 1908 blev det bygget om til ligkapel og en dobbeltdør blev sat i gavlen mod nord. I forbindelse med renoveringen blev gulvet sænket og isoleret. Der blev derfor afgravet til 70 cm under eksisterende gulvoverflade. Nichen på sydvæggen blev ændret, døren istandsat og en forplads blev etableret udenfor. 3. Forløb og metode Undersøgelsen i kapellet foregik i samarbejde med 3 medarbejdere fra Bygge- og Anlægsentreprenør Jens Sandberg, som stod for afgravningen af gulvfyldet. Arkitekten og den afgående menighedsrådsformand Allan Zinn tilså jævnligt det arkæologiske arbejde, som af praktiske årsager måtte spredes ud over en længere periode på datoerne 27-28/11, 7/12 og 10-20/12 samt 7/1 og 16/ Poul Georg Pedersen Fra lokalhistorisk arkiv bidrog med oplysninger om kirken. Alt opgravet jord blev soldet gennem 8 mm net. Afgravning i kapellet: I første omgang blev der gravet 3 prøvehuller og fyldet blev soldet. De øverste cm fyld var grus med mange teglbrokker og sten, men uden genstandsfund. Herunder var fyld af muld med brokker, sten og mørtel. Der var ikke tale om et homogent lag, men om kirkegårdsjord blandet med opfyld. Gruslaget blev herefter fjernet uden soldning. Den underliggende blandede jord blev gravet 2

3 væk med stor forsigtighed og soldet. Ved undersøgelsens afslutning blev det Ø-V orienterede fundaments øverste store sten fjernet, mens den nedre del, som var knap 70 cm under tidligere gulvhøjde, blev efterladt og tildækket med fiberdug før etableringen af isolering og nyt gulv. Det blev gravet to snit (A-B og C-D) i det Ø-V orienterede fundament. De blev kun gravet ned til 40 cm under udgravningens bund (d.v.s. 110 cm under eksisterende gulvhøjde), fordi fundamentet skred sammen og yderligere gravning ville medføre, at store dele af fundamentet skulle fjernes. Dets dybde kendes derfor ikke. Nichen i kapellets sydmur var muret ud i den nederste del. Teglstene her blev fjernet. Den eksisterende gulvhøjde (før renoveringen) var 39,49 m over DNN. Afgravning til forplads: Gravearbejdet blev udført med minigraver. I halvcirklen foran kapellet blev kun afgravet 10 cm og i stien (mod NV) hen til den eksisterende sti blev afgravet 30 cm. Der blev i denne ringe dybde ikke set spor af nogen art. Aflæggelse af forplads i maj Iagttagelser Gruslaget var 30 cm tykt i kapellets sydlige del og 40 cm tykt i den nordlige del. Murværket har været pudset 4-6 skifter under eksisterende gulvhøjde, hvilket viser at gulvet i kapellet er hævet i løbet af funktionstiden ved at påføre det øverste gruslag, måske er det sket ved ombygningen i Muldlaget under gruset var fugtigt, især i den vestligste del. Dette skyldes sandsynligvis 3

4 regnvand fra kirkens tage. Vandet ledes tilsyneladende ikke tilstrækkeligt væk fra hjørnet mellem kapel og tårn. SØ hjørnet set fra N. Østvæggen har tydeligvis været pudset 6 skifter under den eksisterende gulvhøjde. Nedenfor muren er det Ø-V orienterede fundament afbrudt af kapellets fundamentsgrøft med fyld af brun muld. Nedgravningsgrøften til kapellets fundament kunne først ses i ca. 70 cm dybde under eksisterende gulv. Det er derfor sandsynligt, at kapellet er bygget og der derefter er fyldt ca. 30 cm jord ind i bygningen for at hæve gulvet. Det var ikke muligt at se på murværket, om nichen i kapellets sydmur er placeret præcist på samme sted, som skibets sydmur har været placeret og/eller hvor kapellets oprindelige 1700-tals indgang har været. Munkestenene lige over kampestensfundamentet er tilsyneladende omsat og muren omkring nichen er tydeligt ommuret. Selve nichen er opmuret med nyere normalsten sat med cementmørtel. Det kan ikke afgøres, om den er etableret ved kapellets ombygning til ligkapel i

5 eller om den er yngre. Den eksisterende udmuring af nichens nederste del var i forbandt med nichens bagvæg. Murværket omkring nichen i kapellets sydvæg er ommuret. Lige foran nichen var rester af en brolægning af runde marksten (ca. 20 cm) godt 50 cm under tidligere gulvhøjde. Stenenes udbredelse var ca. ½ m2. De lå i løs jord. I jorden under og mellem stenene blev fundet to borgerkrigsmønter. Mulden over og under var ensartet, kompakt muld. Brolægningen blev først set under bortgravning. Der er muligvis ikke tale om en gangflade, men nærmere om en del af en trappekonstruktion, muligvis foran kirkens syddør. En trappe kan muligvis også forklare, hvorfor det Ø-V orienterede fundaments øverste store sten er bevaret på netop dette sted. 5

6 Foran nichen var en brolægning i løs jord. Langt de fleste genstande og 11 af de 12 mønter blev fundet i jorden foran nichen. Der er næppe tale om, at alle genstandene bl.a. knappenåler, mønter og fragmenter af pyntebeslag er tabt på dette sted, men nærmere, at de er havnet der med opfyldsjord, som er hentet inde i kirken. Dette kan være sket ved opfyldning under en trappe foran skibets norddør eller senere ved kapellets opførelse. Måske både og. Fund af jernslagger i kapellets nordlige del tyder på, at opfyldsjorden i de dele af kapellet, som ikke er foran nichen er sandsynligvis ikke hentet i kirken. Under alle omstændigheder kan opfyldningen foran nichen tidligst være foregået i 1300-tallet, at dømme efter mønternes datering. Måske er der forgået en større ombygning eller istandsættelse af kirken i tallet? Keramikken er fundet lidt mere spredt i kapellet, det meste dog foran nichen. Det hele er fra middelalder og renæssance. 6

7 Knappenåle er almindelige fund i kirkegulve. De stammer ofte fra kvinders hovedbeklædning i 1800-tallet og fra ligklæder. Keramikskårene til højre er fra samme sortbrændte kar (x113). Måske er det emballage til tidligere håndværkeres madpakke. Undersøgelsens vigtigste anlæg er et usædvanligt fund af et Ø-V orienteret stenfundament, som ligger en meter fra skibets nordmur. Fundamentet er 80 cm bredt. Det består af mindst 3 forskelligartede lag af sten og er mindst 120 cm dybt. Den øverste del består af store (40-50 cm) marksten med fint lyst sand imellem. De store sten var kun bevaret lige foran nichen og ved kapellets vestmur. Rester af sand på laget herunder (knap 70 cm under eksisterende gulvhøjde) vidner om, at de øverste store sten har ligget i hele den sete længde af fundamentet. Laget under er 40 cm tykt og af mindre (ikke vandrullede) sten (10-25 cm), heriblandt er forbløffende mange flintesten. Herunder er større sten (30-? cm). Disse er dog kun set i bunden af de to snit (A-B og C- D). Fundamentets dybde kendes derfor ikke. Det Ø-V orienterede fundament set fra vest og nærbillede af sandet mellem de øverste store sten. 7

8 Der er ingen tegl og ingen daterende genstande i fundamentet. Keramikskåret x111 blev fundet i toppen af fundamentet og kan være havnet der i forbindelse med senere gravearbejder på stedet. Fundamentets øverste del af store sten minder om den stående kirkes fundament, som ses vestligt i kapellet. Østligt i kapellet består den stående kirkes fundament af mindre sten. Hele fundamentet var været lagt i en fundamentsgrøft med lodrette sider. Denne grøft kunne nogle steder anes 70 cm under eksisterende gulv, men det var ikke muligt at udskille den oprindelige overflade, hvorfra grøften i sin tid er gravet. Ved fremgravningen så det først ud som om fundamentet havde en skæv retning i forhold til kirken. Men ved snit i fundamentet kunne det konstateres, at der kun var tale om forskellig bevaring. Fundamentet er 80 cm bredt og ligger parallelt med kirken. Der er ikke spor efter, at der har været bygget en mur på fundamentet. Men på den anden side er det heller ikke sandsynligt, at sådanne spor af mørtel på toppen af de store sten ville være bevaret. Derfor kan det ikke fastslås med sikkerhed, om fundamentet er rester af en tidligere bygning på næsten samme sted som kirken. Men det forekommer mest sandsynligt, at kirken enten i første omgang har været projekteret 1,5 m bredere end den er nu eller til at ligge forskudt mod nord i forhold til den stående bygning. Byggeriet er muligvis gået i stå efter fundamentet er gravet ned og ved genoptagningen er grundplanen eller placeringen ændret. Forhåbentlig vil der blive kastet lys over dette, når Danmarks Kirker i løbet af nogle år tager fat på undersøgelse og beskrivelse af kirkerne i Åsum herred. Det vil være muligt at finde ud af mere om fundamentet, dets udstrækning og datering ved fremtidige anlægsarbejder på kirkegården. Det kan fx være regnvandsafledning vest for kapellet eller fjernvarmeledning øst for kapellet. Snit A-B i det Ø-V orienterede fundament set fra Ø. Til højre ses nogle af de store sten i bunden af snittet. 8

9 Kapellets SV hjørne set fra N. Til højre ses under kapellets fundament to af det Ø-V orienterede fundaments øvre, store sten, som her ikke er fjernet af kapellets fundamentsgrøft, idet man har valgt at lægge det nye fundament ovenpå Undervejs med arbejdet i kapellet meldte sig mange spørgsmål om kirkens bygningshistorie, som blev diskuteret med arkitekt Morten Krogh Madsen, tidligere menighedsrådsformand Allan Zinn, Poul Georg Pedersen fra lokalhistorisk arkiv og andre besøgende. De store spørgsmål var, hvornår er kirken bygget, hvordan så den oprindeligt ud og hvor var dørene placeret gennem tiden. I den forbindelse blev skitsen af kirken i Biskop Jacob Madsens Visitatsbog fra o studeret nøje. Skitse af Højby Kirke i biskop Jacob Madsens visitatsbog fra o

10 Man kan blive i tvivl om, hvorvidt det er den rigtige kirke, som vises på skitsen, hvor tårnets sadeltag er drejet forkert. Skitsen viser nordsiden af en kirke med en tilbygning (våbenhus eller kapel?) og en (tilmuret?) dør længere mod øst. Ved den arkæologiske undersøgelse blev der ikke fundet spor af en tidligere tilbygning på kapellets nuværende plads. Og de bevarede højtliggende sten i det Ø-V orienterede fundament tyder på, at der ikke tidligere har ligget en bygning på dette sted. Fraværet af tegl i fundamentet peger på en byggefase før 1200, men om det er en ældre bygning eller ældste fase af den nuværende kan ikke afgøres på nuværende tidspunkt. Litteratur: Jens Rasmussen og Anne Riising (red.): Biskop Jacob Madsens visitatsbog Danmarks Kirker: J.P. Trap: Danmark, Odense amt, Åsum herred, Højby sogn Den stående kirkes fundament består mod vest (til højre i billedet) af store sten, som svarer til det Ø-V orienterede fundaments øverste del, mens den stående kirkes fundament mod øst består af mindre sten. 10

11 5. Genstandsliste Disse genstande er fundet i kirkens nordkapel i forbindelse med afgravning forud for sænkning og isolering af gulv. Bortset fra x12 er alle mønter, genstande af kobberlegering og keramikskår er fundet i området ud for skibets tilmurede norddør (kapellets sydlige del). X1-12 og X er sendt til nærmere undersøgelse og konservering. Al keramik er hårdt brændt. Kun på de to stentøjsskår er glasur. Alle jernsøm er kasseret. X1-X11 mønter for datering se nedenfor. X12 mønt fundet i kapellets nordlige del X101 knappenål med kuglerundt hoved, af kobberlegering X102 knappenål med kuglerundt hoved, af kobberlegering X103 knappenål med hoved af omviklet tråd, af kobberlegering X104 2 fragm. af pyntebeslag til kant, gennembrudt arbejde m. trekløver, det ene med pånittet øsken af kobberlegering X105 8 sammenhængende ringe (d. 7 mm), af kobberlegering X106 fragm. Af kobberblik med ornamentik i højt relief (sløjfe), kobberlegering X107 kugle af kobberlegering X108 soltegn, ligearmet kors i cirkel, i 2 fragm. materiale? X109 glasskår X110 udgår X111 1 keramikskår, gråbrændt gods, sideskår, 4 mm tykt. Dekoration i form af indridsede riller. Fundet på det Ø-V orienterede fundament X112 1 keramikskår, gråbrændt gods, sideskår, 4 mm tykt. Fundet i den stående kirkemurs fundament X keramikskår, gråbrændt gods, sideskår, 4-5 mm tykke. Dekoration i form af vandrette indridsede riller og bølgelinjer. Sandsynligvis fra samme kar. X keramikskår, gråbrændt gods, sideskår, 4-6 mm tykke. X115 6 keramikskår, rødbrændt gods, heraf 3 bundskår (flad bund), 6-10 mm tykke. Med drejeriller. Sandsynligvis fra samme kar. X116 6 keramikskår, rødbrændt gods, sideskår, 4-7 mm tykke. X117 4 keramikskår, svagt rødgult gods, 4-6 mm tykke. 1 med dekoration i form af indridset bølgelinje. X118 3 keramikskår, gråbrændt gods, sideskår, 4 mm tykke. Med dekoration i form af indridset bølgelinje og stempel med tern. X119 2 keramikskår, gråbrændt, randskår, 11 mm tykke. Hulkel under rand. Sandsynligvis fra samme (store) kar. X120 1 keramikskår, gråbrændt, randskår, 11 mm tykt. Med dekoration i form af indridsede riller. X121 2 keramikskår, gråbrændt, bundskår, 5-10 mm tykke. X122 2 keramikskår, gråbrændt, sideskår, 6 mm tykke. Med dekoration i form af indridsede riller. X123 1 keramikskår, gråbrændt, sideskår, 5 mm tykt. Med dekoration i form af indridset rille. Sodet inderside. X124 1 keramikskår, gråbrændt, sideskår, 3-5 mm tykt. 11

12 X125 X126 X127 X128 X129 X130 X131 X132 X133 1 keramikskår, gråbrændt, sideskår, 5 mm tykt.. Med dekoration i form af indridset rille. 1 keramikskår, rødbrændt, sideskår, 5 mm tykt. Sodet indvendig. 1 keramikskår, rødbrændt, sideskår, 5 mm tykt. Sodet udvendig. 1 keramikskår, gråbrændt, sideskår, grov overflade, 6 mm tykt. Med dekoration i form af indridsede drejeriller. 1 keramikskår, gråbrændt, meget fint magret gods, sideskår, 4 mm tykt. Glattet på begge sider. 1 keramikskår, rødbrændt, sideskår, 4 mm. Med drejeriller. 1 keramikskår, gråbrændt, sideskår, 4 mm tykt. Med dekoration i form af indridsede drejerille. 2 keramikskår, heraf 1 med flad bund, 2-3 mm tykt. Stentøj med gråtgods og brun glasur på begge sider. 7 fragmenter af jernslagger. Fundet i kapellets nordlige del. Alle jernsøm er kasseret. Mønterne er foreløbigt bestemt på Mønt- og Medaillesamlingen X01 Brakteat, oksehoved, Mecklenburg Skrøbelig X02 Brakteat, oksehoved? Mecklenburg Skrøbelig X03 Brakteat, tysk? X04 Brakteat, X05 Brakteat, X06 Hulpenning, Erik af Pommern, X07 Tysk Dreiling ell. Viertelwitten X08 Tysk Dreiling ell. Viertelwitten X09 Brakteat, X10 Christoffer II, MB 624? X11 Erik Menved, Roskilde, MB , X12 Erik af Pommern, kobbersterling 12