i vinterhveden. Vi finder de fleste steder kun få kornbladbillelarver efter weekendens regnvejr.

Transkript

1 AfgrødeNyt NR juni 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Sygdomme og skadedyr i hestebønne Efterafgrøder Vi følger en vårbygmark Kommende arrangementer Vigtige datoer Aktuelt i marken Den sidste uges voldsomme regnbyger har givet begyndende lejesæd i vintersæden og -rapsen. Men det var på høje tid, at der kom vand de mange steder, hvor tørkepletterne i markerne allerede var synlige. I vinterrapsen ser vi nu i nogle marker mange gule skulper specielt i kanten. Det er typisk skulper angrebet af skulpegalmyggens larver. Skulpegalmyggen er rigtig svær at bekæmpe, fordi den flyver over en periode på ca. 3 uger, mens en sprøjtning kun virker i 3-5 dage. Det er derfor rigtig vanskeligt at bekæmpe den effektivt. Vi har nemt ved at finde bladlus i vårbyggen og finder dem nu også i vinterhveden. Vi finder de fleste steder kun få kornbladbillelarver efter weekendens regnvejr. Det kan ofte være nødvendigt at bekæmpe bladlus i havre efter skridning for at sikre en gylden kerne. Du skal endvidere holde øje med havrebladplet og meldug. Vi finder meget bygrust i enkelte vårbygmarker. Generelt så anbefaler vi en svampesprøjtning i vårbyg, når fanebladet er fuldt udviklet. Hvis denne sprøjtning endnu ikke er foretaget, er det på tide i langt de fleste vårbygmarker. Der er fanget hvedegalmyg over skadetærsklen i nogle fælder i den forgangne uge. Galmyggen kan kun skade hveden indtil begyndende blomstring, hvilket er overstået for hovedskuddene i de fleste marker, men sene marker/sorter samt sideskuddene kan stadig være modtagelige. KWS Cleveland, Sheriff og Kalmar er resistente mod galmyggen. I nogle vinterrugmarker ser vi en del brunrust selvom der tidligere er sprøjtet mod det. På nuværende tidspunkt bør brunrust kun bekæmpes ved udbredte angreb. Når kernerne er halvt fyldte, så er det ikke længere rentabelt at bekæmpe brunrusten. Og som det fremgår af sidste nummer af AfgrødeNyt, må f.eks. Orius kun anvendes frem til afsluttet blomstring. Det noget dyrere Viverda

2 må anvendes frem til kernerne har halv størrelse. I spinat bør du holde øje med bladlus, selvom du måske allerede har sprøjtet en gang. Pirimor må maks. anvendes én gang, men det er også muligt at anvende Teppeki eller Karate. Det varme og fugtige vejr giver bladsvampene gode betingelser, så du skal også holdes øje med, hvornår en opfølgende svampesprøjtning skal sættes ind. Det er tid til at gennemgå vintersædsmarkerne for flyvehavre første gang. Den milde vinter har givet mulighed for, at mange flyvehavre har overlevet, så det ser ud til, at der i år er særlig grund til at gå markerne systematisk igennem. Når du går markerne igennem så husk at notere eventuelle overlevende græsser som f.eks. agerrævehale og væselhale. Ukrudtsmidlet Belkar er blevet godkendt til anvendelse i vinterraps i efteråret. I næste nummer af AfgrødeNyt, som udkommer d. 28. juni, vil du kunne læse mere om midlet. Hvis du afsætter husdyrgødning, så husk at B1-skemaerne skal være underskrevet senest 31. juli, hvis du har harmoniproblemer. AfgrødeNyt udkommer ikke i næste uge, så næste nummer udkommer onsdag d. 28. juni. Sygdomme og skadedyr i hestebønner På nuværende tidspunkt er der kun set vikkeskimmel i enkelte marker. Vikkeskimmel kan ikke bekæmpes. Hestebønner skal observeres for chokoladeplet fra planterne er i fuld blomst, dvs. når de nederste bælge begynder at fylde op, og der er blomster i udspring i toppen. Så snart der konstateres chokoladeplet, skal der køres med 0,5 l Orius pr. ha, og der bør følges op igen 2-3 uger efter med endnu 0,5 l Orius pr. ha. Behandlingerne bør være afsluttet primo til medio juli. Vær opmærksom på bladlus, da bladlus kan overføre virus (pea necrotic yellow dwarf virus) og være tabsvoldende. Det gælder både de sorte bedebladlus og ærtebladlus. De kan bekæmpes med 0,15-0,2 kg Pirimor pr. ha. Vær opmærksom på, at Pirimor kun må anvendes én gang pr. sæson. Hvis der er behov for flere behandlinger, kan der anvendes 0,2 l Karate 2,5 WG pr. ha. Brug 03 i dysestørrelse (lavdriftsdyse eller refleksdyse) og 200 l vand pr. ha. Chokoladeplet. Pletterne vokser sig større og kan smelte sammen. Kan forveksles med skoldninger/fysiologiske pletter. Foto: Jordburgsverket, Skara, Sverige Vikkeskimmel. På undersiden af bladet ses en pelsagtig belægning af sporer. Ingen bekæmpelsesmuligheder 2

3 Efterafgrøder Efterafgrøder er ikke bare efterafgrøder. Derfor vil vi her forsøge at give et overblik over bl.a. typer og krav. Typer af efterafgrøder Pligtige efterafgrøder. Hører til i gødningsplanen og skal lægges ud i efteråret inden det planår, de hører til. MFO efterafgrøder. Kan opfylde betingelserne for den grønne støtte og skal lægges ud i efteråret i slutningen af den planperiode, de hører til. Målrettede efterafgrøder. Krav er afhængig af beliggenhed. Skal lægges ud i efteråret inden det planår, de hører til. Husdyrefterafgrøder. Erstatter tidligere krav i miljøgodkendelser. Skal lægges ud i efteråret inden det planår, de hører til. I tabellen herunder kan du se lidt nærmere, hvilke krav der er til plantedække, og hvornår det må destrueres. Pligtige efterafgrøder Faktor MFOefterafgrøder Krav 10/14 % 5 %. Faktor. 1:0,3 Kan opfyldes med Senest 1/8: Udlæg af græs uden kløver, korn, cikorie. Efterfølges af forårssået afgrøde Efterafgrøde efter frøgræs Senest 20/8: Korsbl. afgr./honningurt/rug/ vårbyg Senest 20/7: Mellemafgrøder: gul sennep/olieræddike/ frøgræs. Nedmuldes/-visnes tidligst 20/9 1:1 Senest 31/5 (30/6 i majs): Udlæg af græs incl. kløver/ frøgræs 1:1 Senest 20/8: Blanding af korsbl. afgr./ honningurt/rug/ vårbyg Målrettede efterafgrøder 2017/2018 Frivillige Senest 1/8: Udlæg af græs uden kløver, korn, cikorie Efterfølges af forårssået afgrøde Efterafgrøde efter frøgræs Senest 20/8: Korsbl. afgr./ honningurt/rug/ vårbyg Husdyrefterafgrøder Evt. krav kan ses på kort på Senest 1/8: Udlæg af græs uden kløver, korn. Efterfølges af forårssået afgrøde Efterafgrøde efter frøgræs Senest 20/8: Korsbl. afgr./honningurt/rug/ vårbyg 2:1 Senest 20/7: Mellemafgrøder: gul sennep//olieræddike/ frøgræs. Nedmuldes/-visnes tidligst 20/9 Flerårige energiafgrøder 0,8:1 Flerårige energiafgrøder Braklagte arealer, der ikke anvendes til MFO 1:1 Braklagte arealer, der ikke anvendes til MFO Braklagte randzoner 0,25:1 Braklagte randzoner Tidlig såning af vintersæd, senest 7/9 Må destrueres 20/10 4:1 Tidlig såning af vintersæd, senest 7/9 Kan også indgå i pligtige efterafgrøder og Må destrueres 20/10 Sanktion Fradrag i N-kvote Fradrag i grøn støtte Kan ikke indgå i øvrige efterafgrødekrav Må destrueres 20/10 Fradrag i støtte Må destrueres 20/10 Fradrag i N-kvote 3

4 Krav til plantedække Som det fremgår af tabellen på forrige side, så er der mange muligheder for at opfylde forpligtelserne til de forskellige typer af efterafgrøder. Specielt for MFO efterafgrøder er det, at der skal udsås to arter i blanding. I tabellen herunder kan du se mulighederne og deres fordele og ulemper. Blanding Uds.mængde Pris/kg Pris i alt Fordele Ulemper Olieræddike + Vårbyg/rug Olieræddike + Honningurt Honningurt + Vårbyg/rug ,2 208 Tidlig såning giver et godt plantedække God kvælstofopsamling/ strukturforbedring 2 x såning/frøsåkasse, snegle. Vedligeholder/opformerer kålbrok Fås som færdigblanding Snegle. Høj pris. Vedl./opf kålbrok Kan ikke spredes med gødningsspreder Opformerer ikke kålbrok 2 x såning/frøsåkasse, 30 1,2 Opsamler mindre N Giver mindre strukturforbedring. Snegle. Vårbyg + Rug 40 1,2 96 Billig, nem udsåning 40 1,2 Opformerer ikke kålbrok Opsamler mindre N Giver mindre strukturforbedring Der er for første gang i det forgangne år fundet angreb af kålbrok på olieræddike i Danmark. Olieræddike er ellers kendt for at være resistent overfor kålbrok, men som vi også har set i andre lande, så er resistensen til at nedbryde. Derfor anbefaler vi, at du ikke anvender olieræddike som efterafgrøde, hvis du har et sædskifte med raps. Et alternativ er at udlægge græsudlæg i korn. Her er det nemmeste, at gå til, udlæg i vårsæd, men det er også muligt at iså græs i vintersæd i foråret. Hvis du har mindst 5 rapsfrie år dvs. at du kun dyrker raps hvert 6. år, så er risikoen ved anvendelse af olieræddike som efterafgrøde begrænset, men vi anbefaler alligevel, at du overvejer andre arter som vårbyg, rug eller honningurt. Kontrol af efterafgrøder Hvert år har vi en række landmænd, der får kontrol af deres efterafgrøder. Kontrollørerne skal kontrollere, at der på hver eneste m 2 er to arter, når det drejer sig om MFO efterafgrøder. Vi hører, at de i praksis er ekstra opmærksomme på marker, hvor forfrugten er vårbyg, og hvor vårbyg også anvendes som efterafgrøde. Her er det vigtigt, at de kan se, at vårbyggen er at finde overalt, at den er sået ud og ikke bare etableret som spildkorn. For efterafgrøderne er der et krav til dækningsgrad. I 2016 blev den kontrolleret ud fra nedenstående skema. Dækningsgrad i forhold til kontroltidspunkt (2016). Periode, hvor kontrollen gennemføres Mindstekrav til dækningsgrad 15/9 20/9 20 % 21/9 25/9 25 % 26/9 1/10 30 % 2/10 6/10 35 % 7/10 30/10 40 % 4

5 Aktuelle løsninger uge

6 6

7 7

8 Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders Sigersted Tlf. nr Mobil nr Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal Helle Elander Tlf. nr Mobil nr Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr Lennart Banke juniorkonsulent Tlf nr Mobil Nr Lars Falch Bønløkke Tlf nr Mobil Nr Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr Mobil Nr Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr Michala Thomassen Natur- og miljøkonsulent Tlf nr Mobil Nr Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr Torben Justesen Tlf nr Mobil nr Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr abc@centrovice.dk

9 Vi følger en vårbygmark Marken vi følger er endnu ikke i begyndende skridning, som rigtig mange af de vårbygmarker, vi ellers ser, er. De planter, der er længst fremme, har lige akkurat fanebladet på vej. På dette stadie viser denne vårbygmark tydeligt, ligesom så mange andre vårbygmarker, hvor der er kørt i de foregående år med den følge, at der er kommet mere eller mindre alvorlige strukturskader. Som tidligere nævnt er der næsten 300 planter pr. m2, men planterne har ikke busket sig ret meget dels som følge af tætheden og dels som følge af den sene udvikling. Planterne har i gennemsnit kun 2 skud. Græsudlægget har lidt under det tørre vejr og er i områder af marken svært at finde. Vores erfaring er dog, at tætheden af græsudlæg først kan endelig bedømmes efter høst. Der er endnu ikke behov for bekæmpelse af svampesygdomme, så i denne mark kan den afsluttende svampesprøjtning lægges, når fanebladet er fuldtudviklet. Der er muligt at finde bladlus i marken, men der er kun ganske få kornbladbillelarver. 9

10 Kommende arrangementer Fokus på græsukrudt 3 dage med markvandringer Markvandringerne er en del af et 4-årigt demonstrationsprojekt. Alle dage er der rundvisninger, der varer ca. 1 time. Sidste rundvisning starter kl Der er ikke tilmelding. Centrovice er vært ved øl, vand, kaffe og kage. Tirsdag d. 20. juni kl Markvandring med fokus på væselhale i vinterhvede og vårbyg. Sted: Ejlskovvej ved Hårslev, 5471 Søndersø Onsdag d. 21. juni kl Marvandring med fokus på rajgræs i vinterhvede og vårbyg. Sted: Møllegårdsvej ved Blangstrup, 5610 Assens Torsdag d. 22 juni kl Markvandring med fokus på agerrævehale i vinterhvede og vårbyg. Sted: Stengade ved Tullebølle, 5953 Tranekær Se mere på 10

11 Åbent hus i forsøgsmarken Nr. Søby Centrovice inviterer til Åbent Hus i forsøgsmarken, Røjlevej 4B, Nr. Søby Tirsdag den 27. juni kl Mød op og hør det sidste nye om bl.a. Sortsvalg i vinterhvede, vinterbyg og rug. Vinterraps. Sortsvalg, efterafgrødevalg ved raps i sædskiftet. Skal vårsædsarealet øges? Skal hestebønner erstatte vinterraps? Hvordan opnår du den højeste nettopris ved salg af korn og raps? Markedsorientering for korn/raps ved Danish Agro og præsentation af Claas ved Ringe Maskinforretning. Arrangementet afholdes i samarbejde med Danish Agro, og afsluttes med et gratis besøg ved pølsevognen samt øl/vand og kaffe. Tilmelding ikke nødvendig. 11

12 VIGTIGE DATOER 1. maj 20. juni: På arealer med tilsagn under ordningen Pleje af græs- og naturarealer er slåning forbudt på arealer med forpligtigelse til afgræsning og slæt. 1. maj 31. juli: Slåning af brak er forbudt. Undtagelser ved risiko for krydsbestøvning, ved bekæmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive plantearter. 15. maj 25. juli: Det er afgrøden på arealet i denne periode, der tæller som afgrødekategori i forhold til de grønne krav. 15. maj 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. 1. juni- 15. september: Græs i omdrift og permanent græs skal slås mindst en gang i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. 1. juni- 15. september: Arealer med permanent græs, der modtager grundbetaling, skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt fra 1. juni til 15. september. 1. juni- 31. august: Pleje af græs- og naturarealer - hvis der er valgt kontrol efter fast græsningstryk, skal det fastsatte antal dyr gå på tilsagnsarealet i perioden. I den periode må arealet ikke samhegnes med andre arealer uden samme kontrolform eller med andre tilsagnshaveres marker. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 28. juni Med venlig hilsen Planteavlskontoret 12