AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD

Transkript

1 AfgrødeNyt NR juni 2015 INDHOLD Aktuelt Hvad er halmens værdi? Rekordmange landmænd har søgt tilskud til naturpleje Bekæmp kæmpebjørneklo effektivt Vigtige datoer Aktuelt i marken Det er ved at være slut med årets svampesprøjtninger. Vi er nu så langt henne at svampesprøjtningerne i vinterbyg og rug bør være afsluttet. I hvedemarker og vårbygmarker, hvor svampesprøjtningen endnu ikke er afsluttet, bør dette gøres snarest. Det kolde og våde forår har ikke givet gode betingelser for insekterne. Vi finder stadig kun få bladlus og kornbladbillelarver. Skadetærsklerne har kun i enkelte tilfælde været overskredet for kornbladbillerne, mens vi ikke har set bladlusangreb over skadetærsklen. Det er ved at være tid til aflugning af flyvehavre i vintersæden. Det har været en varm vinter, og vi må derfor forvente, at forekomsten af flyvehavre kan være stor, da de ikke er udvintret. Der er ikke nogen frist for, hvornår markerne skal findes fri for flyvehavre planten må ikke kunne findes på noget tidspunkt, hvis der kommer kontrol det gælder heller ikke randzoner/ bræmmer og braklagte arealer. Der er dog ikke længere krydsoverensstemmelse (KO) på fund af flyvehavre. Endnu en plante, der er vigtig at få bekæmpet er kæmpebjørneklo. Der er heller ikke KO på denne art længere, men hvis din kommune har vedtaget en indsatsplan, har du pligt til at bekæmpe den. Uden en stor fælles indsats er det umuligt at få begrænset denne uønskede og giftige planteart. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt.

2 Vi er enkelte steder begyndt at se små pletter med lejesæd eller hældende planter i vinterhvedeog rugmarker. Årsagen kan være knækkefodsyge, der kendes på de såkaldte øjepletter ved stængelbasis, som du kan se, når bladskeden fjernes. Øjepletterne er grå med brun rand eventuelt med små sorte prikker i. Knækkefodsyge fremmes af tidlig såning, milde vintre samt et fugtigt forår, dvs. netop de vejrforhold, som vi har haft i år. Knækkefodsyge Hvad er halmens værdi? Hvis halmen snittes og nedmuldes efter høst Jordens pulje af organisk materiale vil øges. De første år, hvor halmen nedmuldes vil der ske en immobilisering af kvælstof. Først efter flere års nedmuldning af halm, vil der blive mineraliseret og frigivet kvælstof i jorden. Halmen forbedrer dog allerede de første år jordens krummestruktur og er et godt fødegrundlag for regnorme og mikroorganismer. På jorde hvor der er nedmuldet halm i en årrække, afdrænes jorden bedre, og jorden slemmer mindre sammen. Som følge heraf vil risikoen for strukturskader også minimeres. Når halmen skal snittes og nedmuldes, bør der indregnes en ekstra omkostning til mandskab, maskiner og især diesel. Denne omkostning varierer meget, men ligger ofte et sted mellem 2 og 5 øre pr. kg halm. Der er i 15- til 20-årige forsøg med langtidseffekter af halmnedmuldning målt et lille merudbytte på sandjorde, hvorimod der blev registreret en tendens til lavere udbytte på lerjorde. Halmtype Indhold i % af tørstof Værdi i øre pr. kg halm Forventet halmmængde Kvælstof Fosfor Kalium Fosfor Kalium Andre PK+andre i alt t pr. ha Værdi i kr. pr. ha Vinterhvede 0,53 0,09 1, ,0 440 Vårbyg 0,64 0,09 1, ,5 315 Vinterbyg 0,64 0,08 1, ,0 360 Havre 0,59 0,14 1, ,0 440 Vinterrug 0,61 0,09 1, ,0 360 Rajgræs 0,81 0,35 2, ,5 665 Vinterraps 0,85 0,08 1, ,5 385 Forudsætninger: Tørstofprocenten i halmen er 85 %.Fosfor (P) koster 11 kr. pr. kg (i DAP) og kalium (K) koster 6 kr. pr. kg (i K 49). Kvælstof er ikke værdisat pga. den meget langsomme frigivelse. 2

3 Hvis halmen sælges på skår Det er vigtigt, at sælge halmen til en køber, der fjerner halmen hurtigt efter høst, så etableringen af næste års afgrøde ikke forsinkes i forhold til det optimale. Det er også vigtigt, at den videre jordbearbejdning/etablering kan ske rettidigt. Derudover bør der ligge en klar aftale om, at presseren skal være renset, før den kører ind i markerne, så spredning af tabsvoldende ukrudt som f.eks. ager-rævehale begrænses. Bliver dine marker inficeret med et nyt og besværligt ukrudt, kan meromkostningerne til ukrudtsmidler hurtigt blive kr. 500 pr. ha. Kørsel- og strukturskader i marken bør begrænses Kør altid i såretningen, når halmen fjernes og undgå at vende i marken. Når halmen presses og fjernes, reduceres halmens gødningsværdi til jorden med mellem 9 og 19 øre pr. tons halm, se nedenstående tabel. Hvis halmen skal fjernes fra ejendommen, vil de fleste forvente en lille fortjeneste til den landmand, der sælger halmen. Denne fortjeneste varierer MEGET, afhængigt af hvor stor efterspørgsel og udbud der er i det pågældende område. Som oftest er fortjenesten for sælger 5 til 10 øre pr. kg halm, som lægges oveni gødningsværdien på 9 til 18 øre pr. kg. Halmen sælges til kraftvarmeværker eller eksport Afstanden, transportforholdene og vejret er afgørende, hvis der skal gøres en god forretning. Omkostningerne varierer meget mellem bedrifter. Nedenstående tabel illustrerer det mest almindelige omkostningsniveau i øre pr. kg halm ved 15% vand. Omkostning Pris i øre pr. kg Presning ( kg) Spredning, vending og rivning 3-4 Bjærgning 4-5 Lagring 5-25 Forsikring og risikoafdækning af eks. leveringspligt og andet 5-8 Gødningsværdi 9-19 Eventuel fortjeneste 5-10 I alt/minimumspris før fortjeneste Da omkostningerne kan variere meget fra bedrift til bedrift, er det vigtigt at vurdere ens egne omkostninger. Først derefter kan du vurdere den nødvendige minimumspris inklusiv dit ønske til fortjeneste. 3

4 Rekordmange landmænd har søgt tilskud til naturpleje NaturErhvervstyrelsen har nu opgjort antallet af ansøgere til den 5-årige ordning om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. NaturErhverv har modtaget knap ansøgninger, hvilket betyder, at der er søgt for 60 mio. kr. mere, end der er til rådighed i puljen på 250 mio. kr. Derfor vil langt fra alle ansøgere få tilsagn. 4 Følgende ansøgere vil modtage tilsagn om tilskud: 1. Ansøgere med arealer inden for de særligt udpegede områder i Natura Ansøgere med arealer uden for Natura 2000, som har en naturværdi (HNV-score) på 6 eller derover. 3. Ansøgere med arealer uden for Natura 2000, som har en naturværdi (HNV-score) på 5 med marker som er større end ca. 12 ha. 4. Ansøgere med alle andre arealer må forvente afslag.

5 Aktuelle løsninger uge Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Svampebekæmpelse Skadedyr 5

6 6

7 7

8 Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal Helle Elander Tlf. nr Mobil nr Karen Linddal Pedersen Tlf nr Mobil nr Karin Nielsen Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr Henrik Skovgaard Larsen Tlf nr Mobil nr Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr Torben Justesen Tlf nr Mobil nr

9 Bekæmp kæmpebjørneklo effektivt Du har pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo, hvis den kommune, hvor du har jord, har vedtaget en indsatsplan for bjørneklo. Indsatsplanen giver information om de arealer, der er omfattet og tidsfrister for bekæmpelse. Selv om din kommune ikke har vedtaget en indsatsplan, er det god skik at få bekæmpet den aggressive og giftige planteart, så den ikke spreder sig yderligere. I bekendtgørelsen, hvor kravet om bekæmpelse af kæmpebjørneklo er fastlagt står følgende: Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante inden for indsatsområdet dør. Bekæmpelsen skal endvidere udføres på en sådan måde, at den enkelte plante på intet tidspunkt i indsatsperioden reproducerer sig selv. Det betyder, at målet skal være at bekæmpe planterne, så de dør. Er det ikke muligt at bekæmpe alle planterne, er det vigtigt at undgå, at planterne sætter frø. Kæmpebjørneklo blomstrer i juni og juli, og sætter frø i løbet af august. Tidspunkt for bekæmpelse Kæmpebjørneklo bekæmpes nemmest, når planterne er nemme at se i landskabet, og stadig er mindre end cm. På det tidspunkt kan både kemisk og mekanisk bekæmpelse udføres med mindst mulig risiko for berøring af planterne. Der findes som udgangspunkt fire forskellige bekæmpelsesmetoder: Afgræsning Slåning Rodstikning Kemisk bekæmpelse Afgræsning Afgræsning er den mest effektive måde at bekæmpe kæmpebjørneklo på. Især får spiser gerne de grønne planter og tager ikke skade af planternes saft. Har du et større areal med kæmpebjørneklo, kan det derfor være en fordel at lade det afgræsse i en periode, hvis det er muligt på arealet. Metode til bekæmpelse Bekæmpelse af kæmpebjørneklo er en langsigtet kamp over 6-8 år for etablerede bestande. Det skyldes ikke mindst, at frø vil fortsætte med at spire frem over 4-6 år, indtil jordens frøbank er udtømt. 9

10 Slåning Afslåning gennem sæsonen kan effektivt modvirke frøsætning, men metoden er meget tidskrævende, fordi der kræves gentagne afhugninger. Selvom brak normalt ikke må slås fra 1. maj til 31. juli, så er det tilladt at slå arealerne, hvis der er forekomst af f.eks. kæmpe-bjørneklo. Rodstikning Mindre bestande kan bekæmpes ved rodstikning. Roden skæres over med en skarp spade lige under vækstpunktet, så planten dør. Det vil sige, at der skal være ca cm rod på den væltede plante. Er de første skærme begyndt at afblomstre, bør skærmene fjernes, så der ikke sker eftermodning af frø. Kemisk bekæmpelse Enkeltplanter bekæmpes lettest med glyphosat i en rygsprøjte eller ved påstrygning. Der anvendes en dosis på 5-6 ml pr. 10 m 2 svarende til 5-6 l pr. ha. plus sprede-klæbemiddel. Undgå så vidt muligt at ramme den øvrige vegetation, så der ikke gives plads til fremspiring af nye bjørnekloplanter. Etiketten på glyphosatmidler indeholder krav om, at midlerne ikke må anvendes nærmere end 0, 2 eller 10 meter fra vandløb og søer, afhængig af produktet. Glyphonova 450 Plus og Glyfonova Plus har ingen afstandskrav, og kan derfor anvendes mod bjørneklo på vandløbsbrinkerne. Naturarealer og arealer med miljøstøtte Bemærk, at på arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, som f.eks. enge, moser, strandenge, heder, overdrev og vandløb, må der som udgangspunkt ikke bruges kemisk bekæmpelse med mindre, der er søgt og givet en dispensation. Det samme gælder, hvis der er tilsagn om MVJ/miljøordninger. For arealer med Miljøbetinget tilsagn (MB) må der ikke ske kemisk bekæmpelse, og det er ikke muligt at søge dispensation. På arealer på økologiske bedrifter må der under ingen omstændigheder anvendes kemisk bekæmpelse. Ikke længere krydsoverensstemmelse Fra 2015 er bekæmpelse af kæmpebjørneklo ikke omfattet af krydsoverensstemmelse. Randzoner Det er tilladt at bekæmpe kæmpebjørneklo i randzonen, ikke kun med f.eks. rodstikning eller topkapning, men også ved målrettet sprøjtning i det omfang, der er behov for det. Når kæmpebjørneklo slås, danner den hurtigt nye blomsterstande. 10

11 Skal du have taget jordprøver til efteråret? Vi anbefaler, at du får taget jordbundsanalyser hvert 5. år, så du har mulighed for at gødske og kalke optimalt. I år har vi set flere marker med meget lave reaktionstal. En standardanalyse med reaktionstal, fosfortal, kaliumtal og magnesiumtal koster kr. 220,- + et startgebyr på kr. 500,-, hvis vi skal udtage den. Hvis du selv udtager den, er prisen kr. 150,- pr. prøve. Du kan låne et jordspyd hos os samt få en vejledning i udtagning af jordprøverne. En jordprøve dækker normalt 2-3 ha og er derfor en billig måde at få overblik over jordens næringsstoffer. Der er også mulighed for analyse af tekstur og lerprocent samt enkelt analyser af kobber, zink, jern, mangan og svovl. Spørg din planteavlskonsulent om prisen. Du kan også overveje at tilmelde dig udvidet markstyring. Med udvidet markstyring får du 1 årligt markbesøg, AfgrødeNyt samt udtagning af jordprøver hvert 5. år. Det koster kr. 1250,- + kr. 23 pr. ha, hvis du har under 500 ha eller kr. 18 pr. ha, hvis du har mere end 500 ha. Vårbyg med meget lavt reaktionstal 11

12 VIGTIGE DATOER 15. marts 31. juli: forbud mod beskæring af træer og buske, der er rodfæstede i en markblok. 1. maj 31. juli: forbud mod slåning af brak. Undtagelser ved risiko for krydsbestøvning, ved bekæmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive ukrudtsarter. 1. juni 15. september: græs i omdrift og permanent græs samt almindelige og MFO-randzoner skal slås mindst én gang i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. 30. juni: frist for at etablere MFO-græsudlæg i majs 1. juli: brakarealer og MFO-brak, der skal dyrkes med vintersæd må nedvisnes. Fra 1. august må arealerne jordbearbejdes. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 1. juli Med venlig hilsen Planteavlskontoret 12