ÅHM 6295 Budolfi Plads, Forundersøgelse 3 Ålborg sogn, Hornum herred, tidl. Ålborg amt Stednr Sb.nr. 117.

Transkript

1 ÅHM 6295 Budolfi Plads, Forundersøgelse 3 Ålborg sogn, Hornum herred, tidl. Ålborg amt Stednr Sb.nr Kampagne: KUAS nr /NJM-0008 Fig. 1: Nordea-bygningen set fra vinduet af Aalborg Historiske Museum, Algade 48. Beretning for forundersøgelse med fund af kulturlag og stolpehuller udført af arkæolog Christian Klinge i september

2 Abstract Det blev ved forundersøgelse 3 konstateret, at der er en intakt uberørt undergrundsflade under Nordea-bygningen. Der blev desuden konstateret et 30 cm tykt kulturlag/oldtidsmuldlag og i alt seks stolpehuller. Der blev i kulturlaget fundet keramik fra vikingetiden, hvilket er med til at påvise, at grunden rummer spor fra tiden, før Aalborg blev by. Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund... 3 Målesystem... 4 Udgravningsmetode... 4 Undersøgelsens resultater... 5 Fremtidigt arbejde på stedet... 6 Anlægsliste... 7 Anlægsbeskrivelse... 8 Fundliste Tegningsliste Fotoliste Undersøgelsens forhistorie Denne undersøgelse skal ses i forlængelse af de tidligere kampagner i vinteren 2013, se 6295R002. Der er foruden i 2013 foretaget arkæologiske registreringer på grunden i forbindelse med gravearbejder i 1930'rne og i 1950'erne. Denne forundersøgelse er kommet i stand som følge af kommunens ønske om at sælge grunden til fremtidigt byggeri. Formålet specifikt for denne kampagne var at konstatere, om der findes kulturlag og en uberørt undergrundsflade under Nordea-bygningen (Budolfihus). For undersøgelsens forhistorie henvises i øvrigt til 6395R002. Administrative data Den større arkæologiske forundersøgelse blev finansieret af Aalborg kommune. Forundersøgelsen foregik i første del af september måned Feltarbejdet blev forestået af arkæolog Christian Klinge, TL byg A/S leverede en eldrevet gravemaskine med fører til undersøgelsen og stod for den efterfølgende reetablering. Vandsoldningen af kulturlaget blev forestået af arkæolog Christian Klinge den 14. september Originaldata opbevares på Nordjyllands Historiske Museum. 2

3 Fig. 2: Oversigt over søgefelterne ved forundersøgelse 3. Nordea-bygningen ses centralt på kortet. De blå felter er fra denne kampagne. De grønne felter er fra 2013, mens de grønne stjerner er boreprøver ligeledes fra Topografi, terræn og undergrund Lokaliteten er beliggende inden for det kulturarvsareal, der omfatter hele Aalborgs historiske bykerne. Det kendte forløb af byens middelalderlige bybefæstning har løbet syd og vest om Budolfi Plads i relativ kort afstand fra denne. Hele Budolfi Plads har således ligget inden for grænserne af den middelalderlige by og har formentlig udgjort en betydelig del af byens sydvestlige del. Nordea-bygningen ligger på den nordlige del af pladsen og grænser derfor op til Algade, der allerede i middelalderen var byens vigtige hovedstrøg i retningen øst-vest. Byens senmiddelalderlige og vestlige byport har ligget umiddelbart vest for bygningens nordvestlige hjørne. På Algades modsatte side ligger den middelalderlige Budolfi Kirke, hvis oprindelse kan føres tilbage til en trækirke, formodentlig fra 1000-tallet. Umiddelbart må grunden, hvor Nordea-bygningen ligger, således opfattes som tilhørende Aalborgs centrale del allerede fra byens opståen. Undergrunden lå omkring 4 meter over DVR90 og bestod øverst af et rødbrunt sand- og gruslag med en tykkelse på ca cm. Under dette lag fandtes et sand- og siltlag, der var vanddrukken i det vestlige søgehul. Undergrunden var uberørt i det vestlige søgehul, mens der i nyere tid var gravet ned til undergrunden i det østlige søgehul. 3

4 Målesystem De registreringer, der ved forundersøgelsen blev foretaget i det overdækkede parkeringsanlæg, blev opmålt med målebånd i forhold til de omgivende bygningsdele. Måling af højdekoter i parkeringsanlægget blev udført med lasernivelleringsapparat med udgangspunkt i et højdefixpunkt på 6,05 m, der oprettedes ved GPS-måling i 2013 midt i den østlige indkørsel til anlægget. Udgravningsmetode Der blev ved forundersøgelsen etableret to søgehuller af 2x2 meter. Hullerne blev gravet ned til overfladen af kulturlaget i begge søgehuller og efterfølgende til overfladen af undergrunden i halvdelen af begge hullerne. Der blev tegnet én profil i begge huller, og undergrundsfladen blev ligeledes tegnet. Alt er tegnet i målestok 1:20. De fundne stolpehuller blev snittet, tegnet og beskrevet efter museets almindelige praksis. Desuden blev både stolpehuller, undergrundsflade og kulturlagsflade fotograferet og nivelleret. Hele den opgravede del af kulturlaget A121, svarende til ca. 0,5 m 3 jord, blev taget fra og vandsoldet. Der blev benyttet et 5 mm sold, og alt materiale blev sorteret fra. Fig. 3: Undergrundsfladen i det vestlige søgehul. 4

5 Undersøgelsens resultater Der blev ved forundersøgelsen fundet i alt 11 arkæologiske anlæg, heraf var de 6 af dem stolpehuller i undergrunden. Det blev konstateret, at der findes en uberørt undergrundsflade på lokaliteten. Det kunne ses, at der i begge søgehuller var bioturbation i undergrunden, foruden de egentlige arkæologiske spor. Bioturbationen fremstod i form af dyregange og andre mørke småpletter sandsynligvis fra ældre vegetation. Ved udgravninger på dyrket mark forsvinder denne bioturbation som regel, når der skrabes 5-10 cm af undergrunden. Det er derfor usandsynligt, at der har været gravet undergrundsmateriale væk i området under Nordea-bygningen. I det østlige søgehul har kulturlaget A121 være bortgravet ned til undergrundsniveauet. Men også her var der bioturbation. Der har derfor heller ikke her været fjernet undergrundsmateriale, da bioturbationen i så fald ville være forsvundet. Der er afdækket blot 4 m 2 undergrundsflade, og med 6 stolpehuller på dette beskedne areal skal man ved en eventuel kommende udgravning forvente en stor anlægstæthed, hvilket der skal tages højde for ved budgetlægning. Kulturlaget A121 var i det vestlige søgehul ca. 30 cm tykt, og i det østlige hul var det som nævnt bortgravet. Det bevarede kulturlag i det vestlige søgehul udgør foruden det ældste muldlag også den ældste aktivitetsflade på grunden. Der var en glidende diffus overgang mellem muldlag og kulturlag. Fig. 4: Tegning af den vestvendte profil i det vestlige søgehul. Kultur- og muldlaget A121 ses lige over undergrunden. Den stiplede linje markerer den meget diffuse overgang mellem muldlaget og det egentlige kulturlag. Den ældste bebyggelse blev ved forundersøgelsen i 2013 dateret til vikingetiden, bl.a. på baggrund af fund af et skår fra et halvkuglekar. Efterfølgende blev to prøver fra et stolpehul, nedgravet i undergrunden, kulstof-14 dateret til henholdsvis og (95,4 % sandsynlighed). Dateringen blev ved denne forundersøgelse bekræftet. Alt det opgravede materiale fra kulturlaget A121 blev vandsoldet, og i soldet blev der fundet tre skår af halvkuglekar fra vikingetiden. Halvkuglekar kendes primært fra jyske fund og kan i Nordjylland dateres tilbage til 600-tallet. Halvkuglekar er på Lindholm Høje gravpladsen den dominerende kartype i 700- og 800-tallet. I løbet af 900-tallet forsvinder brugen af halvkuglekar til fordel for kuglepotterne. Kulturlaget A121 vil derfor ved en eventuel udgravning 5

6 fortælle om den ældste del af Aalborgs historie. Ved en udgravning vil en fladeregistrering af dette kulturlag derfor være nødvendig. Fremtidigt arbejde på stedet Det blev ved forundersøgelse 3 konstateret, at der under Nordea-bygningen findes betydelige fortidsminder. Disse er en uberørt undergrundsflade, delvist dækket med kulturlag og oldtidsmuld på op til 30 cm og derudover en undergrundsflade med en forventelig meget høj anlægstæthed. De arkæologiske levn på den undersøgte lokalitet skal udgraves og registreres, før et eventuelt fremtidigt anlægsarbejde. En udgravning vil skulle indbefatte en fladeregistrering af kulturlaget foruden en registrering og undersøgelse af anlæg i undergrunden. En eventuel udgravning vil kunne fortælle om Aalborgs grundlæggelse i vikingetiden, da de fundne spor er dateret til netop denne periode. Vest for Østerå er der gjort flere fund fra vikingetiden, men der er endnu ikke undersøgt større flader fra vikingetiden. En udgravning af lokaliteten vil derfor være med til at fortælle om perioden omkring Aalborgs opståen og den ældste tid i bydelen vest for Østerå. De fugtige, nogle steder vanddrukne, kulturlag vil desuden kunne bidrage med materiale til naturvidenskabelige undersøgelser. Her tænkes der især på floteringsprøver fra stolpehullerne. Disse vil med stor sandsynlighed indeholde forkullet materiale til C-14 dateringer samt til makrofossil analyser. Naturvidenskaben kan således være med til at besvare spørgsmål omkring bebyggelsens karakter. Et centralt spørgsmål vil blandt meget andet være, hvornår bebyggelsen er gået fra at være en landbrugsbaseret plads til at være en handelsbaseret plads. Desuden skal der henvises til konklusionerne efter den foregående kampagne i 2013 (se 6295R002). Nordjyllands Historiske Museum d Christian Klinge, arkæolog, cand.mag. 6

7 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering A121 Kulturlag Muldlag Vikingetid A122 Stolpehul Vikingetid A123 Stolpehul Vikingetid A124 Naturfænomen Bioturbation Udateret A125 Stolpehul Vikingetid A126 Stolpehul Vikingetid A127 Kultanlæg Slaggelag Nyere tid ( ) A128 Stolpehul Vikingetid A129 Stolpehul Vikingetid A130 Naturfænomen Bioturbation Udateret A131 Stolpehul Vikingetid A132 Udgravningsteknisk Søgehul, Vestlige Udateret A133 Udgravningsteknisk Søgehul, Østlige Udateret 7

8 Anlægsbeskrivelse A121 Kulturlag, Muldlag, Vikingetid Beskrivelse: Sort fuldt omsat organisk sandet lag. Indeholder småsten. Laget er opdelt i to horisonter hvoraf den nederste er meget gruset. Tolkning: Stedets ældste muldhorisont med ældste kulturlag ovenpå. Foto: D/F44, D/F48 Fund: X38: Gråbrændt, bugskår, halvkuglekar, Vikingetid; X39: Dyreknogler, Vikingetid; X40: Skraber, Stenalder; X41: Klump, Vikingetid A122 Beskrivelse: Sort meget kompakt humøst fyld i et tilspidset hul. Dybde: 29 Bredde: 14 Tolkning: Bortrådnet pæl Foto: D/F44 A123 Beskrivelse: Sort sandet kulturjord Dybde: 11 Bredde: 30 Foto: D/F43, D/F45 A124 Naturfænomen, Bioturbation, Udateret Foto: D/F43, D/F46 A125 Beskrivelse: Brungrå sandet kulturjord Dybde: 6 Bredde: 20 Foto: D/F43, D/F46 A126 Beskrivelse: Gråsort sandet kulturjord. Dybde: 8 Bredde: 22 Foto: D/F43, D/F47 8

9 A127 Kultanlæg, Slaggelag, Nyere tid ( ) Beskrivelse: Sort gruset lag med slagge og grus og kalknistre heterogent i sit udtryk. Tolkning: affaldslag/opfyldslag fra jernstøberitiden. Foto: D/F49, D/F51 A128 Beskrivelse: Sortgrå let gruset kulturjord Dybde: 13 Bredde: 30 Foto: D/F50, D/F52 A129 Beskrivelse: Rødgrå gruset kulturlag. Dybde: 15 Bredde: 23 Foto: D/F50, D/F52 A130 Naturfænomen, Bioturbation, Udateret Foto: D/F50, D/F53 A131 Beskrivelse: Gruset sort kulturjord med kalknistre og en smuldrende tand fra et dyr, ko eller hest. Dybde: 20 Bredde: 58 Foto: D/F50, D/F53 A132 Udgravningsteknisk, Søgehul, Vestlige, Udateret Foto: D/F42, D/F43, D/F44, D/F45, D/F46, D/F47, D/F48 A133 Udgravningsteknisk, Søgehul, Østlige, Udateret Foto: D/F49, D/F50, D/F51, D/F52, D/F53 9

10 Fundliste Fund Materiale Genstand Datering Anlæg X38 Keramik/historisk tid Gråbrændt, bugskår, halvkuglekar Vikingetid A121 X39 Zoologisk materiale Dyreknogler Vikingetid A121 X40 Flint Skraber Stenalder A121 X41 Jern Klump Vikingetid A121 10

11 Tegningsliste Tegning Målest ok Type Anlæg Beskrivelse Dato Tegner T13 1:20 Plantegning Alle Plan og profil af prøvehuller Christian Klinge 11

12 Fotoliste Billede Motiv Anlæg Filmtype Dato Fotograf D/F42 Hul A132, Overflade af kulturlaget SFØ A132 digitalt foto Christian Klinge D/F43 Hul A132, Undergrundsfladen SFØ A123, A124, A125, A126, A132 digitalt foto Christian Klinge D/F44 Hul A132, Vestvendt profil SFØ A121, A122, A132 digitalt foto Christian Klinge D/F45 Hul A132, Snit af A123 SFN A123, A132 digitalt foto Christian Klinge D/F46 Hul A132, Snit af A124, A125 SFN A124, A125, A132 digitalt foto Christian Klinge D/F47 Hul A132, Snit af A126 SFS A126, A132 digitalt foto Christian Klinge D/F48 Hul A132, Sydvendt profil SFN A121, A132 digitalt foto Christian Klinge D/F49 Hul A133, Overflade af kulturlaget SFØ A127, A133 digitalt foto Christian Klinge D/F50 Hul A133, Undergrundsfladen SFØ A128, A129, A130, A131, A133 digitalt foto Christian Klinge D/F51 Hul A133, Nordvendt profil SFS A127, A133 digitalt foto Christian Klinge D/F52 Hul A133, Snit af A128, A129 SFØ A128, A129, A133 digitalt foto Christian Klinge D/F53 Hul A133, Snit af A130, A131, SFØ A130, A131, A133 digitalt foto Christian Klinge 12