Nyhedsbrev fra familien Andersen i Phnom Penh

Transkript

1 T a k k e o g b e d e e m n e r : Tak for vores nye hus, og for at flytningen gik godt Tak for at børnene trives. Tak for mange gode oplevelser på både Daughters og bibelskolen Tak for Guds trofasthed imod os Bed for pigerne på Daughters. Mange har forskellige udfordringer i deres privatliv Bed for de studerende. De går imod slutningen af skoleåret, og der venter eksaminer. Nyhedsbrev fra familien Andersen i Phnom Penh Kære Menighed Vi håber at foråret efterhånden har taget godt fat i Danmark! Her i Cambodja er vi i den varme årstid Hot season. Dette år er vi velsignet med en usædvanlig kølig hot season, da det mange dage ikke har været mere end grader. Derudover har vi haft dage, hvor vi har haft skyer og indtil flere regnskyl. Det er skønt! I slutningen af december flyttede vi fra den sydlige del af byen til den nordlige del af byen, da børnenes skole lukker. Vi var kede af at skulle flytte. Vi er efterhånden kommet godt på plads i det nye hus. Vi mærker, at det er rigtig godt for vores familie at bo i dette hus og område. Huset er mindre og mere overkommeligt. Da vi nu bor i et lukket område kaldet et borey med vagter og vejbump, kan børnene lege på vejen og der er tilknyttet en lille park til vores borey med legeplads. Der er flere børn fra børnenes skole der bor her, og der er børn fra andre skoler på vores vej, så børnene har legekammerater på vejen. Det nyder de virkelig. Kent har nu kun 5 minutter til bibelskolen. Det mærker vi bestemt også og som familie glædes vi over, at vi bedre kan leve med i livet på bibelskolen. På mange måder var det at skulle flytte en gave, vi ikke ville have og som vi ikke forstod, men Gud er god og trofast, og vi ser mange velsignelser ved at være flyttet. Taknemlighed M a j Carola og Magnus cykler foran vores nye hus. Vi er meget taknemlige for mange ting. Stort og småt. For nylig var vi i vores lokale supermarked, og der fandt vi Honey Nut Cheerios for første gang i over 3 måneder. Jeg havde alle børnene med ude at handle og jublen var stor i den smalle gang, da vi opdagede dem vi købte straks to pakker! Jeg leder stadig længselsfuldt efter grovmel og kokosmel, men det kommer nok en dag.

2 S i d e 2 Kent var på studie-tur i provinsen med sin lille gruppe af studerende. I år var han i Kampong Speu som ligger et par timers kørsel fra Phnom Penh. På mange måder var det lidt en luksus-tur i forhold til sidste års tur, for eksempel var der en seng til dem hver og et rigtigt køkken, hvor de kunne lave mad. Kent havde mange gode oplevelser med de studerende og de mennesker de mødte. Det var opmuntrende at se, hvordan Gud arbejder i alle afkroge af Cambodja. Læs mere om denne tur på vores blog. Billede fra en workshop på Daughters Jeg er gået op i tid på Daughters. Jeg er nu på Daughters of Cambodia s cafe, hvor jeg hjælper med at uddanne pigerne i kundeservice, underviser lidt i engelsk og hvad der ellers er brug for. Derudover har jeg haft et par workshops på vores center hvor de fleste piger bliver oplært. Jeg holder meget af at komme lidt tættere ind på livet af pigerne og se dem udvikle sig. En af pigerne på cafeen kom til Daughters allerede som 15-årig. Hun har fået lov til at blive hos Daughters i ca. 4 år nu. Den anden dag fyldte hun 19 år, og hun viste mig glad en halskæde med navnet Jesus som vedhæng. Hun fortalte mig, at hun kommer i kirke hver søndag, beder for sine kolleger, som ikke tror på Jesus endnu. Desuden har hun lært engelsk og mange andre ting. Hver gang jeg er afsted fyldes jeg af dyb taknemlighed over, at Gud ønsker at bruge mig her i Cambodja, og at jeg må bidrage bare en lille bitte smule til at nogle piger kan få et andet liv og at det også må få evighedsbetydning for dem. Kun i Cambodja... Engang i mellem siger vi enten Velkommen til Cambodja eller Kun i Cambodja til hinanden. Det er som regel, når vi ser eller oplever noget, som helt sikkert ikke kunne ske i Danmark. Som regel siger vi det i forbindelse med oplevelser, vi synes er morsomme, andre gange er det i forbindelse med oplevelser jeg næsten ikke kan fatte, jeg har været en del af. For eksempel oplever jeg at blive dyttet af fordi jeg IKKE kører over for rødt. Der er jo fri bane, så hvorfor holde og vente. På vores køleskab hænger en falsk dollar seddel, som vi fik i forbindelse med en handel på markedet, vi opdagede først senere i forbindelse med en anden handel, at den var falsk. Eller når vi i trafikken ser en minivan med måske 50 høns bundet fast på taget, et svin bundet fast bag på en knallert, ko-parade på vej til skole. Når vi diskuterer med N y h e d s b r e v f r a f a m i l i e n A n d e r s e n i P h n o m P e n h

3 færdselspolitiet om, hvorvidt vi skal have en bøde og hvor stor den evt. skal være. S i d e 3 For nylig måtte vi sige kun i Cambodja i en ny situation. Asger blev desværre bidt af en ret aggressiv hund, han måtte til læge, blive limet sammen og skulle vaccineres for hundegalskab. Det kræver 5 vaccinationer som skal gives med et bestemt interval. Da det skete kort før Khmernytåret, ville klinikken, som vi plejer at komme på, være lukket på to af de dage Asger skulle vaccineres. Jeg spurgte efter en alternativ klinik vi kunne tage på, men lægen gav os i stedet vacciner, sprøjter osv med hjem, så vi selv kunne give ham dem. Kent måtte påtage sig ansvaret med at stikke. Vi andre bad og opmuntrede. Det gik fint men helt ærligt: Kun i Cambodja... Kent og Asger efter den første vaccine er givet. Godt Nytår! Vi har her i april fejret nytår for 3. gang. Først det internationale, dernæst det kinesiske og til sidst her i april Khmer nytår. Vi er nu i hundens år! Vuf! For khmererne er fejringen af nytåret en af de største festlige begivenheder i løbet af året. Phnom Penh bliver helt tømt for folk, da størstedelen af befolkningen rejser hjem til deres familier i provinsen, hvor de fejrer nytår med dans og leg. Vi nyder roen i Phnom Penh og særligt i år nød vi at holde fri ovenpå mange måneder flytning, kommen på plads, konferencer og meget mere. Hvert år fejrer vi også nytåret med lærere og elever på Phnom Penh Bible School. Ovenfor: Tovtrækning. Kents hold tabte desværre. T.v.: Kent i løb. Han blev desværre fanget :-)

4 Et vidnesbyrd Vi fejrede i marts at bibelskolen nu har eksisteret i 26 år. Gud har gjort mange gode ting i de 26 år. De mange studerende og lærere som har været involveret på bibelskolen igennem årene kan fortælle mange historier om Guds trofasthed. Vi har lyst til at dele Vuthy Sons vidnesbyrd med jer. Vuthy Son er rektor på bibelskolen og har været det i ca. 2 år. Vuthy blev født i Cambodja i en tid, der var præget af borgerkrig. Som lille dreng var han og hans familie ofte i krydsild, og de levede i frygt for at træde på landminer, ligesom hans familie led under sult og sygdomme. Desuden gennemlevede han og hans familie Khmer Rouge tiden, hvor ca 25% af befolkningen døde enten ved henrettelser, sult eller sygdomme. Vuthy mistede sin far. Familien endte med at flygte til Thailand, Vuthy Son og Kent hvor de levede i en flygtningelejr. Der så Vuthy mange soldater, som han så op til. Han ville gerne selv være soldat engang. Mange soldater røg, og derfor begyndte Vuthy selv at ryge som 10 årig. I flytningelejren var der ikke mange cigaretter, så i stedet lavede man sin egen tobak som man rullede ind i papir og røg. Da Vuthy var ca. 16 år fik han og en anden han røg sammen med fat i en gratis bibel. Papiret i denne bibel var tyndt og fint og oplagt til at bruge som tobakspapir. Stykke for stykke røg de bibelen. Efter ca. 2 år var der kun en side tilbage i bibelen. Vuthy brugte ikke dette stykke papir med det samme i stedet læste han, hvad der stod. Det var fra Mathæus 28, hvor der står om Jesu genopstandelse! Vuthy ville gerne lære mere om denne Jesus. Vuthy gik efter nogle dage til kirken i flytgningelejren for at få endnu en bibel han kunne ryge. Han fik ikke nogen bibel, i stedet fik han en lang snak om den opstandne Jesus, Gud som vores skaber og at Han er den eneste sande Gud. Nogle måneder senere blev Vuthy rigtig syg og var døden nær. Nogle kristne kom og bad for ham, og han begyndte også selv at bede. To dage senere fik han det bedre og blev rask. Han takkede Gud og troede nu på at Jesus lever. Da Vuthy vendte tilbage til Cambodja voksede han i troen, da en præst fra flygtningelejren opsøgte kristne og startede en kirke. Vuthy blev udnævnt til præst i den kirke af menigheden, da han var den der bedst kunne læse og skrive. Han oplevede

5 at han manglede mere viden og uddannelse i bibelen for at kunne virke som præst. Han studerede selv på Phnom Penh Bible School, fik senere mulighed for at studere 2 år i Australien, blev derefter lærer på Phnom Penh Bible School og har nu været rektor i 2 år. Det er et privilegie at tilhøre Jesus og gå hvor han sender! Må du som læser dette få lov til at opleve dette også! Guds rige velsignelse over jer! Mange varme hilsner fra familien Andersen /Christina 1.Christina og Kent til Khmer-bryllup 2. Børnene til fastelavn. Batman, Snehvide, dværg, Sten (og Stoffer) 3. Vuthy, vores gamle tuk-tuk chauffør kom og besøgte os 4. Elias og Magnus leger med en slange, som var krøbet ind på vores grund. De fik først lov til at lege med den, da den var slået ihjel :-)