Lidt om de værnepligtige på Bornholm i tiden

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Lidt om de værnepligtige på Bornholm i tiden"

Ivar Thøgersen
5 år siden
Visninger:

Lidt om de værnepligtige på Bornholm i tiden 1951 1980 I denne periode var der i gennemsnit 800 værnepligtige indkaldt til Bornholms Værn hvert år.

1 Lidt om de værnepligtige på Bornholm i tiden I denne periode var der i gennemsnit 800 værnepligtige indkaldt til Bornholms Værn hvert år. Museet har en stor samling af hjemsendelsesbøger og fotoalbums fra denne tid. Det følgende er et meget kort uddrag fra nogle af dette materiale, der viser meget om dagligdagen. Her er kun medtaget oplevelsen af at komme til Almegårds Kaserne og lidt om alle soldaters skræk vinterperioden. Tekst med kursiv er direkte taget fra bøgerne eller er billedtekster til fotografier. I parentes ses hvornår det er skrevet. Indkaldelsen: Bornholm er en lille klippefyldt ø, beliggende i Østersøen mellem Østtyskland og Sovjetunionen. Beboerne lever hovedsagelig af at fange fisk som de eksporterer og turister som de importerer. (marts 1961) D. 1. september. Hin mindeværdige aften var en højst forskelligartet samling unge mennesker mødt op i Havnegade ud for 66 bådene iført brune sko af forskellig art, og forskellige typer af kufferter eller tasker, med eller uden sovepose. Afskeden med København og det kære, sikre hjem var for de fleste en mærkelig følelse.. For enkelte var det første gang, de var væk fra hjemmet. En trøst havde vi dog: Vi var ikke alene! Nej omtrent 400 stillede op i køen for at gå ombord visende det samme stykke papir og så fra rælingen København forsvinde i det fjerne. Det store spørgsmål var. Hvornår ville disse lys dukke op igen? (November 1959) Søvndrukne, kolde og klatøjede enten af rigelig øl eller en nat uden megen søvn tumler vi ud på kajen og ser og hører en række uniformerede mænd, der genner os til ventende busser få os ud til kasernen. (september 1964) Nat på Rotna 1. dag. Fra forskellige steder, som vi vandrede rundt til, fik vi udleveret vor udrustning og vores uniformer, der på trods af vores forskellige størrelser, blev udleveret enten alt for stort eller for småt. 1

(november 1962) Min seng X. En dag med god orden (1954) Frokost: Fat i spisebestikket, hvor var nu jeg lagde det? Op på række og i en rodet kolonne af sted til kostforplejningen.

2 Iklædning 1961 I den bygning vi skulle være i, fik vi anvist en stue sammen med 9 10 andre, selv seng måtte vi ikke vælge. (Marts 1954) I løbet af dagen fik vi vores ting og sager på plads, fik uniformen på og afleverede vores civile tøj på posthuset, så det blev sendt hjem. (farvel til tøjet de næste 16 måneder). (november 1962) Min seng X. En dag med god orden (1954) Frokost: Fat i spisebestikket, hvor var nu jeg lagde det? Op på række og i en rodet kolonne af sted til kostforplejningen. Maden stod på disken foran et par bredskuldrede, kittelklædte damer, der nok kunne besked på hvad og hvor meget vi måtte tage. Så videre til nogle lange borde i den ene ende af en stor sal. SPIS i har en halv time! Så står I udenfor! Husk at vaske spisegrejerne før i går ud. Aften: Vi vælter vi omkuld i vore køjer, trækker et tyndt tæppe over os og tænker på, at der er endnu 487 dage tilbage. (marts 1961) 4. dag Efter 4 dages hårdt slid, som kostede sved og tårer (særlig tårer) skulle vi endelig i bad. Under kyndig ledelse blev vi ført til gymnastiksalens såkaldte aflusningsanlæg Glæden var stor da vi hørte, at der var varmt vand. Efter glæde kommer skuffelse. Det viste sig at det varme vand aftog ret 2

hurtigt, så mishaget bredte sig i kompagniet, da det viste sig at kun de halve fik glæde af det varme vand. (marts 1963) 8.

Efter udgangsparaden, hvor vi fik strege instrukser om hvordan vi skulle opføre os skyndte vi os alle gennem porten til byen

Andre stiftede bekendtskab med værtshusene. Ikke alle nåede hjem til sengetid.

3 hurtigt, så mishaget bredte sig i kompagniet, da det viste sig at kun de halve fik glæde af det varme vand. (marts 1963) 8. dag Vi fik efter 8 dage indenfor hegnet vor første udgangstilladelse. Efter udgangsparaden, hvor vi fik strege instrukser om hvordan vi skulle opføre os skyndte vi os alle gennem porten til byen for at fejre dagen. Nogle blev og så på byen, det er just ikke er nogen storby, lidt skuffende. Andre stiftede bekendtskab med værtshusene. Ikke alle nåede hjem til sengetid. (September 1961) Efter den første ret hektiske tid gik dagen over i den daglige rutine. Kortspil på pudsestuen 1964 Megen tid tilbragtes i belægningsområdet eller på soldaterhjemmet og i tutten Kaffeudsalget i Tutten På soldaterhjemmet 3 I gården til bygning 7(1969)

De første skydeøvelser var langvarige og omstændige med

Galløkken Skydebanen på Galløkken (1965) Vi gik til

(1969) Skydebanedagene var hele dage ud kl.

til fods fra kasernen og hjem igen til fods.

4 De første skydeøvelser var langvarige og omstændige med kasssetræning i på kasernen, før man kom på skydebanen på Galløkken Skydebanen på Galløkken (1965) Vi gik til skydebanen (1957) Kantinevognen fra Tutten på Galløkken (1969) Skydebanedagene var hele dage ud kl og hjem kl til fods fra kasernen og hjem igen til fods. Der kom en bil med kaffe og brød hvor vi kunne købe lidt at spise, hvis vi ikke havde fået madpakken smurt inden afgang (1955) 4

Et fast punkt på øvelseslisten var FUT Fysisk Udmattelses og Tortur Der var Fut ude og

trækonstruktioner, eller løb livet af os på øvelsespladsen.

5 Et fast punkt på øvelseslisten var FUT Fysisk Udmattelses og Tortur Der var Fut ude og FUT inde den første oftest på forhindringsbanen hvor vi sprang ned og op fra høje trækonstruktioner, eller løb livet af os på øvelsespladsen. FUT inde var mere behageligt ofte boldspil der kunne udvikle sig ret organiseret voldeligt. FUT- instruktørerne fenrik her eller overfenrik der, var udvalgt efter deres til dels sadistiske og ofte grove karakterer. Men det kunne også gøres nødvendigt med alle unddragerne. Infirmerirotterne (1959) Fra forhindringsbanen(1959) Noget alle så frem til med frygt og bæven var den bornholmske vinter. Biuakområde (1963) Selv avisen skrev om kulden (1959) Vinter på Vestermarievej

40 mm luftværnskanon (1972) Det var afsindigt koldt at køre i åben bil.

3/4 tons Dodge Februar (1969) Bemærk soldaten i M/44 uniform med vinterkappe.

og man fryser alligevel (1953) Værnepligtstiden var fra 12 til 18 måneder, så alle fik en vinter på

6 40 mm luftværnskanon (1972) Det var afsindigt koldt at køre i åben bil. Uanset hvad man gjorde frøs man. 3/4 tons Dodge Februar (1969) Bemærk soldaten i M/44 uniform med vinterkappe. Engelsk 88 mm kanon Kappen er meget tung, man kan ikke skynde sig med den på. og man fryser alligevel (1953) Værnepligtstiden var fra 12 til 18 måneder, så alle fik en vinter på Bornholm. Vinteren fylder meget i hjemsendelsesbøgerne og i de fotoalbum vi har i arkivet. Det er muligt for medlemmer i Kastellets Venner at se fotoalbum og de øvrige billeder arkivet rummer. Kom og SE om DU selv er der. J.C. Skaarup Marts

Relaterede dokumenter

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand