10 spørgsmål til pædagogen

Transkript

1 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste er her ganske stille og roligt, men nogle gange kommer der et kæmpe ryk, eller vi bliver ramt af sygdom. Som pædagoger må vi tage det med et smil og tænke, at det nok bliver en lidt mere kreativ dag, for det er vigtigt, at det stadigvæk er rart for forældrene at aflevere deres barn til personalet. Det vil sige, at man som pædagog ikke må lade sin stress smitte af, for det mærker både forældre og børn. 2. Hvorfor er pædagoger så tit syge? Vi er så mange samlet i så små rum, så smitterisikoen er stor. Men efter at vi har indført, at alle skal vaske hænder, når de kommer om morgenen, har det faktisk hjulpet. Derudover er sygdom og holdningen til sygdom også noget, vi drøfter og har en mening om, og det er noget vi arbejder målrettet med at minimere. 3. Hvor forsvinder mit barns tøj hen? Vi har sådan en slange, der ikke får nok mad, og så spiser den børnenes strømper Nej, tøjet kan forsvinde på så mange måder. En toårig kommer lige forbi garderoben og ser en dejlig rød trøje, som hun tager med sig. Hun ender med at smide den i et hjørne, og så ryger der måske et tæppe oven på og så en pude Med andre ord: tøj forsvinder. Især, hvis der ikke står navn i det. Men det meste ender i glemmekassen. Der ligger meget tøj i den. 4. Hvorfor må jeg ikke få at vide, hvem der bidt mit barn i kinden? Nogle gange bider børn, fordi de er særligt udfordrede. Det kan for eksempel være, at der er tale om et barn, der ikke har lært at sige fra, når andre børn kommer for tæt på, og derfor bider barnet. Hvis vi sagde barnets navn til forældrene til de børn, der er blevet bidt, vil det sætte barnet i et dårligt lys. I stedet vil de voksne være særligt opmærksomme på det pågældende barn, så vi kan hjælpe det med at reagere anderledes på de her-og-nu-følelser, der opstår. 5. Hvorfor stoler I op så tidligt på stuen? Når vi nærmer os lukketid samles vi alle i fællesrummet, på legepladsen eller på en stue, så der kan blive ryddet op og stolet op i de andre rum. Det er ikke rart som forældre at komme og se, at der er stolet op. Det giver dårlig samvittighed og stress, fordi man føler, man henter for sent. Men vi lader ikke alle stuer være åbne, for så ville der kun være en pædagog på hver stue, hvilket ikke er nok til at tage sig af flere børn. Derfor er det mere trygt at samles i fællesrummet eller på en stue sidst på dagen. 6. Hvorfor er mit barn altid tørstig og sulten, når det kommer hjem? Hvis du henter dit barn klokken 16, har det som regel fået mad sidste gang omkring kl , hvilket vil sige, at der er gået 1½- 2 timer siden sidst. Det kan godt føles som rigtig lang tid, når man er så lille. Samtidig kan det også være, at der i løbet af dagen er foregået så meget andet, at barnet ikke har været optaget af at spise og drikke. 7. Hvorfor skal forældremøder altid tage så lang tid? Vi har netop evalueret vores fælles forældremøde, og der er bred enighed i forældrebestyrelsen og personalegruppen om, at vi udvider vores forældremøder med en

2 halv time, da vi slet ikke havde tid nok til alle de spændende diskussioner og opfølgning på disse. 8. Helt ærligt: Passer det, at mit barn holder op med at græde, lige når jeg er gået? Ja og hvis ikke så ringer vi! Jeg havde for eksempel et barn, der græd og græd, lige meget hvad jeg gjorde, og så ringede jeg til forældrene, så vi lige kunne få en snak om det. Men som regel er det sådan, at børn kan skrige og græde, men når de så får at vide, at deres mor er gået, og at vi passer på dem og: Hov, se nu der, der kommer din ven, er alt altså i orden. 9. I siger, man bare skal ringe, men hvor går grænsen? Du skal bare ringe. Du skal ikke sidde og have en dårlig dag, fordi du er bekymret! 10. Hvis jeg er irriterende smitter det så af på mit barn? Nej, du kan være lige så spørgende, nysgerrig og undrende, som du vil. Dit barn bliver stadig mødt, set og hørt af personalet. Vi er professionelle på arbejdspladsen, og vi må aldrig lade vores egne følelser overskygge, det vi er her for, nemlig børnenes trivsel, udvikling og læring.

3 Pædagogens 10 bud på hvordan du gør dit barns (og pædagogens) hverdag i institutionen lettere 1. Respekter institutionens rutiner Morgensamling, aktiviteter og eftermiddagsfrugt bruges blandt andet til at lære børnene at sidde stille og roligt sammen, lytte og vente på tur og så kan det være forstyrrende, at en forælder kommer ind midt i det hele. Så snak med pædagogerne om dagens rutiner, før du gør det til en (dårlig) vane. 2. Bland dig Det er helt normalt, at du som forælder kan være i tvivl, om hvorvidt det er på sin plads, at du blander dig, når du oplever, at to af de andre børn har en konflikt. Men mens du står og funderer over det, er den ene begyndt at skrige så højt, at en pædagog er kommet løbende, og du sidder og skammer dig over din konfliktskyhed. Så husk: Som forælder er du også en del af institutionen, og du har ikke kun ansvaret for dit eget barn. Bryder du dig ikke om selv at gå ind i konflikten, så hent en pædagog. 3. Ingen syge børn i institutionen Kun helt raske børn hører til i institutionen. Alt andet er ganske enkelt synd for barnet, de andre børn og personalet, der risikerer at blive smittet. 4. Skriv navn i tøjet Du kan godt lade være med at skrive navn i dit barns tøj, men risikoen er, at tøjet bliver byttet rundt og i værste fald forsvinder. 5. Kom til forældremøder og hold dig generelt orienteret Hvis du ikke læser informationer på børneintra, på infotavlerne eller kommer til forældremøderne og sætter dig ind i, hvad der foregår, risikerer du, at institutionen for dig bare bliver et sted, hvor du henter og afleverer dit barn, frem for et sted, der er en vigtig del af dit barns hverdag. 6. Giv dit barn børnevenligt tøj på Det kan godt være, at skjorter, kjoler med bånd og stramme bukser er smarte, men de er altså besværlige at få af og på. Særligt når man er ved at lære at tisse på toilettet, selv at tage tøj af og på osv. Det samme gælder tøj, der er for småt. Sørg altid for tøj der passer i størrelse og passer til årstiden. 7. Bestem, hvor lang tid, du vil bruge på at hente og bringe Når dit barn græder som en besat, når du afleverer, eller nægter at komme med dig, når du henter, kan det være fristende at blive og vente på bedre tider. Men lad være med at give dit barn ansvar for, hvornår du skal gå, eller hvornår I skal hjem. Hvis du har besluttet dig for, at en aflevering skal tage 5 minutter, skal den tage 5 minutter.

4 8. Snak med pædagogen hver dag Hør gerne en af pædagogerne, om der skulle være sket noget specielt i løbet af dit barns dag det vil være et godt udgangspunkt for en snak med dit barn. Tjek børneintra og tavler hver dag, der står også en masse oplysninger. 9. Vær nærværende, når du henter dit barn Dit barn har fortjent dit nærvær, når I ikke har set hinanden hele dagen, så sæt din mobil på lydløs, når du henter dit barn. 10. Dit barn er ikke det eneste Dit barn er sjovt, smukt, dejligt, klogt, særligt og meget følsomt, så selvfølgelig skal dets behov dækkes. Men når du har valgt, at dit barn skal gå i en vuggestue, har du også valgt rammerne, og de består af flere børn. Det er ikke kun dit barn, der skal have en dejlig dag. Det skal alle børnene.

5 Dit barn og sproget "Skal far tage din taske?" "Skal mor binde dine sko?" "Skal far sætte dig op i vognen?" "Skal mor smøre en bolle til dig?" "Skal far trille bolden til dig?" Må mor få en kartoffel"? "Må far sidde her"? "Skal mor hænge din jakke op"? "Vil du med hjem nu"? "Vil du ikke cykle hjem"? "Vil du ikke have tøj på? Når du stiller et spørgsmål til dig barn, har det ret til at svare "NEJ"! Spar på spørgsmålene og vis hvem der er den voksne. Børn kan ikke rumme at skulle tage stilling til alle de spørgsmål. De kan ende i en frustration og fortvivlelse over, ikke at kunne rumme, alle de spørgsmål, du forventer dit barn, skal bruge energi på at reflektere over. Børn lærer hurtigt, hvem der er mor og far. Du behøver ikke inddrage "far" eller "mor" i din direkte tale til dit barn. Vi siger jo heller ikke: "Skal bankmanden lige flytte dine penge?" eller "skal fiskemanden putte farsen i en pose?" Vis dit barn hvordan vi anvender sproget på en anvendelig måde og undgå børnetilpasset tale.