Ny regulering, nye fronter?

Transkript

1 Ny regulering, nye fronter? Spildevandsselskaberne står over for ny regulering. De møder den med forskellige udgangspunkter: Fx større eller mindre samt nyere eller ældre anlægsaktiver. Konsulentfirmaet Kouno ser her på mødet med den nye regulering, hvor fokus er de totale omkostninger og ikke en mindre del af omkostninger. Kouno ser på, hvad den nye regulering betyder for ens selskaber med hensyn til deres udgangspunkt samt deres effektivitet og handlemuligheder. Del I: Selskabernes udgangspunkt 2017

2 Indhold Hovedindhold i ny regulering Det nye økonomiske kredsløb Én sammenlignelig klynge Ens på væsentlige parametre Stor variation i netvolumen 2

3 Hovedindhold i ny regulering Reguleringen viderefører nogle elementer og introducerer vigtige, nye elementer Kouno har set nærmere på spildevandsselskaberne og deres møde med den nye økonomiske regulering. Kouno ser konkret på 11 sammenlignelige selskaber for at tydeliggøre selskabernes udgangspunkter samt den nye regulerings konsekvenser for effektivitet og handlemuligheder. Dette er første analyse, hvor fokus er selskabernes udgangspunkter. Den nye økonomiske regulering af de totale omkostninger (TOTEX) hviler forenklet på følgende fire dele: Omkostninger: Spildevandsselskaberne har driftsomkostninger (FADO) og investeringsomkostninger. Sidstnævnte er afskrivninger på de historiske og gennemførte investeringer. Tilsammen udgør de totalomkostningerne (FATO). Omkostninger omfatter 1:1 omkostninger og finansielle omkostninger. Indtægtsrammer: Spildevandsselskaberne modtager indtægtsrammer for fire år. Det er en ramme for selskabernes totale omkostninger, herunder generelle og individuelle effektiviseringskrav. Indtægtsrammer kan ikke overskrides. Netvolumen: Det er en beregning af spildevandsselskabernes output fordelt på OPEX korrigeret for tæthed og på CAPEX korrigeret for alder. Beregningen bygger på dels de enkelte costdrivers, dels omkostninger til at drive disse costdrivers ud fra data fra alle selskaber. Resultatbenchmarking: Spildevandsselskabernes individuelle effektiviseringskrav følger af resultatbenchmarking, hvor netvolumen sammenholdes med omkostninger for selskaberne. Jo lavere forholdet er mellem output og input, des større er de individuelle effektiviseringskrav. Den økonomiske regulering bygger altså fortsat på indtægtsrammer og benchmarking, der medfører individuelle effektiviseringskrav. Men den økonomiske regulering bygger også på både spildevandsselskabernes driftsomkostninger og kapitalomkostninger svarende til afskrivningerne. De økonomiske rammer går dermed fra at have reguleret en mindre del til at regulere de totale omkostninger. 3

4 Det nye økonomiske kredsløb Det kendte kredsløb med omkostninger og benchmarking videreføres i store træk Figuren nedenfor gennemgår de enkelte elementer. Figuren viser, at selskaber for det første afholder forskellige omkostninger, dvs. input. De muliggør for det andet en række outputs. Output er netvolumen opgjort af Forsyningssekretariatet ved hjælp af standardiserede omkostninger. De er fx kr. pr. km. ledning i land-og byzone, der for det tredje hænger tæt sammen med benchmarking, hvor output ses ift. input for alle selskaber. Det muliggør de individuelle effektiviseringskrav, der for det fjerde udgør et af flere elementer i selskabernes fremtidige indtægtsrammer. 4

5 Lemvig Ærø Læsø Allerød Furesø Hørsholm Rudersdal Lyngby-Taarbæk Gentofte Glostrup Rødovre Frederiksberg Albertslund København Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Bornholm Én sammenlignelig Én sammenlignelig klynge klynge Ny regulering og sammenlignelige selskaber kan tydeliggøre de nye Ny økonomiske regulering rammer og sammenlignelige selskaber kan tydeliggøre de nye økonomiske rammer Den resultatorienterede benchmarking omfatter forskellige spildevandsselskaber, og for- Den skellene resultatorienterede håndterer Forsyningssekretariatet benchmarking via omfatter opregning forskellige af netvolumen spildevandsselskaber, OPEX for tæthed og CAPEX og forskellene alder. håndterer Forsyningssekretariatet via opregning af netvolumen og korrektion af OPEX for tæthed og CAPEX Den nye økonomiske for alder. regulering fremgår af fremtidige indtægtsrammer og individuelle ef- Den fektiviseringskrav. nye økonomiske De intuitive, regulering forretningsmæssige fremgår sammenhænge af fremtidige er indtægts- ikke altid åbenbare, rammer men i nogen grad individuelle overskygget effektiviseringskrav. af statistisk analyse. Det er intuitive, derfor ikke forretnings- klart, hvad et spildemæssigvandsselskab sammenhænge har gennemført for er at ikke opnå altid en god åbenbare, placering men i benchmarking i nogen grad overskygget af statistisk analyse. Det er derfor ikke klart, hvad et spildevandsselskab Det er hensigten via 11 harensartede gennemført selskaber for at at opnå se på, enhvordan god placering reguleringen i rammer benchmarking og korrektion af sammenlignelige selskaber forskelligt. De 11 selskaber er valgt, så de på antal målere, Det andel er af hensigten ledninger i indre viacity 11mv. ensartede ligner hinanden. selskaber Selskaberne at sefremgår på, hvordan af kortet nedenfor. reguleringen rammer sammenlignelige selskaber forskelligt. De 11 selskaber er valgt, så de på antal målere, andel af ledninger i indre FIGUR 1: SPILDEVANDSSELSKABER I KLYNGEN city mv. ligner hinanden. Selskaberne fremgår af kortet nedenfor. FIGUR 1: SPILDEVANDSSELSKABER I KLYNGEN Hjørring Vand Frederikshavn Forsyning Ballerup HerlevGladsaxe Randers Spildevand Silkeborg Forsyning Vejle Spildevand Fredericia Spildevand BlueKolding Skanderborg Forsyningsvirksomhed Horsens Vand SK Forsyning NK Forsyning Der er set bort fra bl.a. Vestforsyning og Energi Viborg, da det ikke Der muligt er set bort at afgrænse fra bl.a. Vestforsyning disse selskabers og Energi omsætning Viborg, da det og ikke omkostninger muligt at afgrænse til disse spildevand. selskabers omsætning og omkostninger til spildevand. Der er også set bort fra DIN Forsyning, fusionen af Esbjerg Forsyning Der er også set samt bort Varde fra DIN Kloak Forsyning, og Spildevand, fusionen af Esbjerg fordi Forsyning det selskab samt efter Varde Kloak og sammenlægning Spildevand, fordi det er selskab meget efter stort sammenlægning i forhold til er demeget øvrige stort selskaber i forhold til i de øvrige klyngen. selskaber i Klyngeanalysen klyngen. Klyngeanalysen er oprindeligt er oprindeligt lavet lavet af af firmaet firmaet SPERA og ogkan hentes kan hentes på på 4 5

6 Ens på væsentlige parametre Selskaberne er overordnet set ens, men adskiller sig på bl.a. alder af anlægsaktiver Selskaberne er ens på så mange punkter, at de tilhører samme klynge. Det fremgår blandt andet nedenfor, hvordan de varierer om gennemsnit for antal målere og størrelse af anlægsaktiver. POLKA er brugt som indikator for anlægsaktiver for at sikre en vis sammenlignelighed. Det fremgår af kolonnen POLKA% med usikkerhed, hvor meget årsrapportens anlægsaktiver udgør i forhold til selskabets, fremskrevne POLKA-værdi. FIGUR 3: KLYNGESELSKABER PÅ NØGLEPARAMETRE MÅLER ANLÆGSAKTIVER % AFSTAND TIL GNS % AFSTAND TIL GNS POLKA% ALDER % KORREKTION AF CAPEX Vejle Silkeborg NK Forsyning Hjørring Fredericia Skanderborg BlueKolding SK Forsyning Randers Horsens Frederikshavn 77% 82% 31% 100% 100% 51% 43% 46% 100% 29% -12% -9% 60% -25% Gennemsnit målere 3,42 mia. kr. 63% -29% Gns.: -29% 6 Det fremgår, at der er en variation i antal målere og anlægsaktiver. Det fremgår også, at klyngeselskaberne får alderskorrigeret deres netvolumen med -29 pct., dvs. at selskaberne har forholdsvis ældre anlæg med lavere kapitalomkostninger. For Frederikshavn er alderskorrektionen på 25 pct. svarende til 30 mio. kr. For Frederikshavn Forsyning vil en gennemsnitlig korrektionpå 29 pct. svare til en reduktion af CAPEX netvolumen med ca. 35,5 mio. kr. Forskellen er godt 5 mio. kr. eller 4 pct. af det samlede netvolumen. Det viser, at størrelsen af anlægsaktiver gør, at selv små afvigelser kan få stor betydning i en benchmarking. Kvalitetssikring af antal og alder af anlægsaktiver er derfor vigtigere end nogensinde før.

7 Alderskorrektionen er negativ for alle selskaber, dvs. at anlægsaktiverne er ældre og investeringsomkostningerne lavere. Det indikerer, at selskaberne på et tidspunkt kan få behov for at reducere den samlede alder af anlægsaktiverne gennem større investeringer. Investeringer i dét omfang kan ikke håndteres gennem tilsvarende reduktioner i driften og muligvis heller ikke gennem lånefinansiering eller tidligere års henlæggelser. Det betyder for det første, at selskaber kan få behov for at ansøge om supplerende investeringstillæg. Det betyder for det andet, at de nye økonomiske rammer i lighed med den tidligere økonomiske regulering kan åbne for stadig stigende investeringer. FIGUR 4: ALDERSKORREKTION OG EFFEKTIVITET 1,05 1 0,95 0,9 0,85 0,8 0,75 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% 70,0% Middelværdi for alle selskaber eksklusive outliers. Bemærk enheder på akserne, der kan sløre den reelle sammenhæng. Der er set bort fra selskaber med efficiensscorer på 1, fordi de slører den faktiske sammenhæng. Det er undersøgt, om højere alder og lavere investeringsomkostninger medfører høj effektivitet. Det er undersøgt ved at sammenholde best of two efficiensscoren fra Forsyningssekretariatets benchmarking (y-aksen) med alderskorrektion i pct. for alle selskaber (x-aksen). Større procent betyder ældre anlæg og mindre investeringsomkostninger. Figuren viser, at sammenhængen tilsyneladende er modsat: Yngre anlægsaktiver medfører højere samlet effektivitet. Allerede afskrevne anlæg medfører lavere investeringsomkostninger. Det bør isoleret set øge effektiviteten. Heroverfor står, at netvolumen tilsyneladende falder endnu mere, da samlet effektivitet falder, og effektivitet er betinget af omkostninger og netvolumen. Det understreger behovet for investeringer: Udover at modvirke stadig ældre anlægsaktiver, er investeringer tilsyneladende også nødvendige for deat opnå effektivitetsmæssige spring. 7

8 Stor variation i netvolumen CAPEX andel af netvolumen varierer. Datavalidering kan sikre korrekt benchmarking. Selskabernes netvolumen udgør output og er afgørende for, hvordan de klarer sig i benchmarking. Det fremgår nedenfor, hvordan selskabernes netvolumen er sammensat. For selskaberne under ét udgør OPEX 33 pct., mens CAPEX udgør 67 pct. Det vil for det første sige, at den hidtidige benchmarking har dækket en mindre del af selskabernes output og antageligvis omkostninger. Det betyder, at benchmarking på alle omkostninger kan ændre betydeligt på de indbyrdes placeringer. Det vil for det andet sige, at den har dækket den del, der forholdsvist hurtigt kan tilpasses, hvor tilpasning af CAPEX og anlægsmasse kræver længere tidshorisont og større investeringer. Det fremgår, at CAPEX netvolumen fx udgør 72 pct. af Silkeborg Forsynings samlede netvolumen, mens det for Frederikshavn Forsyning udgør 59 pct. Det vil sige, at Frederikshavn Forsynings CAPEX netvolumen er 18 mio. kr. større, hvis selskabet har samme sammensætning af netvolumen som Silkeborg Forsyning. sammensætning af netv FIGUR 5: SAMMENSÆTNING AF NETVOLUMEN CAPEX% Gennemsnit Silkeborg 28% Gennemsnit Vejle Silkeborg 67% 70% 72% 33% NK Forsyning Hjørring 70% 69% Fredericia 67% 67% OPEX CAPEX Frederikshavn 40% Skanderborg BlueKolding SK Forsyning Randers 69% 67% 62% 66% Horsens 65% Frederikshavn 59% OPEX CAPEX 146 mio. kr. 8

9 Lavere anlægsalder medfører mindre alderskorrektion af CAPEX. Det trækker i retning af højere CAPEX netvolumen som i Silkeborg. Det forklarer ikke, at CAPEX netvolumen udgør en lille andel af det samlede netvolumen i Frederikshavn Forsyning, hvis anlægsaktiver ifølge POLKA svarer til gennemsnittet af selskaberne. Eksemplet understreger væsentlige pointer for analysen, der i relation til de nye økonomiske rammer opsummerende dækker: CAPEX kommer til at udgøre en stor del af den fremtidige benchmarking både på inputog outputsiden, hvor CAPEX gennemsnitligt udgør 67% af den samlede netvolumen. En tendens til, at selskaber med yngre anlægsmasse er mere effektive end selskaber med ældre anlæg. Analysen peger på en række opmærksomhedspunkter i relation til de nye økonomiske rammer: CAPEX udgør en stor del af fremtidig benchmarking på output- og på inputsiden. Derfor er data om netvolumen af stor betydning, dvs. er eksempelvis antal og alder af anlægsaktiver korrekte, så CAPEX netvolumen er korrekte? CAPEX kan udgøre en lille del af netvolumen i forhold til andre spildevandsselskaber. Er det udtryk for en mindre aktivmasse, så spildevandsselskabet er effektivt fra begyndelsen? Eller er spildevandsselskabet bagefter på grund af store driftsomkostninger og et investeringsefterslæb? CAPEX og OPEX kan på tværs af selskaber variere i størrelse. Hvad er den rette balance mellem OPEX og CAPEX, fx påvirket af den rette alder af anlægsmasse for at opnå bedst effekt af investeringer og understøtte effektiv drift? Opmærksomhedspunkterne understreger behovet for, at selskaber kvalitetssikrer data, så de er retvisende med hensyn til antal og alder. Del II af analysen fokuserer på effektivitet og handlemuligheder inden for rammerne af den nye regulering. 9

10 OM KOUNOS GENNEMGANG: Kouno bygger gennemgangen på følgende data for at sikre størst mulig overensstemmelse mellem input og output: Udkast til benchmarking 2017 fra 11. november 2016 fra Forsyningssekretariatet Udkast til benchmarking 2016 fra januar 2016 fra Forsyningssekretariatet. POLKA for alle selskaber pr. 1. januar 2010 fra Forsyningssekretariatet vedrørende selskabernes anlægsaktiver ved etablering. Takstblade 2015 fra de enkelte selskaber i analysen. Årsrapport 2015 fra selskaberne i analysen om bl.a.: Omsætning fra spildevand, afskrivninger, investeringer, aktiver og lånefinansiering. Omsætning er brugt som fordelingsnøgle, såfremt et selskab dækker flere arter. For spørgsmål til analysen eller data kontakt Jens Lyhne Højberg eller Peter Hartwig, Kouno. Kontaktoplysninger fremgår af næste side. 10

11 Kouno på LinkedIn Følg Kouno på LinkedIn, hvor vi løbende udgiver blogs om forskellige relevante temaer vedr. sektoren. Kommende analyser: Struktur og stordriftsfordele Uvedkommende vand og potentialer Slam: Best practice og potentialer

12 OM KOUNO Konsulentfirmaet Kouno har som mål at blive førende rådgiver af forsyningsselskaber, når de skal skabe sammenhæng mellem strategiske udfordringer og økonomiske løsninger, mellem forsyningsarter og mellem organisationer. Vi arbejder især inden for tre områder, der er hinandens forudsætninger, når forsyningsselskaber skal omsætte planer i resultater. Områderne er: STRATEGI Vi hjælper med at skabe klarhed om de strategiske udfordringer og muligheder i form af regulering, omstilling og økonomi. På den baggrund analyserer vi økonomien i forskellige scenarier og designer strategi med hensyn til målsætninger og indsatser i samspil med forsyningsselskaberne. CVR Hermodsvej Åbyhøj Web: KONTAKT Jens Højberg T E jhoejberg@kouno.dk Peter Hartwig T E phartwig@kouno.dk PROCESSER Vi hjælper - i tæt samarbejde med selskabernes medarbejdere - med at optimere processer inden for administration, planlægning, drift samt vedligehold, så træfsikkerhed og kvalitet i opgaveløsningen bliver endnu bedre. Det giver også fuld klarhed over fordeling af roller og ansvar samt kompetencekrav. IT Vi hjælper med at klarlægge de forretningsmæssige behov, så alle it-anskaffelser er tænkt ind i en strategisk sammenhæng og bunder i klare forretningsmæssige behov. Vi hjælper herudover med kortlægning og konsolidering af applikationer og infrastruktur samt med projektstøtte og ledelse.