EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED Audit og analyse på sundheds- og fødevareområdet GD(SANTE) MR ENDELIG RAPPORT OM EN AUDIT UDFØRT I DANMARK FRA 29. FEBRUAR 2016 TIL 8. MARTS 2016 MED HENBLIK PÅ AT VURDERE EFFEKTIVITETEN AF IDENTIFIKATIONS- OG REGISTRERINGSSYSTEMER FOR KVÆG, SMÅ DRØVTYGGERE OG SVIN På baggrund af oplysninger fra den kompetente myndighed er faktuelle fejl i udkastet til rapporten blevet rettet; eventuelle forklarende bemærkninger er anført som fodnoter.

2 Sammenfatning Denne rapport indeholder resultaterne af en audit udført i Danmark fra den 29. februar til den 8. marts 2016 som en del af Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerheds offentliggjorte auditprogram. Formålet med auditten var at vurdere, om de nationale ordninger var hensigtsmæssige med henblik på effektiv sporbarhed af dyr til støtte for kontrol af dyresundheden. Det drejede sig navnlig om at vurdere, i hvilket omfang identifikations- og registreringssystemerne giver effektiv støtte til: Bekæmpelse af udbrud af stærkt smitsomme dyresygdomme Overvågnings-, bekæmpelses- og udryddelsesprogrammer for mindre smitsomme dyresygdomme Attestering af levende dyr inden for EU (og til eksport). Desuden omfattede auditten en vurdering af, hvorvidt de gældende identifikations- og registreringssystemer for dyr giver mulighed for effektiv og pålidelig baglæns sporbarhed fra slagtning til fødsel, og hvorvidt anvendelse af forskellige undtagelser påvirkede sporbarheden i forskellige scenarier vedrørende kontrol af dyresundheden. Rapportens overordnede konklusioner er følgende: Det danske identifikations- og registreringssystem er et eksempel på et redskab, der giver meget god sporbarhed af dyr, og adgangen til systemet; dets anvendelighed og forvaltning fremmer indberetning af flytninger og hændelser. Visse svagheder i attesteringsprocessen ved samhandel inden for EU påvirker pålideligheden. Rapporten indeholder henstillinger til de kompetente myndigheder, som tager sigte på at rette op på de konstaterede mangler og styrke gennemførelsen af kontrolforanstaltningerne. II

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål, omfang og auditkriterier Retsgrundlag Baggrund Resultater og konklusioner Datakvalitet Rettidighed Fuldstændighed og logisk integritet Overensstemmelse med virkeligheden Brugergrænseflader Interessenters adgang til data Egnethed til formålet Anvendelighed Overvågning og gennemgang Overvågning af tendenser og mønstre i manglende overholdelse Dataanalyse Audit eller andre evalueringer Overordnede konklusioner Afsluttende møde Henstillinger...27 III

4 FORKORTELSER OG DEFINITIONER ANVENDT I DENNE RAPPORT Forkortelse CHR EU FVST IRS KM NAER TRACES Forklaring Det Centrale Husdyrbrugsregister Den Europæiske Union Fødevarestyrelsen Identifikations- og registreringssystemer Kompetent myndighed NaturErhvervstyrelsen Trade Control and Expert System IV

5 1 INDLEDNING Auditten fandt sted i Danmark fra den 29. februar til den 8. marts Auditholdet bestod af to auditører fra Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed og en national ekspert fra en anden medlemsstat. Den 29. februar 2016 blev der holdt et indledende møde med den centrale kompetente myndighed. På dette møde blev målene og planen for besøget bekræftet af auditholdet, og kontrolsystemerne blev beskrevet af myndighederne. Under hele auditten blev auditholdet ledsaget af repræsentanter for den kompetente myndighed. 2 FORMÅL, OMFANG OG AUDITKRITERIER Formålet med auditten var at vurdere, om de nationale ordninger var hensigtsmæssige i forhold til den centrale målsætning om sporbarhed til støtte for kontrol af dyresundheden. Auditten drejede sig navnlig om at vurdere, i hvilket omfang identifikations- og registreringssystemerne giver effektiv støtte til kontrol ved: Udbrud af stærkt smitsomme dyresygdomme Overvågnings-, bekæmpelses- og udryddelsesprogrammer for mindre smitsomme dyresygdomme og Attestering af levende dyr inden for EU (og til eksport). Ud over disse formål sigtede auditten også mod at vurdere, hvorvidt de gældende identifikations- og registreringssystemer for dyr giver mulighed for fuldt effektiv og pålidelig sporing tilbage fra slagtning til fødsel. Endelig omfattede auditten en vurdering af anvendelsen af forskellige undtagelser og deres indvirkning på opfyldelse af målet om sporbarhed i forskellige scenarier vedrørende dyresundhedskontrol. Sigtet med auditten var at identificere bedste praksis med hensyn til at sikre effektive sporbarhedssystemer med henblik på yderligere formidling. Bedste praksis inden for følgende områder var af særlig interesse: Gennemførelse af de grundlæggende krav Integration og/eller interoperabilitet med andre databaser Præstationsindikatorer og/eller kvalitetsordninger for databaserne Eventuelle test af ydeevne eller simuleringsøvelser vedrørende sporbarhed Brugergrænseflader, f.eks. brug af mobilteknologi Adgang til data for forskellige interessenter. Auditten omfattede: Alle hovedelementer i officielle identifikations- og registreringssystemer Data fra 2010 og frem Kvæg, får, geder og svin 1

6 Sporbarhed fra import/fødsel til eksport/død Kvalitetskontrol af data Offentlig kontrol med bedrifter. Bilaget indeholder de vigtigste auditkriterier. Når der henvises til en retsakt i denne rapport, er der i givet fald tale om den senest ændrede udgave. Bemærk venligst, at gennemførelseslovgivning eller undtagelser, der falder ind under de vigtigste auditkriterier, også var gældende for denne audit. For at opfylde disse mål blev der aflagt besøg følgende steder: Besøg/møder Antal Beskrivelse Kompetent myndighed 4 Indledende og afsluttende møde, møde med de medarbejdere, der står for den centrale database Interessenter i branchen 2 Slagteri 2 Kvæg og svin Fåreavler 1 Samlested 1 Kvæg og svin Bedrift med kvæghold 1 Bedrift med svinehold 1 3 RETSGRUNDLAG Auditten blev gennemført i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i artikel 45 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes. 4 BAGGRUND Medlemsstaterne har haft identifikations- og registreringssystemer (IRS) i årtier, og de har gennemgået en betydelig udvikling siden begyndelsen af 1990'erne. Kommissionen har udført audit af disse systemer i de seneste 20 år, dog hovedsagelig på artsspecifik basis eller inden for specifikke rammer, dvs. landbrugsstøtte eller bekæmpelse og udryddelse af smitsomme dyresygdomme. Identifikations- og registreringssystemer (IRS) er dyre at oprette, vedligeholde og udvikle, og det er rimeligt at forvente et afkast af investeringerne. IRS har traditionelt haft til formål at bekæmpe og udrydde dyresygdomme. I lyset af den betydelige forbedring af dyresundheden i 2

7 EU i løbet af de seneste 20 år bliver det dog vanskeligere og vanskeligere at retfærdiggøre disse systemer udelukkende med hensynet til dyresundhed. IRS benyttes nu i stigende grad til andre dyresundhedsformål. Disse systemer udgør rygraden for f.eks. kontrol med bedriftsstøtte, avlsprogrammer og mærkning af kød. Også med hensyn til at spore fødevarer frem og tilbage af hensyn til fødevaresikkerheden, dvs. for at finde en smittekilde eller tilbagekalde fødevarer, når der findes en biologisk eller kemisk fare på bedriften. Desuden er IRS, og især udtagning af data fra systemerne, en fordel i forbindelse med opdagelse af bedrageri og andre kontroller på bedriften (f.eks. dyrevelfærd, ulovlig slagtning). Overholdelse af mindstekravene i lovgivningen medfører kun et meget rudimentært sæt funktioner i et IRS. Der kræves mere end blot at opfylde mindstekravene, hvis medlemsstaterne vil tilføre værdi til de forskellige brugsscenarier. Mens nogle af de grundlæggende krav har vist sig at være kontroversielle og åbne for fortolkning, er de fleste medlemsstater gået et godt stykke videre end mindstekravene på mange IRS-områder. Der er behov for at erkende og anerkende denne udvikling og for et overblik over den aktuelle status. Alt i alt er kravene strengest for kvæg, mens de er mindre strenge for små drøvtyggere og mindst strenge for svin det gælder alle elementer i systemerne: identifikation, bedriftsregistre, flytningskontroller og databaser. De lovgivningsmæssige rammer for IRS har udviklet sig og er i øjeblikket under revision i lyset af den kommende dyresundhedslov og deraf følgende gennemførelseslove. Krav, som var hensigtsmæssige for 10 eller 20 år siden, er måske ikke længere egnet til formålet i en sammenhæng, som i mellemtiden har ændret sig betydeligt. Landbrugs- og handelsmønstre samt de teknologier, der er til rådighed med henblik på identifikation, registrering og sporbarhed, har udviklet sig og ændrer sig hele tiden. Den kommende lovgivningsproces ville nyde godt af en oversigt over den aktuelle status, en ajourføring med hensyn til de forskellige medlemsstaters situation samt en samling af bedste praksis og gennemførelsesvanskeligheder. Derfor har Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed besluttet at iværksætte en ny serie audits, som imødekommer disse nye behov. 5 RESULTATER OG KONKLUSIONER Hvorvidt et IRS fungerer effektivt afhænger af to hovedfaktorer: datakvaliteten i systemet og systemets evne til at levere relevante oplysninger til brugerne ud fra den pågældende database. Et andet vigtigt element er den kompetente myndigheds evne til at overvåge, revidere og forbedre systemet. Resultaterne og konklusionerne af denne audit er derfor ordnet under disse tre hovedoverskrifter. 3

8 5.1 DATAKVALITET Data i et IRS er spredt over flere steder: en central database, øremærker eller tatoveringer, besætningslister, pas og/eller andre flyttedokumenter (hvor det er relevant) samt indberetninger af forskellige hændelser. Disse datas kvalitet er afgørende for, om et IRS er i stand til at give pålidelige oplysninger om, hvor dyr aktuelt befinder sig, om forlæns og baglæns sporbarhed samt en fortegnelse over dyr på et givet geografisk sted. En central database indeholder detaljerede oplysninger om bedrifter, ejere, brugere, individuelle dyr (gælder i øjeblikket kun kvæg) samt detaljerede oplysninger om hændelser som fødsel, død, flytninger og erstatningsøremærkning. Databasen spiller en nøglerolle ved sygdomsudbrud og i programmer for udryddelse af sygdomme, idet datakvaliteten i høj grad er afgørende for bekæmpelsesforanstaltningers effektivitet og nyttevirkning. Hver enkelt dyr bærer oplysninger på et øremærke (kvæg, små drøvtyggere og valgfrit for svin) eller en tatovering (svin) om oprindelsesbedriften (små drøvtyggere), alle de bedrifter, det har været igennem (svin) eller et individuelt identifikationsnummer (kvæg). I forbindelse med denne audit blev der anvendt tre kriterier til vurdering af datakvaliteten: Hvorvidt der indberettes rettidigt til databasen især vedrørende flytning Hvorvidt indberetningerne er fuldstændige og har logisk integritet Hvorvidt databasen svarer til virkeligheden. Lovkrav Rettidighed: Lovgivningen fastsætter en tidsfrist for indberetninger vedrørende (forskellige hændelser for) både kvæg og små drøvtyggere der er ikke noget krav om, at flytninger (eller andre hændelser) vedrørende svin skal indberettes til databasen inden for en given frist. Fuldstændighed og logisk integritet: Lovgivningen fastsætter mindstekrav til dataindhold for alle arter, men verifikation af overholdelse kan kun gennemføres effektivt, hvis disse data er indeholdt i en central database, dvs. for kvæg og små drøvtyggere. Lovgivningen indeholder ikke specifikke krav om dataenes logiske integritet det er implicit i et generisk krav om kontrol af overholdelsen af foderstof- og fødevarelovgivningen og om at sikre, at offentlige kontroller er effektive og hensigtsmæssige. Overensstemmelse med virkeligheden: Ifølge lovgivningen skal den kompetente myndighed udføre et mindsteniveau af offentlig kontrol af bedrifter med kvæg og små drøvtyggere (landbrug, slagterier, markeder, samlesteder osv.) for at kontrollere overensstemmelse med identifikations- og registreringskravene. Kontrolforanstaltningerne omfatter bl.a. verifikation af de data, der er indført i databasen. For svin gælder der ikke sådanne krav på EU-niveau. 4

9 Resultater Rettidighed 1. Alle bedrifter/besætninger med kvæg, svin, får og geder i Danmark er registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). CHR indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til den nationale lovgivning og EU-lovgivningen, dvs. en unik bedriftskode, bedriftens adresse og geografiske koordinater, oplysninger om ejeren og brugeren af de tilstedeværende besætninger (navn, adresse og telefonnummer), dyrenes art, antal dyr af alle arter, tildeling af øremærker og veterinære oplysninger. 2. De fleste oplysninger vedrørende ændring af de registrerede oplysninger om en bedrift/besætning indberettes til CHR inden for syv dage. Ophør af besætninger indberettes til CHR inden for seks måneder, ophør af slagterier inden for syv dage, fælles græsgange inden for ni måneder og markeder inden for 14 måneder. 3. Vedrørende kvæg indberettes alle hændelser (flytninger til eller fra besætningen, fødsel, død eller slagtning) til CHR inden for syv dage i henhold til EU-lovgivningen. Indberetning kræves ikke, hvis dyr flyttes inden for en "samdrift" (se også punkt 40). Desuden gælder der en undtagelse for dyr, der flyttes til græsningsarealer (se også punkt 42 og 43). 4. Den gennemsnitlige indberetningstid (under syv dage) er forbedret lidt i løbet af de seneste fem år for alle typer af indberetninger vedrørende kvæg (figur 1). Figur 1: Gennemsnitlig tid for forskellige indberetninger vedrørende kvæg. 5

10 5. Hvad angår kvæg, er CHR blevet ajourført rettidigt med hændelser (procentdelen for 2015 fremgår af figur 2). Tallene er lavere for indberetninger af flytninger fra bedrifter (85 % inden for syv dage), men viser tegn på forbedring (sammenlignet med 83 % i 2010). Den højeste procentdel af indberetninger inden for syv dage tegner indberetninger til slagtning sig for (97 % i 2015), hovedsagelig på grund af et elektronisk indberetningssystem og en brugervenlig brugergrænseflade samt samkøring af CHR og slagteriernes interne systemer (se også punkt 71). Figur 2: Andel af forskellige typer indberetninger for kvæg foretaget inden for 7, 14, 21 og over 21 dage i Siden 2002 er flytninger af svin til bedrifter indberettet til og registreret i CHR. Samlesteder indberetter flytninger af svin både til og fra bedriften. Ved sendinger af levende svin med henblik på EU-handel direkte fra bedriften indberettes flytningen fra bedriften. 7. Hvad angår får, indberetter brugeren både flytninger til og fra bedriften til CHR, undtagen flytninger mellem besætninger tilhørende samme ejer, hvor der kun kræves en indberetning. 8. Alle flytninger af svin, får og geder indberettes til CHR inden for syv dage. 9. Rettidig indberetning af hændelser vedrørende får, svin og geder er blevet forbedret, selv om procentdelen ikke er så høj som for kvæg: I 2015 blev 66 % af flytningerne af får indberettet inden for syv dage, dvs. en stigning på 28 % i forhold til Tallet for indberetninger inden for over 21 dage er dog stadig relativt højt op til 20 % (figur 3 viser tallene for indberetninger i 6

11 procent). Den gennemsnitlige indberetningstid er blevet kortere i løbet af de seneste fem år, hvad angår flytninger af får, fra 36 dage i 2010 til 13 dage i Figur 3: Andel af indberetninger af flytninger af får foretaget inden for 7, 14, 21 og over 21 dage i I 2015 tegnede indberetninger af flytninger af svin inden for syv dage sig for 85 % en stigning på 11 % i forhold til 2010 (figur 4). Den gennemsnitlige indberetningstid er blevet kortere i løbet af de seneste fem år, fra 11 dage i 2010 til 8 dage i Figur 4: Andel af indberetninger af flytninger af svin foretaget inden for 7, 14, 21 og over 21 dage i I kvægsektoren er der et stort segment med storskalaproduktion i kommercielle landbrug. Blandt de ikke-kommercielle landbrugere er der et mindre segment med typisk stykker kødkvæg. Analysen af sene indberetninger vedrørende kvæg i 2015 (figur 5, 6 og 7) viser, at der var flere sene indberetninger i et segment med mindre besætninger på op til 50 dyr. Dette segment tegner sig for 20 % af alle indberetninger. Der er ingen betydelige forskelle i den geografiske fordeling eller fordelingen efter besætningstype. 7

12 Figur 5: Sene indberetninger for kvæg i 2015 fordelt efter besætningsstørrelse. Figur 6: Sene indberetninger for kvæg i 2015 fordelt efter region. Figur 7: Sene indberetninger for kvæg i 2015 fordelt efter besætningstype. *Indberetninger foretaget over 14 dage efter hændelsen 11. Den kompetente myndighed havde allerede truffet foranstaltninger til at imødegå sene indberetninger, navnlig fra bedrifter med et mindre antal dyr, især med sigte på at øge bevidstheden om de gældende regler. Når en ny besætning registreres, sender den kompetente myndighed en "velkomstpakke" til ejeren med en kort introduktion til registrerings- og identifikationsreglerne. 12. Siden oktober 2012 skal alle indberetninger til CHR af hændelser i kvægbedrifter foretages elektronisk, idet kun ældre landbrugere er fritaget. I 2015 blev over 95 % af alle indberetninger vedrørende kvæg foretaget elektronisk. Andelen af elektroniske 8

13 indberetninger er næsten den samme for får, idet andelen af digitale indberetninger er steget fra 60 % i 2012 til næsten 90 % i En gang om året anmodes hver enkelt landbruger om at bekræfte eller rette de oplysninger, der er registreret i CHR om den pågældendes besætninger. Det omfatter oplysninger om antallet af dyr, ejerens og brugerens navn, adresse og telefonnummer, hvilken dyrlægeklinik der er ansvarlig for besætningen, samt besætningstypen (f.eks. malkekvæg eller kødkvæg). Det gennemsnitlige tidsinterval (i år) mellem ajourføring af oplysninger om antallet af dyr er indsnævret i de seneste år, f.eks. for svin fra 0,5 år i 2012 til 0,2 år i 2015, for får fra 0,8 til 0,4 og for geder fra 0,9 til 0,4. Forbedringen skyldes navnlig systematisk påmindelse til landbrugeren om at indberette ændringer samt den automatiske databasekontrol, der er indført (se også punkt 16) Fuldstændighed og logisk integritet 14. Dataenes fuldstændighed kontrolleres, når oplysningerne indtastes. Det gælder både ved elektronisk og manuel indberetning. Når oplysningerne er indført i CHR, kontrolleres de flere gange for at finde manglende, forkerte eller usammenhængende data. 15. Kontrollerne omfatter plausibilitetskontrol af data vedrørende bedrifter, besætninger, flytninger af svin, hændelser vedrørende kvæg og får/geder. Den udtømmende liste over plausibilitetskontroller revideres løbende. 16. Interne kontroller for kvæg behandles i databasekontrolsystemet DYKO. De uregelmæssigheder, der opdages ved intern kontrol af indberetninger af flytninger (uoverensstemmelse mellem oplysninger, manglende oplysninger) sendes elektronisk rettidigt til ejeren på fejllisten og besætningslisten. Hvis de ikke rettes, vil de dukke op i DYKO-systemet, og det automatiske brev, der genereres i CHR, sendes til ejeren med en liste over alle uregelmæssigheder. Hvis der stadig ikke træffes foranstaltninger, behandles sagen af hovedkontoret. Nogle potentielt mere alvorlige uregelmæssigheder håndteres direkte af de lokale veterinærkontrolenheder (f.eks. flytninger til/fra besætninger, der er underlagt restriktioner, flytninger uden pas). 17. I 2015 blev der opdaget nye sager i de interne kontroller, og de blev registreret i DYKO. Størstedelen (30 897) vedrørte indberetninger af flytninger (uoverensstemmelse mellem data eller manglende data om flytninger af dyr fra eller til besætninger) (10,19 % af det samlede antal) blev håndteret direkte af de lokale veterinærkontrolenheder. I samme år blev sager løst, heraf af de lokale veterinærkontrolenheder. Desuden lukkede systemet automatisk sager i 2015, hvor der var gået over et år siden sagen var havnet hos sagsbehandleren. En stor andel af disse automatisk lukkede sager (32 %) falder ind under de lokale veterinærkontrolenheders ansvarsområde. Nogle af de interne kontroller er også risikokriterier med henblik på udvælgelse af bedrifter til offentlig kontrol (se også punkt 28). 9

14 18. Det samlede antal af flytninger af kvæg, hvor modtagerbedriften ikke har indberettet ankomsten (forsvundne dyr), er steget i løbet af de seneste tre år, da der hvert år lægges nye forsvundne dyr til (se tabellen nedenfor). Antallet at nye forsvundne dyr pr. år er imidlertid ikke steget, eftersom der konstant lægges ca kreaturer til om året. I de fleste tilfælde påvirker dette potentielt kun forlæns sporbarhed, men den stigende tendens giver anledning til en vis bekymring. Tendensen fortsætter trods den kompetente myndigheds indsats for at imødegå dette som led i DYKO-systemet. År* Samlet antal forsvundne kreaturer Nye forsvundne kreaturer** Fordeling af nye forsvundne kreaturer ved registrering som flytning til Levende Slagtning Destruktion * * Pr. 31. december ** Flytningsdato fra 1/1-30/ Den kompetente myndighed har indført DYKO-lignende databasekontrolsystemer for får og geder (GEFKO) samt svin (SVIKO). I 2015 blev der markeret nye sager i de interne kontroller, og de blev registreret i GEFKO. Samme år blev sager lukket. 15 sager blev behandlet af de lokale veterinærkontrolenheder (afgang/tilgang af dyr fra eller til besætninger, der er underlagt restriktioner). Syv af disse sager blev automatisk lukket i systemet 46,6 %. Hvad angår svin, blev der registreret 587 nye sager i SVIKO i 2015, og 715 sager blev løst. 15 sager blev lukket automatisk, som alle vedrørte besætninger uden svin og uden indberetning af flytninger til CHR i den foregående periode. 20. CHR er samkørt med flere eksterne databaser, herunder Det Generelle Landbrugsregister, GIS-kortet, CPR-registeret og CVR-registeret. Samkøringen med disse databaser bidrager til at højne datakvaliteten i CHR ved at sikre, at dataene er korrekte og hænger sammen på tværs af databaserne. 21. Nogle data, der enten opbevares på bedriften eller indberettes til CHR, er baseret på nationale krav, som går videre end EU-kravene. Tabellen nedenfor viser en liste over kravene, herunder begrundelse og gennemførelsesår. Krav Art Begrundelse Gennemført Elektroniske øremærker Kvæg Nemmere og mere sikker aflæsning af 2010 data Indberetning til CHR: Tidspunkt for Svin Bedre muligheder for at spore 2002 flytning og det anvendte køretøjs flytninger 10

15 nummerplade Indberetning til CHR: Navn Kvæg Mulighed for at kontakte den juridisk ansvarlige 1993 og adresse på besætningens Svin 1993 ejer Får 2000 Geder 2000 Indberetning til CHR: Kvæg Bedre muligheder for at kontakte ejeren 1993 Telefonnummer og Svin og brugeren efter behov adresse for besætningens ejer og Får 2000 bruger Geder 2000 Indberetning til CHR: Kvæg Bedre kendskab til besætningen 1993 Produktionstype og Svin kapacitet Indberetning til CHR: Navn Kvæg Mulighed for at kontakte dyrlægeklinikken, hvis 1993 og adresse på den Svin der er behov for det 1993 dyrlægeklinik, som er ansvarlig for Får 2000 besætningen Geder 2000 Bedriftsregister: Kvæg Ny ejer og slagteriet bør 2012 Transponderens placering Svin nemt kunne finde transponderen 2015 når den bruges på dyr Får 2011 Geder 2011 Bedriftsregister: Dyrets Får Mere sikker identifikation af det enkelte 2002 køn Geder dyr 2002 Flyttedokument: Får Sikre at dyrets nye ejer får 2002 Oplysninger om fødselsmåned Geder disse oplysninger 2002 og fødselsår, køn og vaccination mod bluetongue 22. Den kompetente myndighed har udformet en skabelon til et bedriftsregister for får, som landbrugeren skal benytte. Skabelonen omfatter ikke alle de oplysninger, som EUlovgivningen kræver, f.eks. dato for og resultat af den seneste optælling, transportvirksomhedens navn, køretøjets registreringsnummer eller identifikationsdatoen for nyfødte dyr. På det fårelandbrug, som auditholdet besøgte, havde brugeren ikke registreret disse oplysninger (undtagen datoen for og resultatet af den seneste optælling). Dette er ikke i overensstemmelse med artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 21/

16 5.1.3 Overensstemmelse med virkeligheden 23. Fødevarestyrelsen er den myndighed, der er ansvarlig for IRS-kontrol som nævnt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1082/2003 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1505/2006. Fødevarestyrelsens vigtigste opgaver er risikoanalyse og udtagning af bedrifter til kontrol, håndhævelsesforanstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse og en årsberetning til Europa-Kommissionen. 24. Alle de planlagte kontroller for kvæg, får og geder udføres af inspektører fra NaturErhvervsstyrelsen (NAER), som også er ansvarlig for uddannelse af og tilsyn med de lokale inspektører. De to myndigheder deler ansvaret for de skriftlige instrukser om, hvordan kontrollen skal udføres. 25. Roller og ansvarsområder for Fødevarestyrelsen og NAER specificeres i en årlig kontrakt, der underskrives af begge myndigheder. 26. Oplysninger om kontrollerne og resultaterne heraf gemmes i CHR. De tilfælde af manglende overholdelse, som NAER-inspektørerne opdager, sendes pr. til de tre eksisterende lokale veterinærkontrolenheder med henblik på opfølgning og eventuelle håndhævelsesforanstaltninger. 27. Hvert efterår vurderer Fødevarestyrelsen resultaterne af de offentlige kontroller i det foregående år, og på grundlag af resultaterne iværksættes en ny proces for udtagning af bedrifter til kontrol næste år. 28. Fødevarestyrelsens udtagning af bedrifter til identifikations- og registreringskontrol er baseret på specifikke risikokriterier. Risikokriterierne for kvæg omfatter præmier, bedrifter, der hyppigt ændrer indberetninger af fødsler, bedrifter, hvor mindst fem dyr blev født på den samme dato i det foregående år, bedrifter med kvæg med hvide øremærker (se punkt 48), overtrædelse af forbud mod flytning, bedrifter med mere end 30 dyr, som ikke har bestilt nye øremærker i løbet af det seneste år, bedrifter, for hvilke der er konstateret manglende overholdelse i de seneste to år, og bedrifter med inaktivitet. Risikokriterierne er i overensstemmelse med EU-kravene. Der blev tilføjet et nyt risikokriterium for kontrol af kvæg i 2016, nemlig "ingen kontrol i fire år". Det repræsenterer en stikprøve på 50 bedrifter fra denne gruppe. Nogle af risikokriterierne er de samme som ved de interne kontroller i DYKO. 29. Fødevarestyrelsen udarbejder en liste over de bedrifter, der matcher et eller flere risikokriterier, og 3 %-risikopopulationen registreres i BEKO-systemet. Listen fremsendes til NaturErhvervsstyrelsen, så den kan blive taget i betragtning i deres udtagningsproces til præmie- og krydsoverensstemmelseskontrol. 30. Bedrifter udtages til præmie- og krydsoverensstemmelseskontrol på grundlag af specifikke risikokriterier bestemt af NAER. Krydsoverensstemmelseskontrollerne indgår i 3 % af de bedrifter, der er underlagt identifikations- og registreringskontrol, og de tegner sig hvert år for ca. 10 % af alle identifikations- og registreringskontroller. Desuden indgår 100 % af præmiekontrollerne, hvor der blev konstateret manglende 12

17 overholdelse med hensyn til identifikation eller registrering, i de 3 %. For at holde antallet af offentlige kontroller tæt på 3 % inspiceres nogle af de bedrifter, der oprindeligt blev udtaget af Fødevarestyrelsen, ikke. De erstattes med bedrifter, som gennemgik krydsoverensstemmelses- og præmiekontrol. 31. Hyppigheden af IRS-inspektioner på bedriften i perioden var lidt højere end kravene i EU-lovgivningen: 3,77 % af bedrifterne med kvæg og 5,9 % af antallet af kreaturer blev inspiceret i 2014, hvor EU-mindstekravet er 3 % af bedrifterne (der er ikke noget specifikt krav for andelen af dyr, der skal inspiceres). 3,62 % af bedrifterne med får og geder og 7,4 % af antallet af dyr blev inspiceret sidste år, mens mindstekravet i EU-lovgivningen er 3 % for bedrifter og 5 % for dyr. Inden for svineområdet (selv om kravet om IRS-kontrol for svin ikke er et specifikt EU-lovkrav), blev 463 (5,4 %) af det samlede antal på registrerede bedrifter med svin inspiceret sidste år. 247 inspektioner blev udført som referencekontroller (2,9 %), 35 (0,4 %) som prioritetskontroller og 181 (2,1 %) som krydsoverensstemmelseskontroller. Referencekontroller blev udført på stikprøvebasis, mens prioritetskontrollerne blev udvalgt på grundlag af en risikoanalyse (hovedsagelig forbundet med dyrevelfærdsspørgsmål). Hvad angår regler for registrering og identifikation, fokuserede de navnlig på overholdelse af registreringskravene for bedriften. Krydsoverensstemmelseskontrollerne var mere omfattende og inkluderede kontrol af registrering, identifikation og flytning af svinene samt kontrol af besætningslisten. 32. Data fra de kompetente myndigheder for (figur 8) viser, at der for en stor andel af bedrifterne med kvæg og bedrifterne med får/geder blev konstateret manglende overholdelse i løbet af inspektionerne. F igur 8: Andel af bedrifter, hvor der blev konstateret manglende overholdelse i de officielle IRS-kontroller. 13

18 33. Ud fra de foreliggende data er andelen af bedrifter med manglende overholdelse lavere for bedrifter, der gennemgik krydsoverensstemmelseskontrol (46 %) end for bedrifter, der blev udtaget til identifikations- og registreringskontrol (61 %). 34. Begge kompetente myndigheder bekræftede, at de kender til det høje niveau af manglende overholdelse i deres kontroller. De anførte, at konstatering af en betydelig grad af manglende overholdelse er resultatet af deres meget målrettede risikobaserede kontrol. Fødevarestyrelsen mener, at artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1082/2003 og artikel 2 i forordning (EF) nr. 1505/2006 er upræcise og uden matematisk indhold, og at det derfor er op til hver enkelt medlemsstat at beslutte, hvornår antallet af kontroller skal øges. 35. Resultaterne af de offentlige kontroller for kvæg viser, at antallet af tilfælde af manglende overholdelse vedrørende indberetning til CHR (f.eks. sen indberetning, uoverensstemmelse mellem data) er 2-2,5 gange højere end antallet af tilfælde af manglende overholdelse vedrørende individuel identifikation af dyrene (øremærkning). 36. Det lokale veterinærkontrolkontor håndterer tilfælde af manglende overholdelse afhængigt af omfanget af den manglende overholdelse og af, hvor alvorlig den er. Foranstaltningerne strækker sig fra retningslinjer til udstedelse af en advarsel, en bøde eller politianmeldelse. I 2015 pålagde den kompetente myndighed seks bøder, 20 sager blev politianmeldt (alle med anmodning om bødestraf), og der blev udstedt 138 indskærpelser (hvilket indebærer 138 opfølgende kontroller, som ejeren skal betale). 37. Auditholdet besøgte tre bedrifter og gennemgik de seneste bedriftskontrolresultater for For kvægbedriften havde inspektøren fra NaturErhvervsstyrelsen en udskrift fra CHR med en liste over alle dyr. Hvert enkelt dyrs øremærke blev aflæst og kontrolleret. Inspektionsrapporten viste, at der blev konstateret visse tilfælde af manglende overholdelse under inspektionen vedrørende identifikation af de enkelte dyr, f.eks. manglende øremærke, uoverensstemmelse mellem oplysninger om dyrets køn. Efter kontrollen fik landbrugeren resultaterne udleveret. Da vi besøgte bedriften, var nogle af manglerne allerede afhjulpet. Bedriften blev udtaget til offentlig kontrol ud af den gruppe bedrifter, der ikke havde været udtaget til offentlig kontrol i de seneste fire år. 38. En svinebedrift, som auditholdet besøgte, havde gennemgået en offentlig kontrol i december Hovedformålet var at verificere overholdelse af dyrevelfærdsreglerne. Under kontrolbesøget havde inspektøren en udskrift af listen over flytninger af svin. En stikprøve blev kontrolleret i forhold til bedriftens optegnelser over flytninger. Der blev ikke konstateret nogen mangler. Registeret på bedriften består af oplysninger fra flere forskellige kilder, f.eks. CHR-databasen og de skriftlige optegnelser på bedriften. 39. Definitionen af bedrifter omfatter stalde plus tilstødende jord. En ejer kan have flere bedriftsnumre og mere end en besætning registreret på en bedrift. 14

19 40. For at reducere den administrative byrde for landbrugerne indførte Fødevarestyrelsen begrebet samdrift af kvæg. En samdrift består af to eller flere kvægbesætninger, som har samme ejer, og som befinder sig på bedrifter med højst 4 km afstand. Der kan kun være en samdrift af kvæg pr. bedrift. Brugeren registrerer oplysninger om alle dyr i hver enkelt besætning i et samdriftsregister. Der er ingen krav om, at flytninger mellem besætninger, der indgår i samme samdrift, skal indberettes til CHR eller registreres på besætningslisten. På audittidspunktet var der 752 samdrifter registreret i CHR. Samdriftsbegrebet er endnu ikke indført i beredskabsplanen for mund- og klovesyge, men planen er ved at blive revideret, og begrebet og dets epidemiologiske konsekvenser vil blive taget i betragtning i den nye version af planen. 41. Det danske begreb samdrift sikrer ikke fuld overholdelse af artikel 14, stk. 3, litra c), i direktiv 64/432. Hvad angår samdrift, kan hverken CHR eller besætningslisten når som helst vise identifikationsnummeret for alle kreaturer på hver enkelt bedrift og en liste over alle bedriftsændringer for hvert enkelt dyr, som begynder med den kvægbedrift, hvor dyret er født. Oplysningerne findes kun for samdriften og ikke for de individuelle bedrifter. Systemet er godt tilrettelagt, så det ikke går ud over sporbarheden af dyr, der flyttes til og fra samdriften. De foreliggende oplysninger i CHR gør det muligt for den kompetente myndighed at spore dyr til samdriften, når der er behov for det, og således fastsætte restriktionszoner omkring udbrud af indberetningspligtige sygdomme. 42. De nationale regler om sæsongræsning afhænger af: græsningsarealets placering i forhold til den bedrift, som dyrene kommer fra hvor længe dyrene græsser om dyrene kommer fra besætninger med samme ejer eller forskellige ejere. 43. Hvis dyrene på græsningsarealet kun kommer fra besætninger med samme ejer, og græsser der i under 30 dage, er der ikke noget krav om registrering af græsningsarealet i CHR. Denne generelle regel er uafhængig af græsningsarealets placering. Hvis dyrene græsser i over 30 dage på et græsningsareal, registreres arealet i CHR, inden dyrene flyttes. På audittidspunktet var der registreret græsgange i CHR. Ejeren af dyrene ajourfører græsgangsoplysningerne en gang om året. Der er ikke noget krav om, at flytning af dyrene til græsgangen skal indberettes til CHR, eller at de skal registreres i bedriftsregisteret. I græsningssæsonen medfører manglende indberetning i en udbrudssituation en mere kompliceret sporing frem og tilbage end normalt (at finde dyrenes nøjagtige fysiske placering og potentielle kontaktbesætninger) og kan gøre det langsommere at spore dyrene, som der er behov for, især ved et større sygdomsudbrud. 44. Græsningsarealer, hvor dyr fra besætninger med forskellige ejere græsser sammen, registreres i databasen med et unikt besætningsnummer (som fælles græsgang). Enhver flytning af dyr til og fra en fælles græsgang skal indberettes til CHR inden for syv dage. 45. Et bedriftsregister for kvæg kan være computer- eller papirbaseret. Alle hændelser registreres i registeret inden for tre dage. Der kræves ingen dokumenter for nationale flytninger af kvæg. Et kvægpas er kun påkrævet, når dyret skal eksporteres. 15

20 46. I 2010 indførte Danmark obligatorisk elektronisk identifikation af kvæg med sigte på nemmere og mere sikker aflæsning af data. Siden da har der været krav om, at et af en nyfødt kalvs øremærker skal være elektronisk. På det store slagteri, der blev besøgt, blev dyrenes elektroniske identifikationsmærker aflæst med en scanner, og dyrenes identifikationsdata blev automatisk overført til slagteriets interne system og derefter uploadet om natten til CHR. Embedsdyrlægerne har af og til brugt scannere til at aflæse de elektroniske identifikationsoplysninger for kvæg, mens NaturErhvervsstyrelsens inspektører endnu ikke har brugt scannere. Det er, fordi læseafstanden mellem scanneren og identifikationsmærket skal være ret kort, for at aflæsningen lykkes. NaturErhvervsstyrelsen har derfor hidtil fundet det lettest at fortsætte med den manuelle aflæsning af øremærker. 47. Importeret kvæg (undtagen dyr til direkte slagtning) skal mærkes på ny med to særlige røde øremærker under det lokale veterinærkontrolkontors tilsyn. Ifølge de foreliggende data i TRACES er der ikke importeret kvæg til Danmark i mindst fem år. Kvæg, der flyttes fra en anden medlemsstat, beholder det ene oprindelige øremærke og får et nyt rødt øremærke med et dansk identifikationsnummer. CHR indeholder oplysninger om gamle og nye identifikationsnumre. Desuden indføres alle oplysninger om flytninger af dyr manuelt i CHR ved at kopiere oplysningerne fra kvægpasset. 48. I 2013 indførte Danmark hvide øremærker for kvæg, der ikke kan identificeres, så længe den kompetente myndighed ikke anser dyrene for at udgøre en risiko for fødevaresikkerheden eller dyresundheden. De får mærket xxxxx af den kompetente myndighed. Det er ikke tilladt at flytte disse dyr fra den besætning, hvor det hvide mærke blev isat, de må ikke blive slagtet på et slagteri, og deres kød må heller ikke komme på markedet. De må bruges til avl, og deres mælk og kød (hjemmeslagtning) må anvendes i ejerens egen husholdning. Siden 2013 har 36 dyr fået hvide øremærker, og 23 var stadig i live på audittidspunktet. 49. Svin skal mærkes i det ene øre, hvis de flyttes til en anden bedrift eller kan identificeres enten ved et øremærke eller en tatovering, hvis de sendes til et slagteri. Identifikationsmærket skal under alle omstændigheder påsættes, inden dyret forlader oprindelsesbedriften. Der er ikke noget nationalt krav om, at svin skal mærkes med nummeret på den efterfølgende bedrift, når de flyttes: I dansk lovgivning betyder "oprindelsesbedrift" den bedrift, hvor dyret er født. Det er den kompetente myndigheds opfattelse, at målet med artikel 5, stk. 2, i direktiv 2008/71/EF dermed opfyldes. Den kompetente myndighed fremførte, at selv hvis et svin fik et nyt øremærke, hver gang det flyttes fra en ny bedrift, ville det ikke forbedre sporbarheden, da det ikke ville være muligt at afgøre, hvilket af øremærkerne der er fra den seneste bedrift, hvor dyret har været. 50. Undtagelsen om at anvende nationale systemer for flytning af svin, som fremgår af artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/71/EF, anvendes i Danmark. I henhold til denne undtagelse er flytning af svin mellem autoriserede bedrifter (leveringserklæring) og fra 16

21 opfeder til slagteri (gruppevis levering) uden identifikation tilladt. Det blev hovedsagelig indført af hensyn til dyrevelfærden. 51. For at sikre sporbarhed er undtagelsen gennemført som følger: Kun bedrifter med svineproduktion kan indgå i leveringserklæringsordningen, og en bedrift kan få svin fra højst tre bedrifter. Oplysningen om, at en bedrift falder ind under leveringsordningen, skal registreres i CHR. Følgende betingelser skal opfyldes under ordningen med gruppevis levering: i. Kun svin, der er født i Danmark og flyttes direkte til slagteriet fra oprindelsesbedriften eller en bedrift, som er omfattet af leveringserklæringsordningen, kan medtages i ordningen. ii. iii. iv. Alle svin i besætningen skal have samme oprindelse. Ejeren skal være godkendt af Fødevarestyrelsen, og en kopi af godkendelsen sendes til slagteriet inden den første levering. Ved flytning skal alle svin på køretøjet have samme oprindelse (komme fra samme besætning), og de skal ledsages af et transportdokument med oplysninger om det antal svin, der flyttes, dato for flytningen, identifikation af oprindelsesbedriften og modtagerslagteriet, transportvirksomheden og autorisationsnummeret. Dokumentet afleveres til slagteriet (ud over fødevarekædeoplysninger). v. På slagteriet skal svinene være adskilt fra andre svin. Før aflæsning skal slagteriets medarbejdere kontrollere transportoplysningerne ruten, som er registreret i gps-enheden for at verificere, hvor svinene kommer fra. Slagteriets interne system skal sikre produkternes sporbarhed. 52. I øjeblikket er der besætninger tilknyttet ordningen med "leveringserklæringer" registreret i CHR. 157 er leveringserklæringer, der indgår i ordningen med "gruppevis levering". 53. På det store svineslagteri, vi besøgte, blev kun svin under ordningen med "gruppevis levering" eller svin, der blev identificeret ved oprindelsesbedriftens kode (pigtatovering/tatovering) godkendt til konsum som følge af fødevarevirksomhedslederens beslutning om at styrke sporbarheden af slagtede svin. Der var god anvendelse af tatoveringer med bedriftens/leverandørens nummer, som klart kunne aflæses på køleemner, men ikke på levende dyr på et stort område. For svin tilknyttet ordningen med "gruppevis levering" havde fødevarevirksomhedslederen indført strenge regler for at sikre en høj grad af sporbarhed af dyrene og intern sporbarhed af produkterne. 54. Den kompetente myndighed oplyste, at der i tilfælde af mistanke om sygdomsudbrud ville blive foretaget undersøgelser af alle flytninger til og fra den pågældende bedrift. Der er ikke noget nationalt krav om at registrere identifikationsmærker for svin i et 17

22 svinebedriftsregister eller på ledsagedokumenter, idet alle de oplysninger, der er behov for, findes i databasen over flytninger af svin, således at man kan undersøge alle grupper, der flyttes til og fra bedriften. 55. Der kræves elektronisk identifikation for alle får født efter , der sendes til andre medlemsstater. Dyrets identifikationskode er trykt på øremærket. Identifikationskoden består af bedriftskoden plus et individuelt serienummer. Lam og kid, der slagtes i Danmark, før de er 12 måneder gamle, kan nøjes med et øremærke. 56. Hver sending af får skal ledsages af flyttedokumenter. Det enkelte identifikationsnummer skal anføres i flyttedokumentet, således som det kræves i EUlovgivningen. 57. På den fårebedrift, vi besøgte, var alle dyr, herunder lam til slagtning, mærket med to øremærker, hvoraf det ene var elektronisk. Ejeren havde opdateret bedriftsregisteret rettidigt. Men ikke alle data, der var påkrævet i henhold til EU-lovgivningen, var medtaget (se også punkt 22). Flytningerne af får fra bedriften var blevet rettidigt indberettet til CHR (som gruppevis levering). Resultatet af den seneste optælling af dyrene blev ajourført i CHR i januar 2016, men det registrerede antal dyr var betydeligt lavere end det antal dyr, der var på bedriften, da auditholdet besøgte den. Afvigelsen blev forklaret med, at det var en fejl begået af landbrugerens konsulent ved ajourføring af CHR. Konklusioner vedrørende datakvalitet 58. Det gode serviceniveau spiller en betydelig rolle i den overordnet set meget høje grad af rettidighed i indberetningerne. Især brugen af elektronisk indberetning bidrager hertil. 59. Dataenes logiske integritet og fuldstændighed sikres ved en omfattende liste over plausibilitetskontroller, som er udformet og regelmæssigt revideres med henblik på at finde manglende, forkerte eller usammenhængende data. Generelt følger de kompetente myndigheder effektivt op på de uregelmæssigheder, der konstateres i plausibilitetskontrollerne. 60. Mindstekravet til offentlig kontrol er opfyldt på kvæg- og fårebedrifterne. Den kompetente myndighed har samme tilgang for svin og går videre end EU-kravene. 61. Det relativt stort antal tilfælde af manglende overholdelse, der afdækkes i den offentlige kontrol, tyder på, at den kompetente myndighed på effektiv vis målretter kontrollen mod risikobehæftede bedrifter. 62. Bedriftsdefinitionen er tydelig, epidemiologisk sund og bidrager sammen med tildelingen af koordinater for bedriften til at sikre nøjagtige bedriftsdata. Systemet er velstruktureret og giver samlet set mulighed for god sporbarhed. 63. Den ufuldstændige officielle skabelon for et bedriftsregister for bedrifter med får har ingen betydelig indvirkning på den daglige virksomhed (fårepopulationen er lille), men 18

23 kan medføre en forsinket sporbarhed i nødstilfælde (f.eks. ved udbrud af mund- og klovesyge). 64. Anvendelsen af undtagelser for svin påvirker ikke dyrenes sporbarhed, og systemet kan yde støtte ved bekæmpelse af udbrud af smitsomme dyresygdomme. De foreliggende oplysninger og forvaltningen af svinedatabasen giver tilstrækkelige oplysninger til sporing af dyrene og kan bruges som et værktøj til at træffe de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af et sygdomsudbrud. 5.2 BRUGERGRÆNSEFLADER Brugergrænsefladerne giver de forskellige brugergrupper relevante oplysninger fra databasen. Brugernes behov varierer efter brugergruppe og brugsscenario. I forbindelse med denne audit blev der anvendt tre brugsscenarier til vurdering af databasens serviceniveau: sygdomsudbrud, udryddelsesprogrammer og attestering til samhandel inden for EU (som beskrevet i målsætningerne for denne audit). Brugergrænsefladernes egnethed til at opnå målsætningerne for dyresundhed blev vurderet ud fra følgende kriterier: Adgang til de relevante data og funktioner Egnethed til formålet Anvendelighed. Lovkrav Adgang: Artikel 3 i forordning (EF) nr. 1760/2000 og forordning (EF) 21/2004 har samme ordlyd i denne henseende. Begge bestemmelser indeholder følgende krav: "Medlemsstaterne og Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at disse oplysninger er tilgængelige for alle berørte parter, herunder forbrugerorganisationer, der er anerkendt af medlemsstaten, på betingelse af, at der sikres den fortrolighed og databeskyttelse, der kræves i henhold til den nationale lovgivning." Der er krav om at oprette en database for svinebedrifter, men der er ikke noget specifikt krav om, at alle berørte parter skal have adgang til den. Egnethed til formålet: Lovgivningen indeholder kun to meget grundlæggende krav til databasernes funktioner begge findes i artikel 14, punkt C, litra 3), i Rådets direktiv 64/432/EØF. Ordlyden er følgende: "Det skal være muligt når som helst at finde følgende oplysninger i databasen: identifikationsnummer for ethvert kreatur, der er på en bedrift, eller for grupper af svin oprindelsesbedriftens eller oprindelsesbesætningens registreringsnummer, samt eventuelt sundhedscertifikatnummer en oversigt over flytningerne af hvert kreatur væk fra den bedrift, hvor det er født, eller, hvis der er tale om dyr, som er indført fra tredjelande, væk fra 19

24 indførselsbedriften, og for grupper af svin registreringsnummeret på tredjelande, indførselsbedriften." Disse krav gælder kun kvæg og svin der er ingen sådanne krav for små drøvtyggere. Anvendelighed: Lovgivningen foreskriver ikke noget om anvendelighed. Det er op til medlemsstaterne at bestemme niveauet for IRS-støtte og -effektivitet for hver brugergruppe. Resultater Interessenters adgang til data 65. Næsten alle oplysninger i CHR er offentligt tilgængelige på webstedet chr.fvst.dk. På dette websted kan alle kommunerne desuden slå alle bedrifter og besætninger i deres område op. 66. På Landbrugsindberetning.dk kan landbrugerne ændre oplysningerne om deres bedrifter og besætninger. Landbrugerne kan registrere forskellige hændelser, f.eks. nye besætninger, lukke besætninger, ændre kontaktoplysningerne for besætningens ejer, ajourføre oplysningerne om besætningens størrelse (gælder ikke kvægbesætninger) samt registrere deres græsgange. 67. Via en anden grænseflade ("Forms") kan autoriserede medarbejdere hos Fødevarestyrelsen pålægge bedrifter restriktioner, søge og se al korrespondance med landbrugerne, følge op på sager, som de automatiske kontrolprocedurer har opdaget, og gemme resultaterne af inspektioner på stedet. 68. Svineflyt.fvst.dk giver en oversigt over alle flytninger af svin. Offentligheden har adgang til at søge oplysninger om alle flytninger af svin, som er registreret i CHR. Webstedet bruges også af landbrugere til at indberette flytninger af svin. 69. Et særligt program, som er udviklet af landbrugernes sammenslutning (og som landbrugerne kan benytte mod gebyr), giver landbrugerne mulighed for at indtaste både obligatoriske indberetninger til CHR og data til brug i det daglige arbejde på deres bedrifter, dvs. mælkeydelse, datoer for insemination og udvælgelseslister. Den store kvægbedrift og samlested, som auditholdet besøgte, kunne vise, hvordan systemet bruges. 70. Webdyr.dk er et gratis onlinesystem til indberetning af flytninger af kvæg, får og geder. Webstedet bruges primært af ejere af får og geder og små besætninger med kødkvæg. 71. De fleste kvægslagterier i Danmark har onlineadgang til CHR. Inden slagtning validerer programmet dyrets identitet i forhold til oplysningerne i CHR og kontrollerer, at der ikke gælder nogen restriktioner. Systemet blev brugt på det slagteri, som auditholdet besøgte, og fødevarevirksomhedslederen var meget tilfreds med systemets funktion. En embedsdyrlæge fulgte op på alle alarmer i valideringsprocessen inden slagtning. Dyret kunne kun slagtes, når landbrugeren havde leveret tilstrækkeligt bevis for dyrets identitet, og oplysningerne i CHR var rettet. Desuden blev sagerne sendt videre til den 20

25 lokale veterinærkontrolenhed med henblik på yderligere undersøgelse på oprindelsesbedriften. 72. På det store kvægslagteri, som auditholdet besøgte, blev der udført regelmæssig intern kontrol af dyrenes sporbarhed samt regelmæssige sporbarhedsøvelser under officielle audits. Auditholdet fik forelagt bevis for offentlig kontrol af sporbarhed uden nogen registrerede mangler. 73. Hvad angår attestering af dyr fra et samlested, får embedsdyrlægen oplysninger via eksportejererklæringer fra godkendte dyrlæger og ejeren af oprindelsesbesætningen. Den godkendte dyrlæge attesterer, at oprindelsesbesætningen ikke er under officielle restriktioner (på tidspunktet for dyrlægens besøg), at dyrene i besætningen er identificeret i overensstemmelse med reglerne, at der føres en besætningsliste, og at dyrene ikke viser tegn på anmeldepligtig sygdom. Erklæringen skal underskrives højst 35 dage før dyrets afgang. Ejeren attesterer identiteten af de flyttede dyr, deres opholdsperiode, at bedriften ikke er pålagt dyresundhedsrestriktioner, at der ikke er indført dyr til bedriften de sidste 30 dage, og at der ikke er kliniske tegn på anmeldepligtige sygdomme. Embedsdyrlægen kan benytte funktionerne i "eksportportalen" for svin til at verificere nogle af oplysningerne (se også punkt 85). 74. På det samlested, auditholdet besøgte, konstaterede holdet mangler i attesteringsproceduren, navnlig at embedsdyrlægen godkendte ufuldstændige oplysninger eller ikke underskrevne erklæringer fra dyrenes ejer. Desuden blev eksportejererklæringerne om, at dyrene havde opholdt sig i 30 dage på bedriften (for svin), og at der ikke var indført nogen dyr i perioden (for svin og kvæg), uden videre godkendt som grundlag for attesteringen uden yderligere verifikation (f.eks. validering i forhold til oplysningerne i CHR) 1. Det er ikke i overensstemmelse med artikel 3, punkt 2, i direktiv 96/93/EF. Disse mangler blev allerede konstateret under en intern audit i 2012, men den kompetente myndighed har endnu ikke gjort noget for at afhjælpe dem Egnethed til formålet 75. Auditholdet gennemgik grænsefladerne for landbrugere med kvæg, får og svin. Grænsefladerne har de funktioner, der er behov for (og som kræves ved lov), og landbrugerne var både tilfredse med dem og dygtige til at bruge dem. 76. På tilsvarende måde havde de gennemgåede grænseflader for offentlige kontrolmedarbejdere de funktioner, som medarbejderne havde brug for i deres daglige arbejde. 77. Ud over de specifikke data for dyrene og bedriften har de offentlige kontrolmedarbejdere også adgang til alle inspektionsrapporter vedrørende en bedrift. 1 I sit svar til udkastet til rapport anførte den kompetente myndighed, at de var ved at udarbejde en vejledning om kontrol af erklæringer fra dyrenes ejere. 21