Udkast. Miljøgodkendelse. af husdyrbrug. Benny Berge Lerkenfeldvej Farsø. Godkendelsesdato: xx. mdr. år

Transkript

1 Udkast Miljøgodkendelse af husdyrbrug Benny Berge Lerkenfeldvej Farsø Godkendelsesdato: xx. mdr. år

2 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø Indholdsfortegnelse 1 Afgørelse Sammendrag Vilkår Generelle forhold Anlæg Bedst tilgængelige teknik Tilsyn, kontrol og egenkontrol Ophør Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Generelle forhold Anlæg Arealer Bedst tilgængelige teknologi Tilsyn, kontrol og egenkontrol Alternativer Ophør Øvrige oplysninger Andre tilladelser Retsbeskyttelse Offentliggørelse Tilsynsmyndighed Klage og søgsmål Underretning Bilagsliste Version 12 - lov

3 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø 1 Afgørelse Vesthimmerlands Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse efter 11, 2 i husdyrbrugsloven til at udvide pelsdyrproduktionen på Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø. Godkendelsen omfatter Godkendelsen omfatter husdyrholdet og hele anlægget på Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø, matr.nr. 1z Lerkenfeld Hgd., Svingelbjerg, CVR-nr , CHR-nr Der er givet dispensation til byggeriet i forhold til landzonebekendtgørelsen, idet der ikke er landbrugspligt på ejendommen. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selv om disse regler måtte være skærpende i forhold til denne godkendelse. Godkendelsen bortfalder, hvis projektet ikke er påbegyndt inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Vurdering Vesthimmerlands Kommune vurderer, at udvidelsen af pelsdyrproduktionen fra 65 DE til 206 DE, ikke vil medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger, når de anførte vilkår overholdes. Kommunen vurderer i øvrigt, at husdyrbruget kan drives på en måde, som er forenelig med hensynet til omgivelserne. Det vurderes endvidere, at projektet ikke vil forringe tilstanden af beskyttede naturtyper såvel i som uden for Natura 2000 områder. På baggrund af den eksisterende viden om arternes udbredelse vurderes det derfor, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for plante- og dyrearter. Ansøgningsmaterialet er gennemgået, vurderet og fundet tilfredsstillende i forhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 1 bilag 3. Vesthimmerlands Kommune D. xx.xx.2012 Lise Overgaard Biolog Godkendelse er gældende fra: xx. xxxx 20xx Klagefrist udløber: xx. xxxx 20xx, kl.? 1 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 294 af Version 12 - lov

4 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø 2 Sammendrag Benny Berge ønsker at udvide pelsdyrproduktionen fra årstæver (65 DE) til årstæver (206 DE). Med udvidelsen bygges nye fire-rækkede åbne haller, en fortank, et maskinhus og en møddingsplads. Der er lavet aftale med Vegger Biogas om afhentning af gødning. Farmen ligger hensigtsmæssigt i forhold til det omgivende miljø. De faste afstandskrav er således opfyldt. Kommunen vurderer, at naturtyperne, der ligger nærmest, ikke påvirkes væsentligt af udvidelsen. Udvidelsen vil medføre flere gener, men ikke i et omfang, der vil påvirke omgivelserne væsentligt. Udvidelsen opfylder ammoniakreduktionskravet, og der bliver indført BAT hvor det er muligt. Vesthimmerlands Kommune har samlet vurderet, at det ansøgte projekt med de vilkår der er stillet, ikke medfører væsentlige miljømæssige påvirkninger, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet på en måde, som er forenelig med hensynet til omgivelserne. Det vurderes endvidere, at projektet ikke vil forringe tilstanden af beskyttede naturtype og arter, herunder habitatdirektivets bilag IV-arter såvel i som udenfor Natura 2000-områder Version 12 - lov

5 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø 3 Vilkår 3.1 Generelle forhold Årsproduktion - staldbelægning 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor. Husdyrproduktion Dyretype Staldsystem Antal dyr DE Nuværende produktion Årstæver Ugentlig tømning af gødningsrenderne Halm ad libitum Gødningsrender på min. 28 cm. Ingen proteinkrav ,71 Fremtidig produktion Årstæver Nye haller Daglig tømning af gødningsrenderne Halm ad libitum Gødningsrender på min. 37,5 cm. Max 31% proteinindhold i foderet (uge 30-47) ,88/ 233,33* *Ny DE-beregning er gældende pr. 1. august Anlæg Landskab 2. Der skal etableres 3-rækket afskærmende beplantning omkring hele farmen. Den afskærmende beplantning skal plantes senest 1 år efter etableringen af farmen og vedligeholdes med udskiftning af udgåede planter. 3. De nye haller skal opføres i samme materiale som de eksisterende haller. Farverne skal holdes i jordfarveskala. Opbevaring af husdyrgødning og ensilage 4. Der skal altid være en opbevaringskapacitet for fast og flydende husdyrgødning på mindst 5 måneder på husdyrbruget. 5. Halmaffald fra burene skal tilføres gyllebeholderen eller opbevares på møddingsplads med afløb til gyllebeholder. Spildevand 6. Vask af maskiner og redskaber skal ske på fast, tæt plads med afløb til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder. 7. Øvrige befæstede arealer renholdes ved spild. Her må ikke opbevares husdyrgødning og foderrester. Vand herfra kan afledes til jorden Version 12 - lov

6 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø Lugt 8. Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes til at være væsentligt større end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. Støv 9. Transport til og fra ejendommen skal ske på en måde, som begrænser støvgener for omboende. Støj 10. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier: Mandag fredag 7 18 Lørdag 7-14 Mandag fredag Lørdag Søn- og helligdage 7 22 Alle dage 22 7 Støjgrænse 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Referencetidsrum (det mest støjbelastede tidsrum på X timer) 8 timer 1 time ½ time Maksimal værdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a). 11. Virksomheden skal for egen regning dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. Skadedyr 12. Der skal til enhver tid være opsat bekæmpelsesstationer for rotter og lignende på ejendommen efter aftale med autoriseret bekæmpelsesfirma. Olie og andre hjælpestoffer 13. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 14. Smøreolie, hydraulikolie, motorolie og lignende skal opbevares på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for forurening: I egnede beholdere, under tag, på tæt bund uden afløb og med en opkant, der giver mulighed for opsamling af et volumen svarende til indholdet af den største beholder Version 12 - lov

7 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø Uheld eller risici 15. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkelig at anmelde dette til Alarmcentralen på 112 og følgende straks at underrette Tilsynsmyndigheden, Vesthimmerlands Kommune Miljøafdeling Der skal udarbejdes en beredskabsplan, der fortæller hvornår og hvordan, der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det omgivende miljø. 17. Planen skal være udarbejdet senest 2 år efter godkendelsen er meddelt, og skal løbende revideres og gennemgås sammen med tilsynsmyndigheden ved det ordinære tilsyn. 3.4 Bedst tilgængelige teknik Staldindretning- og drift 18. Gødningsrenderne i den nye haller skal være mindst 37,5 cm. bredde. 19. Gødningsrenderne skal tømmes mindst 1 gang i døgnet på hele farmen 20. Der skal etableres et mekanisk system til at tømme gødningsrenderne på hele farmen. 21. Der skal tilføres halm ad libitum til minkene på hele farmen. Fodring 22. Proteinindholdet må maksimalt være 31 % af den omsættelige energi i foderet i perioden uge (begge uger inklusiv). Ressourceforbrug 23. Der skal anvendes energisparepærer eller lysstofrør i driftsbygningerne. 24. Vandingssystemet skal efterses jævnligt for utætheder og manglende isolering. 3.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol 25. Driftsstop af skrabeanlægget med angivelse af varighed skal angives i logbog. 26. Beholdere skal mindst en gang om året tømmes således at inspektion og vedligeholdelse kan udføres. Dato for inspektion, samt reparation skal angives i logbog. 3.6 Ophør 27. Ved ophør af virksomheden skal stalde og opbevaringsanlæg tømmes for husdyrgødning og anvendes i overensstemmelse med husdyrbekendtgørelsen. 28. Ved ophør af pelsproduktion i 2 på hinanden følgende år skal de opførte minkhaller være fjernet og arealerne ryddet indenfor udgangen af det tredje år Version 12 - lov

8 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø 4 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering 4.1 Generelle forhold Vesthimmerlands Kommune modtog den en ansøgning om udvidelse af pelsdyrproduktionen til 206 DE. Med udvidelsen nedrives 14 eksisterende minkhaller og der opføres 17 nye fire-rækkede haller. Endvidere opføres der en ny fortank, en møddingsplads og et maskinhus. Der er ikke landbrugspligt på ejendommen. Kommunen giver derfor dispensation fra landzonebestemmelserne til byggeriet. Ansøger ønsker at være selvfinansieret og vil selv bygge minkhallerne. Der ansøges derfor efter en 3 års investeringsperiode til gennemførsel af projektet efter følgende tidsplan: År 1: Nedrivning af en del af de eksisterende haller og byggeri af de første 5-10 haller gennemføres. Antallet af minktæver udvides til ca Møddingsplads og maskinhus opføres. År 2: Nedrivning af en del af de eksisterende haller og byggeri af de næste 5-10 haller gennemføres. Antallet af minktæver udvides til ca årstæver. År 3: Byggeriet af de sidste nye haller gennemføres. Antallet af minktæver udvides til minktæver, hvorefter der er fuld produktion på farmen. Bedriftens tilladte dyrehold er angivet i vilkår 1. Det er antal dyr i produktionen og ikke antal dyreenheder (DE), der angiver den maksimale grænse for dyreholdet. Efterfølgende ændringer til Husdyrbekendtgørelsen m.h.t. beregninger af DE ændrer således ikke på det godkendte dyrehold. Dyreenhedsberegningerne ændres pr. 1.august 2013 fra 34 årstæver/de til 30 årstæver/de. Den ændrede værdi er skrevet ind i vilkår 1. Antallet af årstæver på en farm defineres som antallet af parrede tæver, hvilket normalt svarer til antallet af tæver på farmen pr. 1. juli 2 Det er vigtigt, at den ansvarlige for driften til enhver tid har god kontakt med kommunen som tilsynsmyndighed. Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige forandringer, der er relevante i forhold til godkendelsen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Medarbejdere skal være bekendt med indholdet i nærværende godkendelse og løbende underrettes om og medvirke til miljømæssige forbedringer af bedriften. 4.2 Anlæg Beliggenhed Anlægget ligger udenfor fredede områder, Natura 2000-områder og beskyttede naturområder. Det nærmeste naturområde beskyttet efter 7 i husdyrloven (kategori 2) ligger 520 meter væk og der er 870 m til et Natura 2000-område. Nærmeste naturområde, beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven er et overdrev, der ligger 550 m mod nordøst. Umiddelbart vest for farmen ligger en skov, som kommunen vurderer ikke kan betegnes som ammoniakfølsom. 2 Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om pelsdyrfarme mv Version 12 - lov

9 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø Afstandskrav (m) Afstand (m) Ikke-almene vandforsyningsanlæg Almene vandforsyningsanlæg Vandløb, dræn og søer 15 (gyllebe. 100 m) 155 Offentlige vej og privat fællesvej 15 15,5 Levnedsmiddelvirksomhed 25 >25 Beboelse på samme ejendom Naboskel 5 5 Nabobeboelse Det nye anlæg overholder alle afstandskrav til vandforsyningsanlæg, vandløb og søer, veje, levnedsmiddelvirksomheder, beboelse og naboskel defineret i 3 i Pelsdyrbekendtgørelsen 3. Ligeledes overholdes 2 om afstande til eksisterende og fremtidige byzoner og sommerhusområder, lokalplanlagte områder i landzone samt nabobeboelse. Landskabelige hensyn Ejendommen ligger i landbrugsområde syd for Vognsild. Den ligger uden for områder med landskabelig værdi og værdifulde kulturmiljøer. Ejendommen ligger i et naturområde, som er udpeget på grundlag af arealernes indhold og sammenhæng af skove, ådale og beskyttede områder efter Naturbeskyttelseslovens 3, det vil sige søer, heder, moser, strandenge, enge, overdrev og vandløb. Udpegningen af naturområder er tæt forbundet og ofte sammenfaldende med udpegningen af landskabelige, geologiske og kulturhistoriske bevaringsværdier. I dette tilfælde er der sammenfald med et geologisk værdifuldt område. Størstedelen af udvidelse vil foregå ved en ombygning i det eksisterende byggefelt. Derfor vil den bygningsmæssige udvidelse ikke påvirke området. Ifølge Kommuneplan 2009 er der ingen lokalplaner, der berører byggeriet, ligesom der ikke ligger registrerede eller udpegede lavbundsarealer i nærheden. Anlægget ligger lige op ad en skov, men skoven kaster ikke byggelinje, da det er en privat skov under 20 ha. Skoven er en fredsskov, der er registreret som potentiel ammoniakfølsom (se redegørelse og vurdering længere nede). Omkring dele af skoven løber et beskyttet dige. Diget berøres ikke af det kommende byggeri. Det projekterede anlæg ligger således godt placeret i landskabet. Bygninger og opbevaringsanlæg I forbindelse med udvidelsen nedrives 14 eksisterende haller og der opføres 17 nye 4-rækkede haller. I hallerne monteres gødningsrender på 37,5 cm med automatisk udmugning. Desuden etableres der en ny fortank på 99 m 3, en ny møddingsplads til oplag af halmaffald fra burene og et nyt maskinhus på 300 m 3. Maskinhuset bruges bl.a. til opbevaring af fodersilo. Minkhaller og maskinhus opføres i grå stålplader og gråt tag af eternit eller stålplader. Der plantes nyt læhegn nord for farmen. Der er to gyllebeholder på hhv m 3 og 200 m 3 på ejendommen. Der er reelt behov for m 3 på ejendommen for at dække 12 måneders produktion, men eftersom der afhentes 3 Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om Pelsdyrfarme mv Version 12 - lov

10 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø gylle fra biogasanlæg, vurderes det, at en opbevaringskapacitet på 5 måneder på selve ejendommen er nok. Spildevand og overfladevand Fodervogn og fodersilo rengøres hver dag efter brug. Rengøringen foregår på plads med fast bund og afledning til gyllebeholder. Farmen rengøres en til to gange årligt med højtryksrenser. Vaskevandet herfra ledes ligesom overfladevand fra tage diffust ud på jorden. Hvalpenet vaskes efter sæsonens afslutning på støbt plads med opsamling til gyllebeholder. Affald Affald skal så vidt muligt bortskaffes løbende og må ved oplag på ejendommen ikke være til gene for miljø og omkringboende. Ansøger har lavet en oversigt over ejendommens mængder og håndtering af affald. De beskrevne forhold om opbevaring og bortskaffelse af affald er vurderet tilfredsstillende. For at undgå uhygiejniske forhold opbevares døde dyr på frost indtil afhentning. Opbevaring og afhændelse følger reglerne på området 4. Olie og andre hjælpestoffer Dieselolie opbevares og tankes fra godkendt tank, der er placeret på betongulv. Der opbevares ikke motorolie på farmen. Der opbevares ikke sprøjtemidler på ejendommen, da der ikke er tilknyttet markdrift. Risikoen for forurening af jord, grundvand og overfladevand vurderes som minimale. Gener fra husdyrbruget Transportgener Mængden af transport til farmen vil stige lidt. Den største stigning vil være i forbindelse med afhentning af gylle til biogasanlæg, som vil ske ca. 150 gang årligt. Fodercentralen leverer foder hver eller hver anden dag, men der er ikke tale om en ændring i antallet af leverancer i forhold til nudrift. Transporterne foretages primært med lastbil og ad tilkørselsvej op til farmens største gyllebeholder og makinhus. Transportvejen ligger øst for farmen. Der er gode oversigtsforhold og ingen naboer placeret nær indkørslen. Transporten vil ske indenfor normal arbejdstid. Støjgener Der vil i forbindelse med transport og ved almindelig kørsel med fodermaskiner, strømaskiner mm. være støj fra farmen. Støjen vil være kraftigst i dagstimerne. Med afstanden til naboer og beplantning omkring farmen vil støjen ikke give væsentlige gener for de omkringboende. Støvgener Den øgede trafik til og fra farmen vil medføre noget støv, med et par daglige kørsler bør det ikke være et problem. De sæsonbetingede kørsler vil i tørre perioder kunne hvirvle en del støv op, men da det kun er en begrænset periode, vurderer kommunen, at det ikke give urimelige gener. Der vil være mindre støvgener ved strøning med halm. Det vurderes, at støvet ikke udgør en gene for naboer, pga. afstand. 4 Bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring af døde produktionsdyr Version 12 - lov

11 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø Lysgener Der bruges generelt ikke lys på en minkfarm. Der er opsat udendørslys ved stuehuset, men som udgangspunkt vil der ikke være belysning udenfor bygningerne om natten. Der er således ingen gener fra belysning. Lugtgener Pelsdyrfarme er ikke omfattet at husdyrlovens beskyttelsesniveau for lugt, men afstandskravene fastsat i Pelsdyrbekendtgørelsen. Afstandskravet til byzone, samlet bebyggelse og enkelt bebyggelse er overholdt, men generne bør reduceres mest muligt. Pelsdyrfarme vil typisk lugte mest ved udmugning. Der installeres daglig automatisk udmugning på hele farmen. Udmugningstidspunktet bør planlægges, så det generer mindst muligt. Herudover vil haller og beholdere til foderopbevaring blive rengjort hyppigt, så der ikke opstår uhygiejniske forhold og lugtgenerne mindskes. Skadedyr Der behandles mod fluer efter anbefalinger fra skadedyrslaboratoriet 5. Generel god hygiejne, daglig udmugning på farmen og et stabilt flydelag gyllebeholderne vil minimerer både lugt og fluegener. Farmen holdes generelt pæn og ryddeligt. Rotter kan undgås ved ikke at have foderrester o.lign. stående tilgængeligt. Ved forekomst af rotter kontaktes kommunen. En udvidelse af denne størrelse vil altid medføre en øget aktivitet på matriklen, men farmens beliggenhed er fornuftig. Vesthimmerlands kommune vurderer derfor, at den planlagte udvidelse ikke vil medføre væsentlige gener for omgivelserne. Ammoniakfordampning Ammoniakfordampningen fra et husdyrbrug kan medføre en indirekte gødningstilførsel fra luften, hvilket kan udgøre en trussel for næringsstoffølsomme naturtyper og arter. Ammoniakfordampningen fra pelsdyrfarme er meget høj grundet foderets høje andel af protein. Det fremgår af IT- ansøgningen, at udvidelsen kan foretages med en meremission på 4172,61 kg N/år. Der er herefter en samlet emission fra anlægget på 7478,28 kg NH3-N/år. Udvidelsen er omfattet af krav om 30 % ammoniakreduktionskrav. Kravet er overholdt. Natur kan være beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, Husdyrbrugslovens 7 og/eller være internationalt beskyttet. Tallene i nedenstående skema viser beregnet mer- og totalbelastning for udvalgte naturtyper nær anlægget. Naturtyperne i skemaet er udvalgt på baggrund af beliggenhed nær anlægget eller naturtypens sårbarhed. 1 2 Natur-område Potentiel ammoniakfølsomskov Rigkær og Hængesæk i Natura Overdrev Lovmæssig Beskyttelse Afstand fra anlæg (m) /retning Naturpunkt Merdeposition Kg/N ha år Totaldeposition Kg/N ha år Se vurdering 25 / V / Kategori 1 7/ Kategori / SV 0,1 0,2 520 / SØ 0,3 0,6 5 Retningslinier for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme 29. oktober Version 12 - lov

12 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø 4 Overdrev 3 / Kategori / V 0,3 0,5 5 Overdrev 7 / Kategori / NV 0,1 0,2 Tallene henviser til punkterne på Bilag 4. Merdeposition og Deposition er beregnet i Husdyrgodkendelse.dk Potentiel ammoniakfølsom skov Skoven umiddelbart vest for ejendommen er udpeget som potentiel ammoniakfølsom skov. Skoven er en fredskov. Jordbundstypen i området er grov sandet jord. På kort fra er området hede. På kort fra er området med signatur Yngre skov eller Krat og opvækst under mandshøjde. På kort fra er der nåleskov. I 1980 erne er det meste af skoven fældet. I 1992 ser det ud til at området selv springer i skov. Skoven er besigtiget den 20. august Der er i dag store områder med rødgran, men også områder med løvtræer. Der står stilk-eg, dun-birk, alm. hyld, alm. røn, selje-røn, grå-pil og en art af tjørn. I skovbunden ses bølget bunke, håret frytle, alm. gedeblad, hedelyng, stor konval, majblomst, alm. mangeløv, smalbladet mangeløv, hindbær og brombær. Der var flere store myretuer (rød skovmyre), enkelte sorte skovsnegle, gærdesmutte og spætmejse. Der blev ikke registreret svampe eller lav og mos på træerne. Skoven bærer noget præg af drift. Der drives jagt og fodres vildt. Der blev ikke fundet arter, som er på listen over 25 arter. En skov betegnes som ammoniakfølsom, når: 1) der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesorden mere end ca. 200 år), så der er tale om gammel»skovjordbund«, 2) skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mose eller overdrev, så jordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til perioden for gammel»skovjordbund«(dvs. i størrelsesorden mere end ca. 200 år), eller 3) der i skoven er forekomst af naturskovindikerende eller gammelskovsarter, som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove omfattet af skovlovens 25. Kommunen vurderer: at der ikke har vokset skov på stedet i 200 år. at skoven er plantet på et tidligere hede-areal. Dvs. ikke vokset frem af sig selv. De træer der er i dag, er muligvis groet frem af sig selv, men på tidligere skovbund. at der sandsynligvis ikke findes 25 arter i skoven at skoven ikke kan betegnes som ammoniakfølsom, og derfor ikke er beskyttet af beskyttelsesniveauet for kategori 3 natur. Rigkær og hængesæk i Natura Version 12 - lov

13 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø Sydvest for anlægget ligger Lerkenfeldt Å, som er en del af EU-habitatområde nr. 30. Den del, der ligger nærmest, er et rigkær og en hængesæk, der er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven, habitatdirektivet og som Kategori 1 i Husdyrbrugloven. Rigkær har en tålegrænse på kg N/ha og hængesæk en tålegrænse på kg N/ha. For de arter, der danner grundlaget for udpegningen af habitatområdet, gælder der ifølge habitatdirektivet, at der ikke må ske en forringelse af deres naturtilstand og udbredelse. I husdyrloven er der fastsat et beskyttelsesniveau på 0,2-0,7 kg N/ha/år i samlet deposition til kategori 1-natur. Niveauet afhænger af den kumulative effekt fra nærliggende husdyrbrug. Der er yderligere en ejendom, der påvirker naturområdet og beskyttelsesniveau på 0,4 kg N/år/ha er derfor gældende. Der afsættes 0,2 kg N/ha/år i totaldeposition til rigkæret og hængesækken fra den ansøgte drift. Baggrundsbelastningen for området er 15,2 kg N/ha/år. For hængesækken betyder det, at den højeste tålegrænse er overskredet en smule. Det kan således ikke afvises, at udvidelsen kan påvirke hængesækken, men de lovmæssige krav er overholdt. Rigkæret vil ikke påvirkes, da den har en højere tålegrænse. Overdrev beskyttet efter 7 Nordvest og sydøst for minkfarmen ligger der overdrev beskyttet efter 7 og som kategori 2 i husdyrbrugloven. Overdrevene er registrerede som sure overdrev, og tålegrænsen for denne naturtype ligger på kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen ligger på 15 kg N/ha/år. Der er et fast beskyttelsesniveau på en totaldeposition på 1,0 kg N/ha. Det nordvestlige overdrev (punkt 5) modtager en totaldeposition på 0,2 kg N/ha/år og det sydøstlige (punkt 3) modtager 0,6 kg N/ha/år fra anlægget. Det sydøstlige overdrev har en høj naturkvalitet, så i det konkrete tilfælde vurderes tålegrænsen, at ligge i den lave ende af intervallet. Det kan således ikke afvises, at udvidelsen kan påvirke overdrevet, selvom de lovmæssige krav er overholdte. Det andet overdrev er i forvejen belastet af ammoniak og har en lavere kvalitet. Det vurderes derfor, at dette overdrev ikke vil påvirkes yderligere af udvidelsen. Overdrev beskyttet efter 3 Den nærmeste natur er et overdrev, der er beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven og som kategori 3 i husdyrbrugloven. Der ligger et beskyttelsesniveau på en maksimal merdeposition på 1,0 kg N/ha. Overdrevet ligger vest for anlægget og modtager 0,3 Kg N/år/ha i merdeposition derfra. Kommunen vurderer derfor, at dette overdrev ikke vil påvirkes yderligere af udvidelsen. Bilag IV-arter Kommunen har ikke kendskab til internationalt beskyttede arter så nær anlægget, at de vil kunne blive påvirket af driften. Samlet vurdering Udvidelsen af produktionen overholder husdyrbruglovens beskyttelsesniveauer. Niveauerne er fastlagt ud fra den nyeste videnskabelige viden og vi vurdere derfor, at udvidelsen ikke vil have en væsentlig negativ virkning på naturarealerne. Uheld og risici På en pelsdyrfarm som denne er risikoen for uheld ret lille, idet mængderne af gylle pga. jævnlig afhentning ikke er så store. Desuden findes der ingen stationære pumper på gyllebeholderne, hvilket fjerner risikoen for tab af gylle til miljøet. Der er ikke opbevaring af andre væsker ud over dieselolie, der kan forårsage en forurening. Det er kommunens opfattelse, at en beredskabsplan er til stor hjælp, hvis uheldet skulle være ude, f.eks. i forbindelse med brand Version 12 - lov

14 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø Planen skal være et aktivt led i bedriften og bør gennemgås mindst et gang om året og vil også blive gennemgået i forbindelse med kommunens tilsyn på farmen. Medarbejderne bør indgå aktivt i denne proces. Der er udarbejdet et udkast til en beredskabsplan, hvor det er beskrevet hvordan uheld kan minimeres og hvilke kontakter der skal tages under og efter eventuelle uheld. 4.3 Arealer Ansøger vil fremover afgive minkgylle til Vegger Biogasanlæg. Der indgår således ingen vurdeing af arealer i denne afgørelse. 4.4 Bedst tilgængelige teknologi Der er i den ansøgte produktion, projekteret med en række af de bedste tilgængelige teknikker, hvoraf nogle indgår som vilkår. De er med til at sikre, at de krævede beskyttelsesniveauer opnås. Til-/fravalg af BAT vil typisk være en afvejning af, hvordan man kan opfylde kravene til ammoniakemissionen, hvor der laves en vurdering af proportionaliteten mellem udgifterne og miljøgevinsten. Nedenfor ses en beskrivelse af, hvor der anvendes BAT i produktionen, og en beskrivelse af, hvor der er truffet valg om ikke at anvende BAT. Staldindretning og foder For minkhaller uden fast bund er der flere muligheder for at overholde krav til opsamling af gødning og dermed reducere ammoniaktabet til omgivelserne. Disse muligheder er beskrevet i Flexmodellen, der er kombinationer af rendebredde, udmugningshyppighed, proteinindhold i foderet og tilførte mængde halm. De ti kombinationsmuligheder i flexmodellen giver alle et tab til omgivelserne på 1,65 kg N pr. årstæve. Tiltag i forhold til øget rendebredde, hyppigere udmugning, mere halm og lavere proteinindhold medvirker til reduceret næringsstoftab og betragtes af Vesthimmerlands Kommune som BAT for nye haller. Eksisterende haller skal leve op til en af flexmodellens kombinationer. Udgangspunktet for beregninger i Husdyrgodkendelse.dk er gødningsrender over 28cm, halm ad libitum, 1 gang ugentlig udmugning og et proteinindhold på 31% i uge For at reducere ammoniaktabet er der lavet tiltag i form af brede render på 37,5 cm i alle haller. Efter udvidelsen ændres udmugningsfrekvensen til daglig udmugning. Proteinniveauet på max. 31 % af omsættelig energi i uge og halmtildelingen ad libitum fortsætter. Beskrivelse af mulige tiltag: Rendebredde Ved at øge rendernes bredde på alle hallerne med 9,5 cm i forhold til flexmodellen mindskes tabet til omgivelserne, dvs. jorden under burene. For hver centimeter opsamlingsrenden øges, reduceres ammoniaktabet med 0,025 kg N pr. årstæve. Vesthimmerland vurderer, at render med en bredde over de lovpligtige 32 cm kan betragtes som BAT. Udmugning Halm Ud over ændret rendebredde øges frekvensen af udmugning, så der muges dagligt. Det reducerer ammoniaktabet med 0,30 kg N/ha pr. årstæve. Gyllen afhentes til biogas. Der gives halm ad libitum. Ved at lægge halm direkte under burene kan der opsamles mere urin, men det har størst effekt hvis renderne er under Version 12 - lov

15 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø standardstørrelse. Med brede render vurderes effekten at være minimal. Det er derfor fravalgt at stille vilkår om halm ad libitum + 0,2 kg. Foder Foderplanen varierer hen over året som følge af minkens produktionscyklus, men det fremgår af fodercentralens produktionsplan, at der planlægges et proteinindhold på max. 31 % af omsættelig energi i uge Der laves løbende analyser af foderets næringsindhold. Vesthimmerlands Kommune betragter et proteinindhold på max. 31% som BAT. Tiltagene gælder for hele farmen og er fastholdt med vilkår. Det er ansøgers ansvar at leve op til vilkårene. Det gælder således, at ansøger er forpligtet til f.eks. at finde andet foder hvis fodercentralen ikke kan levere det aftalte produkt. Forbrug af vand og energi Det forventes at der bruges m 3 vand hovedsagligt til drikkevand og rengøring. For at minimere vandforbruget mest muligt efterses og rengøres drikkevandsinstallationer jævnligt med henblik på at undgå spild. Der er cirkulation på vandsystemet. Energi anvendes primært til gyllesystemet, dels skraber, dels pumpning af gylle til beholderen. Der bruges også en del energi til cirkulation og opvarmning af drikkevand. Der er ingen belysning i hallerne og der bruges ikke energi til ventilation pga. naturlig ventilation. Der føres ikke løbende journal over vand- og energiforbrug, men forbruget opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Gødningshåndtering BAT i forhold til opbevaring af husdyrgødning er for en stor dels vedkommende reguleret af lovgivning, men som et væsentligt punkt kan nævnes, at flydende husdyrgødning skal opbevares i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholderen skal regelmæssigt, fortrinsvist årligt tømmes og kontrolleres for begyndende tæring og skader. Ifølge gødningsbekendtgørelsen er der krav om fast overdækning på gyllebeholderen i form af flydedug, teltoverdækning eller lignende. Der dispenseres fra kravet, hvis der kan opretholdes et naturligt flydelag. Det er normalt let at etablere et stabilt flydelag med minkgylle, så der er ikke monteret fast overdækning på gyllebeholderne. Flydelaget kontrolleres jævnligt, jf. logbogens registreringer, og der tilsættes om nødvendigt halm. Management og egenkontrol I forbindelse med udvidelsen af bedriften er der lavet forslag beredskabsplan. Retningslinjer for drift af minkfarme er beskrevet i Bekendtgørelse om pelsdyrfarme 6 med tilhørende vejledning, samt Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 7. Disse retningslinjer følges med hensyn til miljøforhold og indhusning af dyrene. Den daglige drift er tilrettelagt ud fra principperne om godt landmandskab og ansvarlig driftsledelse, således anlægget giver anledning til mindst mulig miljøbelastning og færrest mulige gener for omgivelserne. Kommunen vurderer, at ansøger forholder sig fornuftigt til den daglige management og udfører en forsvarlig egenkontrol, så bedriften lever op til BAT på disse områder. 6 Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om pelsdyrfarme mv. 7 Bekendtgørelse nr om beskyttelse af pelsdyr Version 12 - lov

16 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø Vurdering af tiltagene: Der findes ikke et fast BAT-krav for minkfarme. Vesthimmerlands kommune har besluttet, at eksisterende haller skal leve op til flexmodellens niveau på 1,65 Kg N/årstæve, og at nye haller skal følge det generelle ammoniakreduktionskrav på 30 %, dvs. en ammoniakemission på 1,15 Kg N/årstæve. I denne udvidelse laves der så store ændringer i de eksisterende haller, at de betragtes som renoveringer og derfor skal opfylde BAT-niveauet på 1,15 Kg N/årstæve. Det giver et BAT-niveau på 8050 Kg N, hvilket ligger over det totale ammoniaktab på 7726 Kg N/år på produktionsniveau. Den samlede emission fra stald og lager er beregnet til 7478 Kg N/år. Forskellen i de to værdier skyldes, at der fjernes gylle til biogasanlægget. Ved denne udvidelse har ansøger valgt de bredeste render på markedet og daglig udmugning. Vesthimmerland vurderer på den baggrund, at ammoniakemissionen er reduceres til et acceptabelt BAT-niveau og betragter kravet om BAT som opfyldt. Samlet BAT - vurdering Vesthimmerlands Kommune vurderer, at driften med de stillede vilkår og med henvisning til BAT- redegørelsen og projektbeskrivelsen(bilag 2) lever op til BAT. 4.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol Bedriften og vilkårene i denne miljøgodkendelse vil løbende og mindst hvert 3. år blive gennemgået af tilsynsmyndighederne sammen med den driftsansvarlige. Sker der ugelmæssigheder, der har en betydende indvirkning på omgivelserne, skal tilsynsmyndighederne kontaktes. Der foretages daglige tjek og løbende vedligeholdelse af anlægget. Der skal jf. vilkår 26 føres logbog over driftsstop af skrabeanlæg med angivelse af varighed. Gyllebeholderen skal en gang årligt tømmes for inspektion. Dato for inspektion og eventuel reparation skal angives i logbog. 4.6 Alternativer Farmen er bygget ved knopskydning og udgør pt. ikke en homogen bygningsmasse. Ved denne ansøgning fjernes en del at de gamle haller og de nye haller vil give en mere homogen farm. Det forventes, at det ansøgte projekt er fremtidssikret og at det vil give gode arbejdsforhold for ejer og medarbejdere, og at det vil give en god dyrevelfærd på farmen. 0-alternativet er en farm, der indenfor få år er slidt ned. Desuden vil der ved et 0-alternativ ikke blive udarbejdet en miljøgodkendelse for farmen. Der vil således ikke ske en miljømæssig regulering af bedriften. 4.7 Ophør De beskrevne tiltag med rengøring af stalde, tømning af gødningsopbevaringsanlæg m.v. ved ophør af produktionen er vurderet til at være tilfredsstillende. Ved ophør af pelsproduktion i 2 på hinanden følgende år skal de opførte minkhaller være fjernet og arealerne ryddet indenfor udgangen af det tredje år Version 12 - lov

17 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø 5 Øvrige oplysninger 5.1 Andre tilladelser Denne miljøgodkendelse omhandler kun godkendelse efter miljølovgivningen. Anmeldelse og godkendelse efter f. eks. byggelovgivningen er ikke omfattet heraf. Evt. byggeri og ændringer skal derfor anmeldes særskilt med tilhørende nødvendige beskrivelser og tegningsmaterialer. Hvis udvidelsen medfører, at indvindingen overskrider vandindvindingstilladelsen, skal der ansøges om en ny vandindvindingstilladelse. 5.2 Retsbeskyttelse Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog under særlige omstændigheder ændres inden efter reglerne i husdyrbruglovens 40 stk. 2. Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering 8. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest efter 8 år. I særlige tilfælde kan godkendelsens vilkår tages op til revurdering tidligere. 5.3 Offentliggørelse Udkastet til godkendelsen har været i høring i 3 uger, i perioden d. 3. juni juni Der er indkommet bemærkninger fra. i forbindelse hermed (se bilag 5). Bemærkningerne er vurderet og indarbejdet i den endelige miljøgodkendelse. 5.4 Tilsynsmyndighed Vesthimmerlands Kommune er tilsynsmyndighed og har pligt til, på et hvert tidspunkt at kontrollere, at ovennævnte vilkår og forudsætninger i miljøgodkendelsen overholdes. 5.5 Klage og søgsmål Du kan klage over kommunens afgørelse indtil 4 uger efter offentliggørelsen. Alle, der har væsentlig individuel interesse i sagen, samt en række foreninger og organisationer kan klage over kommunens afgørelse. Hvis vi modtager en klage, vil du blive orienteret. Klagen skal være skriftlig og sendes til kommunen, som videresender klagen til Natur- og miljøklagenævnet. Vi skal have modtaget klagen senest d. dd. måned 20XX kl.: xx.xx. Det kan være belagt med gebyr at klage. Reglerne om dette fremgår af Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Hvis Kommunens afgørelse ønskes afprøvet ved en domstol, skal et evt. sagsanlæg i henhold til loven være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. Vi gør opmærksom på, at du, som part i sagen, har ret til fuld aktindsigt i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug Version 12 - lov

18 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø 5.6 Underretning Følgende myndigheder, institutioner og personer er underrettet om denne afgørelse og har modtaget kopi af denne miljøgodkendelse. Ejer: Benny Berge Gunderstedvej 26, 9240 Nibe Konsulent: Hanne Bang Parter, der er kommet med bemærkninger eller vist interesse Godkendelsen er endvidere jfr. generelle bestemmelser i loven sendt til: Naturstyrelsen, Aalborg nst@nst.dk Danmarks Naturfredningsforening dnvesthimmerland-sager@dn.dk DN Vesthimmerland vesthimmerland@dn.dk Sundhedsstyrelsen, Nordjylland nord@sst.dk Det Økologiske Råd, husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Sportsfiskerforbund post@sportsfiskerforbundet.dk lbt@sportsfiskerforbundet.dk jkm@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening natur@dof.dk DOF Nordjylland vesthimmerland@dof.dk Danmarks Fiskeriforening mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforening nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk 6 Bilagsliste Bilag 1 Stamoplysninger Bilag 2 Projektbeskrivelse Bilag 3 Beliggenhedsplan Bilag 4 Sårbar natur Bilag 5 Indkomne bemærkninger Bilag 6 IT ansøgningen (ikke vedlagt kan rekvireres) Version 12 - lov

19 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø Bilag 1 Stamdata Titel Godkendelsesdato Husdyrbrugets navn Adresse Husdyrbrugets ejer xx. xx. xxxx Minkfarm Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø Benny Berge, Gunderstedvej 26, 9240 Nibe CVR-nr CHR-nr Matr. Nr. Telefon og Ansøger Ansøgers konsulent Udarbejdet af Kontrolleret af: 1z Lerkenfeld Hgd., Svingelbjerg ; bennyb@os.dk Benny Berge Hanne Bang, Gråkjær Miljøcenter, hab@graakjaer.dk Lise Overgaard Carl Erik Bruntse Version 12 - lov

20 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø Bilag 2 Projektbeskrivelse Version 12 - lov

21 Bilag til ansøgning om miljøgodkendelse efter 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: Benny Berge Lerkenfeldvej Farsø Dato: 27. februar 2013 Miljøkonsulent Hanne Bang - Tlf hab@graakjaer.dk Gråkjær Miljøcenter Lundvej 24, 8700 Horsens - Tlf

22 INDHOLDSFORTEGNELSE Ikke teknisk resumé... 2 Godkendelsespligt... 4 Godkendelsens omfang... 4 Projektets omfang... 5 Lokalisering... 5 Landskabet og planforhold... 6 Faste afstandskrav... 7 staldindretning og Teknologi... 8 Ammoniakfordampning fra minkfarmen... 9 Rengøring og desinficering... 9 Fodring... 9 Energiforbrug Vandforbrug Spildevand Affald og kemikalier Opbevaringslagre Opbevaring af husdyrgødning Lugt Støj Lys Fluer og skadedyr Støv fra anlæg og maskiner Transport Management Driftsforstyrrelser eller uheld Alternative løsninger og 0-alternativet Egenkontrol og dokumentation Kort over naboer, lokalplanområder m.v Kort over Fredninger og beskyttelseslinjer Kort over terrænhældning Kort over naturområder Bedriftsoversigt Erklæring om opbevaringskapacitet Beredskabsplan med tekst og kort... 1 Side 1

23 IKKE TEKNISK RESUMÉ Produktionens størrelse og fordeling af arealer Minkfarmen ønskes udvidet fra minktæver, svarende til 64,71 DE til tæver, svarende til 205,88 DE. Der er ingen udbringningsarealer tilknyttet ansøgningen, da de ejede arealer er bortforpagtet og da al husdyrgødning afsættes til forarbejdning i Vegger Biogasanlæg. Bygningsanlæggets placering i omgivelserne I forbindelse med udvidelsen nedrives der i alt 14 eksisterende minkhaller og der opføres i alt 17 nye 4-rk minkhaller, heraf: 7 nye 4-rk minkhaller i den sydlige del af farmen 6 lange 4-rk minkhaller i den nordlige del af farmen 4 korte minkhaller i den nordlige del af farmen Den maksimale længde på hallerne bliver ca 93 m, den maksimal bredde bliver ca 9 m og den maksimale højde bliver ca 4 m. Mellem de enkelte haller bliver der 1-2 m afstand. Den endelige placering af hallerne og afstanden mellem disse fastlægges i forbindelse med byggetilladelsen på ejendommen og hermed evt krav til brandsikring af farmen. Herudover etableres der en ny fortank på 99 m 3, en ny møddingsplads til oplag af halm på ca 100 m 2 og der opføres et nyt maskinhus på 15*20 m, i alt 300 m 2. Der er ca 250 m til nærmeste nabobeboelse, nord for minkfarmen. Nærmeste område i lokalplan udlagt til byzone er Vognsild ca m nord for minkfarmen. Der er ingen beskyttelseslinjer eller fredninger der går ind over minkfarmens byggefelt. Der er et areal med fredskov og et beskyttet stendige/jorddige umiddelbart op til byggefeltet, hvilket ikke vil blive negativt påvirket af byggeriet at minkhallerne. Produktionens påvirkning af omgivelserne herunder emissioner, transport, osv. Lugt Lugtgenerne fra udvidelsen af minkfarmen forventes ikke at genere omkringboende, da de fastsatte lugtgeneafstande overholdes. Transporter til og fra ejendommen Anslået medfører ændringen af produktionen på minkfarmen at antallet af transporter stiger fra ca 378 til ca 484 årligt. Da ingen naboer er placeret nær indkørslerne til minkfarmen vurderes det, at transporter ikke vil give anledning til væsentlige gener for omkringboende. Hovedparten af transporterne sker med lastbil. Husdyrgødning gylle og dybstrøelse På ejendommen produceres der ca m 3 der afsættes til biogasanlæg. Støv, støj og flue Ændringen af produktionen på ejendommen forventes ikke at medføre væsentlige gener i forhold til støv, støj og fluer. Side 2

24 Natur nær ejendommen og ammoniakdeposition hertil Kategori 1 natur: Minkfarmen ligger ca 900 m fra nærmeste EF-habitatområde/Natura2000 område. Beregninger viser at totaldepositionen til naturområdet er 0,1 kg N pr ha. Kategori 2 natur: Minkfarmen ligger ca 500 m fra nærmeste naturområde, der er beskyttet efter 7 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Beregninger viser at totaldepositionen til naturområdet er 0,6 kg N pr ha. Kategori 3 natur: Minkfarmen ligger ca 550 m fra nærmeste overdrev beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Beregninger viser at merdepositionen til naturområdet er 0,3 kg N pr ha og at totaldepositionen er 0,5 kg N pr ha. Generelt ammoniakkrav Kravet om reduktion af 30% ammoniak i forhold til referencestaldsystemet er overholdt, med kg N/år. Markdriftens påvirkning af omgivelserne herunder udvaskning af N og P Der er ingen arealer tilknyttet nærværende ansøgning. Al husdyrgødning afsættes til Vegger Biogasanlæg. Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at produktionens virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som tilfredsstillende. Anvendelse af Bedst Anvendelig Teknik Der er anvendt BAT indenfor følgende områder: Energi, vand, management, foder, staldindretning og opbevaring af husdyrgødning. Alternative løsninger og 0-alternativ Alternative løsninger har været diskuteret, men det vurderes at det ansøgte projekt tager hensyn til naboer og omgivende natur og miljø og opfylder kravene til en effektiv pelsdyrproduktion. 0-alternativet beskriver forholdene, hvis udvidelsen ikke finder sted. 0-alternativet vil betyde en fastholdelse af den nuværende produktion, indtil produktionsapparatet er slidt ned. Ud fra et økonomisk synspunkt vil dette være uhensigtsmæssigt. Side 3

25 GODKENDELSESPLIGT Da husdyrproduktionen overstiger 25 DE, men er under 250 DE er der tale om en godkendelse i henhold til 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. GODKENDELSENS OMFANG Pelsdyrproduktionen udvides fra minktæver, svarende til 64,71 DE til tæver, svarende til 205,88 DE. Husdyrgødning (arealdel) På minkfarmen produceres følgende gødningsmængde, der afsættes til Vegger Biogasanlæg: Pelsdyrbrugets ophør Ved pelsdyrbrugets ophør, rengøres haller- og gødningsopbevaringsanlæg. Evt. nedbrydning af haller og fortank/gyllebeholder vil ske i henhold til gældende regler. Der er ikke truffet foranstaltninger for forebyggelse af forurening ved virksomhedens ophør, da virksomheden ikke forventes lukket. Desuden vil en evt forurening kun kunne stamme fra håndtering af gylle. Eftersom dette er lagt i faste rammer, anses det ikke for hensigtsmæssigt at foretage yderlige. Bivirksomhed Der er ikke biogas, halmfyr eller anden bivirksomhed på ejendommen. Side 4

26 PROJEKTETS OMFANG Datoer Så snart ansøgningen om miljøgodkendelse er godkendt vil udvidelsen og byggeriet af de nye haller samt nedrivningen af de eksisterende haller blive påbegyndt. Da ansøger ønsker at være selvfinansieret og da han ønsker selv at bygge minkhallerne er det ikke realistisk, at udvide til minktæver på 2 år, hvorfor der ansøges om en længere udvidelsesperiode begrundet i nedenstående tidsplan. Det forventes at minkfarmen er på fuld produktion 3 år efter godkendelsen er givet. Tidsplan År 1: Nedrivning af en del af de eksisterende haller og byggeri af de første 5-10 haller gennemføres. Antallet af minktæver udvides til ca Møddingspladsen og maskinhuset opføres. År 2: Nedrivningen af en del af de eksisterende haller og byggeri af de næste 5-10 nye haller gennemføres. Antallet af minktæver udvides til ca minktæver. År 3: Byggeriet af de sidste nye haller gennemføres. Antallet af minktæver udvides til minktæver, hvorefter der er fuld produktion på minkfarmen. LOKALISERING Området, minkfarmen ligger i, er domineret af landbrugsdrift, spredt bebyggelse og spredt beplantning. Der er ca 250 m til nærmeste nabobeboelse, nord for minkfarmen. Nærmeste område i lokalplan udlagt til byzone er Vognsild ca m nord for minkfarmen. Der er ingen beskyttelseslinjer eller fredninger der går ind over minkfarmens byggefelt. Der er et areal med fredskov og et beskyttet stendige/jorddige umiddelbart op til byggefeltet, hvilket ikke vil blive negativt påvirket af byggeriet at minkhallerne. Minkfarmen ligger i et område med en del terrænhældning. Kort med afstande til nabo m.v., kort med fredninger og beskyttelseslinjer og kort med terrænhældning er indsat i nærværende bilag. Side 5

27 LANDSKABET OG PLANFORHOLD I forbindelse med udvidelsen nedrives der i alt 14 eksisterende minkhaller og der opføres i alt 17 nye 4-rk minkhaller, heraf: 7 nye 4-rk minkhaller i den sydlige del af farmen. 2 stk på ca 16 fag, 2 stk på ca 18 fag, 1 stk på ca 19 fag og 2 stk på ca 20 fag. 6 lange 4-rk minkhaller i den nordlige del af farmen på ca 44 fag. 4 korte minkhaller i den nordlige del af farmen på ca 32 fag. Den maksimale længde på hallerne bliver: 16 fags haller: Ca 34 m 18 fags haller: Ca 38 m 19 fags haller: Ca 40 m 20 fags haller: Ca 42 m 32 fags haller: Ca 68 m 44 fags haller: Ca 93 m Den maksimal bredde på hallerne bliver ca 9 m og den maksimale højde bliver ca 4 m. Mellem de enkelte haller bliver der 1-2 m afstand. Den endelige placering af hallerne og afstanden mellem disse fastlægges i forbindelse med byggetilladelsen på ejendommen og hermed evt krav til brandsikring af farmen. Herudover etableres der en ny fortank på 99 m 3, en ny møddingsplads til oplag af halm på ca 100 m 2 og der opføres et nyt maskinhus på 15*20 m, i alt 300 m 2 med en maksimal højde på 6 m. I nye haller og i eksisterende haller opsættes gødningsrender på 37,5 cm med mekanisk tømning. De nye haller opføres med grå stålplader på gavlene og gråt eternit eller grå stålplader på tagene. Siderne på hallerne er uden beklædning. Det nye maskinhus opføres i grå stålplader og grå eternit eller grå stålplader på taget. Læhegn Der er planlagt nyt læhegn nord for de nye minkhaller. Herudover er der eksisterende læhegn rundt om farmen, der medvirker til at minkfarmen kun er delvist synligt i landskabet. Se den indsatte bedriftsoversigt i dette bilag. Herudover vil der blive etableret hegn efter gældende regler, så evt løsslupne mink ikke kan forlade minkfarmen. Samlet vurdering Det vurderes, at de nye minkhaller vil passe godt ind i omgivelserne og at det landskabelige indtryk ikke ændres væsentligt. Side 6

28 FASTE AFSTANDSKRAV Afstand fra anlægget Lovkrav (minimum) Ikke-almene vandforsyningsanlæg >25 m 25 m Almene vandforsyningsanlæg >50 m 50 m Vandløb/dræn/søer >15 m 15 m Offentlig vej og privat fællesvej >15 m 15 m Levnedsvirksomhed >25 m 25 m Beboelse på samme ejendom >15 m 15 m Skel >5 m 5 m Nabobeboelse >100 m 100 m Byzone eller sommerhusområde, områder, der i kommuneplanens rammedel er udlagt til byzone eller sommerhusområde, eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, rekreative formål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner eller lignende. >200 m 200 m Side 7

29 STALDINDRETNING OG TEKNOLOGI Bedriftens ansvarlige har fokus på hvilke staldsystemer der er bedst anvendelige i relation til miljø, og dermed tab af ammoniak til omgivelserne, samt til dyrenes velfærd. Bedriften og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter. Med naturlig ventilation er der sikret et stort luftskifte, hvilket medfører en lavere koncentration af ammoniak og lugt fra husdyrproduktionen. Pumpning og håndtering af gylle foregår i lukket rørsystem. Pumpning og håndtering af gylle i øvrigt vil normalt foregå indenfor normal arbejdstid. BAT og miljøteknologi for staldindretning På minkfarmen er valgt følgende staldsystem, hvilket er BAT: 37,5 cm brede gødningsrender med daglig udmugning, 31% proteinindhold i foderet i ugerne og halm ad lib Ifølge afgørelsen NMK er vejledende BAT emissionsniveau for nye minkhaller 1,15 kg N pr tæve. På farmen giver det følgende BAT emissionsniveau beregnet på worstcase: Emissionsniveau Kg ammoniak tæver 1, I alt BAT opfyldes på ejendommen, da ammoniakemissionen er beregnet til 7.726,27 kg N. Side 8

30 AMMONIAKFORDAMPNING FRA MINKFARMEN Ammoniakfordampningen fra minkfarmen er på i alt 7.726,27 kg N, hvilket svarer til en merfordampning på 4.421,10 kg N. Det generelle ammoniakreduktionskrav på 30% er opfyldt med 1.089,73 kg N. Kravene til merdeposition og totaldeposition til kategori 1, 2 og 3 er opfyldt. Se kort og beregningerne i nærværende bilag. RENGØRING OG DESINFICERING Gødningsrenderne tømmes dagligt og hver dag vaskes fodersilo og vogn. Der er daglig oprydning i hallerne og ved foderopbevaringen m.v. En til to gang årligt vaskes alle hallerne efter iblødsætning. FODRING Foder opbevares fremover i en ny fodersilo i det nye maskinhus. Foder leveres dagligt pga holdbarhed. Foderet er tilpasset minkenes aktuelle behov. Derved undgås overforsyning med næringsstoffer, der vil ende som uudnyttet næringsstoffer i gyllen. Side 9

31 Proteinindholdet i foderet søges løbende reduceret. Dette medfører at mængden af overskudsprotein i gødningen reduceres og der vil dermed være en lavere ammoniakemission fra pelsdyrproduktionen og mindre kvælstof i den samlede mængde af husdyrgødning. I nærværende ansøgning er der benyttet foder med et proteinindhold på 31% af OE i uge ENERGIFORBRUG Energi anvendes primært til håndtering af gylle og vandpumper. I hallerne er der lyskip og der er dermed ingen energiforbrug til belysning. Hallerne er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Udendørslyse er kun tændt efter behov. Logistikken i forbindelse med fodring og generel håndtering af minkene er indrettet, så afstanden giver færrest mulige driftstimer, hvilket minimere energiforbruget. I ansøgt drift anslås det at el forbruget bliver ca kwh pr år. Heri indgår ca kwh til opvarmning af stuehuset som supplering til pillefyr. Der benyttes desuden ca l diesel. VANDFORBRUG Vand anvendes primært til drikkevand og rengøring af fodersilo og vogn samt til årlig vask af haller. Ejendommens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Evt lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. I ansøgt drift anslås det at forbruget bliver ca m 3 vand pr år. SPILDEVAND Type Anslået m 3 Afledes til Spildevand fra rengøring af fodersilo og - vogn 100 Gyllebeholder/fortank Tagvand fra eksisterende haller Afløb til dræn/vandløb Tagvand fra nye haller Afløb til dræn/vandløb Spildevand fra husholdning 150 Trikstank Side 10

32 AFFALD OG KEMIKALIER Døde dyr opbevares, indtil afhentning, nedfrosset i kummefrysere. Brændbart affald i form af plastik, papirsække, aftørringspapir og tom rengjort emballage bliver bortskaffes via en indsamlingsordning for erhvervsvirksomheder eller bortskaffes til kommunalgenbrugsplads. Jern og metal afhændes til produkthandler og glas m.m. bortskaffes via indsamlingsordning for erhvervsvirksomheder eller bortskaffes til kommunalgenbrugsplads. Klinisk risikoaffald i form af medicinglas og -rester samt kanyler bortskaffes via indsamlingsordning for erhvervsvirksomheder, indleveres på genbrugsplads eller sendes med dyrlægen retur. Motorolie bortskaffes til mekaniker, der tager spildolie med retur ved olieskift. Motorolie opbevares ikke på farmen. Dieselolie opbevares i godkendt tank på betongulv. OPBEVARINGSLAGRE Ifølge den indsendte kapacitetserklæring er den årlige produktion af flydende gødning m 3 gylle inkl. spildevand. Gylle opbevares i fortank og i gyllebeholder. Se erklæringen om opbevaringskapacitet i nærværende bilag. Al husdyrgødning afsættes til Vegger Biogasanlæg der står for den videre afsætning af husdyrgødning. Al omlastning af gylle sker med gyllevogn med fastmonteret kran, hvor pumpen sidder på gyllevognen, og der sker en automatisk tømning af pumperøret. Omlastning sker altid under opsyn, derfor vurderes det, at der ikke er større risiko for uheld i forbindelse med utilsigtet igangsætning af pumper, spild m.m. OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING Gyllebeholderne er stabile beholdere, lavet af typegodkendt beton, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholdernes bund og vægge er tætte og beskyttet imod tæring. En gang årligt tømmes gyllebeholderne, hvorved gyllebeholderne visuelt kan kontrolleres for evt skader. Der foretages lovpligtigt eftersyn og vedligeholdelse, hvilket betyder at beholderne hvert 10 år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er ingen stationære pumper, hvilket fjerner risikoen for tab af gylle til miljøet. Der er konstant flydelag på gyllebeholderne og efter omrøring/udbringning kontrolleres det at der senest 7/14 dage efter at der igen er gylle i tanken er dannet/etableret flydelag. Der føres logbog over flydelaget, så der sikres at det lever op til kravene. Side 11

33 LUGT Ventilationsluften fra hallerne medbringer en given mængde lugt. Da hallerne er med naturlig ventilation, bliver luften opblandet og fortyndet inden den falder ned omkring hallerne, hvorved lugten formindskes. Herudover vil haller og foderopbevaring blive rengjort hyppigt, så der ikke opstår uhygiejniske forhold og så lugtgenerne mindskes. Lugtgenerne fra minkfarmen forventes ikke at genere omkringboende, da de fastsatte lugtgeneafstande overholdes til nærmeste enkelt bolig, samlet bebyggelse og byzone. STØJ I det omfang det er muligt, vil alle støjende aktiviteter blive lagt indenfor normal arbejdstid. Dog kan der forekomme afvigelser i forbindelse med levering af foder og afhentning af gylle. Alle generelle krav vedr. støj vil blive overholdt. Sammenholdt med ejendommens placering vurderes det ikke at være nødvendig med specielle tiltag for at sikre omkringboende mod støjgener. Støj fra ventilationsanlæg Der er ikke støj fra naturlig ventilation. Støj fra korntørringsanlæg m.v. Der er ingen korntørringsanlæg eller lignende på bedriften og dermed ingen støj herfra. Støj fra transporter Støj fra transporter vil primært komme fra lastbiler med levering af foder og afhentning af gylle. Transporterne vil primært foregå indenfor normal arbejdstid Alle grænser for tilladelig støj vil blive overholdt og der vil kun i meget få tilfælde opstå støjgene fra transporterne. Støj fra kompressor Der kan være støj fra kompressoren der er placeret i værkstedet eller i maskinhuset. Det vurderes, at den ikke udgør en støjgene for naboer, da den står inde i bygningerne og da der er over 250 m til nærmeste nabo. LYS Lys i hallerne Der er ingen kunstig belysning i hallerne. Udendørslys Der er opsat udendørslys ved stuehuset. Som udgangspunkt vil der ikke være belysning udenfor bygningerne om natten. Side 12

34 FLUER OG SKADEDYR Tiltag for minimering af fluer og skadedyr Der holdes generelt en god hygiejne i hallerne og ved foderopbevaringen, så tiltrækningen af rotter og mus samt mulighederne for udklækning af fluelarver minimeres. Fluebekæmpelse Fluebekæmpelse i stalden sker i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Skadedyrsbekæmpelse Rottebekæmpelse sker i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. STØV FRA ANLÆG OG MASKINER Støv fra foderhåndtering Der er ingen støvgener ved håndtering af foder, da foderet er vådt. Støvgener ved halmstrøelse Der vil kun være mindre støvgener ved strøning med halm. Det vurderes, at støvet fra strøning ikke udgør en støvgene ved naboer, da der er min 250 m til nærmeste nabo. Side 13

35 TRANSPORT Til- og frakørselsforhold Kørsel til og fra produktionen sker ad Lerkenfeldvej. Der er gode oversigtsforhold ved ud - og indkørsel til minkfarmen. Transporter Hovedparten af transporterne udgøres af transporter med foder og husdyrgødning. Transporterne sker primært med lastbil. Transporterne vil primært foregå indenfor normal arbejdstid Alle grænser for tilladelig støj vil blive overholdt og der vil kun i meget få tilfælde opstå gener fra transport. Da ingen naboer er placeret nær indkørslerne til minkfarmen vurderes det, at transporter ikke vil give anledning til væsentlige gener for omkringboende. Nedenstående transporter er anslået: Transporter med: Nudrift ca Udvidelse ca Levering af foder Levering af halm 3 5 Levering af dyr 2 2 Afhentning af dyr til pelsning 5 15 Levering af brændstof 3 5 Afhentning af døde dyr 3 5 Afhentning af gylle Afhentning af affald Andet/diverse I alt Side 14

36 MANAGEMENT Der er lavet beredskabsplan, så forholdsreglerne i forbindelse med uheld med gylle, diesel, kemikalier eller brand er beskrevet. Medarbejderne er orienteret om indholdet i beredskabsplanen, der ajourføres årligt eller når vigtige telefonnumre ændres. Alle medarbejdere er instrueret i forsvarlig håndtering af forurenende stoffer herunder gylle, kemikalier og brændstof. Rengøring i og omkring bygningerne og siloer, foretages jævnligt, med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Den jævnlige rengøring og visuelle kontrol sikrer, at der ikke opstår ressourcespild eller uhygiejniske forhold. Der foretages daglige tilsyn af bedriften og løbende vedligeholdelse af anlægget. Den daglige drift er tilrettelagt ud fra principperne om godt landmandskab og ansvarlig driftsledelse, således anlægget giver anledning til mindst mulig miljøbelastning og færrest mulige gener for omgivelserne. Medicinforbruget søges minimeret ved systematisk sundhedsrådgivning med dyrlæge. Der er 4-6 årlige besøg af dyrlægen, hvor besætningens generelle sundhed vurderes og hvor det enkelte dyr behandles efter behov. Herudover er der diverse rådgivningsbesøg. Logistikken i forbindelse med fodring og håndtering af dyr, er indrettet, så afstanden giver færrest muligt driftstimer. Der føres ikke løbende journal over vand- og energiforbrug, men vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Døde dyr opbevares nedfrosset i kummefryser. Affald bortskaffes, så vidt muligt, til genbrug. DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Beredskabsplan På ejendommen er der udarbejdet en beredskabsplan der beskriver hvilke forholdsregler medarbejder og ejer skal tage ved brand, udslip af gylle eller ved andre uheld og kritiske situationer. Redegørelse for uheld Driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift, kan ske i forbindelse med håndtering og opbevaring af husdyrgødning og kemikalier, ved strømsvigt samt udslip af dieselolie. Uheld med gylle I tilfælde af mindre gylleudslip vil gyllen samle sig om lækagestedet. Herfra kan det suges op og fjernes. Da gyllen kan suges op, vurderes det at der ikke er fare for forurening af grundvandet. Døde dyr Døde dyr opbevares nedfrosset i kummefryser. Derved undgås uhygiejniske forhold og at der kan observeres døde dyr af forbipasserende. Desuden kan ræve, hunde og vilde katte ikke komme til de døde dyr. Side 15

37 Minimering af risiko for uheld Anlæg og tekniske foranstaltninger renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad at det sikrer en korrekt brug og effekt. Medarbejderne er grundigt introducerede til opgaverne, hvilket er med til at sikre at disse bliver udført korrekt, og med minimal risiko for uheld som følge af forkert håndtering af kemikalier, gylle, olie mv. Ejer og andre med fast adgang til bedriften er vejledt i beredskabsplanen, hvilken har en fast plads på kontoret på minkfarmen og i ejers privatbolig. Al omlastning af gylle sker med gyllevogn med fastmonteret kran, hvor pumpen sidder på gyllevognen, og der sker en automatisk tømning af pumperøret. Omlastning sker altid under opsyn, derfor vurderes det, at der ikke er større risiko for uheld i forbindelse med utilsigtet igangsætning af pumper, spild m.m. Dieseltanken er hævet over jorden og placeret hvor der er minimal risiko for påkørsel. Tanken udskiftes i overensstemmelse med olietankbekendtgørelsens sløjfningsterminer. Der er naturlig ventilation, så der altid vil være frisk luft i hallerne til dyr og medarbejdere i tilfælde af strømsvigt. Minimering af skadevirkninger af evt uheld Ved at følge de retningslinjer der er anført i beredskabsplanen forventes skadevirkninger ved evt uheld minimeret, da der vil ske forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af inddæmning, oppumpning m.v. ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIVET Alternative løsninger Det forventes, at det ansøgte projekt er fremtidssikret og at det vil give gode arbejdsforhold for ejer og medarbejdere og at det vil give en god dyrevelfærd på minkfarmen. Det vurderes generelt at der er fundet den mest optimale løsning på farmen i forhold til udnyttelsen af byggefeltet, hensyn til naturområder, logistik, ressource forbrug, smittebeskyttelse m.v. 0-alternativ 0-alternativet beskriver forholdene, hvis ikke udvidelsen finder sted. 0-alternativet vil betyde en fastholdelse af den nuværende produktion, indtil produktionsapparatet er slidt ned. Ud fra et miljømæssigt og et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv vil dette være uhensigtsmæssigt, idet der ikke vil blive foretaget investeringer i produktionsapparatet. Desuden vil der ved et 0-alternativ ikke blive udarbejdet en miljøgodkendelse for minkfarmen. Der vil således ikke ske regulering af bedriften via vilkår stillet i miljøgodkendelsen. EGENKONTROL OG DOKUMENTATION På ejendommen er der løbende egenkontrol af produktionen. Af driftsregnskabet fremgår råvareforbruget samt producerede skind pr år. Den daglige drift er tilrettelagt ud fra principperne om godt landmandskab og ansvarlig driftsledelse, således staldanlægget giver anledning til mindst mulig miljøbelastning og færrest mulige gener for omgivelserne. Evt medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse og medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt og hvilke vilkår der er stillet til driften i den forbindelse. Side 16

38 Alle medarbejdere er instrueret i forsvarlig håndtering af forurenende stoffer herunder gylle, kemikalier og brændstof. Al produktion tilrettelægges således at belastning af den enkelte medarbejder mindskes i henhold til APV. Der er løbende sparring med faglige konsulenter, hvor driften af husdyrbruget gennemgås og diskuteres. Gældende krav til dyrevelfærd er opfyldt og medarbejdere holdes ajour med nye krav og regler på regelmæssige personalemøder. Rengøring i og omkring bygningerne og silo, foretages jævnligt, med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Den jævnlige rengøring og visuelle kontrol sikrer bl.a. at der ikke opstår uhygiejniske forhold, ressourcespild eller punktforurening. Der foretages daglige tjek og løbende vedligeholdelse af anlægget. Der er lavet beredskabsplan, så forholdsreglerne i forbindelse med uheld med gylle eller brand er beskrevet og medarbejderne er orienteret om indholdet i beredskabsplanen, der ajourføres årligt eller når vigtige telefonnumre ændres. Der er løbende service på fodermaskine m.v. Der er min 4 årlige besøg af dyrlægen, hvor besætningens generelle sundhed vurderes og hvor det enkelte dyr behandles efter behov. Medicinforbruget søges minimeret ved systematisk sundhedsrådgivning. Side 17

39 KORT OVER NABOER, LOKALPLANOMRÅDER M.V. Side 18

40 KORT OVER FREDNINGER OG BESKYTTELSESLINJER Side 19

41 KORT OVER TERRÆNHÆLDNING Side 20

42 KORT OVER NATUROMRÅDER Der er foretaget beregning til følgende naturområder: Side 21

43 Kategori 1 naturområdet mod sydvest, lager ID Side 22

44 Kategori 2 naturområdet mod sydøst, lager ID Side 23

45 Kategori 2 naturområdet mod nordvest, lager ID Side 24

46 Kategori 3 naturområdet mod nordvest, lager ID Side 25

47 BEDRIFTSOVERSIGT Side 26

48 ERKLÆRING OM OPBEVARINGSKAPACITET Undertegnede ejer indestår for rigtigheden af nedenstående oplysninger om den nuværende og ansøgte opbevaringskapacitet: Ejer: Benny Berge Adresse: Lerkenfeldvej 28 Kommune: Vesthimmerland Kommune På baggrund af oplysninger fra ejer/forpagter om bedriften samt en faglig vurdering heraf og beregninger udført efter gældende normer og regler, attesterer undertegnede konsulent herved, at ejendommens opbevaringskapacitet efter udvidelsen er tilstrækkelig i henhold til gældende lov. Beregning af produktion af gylle Ton pr. årsdyr Ton i alt minktæver 0, Vand fra møddingspladsen og vaskepladsen - anslået 150 I alt Opbevaringskapacitet af gylle Beholder str. % af opbevaring i Lille gyllebeholder på minkfarm 200 m 3 Ca 5% Store gyllebeholder på minkfarm m 3 Ca 45% Afsat til biogasanlæg m 3 Ca 50% I alt m 3 100% Svarende til opbevaringskapacitet til ca 12 måneders produktion.. Beregningen er udført af: Hanne Bang, Gråkjær Miljøcenter Dato: Januar 2013 Underskrift/stempel: Side 27

49 BEREDSKABSPLAN MED TEKST OG KORT UDKAST TIL: Beredskabsplan for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø Indholdsfortegnelse: Telefonnumre 3 Brand- og evakuering 4 Overløb af gylle 5 Kemikalie- og oliespild 6 Stophaner / Hovedafbrydere 7 Strømsvigt 8 Transport af bekæmpelsesmidler 9 Bilag A: Kort over ejendommen (bedriftsoversigt) 10 Bilag B: Afløbsplan 11 Bilag C: Kort over brandslukningsudstyr, flugtveje m.v. (beredskabsplan) 12 Udarbejdet af: Benny Berge, januar 2013 Side 1

50 Denne beredskabsplan er udarbejdet som en del af ejendommens miljøgodkendelse med det formål at stoppe og begrænse evt. uheld med konsekvenser for det omgivne miljø. Planens indhold skal være kendt af gårdens ansatte m.fl. og udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året og skal være let tilgængelig og synlig. Beredskabsplanen findes i mappe på kontoret på minkfarmen. Kort materiale Bagerst er der et oversigtskort over ejendommen m.m. med angivelse af: - Dieseltanke m.v. - Afløb gylle og tagvand - Strømafbryder og afbryder vand - Slukningsmateriale - Flugtveje for dyr/frigørelse mm. Husk: Ved store uheld ring 1-1-2, ved mindre uheld ring altid til miljømyndighederne. Er man i tvivl, ring Efter brand m.m. tag kontakt til miljømyndighederne med hensyn til genopbygning af stald m.m. Side 2

51 Telefonnumre Nærmeste telefon står i kontoret og har nr Ejer, Benny Berge Medhjælper: Medhjælper: Miljømyndighed kontaktes på telefon dag eller nat. Falck kontaktes på telefon dag eller nat. Brandvæsen kontaktes på telefon 112 dag og nat. Lægevagt kontaktes på telefon dag eller nat. Tandlægevagt kontaktes på telefon dag eller nat. Gråkjær Miljøcenter kontaktes på telefon dag Landbocenteret kontaktes på telefon dag. Dyrlæge, kontaktes på telefon dag eller nat. Foderstofforretning kontaktes på telefon dag. Elektriker kontaktes på telefon dag eller nat. Smeden kontaktes på telefon dag eller nat. VVS kontaktes på telefon dag eller nat. El-selskab kontaktes på telefon dag eller nat. NB: Manglende telefon nr påføres inden godkendelsen tages i brug. Side 3

52 Brand og evakueringsinstruks Ved brand, der ikke kan slukkes ved egen hjælp. Tilkald brandvæsenet RING oplys: - Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra - Hvad der er sket og at det er en gårdbrand - Er der tilskadekomne hvor mange - Er dyrene kommet ud art og antal der evt. er fanget Kontakt: Ejer, Benny Berge Iværksæt rednings- og slukningsarbejde hvis det er muligt og forsvarligt, herunder fjernelse og evakuering af dyr, olie, trykflasker, gødning og kemikalier. Placering af slukningsmateriale er angivet på oversigtskortet. Hvis det ikke er muligt at slukke branden forsøg at begrænse den ved lukning af døre og vinduer. Modtag brandvæsnet og udlever denne mappe sammen med kortmateriale. Oplys endvidere: - Evt. tilskadekomne eller dyr der ikke er kommet i sikkerhed. - Hvor det brænder - Brandens omfang - Hvor der er adgangsveje På ejendommen findes følgende materiale, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen: - Brandslukker - Vandslange Se bilag C. Side 4

53 Overløb af gylle instruks Ved større overløb af gylle eller ved brud på fortank RING Oplys: - Navn, adresse og telefonnummer der ringes fra - Hvad der er sket og hvor meget der er løbet ud - Om der er risiko for forurening af vandløb eller drikkevandsboring. Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne. Kontakt: Ejer, Benny Berge Kontakt miljømyndighederne på tlf Forsøg opdæmning for at undgå at gylle løber ud over anlægget og nærtliggende arealer samt i grøften ved Lerkenfeldvej. Opdæmning kan evt. fortages med jord, halmballer og lignende afhængig af mængden af gylle. Modtag brandvæsnet/miljømyndighederne og udlever denne mappe sammen med kortmaterialet. På ejendommen findes der følgende materiale, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen. - Halmballer - Sand/jord Se bilag A, B, C og D. Side 5

54 Kemikalie og oliespild instruks Ved større overløb af kemikalier og olie RING oplys: - Navn, adresse og telefonnummer der ringes fra - Hvad der er sket og hvor meget der er løbet ud - Om der er risiko for forurening af vandløb eller drikkevand. Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne. Kontakt: Ejer, Benny Berge Kontakt miljømyndighederne på tlf Forsøg opdæmning for at undgå, at kemikalier og olie løber ud over anlægget og nærtliggende arealer samt i grøften ved Lerkenfeldvej. Opdæmning kan evt. fortages med jord, halmballer og lignende afhængig af mængden af kemikalier og olie. Modtag brandvæsnet/miljømyndighederne og udlever denne mappe sammen med kortmaterialet. På ejendommen findes der følgende materiale, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen. - Halmballer - Sand/jord Se bilag A, B, C og D. Side 6

55 Stophaner / hovedafbrydere Vand: Hovedhanen og stophaner er placeret. Elektricitet: Hovedafbryderen og el-tavler er ophængt. Se bilag A og C. Side 7

56 Strømsvigt instruks Vurder om dyr vil lide under træk fra nødopluk eller varme. Tjek alle stalde og se om nødoplukket er åben. Begræns trækgener og varmeudvikling (overbrusning). Kontroller af der ikke sker forurening som følge af manglende strøm til pumper og lignende. Ved strømsvigt på over ca. 2 timer, ring til energi-selskab og forhør om varigheden af udfaldet. Tlf Eventuel iværksæt opstart af nødstrømsgenerator. Side 8

57 Transport af bekæmpelsesmidler/pesticider Der findes ikke pesticider på ejendommen Sørg for sikker transport af bekæmpelsesmidler til ejendommen og mellem ejendom og marker. Bekæmpelsesmidler skal under transport vært sikret mod stød og uheld. En lukket tæt plastkasse (f.eks. en køleboks) er velegnet. Medbring en spand/sæk med fint savsmuld til opsugning af spildt middel samt en skovl og f.eks. plasticposer/plastspand til en hurtig indsats. Uanset koncentrationen kan et spild på mindre end ca. 2 liter med en hurtig indsats fjernes fra jorden. Medbring altid en mobiltelefon således at det er muligt at hurtigst at tilkalde hjælp ved uheld. Hvor der arbejdes med bekæmpelsesmidler, skal der være førstehjælpsudstyr og øjenskyllemiddel til rådighed. Meget giftige bekæmpelsesmidler skal overalt opbevares forsvarligt under lås. Øvrige bekæmpelsesmidler skal opbevares forsvarligt. For alle midler gælder, at de opbevares utilgængelige for børn og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer m.v. Derudover gælder følgende: - Kemikalierummet skal være godt ventileret, tørt og frostfrit med god belysning. - Der skal findes et sugende materiale f.eks. savsmuld til opsamling af spild. - Døre skal være forsynet med støbt kant, der kan tilbageholde eventuelt spild. - Gulve skal være tætte og uden afløb. Side 9

58 Bilag A: Kort over ejendommen (bedriftsoversigt) ikke målfast Side 10

59 Bilag B: Afløbsplan ikke målfast Side 11

60 Bilag C: Kort over flugtveje m.v. (beredskabsplan) ikke målfast Side 12

61 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø Bilag 3 Beliggenhedsplan Version 12 - lov

62 Udkast til Miljøgodkendelse for Lerkenfeldvej 28, 9640 Farsø Bilag 4 Sårbar natur Version 12 - lov