Bredejerforhold. Kolding Kommunes forslag til beskrivelse af Bredejerforhold

Transkript

1 Bredejerforhold I vandløbsregulativerne findes en lang række generelle bestemmelser, der beskriver hvilke pligter og rettigheder bredejerne har i et offentligt vandløb. Der er forskel på strukturen og beskrivelsen af bredejerforholdene i de forskellige vandløbsregulativer, fra de forskellige gamle kommuner, fra før kommune sammenlægningen i For at have ensartede bestemmelser for bredejerforhold i Kolding Kommune påtænkes det, at bruge nedenstående formulering, som skabelon i udarbejdelsen af de nye regulativer. Der vil muligvis være formuleringer, som vil være mere relevante i nogle typer vandløb end andre og der kan være dele af skabelonen, der ikke vil være at finde i enkelte regulativer, hvis det ikke giver mening, i denne type vandløb. Kolding Kommunes forslag til beskrivelse af Bredejerforhold Bræmmer Vandløbslovens 69 om 2 m brede dyrkningsfrie bræmmer langs vandløbs åbne strækninger, gælder for alle naturlige vandløb og søer. Bestemmelsen gælder desuden for vandløb og søer, der i vandområdeplanen mindst har miljømålet god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, beliggende i landzonen. Formålet med bræmmen er at beskytte brinken mod udskridning og derved mindske erosion, således at vandløbets evne til at aflede vand sikres. En stabil vandløbsbrink sikrer samtidig gode fysiske forhold for fisk og smådyr. Endvidere er 2 meter bræmmen med til, at mindske udvaskningen af næringsstoffer og sprøjtemidler til vandmiljøet. Ved vandløb, der er omfattet af ovenstående, må dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring og anbringelse af enhver form for hegn ikke foretages i en bræmme på 2,0 m langs vandløbets øverste kant. Bræmmen måles fra vandløbsbrinkens øverste kant. Den øverste kant er overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet og det flade terræn, som normalt kan jordbehandles. Se nedenstående skitse. Undtaget fra denne bestemmelse er vandløbsmyndighedens eventuelle plantning af skyggegivende vegetation til begrænsning af grødevækst. 1

2 Arbejdsbælter og overkørsler ved udløb For at kommunen kan varetage vedligeholdelsen af de offentlige vandløb forudsættes det, at der bl.a. er rimelige adgangsforhold til vandløbene. Kolding Kommune påtænker derfor følgende bestemmelser: Ejere og brugere af de ejendomme, der grænser op mod vandløbet, er pligtige til at tåle eventuelle gener ved udførelse af vandløbsvedligeholdelsen, herunder transport af materialer og maskiner og disses arbejde langs vandløbets bredder. Det bemærkes, at arbejdsbæltet normalt ikke bliver mere end 8 m bredt. Anlæg i arbejdsbæltet så som brønddæksler, hydranter, mulepumper m.v. skal være synlige eller tydeligt afmærket. Hvis dette ikke er opfyldt, er vandløbsmyndigheden ikke ansvarlig for skader på disse anlæg i forbindelse med vedligeholdelsesarbejdet. Bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende eller midlertidig karakter må ikke, uden vandløbsmyndighedens tilladelse, anbringes nærmere end 8 m fra vandløbets kronekant, og for rørlagte strækninger ikke nærmere end 8 m fra ledningens midte. Omkostningerne til fjernelse af ovenstående påhviler bredejeren. Nye tilløb, og tilløb der reguleres, skal som udgangspunkt forsynes med en overkørsel med 5 meters ovenbredde ved udløbet, til brug for transport af materiel, der anvendes til vandløbets vedligeholdelse. Bredejeren har mulighed for søge dispensation fra denne bestemmelse. Hegning i forbindelse med løsdrift For at forhindre kreaturer i at træde vandløbsbrinkerne i stykker, med sandtransport til følge, stiller kommunen krav om at der som udgangspunkt skal opsættes hegn langs vandløbene. Kolding Kommune påtænker derfor følgende bestemmelser: De arealer, der grænser op til vandløbet, må ikke uden vandløbsmyndighedens tilladelse benyttes til løsdrift, med mindre der opsættes og vedligeholdes et forsvarligt hegn langs med og mindst 2 meter fra vandløbskanten. Sådanne hegn er ejerne pligtige til at fjerne inden 2 2

3 uger efter tilsynets meddelelse, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til udførelse af vedligeholdelsesarbejdet. Udgiften hertil påhviler ejeren. Ved hegning i arbejdsbæltet skal hegnet forsynes med minimum 5 meter brede led, så eventuel maskinel vedligeholdelse kan foretages langs vandløbet. Vandløbsmyndigheden kan - uden yderligere varsel - flytte hegn midlertidigt, hvis de er i vejen for vedligeholdelsens udførelse. De tilgrænsende lodsejere har pligt til at frahegne sumpede eller andre arealer i vandløbets umiddelbare nærhed, såfremt dette er nødvendigt for at forhindre tilførsel af materiale til vandløbet eller udskridning af vandløbets sideskråninger. Eksisterende hegn, som står 1 meter fra øverste vandløbskant, og som er opsat i overensstemmelse med tidligere regulativer og gældende regulativer indtil vedtagelse af dette regulativ, er fortsat lovlige. Hvis hegn udskiftes, skal opsætningen ske i overensstemmelse med dette regulativs bestemmelser. Bredejeren har i særlige tilfælde mulighed for at ansøge om dispensation fra bestemmelserne om hegning. Bredejeren har mulighed for at søge om dispensation på konkrete lokaliteter til at anbringe hegn i 2 meter bræmmen eller undlade hegn ved løsdrift. Træer og buske langs vandløb Skyggegivende beplantning langs vandløbet indenfor 2 meter bræmmen eller inden for vandløbsprofilet må ikke fjernes uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Dette gælder også væltede træer. Væltede træer og dødt ved, som ikke påvirker vandføringsevnen, skal normalt blive liggende. Herved øges fødemængden og antallet af levesteder for vandløbets smådyr. Af hensyn til markarbejdet må bredejeren uden tilladelse beskære træer og buske mod marksiden i en lodret linje uden for 2 meter bræmmerne. Vandløbsmyndigheden kan foretage beplantning langs med vandløbet. Formålet kan være at bortskygge og dermed mindske mængden af vandløbsplanter i vandløbet. Formålet kan ligeledes være at fremme dyrelivet i vandløbet. Nedfaldne blade og grene giver levemuligheder for svampe og bakterier, som udgør fødegrundlaget for visse smådyr i vandløbet. Herved øges sandsynligheden for at opnå miljømålet samtidig med, at der er mulighed for en øget fiskebestand. Det kræver vandløbsmyndighedens godkendelse, at plante og vedligeholde træer og buske på bræmmerne. Træer og buske bør være naturligt hjemmehørende i området, da de typisk vil kunne klare sig bedst. Kreaturvanding For at give mulighed for kreaturvanding ved løsdrift er det tilladt at benytte vand fra vandløbene med vilkår der sikrer at vandløbet ikke tager skade. Kolding kommune påtænker derfor følgende bestemmelser: 3

4 Lodsejere langs vandløbet kan uden tilladelse oppumpe vand fra vandløbet til kreaturvanding med mule- eller vindpumpe. Vandløbsmyndigheden kan meddele tilladelse til indretning af egentlige vandingssteder, der da skal indrettes uden for vandløbets profil og indhegnes således, at kreaturer ikke kan træde ud i vandløbet. Vandløbsmyndigheden kan give tilladelse til andre indretninger af vandingssteder efter konkret vurdering. Fra såvel nye, som eksisterende vandingssteder, må der ikke ske udtrædning af jord m.m. til vandløbet, ligesom der ikke må ske tilførsel af dyrenes urin og fækalier til vandløbet. Vandindvinding Ifølge bestemmelserne i vandforsyningsloven er det ikke tilladt at indvinde vand fra vandløbene. Dette gælder dog ikke i forhold til kreaturvanding med mule- eller vindpumpe. I særlige tilfælde kan der dog efter ansøgning gives tilladelse til indvinding af vand til andre formål. Broer og andre bygværker Bygværker, såsom styrt, stryg og skråningssikringer m.v., der er udført af hensyn til vandløbenes afvandingsmæssige eller miljømæssige forhold, vedligeholdes som en del af vandløbene. Vedligeholdelsen af øvrige bygværker broer, stemmeværker, overkørsler, private kantsikringer, stensætninger, støttemure, private diger og vandingsanlæg m.v. påhviler de respektive ejere eller brugere. Ejerne eller brugerne har pligt til at optage slam, grene og grøde m.v., der har samlet sig ved bygværker, jf. vandløbslovens 27, stk. 4. Bygværker, der ikke vedligeholdes forsvarligt, kan fjernes eller istandsættes på vandløbsmyndighedens foranstaltning og på ejerens bekostning. Etablering af nye bygværker som f.eks. en ny overkørsel, kantsikring m.v. kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Drænudløb, rørledninger m.v. Mange landbrugsarealer er drænede med udløb i offentlige vandløb. For at sikre drænenes funktion ved udløbet, tilgodese vedligeholdelsen af vandløbet samt begrænse tilførsel af sand til vandløbene påtænker Kolding Kommune følgende bestemmelser: Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger. Drænrør må højest rage 15 cm ud i vandløbet målt fra brinken, af hensyn til maskinel vedligeholdelse. Nye dræntilløb må ikke placeres med underkanten af røret dybere end 20 cm over den regulativmæssige bundkote. Ved henvendelse kan vandløbsmyndigheden oplyse bundkoten. 4

5 Hvis udløb fra drænrør eller drængrøfter giver anledninger til betydelige sandaflejringer i vandløbet, kan vandløbsmyndigheden påbyde lodsejere at etablere foranstaltninger, der hindrer sandtransport ud i vandløbet. Gennemløber vandløbet arealer, der er udpeget som okkerpotentielle områder, må nye eller ændrede udgrøftninger og dræninger ikke påbegyndes, før der foreligger en godkendelse efter okkerloven. I okkerpotentielle områder kræver vedligeholdelse af dræn, herunder spuling, reparation m.m. godkendelse efter okkerloven, såfremt drænene ikke har været vedligeholdt i 5 år eller mere. Ved spuling af dræn skal okkerholdigt spulevand oppumpes og spredes på de omkringliggende marker. Ved rensning af private rørlagte strækninger, herunder dræn, må sedimentet ikke sendes videre, men skal opsamles før udløb i det offentlige vandløb. Etablering af nye dræn og åbne tilløb, der ikke er omfattet af vandløbslovens 3 om den frie dræningsret, kræver en forudgående tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Etablering af rørledninger, kabler og lignende, der krydser under vandløbets bund, kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Ændringer i vandløbets tilstand I henhold til vandløbslovens 6 må ingen bortlede vandet fra vandløbet eller foranledige, at vandstanden i vandløbet forandres, eller at vandets frie løb hindres. Regulering herunder rørlægning af vandløbet og etablering af broer, overkørsler, kantsikring m.v. må kun finde sted efter vandløbsmyndighedens bestemmelse. Ingen må uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden foretage ændringer ved vandløbet og dets anlæg, hvorved tilstanden ved disse kommer i strid med bestemmelserne i nærværende regulativ, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven m.v. Forurening af vandløbet Vandløbet må ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand eller andre væsker, der kan forurene vandet eller foranledige aflejringer i vandløbet, jf. miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. På vandløbets brinker og i 2 meter bræmmen må der ikke henkastes eller oplægges affald, haveaffald, byggeaffald m.m. Ved akut forurening ringes 112. Beskadigelse og påbud Alle former for afmærkning i eller ved vandløbet må ikke beskadiges eller fjernes. Sker dette, bekostes retableringen af den ansvarlige for skaden. 5

6 Beskadiges vandløb, diger, faskiner, bygværker eller andre anlæg ved vandløbet, eller foretages der foranstaltninger i strid med vandløbsloven eller bestemmelserne i nærværende regulativ, kan vandløbsmyndigheden meddele påbud efter vandløbsloven om genoprettelse af den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkommet inden udløbet af den fastsatte frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne på den forpligtigedes regning, jævnfør vandløbslovens bestemmelser. Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtiges regning, jævnfør vandløbslovens bestemmelser. Straf Overtrædelse af bestemmelserne i regulativet straffes med bøde, jævnfør vandløbslovens bestemmelser. 6

7 Kontrol af vandløbsskikkelse og oprensningspraksis. Ifølge vandløbslovens 12, stk. 1, skal vandløbsregulativet indeholde bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. Ved skikkelse forstås faste angivelser for bundbredde, bundkote og skråningsanlæg. Skikkelsen angives i et kotesystem, således at det er muligt at optegne tværsnitsprofiler og længdeprofil på en entydig måde. Ved vandføringsevne forstås den mængde vand, vandløbet kan føre pr. tidsenhed ved en given vandstand. Der sker med andre ord en sammenknytning af vandstanden og vandføringen (målt i l/s). Vandføringsevne kan beskrives på forskellig måde alt efter regulativtype. Der findes flere forskellige metoder til fastlæggelse af krav, til vandløbenes skikkelse eller vandføringsevne. Når skikkelsestypen for det enkelte vandløb er valgt, skal der fastlægges en kontrolpraksis. Valg af hyppigheden for kontrol afhænger bl.a. af vandløbstypen, regulativtypen og vedligeholdelsesbehov. Udover hyppigheden, hvormed kontrollen udføres, så skal selve udførelsen af kontrollen også defineres. Hvis kontrollen af det enkelte vandløb viser, at der forekommer aflejringer, som begrænser vandføringsevnen, i hele vandløbet eller på delstrækninger, så skal der være defineret en oprensningspraksis, der fastsætter hvornår og hvordan en oprensning udføres. Kolding Kommunes valg af skikkelse og forslag til kontrol af vandløbets vandføringsevne Skikkelse Hovedparten af vandløbene i Kolding Kommune er beskrevet ved regulativtypen Vandføringsevnebestemt skikkelse / teoretisk skikkelse Ved den forestående revision af vandløbsregulativerne planlægger Kolding Kommune, at videreføre og udbrede denne regulativtype, for alle offentlige vandløb i Kolding Kommune. Kolding Kommune vurderer, at denne regulativtype giver den mest nøjagtige beskrivelse af vandløbene i Kolding Kommune, da regulativtypen sikrer afvandingen samtidig med, at den fysiske variation, der kendetegner hovedparten af de offentlige vandløb i Kolding Kommune, kan tilgodeses. På denne måde tilgodeses vandløbets miljømål også. Andre typer af regulativer, som f.eks. fast geometrisk skikkelse giver ikke plads til fysisk variation. Fastholdelse af en bestemt geometrisk skikkelse kræver ofte meget vedligeholdelse og er forbundet med en betydelig vedligeholdelsesomkostning. Herudover kan det medføre en risiko for at miljøtilstanden forringes. Målrettede kontrolintervaller Kolding Kommune påtænker at anvende følgende kontrolpraksis: 1

8 Vandløbet kontrolleres af vandløbsmyndigheden i definerede intervaller. Intervallerne defineres i de enkelte regulativer efter, hvor stor evne vandløbene har til at opretholde vandføringsevnen af sig selv. I vandløb, der erfaringsmæssigt har et jævnligt oprensningsbehov, udføres den rutinemæssige kontrol hyppigere end i vandløb, der erfaringsmæssigt ikke har oprensningsbehov. Dette vil i praksis betyde, at der vil være vandløb med intensiv kontrol (f.eks. hvert 2. år), mens andre vandløb har en mere ekstensiv kontrol (f.eks. hvert 5-10 år). Et forslag til en beskrivelse af et kontrol interval, i et konkret regulativ, kunne være 1 gang hvert andet år i lige årstal inden 1. april. Hvis sne, is, oversvømmelse eller lignende forhindrer kontrollen inden 1. april, gennemføres denne i stedet snarest muligt herefter. Kontrollen foretages ved en systematisk pejling af bunden eller evt. aflæsning af skalapæle. Vurderer vandløbsmyndigheden ved den gennemførte kontrol, at der er sandsynlighed for, at der forekommer aflejringer, som begrænser vandføringsevnen i hele vandløbet eller på delstrækninger, iværksætter vandløbsmyndigheden en nærmere kontrol af den enkelte delstrækning. I de kommende regulativer påtænker Kolding Kommune, at vandløbsmyndigheden alene ved tilsyn, hvor der sker pejling af bunden, der viser tydelige sand- eller mudderaflejringer, kan iværksætte bundoprensninger uden yderligere kontrolopmåling. Bestemmelsen sigter imod, at gøre adgangen til iværksættelse af handling smidigere og mere rationelt. Hvis bundpejlingen indikerer, at regulativets krav til den teoretisk skikkelse ikke er overholdt, og der ikke er tydelige aflejringer, kan vandløbsmyndigheden iværksætte en kontrolopmåling. Med udgangspunkt i kontrolopmålingen gennemføres en beregning ved to givne afstrømningsværdier, som er vintermiddel og vinter median maksimum. Det er normal procedure, at bruge disse to afstrømningsværdier i vandløbsregulativer, til beskrivelse af kravene til vandføringsevnen. Til kontrolberegningerne anvendes et teoretisk Manningtal på 25, som er normal standard for et typisk vinter Manningtal i et grødefrit vandløb. Manningtallet er et udtryk for ruheden af vandløbet. Et højt Manningtal på omkring 25 vil være beskrivende for det grødefri vandløb. Jo lavere Manningtallet bliver, jo større vil vandmodstanden i vandløbet være. Manningtallet vil i en kontrolopmåling, være det samme som Manningtallet i den regulativmæssige opmåling, der også er foretaget i den grødefri periode. Dette betyder, at Manningtallet bliver en konstant, der er uden betydning for beregningen af vandspejlet, når de to vandføringsevner sammenlignes. Viser beregningerne for det opmålte vandløb/vandløbsstrækning et vandspejlsniveau på mere end 10 cm over vandspejlsniveauet for vandløbets teoretiske skikkelse, gennemføres en oprensning. For vandløb der løber igennem vådområder eller arealer uden vandløbsnære interesser, kan der i det enkelte regulativ gives tilladelse til et vandspejlsniveau på mere end 10 cm over vandspejlsniveauet, for vandløbets teoretiske skikkelse. Udover den faste kontrol af vandføringsevnen, kan der også komme lodsejerhenvendelser, der fører til kontrol af strækninger af enkelte vandløb. Ved henvendelse fra lodsejere, vil kommunen gennem dialog udpege, hvor problemet er. Kontrollen udføres som ovenfor, ved at starte med en række bundpejlinger på strækningen. Hvis dette indikerer, at der er 2

9 afvandingsmæssige problemer, tager vandløbsmyndigheden stilling til, om der er lokale sandaflejringer, der tydeligt forringer vandføringsevnen og som umiddelbart kan oprenses, eller om en vandspejlberegning er nødvendig, for at afgøre om der er et oprensningsbehov. Kolding Kommunes forslag til oprensningspraksis Formålet med oprensning i vandløb er at sikre, at vandløbets vandføringsevne eller skikkelse opretholdes, som fastsat i regulativet for den pågældende vandløbsstrækning. Såfremt vandløbet ikke opfylder de fastsatte krav til vandføringsevnen, der er fastlagt i særbestemmelserne, foretages oprensning af vandløbet. Oprensningen skal normalt ske i perioden fra 1. august til 31. oktober. Vandløbsmyndigheden kan i ekstraordinære tilfælde foretage oprensning uden for denne periode, efter en nærmere vurdering. I denne vurdering, skal der bl.a. tages hensyn til de miljømæssige forhold i vandløbet. Oprensningen udføres efter nedenstående principper: Oprensningen må kun omfatte aflejret sand og mudder. Sten, grus, tørv og ler m.m må ikke opgraves eller omlejres, og overhængende brinker må ikke beskadiges. Såfremt fjernelse af sand og mudderbanker ikke kan genskabe den kravfastlagte vandføringsevne, kan følgende yderligere tiltag komme på tale, i prioriteret rækkefølge: Fjernelse/begrænsning af dele af kant- og bredvegetationen f.eks. trærødder og stivstænglet vegetation. Vedligeholdelse af vandløbsprofilet f.eks. begrænsning af brinkfødder. Vedligeholdelsen skal understøtte det aktuelle forløb af vandløbets strømrende, samt tilstræbe et naturligt vandløbsprofil (se fig.1). Det skal endvidere sikres, at der ved lave vandføringer om sommeren kan opretholdes en rimelig vanddybde af hensyn til vandløbsfaunaen. Figur 1. Vandløbsprofil set oven fra og som tværsnit (A). 3

10 Ovenstående foranstaltninger skal ske under størst mulig hensyntagen til miljøet i og omkring vandløbet. Oprensning må ikke foretages med henblik på at forbedre vandføringsevnen, udover, hvad der er bestemt i det enkelte regulativs særbestemmelser. Der må ikke foretages opgravning dybere end 10 cm under teoretisk regulativmæssig bundkote. I særlige tilfælde med store nedskridninger af brinker m.v., som hindrer vandets løb eller som er til skade for vandløbets miljø, kan vandløbsmyndigheden uden opmålinger og uden for den i regulativet fastsatte termin foretage den nødvendige oprensning på afgrænsede vandløbsstrækninger. Vandløbsmyndigheden er ikke forpligtiget til at fjerne sne og is, der forårsager stuvninger. Bortskaffelse af oprenset materiale Oprenset materiale, der fremkommer ved vandløbets vedligeholdelse, lægges, så vidt det er muligt uden for 2 m bræmmen. Ejerne eller brugerne af de tilstødende jorder er pligtige til at fjerne eller sprede materialet ved først kommende jordbehandling og senest 30. november det følgende år. Alle for vandløbet fremmede emner, såsom plastic, sække, flasker og lignende, opsamles fra vandløbet og oplægges på vandløbsbanketten, hvorfra det fjernes af lodsejeren/brugeren. Opgravning og bortskaffelse af store mængder materiale fra naturlige eller anlagte sandfang aftales med de berørte lodsejere. Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, om der er oplagt materiale, som skal fjernes eller spredes. Undlader en ejer eller bruger at fjerne eller sprede materialet, kan kommunen med 4 ugers skriftligt varsel til ejeren eller brugeren lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning. 4

11 Vandløbsvedligeholdelse (Grødeskæring) Vedligeholdelsesbestemmelser Kolding Kommune er som vandløbsmyndighed forpligtet til at sikre, at vandløbsvedligeholdelsen udføres efter bestemmelserne i regulativet. Vandløbsvedligeholdelsen omfatter dels vedligeholdelse af den regulativmæssige skikkelse og/eller vandføringsevne og dels grødeskæringen. Grødeskæringen foretages først og fremmest for at sænke vandstanden i vandløbet, med det formål at forbedre afvandingen på de vandløbsnære arealer. I henhold til vandløbsloven skal grødeskæringen samtidig ske under hensyntagen til vandløbenes miljømål. Det betyder, at vandløbsmyndigheden dels skal vedligeholde vandløbene på en sådan måde, at de af hensyn til afvandingen opretholder vandføringsevnen og samtidig skære grøden på en måde, der understøtter opfyldelsen af de vedtagne miljømål. Vandløbsmyndigheden har mulighed for at ændre grødeskæringen i et vandløb, hvis det ikke har afvandingsmæssige konsekvenser og vandføringsevnen opretholdes. Styring af grødeskæringen Grødeskæringen kan styres efter forskellige metoder. De to mest almindelige er efter faste terminer eller efter behov. Grødeskæring efter faste terminer: Grødeskæringen iværksættes indenfor en fastsat periode eller inden en fastsat dato, som vil være det ultimative tidspunkt, hvor grødeskæringen skal være gennemført. Dette gælder uanset, om der er behov for grødeskæringen eller ej. Grødeskæring efter behov: Grødeskæring iværksættes ud fra vandløbsmyndighedens bedømmelse på baggrund af afvandings-, natur- og miljøhensyn. Bedømmelseskriterierne kan være beskrevet i regulativet, men metoden vil være baseret på vandløbsmyndighedens skøn. I størstedelen af de gældende vandløbsregulativer er det besluttet, at grødeskæringen skal ske efter en eller flere faste terminer. Der er kun i enkelte "naturvandløb" eller vandløb, hvor der stort set ikke er nogen grødevækst, at grødeskæringen skal ske efter behov. Der er fordele og ulemper ved begge metoder. Fordelen ved "terminsmetoden" er, at vandløbsmyndighedens forpligtigelse er opfyldt, såfremt der bliver skåret grøde det fastsatte antal gange inden for de fastsatte terminer. Ulempen er, at der skal skæres grøde, uanset om der er et behov eller ej. Vandløbsmyndigheden er heller ikke forpligtet til at udføre flere grødeskæringer end fastsat i regulativet. Fordelen ved "behovsmetoden" er, at der kun bliver skåret grøde, når det er nødvendigt. Ulempen er, at det kan være svært at vurdere, hvornår det er nødvendigt, samt at der kan være en uoverensstemmelse mellem, hvornår hhv. lodsejeren og vandløbsmyndigheden mener, at det er nødvendigt. Metoden gør det også svært at planlægge grødeskæringen, da det ikke er muligt at have entreprenører til at stå standby og vente på et eventuelt behov. 1

12 Udarbejdelse af nye grødeskæringsbestemmelser Ved fastsættelse af bestemmelser om grødeskæring i de nye vandløbsregulativer skal vandløbsmyndigheden tage stilling til, dels hvornår grøden skal skæres, dels hvor ofte grøden skal skæres og dels omfanget af grøden, der skal skæres. Grødeskæringsbestemmelserne vil tage udgangspunkt i erfaringerne med det eksisterende vedligeholdelsesbehov i forhold til afvanding, samt bedømmelsen af den miljømæssige vandløbskvalitet på de forskellige strækninger. Derudover bør følgende kriterier indgå i overvejelserne: Hvilke arter af vandplanter findes på strækningen, hvordan er genvæksten af arterne og deres indbyrdes konkurrenceforhold? Hvordan er de fysiske forhold på strækningen (f.eks. faldforhold), og er der skyggevirkning fra træer på bredden eller selvrensende strømrender? Hvordan er de praktiske muligheder på strækningen og hvordan spiller økonomien ind? Er der områder, hvor der er afvandingsproblemer ved almindelige nedbørshændelser i grøde sæsonen, hvor grøden har en betydende rolle. Hvordan er afvandingsbehovet for det enkelte vandløb. Er miljømålet for vandløbet opfyldt. I de gældende regulativer kan vedligeholdelsesbestemmelserne være uklart beskrevet. Bestemmelserne i de nye regulativer bør derfor udformes så præcise, at der ikke er tvivl om hverken vandløbsmyndighedens eller bredejernes forpligtigelser og rettigheder. Forslag til retning i de nye vedligeholdelsesbestemmelser Vandløbsmyndigheden har ikke planer om at ændre på det samlede omfang af grødeskæring. Vi tager udgangspunkt i den eksisterende vedligeholdelse. I Kolding Kommune er der generelt få forespørgsler til ekstra grødeskæringer og det vurderes at omfanget af grødeskæringen, som den udføres i dag dækker behovet. Beskrivelsen af den specifikke grødeskæringspraksis skal rettes til i de nye regulativer, så det der erfaringsmæssigt er behov for, også er det der bliver fastsat i regulativet. I de nye vandløbsregulativer vil der blive arbejdet med nogle forholdsvis brede terminer så tilpasninger kan indarbejdes i forbindelse med fornyelse af vedligeholdelsesaftalerne med vandløbsentreprenøren på strækningen. Ud fra ovenstående kriterier og erfaringer med den eksisterende grødeskæringspraksis, vil der blive arbejdet med hvordan grødeskæringerne udføres og om tidspunktet for den enkelte grødeskæring kan optimeres, i forhold til dem der har gavn af grødeskæringen, i det enkelte område. For de vandløbstrækninger, der erfaringsmæssigt har behov for en eller flere grødeskæringer, vil der blive fastlagt en eller flere terminer, hvor grødeskæring bliver udført efter særbestemmelserne i det enkelte vandløbsregulativ. Der vil imidlertid være vandløbstrækninger, hvor grødevæksten er minimal (f.eks. skovstrækninger, vandløb med kraftigt fald) og / eller hvor de afvandingsmæssige interesser er meget begrænsede. På disse vandløbsstrækninger vil der i de nye regulativer blive arbejdet med, at der foretages en gennemgang af vandløbene indenfor den termin, der er sat i det enkelte vandløbsregulativ. Hvis den fastsatte strømrende er tilstede ved gennemgangen, bliver der ikke foretaget yderligere. De steder hvor strømrenden ikke er opfyldt ved gennemgangen vil der, efter vurdering af afvandingsbehovet, blive skåret grøde efter de kravbestemmelser, der står i det enkelte regulativ. 2

13 På vandløbsstrækninger, hvor der ikke er nogen afvandingsinteresser samt på strækninger, hvor afvandingen af eventuelle landbrugsarealer ikke er påvirket af vandstanden i vandløbet, vil der ikke blive fastsat grødeskæringsbestemmelser. Krav til hvornår, samt hvor meget grøde, der skal bortskæres i vandløbet kommer til at fremgå af særbestemmelserne for det enkelte vandløb. Der er i november 2016 udgivet en grødeskæringsvejledning fra Miljø- og Fødevareministeriet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Grødeskæringsvejledningen er for øjeblikket i høring. Vejledningen indeholder en større gennemgang af grødeskæringens effekt på afvanding og miljø baseret på observationer fra over 3000 udførte grødeskæringer fordelt på hele landet. I vejledningen er der foretaget en vurdering af grødeskæring, grødeskæringsmetoder samt udarbejdet en række anbefalinger til hvordan grødeskæringen kan foretages i forskellige typer af vandløb. Beskrivelsen af den fremtidige grødeskæring, i de enkelte vandløbsregulativer, vil tage udgangspunkt i lodsejerdialog, vores egne erfaringer med den eksisterende grødeskæring, samt anbefalingerne i den endeligt vedtagne grødeskæringsvejledning. Med henblik på at opnå god miljøtilstand i forhold til plantesammensætningen (DVPI) i det enkelte vandløb vil der blive foretaget grødeskæring, der tilgodeser et varieret plantesamfund. Omfanget af eventuel beskæring af bredvegetation (brinkskæring) vil blive beskrevet i de enkelte vandløbsregulativer. En vurdering vil blive foretaget på baggrund af hvor dybt det enkelte vandløb ligger i terræn, bredde og dybdeforhold, faldforhold, typen af kantvegetation m.m. Eventuel slåning af kantvegetationen foretages så vidt muligt i forbindelse med grødeskæringen. Undtaget herfra er pleje af såvel nyetableret, som eksisterende skyggegivende vegetation. Her kan slåning foretages i hele sommerperioden. Arbejdet skal som udgangspunkt udføres manuelt, enten med le eller med motoriserede håndredskaber. Arbejdet kan dog udføres maskinelt, hvis manuel vedligeholdelse ikke er praktisk muligt. Vandløbsmyndigheden kan foretage bekæmpelse af særlige problematiske plantearter langs vandløbet, hvis disse planter medfører, at brinkernes stabilitet svækkes. Formålet med en eventuel bekæmpelse er, at mindske udvaskningen af jord til vandløbet. Væltede træer og dødt ved, som ikke påvirker vandføringsevnen, skal normalt blive liggende. Herved øges fødemængden og antallet af levesteder for vandløbets smådyr. Vandløbsmyndigheden er kun forpligtiget til at beskære/fjerne vegetation og dødt ved i vandløbsprofilet i det omfang, at det har indflydelse på afstrømningen i vandløbet. Afskåret vegetation, herunder grene mv. oplægges på den mest tilgængelige bred, hvorefter det er bredejerens ansvar at fjerne den afskårne vegetation. Mange væltede træer på en vandløbsstrækning i forbindelse med f.eks. en stormhændelse er ikke omfattet af vandløbsmyndighedens almindelige vedligeholdelse og en oprydning påhviler lodsejeren. Oprydning skal udføres efter nærmere aftale med vandløbsmyndigheden. 3