Sammenligning mellem gamle og nye bestemmelser. - Tillægsdokument til forslag om nyt Fællesregulativ for offentlige vandløb i Tønder Kommune

Transkript

1 Sammenligning mellem gamle og nye bestemmelser - Tillægsdokument til forslag om nyt Fællesregulativ for offentlige vandløb i Tønder Kommune

2 Indledning Dette dokument indeholder en sammenligning mellem de gamle bestemmelser i de hidtil gældende fællesregulativer og de nye bestemmelser i forslaget til nyt Fællesregulativ. De gamle bestemmelser er kopieret og indsat i et skema ledsaget af den nye bestemmelse for hvert af de områder, som det nye Fællesregulativ omfatter. For hver enkelt bestemmelse er der redegjort for ændringen af bestemmelsen, og for de miljømæssige og afvandingsmæssige konsekvenser af ændringen. De nye bestemmelser erstatter de gamle bestemmelser ved ikrafttræden af Fællesregulativet. Indholdsfortegnelse Grødeskæring - metode og princip...3 Grødeskæring - terminer...16 Kantvegetation...19 Grødeskæring - fordeling af gener...22 Opgravning...24 Banketter...30 Rørlagte vandløb...31 Anden oprydning...32 Grøde ved grødespærringer...34 Arbejdsbælte...37 Oplægning og fjernelse af grøde...40 Hegning...43 Kreaturvanding...46 Dræn og udløb...49 Broer over tilløb...52 Bygværker...54 Beplantning...57 Tilsyn...62 Sejlads

3 Grødeskæring - metode og princip Gamle bestemmelser Gl. Tønder Kommune Skærbæk Kommune Løgumkloster Kommune Bredebro Kommune Højer Kommune Nørre-Rangstrup Kommune Tilløb til Brøns Å Ålbæk/Rudebæk-systemet Arnå Ny bestemmelse De omfattede vandløb er som udgangspunkt opdelt i to hovedgrupper: Gruppe 1 er vandløb, hvor grøden skæres én gang om året, og gruppe 2 er vandløb, hvor grøden skæres to gange om året. Særlige vandløb og delstrækninger med speciel vedligeholdelse er samlet i gruppe 3. Metode og princip for vandløb i gruppe 1 Der bliver skåret grøde én gang om året. Grøden bliver skåret i vandløbets regulativmæssige bredde og dybde. Hvis vandløbet er bredere end regulativet foreskriver, skal grøden skæres i en snoet strømrende i regulativmæssig bredde. Vandløbsbunden skal skånes mest muligt. Der bliver ikke vedligeholdt ud over den regulativmæssige skikkelse eller vandføring. Gennem søer bliver der kun skåret i en strømrende. Vandløb i gruppe 1 fremgår af oversigtskortet i 3

4 bilag 1 til Fællesregulativet. Metode og princip for vandløb i gruppe 2 Der bliver skåret grøde to gange om året. Grøden bliver skåret i en snoet strømrende med en bredde på ca. 2/3 af den regulativmæssige bundbredde eller vandføringsskikkelse. Hvis der opstår permanente sedimentaflejringer, der betyder, at den regulativmæssige skikkelse eller vandføringsevne ikke er overholdt, må der, fra tid til anden, skæres grøde i fuld regulativmæssig bredde. Der skal dog efterlades smalle grødebræmmer langs kanterne. Vandløbsbunden skal skånes mest muligt. Gennem søer bliver der kun skåret i en strømrende. Der bliver ikke vedligeholdt ud over den regulativmæssige skikkelse eller vandføringsevne. Vandløb i gruppe 2 fremgår af oversigtskortet i bilag 1 til Fællesregulativet. Metode og princip for vandløb i gruppe 3 Særlige vandløb og projektstrækninger i gruppe 3 fremgår af oversigtskortet i bilag 1 til Fællesregulativet. Grødeskæringsmetode er beskrevet særskilt for hvert enkelt af de særlige vandløb og projektstrækninger i bilag 2 til Fællesregulativet. 4

5 5

6 Generelle bestemmelser: 6

7 7

8 8

9 9

10 10

11 11

12 12

13 Redegørelse Gamle bestemmelser I de gamle bestemmelser er der i fire regulativer fastsat en reduceret strømrendebredde. De øvrige regulativer opererer med strømrende i fuld regulativmæssig bredde. Over halvdelen af regulativerne præciserer, at der ikke skæres ud over regulativmæssige dimensioner. I flere regulativer er der stillet faste krav til afstanden mellem strømrendens snoninger (meandreringen). Et enkelt regulativ forholder sig til stive grødearter, hvor der kan slås ud over regulativmæssig dimension. Som en del af grødeskæringsmetoden er der også knyttet bestemmelser om, hvor mange gange der bliver skåret grøde. Baggrunden er, at man med indførelsen af miljøvenlig vedligeholdelse i 1990 erne, har søgt at kompensere for en eventuel forringelse af de afvandingsmæssige forhold. I hovedparten af regulativerne bliver der brugt begreber som normalt 1 gang, behovsbestemt grødeskæring, mulighed for ekstra grødeskæring og lignende. Antallet af grødeskæringer, der kan forventes i det enkelte vandløb, er på den måde ret upræcist i alle de gældende fællesbestemmelser. I praksis er regulativernes bestemmelser med tiden blevet udmøntet ved gennemførelse af én årlig grødeskæring i fuld bredde, uden strømrende, og en eventuel yderligere grødeskæring bliver derfor betragtet som en ekstraordinær grødeskæring. Udførelse af ekstraordinær grødeskæring må imidlertid kun ske, når der først er truffet afgørelse efter vandløbslovens og eventuelt naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Ny bestemmelse Det er nødvendigt i højere grad at fastsætte, hvad sædvanlig og forventelig vedligeholdelse vil være i det enkelte vandløb. 13

14 Det har ikke været muligt at sammenskrive de gældende bestemmelser på en passende måde, når der på samme tid skal tages afvandingsmæssige og miljømæssige hensyn, og antallet af grødeskæringer skal være præcist. Den nye bestemmelse er derfor ikke en sammenskrivning af de gældende bestemmelser. Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens grødeskæringsvejledning fra 2017 er der foretaget en opdeling, hvor grødeskæringsmetoden er tilpasset dels de afvandingsmæssige hensyn og dels de miljømæssige hensyn. Med den nye formulering bliver der taget hensyn til en sammenhæng i afvandingsforholdene for hele kommunens afvandingsområde. Der bliver fremover to skånsomme grødeskæringer i flere af hovedvandløbene, end tilfældet er i dag. De øvrige vandløb bliver grødeskåret én gang, svarende til hidtidig praksis. Med den nye formulering bliver det klart, hvor mange grødeskæringer der kan og må gennemføres i det enkelte vandløb. I den nye formulering er der som hidtil ikke fastsat brug af et bestemt redskab (mejekurv, båd, le eller lignende). Eventuelle særlige krav i den forbindelse må fremgå specifikt for den aktuelle delstrækning eller som aftalestof i vandløbsbogen. De omfattede vandløb bliver som udgangspunkt fremover opdelt i to hovedgrupper. Gruppe 1 Vandløb i gruppe 1 bliver grødeskåret én gang om året med skæring i regulativmæssig bredde og dybde. Gruppen omfatter vandløb, hvor der overvejende knytter sig afvandingsmæssige hensyn. Der er tale om grøfter og mindre vandløb, der ikke har målsætninger efter Vandområdeplanerne og ikke er udpegede som habitatvandløb. Gruppe 2 Vandløb i gruppe 2 bliver grødeskåret to gange om året. Grøden bliver skåret skånsomt i strømrender i ca. 2/3 af regulativmæssig bundbredde eller vandføringsskikkelse. Gruppen omfatter bl.a. vandløb, der er målsatte i Vandområdeplanerne. Gruppen omfatter også hovedvandløb, der samlet set har betydning for afvandingsforholdene for hele kommunens afvandingsområde, og hvor erfaringer viser, at de afvandingsmæssige hensyn bedst bliver tilgodeset ved at gennemføre to grødeskæringer. Der er valgt en simpel løsning med to hovedgrupper og enkle metodebeskrivelser. På den måde kan grødeskæringen tilrettelægges og gennemføres i praksis i kommunens mange vandløb under hensyn til både afvanding, miljø og variationer fra år til år. 14

15 Særlige vandløb og projektstrækninger er samlet i gruppe 3. De hidtil gældende bestemmelser om grødeskæring i disse vandløb videreføres uden ændringer. Konsekvenser Med den foreslåede bestemmelse vil nogle vandløb fremover ikke blive vedligeholdt med snoet strømrende i reduceret bredde. Der vil være tale om vandløb, hvor der i praksis ikke har været gennemført strømrendeskæring hidtil. Flere vandløb end i dag får fremover to grødeskæringer. Der vil imidlertid være tale om en mere skånsom grødeskæring end den, der bliver praktiseret i dag. Med den nye bestemmelse bliver det præcist, hvor mange gange, der bliver skåret grøde. Ekstraordinære skæringer udgår og må i fornødent omfang gennemføres under iagttagelse af vandløbslovens bestemmelser. Strømrenden bliver bestemt af vandløbets egen dynamik; der bliver ikke faste bølgelængder. Bestemmelser om artsspecifikke hensyn (stive grødearter og lignende) udgår. Der bliver ikke åbnet mulighed for overvedligeholdelse ud over den regulativmæssige skikkelse eller vandføringsevne. For at sikre, at vandløbets skikkelse eller vandføring bliver opretholdt efter bestemmelserne i vandløbslovens 27, bliver der fastsat en bestemmelse om, at der, fra tid til anden, kan gennemføres grødeskæring i fuld bredde. Bestemmelsen er særligt knyttet til de vandløb, hvor der årligt bliver gennemført to skånsomme grødeskæringer. Bestemmelsen er hentet fra Miljøstyrelsens vejledning om grødeskæring fra I den hidtidige praksis er kommunens vandløb blevet grødeskåret én gang om året i fuld regulativmæssig bredde. Undtaget herfra er de vandløb, hvor der specifikt er fastsat to grødeskæringer (overvejende gamle amtsvandløb), hvor der typisk bliver skåret skånsomt første gang og i fuld regulativmæssig bredde anden gang. Med den foreslåede bestemmelse vil flere vandløb end hidtil blive grødeskåret to gange. Til gengæld bliver grødeskæringen skånsom, og der bliver ikke vedligeholdt ud over regulativets skikkelse eller vandføringsevne. Med to grødeskæringer i flere af hovedvandløbene vil der blive oplevet en bedre afvanding i det enkelte vandløb, og der må også forventes en lille forbedring i afvandingen i de mindre, opstrøms liggende vandløb og grøfter, selvom disse kun bliver skåret en gang. 15

16 Grødeskæring - terminer Gamle bestemmelser Terminer Gl. Tønder Kommune Skærbæk Kommune Løgumkloster Kommune Bredebro Kommune Højer Kommune Nørre-Rangstrup Kommune Tilløb til Brøns Å Ålbæk/Rudebæk-systemet Arnå Ny bestemmelse Vandløb i gruppe 1 Vandløbene bliver grødeskåret i perioden fra den 1. juli til den 15. oktober med hovedindsatsen i august og september. Hvis vandløbsmyndigheden konstaterer, at grødevæksten er begrænset, kan grødeskæringen udelades. Vandløb i gruppe 2 Vandløbene bliver grødeskåret 1. gang i perioden fra den 15. juni til den 15. juli og 2. gang inden den 15. oktober. Hvis vandløbsmyndigheden konstaterer, at grødevæksten er begrænset, kan grødeskæringen udelades. Vandløb i gruppe 3 Terminer for grødeskæring i de særlige vandløb og projektstrækninger fremgår af bilag 2 til 16

17 Fællesregulativet. 17

18 Tillæg til regulativer: Grødeskæringsterminer juli 2013: Grødeskæring gennemføres i perioden 1. juli til 15. oktober med hovedindsatsen i august og september. I vandløb, hvor der i regulativet er fastsat 2 årlige grødeskæringer, gennemføres den tidlige skæring i perioden 15. juni til 15. juli. Kort redegørelse Terminerne er den periode eller frist, der er for at skære grøden i vandløbet. De regulativmæssige bestemmelser om grødeskæringsterminer er fastsat i et særskilt tillægsregulativ fra juli Med tillægget er der allerede sket en sammenskrivning på tværs af de mange gældende regulativer. Terminerne fra tillægsregulativet fra 2013 er foreslået videreført uændret. Konsekvenser Fastsættelse af terminerne får ikke miljømæssige eller afvandingsmæssige konsekvenser i sig selv. Eventuelle konsekvenser vil alene være en følge af ændringen i antallet af grødeskæringer, som angivet i afsnittet Grødeskæring - Metoder og principper. 18

19 Kantvegetation Gamle bestemmelser Gl. Tønder Kommune Skærbæk Kommune Løgumkloster Kommune Bredebro Kommune Højer Kommune Nørre-Rangstrup Kommune Tilløb til Brøns Å Ålbæk/Rudebæk-systemet Arnå Ny bestemmelse Kant- og bredvegetationen bliver kun skåret, når vandløbsmyndigheden vurderer, at vegetationen hindrer vandføringen, nedsætter brinkens stabilitet eller hindrer nødvendig grødeskæring. 19

20 20

21 Kort redegørelse De gældende bestemmelser indeholder generelt formuleringer om, at der kun skæres, når/hvis vegetationen er til hinder for vandgennemstrømningen eller reducerer brinkens stabilitet. I to tilfælde forholder bestemmelserne sig til særlige arter, som det tilstræbes at skære, og i tre tilfælde er der også bestemmelser om, at skæringen skal foregå sidst på året (ikke om sommeren). Den nye bestemmelse ændrer ikke på væsentlige forhold sammenlignet med de gældende bestemmelser. Konsekvenser Den nye bestemmelse vurderes ikke at have afvandingsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. 21

22 Grødeskæring - fordeling af gener Gamle bestemmelser Gl. Tønder Kommune Skærbæk Kommune Løgumkloster Kommune Bredebro Kommune Højer Kommune Nørre-Rangstrup Kommune Tilløb til Brøns Å Ålbæk/Rudebæk-systemet Arnå Ny bestemmelse Vedligeholdelsesarbejdet skal tilrettelægges, så de ulemper, som ejer og bruger skal tåle, så vidt muligt bliver fordelt ligeligt på begge sider af vandløbet. Det betyder, at vedligeholdelsen så vidt muligt bliver gennemført fra højre side i lige år og fra venstre side i ulige år, set i vandløbets strømretning. Grøden og fylden bliver som udgangspunkt lagt på samme side, som der bliver kørt. Hvor beplantning, terræn, adgangsforhold eller lignende gør det vanskeligt at køre eller lægge grøde op, kan arbejdet foregå ensidigt. 22

23 23

24 Kort redegørelse Indholdet i de gældende fællesbestemmelser er stort set ens. En bestemmelse præciserer, at man kører på den ene side, og lægger grøde på modsatte side. Konsekvenser Den nye bestemmelse vurderes ikke at have afvandingsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. Opgravning Gamle bestemmelser Gl. Tønder Kommune Skærbæk Kommune Løgumkloster Kommune Bredebro Kommune Højer Kommune Nørre-Rangstrup Kommune Tilløb til Brøns Å Ålbæk/Rudebæk-systemet Arnå Ny bestemmelse Vandløb med geometrisk skikkelse Opgravning bliver kun iværksat, når en kontrolopmåling viser, at den geometriske skikkelse er væsentligt forringet. Forringelsen skal svare til, at vandløbsbunden er hævet mindst 10 cm på størstedelen af en strækning. Ved opgravningen må der ikke graves dybere end 10 cm under den regulativmæssige bund. Vandløb med teoretisk skikkelse (vandføringsevnebestemt skikkelse) Opgravning bliver kun iværksat, når en kontrolopmåling viser, at vandføringsevnen er forringet, svarende til, at vandløbsbunden er hævet mindst 10 cm i forhold til den teoretiske skikkelse. Der må højst graves op, så vandføringsevnen bliver forbedret, svarende til en 24

25 sænkning af den teoretiske vandløbsbund med 10 cm. Når vandløbsmyndigheden vurderer, at det er nødvendigt, må der dog graves op i strømrenden, hvis bunden i strømrenden er hævet mindst 10 cm i forhold til den teoretiske skikkelse. Terminer for opgravning Opgravning af aflejret materiale foretages overvejende i perioden fra den 15. september til den 31. oktober. Opgravning sker som regel efter, at grødeskæringen er gennemført, så entreprenøren kan gennemføre arbejdet så skånsomt som muligt. Hvis der er ualmindeligt meget materiale, for eksempel som følge af jordfygning, uheld eller ekstraordinær erosion, foretages opgravningen straks, efter en konkret vurdering. Øvrige forhold Der vil ikke blive gravet op rutinemæssigt. Der må kun graves op indenfor vandløbets regulativmæssige bundbredde. Opgravning må kun omfatte sand- og mudderaflejringer. Grus og sten skal så vidt muligt ikke fjernes fra vandløbet. Enkeltliggende sten, som ligger over den regulativmæssige bund, må kun fjernes, hvis de er til væsentlig gene for vandløbsvedligeholdelsen. Huller i vandløbsbunden må ikke jævnes eller på anden måde fyldes op. Overhængende brinker og trærødder i vandløbet skal bevares, hvis de ikke generer vandføringen væsentligt. 25

26 Eventuel etablering af sandfang kræver tilladelse efter vandløbsloven. 26

27 27

28 28

29 Tillæg til regulativer: Perioder for sandopgravning juni 2013: Opgravning af aflejret materiale foretages overvejende i perioden 15. september til 31. oktober. Kort redegørelse I alle ni gældende fællesbestemmelser er der bestemmelser om opgravning. Nogle bestemmelser har 10 cm over regulativmæssig bundkote som acceptabel kote, mens andre har 15 cm. Tilsvarende varierer grænsen for den maksimale opgravning fra 10 til 20 cm under den regulativmæssige bundkote. I den nye formulering er der fastlagt 10 cm henholdsvis over og under regulativmæssig bund. Den foreslåede formulering er også opdelt, så den finder anvendelse for både vandløb med fast geometrisk skikkelse og vandløb med teoretisk skikkelse begge formulering med afsæt i plus/ minus 10 cm. En enkelt af de tidligere fællesbestemmelser åbnede mulighed for, at der kan etableres sandfang. Vi foreslår, at det udgår, da etablering af sandfang altid vil kræve en reguleringssag. Eventuelle bestemmelser om grene mm. er taget ud og flyttet til afsnittet Anden oprydning. Konsekvenser Den nye bestemmelse vurderes ikke at have afvandingsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. 29

30 Banketter Gamle bestemmelser Gl. Tønder Kommune Skærbæk Kommune Løgumkloster Kommune Bredebro Kommune Højer Kommune Nørre-Rangstrup Kommune Tilløb til Brøns Å Ålbæk/Rudebæk-systemet Arnå Ny bestemmelse Langs vandløb, der ikke har 2-meter bræmmer, skal der opretholdels en 1 meter bred banket. I banketten må der ikke dyrkes, plantes, fyldes op eller graves ud. Kort redegørelse Kun i tre af de tidligere fællesbestemmelser var banketter nævnt, og i alle tilfælde var banketterne 1 m. Alle vandløb har en eller anden form for banket, der forankrer vandløbet i terræn. Banketten er fastsat i stort set alle de gældende regulativer for de enkelte vandløb, og bestemmelsen videreføres. Konsekvenser Den nye bestemmelse vurderes ikke at have afvandingsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. 30

31 Rørlagte vandløb Gamle bestemmelser Gl. Tønder Kommune Skærbæk Kommune Løgumkloster Kommune Bredebro Kommune Højer Kommune Nørre-Rangstrup Kommune Tilløb til Brøns Å Ålbæk/Rudebæk-systemet Arnå Ny bestemmelse Vedligeholdelse af rørlagte vandløb omfatter fjernelse af materiale, der er aflejret i synlige og frit tilgængelige brønde. Spuling og rensning af rørlagte strækninger bliver kun udført, når en eller flere bredejere har bedt om det og kun, når vandløbsmyndigheden vurderer, at det er nødvendigt for vandets frie løb. Hel eller delvis fornyelse af rørlagte strækninger skal behandles som reguleringssager, og udgifterne til projektet skal betales af bredejerne og interessenterne. 31

32 Kort redegørelse Seks ud af ni gældende fællesbestemmelser indeholder bestemmelser om rørlagte vandløb. Den nye bestemmelse er en sammenskrivning af disse seks. I én af de gældende bestemmelser er det nævnt, at vedligeholdelse normalt foretages én gang årligt, men det foreslås ikke videreført. Formuleringer om særydelser og lignende foreslås heller ikke videreført. Konsekvenser Udeladelsen af teksten vedligeholdelse af brønde foretages normalt en gang årligt, som anført i et enkelt regulativ, vurderes ikke at have konsekvenser. I praksis bliver brønde og rørledninger vedligeholdt, når bredejere gør opmærksom på problemer. Den nye bestemmelse vurderes ikke at have afvandingsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. Anden oprydning Gamle bestemmelser Gl. Tønder Kommune Skærbæk Kommune Løgumkloster Kommune Bredebro Kommune Højer Kommune Nørre-Rangstrup Kommune Tilløb til Brøns Å Ålbæk/Rudebæk-systemet Arnå Ny bestemmelse Vandløbsmyndigheden gennemgår årligt vandløbene for f.eks. væltede træer, større grene, udskredne brinker, affald og lignende, som kan hindre vandets frie løb, og sørger for at det bliver taget op. Det optagne materiale bliver lagt uden for to meter bræmmen, men inden for arbejdsbæltet. 32

33 Det er bredejerens ansvar at bortskaffe det på forsvarlig vis. Kort redegørelse I én fællesbestemmelserne står, at plastik, sække, flasker og lign. opsamles og lægges på bredden, og at bredejeren skal fjerne det. Indholdet af de øvrige fællesbestemmelser er næsten enslydende. Konsekvenser Den nye bestemmelse vurderes ikke at have afvandingsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. 33

34 Grøde ved grødespærringer Gamle bestemmelser Gl. Tønder Kommune Skærbæk Kommune Løgumkloster Kommune Bredebro Kommune Højer Kommune Nørre-Rangstrup Kommune Tilløb til Brøns Å Ålbæk/Rudebæk-systemet Arnå Ny bestemmelse Vandløbsmyndigheden skal sørge for, at grøde, som samles ved grødespærringer, bliver taget op af vandløbet. Grøden skal så vidt muligt tages op inden for et døgn og senest efter to døgn. Senest to døgn efter optagningen skal grøden være fjernet fra vandløbets nærhed. 34

35 35

36 Kort redegørelse I hovedparten af de gældende fællesbestemmelser fremgår, at den afskårne grøde kan drive med strømmen ned til en grødespærring og -opsamlingsplads. Hovedparten af regulativerne bestemmer, at grøden højst må ligge 1-2 døgn i vandet. I fem bestemmelser er der taget stilling til, hvor længe grøden må ligge i nærheden af vandløbet. Der er fastsat mellem 1-2 døgn og op til en uge. I den nye bestemmelse videreføres 1-2 døgn i vandløbet og 1-2 døgn i nærheden af vandløbet. Konsekvenser Den nye bestemmelse vurderes ikke at have afvandingsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. 36

37 Arbejdsbælte Gamle bestemmelser Gl. Tønder Kommune Skærbæk Kommune Løgumkloster Kommune Bredebro Kommune Højer Kommune Nørre-Rangstrup Kommune Tilløb til Brøns Å Ålbæk/Rudebæk-systemet Arnå Ny bestemmelse Langs alle vandløb er der fastlagt et arbejdsbælte på hver side af vandløbet. Arbejdsbæltet er til transport og færdsel i forbindelse med vedligeholdelse af vandløbet. Indenfor arbejdsbæltet må der ikke etableres bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger eller andre permanente anlæg. For åbne vandløb er arbejdsbæltet 8 m fra vandløbets kronekant. For rørlagte vandløb er arbejdsbæltet 5 m fra rørledningens midte. 37

38 38

39 Kort redegørelse I de gældende bestemmelser er arbejdsbæltet generelt fastsat til 5 eller 8 m for åbne vandløbsstrækninger og 2 eller 5 m for rørlagte vandløb. I den foreslåede bestemmelse er der valgt arbejdsbælter på 8 m og 5 m for hhv. åbne og rørlagte vandløb, da maskinerne, som bruges i dag, generelt er større end tidligere. Konsekvenser I omtrent halvdelen af de tidligere kommuner vil arbejdsbæltet fremover blive øget med ca. 3 m. I praksis vurderes det ikke at have væsentlige konsekvenser. Den nye bestemmelse vurderes ikke at have afvandingsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. 39

40 Oplægning og fjernelse af grøde Gamle bestemmelser Gl. Tønder Kommune Skærbæk Kommune Løgumkloster Kommune Bredebro Kommune Højer Kommune Nørre-Rangstrup Kommune Tilløb til Brøns Å Ålbæk/Rudebæk-systemet Arnå Ny bestemmelse Grøde og andet materiale, som bliver fjernet fra vandløbet, bliver lagt op på de tilstødende arealer. Det er bredejerens pligt at fjerne det oplagte materiale. Det kan fjernes ved at køre det væk eller ved at sprede det i et højst 10 cm tykt lag, mindst 2 meter fra kronekanten. Materialet skal være fjernet eller spredt senest 1. maj det efterfølgende år. Bredejeren skal selv undersøge, om der er lagt materiale op. 40

41 41

42 42

43 Kort redegørelse Indholdet i de gældende fællesbestemmelser er stort set ens. I bestemmelserne er angivet, at grøden og fylden skal fjernes fra 1 til 5 m fra brinken. I otte bestemmelser er det angivet, at grøden og fylden kun må lægges i et 10 cm tykt lag. En enkelt kommune har ikke præciseret noget om bredejerens forpligtelser ud over vandløbslovens almindelige tålebestemmelse. Alle bestemmelserne indeholder en beskrivelse af håndhævelsen af forholdet. Det er overflødigt, da håndhævelse følger af vandløbsloven. Derfor foreslås det, at den formulering udgår af bestemmelsen. Konsekvenser Det skønnes, at det i praksis ikke har nævneværdige konsekvenser, om det oplagte materiale skal oplægges kortere eller længere væk fra vandløbet. Den nye formulering vurderes ikke at have afvandingsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. Hegning Gamle bestemmelser Gl. Tønder Kommune Skærbæk Kommune Løgumkloster Kommune Bredebro Kommune Højer Kommune Nørre-Rangstrup Kommune Tilløb til Brøns Å Ålbæk/Rudebæk-systemet Arnå Ny bestemmelse Hvis arealer langs vandløbene bliver brugt til afgræsning i løsdrift, kan vandløbsmyndigheden forlange, at der bliver opsat et forsvarligt hegn. Tværgående hegn skal være forsynet med et led på mindst 4 meter. Leddet skal nemt kunne åbnes. 43

44 Med to ugers varsel kan vandløbsmyndigheden forlange, at hegn og tværgående hegn indenfor arbejdsbæltet bliver fjernet, hvis hegnene hindrer vedligeholdelsen af vandløbet. 44

45 Kort redegørelse Med de gældende bestemmelser er der automatisk krav om hegning, hvis marken langs vandløbet bliver brugt til løsdrift, og hegnet skal i givet fald sættes 1 meter fra kronekanten. Denne placering konflikter med 2 meter bræmmen, hvis der er fastlagt bræmmer langs vandløbet. Der foreslås en lempet formulering, hvor der ikke automatisk skal opsættes hegn ved løsdrift, men kun efter en konkret vurdering. Det betyder, at der samtidig bliver taget konkret stilling til, hvor et eventuelt hegn må placeres, så det ikke generer vedligeholdelsesarbejdet. Tværgående hegn er kun omtalt i et af de hidtil gældende regulativer, men bestemmelsen er væsentlig og i øvrigt en følge af arbejdsbæltet og videreføres derfor. Fristen for at fjerne hegn, der står i vejen for vedligeholdelsen, er ændret fra en til to uger. Konsekvenser Den nye bestemmelse vurderes ikke at have afvandingsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. 45

46 Kreaturvanding Gamle bestemmelser Gl. Tønder Kommune Skærbæk Kommune Løgumkloster Kommune Bredebro Kommune Højer Kommune Nørre-Rangstrup Kommune Tilløb til Brøns Å Ålbæk/Rudebæk-systemet Arnå Ny bestemmelse Bredejere må pumpe vand op til kreaturvanding. Pumpning må kun ske ved hjælp af mulepumpe, vindpumpe, solcelledrevet pumpe eller lignende. Alle andre former for vandingssteder og vandindtag kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Vandingsanlægget og de tilhørende installationer skal være tydeligt markerede, så de ikke bliver beskadigede i forbindelse med vedligeholdelsen af vandløbet. 46

47 47

48 Kort redegørelse De gældende bestemmelser har stort set samme indhold og formål; en enkelt bestemmelse indeholder krav om markering af anlægget. I den foreslåede bestemmelse er der kun omtalt, hvad bredejeren lovligt må og skal gøre. Bestemmelsen om tydelig markering foreslås fastholdt. Hvad angår anlæg af andre typer vandingssteder, bliver der henvist til en konkret ansøgning. Konsekvenser Kravet om markering strammes betydeligt. I øvrigt er der ingen konsekvenser for bredejeren. Den nye bestemmelse vurderes ikke at have afvandingsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. 48

49 Dræn og udløb Gamle bestemmelser Gl. Tønder Kommune Skærbæk Kommune Løgumkloster Kommune Bredebro Kommune Højer Kommune Nørre-Rangstrup Kommune Tilløb til Brøns Å Ålbæk/Rudebæk-systemet Arnå Ny bestemmelse Udløb fra drænledninger skal anlægges og vedligeholdes, så de ikke skader vandløbets brinker eller bund. Nye drænudløb må ikke placeres dybere end 10 cm over den regulativmæssige bundkote. Bredejeren må friholde sine drænudløb 1-3 meter nedstrøms udløbet, og ud til strømrenden. Arbejdet skal foretages skånsomt, og der må ikke graves dybere end regulativmæssig bund. Bredejeren må forlænge sine drænrør ud til strømrenden. 49

50 50

51 Kort redegørelse I de gældende bestemmelser må udløb af drænledninger placeres mellem 10 og 20 cm over regulativmæssig bund. I to regulativer var der ikke taget stilling. I den foreslåede bestemmelse er der valgt 10 cm over regulativmæssig bund, svarende til kravet om sandopgravning. I seks af de tidligere kommuner var det bestemt, at kommunen gravede sand op af vandløbet, efter henvendelse fra drænejer. I den foreslåede formulering får bredejeren ret til at grave sand op foran egne drænudløb. 51

52 Konsekvenser I fem af de ni gældende fællesregulativer er det vandløbsmyndigheden, der skal friholde drænudløb for aflejringer ud over regulativmæssig bundkote, efter henvendelse fra bredejer. Med den foreslåede bestemmelse vil det nu være tilladt for bredejerne selv løbende at friholde drænudløb, og de behøver ikke at afvente kommunens indsats. Til gengæld yder kommunen ikke fremover den hidtil gældende bestemmelse om serviceydelse. I praksis vurderes konsekvenserne at være meget begrænsede, da Tønder Kommune ikke har haft henvendelser af betydning herom de senere år. Bredejeren stilles mere frit til at friholde drænudløbene, når behovet er der. Den nye bestemmelse vurderes ikke at have afvandingsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. Broer over tilløb Gamle bestemmelser Gl. Tønder Kommune Skærbæk Kommune Løgumkloster Kommune Bredebro Kommune Højer Kommune Nørre-Rangstrup Kommune Tilløb til Brøns Å Ålbæk/Rudebæk-systemet Arnå Ny bestemmelse Når der bliver etableret nye åbne tilløb, eller når åbne tilløb bliver ændret, kan vandløbsmyndigheden forlange, at tilløbet bliver forsynet med en 5 m bred overkørsel til brug for transport af vedligeholdelsesmaskiner. 52

53 Kort redegørelse Efter de gældende bestemmelser kan der kræves en overkørsel på 4 eller 5 m. Formuleringerne er næsten enslydende der er hovedsageligt forskel på om, man skal eller kan. Der foreslås en ny bestemmelse om en bredde på 5 meter på forlangende. Konsekvenser Det vurderes, at konsekvenserne er meget begrænsede. Den nye bestemmelse vurderes ikke at have afvandingsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. 53

54 Bygværker Gamle bestemmelser Gl. Tønder Kommune Skærbæk Kommune Løgumkloster Kommune Bredebro Kommune Højer Kommune Nørre-Rangstrup Kommune Tilløb til Brøns Å Ålbæk/Rudebæk-systemet Arnå Ny bestemmelse Bygværker, der er udført af hensyn til vandløbene, for eksempel styrt, stryg og skråningssikringer, bliver vedligeholdt af vandløbsmyndigheden. Alle andre bygværker, for eksempel broer, stemmeværker, overkørsler, vandingsanlæg, fisketrapper, støttemure og private diger, bliver vedligeholdt af ejerne eller brugerne af bygværkerne. Ejerne eller brugerne har pligt til at optage slam, grene, grøde og lignende, der har samlet sig ved bygværket. 54

55 55

56 Kort redegørelse I otte af de ni gældende regulativer er teksterne stort set ens, mens det sidste regulativ er meget kort og overordnet. Bestemmelsen om passagemulighed for fisk foreslås udtaget, da den næppe er generelt hjemlet i vandløbsloven. 56

57 Konsekvenser Den nye bestemmelse indeholder ikke særlige bestemmelser om sikring og eventuel forbedring af passagemuligheder for fisk. Formuleringen er taget ud, da vandløbsloven ikke hjemler den i så generel forstand. De enkelte sager afgøres som projekter eller med påbud. Den nye bestemmelse vurderes ikke at have afvandingsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. Beplantning Gamle bestemmelser Gl. Tønder Kommune Skærbæk Kommune Løgumkloster Kommune Bredebro Kommune Højer Kommune Nørre-Rangstrup Kommune Tilløb til Brøns Å Ålbæk/Rudebæk-systemet Arnå Ny bestemmelse Træer, buske og anden beplantning, især langs vandløbenes syd- og vestlige sider, bør bevares af hensyn til den grødebegrænsende skyggeeffekt. Som hovedregel er det bredejeren, der ejer og har ansvar for beplantning langs vandløb, med mindre der er truffet særlig beslutning om noget andet, for eksempel med et restaureringsprojekt. Vandløbsmyndigheden håndterer træer og buske i vandløbet mellem kronekanterne. Bredejerne håndterer beplantning udenfor kronekanterne, med mindre andet er besluttet, for eksempel i 57

58 forbindelse med et restaureringsprojekt. Vandløbsmyndigheden kan dog foretage nødvendig beskæring og udtynding af træer, buske og anden beplantning, hvis de er til gene for vedligeholdelsen af vandløbet. 58

59 59

60 60

61 Kort redegørelse Alle ni gældende fællesbestemmelser indeholder formuleringer om beplantningen nogle som krav ( skal ), andre som blødere tilkendegivelser ( skal søges opretholdt etc.). Alle formuleringer har til formål at bevare den skyggegivende beplantning. I nogle tilfælde gælder bestemmelsen i en 2 meter bred banket eller bræmme i andre tilfælde er der ikke fastsat en afstand. Bestemmelserne indeholder til dels hensyn, der relaterer sig til arbejdsbæltet. I den foreslåede formulering er bestemmelsen formuleret som en blød tilkendegivelse ( bør ), og ikke et krav. Der foreslås ikke en fast afstand. Håndtering af beplantning og trævækst i øvrigt følger også af bestemmelsen om arbejdsbælter og bestemmelserne om vedligeholdelse. Konsekvenser Den nye bestemmelse dækker i store træk de eksisterende formuleringer. Den nye bestemmelse vurderes ikke at have afvandingsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. 61

62 Tilsyn Gamle bestemmelser Gl. Tønder Kommune Skærbæk Kommune Løgumkloster Kommune Bredebro Kommune Højer Kommune Nørre-Rangstrup Kommune Tilløb til Brøns Å Ålbæk/Rudebæk-systemet Arnå Ny bestemmelse Det er vandløbsmyndigheden, der tilrettelægger og udfører tilsyn. Lodsejere kan kontakte vandløbsmyndigheden og aftale eventuelle tilsyn. 62

63 63

64 Kort redegørelse Alle gældende bestemmelser fastslår, at kommunen fører tilsyn. Fem bestemmelser indeholder formuleringer om, at lodsejer eller en udpeget person kan deltage i vandløbstilsyn. I to bestemmelser er tilsynet fastsat til udførelse i henholdsvis november og december. En bestemmelse beskriver tilsyn med vandløbenes målsætning, og i to bestemmelser beskrives handlinger ved akut forurening. Disse emner er udeladt i den foreslåede bestemmelse, da de hører under anden lovgivning. Den foreslående bestemmelse beskriver den praksis, der udføres i dag. Et systematisk planlagt tilsyn i november eller december er fravalgt. 64

65 Konsekvenser Det er vurderet, at den foreslåede bestemmelse ikke har nogen konsekvens. Tilsynet påhviler som hidtil vandløbsmyndigheden, og der kan træffes aftaler om eventuelle tilsyn. Den foreslåede bestemmelse læner sig op ad den nuværende praksis. Den nye bestemmelse vurderes ikke at have afvandingsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. Sejlads Gamle bestemmelser Gl. Tønder Kommune Skærbæk Kommune Løgumkloster Kommune Bredebro Kommune Højer Kommune Nørre-Rangstrup Kommune Tilløb til Brøns Å Ålbæk/Rudebæk-systemet Arnå Ny bestemmelse Sejlads på offentlige vandløb er som udgangspunkt ikke tilladt. Dog må der sejles på de vandløb, hvor det, ifølge Sønderjyllands Amts Sejladsregulativ fra november 1999 med senere tillæg, er tilladt at sejle. Sejladsforbuddet gælder ikke for lodsejeres sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer (robåde, kanoer og kajakker) ud for egen ejendom, eller for vandløbsmyndighedens sejlads i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse. Endvidere kan vandløbsmyndigheden give sejladstilladelse til andre myndigheder, foreninger og personer, der udøver fiskepleje i vandløbet eller kontrolopgaver i forbindelse med anden lovgivning. 65

66 66

67 Kort redegørelse Alle ni gældende bestemmelser indeholder forbud mod sejlads på vandløbene. I flere af de gældende bestemmelser er det tilføjet, at man kan sejle på vandløbene i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen eller efter at have fået tilladelse af vandløbsmyndigheden. I bestemmelserne for de tidligere amtsvandløb er det dog fastsat, at lodsejere må sejle i ikke-motordrevne småfartøjer ud for egen ejendom. Med den foreslåede bestemmelse lægges der op til en lille udvidelse i sejladsretten, da lodsejere fremover får lov til at sejle i ikkemotordrevne småfartøjer på vandløb ud for deres egen ejendom, også på tidligere kommunevandløb. Konsekvenser Det vurderes, at konsekvenserne er begrænsede, da den nye bestemmelse kun tillader lodsejere ret til at sejle ud for egen ejendom. I mange af de mindre vandløb er det i praksis ikke muligt at sejle, og det vurderes, at retten til sejlads ud for egen ejendom ikke vil medføre en væsentlig stigning i sejladsen. Den nye bestemmelse vurderes ikke at have afvandingsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. 67