FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR 380 OFFENTLIGE VANDLØB I GULDBORGSUND KOMMUNE

Transkript

1 FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR 380 OFFENTLIGE VANDLØB I GULDBORGSUND KOMMUNE UDKAST Februar 2015

2 Forslag til Fællesregulativ - UDKAST Offentlige vandløb i Guldborgsund Kommune 2015 Ophavsret. Skabelonen er underlagt gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder til skabelonen forbeholdes NIRAS A/S. Forslaget er udarbejdet for Guldborgsund Kommune af NIRAS A/S. Guldborgsund Kommune Center for Miljø & Plan Parkvej Nykøbing F. natur-miljoe-plan@guldborgsund.dk NIRAS A/S Herningvej 34 A, st Nykøbing F. niras@niras.dk Fællesregulativet tilblivelse: Dette udkast til forslag til fællesregulativ fremlægges i idéfasen marts-april

3 INDHOLD Indledning Oversigt over vandløb omfattet af fællesregulativet Grundlaget for regulativet Det retslige grundlag Formål Konsekvenser Gyldighed Miljømål Kort Vandløbenes skikkelse og/eller vandføringsevne Vandløbenes vedligeholdelse Grødeskæring Grødeskæring. Metoder Grødeskæring. Terminer Skæring af urtevegetation på brinkerne Kontrolmålinger af skikkelse og/eller vandføringsevne Oprensning

4 Oprensning. Metoder Oprensning. Terminer Grøde og fyld Oplægning af grøde, fyld, grene og andet ved vedligeholdelse Bortskaffelse af grøde, fyld, grene og andet ved løbende oplægning Bortskaffelse af sand fra sandfang Vedligeholdelse af rørlagte vandløb Redskaber til udførelse af vedligeholdelsen Skalapæle, måleinstrumenter og afmærkninger Sne og is i vandløb Sejlads Vandløbsrestaureringer og reguleringer Friholdelse af arealer langs vandløb meter bræmmer Arbejdsbælter Drift af stemmeværker Hegn og kreaturvanding Hegn Kreaturvanding Beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation Udløb for dræn- og spildevandsledninger Placering af dræn- og spildevandsudløb Vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb Broer og andre bygværker Dimensioner for broer og andre bygværker Vedligeholdelse af broer og andre bygværker Opstemningsanlæg, flodemål m.v Dimensioner af opstemningsanlæg, flodemål m.v Vedligeholdelse af opstemningsanlæg, flodemål m.v

5 14. Tilsyn Tilrettelæggelse af tilsyn Bredejere og andre interesseredes medvirken ved tilsynet Samarbejde med andre myndigheder Særlige aftaler Særbidrag Aftaler om grænsevandløb Revision Dato for fællesregulativets vedtagelse og ikrafttræden De enkelte kommuners underskrifter Guldborgsund kommune Lolland kommune Oversigt over offentlighedsperioder, godkendelser og vedtagelser Procedure for vedtagelse Oversigt over indsigelser Oversigt over klager Stadfæstelse

6 INDLEDNING Fællesregulativet er udarbejdet af vandløbsmyndigheden i Guldborgssund Kommune. Fællesregulativet indeholder de generelle overordnede bestemmelser for sædvanlig vedligeholdelse og for administration af offentlige vandløb i Guldborgsund Kommune. Regulativer skal sikre, at vandløbs skikkelse og/eller vandføringsevne fastholdes. Regulativrevision kan ikke ændre et vandløbs skikkelse og/eller vandføringsevne. Sådanne ændringer kan kun ske gennem regulering- eller restaureringsprojekter. Da en række bestemmelser om vandløbenes vedligeholdelse og administration gælder for alle offentlige vandløb, har Guldborgsund Kommune valgt at samle dem i et fællesregulativ. I de specifikke regulativer findes specifikke bestemmelser og beskrivelser der kun gælder i det enkelte vandløb dvs. de individuelle bestemmelser og beskrivelser for vandløbet. Dette fællesregulativ indeholder generelle beskrivelser og bestemmelser for 380 offentlige vandløb i Guldborgsund Kommune. Beskrivelserne og bestemmelserne i fællesregulativet erstatter de tilsvarende beskrivelser og bestemmelser i de gældende regulativer samt eventuelle tillægsregulativer og fællesregulativer. Dette fællesregulativ berører ikke de specifikke beskrivelser og bestemmelser for de enkelte vandløb. De enkelte regulativer er fortsat gældende for de specifikke forhold for de enkelte vandløb. Fællesregulativet skal harmonisere regulativernes generelle beskrivelser og bestemmelser for alle de 380 offentlige vandløb, som vedligeholdes af Guldborgsund Kommune. Gennem vedtagelse af dette fællesregulativ træffes afgørelse om, hvilke bestemmelser, der fremover skal gælde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen. Beskrivelser og bestemmelser kan ses i fællesregulativets enkelte afsnit, som starter med en af følgende: Gives følgende generelle beskrivelse af for de forhold, som enten er beskrevet i loven eller fastlagt gennem afgørelser og herefter er optaget i fællesregulativet. 6

7 Eller: Gælder følgende generelle bestemmelse for for de forhold, som vandløbsmyndigheden i forbindelse med vedtagelse af fællesregulativet fastsætter bestemmelser for. Vandløbsmyndighedens afgørelse om bestemmelser kan påklages i den lovpligtige klageperiode, som afholdes under vedtagelse af fællesregulativet. Beskrivelser fastsætter ikke en ny retstilstand og kan derfor ikke påklages. 7

8 1. OVERSIGT OVER VANDLØB OMFATTET AF FÆLLESREGULATIVET En komplet liste over de regulativer og vandløb, der får deres generelle bestemmelser erstattet af dette fællesregulativ fremgår af bilag 1, som er vedlagt. 2. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET 2.1. DET RETSLIGE GRUNDLAG Det retslige grundlag for fællesregulativet er: Vandløbsloven, lovbekendtgørelse nr af Bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse for regulativer for offentlige vandløb Cirkulære om vandløbsloven nr. 21 af Regulativer, fællesregulativer og tillægsregulativer for de offentlige vandløb, som er nævnt i bilag 1 og omfattes af dette fællesregulativ FORMÅL Formålet med revision af de offentlige vandløbs generelle beskrivelser og bestemmelser i de enkelte vandløbsregulativer til generelle beskrivelser og bestemmelser i dette fællesregulativ er: At sikre ensartede generelle beskrivelser og bestemmelser for alle offentlige vandløb i Guldborgsund Kommune At ligestille bredejere ved offentlige vandløb i Guldborgsund Kommune Det er tilstræb, at bestemmelserne fremstår klare og forståelige, og det er overskueligt, hvad der gælder for det enkelte vandløb. 8

9 2.3. KONSEKVENSER Beskrivelser og bestemmelser i dette fællesregulativ ophæver og erstatter de tilsvarende beskrivelser og bestemmelser i de gældende regulativer, tillægsregulativer og fællesregulativer. Hvor der er undtagelser fra ovennævnte, vil det fremgå under det relevante regulativafsnit. Redegørelse om konsekvenser er vedlagt som bilag 2 til fællesregulativet. Bilaget indeholder Guldborgsund Kommunes vurdering af disse konsekvenser. Det er Guldborgsund Kommunes vurdering, at de generelle overordnede bestemmelser ikke ændrer afstrømning eller miljø negativt eller i en sådan grad at det vil kræve en reguleringssag GYLDIGHED Beskrivelserne og bestemmelserne i dette fællesregulativ træder i kraft, når det er vedtaget af vandløbsmyndigheden og den lovpligtige 4 ugers klageperiode er ovre. Såfremt regulativet påklages, vil ikrafttræden afvente klagemyndighedens afgørelse. Indtil fællesregulativet er vedtaget og eventuelt stadfæstet, vil de generelle beskrivelser og bestemmelser i de gældende regulativer, tillægsregulativer og fællesregulativer være gældende. Dette fællesregulativ vil være gyldigt fra ikrafttræden til det ophæves gennem vedtagelse af et nyt regulativ. Bestemmelserne og beskrivelserne i dette fællesregulativ ophæver de tilsvarende bestemmelser og beskrivelser i de gældende regulativer, tillægsregulativer og fællesregulativer. Undtagelser fra dette vil fremgå tydeligt under det relevante regulativafsnit MILJØMÅL Miljømål fremgår af de enkelte vandløbs specifikke regulativer KORT Oversigt over de offentlige vandløb kan ses på Kommunens hjemmeside: 9

10 3. VANDLØBENES SKIKKELSE OG/ELLER VANDFØRINGSEVNE De enkelte regulativers beskrivelser af skikkelse og/eller vandføring behandles ikke i dette fællesregulativ. De specifikke bestemmelser vedrørende regulativtype samt beregninger af strømrendebredder og antal grødeskæringer indgår ved revision af de specifikke regulativer. De enkelte regulativers beskrivelser og bestemmelser herom er gældende, indtil de enkelte vandløbs specifikke bestemmelser revideres. Der henvises til de enkelte vandløbs specifikke regulativer. 10

11 4. VANDLØBENES VEDLIGEHOLDELSE I fællesregulativet gives følgende generelle beskrivelse af vedligeholdelsen af de offentlige vandløb. Beskrivelse: Vedligeholdelse af de offentlige vandløb i Guldborgsund Kommune foranstaltes udført af vandløbsmyndigheden i Guldborgsund Kommune. De enkelte regulativers specifikke bestemmelser om bredde af strømrender og antal grødeskæringer er fortsat gældende, og vil først kunne revideres i forbindelse med revision af de enkelte vandløbs specifikke regulativer. I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse om udførelse af vedligeholdelsen. Vandløbsmyndigheden planlægger selv arbejdets gennemførelse inden for de fastlagte terminer Vandløbsmyndigheden afgør, om arbejdet med vedligeholdelse udføres af eksterne entreprenører eller egne åmænd. Bestemmelser om planlægning og udførelse af vedligeholdelsen i de enkelte vandløbs regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser om planlægning og udførelse af vedligeholdelse. 11

12 4.1. GRØDESKÆRING Bestemmelserne om grødeskæring i afsnit 4.1 er generelle bestemmelser. Vandløbsspecifikke bestemmelser som f. eks. strømrendebredde og antal grødeskæringer findes i de specifikke regulativer. De vandløbsspecifikke bestemmelser ændres ikke i dette fællesregulativ. Antallet af grødeskæringer og bredden af strømrenden kan kun ændres gennem reguleringsprojekter, hvor konsekvenser af og økonomiske forhold omkring ændringen afklares og vedtages. Først herefter kan en ændring indarbejdes i regulativet GRØDESKÆRING. METODER I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for metoder til den grødeskæring, som er del af den sædvanlige vedligeholdelse. Der foretages grødeskæring i de strømrendebredder, som er fastlagt i de specifikke regulativer I specifikke regulativer, hvor der alene er angivet skæring i fuld bundbredde, vil strømrendebredde svare til den regulativmæssige bundbredde Grødebanker kan efterlades i strømrenden såfremt den samlede strømrendebredde er til stede Strømrenderne skæres med en tolerance på -/+ 10 cm for strømbredde under 1 meter og med -/+ 10 % af bredden af strømbredde på 1 meter eller mere De enkelte vandløbs strømrendebredder skal være til stede, den dag grødeskæringen er udført Vandløbsmyndigheden anvender de mest hensigtsmæssige grødeskæringsmetoder Grøde uden for strømrenden slås ikke eller kun i begrænset omfang i overensstemmelse med de specifikke regulativer. 12

13 Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Bestemmelser om metoder til grødeskæringer i de specifikke regulativer erstattes med bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for metoder til grødeskæring. 13

14 GRØDESKÆRING. TERMINER I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for terminer for grødeskæring. Terminer for grødeskæringer sommer og efterår: Grødeskæring sommer: 1. juni 31. juli Grødeskæring efterår: 1. august 30. november. Der skal være mindst fire uger mellem de to grødeskæringer i det enkelte vandløb. Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Bestemmelser om terminerne for grødeskæringer sommer og efterår i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for terminer for grødeskæring. Bemærkning: De enkelte regulativers bestemmelser om antal grødeskæringer berøres ikke af denne bestemmelse. Antal grødeskæringer er fortsat som fastlagt i de enkelte vandløbs regulativer. Ændringer i antal grødeskæring kan kun ske gennem revision af de enkelte vandløbs specifikke regulativer. Sommergrødeskæringer sker i de vandløb, hvor de specifikke regulativer angiver vedligeholdelse indenfor ovennævnte sommerperiode. Hvis det specifikke regulativ angiver en årlig skæring vil denne typisk ligge i efterårsperioden. 14

15 4.2. SKÆRING AF URTEVEGETATION PÅ BRINKERNE I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for skæring af urtevegetation på brinkerne. Urter med stive stængler og invasive arter kan slås af hensyn til miljøet i vandløbene og i overensstemmelse med de specifikke regulativer. Beslutning om slåning af brinkvegetationen træffes af vandløbsmyndigheden og alene af hensyn til miljøet i vandløbene. Vandløb med en regulativmæssig bundbredde mindre end 2 meter: På strækninger, som er udpeget til sommervedligeholdelse, kan brinkvegetationen slås op til 1 meter over vandløbsbunden. Skæringen skal foretages indenfor terminen for sommergrødeskæring Om efteråret kan brinkerne slås. Vandløb med en regulativmæssig bundbredde på 2 meter eller derover: Brinkerne må ikke slås. Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Bestemmelser om skæring af urtevegetation i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for skæring af urtevegetation på brinkerne. 15

16 4.3. KONTROLMÅLINGER AF SKIKKELSE OG/ELLER VANDFØRINGSEVNE I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for kontrolmålinger. Vandløbsmyndigheden iværksætter kontrol af vandløbenes skikkelse og/eller vandføringen, når vandløbsmyndigheden vurderer, at der er behov Metode og omfang af kontrol (pejlinger, opmålinger, vandføringsmålinger) bestemmes af vandløbsmyndigheden. Kontrol foretages normalt om vinteren/foråret efter de store vinterafstrømninger med henblik på vandløbsmyndighedens vurdering af oprensningsbehovet det følgende efterår For åbne vandløb bestemmes: Vandløbsmyndigheden kontrollerer med intervaller af maksimalt 10 år ved pejling eller opmåling, om vandløbets skikkelse og/eller vandføringen er overholdt For rørlagte vandløb bestemmes: Vandløbsmyndigheden kontrollerer med intervaller af maksimalt 10 år om rørlagte vandløbsstrækninger er funktionsdygtige, ved tilsyn med ind-/udløb og/eller i tilgængelige brønde. Bestemmelsen gælder for alle åbne og rørlagte vandløbsstrækninger. Bestemmelser om kontrol af skikkelse og/eller vandføringsevne i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for kontrolmåling af skikkelse og/eller vandføringsevne. 16

17 4.4. OPRENSNING OPRENSNING. METODER. I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for metoder til oprensning for de forskellige skikkelsesregulativer. Oprensning må som udgangspunkt kun ske i bløde eller sandede aflejringer. Dog må aflejringer som følge af nedskridninger eller anden form for erosion oprenses, selvom disse indeholder sten og grus Oprensning kan ske indenfor vandløbets regulativmæssige bredde Der må kun renses op til regulativmæssig bund med mulighed for uddybning på op til 10 cm i mudret eller sandet bund Oprensningen må kun ske til de skikkelser og/eller vandføringer, som er angivet i de enkelte vandløbs specifikke regulativer Enkeltliggende sten, der ligger over den regulativmæssige bundkote må ikke fjernes, medmindre de er til væsentlig gene for vandløbets vedligeholdelse Vandløbsmyndigheden afgør, hvilken type oprensningsmetode, der anvendes, og i hvilket omfang oprensningen udføres. Oprensningen udføres først, når kontrol viser, at regulativet ikke er overholdt: For geometrisk skikkelse: Når vandløbsbunden ligger mere end 10 cm over den regulativmæssige bund, medmindre andet fremgår af det specifikke regulativ for vandløbet. For teoretisk skikkelse: Ved konstaterede aflejringer på mere end 10 cm over en længere sammenhængende strækning, foretages opmåling og vandspejlsberegning i forhold til vandløbets teoretiske skikkelse. Der iværksættes oprensning, hvis beregninger viser at opmålt vandspejl ligger 10 cm eller mere over teoretisk vandspejl, medmindre andet fremgår af det specifikke regulativ for vandløbet. 17

18 Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger med skikkelsesregulativer. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for metoder for oprensning. Bemærkning: Oprensninger i vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 kan kræve dispensation fra naturbeskyttelsesloven. 18

19 OPRENSNING. TERMINER. I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for terminer for oprensning. Oprensning kan ske i perioden: Fra 1. august til 30. november. Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger med sædvanlig vedligeholdelse. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Bestemmelser om termin for oprensning i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for terminer for oprensning. 19

20 4.5. GRØDE OG FYLD OPLÆGNING AF GRØDE, FYLD, GRENE OG ANDET VED VEDLIGEHOLDELSE I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for oplægning af materiale fra vedligeholdelsen omfattende grøde, fyld, grene og andet. Oplægning af materialet / grøde, fyld og andet skal ske løbende Ved håndarbejde kastes materiale / grøde, fyld og andet op over øverste vandløbskant Ved maskinarbejde oplægges materiale / grøde, fyld og andet inden for en afstand af 5 m fra kronekant. Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Bestemmelsen om oplægning af grøde og fyld i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for oplægning af grøde og fyld. 20

21 BORTSKAFFELSE AF GRØDE, FYLD, GRENE OG ANDET VED LØBENDE OPLÆGNING I fællesregulativet gives følgende generelle beskrivelse af og bestemmelse for bortskaffelse af materiale omfattende grøde, fyld, grene og andet, som er lagt op løbende. Beskrivelse (jf. Vandløbsloven 28): Bredejere og brugere af tilstødende ejendomme skal tåle, at fornødent vedligeholdelsesarbejde udføres. Fyld, afskåret grøde og andet, der fremkommer ved sædvanlig vedligeholdelse, skal den, der bruger de tilstødende ejendomme, modtage og bortskaffe fra vandløbets bredder uden erstatning. Bredejerne er ansvarlige for hvert år at: Undersøge om der er lagt materiale op Bortskaffe materiale ved førstkommende jordbehandling Fjerne eller sprede materialet udenfor 2 meter bræmmerne i et ikke over 10 cm tykt lag. Hvis oplagt materiale ikke er fjernet ved førstkommende jordbehandling kan vandløbsmyndigheden påbyde bredejer at fjerne materialet. Beskrivelsen og bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil beskrivelsen og bestemmelsen også gælde disse strækninger. Beskrivelser og bestemmelser om bortskaffelse af grøde, fyld, grene og andet i de specifikke regulativer udgår og erstattes af beskrivelsen og bestemmelsen i dette fællesregulativ. Beskrivelsen og bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har beskrivelser og bestemmelser for bortskaffelse af grøde, fyld og andet. 21

22 BORTSKAFFELSE AF SAND FRA SANDFANG I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for bortskaffelse af sand fra sandfang. Vandløbsmyndigheden kontrollerer mindst 1 gang om året sandfangene og tømmer efter behov i forbindelse med sædvanlig vedligeholdelse Tømning kan ske hele året Vandløbsmyndigheden forestår fjernelse eller spredning af sand og andet materiale. Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Bestemmelser om bortskaffelse af sand fra sandfang i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for bortskaffelse af sand fra sandfang. 22

23 4.6. VEDLIGEHOLDELSE AF RØRLAGTE VANDLØB I fællesregulativet gælder følgende generelle beskrivelse af og bestemmelse for vedligeholdelse af rørlagte vandløb. Beskrivelse (jf. Vandløbsloven hhv. 6, stk. 3 og 32): Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes. Vedligeholdelsen af rørlagte offentlige vandløb omfatter ikke hel eller delvis omlægning af rørledninger. Vandløbsmyndigheden vurderer behovet for vedligeholdelse omfattende rensning af brønde og delstrækninger, samt udskiftning af enkelte rør på rørlagte strækninger Ved tilsyn besigtiges kun synlige og tilgængelige brønde Oprenset materiale fra brønde, skal bredejer eller bruger af de tilstødende jorder modtage og bortskaffe i henhold til Beskrivelser og bestemmelser om vedligeholdelse af rørlagte vandløb i de specifikke regulativer udgår og erstattes af beskrivelsen og bestemmelsen i dette fællesregulativ. Beskrivelsen og bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har beskrivelser og bestemmelser for vedligeholdelse af rørlagte vandløb. 23

24 4.7. REDSKABER TIL UDFØRELSE AF VEDLIGEHOLDELSEN I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for materiel til udførelse af vedligeholdelse på åbne vandløbsstrækninger. Vedligeholdelse og oprensning udføres manuelt eller maskinelt. Vandløbsmyndigheden vælger den mest hensigtsmæssige metode Grødeskærebåd kan anvendes hvor det er mest hensigtsmæssigt. Bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. De specifikke regulativers bestemmelser om materiel til udførelse af vedligeholdelsen er fortsat gældende og suppleres med bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bemærkning: Strømrender skæres i den bredde som er angivet i de specifikke regulativer uanset metodevalg. Vandløbsmyndighedens valg af metode tager udgangspunkt i de specifikke regulativer, medmindre vandløbsmyndigheden af praktiske eller sikkerhedsmæssige grunde vælger, at afvige fra anvendelse af de redskaber, der måtte være bestemt i de specifikke regulativer. 24

25 4.8. SKALAPÆLE, MÅLEINSTRUMENTER OG AFMÆRKNINGER I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for skalapæle, måleinstrumenter og afmærkninger opsat af vandløbsmyndigheden. Skalapæle, måleinstrumenter og afmærkninger m.v. opsat af vandløbsmyndigheden skal bevares Ved beskadigelse eller fjernelse påbydes bredejer/brugere at retablere de beskadigede dele efter vandløbsmyndighedens anvisning. Bestemmelsen gælder for alle åbne og rørlagte strækninger. Bestemmelser om skalapæle, måleinstrumenter og afmærkninger m.v. i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de specifikke regulativer, som ikke har bestemmelser om skalapæle, måleinstrumenter og afmærkninger. 25

26 4.9. SNE OG IS I VANDLØB. I fællesregulativet gives følgende generelle bestemmelse for sne og is i vandløbene. Vandløbsmyndigheden fjerner ikke sne og is fra vandløbene, da dette er ikke omfattet af sædvanlig vedligeholdelse. Bestemmelsen gælder for alle åbne og rørlagte strækninger. Beskrivelser og bestemmelser i de specifikke regulativer udgår og erstattes af beskrivelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de specifikke regulativer, som ikke har beskrivelser af eller bestemmelser om sne og is. 26

27 5. SEJLADS I fællesregulativet gælder følgende generelle beskrivelse af og bestemmelser for almenhedens ret til sejlads i de offentlige vandløb. Beskrivelse (jf. Vandløbsloven 4): Vandløb, hvor der er flere bredejere, og som ikke er undergivet særskilt ejendomsret, er åbne for almenheden for sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer. Retten må ikke udøves til skade eller ulempe for vandløbet eller for andres jagt, fiskeri eller rørskær. Bestemmelserne om almenhedens ret til sejlads gælder ikke for vandløb omfattet af pumpelaug. Bemærkning: Sejladsen må ikke skade eller være til ulempe for vandløbene eller for bredejerne Retten til sejlads giver ikke ret til at betræde andres ejendom Den, som spærrer for lovlig sejlads, skal anvise anden adgangsvej over sin ejendom. Undtagelser: Vandløb, der er undtaget almenhedens ret til sejlads fremgår af bilag 3 til fællesregulativet. Beskrivelsen og bestemmelsen gælder for alle åbne vandløbsstrækninger. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil beskrivelsen og bestemmelsen også gælde disse strækninger. Beskrivelser og bestemmelser om sejlads i de specifikke regulativer udgår og erstattes af beskrivelsen og bestemmelsen i dette fællesregulativ. Medmindre de er nævnt i bilag 3 til fællesregulativet. 27

28 Beskrivelsen og bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har beskrivelser eller bestemmelser om sejlads. 28

29 6. VANDLØBSRESTAURERINGER OG REGULERINGER De specifikke regulativers beskrivelser af, hvor der bør ske restaureringer, er fortsat gældende. Vandløbsrestaureringer og reguleringer skal behandles efter vandløbslovens bestemmelser herom. Krav om etablering af overkørsler behandles i forbindelse med de enkelte vandløbsprojekter og deres godkendelse. 29

30 7. FRIHOLDELSE AF AREALER LANGS VANDLØB METER BRÆMMER I fællesregulativet gives følgende generelle beskrivelse af 2 m bræmmer. Beskrivelse (jf. vandløbsloven 69): Dyrkning, jordbehandling, plantning, jf. dog 34, terrænændring, anbringelse af hegn, jf. dog 29, og opførelse af bygværker i landzone må ikke foretages i en bræmme på 2 m langs åbne, naturlige vandløb og søer. Det samme gælder langs kunstige vandløb og søer, der i vandplanen efter miljømålsloven enten skal opfylde miljømålet godt økologisk potentiale eller maksimalt økologisk potentiale. Bestemmelsen gælder dog ikke for isolerede søer under 100 m2. Beskrivelser i forbindelse med 2 meter bræmmer i de specifikke regulativer udgår og erstattes af beskrivelsen i dette fællesregulativ. Beskrivelsen er enslydende med vandløbslovens 69. Beskrivelsen er supplement til de regulativer, som ikke har beskrivelser for 2 m bræmmer. Det bemærkes at randzoner ikke reguleres igennem vandløbsloven, derfor indgår de ikke i fællesregulativet. 30

31 7.2. ARBEJDSBÆLTER I fællesregulativet gælder følgende generelle beskrivelse af og bestemmelse for arbejdsbælter langs alle offentlige åbne og rørlagte vandløb. Beskrivelse (jf. vandløbsloven 69, stk. 4): Vandløbsmyndigheden kan i regulativer for offentlige vandløb fastsætte bredden af det areal, det i øvrigt er nødvendigt at råde over ved maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejder. Der udlægges 8 meter arbejdsbælte langs begge sider fra kronekant på alle åbne vandløbsstrækninger Der udlægges 5 meter arbejdsbælte langs begge sider fra vandløbsmidte på alle rørlagte vandløbsstrækninger Der må ikke bygges, plantes, udgraves, opsættes faste hegn eller lignende, der kan forhindre/genere vandløbsmyndighedens færdsel i arbejdsbæltet, uden vandløbsmyndighedens tilladelse. Beskrivelser og bestemmelser om arbejdsbælter i de specifikke regulativer udgår og erstattes af beskrivelsen og bestemmelsen i dette fællesregulativ. Beskrivelsen og bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har beskrivelser og bestemmelser for arbejdsbælter. 31

32 8. DRIFT AF STEMMEVÆRKER De specifikke regulativers beskrivelser af stemmeværker, herunder bestemmelser for skikkelse og/eller vandføring, er fortsat gældende. 32

33 9. HEGN OG KREATURVANDING 9.1. HEGN I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for hegning ved alle offentlige åbne vandløb. Der skal opsættes forsvarligt hegn, hvis arealer, der grænser op til åbne vandløb, skal benyttes til løsdrift Nye hegn skal placeres uden for 2 meter bræmmerne Bredejerne er pligtige til at fjerne hegnene i forbindelse med maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejdet Vandløbsmyndigheden adviserer bredejerne mindst 2 uger inden vedligeholdelsesarbejdet påbegyndes Bredejere med løsdrift har mulighed for at søge om dispensation fra hegningsreglerne. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Bestemmelser om hegning i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for hegning. 33

34 9.2. KREATURVANDING I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for kreaturvanding i alle offentlige vandløb. Bredejere må uden tilladelse oppumpe vand fra åbne vandløb til kreaturvanding. Oppumpningen må kun ske med mulepumpe, vindpumpe eller solcellepumpe Vandingsstederne og de dertil knyttede installationer skal være tydeligt afmærkede af hensyn til vandløbsvedligeholdelsen Alle andre former for vandingssteder kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelsen også gælde disse strækninger. Bestemmelser om kreaturvanding i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for kreaturvanding. 34

35 10. BEPLANTNING OG BEVARELSE AF SKYGGEGIVENDE VEGETATION I fællesregulativet gives følgende generelle beskrivelse af beplantning langs offentlige vandløb. Beskrivelser (jf. vandløbsloven 34 og 6, stk. 3): Vandløbsmyndigheden kan for at begrænse grødevæksten i forbindelse med tilrettelæggelsen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb foretage beplantning langs vandløb, ligesom det kan påbydes bredejerne at bevare skyggegivende vegetation. Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at der kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes. I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for beplantningen og dens vedligeholdelse langs alle offentlige åbne vandløb på brinker og 2 meter bræmmer. Landzone: Træer og buske indenfor 2 m bræmmen, må ikke fjernes uden vandløbsmyndighedens tilladelse Vandløbsmyndigheden kan beskære træer og buske indenfor 2 m bræmmen, af hensyn til vandløbets miljø og afstrømning, samt vandløbsvedligeholdelsens gennemførelse Bredejerne må beskære træer og buske uden for 2 meter bræmmerne. Byzone og sommerhusområder: Træer og buske indenfor kronekant, må ikke fjernes uden vandløbsmyndighedens tilladelse 35

36 Vandløbsmyndigheden kan beskære træer og buske indenfor kronekant, af hensyn til vandløbets miljø og afstrømning, samt vandløbsvedligeholdelsens gennemførelse Bredejerne må beskære træer og buske uden for kronekant. Bestemmelser om væltede træer og buske: Vandløbsmyndigheden kan skære de dele af væltede træer og buske af, som vandløbsmyndigheden vurderer, har indflydelse på vandløbets afstrømning. Denne beskæring er at betragte som sædvanlig vedligeholdelse. Fjernelse af væltede træer og buske, der ikke har indflydelse på afstrømningen, er ikke omfattet af vandløbsmyndighedens vedligeholdelse. Bortskaffelse af afskårne grene og træer skal håndteres som beskrevet i afsnit Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelser for åbne vandløb gælde. Beskrivelser af og bestemmelser for beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation i regulativerne udgår og erstattes af beskrivelser og bestemmelser i dette fællesregulativ. Beskrivelser og bestemmelser er supplement til de regulativer, som ikke har beskrivelser af og bestemmelser for beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation. 36

37 11. UDLØB FOR DRÆN- OG SPILDEVANDSLEDNINGER PLACERING AF DRÆN- OG SPILDEVANDSUDLØB I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for placering af dræn- og spildevandsudløb. Dræn- og spildevandsudløb må ikke placeres dybere end 20 cm over vandløbets regulativmæssige bund. Hvis rørlagte strækninger genåbnes, vil bestemmelser for åbne vandløb gælde. Bestemmelser om placering af drænudløb i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for udløb for dræn- og spildevandsledninger. Bemærkning: Alle tilslutninger til rørlagte vandløb og vandløbsstrækninger kræver godkendelse før medbenyttelse ifølge vandløbslovens 5 stk. 1 og

38 11.2. VEDLIGEHOLDELSE AF DRÆN- OG SPILDEVANDSUDLØB I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb. Vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af rørledningens udløb i vandløbet Det er tilladt med håndredskaber, at friholde udløbene ud til strømrende uden at skade vandløbet og uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden Det kræver vandløbsmyndighedens tilladelse at oprense foran drænudløb med maskine eller oprense under den regulativmæssige bund. Bestemmelser om vedligeholdelse af drænudløb i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb. 38

39 12. BROER OG ANDRE BYGVÆRKER DIMENSIONER FOR BROER OG ANDRE BYGVÆRKER De enkelte regulativers oversigt over broer og andre bygværker, herunder beskrivelser af og bestemmelser om dimensioner og/eller vandføring, er fortsat gældende. Beskrivelse (jf. vandløbsloven 47): Broer, overkørsler eller lignende må ikke anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Bemærkning: Naturpotentiale og klimatilpasning kan inddrages ved alle ændringer og nyanlæg af broer og andre bygværker. 39

40 12.2. VEDLIGEHOLDELSE AF BROER OG ANDRE BYGVÆRKER I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelse for vedligeholdelse af broer og andre bygværker. Vedligeholdelse af broer, overkørsler og andre bygværker, herunder brinksikringer, påhviler de til enhver tid værende ejere eller brugere af broerne, overkørslerne og bygværkerne Bygværker, herunder brinksikringer, der er opført af vandløbsmyndigheden og alene af hensyn til vandløbet, vedligeholdes af vandløbsmyndigheden For at sikre vandføringen i vandløbet, har ejer / bruger pligt til at optage og fjerne mudder, sand, grøde, grene og andet, der har samlet sig ved broer, overkørsler og andre bygværker Ejer / bruger kan udføre vedligeholdelsen på alle tider af året. Bestemmelser om vedligeholdelse af broer og andre bygværker i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for vedligeholdelse af broer og andre bygværker. 40

41 13. OPSTEMNINGSANLÆG, FLODEMÅL M.V DIMENSIONER AF OPSTEMNINGSANLÆG, FLODEMÅL M.V. De specifikke regulativers beskrivelser af opstemningsanlæg, flodemål m.v., herunder beskrivelser af dimensioner og/eller vandføring, er fortsat gældende. 41

42 13.2 VEDLIGEHOLDELSE AF OPSTEMNINGSANLÆG, FLODEMÅL M.V. I fællesregulativet gives følgende generelle beskrivelse af og bestemmelse for vedligeholdelsen af opstemningsanlæg, flodemål m.v. Beskrivelse (jf. Vandløbsloven 27, stk. 4): Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, må ikke videreføres til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet udmunder i. Vedligeholdelse af opstemningsanlæg m.v. påhviler den til enhver tid værende ejer. Beskrivelser af og bestemmelser for vedligeholdelse af opstemningsanlæg, flodemål m.v. i de specifikke regulativer udgår og erstattes af beskrivelsen og bestemmelsen i dette fællesregulativ. Beskrivelsen og bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har beskrivelser af og bestemmelser for vedligeholdelse af opstemningsanlæg, flodemål m.v. 42

43 14. TILSYN TILRETTELÆGGELSE AF TILSYN I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for tilsyn i alle offentlige vandløb. Tilsyn ved såvel åbne som rørlagte offentlige vandløb tilrettelægges og udføres af vandløbsmyndigheden Tilsyn med rørlagte vandløb vil normalt begrænses til besigtigelse af synlige brønde. Bestemmelser om tilsyn i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelserne i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for tilsyn. 43

44 14.2. BREDEJERE OG ANDRE INTERESSEREDES MEDVIRKEN VED TILSYNET I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser i alle offentlige vandløb for bredejere og andre interesseredes medvirken ved tilsyn. Bredejere og andre interesserede parter kan deltage i tilsyn efter forudgående aftale med vandløbsmyndigheden. Bestemmelser om bredejeres og andre interesseredes medvirken ved tilsyn i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelserne i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for bredejeres og andre interesseredes medvirken ved tilsyn. 44

45 14.3. SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER Nabokommuner: Lolland Kommune Der samarbejde om offentlige vandløb, der gennemløber/grænser op til Lolland kommune. Bestemmelser om samarbejde med andre myndigheder i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelserne i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for samarbejde med andre myndigheder. 45

46 15. SÆRLIGE AFTALER SÆRBIDRAG Særaftaler fremgår af de specifikke regulativer AFTALER OM GRÆNSEVANDLØB Vedligeholdelse af grænsevandløb aftales med nabokommuner. 46

47 16. REVISION I fællesregulativet gælder følgende generelle bestemmelser for revision af såvel fællesregulativet som de specifikke regulativer. Såvel fællesregulativet som de specifikke regulativer revideres, når vandløbsmyndigheden finder, at der er sket væsentlige ændringer i grundlaget for regulativerne Vandløbsmyndigheden vurderer hvert 10. år, om der er behov for en revidering af regulativerne. Bestemmelser om revisionstidspunkter i de specifikke regulativer udgår og erstattes af bestemmelsen i dette fællesregulativ. Bestemmelsen er supplement til de regulativer, som ikke har bestemmelser for revision. 47

48 17. DATO FOR FÆLLESREGULATIVETS VEDTAGELSE OG IKRAFTTRÆDEN Fællesregulativet er vedtaget af vandløbsmyndighederne i Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune. Oversigt over godkendelsesdatoer Myndighed Vandløb Dato for godkendelse / vedtagelse Dato for ikrafttræden Guldborgsund Kommune Lolland Kommune (2 stk.) 48

49 18. DE ENKELTE KOMMUNERS UNDERSKRIFTER GULDBORGSUND KOMMUNE Fællesregulativet: Har været fremlagt i de lovpligtige 8 ugers offentlighedsperiode fra d. x til d. x Er vedtaget af Guldborgsund Byråd d. x. Fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i regulativerne for vandløb i bilag 1. Dato x Borgmester i Guldborgsund Kommune Kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune 49

50 18.2. LOLLAND KOMMUNE Fællesregulativet: Har været fremlagt i de lovpligtige 8 ugers offentlighedsperiode fra d. x til d. x Er vedtaget af Lolland Byråd d. x. Fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i regulativerne for vandløb i bilag 1. Dato x Borgmester i Lolland Kommune Kommunaldirektør i Lolland Kommune 50

51 19. OVERSIGT OVER OFFENTLIGHEDSPERIODER, GODKENDELSER OG VEDTAGELSER PROCEDURE FOR VEDTAGELSE Den lovpligtige procedure for vedtagelse af regulativer, herunder afholdelse af 2 offentlighedsperioder, er gennemført for dette fællesregulativ OVERSIGT OVER INDSIGELSER Der er indkommet x indsigelser Se bilag x OVERSIGT OVER KLAGER Der er indkommet x klager Se bilag x STADFÆSTELSE Regulativet er ikke påklaget. Regulativet er stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet d. x Se bilag x 51