Rengøring og vedligehold

Transkript

1 1 Alment SLAGTERBOGEN Rengøring og vedligehold Man gør rent af mange grunde og der er vist endnu flere grunde for at slippe. I privatlivet kan man så skændes om det hele livet, men i arbejdslivet er det straks lettere, for der er helt klare hensyn at tage, når man arbejder med fødevarer. Vi holder rent: For at sikre forbrugernes sundhed. For at sikre en god holdbarhed. For at leve op til myndighedernes krav. For at leve op til kundernes krav. For at kunne være vores produkter bekendt. Eller sagt på en anden måde, der er nogle hygiejniske krav, som skal sikre, at fødevarerne er sunde og ufarlige at spise, og at de kan holde sig. Rengøring skal foretages overalt i køkkenet. Forretningens ansigt Men det er ikke nok, at vi ved, det er i orden. Forretningen skal vise det til kunden. Det er ikke noget hygiejneproblem, at der er støv på hylderne med konserves, eller at vinduerne trænger til at blive pudset. Men det er det kunderne ser og tror, at det er sådan ude i produktionen også. Effektivitet og arbejdsglæde Der er en tredje grund til at gøre rent: Og det er, at man bliver i godt humør og får arbejdet let fra hånden, når der er rent og lækkert omkring en. Det er en livskvalitet at kunne se sig omkring - og alt er, som det skal være. Nu er det store ord, om noget så jordnært som rengøring, men lur mig, om ikke du kender et enkelt menneske, der lynhurtigt finder det sted der lige er ryddet op og gjort rent. At holde rent Inden for mange fag er der en opdeling af arbejdet, sådan at det ikke er de samme mennesker, der laver arbejdet og gør rent bagefter. Det går ikke inden for fødevarebranchen der skal holdes rent. Der skal altså i princippet være rent hele tiden overalt.

2 Hygiejne 1 Det kan man kun have, hvis alt arbejde slutter med oprydning og rengøring, før man går i gang med en ny opgave. Det passer også fint med reglerne for at undgå at forurene fødevarerne. Lidt rengøringsteknik Rengøring kan foretages med og uden vand, våd- og tørrengøring. I produktionslokaler bruger vi våd rengøring, fordi snavset ikke lige lader sig støvsuge væk. Man kan ikke sige, at våd rengøring under alle omstændigheder er det mest hygiejniske. Et af de krav, mikroorganismerne har, er fugtighed. Efterlader man de rengjorte ting våde på en måde, så de ikke hurtigt tørrer, har man faktisk skabt et godt miljø for dem. Er vaskevandet ydermere ikke for rent, har man også sørget for føde til dem. Husk Al våd rengøring skal efterfølges af tørring! Tørring Her står vi igen med en kæmpe mulighed for at forurene det hele igen! Tager vi en klud, kan vi let fordele snask fra kluden og fra dårligt afvaskede ting ud over det hele. Derfor skal man ikke bruge klude uden med den største omtanke. Tag en ren hver gang! Lufttørring er det bedste. Sørg for, at der kan komme luft til overalt! Ved tørrengøring fjerner man føden og gemmestederne for mikroorganismerne. Støvsugning er bedre end fejning. Når man fejer, skal man sørge for at trække skidtet langs gulvet ikke hvirvle det op i en sky foran sig! Princippet for al vådrengøring Der er en rækkefølge, som gør arbejdet lettest. Heldigvis er det også rækkefølgen på en hygiejnisk rengøring. Den er simpel, men ofte forsynder man sig mod den, når man har allermest brug for den når man har travlt. Vådrengøring Oprydning. Fjerne ting, der kan fejes, skrabes sammen. Iblødsætning opblødning. Afvaskning.

3 1 Alment SLAGTERBOGEN Oprydning Helt praktisk er det nemmere at gøre rent, hvis man ikke skal flytte rundt på ting og sager. Men rent hygiejnisk sikrer oprydning, at forurenede ting ikke kommer i forbindelse med rene ting. Fjerne ting, der kan fejes eller skrabes sammen Den form for grovrengøring forhindrer, at man senere spuler eller vasker snavset rundt i hele lokalet. Det er lynhurtigt at sprede affaldet fra en udskæring med en spuleslange eller højtryksrenser, men at samle det igen... det tager mange gange længere tid, end en omhyggelig sammenskrabning ville have gjort. Iblødsætning - opblødning - afvaskning Vanskeligt snavs og indtørrede madrester sættes i blød. Det sparer meget arbejde at få det opløst i vand. Man kan lige dyppe det i rengøringsvand, når man rydder op. Så er det mere eller mindre opløst, når det går i maskinen eller til håndvask. Det gælder både redskaber, inventar og gulve. Lad vaskevandet fra bordene opbløde skidtet på gulvet. Ellers kan man skure og skrubbe i lang tid og sende opvasken igennem flere gange for at få indtørret mad af. Vi skal nu fjerne snavset. Det skal der energi til, og det kan ske på flere måder: Mekanisk energi. Kemisk energi. Varmeenergi. Tid. Knofedt eller skuremaskiner Den hårde metode er at gnubbe og skure skidtet væk. Man kan godt få ting rimeligt rene kun med koldt vand og soltørring. Det er et stort arbejde, men det er effektivt og en bæredygtig energiform. Rengøringsmidler Kemisk energi eller rengøringsmidler, som vi kalder dem, letter arbejdet meget.

4 Hygiejne 1 De inddeles i nogle grupper efter deres brug. Brug den type rengøringsmiddel, som er beregnet til opgaven. Rengøringsmidler er et miljøproblem, så brug det mildeste middel, som kan klare opgaven. Der er nogle grundingredienser i rengøringsmidler lidt om deres virkning. Sæbestof - tensid Tensider er et fællesnavn for ægte sæbe (sæbe) og syntetisk sæbe (syndet). Tensidet blødgør vandet. Vand er ikke særlig vådt i sig selv på grund af overfladespændingen. Tensiderne danner celler, der forbinder fedt og vand. De opløser fedtet i vandet! Tensider er belastende for miljøet, hvor meget afhænger af typen. Base Skrappe rengøringsmidler er basiske ph Base danner sæbe sammen med fedt. Så først opløser basen fedtet, og så kan den nydannede sæbe hjælpe med at få resten af skidtet af. I industrien bruger man base til at rengøre rør- og maskinsystemer, som har automatiske vaskeprogrammer. Baser er ikke noget stort miljøproblem, bortset fra dit helt eget miljø. Hænderne kan ikke tåle det, og desværre gør det ikke ondt før efter brug, og så bliver det ved. Det æder huden, begynder med neglebåndene og steder med revner og sår. Brug altid handsker til basiske rengøringsmidler. De materialer, vi bruger i produktionslokalerne, tåler som regel baser, men udenfor er der ikke meget, der tåler det. Syre Det bruger vi ikke til almindelig rengøring. Det er, fordi det ikke dur til at fjerne snavs. Men det er godt til at fjerne kalk med. I anlæg med automatisk vaskeprogram bruger man syre efter basen. Det fjerner den sidste baserest, fjerner kalkbelægninger, og desinficerer anlægget. Anlægget skal gennemskylles i rent vand inden brug! Sikkerhed Bland aldrig syre med klorholdige rengøringsmidler! Der udvikles klorgasser, som er dødbringende. Sker det, er det ud af lokalet straks!

5 1 Alment SLAGTERBOGEN Kalkbindere - komplexdannere Der er en del kalk i vandet. Det kan man binde med en kalkbinder (komplexdanner). Man har brugt fosfat, men nu bruger man også andre stoffer, fordi fosfat forurener naturen. Effektive rensningsanlæg fanger det, så det ikke kommer ud i miljøet. Og så alt det andet! Man tilsætter ofte andre stoffer, fx vand, for at det skal blive billigere. Parfume og farve tilsættes, så de kan synes og lugte effektivt eller dejligt. Fortykkelsesmidler tilsættes, så de hænger bedre fast, og ser kompakte ud. Korrosionshæmmere til at beskytte aluminium og galvaniserede overflader m.m. Klorforbindelser forøger rengøringsvirkningen, men man kan ikke stole på den desinficerende virkning. Syrer bruges til kalkfjernemidler. Da de er sure, har de ikke den store rengøringseffekt. Det rigtige middel Når man skal vælge det rigtige rengøringsmiddel, er det klogt at se efter, hvad det er for snavs, vi har med at gøre. Der er råvarerester, som er så store, at de kan samles med en kost eller skraber og kommes i affaldsspanden. Men der er også det, der sidder fast. Det består af fedt, protein og kulhydrat. Og så kan der være render af kalk og salte. Fedt Fedt fjernes med varmt vand indtil ca. 50 C. Basiske rengøringsmidler. Sæbe og syntetiske sæber tensider. Mekanisk bearbejdning. Organiske opløsningsmidler (ikke tilladt i fødevareproduktion, ikke sundt at arbejde med). Protein Protein fjernes med vand under 50 C. Tensider. Basisk rengøringsmiddel + knofedt, hvis påbrændt.

6 Hygiejne 1 Kulhydrat Sukker skylles af med vand. Forklistret stivelse med vand, tensider og mekanisk bearbejdning. Kalk Kalk fjernes med syre, eller det skures af. Desinfektion Man kan desinficere med varme eller kemisk. Det er mest renligt at bruge varme. Det gør vi i opvaskemaskinen, som alle redskaber kan gå igennem. Nogle steder har man også damp, det er godt, men meget energikrævende. Til kemisk desinfektion bruger man desinfektionsmiddel. De skal godkendes og bruges efter vejledningen. Nogle af dem bliver ødelagt af rengøringsmidler. Nogle af dem virker ved at opløse cellemembranen rundt om bakterien. Den er af protein. Så er tingene ikke helt rene, kan desinfektionsmidlet blive ødelagt eller bruge alt sit krudt på snavset. Ting skal være helt rene før desinfektionen! At holde i god stand Når reglerne nævner, at tingene skal holdes i god stand, er det for at forhindre forurening af maden. Man har set rester af en bagekost i franskbrød, små bjerge af madrester i bulede redskaber og hele samfund af mikroorganismer i revnede skåle. Olie, der drypper fra en defekt maskine, og lofter, der drysser, er ikke hygiejnisk! Men det er heller ikke billigt ikke at rengøre og vedligeholde lokaler, inventar og redskaber. Sliddet er langt større og risikoen for, at det går helt galt med tingene eller sikkerheden, er stor. Derfor hører det med til arbejdet at holde tingene i orden og sørge for, at fejl bliver rettet. Det ville jo være skønt, om vi kunne gøre det hele rent, så det strålede hver dag, men det er der ikke tid og råd til. Rengøring er en omkostning, så den skal helst ikke blive for stor. Det gælder om at få mest rengøring for pengene. Og den rigtige!