1. semester Herning Kommune Hjemmesygeplejen Nord Østergade Aulum

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 1. semester Herning Kommune Hjemmesygeplejen Nord Østergade Aulum

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold På 1 semester er du tilknyttet hjemmesygeplejen der er en del af Sundhed og Ældre og omfatter ca medarbejdere. Området indeholder både sygeplejen, hjemmeplejen og plejecentrene samt et område for Sundhedsfremme, Kost, træning og hjælpemidler og en Visitationsenhed. Det hele ledes af en Sundhed og Ældrechef. Sygeplejen er geografisk opdelt i fire områder Nord, Syd, Øst og Vest. Sygeplejen følger værdierne i kommunen, der sætter borgeren i centrum gennem åbenhed, nærhed og en levende demokratisk dialog. Se mere om sygepleje kommunens hjemmeside. Nedenfor kan du se udstrækningen af distrikt Nord I hvert område er der ansat en gruppe sygeplejersker, der arbejder fordelt mellem dag, - aften og nattevagt. Hjemmesygeplejerskerne møder ind på mødestedet ved vagtens begyndelse og afslutter også vagten der. Som studerende bliver du inkluderet i sygeplejerskekollektivet og at du deltager i gruppens planlægning og arbejdsfællesskab. Du får herved mulighed for, at få et godt indblik i en hjemmesygeplejerskes arbejde og i hvordan gruppen vedligeholder og udvikler kvaliteten af plejen til syge borgere i eget hjem. 2/5

3 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Borgere der modtager hjemmesygepleje, kan være: Mennesker i alle aldre, som er/eller har været behandlede på sygehuset og som fortsat har brug for behandling, specialiseret sygepleje samt sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje eller rehabilitering. F. eks. KOL, diabetes, kredsløbslidelser samt følgelidelser heraf, samt andre kroniske sygdomme. Mennesker med cancersygdomme i såvel stabile forløb som palliative plejeforløb ved livets afslutning. Mennesker med psykologiske og sociale problemstillinger så som misbrugsproblemer (alkohol og/eller medicin) og/eller psykiske lidelser som depression, skizofreni, psykoser, fobier m.v. Mennesker med demenssygdomme eller andre hjernelidelser I Hjemmesygeplejen vil der altid være et helhedsblik på borgeren således at der, ud over borgerens sygdomsbillede, indgår en vurdering af og støtte til borgeren ud fra personlige og sociale ressourcer. Fx kommer hjemmesygeplejersken i årevis hos borgere, hvor det er den støttende samtale og vejledning relateret til borgeres psykiske eller somatiske lidelse og ressourcerne til egenomsorg der er i fokus. Eller hjemmesygeplejersken kommer i kortere eller længere tid hos borgere der alene har behov for instrumentel sygepleje. Eksempler på sygepleje: En 70 årig mand med to sygdomsdiagnoser. En godartet hjernetumor og type 2 diabetes. Hjernetumoren har gennem længere tid været behandlet med Prednisolon, hvilket har medført diabetes der behandles med Insulin. Borgerens levevis og manglende forståelse for sygdommen påvirker hans blodsukker værdier, der ofte er meget høje, uden at borgeren selv mærker det. Hjemmesygeplejersken kommer dagligt i hjemmet for at give insulin og for at støtte borgeren i, at opnå stabile blodsukre balanceret med borgerens mestring, ønsker og levevis. En 89 årig mand, der op til aktuelle sygdomssituation har været fuldstændig frisk, aktiv og har klaret sig selv. Borgeren har udviklet cancer i colon, der har medført en akut operation med anlæggelse af stomi. Hjemmesygeplejersken kommer i hjemmet for, at oplære borgeren i at passe sin colostomi. Borgerens store ønske om mestring, vanskeliggøres af et nedsat syn, der hæmmer hans mulighed for at få posen sat ordentlig på og håndtere lækage problemer. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Hjemmesygeplejersken har, ud over sygepleje til grundlæggende behov, hos borgere med akutte og kroniske sygdomme eller alderssvækkelse også til opgave at lede og koordinere sygeplejen. Blandt andet at vurdere plejebehovet, og igangsætte plejeydelser på baggrund af visitationen og områdets rammebeskrivelser. Fx hvis der henvises en ny borger til hjemmesygeplejen, er det hjemmesygeplejerskens opgave at vurdere og planlægge sygeplejeydelsen samt at oprette borgeren i Care systemet. I primærsektoren udspringer de kliniske problemstillinger af de enkelte patientforløb og den enkelte patients behov og problemer. Kompleksiteten hos patienten er individuel. Hjemmesygeplejersken har ansvaret for at oprette og fastholde en tillidsfuld kontakt og samarbejde med både borgeren og hans eller hendes pårørende. 3/5

4 Sygeplejeopgaverne udføres i borgerens hjem, eller på en sygeplejeklinik i området, og tilpasses borgerens hverdagsliv. Sygeplejen tilrettelægges og udføres i tæt samarbejde med borgeren, de pårørende og tilpasset de ressourcer og muligheder der er tilstede i det enkelte hjem. Flere borgere har fast hjemmepleje til såvel personlig pleje eller til praktisk bistand i hjemmet. Det er hjemmesygeplejerskens opgave og ansvar at sikre et godt samarbejde med hjemmehjælperne og være faglige konsulenter ift. observationer og eventuelle problemstillinger omkring den enkelte borger Eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger: Planlægning og koordinering af sammenhængende plejeforløb fx. rehabiliteringsforløb og sygepleje ved indlæggelse/ udskrivelse og indflytning på plejecenter At hjælpe og støtte patienten til at mestre sundhedsudfordringer og egenomsorg Observationer knyttet til sundheds- og sygdomsmæssige problemstillinger samt rapportering og dokumentation heraf. Borgerrettet information vejledning undervisning inden for såvel sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende, behandlende og lindrende problemstillinger. Sygepleje til borgere og deres pårørende i terminale forløb Medicin håndtering (herunder administration dosering/injektion) Sygepleje til demente borgere og deres pårørende Sygepleje til borgere med smerter Sygepleje til borgere med ernæringsproblemer Sygepleje til borgere med inkontinens Sygepleje til borgere med sår Sygepleje ved udskillelsesproblemer At tilpasse og sikre hygiejniske principper/retningslinjer Sygepleje til borgere med særlige behov - fysisk/psykisk/socialt Hjemmesygeplejersken har mulighed for at hente hjælp hos kommunens akut team fx hvis en borger udskrives med en specialbehandling fra sygehuset, eller hvis der opstår akutte problemer i hjemmet. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen i relation til dataindsamling, analyse, opstille mål, planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre, formidle, dokumentere og evaluere sygepleje. Borgerens livshistorie og sygehistorie, oplevelse af sundhed, sygdom, behandling og pleje. Didaktiske metoder ved vejledning og undervisning af patienter/borgere og pårørende. Dokumentation i borgerens journal ud fra sundhedsstyrelsens krav til sygeplejefaglige optegnelser Screeninger fx TOBS 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Distriktets kliniske vejleder har planlagt dit studieforløb og lagt velkomstbrev med mødetider og orientering omkring praktisk forhold i din praktikportal. Du bliver knyttet til en hjemmesygeplejerske 4/5

5 der vil tage dig med rundt på sin rute, så du kan få indblik i hvordan borgerne oplever sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, samt indblik i hvordan hjemmesygeplejerskens opgaver planlægges, udføres og dokumenteres. Ved afslutningen af dit kliniske forløb vil den kliniske vejleder eller en af de daglige vejledere samle op omkring dine oplevelser, og give dig en kort evaluering. Den kliniske vejleder vil sammen med dig indkredse oplevelser du kan anvende i dine videre studier på semestret, og støtte dig i at beskrive og reflektere over disse. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Krav vedrørende klinisk pensum På 1. semester skal du læse en artikel om hjemmet. Winter, I. W (2015) Hjemmet kpt. 4 i Primærsektor red. Af Mette Raunkjær og Mari Holen. Herudover anbefaler vi at du forbereder dig ved at læse om vejledning i klinisk praksis fx Støier, L (2013) At have en vejleder-at være vejleder kpt. 4 i Læring i og af klinisk praksis redigeret af Stinne Glasdam og Steen Hundborg Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at du Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov 5/5