H O R N S L E T S K O LE S Y D D J U R S K O M M U N E

Transkript

1 Trivselspolitik Hornslet Skole Antimobbestrategi På Hornslet Skole tager vi tydeligt afstand fra alle tilfælde af mobning. Ligeså er det et vigtigt mål i hverdagen, at der i alle klasser er fokus på arbejdet med trivsel for alle elever. Nedenstående trivselshandleplan er dermed udtryk for skolens officielle politik i forhold til arbejdet med trivsel for alle elever. Handleplanen er først og fremmest forebyggende i sin tilgang, men indeholder også en tydelig beskrivelse af indsatser og konsekvenser i tilfælde af mobning. 1. Mål Handleplanen er udarbejdet med specifikt fokus på mobning som fænomen. Målet med planen er at sikre, at der på skolen hele tiden arbejdes fokuseret med at fremme trivsel og derved minimere, at mobning finder sted. 2. Begrebsafklaring Ord som mobning og drilleri bruges tit meget forskelligt. Det er vigtigt, at vi har et fælles sprog for at kunne tale sammen og handle fælles omkring mobning og trivsel. Derfor har vi flg. definitioner på Hornslet Skole: Mobning: Mobning er et socialt fænomen, som in- og ekskluderer gennem ekstreme marginaliseringsprocesser. Mobning opstår i en gruppe, når ekskluderende processer tager overhånd og glider af sporet. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige sociale identiteter, mens andre berøves denne anerkendelse og i stedet udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Berøvelsen af værdighed sker gennem produktion af foragt, som eksempelvis nedvurdering, bagtalelse, usynliggørelse, hån, latterliggørelse, fysisk forulempelse,

2 ødelæggelse af ejendele, indbrud i og misbrug af sociale profiler, ekskluderende markeringer i digitale medier mv. Foragten kan også komme til udtryk ved at udelukke nogen fra samarbejdsprocesser, møder, sammenkomster og faglige eller sociale aktiviteter. Drilleri: Har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. En gråzone mellem drilleri og mobning: Når drillerier mister karakter af tilfældighed. Magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket. Skal ses som et vigtigt forvarsel om mobning. For løbende at forebygge dårlig trivsel og mobning gør vi følgende: Sproget: Vi har fokus på måden vi taler til og om hinanden i hverdagen. Et respektfuldt sprog og en lyttende, undersøgende og konfliktnedtrappende tilgang er vores udgangspunkt i dagligdagen. Vi tror på, at børnene lærer af måden, de selv bliver mødt på og fælles refleksioner herom. Perspekt: Der arbejdes på alle klassetrin hvert år med Perspekt-forløb. Perspekt er et trivselsmateriale, hvor der systematisk arbejdes med at udvikle elevernes emotionelle, personlige og sociale færdigheder. Lærere og pædagoger er uddannet i Perspekt og nye medarbejdere introduceres løbende til materialet. Årlig national trivselsundersøgelse, der giver overblik over trivslen på skolen og i den enkelte klasse. Undersøgelsen følges op på skoleniveau af ledelsen.

3 Forældrene inddrages på et forældremøde i en drøftelse af klassens resultat i trivselsundersøgelsen og der laves aftaler om, hvordan lærerne og klassens forældre arbejder sammen om fortsat at sikre den bedst mulige trivsel for alle i klassen. Klassemøder/trivselsindsatser i hver klasse løbende, hvor trivsel er på dagsordenen. 3. Forebyggelse af mobning For at undgå, at mobning opstår, herunder også digital mobning, gør vi følgende: På klasseplan: I hver klasse afholdes klassemøder/trivselstiltag, som bl.a. har til formål at sikre et løbende fokus på trivsel. Dette tiltag er beskrevet i klassens sociale årsplan. Trivsel er et fast punkt på forældremøder. Elevrådet: Elevrådet er tovholder på den landsdækkende trivselsdag 1. fredag i marts som flagskib for indsatsen mod mobning. Samtidig er elevrådet skolens trivselsråd og rådet inddrages derfor i trivselstiltag generelt og specifikt i forhold til at undgå mobning. Hele skolen: Legepatruljen er i funktion hele året og fungerer som igangsættere for aktiviteter og leg i pauserne med plads til alle. Gårdvagten er ligeledes vigtig i kampen mod mobning. Derfor gælder det for gårdvagten, at han/hun skal være synlig og tilgængelige samt opsøgende omkring situationer eller signaler om mistrivsel. Gårdvagten formidler sådanne situationer videre til klasselærerne. Den akutte indsats: Hvis mobning alligevel sker, er det nødvendigt med et beredskab. Klasselærere/klassepædagog er tovholdere på en mobbesag.

4 Handleplan: 1. Konstateres mobning kontaktes en klasselærer straks. Forældre retter ligeledes henvendelse til klasselærerne. 2. Klasselærerne foretager så hurtigt som muligt en undersøgelse af sagens omfang. 3. Klasselærerne orienterer ledelsen. 4. Klasselærerne/teamet vælger på baggrund af undersøgelsen en indsats. Her kan følgende indsatser inddrages: ressourcepersoner, socialfaglig rådgiver og/eller pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR). Handleplan digital mobning I det daglige og øvrige arbejde med trivsel, har skolen øje for at arbejde med elevernes digitale dannelse. Ved digital mobning følger vi den handleplan, der er for håndtering af mobning generelt, men anvender følgende konkrete redskaber: Taler direkte med det implicerede barn (eller børn) om, hvad der er sket. Får barnet til at vise sms'en/opslaget og tager om muligt et screenshot. Tager kontakt til forældre både mobberes og ofres. Orienterer de implicerede om lovmæssige rammer. Tager kontakt til evt. andre implicerede skoler. Tager om nødvendigt kontakt til SSP. Arbejder evt. med situationen i klassesammenhæng. Hvad kan du gøre som forælder: Spørg ind til dit barns venner og oplevelser på nettet, på samme måde som du ville spørge ind til venner og oplevelser i skolen. Tag ansvar for at løse konflikter, også dem, der foregår på nettet og sociale medier. Samarbejd med de andre forældre om at hjælpe. Sæt dig ind i børnenes digitale univers selvom det umiddelbart virker kompliceret.

5 5. Evaluering Når indsatsen er afsluttet, evaluerer klasselærerne forløbet med den pæd. leder. 6. Sanktioner I tilfælde, hvor en eller flere elever på trods af indsatser og tiltag fortsætter mobningen, kan skolens ledelse gribe til sanktioner.