Handleplan til forbedring af trivsel

Transkript

1 Handleplan til forbedring af trivsel Den forbyggende indsats For at skolen kan være et sted, hvor det er rart at opholde sig, er det nødvendigt, at eleven både i skolen og på vej til og fra skole, viser almindeligt hensyn til sine kammerater og voksne. For at skolen kan være et sted, hvor eleverne lærer noget, er det nødvendigt, at eleven gør sit til, at der er rolige arbejdsforhold i timerne, at eleverne møder til rette tid og er velforberedte og udfører deres arbejde efter bedste evne, og at eleverne sammen med deres kammerater og lærere holder orden på skolens område. Børnene på Hedelyskolen skal opleve sig selv som en del af et fællesskab, hvor de trives og derfor lærer noget. Det fordrer, at forældre, elever, lærere og pædagoger igennem hele skoleforløbet samarbejder i en åben og anerkendende omgangstone. Skolen har en klar udviklingsorienteret profil, der sigter mod, at børnene får de bedst mulige betingelser inden for de afstukne rammer. I personalets daglige arbejde spiller Greve Kommunes Børne- og Ungepolitik en væsentlig rolle. Den kan læses i sin fulde udstrækning på: De yngste børn oplever stor aktivitet i deres SFO-Hedely med tryghed, trivsel og socialt samvær som de bærende elementer før og efter skoledagen. Pædagogerne i indskolingen er ligeledes med til at skabe sammenhæng og nuancere synet på alle barnets potentialer. Ligesom i skolens hverdag er oplevelse, et godt skoleliv og virkelyst højt prioriteret for at styrke børnenes identitetsfølelse og selvværd. Glade børn lærer bedst og derfor tager vi tre gange årligt eleverne med på som er det trivselsbarometer, der danner udgangspunkt for gode samtaler hjemme og ved skolehjemsamtaler. 1

2 Legepatruljen Legepatruljen har til formål at skabe fysisk aktivitet for alle børn i indskolingen i frikvartererne gennem leg og bevægelse, samt at have øje for de elever, som ikke selv er aktive og som ikke er en del af et fællesskab. Elever fra klassetrin uddannes til legepatruljer på et kursus tilrettelagt og styret af tovholderen af Legepatruljen. Herefter skal eleverne fungere som forbilleder for yngre skolekammerater og inspirere de yngste elever til at sætte gang i legeaktiviteterne. Legepatruljen er på den måde også med til at skabe sociale relationer på tværs af alder, køn og etniske skel. Elevmæglere. I indskolingen findes der fra februar måned elevmæglere fra 6.kl. Disse elevmæglere er uddannet til at kunne hjælpe indskolingseleverne ud af de konflikter det måtte opstå i løbet af frikvartererne. Ved disse mæglinger lærer eleverne at håndtere egne konflikter på en konstruktiv måde, som samtidig er med til at udvikle eleverne sociale kompetencer og hele person. AKT På Hedelyskolen er AKT funktionen meget alsidig, idet den både varetager forebyggende arbejde, samt tager sig af akutsager. Ved hjælp af evalueringsværktøjet Termometeret forsøger AKT i samarbejde med skolens lærere og trivselsgruppe at holde sig ajour med skolens trivsel. Ved mistrivsel og akut opståede sager er det AKT, der hjælper klasselæreren med at løse problemet, dette ved at lave en konkret handlingsplan for klassen/eleven. Disse handlingsplaner bliver ligeledes til i samarbejde med skolens ledelse og psykolog, som AKT jævnligt holder møde med. Trivselsgruppen Hedelyskolen har en Trivselsgruppe som arbejder med elevernes trivsel. Trivselsgruppen har 3 årlige møder: november, april og juni, hvor viceinspektør, skolepsykolog, AKT lærer, forældrevalgt skolebestyrelsesmedlem, tovholderen for Legepatruljen, en fra henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og overbygningen og en medarbejder fra SFOen deltager i møderne. Faste punkter på møderne er: Termometeret, Elevrådet og Legepatruljen. Viceinspektør og trivselsgruppen evaluerer Termometeret tre gange årligt og fremlægger resultatet 2

3 til eventuel videre bearbejdelse til Trivselsgruppen. Trivselsgruppen arbejder sammen med elevrådet som afleverer referat fra Elevrådets seneste møde til Trivselsgruppen. Trivsel er et fast punkt til elevrådsmøderne. Trivselsregler for Hedelyskolen Jeg behandler andre som jeg selv vil behandles. Jeg lytter og taler pænt til og om alle. Jeg skal passe på de andres og skolens ting og sørge for, at skolen er et pænt og behageligt sted at være. Vi skal være opmærksomme på hinanden - Vi skal støtte og hjælpe hinanden - Vi er alle en del af fællesskabet. Det er en forudsætning for et godt læringsmiljø, at man har det godt og trives med at komme i skole. Derfor vil vi også fortsætte indsatsen med at forbedre trivslen ved brug af den viden, vi har skaffet os. Signaler om manglende trivsel i hjemmet og skole En elev der ikke trives udsender mange signaler, som let kan misforstås idet eleven ofte skifter karakter. Dette vil sige at eleven ofte bliver meget følelsesbetonet og tager alt fra omgivelserne meget nært. Eleven bliver let meget ked af det, og vil ofte føle sig alene, anderledes og miste sin selvtillid, da eleven vil føle at det er eleven selv der er noget i vejen med. Eleven vil også få sværere ved at koncentrerer sig i skolen, og deraf miste lysten til at gå i skole. På længere sigt kan manglende trivsel give eleven fysiske problemer så som mave- og hovedpine, 3

4 søvnproblemer, osv. Handlingsplan ved akut krise i hjemmet sorg, skilsmisse, flytning Signaler om manglende trivsel i hjemmet og i skole Definition på mobning: En person mobbes, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere, og ofte på et sted hvor han eller hun er tvunget til at opholde sig. Handlingsplan ved manglende trivsel Mobning er ikke konflikt, men et overgreb der skal stoppes! Handleplanen ved mobning består af et struktureret samtaleforløb der involverer alle partere(elever, forældre, lærere, ledelse), som et effektivt redskab til standsning af mobning. Samtalerne gennemføres af skolens AKT-lærer/ elevens lærere og igangsættes så tidligt som muligt. Handlingsplan til forbedring af trivsel Situationen klarlægges Læreren aftaler udveksling af informationer om hvad der sker i sagen 4

5 Nyt møde aftales Elevens forældre bliver kontaktet samme dag Elevens lærer bliver orienteret Samtale med eleven Elevens forældre kontaktes samme dag Samtale med den elev der mobber og den der bliver mobbet Møde mellem elevernes forældre, lærer, skoleleder og AKT-lærer Lærere og AKT-lærer har opfølgende samtaler med den elev der har mobbet og eleven der er blevet mobbet Målet gennem samtaleforløbene er: Genopbygge troen på eleven og omgivelserne hos den, der bliver mobbet. Nedbryde den negative adfærd, der udvises af dem, der mobber. Genopbygge gruppens samhørighed om en fælles, konstruktiv adfærd over for hinanden. Fastholde eleverne i deres nye roller. Samtalerne planlægges altid i følgende rækkefølge: Samtale med den elev der bliver mobbet Samtale med de elever der mobber- enkeltvis Samtale med de elever der mobber- samlet Samtale med de elever der mobber- sammen med den elev der bliver mobbet Møder mellem forældrene, skolelederen, lærere. Det drejer sig både om samtaler med forældre til de elever, der mobber og forældrene til eleven, som bliver mobbet. Opfølgende samtaler. 5

6 6

7 7

8 8

9 9

10 10

11 Orientering og undersøgelse ved mobning Hvad Hvem Hvornår Elever og forældre orienteres om hvad der skal ske i den kommende uge og hvordan det skal forløbe. Samtaler med eleverne afholdes enkeltvis. De elever der er nederst i klassens hierarki er først. Eleverne skal ikke forberedes på samtalerne Teammøde Planlægning af elevsamtaler(torsdag) Hvem Hvornår Planlægning af forældremøde(torsdag) Planlægning af klassesamtaler(fredag) Forældre der skal til individuelle samtaler torsdag: Forældre til den elev der bliver mobbet. Forældre til den / de elev(er) der mobber. Forældre til medløberne. Program til elevsamtaler Hvad Hvem Hvornår Individuel samtale med det barn, der bliver mobbet. Ca. 20 min. Møde med den elev der mobber, én ad gangen. Ca. 5 min. Møde med medløberne. Ca. 5 min. 1. klassemøde efter elevsamtalerne, min. Gruppearbejde: Hvad er en god kammerat? 11

12 30 min. til gruppearbejde. 15 min. til opsamling. Program for forældresamtaler og møde Hvad Hvem Hvornår Møde med forældre til den elev Der bliver mobbet. 30 min. Møde med de forældre hvis barn mobber. 45 min. Møde med de forældre hvis barn er medløbere 30 min. Opfølgningsmøder Hvad Hvem Hvornår Fredag afholdes 2. klassemøde. Stikord: kammeratskab og fællesskab. Max 30 min. I den følgende uge(uge nr. 2) afholdes der klassemøde hver dag min. I uge 3 afholdes der 2-3 klassemøder. I starten af uge 4 afholdes der forældremøde, med alle klassens forældre. Samme dag afholdes sidste klassemøde. Forberedelse af (sidste) forældremødet Hvad Hvem Hvornår Klassens lærere, en repæsentant fra ledelsen, evt. pædagoer deltager. Dagsorden: Orientering om arbejdet med at stoppe mobning Skolens forventninger om forældrestøtte Gruppearbejde: Hvad kan vi som forældre gøre for at hjælpe børnene til at få et godt kammeratskab?(40 min) Opsamling i plenum(20 min) 12

13 13