F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R BATZKES HUS HILLERØD KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: 11.december 2013 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: / Kommune: Hillerød Kommune Adresse: Batzkes Bakke 1, 3400 Hillerød Betegnelse: Batzkes Hus Fredningsår: 1924 Omfang: Hovedhuset (1720 af Johan Cornelius Krieger, som gartnerbolig for slottet). BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen ligger midt i Hillerød nord for Frederiksborg Slot på en allé, der støder op til slottets barokhave. Fra bygningen er der mod syd udsigt ud over slotssøen og slottet, mens der mod nord er en privat, lukket have. Bygningen er i én etage over en kælder og med høj frontgavl over de tre midterste fag på begge sider. Bygningen fremtræder muret af røde, blanke sten over en pudset, lysegrå sokkel. Havesidens murværk er skuret i en lysegrå nuance og den midterste del af havesiden er dækket af en nyere udestue i glas og aluminium. Taget er et skiferbelagt, halvvalmet tag, hvor frontgavlenes heltage tangerer bygningens tagryg, hvori der sidder to skorstenspiber i rød, blank mur. I tagfladen mod haven ses få, små tagvinduer. Facadens vinduer og hoveddør har hvide indfatninger og mellem stueetagen og frontgavlen deles muren af et hvidt, muret bånd. Facadens hjørner og frontgavl afsluttes af let fremhævede lisener, og facadens gavltrekant indrammes af en hvid, profileret gesims. Facadens hovedgesims er af træ, og heri er tagrenden indbygget. Gesimsen på havesiden er muret og består af et par enkelte led. Hoveddøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør med overvindue og foran døren er en lille repos med to ældre støbejernsbænke samt en ældre trappe med trin og sandsten og granit og smedejernsgelænder. På havesiden findes midtfor en ældre tofløjet revledør med en granittrappe foran og ved siden af denne er en granittrappe, der fører ned til en rundbuet kælderindgang med en oprindelig, bred revledør med båndbeslag. I østgavlen ses en tofløjet havedør med småtopsprossede ruder i den øverste del. Bygningen har ældre, hvidmalede, torammede vinduer, formentlig med oprindelige rundposter, dog er tre af havesidens vinduer udført som korspostvinduer. Alle vinduerne har småtopsprossede ruder og er udstyret med mange velbevarede ældre hængsler, hjørnebeslag, anverfere og enkelte stormbånd. I gavltrekantet ses et lille ovalt vindue.

3 3 Indvendigt er den oprindelige grundplan i store træk bevaret med en klar symmetri omkring en gennemgående forstue med trappe til tagetagen. Ved trappen er forstue opdelt af en kort skillevæg hvori der sidder en meget gammel ramme med blyindfattet rude. På hver side af forstuen ligger mod gaden en stue, mens der mod haven er endnu én stue samt et køkken og et nyere toilet. I tagetagen findes en række værelser og et nyt badeværelse. Overordnet set har alle rum en traditionel materialeholdning med ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter. I stueetagen langs ydervæggene ses brystningspaneler og i spisestuen er tillige helpaneler og lysningspaneler med indbyggede skodder. I tagetagen er flere vægge i bindingsværk og loftet over reposen fremstår med synligt bjælkelag. Næsten alle oprindelige fyldingsdøre med gerichter, greb og smedede bukkehornshængsler er bevaret sammen med lysningspaneler i spisestuen. Spidsloftet er uudnyttet og her ses en ældre tagkonstruktion. Kælderen er indrettet med et stort opholdsrum, et toilet og mindre opbevaringsrum. I kælderen er gulvet sænket og belagt med nyere klinker, ydervæggene fremtræder kalkede og midt i rummet ses fritlagt bindingsværk fra den tidligere midtskillevæg og de øvrige skillevægge. I loftet ses det ældre bjælkelag af pommersk fyr med pudsede felter imellem. BYGNINGSHISTORIE Bygningen er opført i 1720 af arkitekt og kgl. Bygningsinspektør, Johan Cornelius Krieger, som embedsbolig for overgartneren på Frederiksborg Slot. I 1560 opførte Frederik II første del af Frederiksborg Slot, men allerede i begyndelsen af 1600-tallet rev hans søn Christian IV en del af bygningerne ned for i stedet at opføre et renæssanceslot. Mens slottet blev bygget, boede Christian IV i et stort italienskinspireret lystslot kaldet Sparepenge, nord for slottet og slotssøen. I 1720 blev lystslottet, Sparepenge, revet ned, og man anlagde i stedet en omfattende parterrehave i fransk stil efter tegninger af Johan Cornelius Krieger. De materialer, der kunne genanvendes fra Sparepenge blev flyttet til Fredensborg slot eller anvendt til opførelsen af nye tjenesteboliger for slottet, herunder sandsynligvis den nye gartnerbolig samt stutmesterboligen i Frederiksværksgade, der ligeledes er tegnet af Johan Cornelius Krieger. Efter en stor brand havde ødelangt mange bygninger i byen, bestemte den enevældige konge, Christian den V i 1692 at indføre en model for hvordan fremtidige bygninger i Hillerød skulle se ud. Modellen blev udarbejdet af generalbygmester, Lambert von Haven, som forskrev, at bygningerne skulle være i én etage med kvist mod gaden, og at bygningernes vinduer og sokler skulle placeres i samme højde i et

4 4 gadeforløb. Selvom disse forskrifter var et forsøg på at standardisere en hel købstads bebyggelse, blev de kun retningsgivende, og man kunne frit vælge mellem grundmur og bindingsværk. Senere brande har desværre medvirket til at ingen af disse bygninger er tilbage, men Batzkes Hus synes at optage flere af principperne om end i en lidt mere pyntelig udgave. Ud fra standarten for murbehandlinger i barokken og ud fra murenes fremtræden i dag, må man gå ud fra, at gartnerboligen oprindeligt havde pudsede og kalkede mure, der tillige var nemmere at holde. Da kongevejen i 1790 erne blev åbnet for almindelig færdsel lod man kongevejen fra København føre gennem alleen og forbi gartnerboligen og slotshaven. Bygningen har senere været politimesterbolig og kapellanbolig, men er i dag i privat eje. Ved en restaurering blev det registreret at loftbjælkerne oprindeligt ikke var konstrueret til denne bygning. Dette understøtter formodningen om, at man ved bygningens opførelse genanvendte materialer fra det netop nedrevne Sparepenge. Flere kilder og undersøgelser peger på at bygningen er opført i bindingsværk, der herefter er dækket af en tyk murstensforskalling. Bygningens oprindelige tagbeklædning kendes ikke, men det må antages at skifertaget er kommet til senere. KILDER Hugo Matthiessens Hillerød, fotografier og 1924, Flemming Beyer, danske borgerhuse, Allan Tønnesen, Gyldendal Kaskaderne i Frederiksborg slotshave, udvalg for genopbygning af kaskaderne i Frederiksborg slotshave. MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering ved lindealléen, der er en del af Frederiksborgs slotspark, som fører direkte ned til den store parterrehave. Lige øst for gartnerboligen er lindetræerne plantet i ring, hvilket på Sjælland kaldes for rendefor, der kommer af det franske rendez vous, og som her afslutter alléen på elegant vis.

5 5 Alléen danner sammen med skrående, grønne plæner, der indrammes af stendiger og lave hække, en yderst præsentabel ankomst til Batzkes Hus og med udsigten over slotssøen og slottet har bygningen en storslået og unik placering. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi for Batzkes Hus knytter sig til, at bygningen tydeligt i sit udtryk og stil stammer fra starten af tallet. Bygningen er hermed med til at viderebringe fortællingen om Frederiksborg Slots storhedstid, hvor haveanlægget blev anlagt sammen med boliger for netop gartneren samt øvrige håndværkere, embedsmænd og personale for stutteriet i tæt forbindelse med slottet. At bygningen netop stammer fra 1700-tallet lader sig aflæse i det senbarokke udtryk, der er karakteriseret ved en stram symmetri, centreret frontgavl og halvvalmet tag. For de fine huse var det almindeligt med vinduesindfatninger på gadesiden og gerne som her med forkrøppede hjørner samt småtopsprossede vinduer med kraftige lodposter, der er halvrunde ind mod rummet, såkaldte rundposter. Facadens komposition og detaljer vidner tillige om, at bygningen er opført af Johan Cornelius Krieger, og kompositionen går igen på Stutmesterens hus i Frederiksværksgade, som er opført af samme arkitekt. Johan Cornelius Krieger har med stor sandsynlighed taget udgangspunkt i den for Hillerød kendte modeltype med blandt andet frontkvist. Bygningen har endvidere ligheder med de typetegninger Johan Cornelius Kriegers tegnede til de senere opførte ildebrandshuse i det indre København efter branden i Hertil kommer den bevarede klokke med snoretræk ved hoveddøren, der fremstår oprindelig. Denne unikke bygningsdetalje ses i flere af de fredede bygninger i Hillerød. I det indre genfindes barokke træk i den oprindelige, symmetriske grundplan og de bevarede bygningselementer, herunder de brede fyldingsdøre med store fyldinger, kraftigt profilerede gerichter, smedede klinkefald og bukkehornshængsler samt øvrige paneler med store fyldinger. Hertil kommer et par indvendigt bevarede blysprossede ruder, der antages at stamme fra bygningens opførelse. Det store ildsted i køkkenet vidner om, at køkkenfunktionen altid har været placeret her sammen med et spisekammer, der selvom det i dag er indrettet til toilet, stadig ved sin størrelse og placering afspejler den tidligere indretning. Samlet set opdeler de mange bygningsdetaljer bygningen hierarkisk, hvor de detaljerede interiør netop findes i de fine stuer, mens de optræder i mindre grad i tagetagen og i kælderen, hvor dørene tillige er udført som simple revledøre med båndhængsler.

6 6 ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi for Batzkes Hus knytter sig til den yderst velproportionerede bygningskrop, der optræder tung og massiv samtidig med, at der er en harmoni mellem de forskellige bygningselementer, der især på facaden sørger for at denne fremstår rigt dekorerede og symmetrisk. Bygningens hoveddisposition er horisontal hvilket i høj grad skyldes den markerede sokkel, den faste vinduestakt, den profilerede gesims, det murede bånd mellem stueetagen og frontgavlen samt den brede frontgavl, der trods sin vertikalt stræbende tagform indordner sig under den horisontal lagdeling. Gesimsens raffinerede løsning med at skjule tagrenden på facaden er endvidere en stor arkitektonisk værdi. Hertil kommer, at fremhævelsen med hvid omkring facadens pudsdetaljer og gesims gør, at disse elementer træder markant frem fra den røde mur. Den lidt tunge facade opløftes af det skiferbelagte tag, der modsat virker let. I det indre har den taktfaste og tætte vinduesplacering tillige værdi, da rummene herved optræder lyse. Dertil kommer de mange ældre materialer og overflader, som giver harmonisk rum. De indvendige vinduesskodder, i stueetagens lysninger mod gaden, er et eksempel på en funktionel løsning, der ophøjer den arkitektoniske værdi. Vinduernes skodder og øvrige lysningspaneler danner sammen med dørenes fyldinger og helpanelerne på ydervæggene et elegant og enkelt udtryk på grund af de ens fyldinger. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I det ydre af Batzkes Hus knytter de bærende fredningsværdier sig til den senbarokke bygning med symmetrisk facade og halvvalmet ubrudt tag. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer, herunder døre og vinduer med alle detaljer, gesimser og pudsdetaljer på facaden samt trapper med alle detaljer. Endvidere knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning. I det indre af Batzkes Hus knytter de bærende fredningsværdier sig til den velbevarede, symmetriske grundplan og de mange bevarede materialer som bræddegulve og bjælkelag af pommersk fyr samt bygningsdetaljer, herunder revledøre, fyldingsdøre, gerichter, greb, låse, brystningspaneler, helpaneler, lysningspaneler med indbyggede skodder samt de bevarede dele af det oprindelige ildsted i køkkenet. Hertil kommer overordnede traditionelle materialeholdning.

7 7 ANBEFALINGER Det anbefales, at der i fremtiden findes en anden løsning med udestuen, eller at denne på sigt helt fjernes, da den er meget fremmed for bygningens øvrige harmoniske udtryk.