Tilsyn i Nikolajgade. KBM 3939 Nikolajgade 9-22 Østre kvarter, Københavns sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt

Transkript

1 KØBENHAVNS MUSEUM /MUSEUM OF COPENHAGEN Tilsyn i Nikolajgade KBM 3939 Nikolajgade 9-22 Østre kvarter, Københavns sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt Karen Green Therkelsen

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: sekr@bymuseum.dk Københavns Museum

3 Indholdsfortegnelse 1 Abstract Indledning Kulturhistorisk baggrund og topografi Kulturhistorisk baggrund Topografi Arkæologisk baggrund Kulturhistorisk potentiale og mål Udgravnings- og dokumentationsmetode Resultater Kulturhistorisk tolkning Fremtidigt arbejde Referencer Litteratur

4 Figur 1. Kort over København som viser udbredelsen af Middelalderbyen og den senere Frederiksstad. Undersøgelsesområdet ved Nikolajgade er angivet med en stjerne. 4

5 1 Abstract I forbindelse med at Københavns Energi Varme A/S skulle lægge fjernvarmerør i Nikolajgade, over strækningen fra nr. 9-22, blev der ført arkæologisk tilsyn med gravearbejdet. Området viste sig at være stærkt forstyrret af tidligere ledningsarbejde, og der blev derfor ikke gjort fund af arkæologisk interesse. 5

6 Figur 2. Ramsings rekonstruktionskort over undersøgelsesområdet som det kan have taget sig ud i Med blåt er angivet, hvor den oprindelige kystlinie gik. Området mellem fastlandet mod nord og den lille ø Bremerholm mod syd benævnes Dybet. Indtil området blev opfyldt i 1500-tallet fungerede Dybet som sejlrende. 6

7 2 Indledning Ved etablering af fjernvarme i den nordlige del af Nikolajgade udgraves et tracé, med en samlet længde af ca. 25 meter, dybde på 1,0-1,5 meter og en bredde på 1,0 meter. Stedvis var traceet bredere, hvor der forekom svejsehuller. I alt opgraves cirka 39 m³ jord ved arbejdet, når der regnes med en gennemsnitlig dybde og bredde på 1,25 meter. Det arkæologiske tilsyn ved udgravning af traceet foregik løbende i perioden fra 17. januar til 11. maj Overvågning blev foretaget af arkæolog cand.mag. Stine Wozniak og stud.mag. Mie Pedersen. Bygherre var Københavns Energi Varme A/S, Ørestads Boulevard 35, 2300 København S. Bygherres sagsnummer: Kontaktperson for bygherre var Henrik Gaardhøj Pedersen, tlf Budget for udgravningen blev godkendt af KUAS 2/ KUAS journalnummer: /KBM

8 3 Kulturhistorisk baggrund og topografi 3.1 Kulturhistorisk baggrund Det af undersøgelsen berørte område ligger i den middelalderlige del af København og har som sådan en bebyggelseshistorie, der strækker sig tæt ved tusinde år tilbage i tiden (fig. 1). Området ved Nikolaj Kirke er anlagt i den tidlige middelalder som en anløbsplads for fiskere. Kystlinien lå dengang meget anderledes og vandet gik således næsten helt op til det nuværende Vingårdstræde (fig. 2). Langs vandet boede fiskerne i skure og primitive træbygninger. Fiskerlejret var ad en forbindelsesvej svarende til forløbet Vimmelskaftet- Amagertorv forbundet til den egentlige by (Bramsen 1988: ), Havn, som lå i området omkring det nuværende Gammeltorv. I løbet af 1200-tallet smelter fiskelejret og byen sammen, idet strandkanten syd og øst for Havn langsomt opfyldes og de indvundne arealer bebygges (Fabricius 1999:189ff.). Strædet, som adskilte Bremerholm fra byen kaldtes Dybet. Dybet er arkæologisk erkendt ved to arkæologiske undersøgelser i 2001 og Genstandsfund angiver at Dybet først bliver opfyldt i anden halvdel af 1500-tallet, og øen Bremerholm blev hermed landfast med København. Indtil opførslen af Skipperboderne i starten af 1600-tallet blev det indvundne område syd for Nikolaj Kirke anvendt til kongelig kålhave og husdyrhold (fig. 3), men disse aktiviteter bliver henlagt til Rosenborg, som blev opført i disse år. Nikolajgade må være skabt i forbindelse med indvending af området, men hvornår vides ikke. Selve Nikolajgade blev tidligere kaldet Skvaldergaarden, jf. Geddes kort fra 1661, men dette navn ændres på et tidspunkt og gaden kaldes indtil 1894 Skvaldergade. Herefter omdøbes den til Nikolajgade. De gamle navne skyldtes formentlig søfolkenes såkaldte skvalderbænke, der lå ved havnen. Det nævnes dog i Ordbog over det Danske Sporg, at der er tale om en Sladder-gade: Skvalder-gade, en. (til Skvalder 2; jf. gadenavne som Sladder-gade, - stræde. se HMatthiess.Gader.113) ældre navn paa den nuværende Nikolajgade i Kbh. OlufNiels. Kbh.IV.436. HMatthiess.Gader.113. endnu undertiden (kbh.) i forb. som du har nok været i Skvaldergade, du farer med sladder, løs snak, snakker meget, vrøvler ( I det opfyldte kystområde syd og vest for Nikolaj Kirke opfører Christian IV i starten af 1600-tallet Skipperboderne. Christian IV havde brug for mange folk til at opretholde flåden og dermed Danmarks position som stærk sømagt. For at skaffe plads til de mange folk, som byggede, vedligeholdt, og bemandede flåden, byggedes Skipperboderne. I 1614 indgås kontrakt med en tømmermester om opførelsen af de første 50 boder. I forbindelse med bygningen af disse opstår gadeforløbene Dybensgade, Laksegade, Bremerholm, samt Hummergade (nu forsvundet). Skipperboderne blev opført i to etager med fælles vægge efter en streng plan med lige gader. I 1795 nedbrænder store dele af området ved Nikolaj Kirke, og således forsvinder også de sidste Skipperboder. Efter branden genopbygges området nu med ildebrandshjørner; de skråt afskårne hushjørner, som skal sikre færdslen i tilfælde af endnu en brand. I 1930 erne bliver flere af gaderne omkring Nikolajgade reguleret, hvilket som oftest betyder, at de bliver gjort bredere. Dette gælder dog ikke selve Nikolajgade, som forbliver uændret med den tilføjelse at den krydsende Hummergade, en tværgående gade beliggende mellem Dybensgade og Holmens Kanal, forsvinder. Hvad angår Nikolaj Kirke, blev denne formentlig opført i første halvdel af 1200-tallet som kirke for fiskerlejets beboere. Den første kirke står færdig i 1517, men viderebygges løbende indtil den brænder ved den store københavnske brand i Efter branden fremstår kirken som en ruin og kirken nedlæggede derfor i Hermed nedlægges 8

9 også den tilhørende kirkegård, som herefter benyttes som plads for slagterboder. Først 28 år efter branden, 1823, er kirkens tårn igen sat i stand, og bygningen bliver nu hovedkvarter for brandvæsnet. Denne funktion har bygningen indtil I perioden fra 1868 til 1909 benyttes kirkens tårn til tidssignal vha. en kugle, som sænkes ned fra tårnet hver dag præcis kl. 13. Brygger Jacobsen skænker i 1909 et spir til kirken og kirken ombygges til sit nuværende udseende fra Funktionen som kirke får den dog aldrig igen. Figur 3. Rekonstruktionskort over området ved Nikolajgade som det kan have taget sig ud i 1580 efter opfyldning af Dybet. Det udgravede tracé er angivet med rød farve. 9

10 3.2 Topografi Området hvor København ligger, udgøres af en naturlig bugt i kysten beskyttet bag en række holme blandt andet Amager, Slotsholmen og Bremerholm. Den oprindelige kystlinje lå omtrent, hvor Vingårdsstræde har sit forløb (fig.2+4). Her var et bælte af lavtliggende strandeng, som jævnligt blev oversvømmet ved tidevand. Som nævnt i forrige afsnit er den nuværende kystlinje et resultatet af gentagne opfyldninger siden 1200-tallet. Figur 4. Lars Møller Nielsens kort over kystlinien ved København, som den formodes at have set i ud i tallet inden opfyldning af kysten for alvor tog fat. Med brunt er angivet det middelalderlige København og den røde stjerne viser placeringen af undersøgelsesområdet. 10

11 4 Arkæologisk baggrund Den arkivalske kontrol af de berørte områder viser, at vi med al sandsynlighed vil komme til at udgrave dele af de opfylds- og kulturlag, som er aflejrede i området samt tidligere generationer af bebyggelse i området. Tidligere undersøgelser: KBM # Lille Kirkestræde ( ): Undersøgelse af murværk fra tallet, trævandledninger og intakte middelalderlag. Terrænforhold desuden iagttaget samt opfyldning af Dybet. Oprydningen efter branden i 1795 observeret. Desuden undersøgelse af trækonstruktioner brugt ved områdets opfyldning. KBM 3069 Admiralgade 15 ( ): Undersøgelse af trævandledning. KBM 3069 Admiralgade 24 ( ): Undersøgelse af fundamenter, trævandledninger samt mulige matrikelskel i form af gærder. KBM3069 Dybensgade 23( ): Undersøgelse af trævandledninger. KBM3220 Bremerholm ( ): Undersøgelse af middelalderlige kulturlag, skipperboder fra 1600-tallet samt trævandledninger. KBM 3322 Nikolajgade 20 ( ): Undersøgelse af kulturlag fra 1500-tallet samt fundamentssten fra efter områdets opfyldning. KBM 3895 Dybensgade 20/Nikolajgade 20 ( ): Registrering af opfyldslag mellem Sjælland og Dybet. Trævandledning. Plankegulv, dendrodateret til 1705/1728, hidrører formentlig fra hus opført efter brandeni Murværk, sandsynligvis 1800-tal. 11

12 Figur 5. Kort over tidligere undersøgelser foretaget syd for Nikolaj Kirke. Det udgravede tracé er angivet med rød farve. 12

13 5 Kulturhistorisk potentiale og mål Undersøgelsen på Nikolajgade foregår i et område med et ekstremt stort arkæologisk potentiale. Desuden er arealet beliggende indenfor et af Kulturarvsstyrelsen udpegede kulturarvsarealer, hvilket blot understreger områdets historiske og arkæologiske interesse og potentiale. Med de forbehold som der er for placeringen af kystlinien, fremgår det af figur 2, at det undersøgte område må formodes at have ligget under vand udenfor den tidligste middelalderbebyggelse (se fig. 2). Der vil derfor næppe kunne forventes at forekomme tidlig middelalderlig bebyggelse ved undersøgelsen. Derimod kunne der forekomme aktivitetslag/udsmidslag fra det fiskeri, som har været drevet på dette tidspunkt. I hele områdets udbredelse må der formodes at kunne dukke opfyldslag frem fra opfyldning af Dybet i sidste halvdel af 1500-tallet. Tidligere er der fundet spor af trækonstruktioner, som er blevet brugt i forbindelse med opfyldningerne formentlig som en slags anordninger til at holde på jorden. Også områdets anvendelse som kålhave vil der evt. kunne findes spor fra, om end disse må formodes at være sparsomme eftersom området efterfølgende er blevet bebygget. Der er således potentiale for, at der kan forekomme bygningslevn fra de i 1600-tallet opførte Skipperboder samt de huse, som har efterfulgt disse efter branden i Spor efter den store brand i 1795 er desuden tidligere påvist i området i form af raseringslag ( ). Kirkegården til Skt. Nikolaj Kirke har formentlig ikke på noget tidspunkt nået helt ned til Nikolajgade, så evt. begravelser vil være en stor overraskelse, men ikke helt utænkelige i området allernordligste del. 13

14 6 Udgravnings- og dokumentationsmetode Udgravningen blev ført som et arkæologisk tilsyn med løbende overvågning af entreprenørens gravearbejde. Der fremkom som nævnt ikke anlæg eller fund af arkæologisk interesse, og der forefindes derfor ingen dokumentation fra udgravningen. Ingen fund hjembragt til museet. Sagsakter i forbindelse med undersøgelsen forefindes på museet. 14

15 7 Resultater Der fremkom ingen strukturer eller fund af arkæologisk interesse i det undersøgte område, da dette var stærkt forstyrret af ledningsarbejder foretaget i nyere tid. 15

16 8 Kulturhistorisk tolkning Der kan ikke laves en kulturhistorisk tolkning på baggrund af nærværende undersøgelse. 16

17 9 Fremtidigt arbejde Det berørte område var som nævnt stærkt forstyrret af ledningsarbejder. Disse ledningsarbejder, som forsyner husene i gaden med vand, strøm og varme, må formodes at strække sig gennem store dele af Nikolajgade. Det er dog sandsynligt, at der vil kunne forefindes levn af arkæologisk interesse i gaden udenfor de områder, som er direkte berørt af ledningsarbejdet. Disse levn vil kunne omfatte fund fra middelalderens København i form af bl.a. aktivitetslag skabt i forbindelse med erhverv og beboelsen af området, lag fra opfyldningen af Dybet i 1500-tallet samt bebyggelse fra 1600-tallets Skipperboder og de boliger, som blev opført efter branden i

18 10 Referencer 10.1 Litteratur Bramsen, B. 1988: KØBENHAVN før og nu og aldrig. Forfatter: Jan Møller. Bind 3, s Fabricius, H., 1999, Københavns Topografiske udvikling indtil 1300, Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1998 Administrative data Sagsnummer KUAS : /KBM Sagsnummer KBM : 3939 (Internt sagsnummer 2224) Kvarter: Østre kvarter Amt: København Herrred: Sokkelund Sogn: København Gade: Nikolajgade Feltarbejdets varighed: 2 uger Personale: cand.mag. Stine Wozniak og stud.mag. Mie Pedersen Bygherre: Københavns Energi Varme A/S Arkiv materiale: Korrespondance vedrørende sagen findes i Museets intern sagsarkiv Beretningen opbevares digitalt på Museets drev og en papirversion af beretningen findes i Museets topografiske arkiv. 18