Himlen på jorden. Ugens vers. Introduktion

Transkript

1 2 TIL SABBATTEN 12. OKTOBER 2013 Himlen på jorden Ugens vers Introduktion De tjener ved en helligdom, der kun er en efterligning og en skygge af den himmelske, fremstillet efter de anvisninger, Gud gav Moses, da han skulle rejse Åbenbaringsteltet. Han sagde: Sørg for at lave alt efter det forbillede, du fik at se på bjerget (Hebr 8,5). Selv om helligdommen i himlen er den originale, hvor Gud selv gør tjeneste for os, har han åbenbaret sandheder om denne helligdom på forskellige måder for os her på jorden. Gud skabte Edens have som et symbol på helligdommen. Den himmelske helligdom og dens plads i frelsen blev fremstillet i det jordiske tabernakel og senere i større målestoksforhold i de jødiske templers struktur. I Jesus blev templet fremstillet i et menneske. Og til sidst vil det himmelske tempel komme ned til jorden. I denne uge vil vi studere nogle af de begreber, som Gud har anvendt for at åbenbare sine sandheder ved hjælp af helligdommen. Ugens tekster 1 Mos 1,31-2,3 2 Mos 39,32.13; 25,9 Hebr 8,5 Joh 2, Kor 3,16-17 Åb 21,

2 SØNDAG 6. OKTOBER 2013 Den første helligdom på jorden Bibelforskere har bemærket, at mange af særprægene ved Edens have svarer til de senere helligdomme i Israel, noget som antyder, at Eden var det første symbolske tempel på jorden. Blandt parallellerne finder vi følgende: 1. Ved afslutningen af skabelsesberetningen og den rapport, der beskriver opførelsen af tabernaklet i ørkenen, anvendes de samme tre begreber godkendelse, fuldførelse og velsignelse med de samme tre nøgleord (sammenlign udtrykkene hele, fuldendt eller fuldført og velsignede i 1 Mos 1,31-2,3 med 2 Mos 39,32. 43; 40,33). 2. På samme måde, som Gud gik rundt i haven (1 Mos 3,8), var han midt iblandt sit folk i helligdommen (2 Sam 7,6-7). 3. Adam skulle dyrke og vogte haven (1 Mos 2,15). De samme to ord bruges om levitternes tjeneste i tabernaklet (4 Mos 3,7-8). 4. Alle vegne i helligdommen forekommer der billeder, der henviser til en have (2 Mos 25,31-36; 1 Kong 6,18). 5. Keruber vogtede Edens have (1 Mos 3,24); to keruber var placeret i det Allerhelligste (2 Mos 25,18-22). 6. Ligesom skabelsen foregik på seks dage, hvor hver dag blev indledt med Gud sagde og efterfulgt af sabbatten, sådan er der også seks afsnit i forbindelse med tabernaklet, hvor Herren talte til Moses (2 Mos 25,1; 30, ; 31,1) efterfulgt af et syvende afsnit om sabbatten (2 Mos 31,12-17). 7. Helligdommen stod færdig på den første dag i den første måned (2 Mos 40,17), den jødiske nytårsdag, som minder om jordens fuldendelse ved skabelsen. Til at tænke over Tænk over udtrykket helligdom. Hvad kommer du til at tænke på? Hvilke ting skaber en helligdom for dig nu? Hvordan kan din forståelse af disse jordiske helligdomme bedre hjælpe dig til at forstå, hvad Guds helligdom i himlen giver os? 19

3 MANDAG 7. OKTOBER 2013 En kopi af forbilledet 2 Mos 25,9.40 Hebr 8,5; 9,23-24 Hvilket forhold er der mellem den jordiske og den himmelske helligdom? Bibelen lærer tydeligt, at Moses ikke selv havde fået ideen til tabernaklet; men at han byggede det i overensstemmelse med de guddommelige instrukser, han havde modtaget på bjerget (2 Mos 26,30; 27,8; 4 Mos 8,4). Den jordiske helligdom skulle bygges efter det forbillede (2 Mos 25,9.40), som Gud havde vist Moses. Det hebraiske ord for forbillede tabnit udtrykker ideen om en model eller en kopi. Vi kan derfor konkludere, at Moses så en slags miniature, som forestillede den himmelske helligdom, og at denne model var hans byggeplan for den jordiske. Det himmelske tempel er derfor originalen, jødernes helligdom er en kopi. Det er også indlysende, at vi ikke kan sætte lighedstegn mellem den himmelske helligdom og himlen selv. Den himmelske helligdom er i himlen (Åb 11,19; 14,17; 15,5), dvs. himlen indeholder templet. De to er ikke identiske. Hebræerbrevet forklarer utvetydigt, at helligdommen i himlen er virkelig. Den himmelske helligdom kaldes både det sande Åbenbaringstelt (Hebr 8,2) og det større og mere fuldkomne telt (Hebr 9,11), mens den jordiske kun er en efterligning og en skygge af den himmelske (Hebr 8,5). En skygge er altid kun en efterligning af det virkelige, og den jordiske helligdom er en ufuldkommen og vag efterligning af den himmelske. Men på trods af sine begrænsninger genspejler den jordiske helligdom vigtige sider af den himmelske helligdoms virkelighed. 20 Forholdet mellem de to kaldes typologi. Typologi bruges i Bibelen som et guddommeligt udarbejdet profetisk billede, som involverer to tilsvarende historiske virkeligheder, kaldt henholdsvis type (den originale) og antetype (kopien). Fordi forholdet mellem disse altid er, at man går fra type (originalen) til antetype (kopien), kan vi i Hebræerbrevet se, at den himmelske model, som Moses var blevet vist, omtales som type eller forbillede (Hebr 8,5) og den jordiske helligdom er antetype eller efterligning (Hebr 9,24). Denne sandhed er yderligere bevis for, at den himmelske helligdom eksisterede før den jordiske. Som adventister står vi på solid bibelsk grund, når vi lægger vægt på den himmelske helligdoms virkelighed.

4 TIRSDAG 8. OKTOBER 2013 Jesus og helligdommen Joh 2,19-21 Joh 1,14 Hvorfor sammenlignes Jesu legeme med templet? Et af temaerne i Johannes evangelium er, at med Jesus er et bedre tempel kommet. Vi finder billeder fra tabernaklet allerede i Joh 1,14. Jesus er Ordet, som tog bolig iblandt menneskene, og de så hans herlighed. Det græske ord, som benyttes for tog bolig iblandt (skenoo) er udsagnsformen for det græske navneord for tabernakel (skene). Egentlig står der altså i vers 14, at Ordet tabernaklede iblandt os. I denne sammenhæng minder ordet herlighed os om Guds herlighed, som fyldte både tabernaklet i ørkenen (2 Mos 40,34-35) og Salomos tempel ved dets indvielse (2 Krøn 7,1-3). Så da Jesus kom til jorden som et menneske, opfyldte han Guds tempelløfte om at bo iblandt sit folk. I Joh 2,19-21 så vi, at Jesus erklærede, at han var templet. Dette indvarslede afslutningen på den jordiske helligdoms betydning efter hans død (Matt 27,51). Da Jesus sagde, at han var livets brød (Joh 6,35) og verdens lys (Joh 8,12), kan han have gået videre end blot en reference til mannaen og henvist til skuebrødene og lysestagen i den jordiske helligdom. En tydelig henvisning til helligdommen er omtalen af Jesus som Guds lam, der bærer verdens synd (Joh 1,29). Alle, som gjorde tjeneste i forbindelse med helligdommen, blev derved hele tiden undervist om, hvordan Kristus griber ind for at frelse menneskeheden. Denne tjeneste var oprettet for at skabe kærlighed til Guds lov, hans riges lov, i alle mennesker. Offersystemet skulle tjene som en lignelse om Guds kærlighed, som den viser sig i Kristus, i det lidende og døende offer, som tog den synd på sig, som menneskene var skyldig i, da den uskyldige blev gjort til synd for os. (Ellen White, Selected Messages, 1. bind, s. 233.) Til at tænke over På grund af vores syndige natur har vi let ved at tro, at Gud er vred på os. Hvordan kan Guds kærlighed, som den kommer til udtryk i Jesu død, hjælpe os til personligt at forstå, at Gud elsker os på trods af vores fejl? Hvordan kan hans offer opmuntre os til at vinde sejr over selvet? 21

5 ONSDAG 9. OKTOBER 2013 Menigheden som helligdom Efter Jesu himmelfart og hans indsættelse som ypperstepræst i den himmelske helligdom, havde templet på jorden ikke længere noget formål i frelsesplanen (se Matt 27,50-51). Men Gud ønsker stadig at bo iblandt sit folk på jorden, noget der nu er muligt gennem Helligånden. Apostlene benyttede billeder fra helligdommen for at udtrykke denne sandhed. 1 Kor 3,16-17; 6, Kor 6,16 Ef 2,19-22 Læg mærke til henvisningerne til helligdommen. Hvilken sandhed lærer Bibelen os i disse vers? I 1 Kor 3,16-17 taler Paulus til menigheden som en samlet enhed, og han præsenterer dem for temaer fra templet som ejendomsforhold (1 Kor 3,16) og hellighed (3,17). Han benytter de samme principper i 1 Kor 6,19-20 over for den individuelle troende. Som et tempel er den troende hellig og har derfor en guddommelig pligt til at leve i hellighed. Paulus benytter billedsprog fra templet for at understrege kaldet til at leve et rent og helligt liv, som i denne sammenhæng defineres som seksuel renhed i modsætning til utugt (1 Kor 6,15-18). Paulus sidste henvisning til menigheden, som et guddommeligt tempel, passer ind i dette mønster. Der kan ikke være noget fællesskab mellem de troende og de vantro (2 Kor 6,14-7,1); for menigheden står i et pagtsforhold til Gud og tilhører derfor ham alene (2 Kor 6,18). Samtidig er menigheden ikke kun Guds tempel, men også hans hellige præsteskab (1 Pet 2,5. 9). Med et sådant privilegium følger nødvendigvis også et stort ansvar. Hvor er det vigtigt, at vi i tro og lydighed overgiver vores liv til Gud, som har givet os så meget, og som derfor til gengæld beder om meget. Til at tænke over Vi frelses selvfølgelig ved Kristi retfærdighed, som dækker os fuldstændigt. Men hvad beder Gud om til gengæld for alt det, vi af nåde er blevet givet i Kristus? Hvordan kan vi på bedste måde gøre det, han beder os om? 22

6 TORSDAG 10. OKTOBER 2013 En ny skabning Åb 7,15-17 Hvor er de frelste, og hvordan beskrives de i disse vers? Disse vers beskriver de frelste som konger og præster, som tjener i Guds palads og tempel (Åb 1,6; 5,10; 20,6). Løftet om, at han, som sidder på tronen, skal rejse sit telt over dem (Åb 7,15), hentyder til Guds nærværelse i tabernaklet i ørkenen, hvor han boede iblandt det gamle Israel som dets leder. På den nye jord vil helligdommen igen blive det fuldkomne mødested for Gud og de frelste. Det garanterer ly, beskyttelse og den ultimative opfyldelse af et liv i samfund med Gud og Kristus. Han, som en gang boede iblandt menneskene (Joh 1,14), vil rejse sit telt over sine hellige, så de kan have deres bolig hos ham. Åb 21,1-22 Hvordan beskrives det nye Jerusalem? Hvilke paralleller finder du i disse vers mellem den hellige by og helligdommen? Johannes ser ikke noget tempel i det nye Jerusalem (Åb 21,22); men det betyder ikke, at der ikke er noget tempel. Faktisk er det nye Jerusalem i en vis forstand templet, fordi der er Guds bolig (Åb 21,3). Det nye Jerusalem beskrives med adskillige elementer fra helligdommen: den er hellig og af himmelsk oprindelse (Åb 21,1. 10); den har samme kubiske form som det Allerhelligste (Åb 21,16; 1 Kong 6,20); ligesom med tempelområdet er intet urent tilladt i den hellige by (Åb 21,27); og det allervigtigste er, at Gud er til stede. I Guds helligdom kan vi bo sammen med ham i det mest intime forhold, der kan tænkes (Åb 21,3.7). Dette er målet for frelsen. Til at tænke over En evighed i et nært forhold til Gud? Hvorfor er det så vigtigt for os, som Ellen White siger igen og igen, at have et nært forhold til Gud her og nu? 23

7 FREDAG 11. OKTOBER 2013 Til videre studium Ellen White, The School of the Hereafter, Education s The Controversy Ended, The Great Controversy s Frygt for at få vores fremtidige arv til at virke for materiel har fået mange til at lægge en symbolsk betydning i netop de sandheder, der lærer os at betragte den som vores hjem. Kristus forsikrede sine disciple, at han gik bort for at forberede boliger til dem i sin fars hus. De, som tror på Guds ords undervisning, vil ikke være totalt uvidende om den himmelske bolig. Og dog er det sandt, hvad der står: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham (1 Kor 2,9). Menneskeligt sprog kan ikke beskrive de retfærdiges belønning. Kun de, der får den at se, vil fatte den. Vores begrænsede forstand kan ikke fatte herligheden i Guds Paradis. (Ellen White, The Great Controversy, s ) Spørgsmål til drøftelse 1. Hvorfor tror du, at det er vigtigt for os at forstå, at Guds helligdom i himlen er et virkeligt sted? Hvorfor må vi samtidigt vogte os for ikke at lave en alt for detaljeret sammenligning mellem den jordiske og den himmelske helligdom? 2. Samtal i klassen om ideen om at menigheden er en helligdom. Hvordan skal dette forstås? Hvordan kan vi som en menighed bedre opfylde denne vigtige sandhed? 3. Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I (Kor 3,16-17). Hvad lærer denne tekst os, og hvordan kan vi anvende denne lærdom på vores måde at leve på? 4. Tænk over, at vi nu er præster, og at vi vil fungere som præster efter Jesu genkomst. Hvilke funktioner indbefatter det nu, og hvad vil de blive, efter at Jesus er kommet igen? Hvordan viser selve brugen af ordet præst, hvor centralt hele helligdomstemaet er i frelsesplanen? 24

8 DIALOG TIL SABBATTEN 12. OKTOBER 2013 Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål Både Det Gamle og Det Nye Testament omtaler den jordiske helligdom som en efterligning eller kopi eller en skygge af den himmelske. Vi kender altså den jordiske helligdom, men har ikke set den himmelske. - Hvilke forskelle tror du, der er mellem den himmelske original og de jordiske kopier? - Er målene de samme? Er keruberne dækket af guld? Bruges der jordiske træsorter i himlen? - Hvilke ligheder og evt. forskelle har betydning for Guds budskab til os via helligdommen i himlen? Ideen om et tempel som en bolig for Gud anvendes symbolsk også om Jesus og om menigheden. Hvilke forskelle ser du mellem denne måde at anvende billedet på og den brug, der gøres i forbindelse med den himmelske helligdom? - I helligdommen foregik der årlige fester. Dette festår er af betydning for forståelsen af Guds plan i historien. Jesu første komme er for eksempel illustreret i påskens begivenheder han er det slagtede påskelam (1 Kor 5,7). Er der noget bibelsk grundlag for at hævde, at dette festår kan sammenlignes med menighedens udvikling? Eller Jesu egen? Personligt kristenliv Find, evt. ved hjælp af skriftstedsindekset i Salmebogen salmer eller sange, hvor Åb 7,9-17 er anvendt. Planlæg sammen med din klasse eller med hele menigheden at synge eller læse disse sange sammen. - Hvad lærer du fra disse sange fra vores kristne kulturarv om forståelsen af helligdommen, festerne og disse vers fra Bibelens sidste bog? 25

9 26 NOTER TIL SABBATTEN 12. OKTOBER 2013

10 MISSIONSBERETNING DEN TRANS-EUROPÆISKE DIVISION 12. OKTOBER 2013 HUN FORSVARER SIN TRO Victoria er 14 år og bor i Athen. Hun går i en offentlig skole, og det betyder bl.a., at hun skal deltage i religionsundervisning to gange om ugen. De fleste af eleverne i Victorias klasse er ikke interesseret i religion. De kender ikke Bibelen, og kan derfor ikke svare på de spørgsmål, som religionslæreren stiller i klassen. Da hun ved, at Victoria kender svarene, lader hun hende ofte svare på spørgsmålene. Nogle af eleverne har spurgt Victoria, hvordan det kan være, at hun ved så meget om de historier, som de gennemgår i timerne. Hun har fortalt dem, at hun går i kirke hver uge, og at hun der studerer Bibelen sammen med de andre børn. Victoria besluttede sig til at bringe en Bibel med i skolen. Hun fik lov til at læse fra den, når deres tekstbog udelod vigtige dele af beretningerne. Mine klassekammerater og min lærer respekterer min tro, fortæller Victoria. Dette er usædvanligt, for de fleste børn, som ikke tilhører statskirken, bliver drillet pga. deres tro. Jeg er meget taknemlig over, at Gud giver mig mod til at forsvare min tro og introducere andre til betydningen af at kende Guds ord. En dag efter deres religionstime standsede en af Victorias klassekammerater hende i gangen. Må jeg tale med dig? spurgte hun. Victoria nikkede, og de fandt et sted, hvor de kunne tale sammen i fred. Angela talte stille om et problem, hun havde derhjemme. Min far siger altid grimme ting til min mor, fortalte hun, og kæmpede for at holde tårerne tilbage. Jeg tror, de planer på at blive skilt. Victoria lyttede medfølende, og fortalte Angela, at Jesus kan hjælpe hende igennem de vanskelige oplevelser. Du må bede til Jesus, sagde hun. Bed om hjælp. Han elsker dig og vil hjælpe dig. Du må have tillid til ham. Næste dag bragte Victoria en bibel, som hun gav Angela. Hun havde skrevet en liste med nogle bibelvers, som Angela kunne læse og dele med sin familie. Hun fortalte hende også, at hun og hendes forældre bad for Angela og hendes familie. Ikke ret lang tid senere fortalte en glad Angela, at hendes mor havde fundet listen med bibelvers, og at familien læste dem sammen. Vi læser nu fra Bibelen og beder sammen, fortalte hun. Min far skændes ikke nær så meget mere, og mine forældre virker meget gladere. Tusind tak! Victoria smilede. Hun vidste, at Gud havde besvaret hendes bønner. Grækenlands befolkning er ofte meget lukkede, når det gælder religion. I dette kvartal vil en del af 13. sabbatsofferet være med til at hjælpe vores menighedsmedlemmer i Grækenland, så de kan få oplæring i, hvordan de bedre kan nå deres landsmænd gennem personlig evangelisme. FAKTA OM GRÆKENLAND Landet består af mere end øer. Intet punkt i Grækenland er mere end 100 km fra havet. Athen, landets hovedstad, har en befolkning på ca Byen kan tidsfæste sin historie tilbage til 1400 år før Kristus. 27