Praktiske lærdomme fra helligdommen

Transkript

1 13 TIL SABBATTEN 28. DECEMBER 2013 Praktiske lærdomme fra helligdommen Ugens vers Introduktion Og vi har i ham en stor præst over Guds hus. Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i rent vand (Hebr 10,21-22). Hebræerbrevet veksler mellem afsnit om kristen tro og det kristne liv. Teologi har med andre ord praktiske konsekvenser. Troens hvad fører til hvordan. Troen skal føres ud i livet. Efter at Hebræerbrevets forfatter har malet et imponerende teologisk billede af Kristus som vores offer og ypperstepræst (Hebr 7, ), opmuntrer og opfordrer han de troende til at leve i overensstemmelse med konsekvenserne af disse sandheder. Disse opfordringer findes specielt i Hebr 10, Dette afsnit er på græsk en enkelt lang og vanskelig sætning. Den består af to grundlæggende kendsgerninger, som fører til tre opfordringer, der alle begynder med udtrykket lad os. Hver af dem indeholder det kendte trekløver tro, håb og kærlighed. Hvert lad os -afsnit indeholder også en ny facet af den kristne tro. I denne uge vil vi studere Hebr 10,19-25 og de praktiske opfordringer til kristen levevis, som vi finder her. Ugens tekster Hebr 10,19-25 Hebr 4,16 2 Mos 24,8 Jak 4,7-8 Joh 13,34 Hebr 10,

2 SØNDAG 22. DECEMBER 2013 Adgang til den himmelske helligdom Hebr 4,16; 6,19-20; 10,19-21 Hvad har de troende adgang til, og hvilken betydning har dette for os? Hvilket håb tilbydes vi, og endnu vigtigere, hvilken indflydelse bør dette håb have på vores tro og vores liv? De troende har åndelig adgang til den himmelske helligdom, til selve Guds trone. Vi kan søge Guds nærhed, fordi vores adgang blev gjort mulig ved Kristi blod, og fordi han repræsenterer os som vores ypperstepræst. Teksterne forsikrer os om, at vores sjæl har et anker, Jesus Kristus, som befinder sig i Guds nærværelse (Hebr 4,14-16; 6,19-20). Vi har den forsikring, at Kristus opnåede fuld adgang til Gud, efter at han var blevet indsat som den himmelske ypperstepræst (Hebr 6,20). Ved denne indsættelse satte Kristus sig på himlens trone, et billede, som viser hans kongelige status (Åb 3,21). Den gode nyhed for os er, at vores stedfortræder er i Guds nærhed. Ingen jordisk præst, som selv er en synder, gør tjeneste for os. Vi har en bedre præst. Intet skiller Faderen fra Sønnen. Fordi Kristus er fuldkommen og uden synd, er der ikke brug for et forhæng til at skjule Guds hellighed for Kristus, vores ypperstepræst (Hebr 10,20). Hvad indbefatter det at gå i forbøn? Det er den gyldne lænke, der knytter dødelige mennesker til den evige Guds trone. Mennesket, som Kristus døde for at frelse, træder frem for Guds trone, og dets bønner bæres frem af Jesus, som har købt det med sit eget blod. Vores store ypperstepræst stiller sin retfærdighed på den oprigtigt bedendes side, og Kristi bøn forener sig med menneskets. (Ellen White, That I May Know Him, s. 78.) Til at tænke over Tænk over, hvad det betyder, at Jesus går i forbøn for os i himlen. Hvorfor har du så stort behov for denne forbøn? 129

3 MANDAG 23. DECEMBER 2013 Renset og oprigtig Hebr 10,22 Hvilke betingelser for at træde frem for Gud i den himmelske helligdom gives i dette vers? Ifølge dette vers er der fire betingelser, som den, der tilbeder Gud, skal opfylde. 1. Kom med et oprigtigt hjerte. Hjertet er vores indre, vores tanker, vores motiver, vores følelser, vores vilje, vores karakter. Gud ønsker, at vi skal være oprigtige. Men hjertet kan kun blive oprigtigt, hvis det renses. Dette betyder ikke, at vi er fuldkomne, men at vi stræber efter at åbenbare Kristi karakter. 2. Kom med en fast tro. Som vi så i gårsdagens studium, er der ikke længere nogen grund til at tvivle på, at vi vil få adgang til Gud. 3. Kom med et hjerte, der er renset fra en ond samvittighed. Et renset hjerte er en beskrivelse hentet fra helligdommen. Den henviser til blodet, som blev stænket på mennesker i helligdommen i ørkenen (2 Mos 24,8; 3 Mos 8,23-24). Det gjorde dem rituelt rene, men kunne ikke rense deres samvittighed (Hebr 9,9.13). Men renselsen i den sande helligdom i himlen kan rense vores samvittighed ved hjælp af Jesu blod (Hebr 9,14). Retfærdiggørelsen af den angrende synder symboliseres ved denne renselse. Vi kan have en ren samvittighed, fordi vi er blevet tilgivet. 4. Kom med vores legemer vasket med rent vand. Dette lyder som en henvisning til den kristne dåb, men vi kan også på en mere åndelig måde forstå det som at blive renset i badet med vand ved ordet (Ef 5,26) ved at læse Bibelen og anvende dens principper i vores liv. I Jak 4,7-8 kæmper Jakob med sine læseres tvesindede holdning. De har tilsyneladende mistet deres ensidige fokus på Gud. Han bruger et sprog, som associeres med renheden i helligdommen. Det er et begreb hentet fra helligdommens verden, at det kun er muligt at komme til Gud, hvis der sker en renselse. 130 Til at tænke over Det må stå helt klart, at kun Gud kan rense vores hjerter. Spørgsmålet er, hvilke smertefulde valg vi fortager, som vil tillade ham at udføre sin nådesgerning i vores liv?

4 TIRSDAG 24. DECEMBER 2013 Tro: hav frimodighed Hebr 10,19-25 Læs teksten igen. Det gennemgående tema er frimodighed. Det græske ord for frimodighed (Hebr 10,19) henviser til mod, tapperhed og frygtløshed, som i Det Nye Testamente beskriver vores nye forhold til Gud. Oprindelig beskrev ordet en åbenhed i tale, som i denne sammenhæng specifikt kunne betyde, at vi frit kan henvende os til Gud i bøn. Denne form for åbenhed i vores forhold til Gud fører til en jublende frimodighed. Årsagen til denne frimodighed er, at vi har en ypperstepræst i himlen, gennem hvem vi har direkte adgang til Gud. Denne adgang er ubegrænset og kan kun blokeres af os selv og vores forkerte valg. Vi har en åben invitation til at komme ind i den himmelske helligdom. Hvor kommer denne frimodighed fra? Vi kan ikke selv skabe den; men den kommer ved, at vi igen anerkender, at Jesu blod har vundet os adgang til Gud. Hebr 3,6.14; 4,16; 6,11; 11,1 Der er andre tekster i Hebræerbrevet, der taler om frimodighed og tillid. Hvilken slags tillid beskrives i disse vers? Frimodighed og tillid forankrer os ikke i os selv, men kun i Kristus. De er ikke afhængige af, hvem vi er, men hvem vores talsmand er. Det er interessant at bemærke, at der ikke siges noget om, at den troende har mindre end fast tillid. Det er tydeligt, at den nye vej, som for evigt er blevet åbnet for os gennem Jesu død, helt afgjort vil føre til fast tillid. Der forventes intet mindre. Der er to måder, hvorved vi kan opnå kristen tillid og gennem tro vedligeholde den. Den ene er netop gennem tro (Ef 3,12). Den anden er gennem trofast kristen tjeneste for andre (1 Tim 3,13) Begge sider er nødvendige og vigtige. Også i Hebræerbrevet går trosvisheden og formaningen om at leve som en kristen hånd i hånd. Et kristent liv er aldrig adskilt fra den kristne tro. Til at tænke over Hvilke ting kan udfordre din frimodighed over for Gud eller din faste tillid til hans gode hensigter for dig? Hvad kan du gøre for at beskytte dig imod denne åndeligt farlige situation? 131

5 ONSDAG 25. DECEMBER 2013 Håb: At være trofast og utrættelig Hebr 3,6.14; 4,14; 6,18; 10,23 Hvad har alle teksterne til fælles? Hvad bør de troende holde fast ved? Ud over at have frelsesvished er det vigtigt at holde ud og opretholde det håb, som vi alle tilbydes. I Hebræerbrevet er det at holde fast en alvorlig formaning. Man får det indtryk, at nogle af de troende var ved at falde fra deres kristne tro og håb. Apostlen var nødt til at opmuntre dem til ikke at give slip. Teksten udtrykker også de ting, det er værd at holde fast ved: håb, frimodighed, tillid og bekendelse. Alle disse udtryk henviser til den kristne tro. Vi kan gøre dette, fordi vores håb ikke er grundlagt på os selv, men på Jesus og det, han har gjort for os. I det øjeblik vi glemmer denne altafgørende sandhed, vil vi også miste vores frimodighed. Disse tekster udfordrer os til at holde fast lige fra begyndelsen (Hebr 3,14) og helt til det sidste (Hebr 3,6.14; 6,11). At gøre det urokkeligt (Hebr 10,23) henviser til en uforanderlig og solid tro, Uanset hvordan forholdene måtte være, forbliver vores håb det samme og vores overgivelse til Gud ændres ikke; for vi kan stole på, at han er trofast og vil gøre det, han har lovet. Der er ingen tvivl om, at Gud holder sine løfter. Han opfyldte det løfte, han havde givet til Abraham og Sara (se også Rom 4,19-21); han opfyldte løftet om Kristi første komme (Gal 3,19); og han vil også opfylde løftet om Jesu genkomst (Hebr 12,26). Men Guds ultimative løfte er evigt liv, som han lovede endog for evige tider siden (Tit 1,2; 1 Joh 2,25). Guds trofasthed er urokkelig. Selv om vi er utro, forbliver han dog tro, thi fornægte sig selv kan han ikke (2 Tim 2,13). Vores vantro eller utroskab vil ikke ændre ved Guds hensigt med os. Hans løfter ændres ikke på grund af vores moralske fald. Løfterne vil stadigvæk være tilgængelige for os, for trofasthed er en del af hans guddommelige natur. 132 Til at tænke over Det er så let at blive modløs på grund af vores synd. Hvordan kan vi vinde sejr over synd og samtidigt ikke opgive, når vi falder? Hvorfor må vi klynge os til disse løfter, især når vi falder?

6 TORSDAG 26. DECEMBER 2013 Kærlighed: At opmuntre hinanden Hebr 10,24 Hebr 10,24-25 Mens opfordringen i Hebr 10,23 fokuserede på vores individuelle holdning, tager den næste opfordring i Hebr 10,24 udgangspunkt i de troendes samfund. Vi går ikke alene på den kristne vej. Vi bør hele tiden have omsorg for hinanden. Opfordringen til at elske hinanden er en traditionel del af det kristne liv (Joh 13,34-35; Gal 5,13). Men vi kommer ikke automatisk til at elske hinanden. Opfordringen til at give agt på antyder fokusering og nøje overvejelser. Vi formanes til at lægge mærke til vores medtroende og se, hvordan vi kan tilskynde dem til at elske andre og gøre gode gerninger. Desværre er det meget lettere at provokere og støde andre fra sig, end det er at opmuntre dem til kristen kærlighed. Lad os arbejde sammen om at gøre det bedste for vores samfund; for når vi deler vores kærlighed, kan andre ikke lade være med at elske og gøre gode gerninger. Hvilken forbindelse er der mellem kærlighed og gode gerninger og forsamling? En ting, som Hebræerbrevet lægger vægt på er, at vi kan udtrykke vores kærlighed for hinanden i de kristne forsamlinger. Hvis nogen ikke kommer til gudstjeneste, hvordan kan de så opfylde Kristi kærlighedsbud? Nogle mener, at de har god grund til at blive væk fra de kristne forsamlinger. Men Hebræerbrevet rører ved den følsomme kendsgerning, at det måske er deres egen ligegyldighed, som holder dem væk. Hvis man ønsker det, kan man altid finde grunde til at undgå kristne møder. Men disse grunde blegner i sammenligning med begrundelsen for at komme: vær en velsignelse for andre. Alvoren i dette bliver desto større, jo nærmere Jesu genkomst er. I begyndelsen af Hebr 10,19-25 formaner forfatteren de troende til at holde sig nær til Gud i den himmelske helligdom, og ved afslutningen minder han dem om, at Herrens dag er nær. Kristi genkomst bør altid være den største motivation for den kristnes opførsel. Til at tænke over Hvem i din menighed kunne du tænke dig at opmuntre med dine ord, handlinger eller blot med din tilstedeværelse? Hvis du virkelig er seriøs i denne plan, kan du komme til at gøre en stor forskel i andre menneskers liv, og til gengæld selv blive rigt velsignet. 133

7 FREDAG 27. DECEMBER 2013 Til videre studium I sit embede og sin gerning overgår vores mellemmand langt det jordiske præsteskab både i værdighed og herlighed... Frelseren skulle være en mellemmand, som skulle stå mellem Den Højeste og hans folk. Gennem denne ordning blev der tilvejebragt en måde, hvorved den skyldige synder kunne få adgang til Gud gennem en andens mellemkomst. Synderen kunne ikke komme i egen person med al sin skyld og uden nogen større fortjeneste end den, han ejede i sig selv. Kristus alene kunne åbne denne mulighed ved at frembringe et offer, som var på højde med den guddommelige lovs krav. Han var fuldkommen og ubesmittet af synd. Han var uden plet eller rynke. Omfanget af syndens frygtelige konsekvenser ville aldrig have været kendt, hvis ikke løsningen derfor var af grænseløs værdi. (Ellen White, The Spirit of Prophecy, 2. bind, s. 11). Tro på Kristi forsoning og forbøn vil gøre os standhaftige og urokkelige midt i de fristelser, som den kæmpende menighed udsættes for. (Ellen White, The SDA Bible Commentary, bind 7A, s. 484). Spørgsmål til drøftelse 1. Læs Hebræerbrevet igennem. Find alle de steder, hvor vi formanes til at opføre os på bestemte måder som en direkte følge af vores tro. 2. Tænk dybere over det faktum, at vi har direkte adgang til Gud. Hvad betyder det? Hvordan bør dette indvirke på vores liv, specielt når vi fristes eller er modløse pga. vores åndelige tilstand? 3. Tænk over denne sætning fra Ellen White citatet i fredagsafsnittet: Omfanget af syndens frygtelige konsekvenser ville aldrig have været kendt, hvis ikke løsningen på problemet var af grænseløs værdi. Hvad fortæller det os om, hvor frygtelig synd er, at løsningen var af grænseløs værdi, nemlig Jesu liv? Hvordan opfatter du udtrykket grænseløs værdi? Hvordan kan det faktum, at Jesus er Skaberen, hjælpe os til bedre at fatte denne fantastiske sandhed? Hvordan kan vi udvikle åndelige venskaber, hvor vi opmuntrer hinanden til at vise mere kærlighed og leve et liv, som er fyldt med gode gerninger? Hvilke åndelige fordele oplever du ved at mødes med menigheden? Hvad ville du savne, hvis du ikke kunne tilbede sammen med andre kristne i kirken?

8 DIALOG TIL SABBATTEN 28. DECEMBER 2013 Aktiviteter og dialog Guds ord Dette er en oplagt dag til at se på nogle af de spørgsmål til bibelteksterne, som dette kvartals studier har fremkaldt. Indkald evt. en bibelekspert, men husk at styre tiden og begrænse den til den periode, I ønsker at bruge. Del en bibeltekst med din klasse, som i særlig grad har talt til dig i dette kvartal. Ofte, når man læser Bibelen, får man nye spørgsmål for hvert af de spørgsmål, man finder svar på. Det er noget af rigdommen ved Guds Ord. Hvilke spørgsmål kunne du specielt ønske at få opklaret? - Arranger evt. med menigheden, dens ledere og præsten en begivenhed, hvor der uden for sabbatsskoletiden gives plads til sådanne spørgsmål. Uddybende spørgsmål Personligt kristenliv Forstå det bedre Drøft det store spørgsmål, som det altid er klogt at rejse til kristne læresætninger: Og hvad så? - Hvilken forskel gør det for dit og mit liv? - Taler helligdomstjenesten først og fremmest om min personlige frelse, eller fokuserer den i højere grad på Guds folks skæbne og på frelseshistorien som et hele? Denne sidste lektie i kvartalet omtaler en række praktiske konsekvenser for dit kristne liv af læren om helligdommen. Hvilke andre tanker har studiet givet dig til hjælp i dagligdagen? Ingen kalder alle dele af adventisternes lære om helligdommen enkel og ligetil. Gud har givet os et enormt symbolkompleks, hvor meget mere i virkeligheden illustreres, end vi umiddelbart forestiller os. Derudover er der gode kulturelle grunde til, at vi af og til finder emnet vanskeligt. I den vestlige verden vokser vi jo ikke længere op i en kultur, hvor der bringes blodige ofringer som en del af de religiøse ritualer. Hvad der blev givet af Gud til Israel i en symbolverden, de var kendt med, er derfor for os i sig selv fremmed. I andre kulturer er man mere vant til at overveje betydningen af ofringer og et offersystem. Det gælder for eksempel for Islam, som den praktiseres mange steder i verden, hvor man jo stadig udfører ofringer. Der er dog ingen grund til at fortvivle. Gud fortæller os i Bibelen 135

9 DIALOG TIL SABBATTEN 28. DECEMBER 2013 om frelsen på mange måder. Nogle taler mere til en bestemt kultur, andre til en anden. Hvad der er nødvendigt for dig og mig at vide for at blive frelst, er tydeligt åbenbaret. Og læren om helligdommen giver os en anledning til at gå stadigt mere i dybden i vores forståelse af Guds frelsesplan. Gud åbenbarer sig for os på mange niveauer, og han har altid mere at give os, både i liv og i vores forståelse. Noter 136

10 MISSIONSBERETNING DEN TRANS-EUROPÆISKE DIVISION 28. DECEMBER 2013 FEM PROJEKTER Hvordan kan man dele evangeliet med mennesker, som har travlt eller er så optaget af deres egne problemer, at de ikke har tid til Gud? Lederne i den Transeuropæiske Division kæmper med dette spørgsmål og er kommet frem til nogle spændende nye ideer for, hvordan man kan nå verdslige, postmoderne mennesker med evangeliet. Vores 13. sabbatsskoleoffer i dag vil gå til at støtte nogle af disse projekter. Rodegudstjeneste er et af disse projekter. Det minder om feriebibelskole for børn, men kun en gang om måneden. Hvert program fokuserer på en udvalgt bibelhistorie og indbefatter hobbyarbejde, som kan hjælpe børnene til bedre at huske beretningen. Derefter er der livlig sang og et måltid for hele familien. At dømme ud fra den succes man har haft i kirken i Stanborough Park uden for London, kan dette program også få stor indflydelse i andre dele af divisionen. En del af kollekten i dag vil gå til at tilpasse dette projekt til de forskellige områder i vores division. Bibel 3D er et andet program, som gennem et lands historie og kultur præsenterer Bibelens frelseshistorie. Dette program er blevet afprøvet i Island, hvor producerne benyttede landets historie og bibelske rødder til at introducere længst glemte bibelske sandheder. De skabte en interaktiv udstilling, som indbefattede landets ældste og mest værdifulde bibler, fotografier og historiske genstande. Samtidig med udstillingen blev der holdt møder i den samme bygning midt i landets hovedstad. Fremmødet overgik al forventning og kommentarer fra dem, der kom, var meget positive og opmuntrende. Ethvert land har sin egen historie, og dette projekt vil hjælpe med at bruge disse historier og skabe en forbindelse, så folk kan blive kendt med Kristus. Kollekten i dag vil også gå til at producere lignende programmer andre steder i Divisionen. En del af kollekten vil også blive brugt til at anskaffe en kirkebygning i Athen, hvor den hurtigt voksende internationale kirke kan mødes. Bygningen vil også blive brugt til at holde seminarer for lokalbefolkningen og undervisning for medlemmerne i, hvordan de kan kontakte deres naboer, kollegaer og folk på gaden med evangeliet. Medlemmerne i Athen er ivrige efter at bringe andre mennesker til Jesus. Det fjerde projekt i dette kvartal er et evangelisk center i Makedonien. Vores medlemmer der er ivrige efter at dele evangeliet med andre. De oversætter bøger og andet materiale, som de kan bruge i deres oplæring og udadvendte arbejde. De ønsker at gøre kirken kendt blandt befolkningen. Der er købt en grund i byen Ohrid i det sydvestlige Makedonien. Her skal der bygges et center, som vil indeholde både kirke og undervisningslokaler, hvor lægfolk kan lære, hvordan de mere effektivt kan dele deres tro med andre. Ud over disse projekter vil en del af kollekten gå til forbedring af de kvindelige studerendes boligforhold på Newbold College i England. 137