Samling af Afgørelser

Transkript

1 Samling af Afgørelser DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling) 17. juli 2014 *»Præjudiciel forelæggelse Genèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling artikel 31 tredjelandsstatsborger, som er indrejst i en medlemsstat efter at være rejst gennem en anden medlemsstat benyttelse af menneskesmuglere ulovlig indrejse og ulovligt ophold forevisning af et forfalsket pas strafferetlige sanktioner Domstolens manglende kompetence«i sag C-481/13, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Oberlandesgericht Bamberg (Tyskland) ved afgørelse af 29. august 2013, indgået til Domstolen den 9. september 2013, i en straffesag mod Mohammad Ferooz Qurbani har DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling) sammensat af afdelingsformanden, L. Bay Larsen (refererende dommer), og dommerne M. Safjan, J. Malenovský, A. Prechal og K. Jürimäe, generaladvokat: E. Sharpston justitssekretær: A. Calot Escobar, på grundlag af den skriftlige forhandling, efter at der er afgivet indlæg af: M.F. Qurbani ved Rechtsanwalt M. Koch Staatsanwaltschaft Würzburg ved Leitender Oberstaatsanwalt D. Geuder den tyske regering ved T. Henze og A. Wiedmann, som befuldmægtigede den nederlandske regering ved M. Bulterman og J. Langer, som befuldmægtigede den østrigske regering ved C. Pesendorfer, som befuldmægtiget Europa-Kommissionen ved W. Bogensberger og M. Condou-Durande, som befuldmægtigede, DA * Processprog: tysk. ECLI:EU:C:2014:2101 1

2 og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse, afsagt følgende Dom 1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 31 i konventionen om flygtninges retsstilling, undertegnet i Genève den 28. juli 1951, som trådte i kraft den 22. april 1954 (De Forenede Nationers traktatsamling, bind 189, s. 150, nr (1954), herefter»genèvekonventionen«), suppleret af protokollen om flygtninges retsstilling af 31. januar 1967, der trådte i kraft den 4. oktober Denne anmodning blev fremsat under en straffesag, der er indledt mod Mohammad Ferooz Qurbani for dokumentfalsk, ulovlig indrejse, ulovligt ophold og ulovligt ophold uden pas. Retsforskrifter Folkeretten Genèvekonventionen 3 I Genèvekonventionens artikel 31 med overskriften»flygtninge, der opholder sig ulovligt i deres værtsland«, hedder det:»1. Flygtninge, som kommer direkte fra et område, hvor deres liv eller frihed truedes i den i artikel 1 anførte betydning, og uden tilladelse indrejser til eller befinder sig inden for de kontraherende staters område, skal ikke i disse stater kunne straffes for ulovlig indrejse eller ophold, forudsat at de uopholdeligt henvender sig til myndighederne og godtgør, at de har haft rimelig grund til deres ulovlige indrejse eller tilstedeværelse. 2. De kontraherende stater skal ikke oplægge sådanne flygtninge andre begrænsninger i deres bevægelsesfrihed end dem, der er nødvendige, og sådanne begrænsninger skal alene anvendes, indtil flygtningenes forhold i landet er blevet ordnet, eller indtil de opnår adgang til et andet land. De kontraherende stater skal indrømme sådanne flygtninge en rimelig frist og alle nødvendige lettelser for at opnå adgang til et andet land.«eu-retten Direktiv 2004/83 4 Artikel 14 i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 304, s. 12, berigtiget i EUT 2005 L 204, s. 24), bestemmer:»[...] 4. Medlemsstaterne kan tilbagekalde, afslutte eller afslå at forlænge status, der er tildelt en flygtning af et regeringsorgan, et administrativt organ, et retligt eller kvasiretligt organ, når: a) der er rimelig grund til at anse den pågældende som en person, der udgør en fare for sikkerheden i den medlemsstat, vedkommende befinder sig i 2 ECLI:EU:C:2014:2101

3 b) den pågældende efter en endelig dom for en særlig grov forbrydelse udgør en fare for samfundet i denne medlemsstat. 5. Medlemsstaterne kan i de situationer, der er beskrevet i stk. 4, beslutte ikke at tildele status til en flygtning, hvis der endnu ikke er truffet en sådan afgørelse. 6. Personer, som stk. 4 eller 5 finder anvendelse på, har de rettigheder, der er fastsat i artikel 3, 4, 16, 22, 31 og 32 samt 33 i Genèvekonventionen, eller tilsvarende rettigheder, for så vidt de befinder sig i medlemsstaten.«tysk ret 5 267, stk. 1, i Strafgesetzbuch (den tyske straffelovbog, herefter»stgb«) bestemmer:»den, der for at skuffe i retsforhold fremstiller et falsk dokument, forfalsker et ægte dokument eller bruger et ægte eller forfalsket dokument, straffes med bøde eller fængsel indtil fem år.«tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål 6 Mohammad Ferooz Qurbani er en afghansk statsborger, som ved hjælp af menneskesmuglere er indrejst i Grækenland efter at være rejst gennem Iran og Tyrkiet. 7 Den 17. august 2010 rejste den anklagede med fly fra Grækenland til München (Tyskland) på et forfalsket pakistansk pas, som han havde skaffet hos en anden menneskesmugler. 8 Da indrejsemyndighederne i lufthavnen i München konstaterede, at det af Mohammad Ferooz Qurbani forelagte pas var forfalsket, blev sidstnævnte anholdt. 9 Anklagede meddelte straks, at han ønskede at søge asyl. 10 Den 18. august 2010 blev Mohammad Ferooz Qurbani sendt til Bundesamt für Migration und Flüchtlinge (modtagelsescenter for asylansøgere), hvor han indgav en formel ansøgning om asyl. 11 Det fremgår af de oplysninger, som den forelæggende ret har fremsendt, at asylsagen endnu ikke er afsluttet. 12 Den 11. april 2011 anlagde Staatsanwaltschaft Würzburg (anklagemyndigheden i Würtzburg) ved Amtsgericht i henhold til en forenklet procedure sag mod Mohammad Ferooz Qurbani med påstand om afsigelse af en strafferetlig kendelse om idømmelse af straf for ulovlig indrejse, ulovligt ophold, ulovligt ophold uden pas og dokumentfalsk. Den af Amtsgericht afsagte strafferetlige kendelse rejste Mohammad Ferooz Qurbani indsigelse over for ved samme ret. 13 Ved afgørelse af 4. februar 2013 frifandt Amtsgericht Würzburg (den regionale domstol i Würzburg) Mohammad Ferooz Qurbani for alle disse anklagepunkter. 14 Efter denne rets opfattelse er retten til asyl, som er nedfældet i den tyske forfatning, til hinder for, at anklagede dømmes for ulovligt ophold og ulovligt ophold uden pas, mens strafophøret i Genèvekonventionens artikel 31 finder anvendelse på lovovertrædelserne ulovlig indrejse og dokumentfalsk. ECLI:EU:C:2014:2101 3

4 15 Staatsanwaltschaft Würzburg har iværksat revisionsanke ved Oberlandesgericht Bamberg (regional appelret i Bamberg) og har i det væsentlige påberåbt sig, at Genèvekonventionens artikel 31 ikke finder anvendelse i den foreliggende sag, eftersom anklagede ikke er indrejst direkte på tysk område fra forfølgelsesstaten, idet han er rejst gennem en anden medlemsstat end Forbundsrepublikken Tyskland, i den foreliggende sag Den Hellenske Republik. Desuden omhandler denne artikel ikke ulovlig indrejse og kan ikke fratage de tyske myndigheder muligheden for at sanktionere lovovertrædelser, som er forbundet hermed. 16 På denne baggrund har Oberlandesgericht Bamberg, som er i tvivl om fortolkningen af Genèvekonventionens artikel 31, besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:»1) Omfatter den grund til strafophør som følge af personlige forhold, der er opstillet i artikel 31 i konventionen om flygtninges retsstilling (»flygtningekonventionen«), ud over sin ordlyd også dokumentfalsk, der blev begået ved forevisning af et forfalsket pas for en politibetjent i forbindelse med indrejse i [Tyskland] med fly, når det slet ikke var nødvendigt at bruge det forfalskede pas for at kunne ansøge om asyl i denne stat? 2) Medfører det forhold, at vedkommende har benyttet sig af menneskesmuglere, at [Genèvekonventionens] artikel 31 ikke kan påberåbes? 3) Skal kriteriet i [Genèvekonventionens] artikel 31 om, at flygtninge kommer»direkte«fra et område, hvor deres liv eller frihed truedes, fortolkes således, at denne betingelse også er opfyldt, hvis den pågældende i første omgang var indrejst i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union (her: Den Hellenske Republik) og derefter var rejst videre til en anden medlemsstat (her: Forbundsrepublikken Tyskland), hvor vedkommende søger om asyl?«om Domstolens kompetence 17 Med sine spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om Genèvekonventionens artikel 31 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en person dels kan pålægges strafferetlige sanktioner i den medlemsstat, hvor vedkommende har søgt asyl, for lovovertrædelser, som er knyttet til vedkommendes ulovlige indrejse på denne medlemsstats område, såsom ulovlig indrejse ved hjælp af menneskesmuglere og ved brug af et forfalsket identitetsbevis, dels kan påberåbe sig strafophør i henhold til denne artikel, for så vidt som denne samme person er indrejst på nævnte medlemsstats område gennem en anden EU-medlemsstat. 18 Indledningsvis bemærkes, at denne anmodning om præjudiciel afgørelse rejser spørgsmålet om Domstolens kompetence. 19 I denne henseende har den tyske og den nederlandske regering samt Europa-Kommissionen gjort gældende, at Domstolen ikke har kompetence til at besvare de præjudicielle spørgsmål som sådan, idet disse tilsigter, at Domstolen direkte fortolker Genèvekonventionens artikel På denne baggrund bemærkes, at eftersom Genèvekonventionen ikke indeholder en bestemmelse, der tillægger Domstolen kompetence, kan Domstolen kun give den anmodede fortolkning af bestemmelserne i denne konvention, i den foreliggende sag af dens artikel 31, hvis dette henhører under Domstolens kompetence i henhold til artikel 267 TEUF (dom TNT Express Nederland, C-533/08, EU:C:2010:243, præmis 58). 4 ECLI:EU:C:2014:2101

5 21 Det følger imidlertid af fast retspraksis, at kompetencen til at afgive præjudicielle udtalelser om fortolkningsspørgsmål, som det også fremgår af ovennævnte bestemmelse, kun omfatter regler, der indgår i EU-retten (dom TNT Express Nederland, C-533/08, EU:C:2010:243, præmis 59 og den deri nævnte retspraksis). 22 For så vidt angår internationale overenskomster er det ubestridt, at de overenskomster, som Den Europæiske Union har tiltrådt, udgør en integrerende del af Unionens retsorden og derfor kan gøres til genstand for en anmodning om præjudiciel afgørelse. Domstolen har derimod i princippet ikke kompetence til inden for rammerne af en præjudiciel forelæggelse at fortolke internationale overenskomster, der er indgået mellem medlemsstaterne og tredjelande (dom TNT Express Nederland, EU:C:2010:243, præmis 60 og 61 og den deri nævnte retspraksis). 23 Det er kun, når og for så vidt som Unionen har overtaget de beføjelser, der tidligere udøvedes af medlemsstaterne inden for anvendelsesområdet for en international konvention, som ikke er indgået af Unionen, og disse konventionsbestemmelser derfor binder Unionen, at Domstolen har kompetence til at fortolke en sådan konvention (dom TNT Express Nederland, EU:C:2010:243, præmis 62 og den deri nævnte retspraksis). 24 Selv om der inden for rammerne af gennemførelsen af et fælles europæisk asylsystem ganske vist er blevet vedtaget adskillige unionsretsforskrifter inden for området om anvendelsen af Genèvekonventionen, er det i den foreliggende sag ubestridt, at medlemsstaterne har bevaret visse kompetencer inden for dette område, herunder det område, der dækkes af denne konventions artikel 31. Domstolen har derfor ikke kompetence til direkte at fortolke denne konventions artikel 31 eller nogen anden artikel heri. 25 Den omstændighed, at artikel 78 TEUF præciserer, at den fælles politik for asyl skal være i overensstemmelse med Genèvekonventionen, og at artikel 18 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder understreger, at asylretten sikres under iagttagelse af denne konvention og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling, kan ikke rejse tvivl om konstateringen af Domstolens manglende kompetence i denne doms ovenstående præmis. 26 Som det allerede er fastslået i præmis 71 i dom B og D (C-57/09 og C-101/09, EU:C:2010:661), skal det, selv om det afgjort er i Unionens interesse, at bestemmelserne i internationale konventioner, der er gentaget i national ret og i EU-retten, fortolkes ensartet, uanset de vilkår, hvorunder de skal finde anvendelse, således at senere fortolkningsuoverensstemmelser undgås, desuden fastslås, at Genèvekonventionens artikel 31 ikke er gentaget i en forskrift i EU-retten, selv om adskillige forskrifter i denne ret henviser til denne artikel. 27 I denne henseende har Kommissionen i sit skriftlige indlæg anført, at artikel 14, stk. 6, i direktiv 2004/38 henviser til Genèvekonventionens artikel Selv om Domstolen ganske vist i domme Bolbol (C-31/09, EU:C:2010:351) og Abed El Karem El Kott m.fl. (C-364/11, EU:C:2012:826), har anset sig for kompetent til at fortolke de bestemmelser i Genèvekonventionen, som EU-rettens bestemmelser henviste til, skal det fastslås, at denne anmodning om præjudiciel afgørelse ikke nævner en EU-retlig forskrift, der foretager en henvisning til Genèvekonventionens artikel 31, herunder navnlig ikke nævner artikel 14, stk. 6, i direktiv 2004/83. Det skal desuden fremhæves, at denne anmodning ikke indeholder noget forhold, som lader formode, at sidstnævnte bestemmelse vil være relevant i hovedsagen. 29 Det følger af samtlige disse betragtninger, at Domstolen i den foreliggende sag ikke er kompetent til at fortolke Genèvekonventionens artikel På denne baggrund skal det fastslås, at Domstolen ikke har kompetence til at besvare de præjudicielle spørgsmål, som Oberlandesgericht Bamberg har forelagt. ECLI:EU:C:2014:2101 5

6 Sagens omkostninger 31 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes. På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret: Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare de præjudicielle spørgsmål, som Oberlandesgericht Bamberg (Tyskland) har forelagt ved afgørelse af 29. august 2013 i sag C-481/13. Underskrifter 6 ECLI:EU:C:2014:2101