KIRKEHILSEN. Nr årg. Juni - Juli - August 2018

Transkript

1 KIRKEHILSEN Gimlinge Kirke Hyllested Kirke Nr årg. Juni - Juli - August 2018 Af konstitueret sognepræst Peter Borring Sørensen Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det. Ikke en gang præsten. For en halv snes år siden arbejdede jeg som arkivar på en teknisk forvaltning. Når det trak op til uvejr, blev jeg af og til mødt med en spøgefuld opfordring til at gøre noget ved det. I kraft af at være præst (det var længe før min ordination) og min deraf tætte forbindelse til Vorherre, forventedes jeg at kunne påvirke vejrliget ved direkte indgriben. Nej, jeg måtte skuffe mine kolleger. Heller ikke jeg kunne gøre andet end at snakke om vejret og i øvrigt klæde mig på efter det. Og jeg fandt det formålsløst at forklare mine kolleger, at i den luthersk-evangeliske folkekirke er præsten ikke en særlig skikkelse, og at deres nærhed til Gud derfor ikke stod tilbage for min. Efter hvad der synes som en evighed med efterårsvejr, må jeg på samme måde venligst afvise enhver tak for, at foråret nu langt om længe er over os. Forestillingen om, at præsten har indflydelse på naturfænomener må være et levn fra vor hedenske fortid. Danmark må uanset hvad betegnes som et kristent land. Vi har folkekirken og er tilmed det eneste land i verden med en relation mellem kirke og stat, der minder om den danske. På trods af vores kristne fortid og nutid, finder vi levn af religiøse former, som ikke umiddelbart kan føres tilbage til bekendelsesskrifterne og gudstjenestens liturgi. Det er ikke ualmindeligt at se mennesker slå korsets tegn over det nybagte brød, som familien skal leve af. Andre slår korsets tegn under passagen af en rustvogn. Sådanne handlinger er ikke kirkelige handlinger, som de beskrives i Ritualbogen, men de er udtryk for en fromhed i hjertet hos den, der udøver dem. Herudover kommer de ritualer, som mange af os praktiserer i hverdagen såsom at rykke i dørhåndtaget et par gange, efter døren er låst, eller slå på noget træværk, hvis man siger noget overmodigt. Et fællestræk for de store verdensreligioner, herunder kristendommen, er en understrøm af uautoriserede religiøse forestillinger og praksis, som har haft til formål at gøre tilværelsen tryggere og give ro, trøst og styrke i svære stunder. Man kan kalde det folkereligiøsitet eller folketro. Den kristne tro spirer altså derude. Af og til møder man mennesker, som nærer ønske om at gå i kirke. Men de holder sig væk af frygt for, at det er svært eller skræmmende at gå i kirke En menighed må nødvendigvis ønske at udvide antallet af medlemmer. Kunne man forestille sig folkekirken som ramme for denne folkereligiøsitet på en måde, hvor der ikke gives køb på kirkens ritualer og tradition, så er der endnu mere at bygge videre på.

2 Kirkelig vejviser Konstitueret sognepræst indtil Anna er tilbage fra sin sygemelding Peter B. Sørensen tlf Mail: Sognepræst i Gimlinge og Hyllested Anna Jakobsen tlf Kirkestræde 3 B, Gimlinge 4200 Slagelse Mail: ajak@km.dk Træffes bedst om formiddagen. Træffes ikke mandag. Hjemmeside Gimlinge-Hyllested Graver i Gimlinge Anne Otto tlf Mail: gimlingegraverkontor@mail.dk Graver i Hyllested Asger Pedersen tlf Mail: hyllestedgraverkontor@mail.dk Kirkeværge i Gimlinge og Hyllested Bente Damgaard tlf Organist i Gimlinge og Hyllested Jacob B. Carlsen tlf Kirkesanger i Gimlinge og Hyllested Lars Frederiksen tlf Tanja Dræberg tlf Kasserer for kirkekassen Peter Christensen tlf Formand for menighedsrådet Verner Lindberg tlf Dalmose FDF - er et sjovt og spændende tilbud til alle børn fra 7 år og opefter. Vil du være med, så kontakt: Mette Petersen Tlf Mødested: KÆRNEHUSET, Spejdervænget 1, Dalmose Sognepræst Anna Jakobsen Kort fortalt Befolkning Den 1. januar 2018 var der 1425 indbyggere i Gimlinge sogn og den 1. januar 2017 var der 1440 indbyggere og dermed en tilbagegang på 15 personer. Den 1. januar 2018 var der 350 indbyggere i Hyllested sogn og den 1. januar 2017 var der 365 indbyggere og dermed også en tilbagegang på 15 personer. Kollekt Ved Fastelavn blev der samlet 765 kr. ind til Folkekirkens Nødhjælp og ved skærtorsdagsspisningen blev der samlet kr. ind til Frelsens Hær. Tusind tak til alle der har bidraget. Nyt fra menighedsrådet Menighedsrådet holder i perioden ordinære åbne møder den 21. juni og den 21. august kl i Kirkekassen, Hyllested. Menighedsrådet har igennem en del år haft et stort ønske og arbejdet for at bygge ny præstegård. Provstiudvalget har afsat ,- kr. så vi kan komme i gang. Vi har tidligere skrevet her, at vi forventede at påbegynde bygning af præstebolig med kontor i 2018, men processen er langsommelig og derfor bliver det ikke i år. Når vi har færdige tegninger, vil vi gerne indbyde til et orienteringsmøde. Slagelse Provsti har fået en hjemmeside, hvor man kan finde mange nyttige oplysninger.

3 Koncerter, særgudstjenester og fællesarrangementer Børnegudstjeneste i Hyllested Kirke Onsdag den 6. juni kl. 17 For børn og barnlige sjæle Vi starter med en kort gudstjeneste i kirken, hvor vi synger sammen, og præsten fortæller en spændende historie. Derefter går vi over på sportspladsen i Hyllested, og leger, og griller pølser. Husk at tilmelde dig inden den 4. juni, så vi ved hvor mange pølser vi skal købe :-) Tilmelding Peter på: pbso@km.dk eller telefon: Vi håber på at se jer Sommerkoncert i Gimlinge Kirke Onsdag den 27. juni kl. 19 Denne sommer afholder vi i Gimlinge Kirke koncert som sædvanligt. Alligevel vil vi påstå at sommerkoncerten bliver et stykke udover det vi plejer, altså i international målestok. Vi har benyttet os af den enestående mulighed, at præsentere Stephen Hill sammen med vores egne kunstnere. Til daglig turnerer Stephen rundt i hele verden på de største scener sammen med gruppen The Bootleg Beatles og spiller Beatles musik på et uhørt højt niveau, hvilket publikum selvfølgelig får at høre til koncerten i Gimlinge Kirke. Koncerten bliver i høj grad en hyldest til 60 ernes udvikling både samfundsmæssigt og kunstnerisk! Altså glæd jer alle musik elskere, kom til koncert i Gimlinge Kirke onsdag den 27. juni. Undervejs bydes der på en kold sommer drik! Sommerfest i præstens have I år holdes den ved forsamlingshuset Fredag den 17. august kl. 17 Kom og vær med til en hyggelig aften, og husk at tage kød med til grillen. Medbring også egen service. Drikkevarer kan købes. Vi sørger for tilbehør, og kaffe og kage. Men hvis du har lyst til at bage en kage eller lave en skål salat, så giv besked ved tilmelding. Tilmeld dig inden 13. august til Peter pr. mail pbso@km.dk eller på telefon: , eller til Bente på eller mail: j-damgaard@mail.dk

4 Spaghetti Gudstjeneste Gimlinge Kirke Onsdag den 5. september kl. 17 For børn og barnlige sjæle Vi starter med en kort gudstjeneste i kirken, hvor vi synger sammen, og præsten fortæller en historie. Derefter går vi over i forsamlingshuset og spiser spaghetti med kødsovs. Husk at tilmelde dig inden den 3. september, så vi ved hvor meget pasta der skal koges. Tilmelding på: pbso@km.dk eller telefon: Tekst fra Kristendom.dk Bøn Bøn har altid været en del af Ghita Nørbys liv, og den folkekære skuespillerinde har bedt aftenbøn så længe, hun kan huske. Men det er vigtigt for hende, at bønnen er en bøn og ikke bliver en forventning om noget. Siden den danske skuespiller Ghita Nørby var ganske lille, fra hun overhovedet kan huske, har hun bedt aftenbøn sammen med sin mor. For det gjorde man dengang, da hun var lille, fortæller hun: "Vi bad altid den samme lille bøn, og det var jeg er træt og går til ro, lukker mine øjne to, Fader se i kærlighed, til mit lille leje ned. Amen. Den bøn har et sted i mit hjerte, som er værdifuldt for mig. Den bad jeg altid om aftenen, når jeg skulle sove. Bøn har altid været en naturlig del af mit liv, og er det også den dag i dag. Nu er jeg blevet et voksent, gammelt menneske, men bøn har fulgt mig hele livet igennem. Jeg vil ikke sige, at jeg har talt ret meget om det, for det vedkommer egentlig ikke andre mennesker. For bøn er for mig en meget privat sag. "Mit bønsliv har altid eksisteret, men det sætter nogle tanker igang at blive ældre. Ingmar Bergman sagde engang til mig: Det er et meget stort arbejde at blive gammel, og det har han jo ret i. Jo ældre man bliver, des større er erfaringen, stenene på ryggen bliver tungere, og det samme gør ens krop måske også, og måske gør den lidt ondt. Men bønnen har altid været et fristed for mig. Selvom det altid har været en del af Ghita Nørbys liv at bede, så har hun ingen krav eller forventninger til bønnen: En bøn skal ikke kunne noget som helst. Det er noget, hvor du sender dine tanker et sted hen, hvor du føler trøst. Jeg forlanger aldrig noget af bønnen! Det kunne aldrig falde mig ind. En bøn er netop det, som det hedder, nemlig en bøn - en bøn om hjælp, men jeg forventer ikke, at jeg får noget. Det giver i stedet mig en ro. Forsætter på næste side!

5 Derfor er bønnen heller ikke hverken stedsbestemt eller skemalagt i Ghita Nørbys liv, men lysten og behovet opstår i stedet i takt med livet: Jeg har ikke nogen bestemt tid sat af til det, men behovet opstår, når jeg står midt i noget, som er vidunderligt, eller når jeg står midt i noget, som er forfærdeligt. Når jeg står midt i tilværelsen. Der er meget ofte, jeg beder en bøn, men det er hverken fadervor eller 'jeg er træt og går til ro'. Det har slet ikke de fastlagte rammer, men det er mine egne tanker, som jeg beder om, at nogen vil høre på. Dødsbud Af provst Ulla Thorbjørn Hansen Bogen er skrevet med tanke på de pårørende som har oplevet at miste en af deres kæres pludselig og de politifolk, folk fra Forsvaret og andre, der har haft til opgave at overbringe dødsbud. Jeg vil med min bog give gode og mindre gode erfaringer videre fra både pårørende og fra budbærere, der har stået i den situation, - til gavn for dem, der fremover skal modtage eller give et dødsbud. Vi kan lære af hinanden så forskellige som vi er og min bog om dødsbud trækker på erfaringer fra både forsvar, politi og beredskab. Man kan lære af sine fejl, men det er også muligt at lære af det, som gik godt, og som efterfølgende har givet folk anledning til mange år efter at sige tak for måden det blev gjort på og det på trods af stor sorg og smerte. Jeg har som politikontaktpræst fulgt undervisning i emnet hos Politiet og har deltaget i underretningsøvelser i emnet hos både Livgarden og Politiet, og jeg vil med denne bog gerne lægge op til vidensdeling, erfaringsudveksling og debat på tværs af faggrænser. I politiet går man som regel ud to politibetjente og fortæller pårørende, at de har mistet. Og jeg håber, at min bog kan være med til at minde politiet og pårørende om, at de ikke behøver at være alene i den situation. Præsten kan være der for de pårørende men præsten kan også være en støtte for de professionelle. Pårørende skal vide, at der er præster i hele landet, der står til rådighed med sjælesorg og samtale og kan tilkaldes både før, under og efter at et dødsbud er givet og modtaget. Jeg vil med denne bog samtidig fortælle om den nye sorgforståelse, som det er vigtigt at ikke bare præster men alle, der møder mennesker i sorg, eller som selv er i sorg, bør kende til. Før talte man om, at man som sørgende menneske altid skal igennem nogle bestemte faser, for til sidst at være kommet videre. Men i dag taler man om, at mennesker i sorg bevæger sig frem og tilbage imellem to spor eller to rum sorgens rum og glædens rum. Jeg sætter i bogen fokus på præstens rolle og medvirken ved dødsbud og muligheden for at gøre brug af præsten som en ekstra ressource ved underretninger hos Politiet i højere grad end tilfældet er i dag.

6 Døbte, viede og begravede / bisatte Gimlinge Kirke Døbte: Ella Marie Birch Bisgaard Noah Tønsberg Petersen Begravede/Bisatte: Gudrun Margrethe Petersen Begravede/Bisatte: Jørgen Lauge Steen Hyllested Kirke Kirkegårdskulturen forandrer sig Tekst fra Folkekirken.dk Hvad skal der ske med kirkegårdene, hvis vi ikke længere vil bruge dem til at mindes vores døde? Biskopper vil undersøge nye begravelsesskikke og danskernes forhold til døden. Er vi ved at gå fra en erindringskultur til en glemselskultur? Henrik Stubkjær, biskop over Viborg stift stiller spørgsmålet efter et bispemødet, hvor kirkegårdskulturen blev drøftet. Tendensen er nemlig klar. Flere får sat deres urne ned i fællesgrav, - en plæne uden gravsten, eller asken bliver spredt på havet. Og de, som får et gravsted til deres afdøde, beholder det i kortere tid. Derfor har kirkegårdene plads til overs og begynder at ændre karakter. Den udvikling er biskopperne optagede af, for folkekirken driver størstedelen af landets kirkegårde og de skal ikke bare løbe rundt økonomisk, men være for alle, også når begravelseskikkene ændrer sig: - Der er brug for en fælles samtale om døden og hvordan vi mindes. Afdødes ønsker bliver mere og mere individuelle. Så kirkegårdene forandrer sig og vi må overveje, hvordan de kan bruges, så det fortsat er et sted, hvor der skabes plads til erindringen, siger Henrik Stubkjær. På biskoppernes møde i Viborg blev det besluttet at sætte fokus på kirkegårdskulturen de kommende år. Der er både brug for at afdække kirkegårdenes økonomi, praktiske forhold og de teologiske og filosofiske aspekter af danskernes forhold til døden og det at mindes. I 2019 bliver der afholdt en konference om danskerne og døden.

7 Folkekirken rækker ud til indvandrere Tekst fra Roskildestift.dk Befolkningssammensætningen har ændret sig i Danmark. Derfor opretter Folkekirken nu Folkekirkens Migrantsamarbejde et initiativ der rækker ud til indvandrere og efterkommere i Danmark Andelen af befolkningen, der er medlemmer af folkekirken, er faldende. Den samlede andel er i dag 75,3 %, viser nye tal offentliggjort af Danmarks Statistik. Denne tendens kan delvist forklares med indvandring. For tallene viser, at kun 3 % af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er medlemmer af folkekirken i dag. Blandt vestlige indvandrere er tallet 15,9%, og blandt vestlige efterkommere 24,5%. Blandt personer med dansk oprindelse er tallet derimod 85,6 %. Folkekirken har ikke altid været tilstrækkeligt opmærksom på denne nye virkelighed. Men hvis folkekirken ønsker at videreføre sin traditionelle rolle som kirke for hele folket i Danmark, også for indvandrere og efterkommere, så må der gøres en aktiv og målrettet indsats for at være til stede og bringe sig selv i spil i forhold til disse nye befolkningsgrupper. Derfor etablerer Folkekirken nu Folkekirkens Migrantsamarbejde - et initiativ der er sat i verden som en ressource for det lokale folkekirkelige arbejde blandt indvandrere og efterkommere. Migrantsamarbejdet vil henvende sig til alle de indvandrere og efterkommere, der udgør 13 % af Danmarks befolkning. Det omfatter for eksempel internationale studerende, østeuropæiske arbejdsmigranter eller højtuddannede arbejdstagere på Green Card ordningen. Migrantsamarbejdet tilbyder folkekirkens sogne og menigheder materialer på andre sprog, vejledning i hvordan man tilbyder tolkning under gudstjenesten, eller rådgivning om hvad man kan gøre for at række ud til indvandrere i sognet. Her kan migrantsamarbejdet bidrage med viden, inspiration, erfaringsudveksling, materialer og anden konsulentbistand. Migrantsamarbejdet vil dels have en rolle i udviklingen af nye tiltag, der på et overordnet plan kan understøtte folkekirkens møde med migranter i Danmark. Dels vil det vokse nedefra og tage udgangspunkt i de enkelte sogne og provstier i folkekirken. Om ikke så længe vil vi rette henvendelse til alle landets menigheder for at gøre opmærksom på befolkningssammensætningen i deres eget sogn samt tilbyde hjælp og vejledning, hvis dette er et tema, som de ønsker at arbejde videre med, siger Søren Dalsgaard, koordinator i Folkekirkens Migrantsamarbejde. Migrantsamarbejdet er en videreførelse af Folkekirkens Asylsamarbejde, som i de sidste tre år har eksisteret som en platform for arbejdet med at koordinere og udvikle folkekirkens arbejde blandt asylansøgere og flygtninge. Folkekirkens Migrantsamarbejde er etableret som en arbejdsgren under Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

8 Gudstjenester Juni 2018 Søn. d Trinitatis Kl Hyllested Ons. d. 6.6 Børnegudstjeneste Kl. 17 Hyllested* Søn. d Ingen gudstjeneste Besøg en af nabokirkerne Søn. d Trinitatis Kl Gimlinge Søn. d Trinitatis Kl Gimlinge Juli 2018 Søn. d Trinitatis Kl Hyllested Søn. d Trinitatis Kl. 9 Gimlinge/LB Søn. d Trinitatis Kl Gimlinge Søn. d Trinitatis Kl. 9 Gimlinge Kl Søn. d Trinitatis Kl. 9 Kl August 2018 Hyllested Hyllested Flakkebjerg Søn. d Trinitatis Kl. 9 Kl Gimlinge Hyllested Søn. d Trinitatis Kl Hyllested Søn. d Trinitatis Kl. 9 Gimlinge Søn. d Trinitatis Kl. 9 Gimlinge/LB Bemærkninger til gudstjenestelisten: Kirkekaffe: Der er kirkekaffe ved alle gudstjenester /LB = Gudstjenesten forrettes af sognepræst Lisbeth Bolin, Høve * = Særgudstjeneste, se inde i bladet Kirkebil Kan bestilles til kørsel til alle gudstjenester og alle arrangementer i sognene, hvor præst eller menighedsråd står som indbyder. Henvendelse til DanTaxi på tlf senest dagen før kl. 18 Udgives af Gimlinge og Hyllested sognes menighedsråd i forening, og med sognepræsten som ansvarshavende. Tryk: Jannerup offset, Slagelse. Materiale bedes afleveret til præsten senest 1 mdr. før udgivelse datoerne 1/3,1/6,1/9 & 1/12