December Januar Februar 2011/12 Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

Transkript

1 December Januar Februar 2011/12 Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn Til samtlige husstande

2 Vinter Vinteren ruger i sorte træer, mens vi venter på lyset. Ventetiden er advent, jul og helligtrekonger. Med forventning tænder vi lys i vintermørket. Søndag efter søndag tændes lys i adventskransen. I kirken åbnes kirkens julekalender dag for dag, mens vi med sang, fortælling og musik venter på solhverv og julens fest. Solhvervet kommer, og dagene længes lyset vinder, for mørket kan ikke få bugt med det. Det budskab samles vi om i kirken i denne tid. Læs i dette blad om vinterens eller ventetidens arrangementer i Langenæskirken: Den levende Julekalender, Juletræ, Helligtrekonger og endelig sogneaftner, der begynder med en ny sæson i februar, når den kedsomme vinter synger på sidste vers. God jul og godt nytår ønsker redaktionen til alle. Navne og adresser Der findes foldere og brochurer om de enkelte arrangementer i sognegårdens forhal. Du er altid velkommen til at kontakte de ansatte i kirken for nærmere oplysninger. Læs mere på eller skriv til langenaeskirken@yahoo.com for nyheder pr. . Deadline Stof til næste nummer af Langenæs Sogn og Kirke sendes til Luise Faurholt i kirken eller på mail: luisefaurholt@yahoo.dk senest den 15. januar Forsidefotoet forstiller trappen op til pulpituret. Langenæskirken, Kirkedammen 2, 8000 Århus C Sognepræst Rungstedvej 16, 8000 Århus C. Tlf.: , nbe@km.dk Træffes ikke fredag Sognepræst Dyrehavevej 41, 8000 Århus C. Tlf.: , aeh@km.dk Tlf.: i kirken: Træffes ikke mandag Sygehuspræst Kirsten Dalager Buur Tlf.: kdb@km.dk Tlf.: Kordegn Jenny Thaysen Kjær Kirkedammen 2. Tlf.: , Fax: jtkj@km.dk. Man.-tors. 9-12, ons. till Fre. lukket Organist Dorte Tilma Tlf.: dorte@tilma.dk Sognemedhjælper Hanne Raabjerg Tlf.: hbr.langenaes@mail.dk Kirketjener Morten Zacho Jørgensen Tlf.: og mzj.langenaes@gmail.com 2. Kirketjener, PR og kreativ medarbejder Luise Faurholt luisefaurholt@yahoo.dk Menighedsrådsformand Inge Frydenlund inge.frydenlund@stofanet.dk Langenæsen (Menighedsinstitution), Langenæs Allé 54, 8000 Århus C. Tlf.: langenaes.alle54@bu.aarhus.dk Langenæs Sogns Lokalarkiv Grete Christensen (kontaktperson) Tlf.: eller Børnekorleder Christine Toft Kristensen Ansat i Langenæskirken og Sankt Lukas Kirke

3 Julens glansbillede har en bagside Dalende snefnug fra himlen, blussende røde barnekinder, familiehygge, kærlighed og nærvær. Smukt pyntede hjem med nuttede englebasser, flettede hjerter og juledekorationer. Søde sager og dejlig julemad tilberedes og spises med stor kærlighed. Gaver til alle. Julen er et glansbillede. Så meget glansbillede, at det egentlige glade og enkle julebudskab efterhånden er ved at forsvinde i bunker af julegaver og mad. Midt i juleræset, hvor alt skal huskes og gøres, kan vi komme til at glemme, hvad vi egentlig fejrer: Jesusbarnets fødsel julenat, hvilket betyder, som Grundtvig skriver: Forsvunden er nu al vor nød, os er i dag en frelser fød. Det er julens glade budskab. Samtidig kan vi i al vor iver for at bringe os selv og de nærmeste i julestemning glemme, at julen kan være vanskelig for andre mennesker. For det er jo netop ved sådanne højtider som julen, at flere af os bliver konfronteret med savn og ensomhed. Det kan være svært at lukke juleglæden ind, når man har mistet en af sine nærmeste, og glæden ved at give den helt specielle gave til sin kære eller den fælles glæde ved julebordet pludselig er væk. Bare tanken om den manglende trygge hånd, når dansen går rundt om juletræet, kan få mange til helt at miste livsmodet. Det kan både være ældre, som har mistet en ægtefælle efter mange års ægteskab og det kan også være børn, som for første gang ikke skal holde jul med enten mor eller far. Brudte familier, hvor børnenes nærmeste holder jul hver for sig, hvilket efterhånden er blevet så udbredt, at nogle har omdøbt juleaften til De knuste hjerters fest. Måske kan det være anledningen til at holde juleaften på en helt ny måde? Hvorfor ikke bryde de gamle vaner og byde andre end den nære familie til juleaften. Det kan åbne op for en helt anden juleaften og blive berigende på en ny måde, når de nærmeste eller næsten bliver udvidet, så det ikke kun gælder den obligatoriske familie. Det er måske en tanke værd. Glædelig jul! Af cand.theol. Else Suhr 3

4 Juletræ Torsdag den 29. december kl Dans om juletræet, julesang og kaffebord med kager, hygge og pakkeleg. Medbring en pakke à ca 25. kr. I kirkerummet genrejses det store slot, som sidste år blev opført til advent af Poul Erik Nedergaard og malet af billedkunstner Luise Faurholt. Dagens kalenderlåge åbnes af skiftende lågeåbnere. En samlet oversigt over lågeåbnere vil kunne ses på kirkens plakater og hjemmeside. Levende julekalender 2011 I lighed med sidste år holder Langenæskirken levende julekalender i december måned. En julekalender med levende lys, levende musik, levende mennesker og det levende ord. Vi åbner den første låge torsdag d. 1. december kl Derefter er der julekalender ugens fire første dage kl frem til juleaften. Som noget nyt er julekalenderen onsdag i særlig grad lagt an på børn. Velkommen til en eventyrlig december i Langenæskirken. Dorte Tilma, organist 4

5

6 Dans i kirken Af Jenny Thaysen Kjær I 1996 var jeg til en helt særlig gudstjeneste, som jeg aldrig vil glemme. København var det år europæisk kulturby, og i den anledning havde man inviteret en præst fra Holland og tænk sig præsten dansede hele gudstjenesten igennem! Gudstjenesten havde en klar liturgi med tekstlæsning og salmer, men selve prædikenen var en dans, og vi i menigheden deltog også med bevægelser, blandt andet i bønnen Fadervor, til hvilken der var knyttet forskellige bevægelser. Da jeg selv er meget optaget af dans, gav det stor mening for mig at opleve, at dans kunne indgå i en gudstjeneste. Min nysgerrighed blev vakt, for hvordan er det egentlig med dans i kirken? Musik, digtning og billedkunst indgår jo helt naturligt i gudstjenesten og i kirkerummet. Hvorfor så ikke også dans? Men er der overhovedet nogen dansetradition inden for kristendommen? Det fremgår af Biblen, at kong David dansede for at lovprise Gud: Således førte hele Israel Herrens pagts ark op under jubelråb og hornklang, til trompeters og cymblers klang, til harpespil og citerspil. Men da Herrens pagts ark kom til Davidsbyen, stod Sauls datter Mikal og kiggede ud af vinduet; og da hun så kong David springe og danse, følte hun foragt for ham (1. Krønikebog 15,28-29). Og i en af Davids Salmer bliver vi selv opfordret til at lovprise Gud med musik og dans (Salmernes Bog, Salme 150). Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om, hvornår og hvordan der tidligere er blevet danset i kirken, men jeg har hørt, at menigheden visse steder Påskemorgen syngende har danset ud af kirken med hinanden i hænderne ud på kirkegården i en lang kæde som tegn på livets sejr over døden. Noget lignende oplever vi ved juletid, hvor vi danser i kæde, samtidig med at vi synger salmer, nogle steder også inde i kirken: Synger og danser, og klapper i eders småhænder, menneskebørnene alle til jorderigs ender! (N.F.S. Grundtvig, Den Danske Salmebog, nr. 100). Dans er altså over alt i Bibelen, i Salmebogen og i kirken forbundet med glæde og lovprisning. Lad mig derfor slutte med Johannes Johansens flotte julesalme, der desværre ikke har fået plads i salmebogen: Kom, tro og kom, glæde dansende i kæde, vi synger på vejen til Betlehem. 6

7 Fra Jord til Bord i Langenæsen og Langenæskirken Af dagtilbudsleder Jørgen Tingsgård Onsdag den 21. september var en rigtig god høstdag i Langenæsen. Mange af børnene havde på opfordring medbragt grøntsager hjemmefra til vores høstbord. Vi startede dagen med at alle børn lavede en fin buket blomster til at pynte kirken med. Kl. 10 gik alle 40 børn op til Langenæskirken, hvor der var høstgudstjeneste for børn. Præsten fortalte en historie om en valmue og en solsikke, som skulle symbolisere at alle er lige vigtige, uanset størrelse, hudfarve og andre forskelligheder. Bagefter gik børnene i en lang kæde rundt i kirken og sang en høstsang. Til sidst fik alle børn et æble og vi gik hjemad til den næste oplevelse: Børnenes medbragte grøntsager skulle skæres ud og bruges til en stor portion grøntsagssuppe tilberedt på vores bål ude på legepladsen. Da suppen var færdig, var vi meget sultne og spiste flere portioner af det sunde frokostmåltid. I den første uge af oktober afholdt Langenæsen en temauge med emnet: Fra jord til bord. Her malede vi mel, lavede smør og tilberedte rygeost. Det allermest spændende var dog, da vi plukkede en ægte død høne!! Langenæsen er en lille selvejende institution (beliggende på Langenæs Allé 54) med 45 børn i alderen fra 0 til 6 år. Institutionen er oprindelig oprettet af Langenæskirken, som vi stadig har et tæt forhold til, idet vi går til børnegudstjeneste til jul, høst og påske. Langenæsen har en hjemmeside: www. langenaesen.dk. Her kan interesserede klikke ind og få grundig information om vores daginstitution. 7

8 Smørhullet ved verdens ende Af Niels Kjær (tekst) og Jenny Thaysen Kjær (foto) Over en strækning på ca. 800 meter bugter Langenæsstien sig fra øst mod vest. Den begynder ved Augustenborggade og Nordborggade og slutter ved verdens ende. Stien bruges året igennem af mange børn på vej til børnehave eller skole, men også af fodgængere, stavgængere og motionsløbere i alle voksne aldersklasser. På vejen kommer fodfolket forbi flere daginstitutioner, et par fodboldbaner, lidt småskov samt en park eller to. Et pragtfuldt område, der absolut bidrager til herlighedsværdien af Langenæs. Længst mod vest ligger den lille park, som i folkemunde kaldes smørhullet. Her kan man ofte møde harer i leg og løb. Blandt andre pattedyr, der lever i parken, kan nævnes egern, pindsvin, mus og ræv. Ellers bruges smørhullet især af legende børn, solbadere og diskgolfspillere. Først og fremmest er parken imidlertid et fristed for mange forskellige fugle. Solsorte og bogfinker giver med deres klare fløjtetoner sommeren igennem gratis friluftskoncerter. Musvitter, mejser, rødkælke, sangdrosler og svaler bidrager til mangfoldigheden. Ligesom duer, måger, krager og råger. Blandt trækgæsterne kan nævnes fuglekongen og den buttede fluesnapper, hvis kvidren kan minde om en usmurt trillebør. For en halv snes år siden vandrede en stork rundt i parken en times tid, og sågar en vildfaren påfugl er set som gæst. Også den farvestrålende isfugl, som kaldes den danske fugleverdens juvel, er observeret her, velsagtens på grund af den nærliggende å. Langenæsstien ender blindt. Eller rettere den ender i et lille krat ved verdens ende, hvor der står et par foderbrætter til fugle. Gråspurve og grønirisker er naturligvis flittige gæster ved foderbrætterne og kommer gerne på nært hold af mennesker. Men også alle parkens andre fugle nyder godt af det foder, som nogle få trofaste fuglevenner her dagligt lægger til dem. De seneste to snevintre har været hårde for fuglene, og her har foderbrætterne virkelig været af stor betydning. Som en grøn smaragd ligger Langenæsparken ved verdens ende. Midt i storbyen er smørhullet serveret for folk og fugle.

9 KIRKEHØJSKOLE Foredragsrække i Langenæskirken og Skt. Lukas Kirke Troens mange ansigter At tro har mange facetter og udtryksformer eller: mange ansigter. For tro har at gøre med mennesker, og menneskers tro er mangfoldig. Ved hjælp af fire relevante og spændende foredrag får vi åbnet for forskellige tilgange til tro: En historisk synsvinkel om sidste halvdel af 1800-tallet, som vi kan spejle vor tid i. En sociologisk og etisk forståelse af tro som dét at åbne sig for de mest anderledes mennesker. Et politisk og samfundsmæssigt perspektiv på religion og tro i vor tids Danmark. En teologisk og psykologisk tilgang til det moderne menneskes tvivl og tro. Der findes andre opfattelser af tro. Men med denne foredragsrække bliver der sat ansigt på nogle væsentlige udtryk for troens mangfoldighed. 7. februar 2012 kl (Langenæskirken) Er religion fri, folkelig, festlig eller farlig? v/ Pernille Vigsø Bagge, MF og forfatter Nogle af de etiske udfordringer i vor tid knytter sig tæt til religion og spørgsmålet om religionens plads i det offentlige rum. Pernille Vigsø Bagge vil komme ind på, hvordan religionen før og nu diskuteres og håndteres, og måske prikke lidt til tilhørernes eget syn på religionsfriheden. 6. marts 2012 kl (Skt. Lukas Kirke) Tro og tvivl i moderne sammenhæng v/ Mikkel Wold, sognepræst og forfatter På hvilken måde spørger vi efter Gud i den moderne sammenhæng? Er vi turister eller pilgrimme? Mikkel Wold vil i sit foredrag åbne for det moderne menneskes forhold til gudstro og gudstvivl måske er det to sider af samme sag i vores spørgen efter identitet? Pris pr. aften: kr. 50 Yderligere oplysninger: : aeh@km.dk Vibeke Houmøller: vhk@km.dk 9

10 Drama omkring bebyggelsen af Langenæs Af Niels Kjær Besættelsestiden forsinkede den planlagte bebyggelse af Langenæs med ti år. Men i 1949 indbød Aarhus Byråd til en arkitektkonkurrence om en samlet bebyggelsesplan for Langenæs. Der indkom i alt 48 forslag til konkurrencen, og blandt disse udpegede dommerkomiteen i april 1950 det af arkitekt Poul Erik Skriver og civilingeniør V. Malling udarbejdede forslag som det bedste. Dette forslag bebyggede Langenæs med mange, forholdsvis lave huse. Også den landskendte nordsjællandske arkitekt Steen Eiler Rasmussen havde i sidste øjeblik indleveret et forslag, som imidlertid slet ikke blev præmieret af dommerne. Rasmussen foreslog færre, men højere huse, bygget langs en krum vej og en park med et buet hus i arealets nordlige del. Efter at konkurrencen var afsluttet, gjorde Steen Eiler Rasmussen noget, der ellers blandt arkitekter anses for meget upassende. Han henvendte sig direkte til Aarhus Byråd for at overbevise kommunen om fordelene ved sit eget forslag. Vinderen, Poul Erik Skriver, blev rasende og truede med en retssag, men sagen blev bilagt. Det bemærkelsesværdige ved sagen er, at det rent faktisk lykkedes Steen Eiler Rasmussen 10

11 at overbevise kommunen, som i 1952 betalte ham et større engangsbeløb for at få tilladelse til at benytte dele af hans forslag. Det er således Steen Eiler Rasmussens fortjeneste, at Langenæs Allé og Langenæsstien krummer, hvilket giver flest mulige beboere udsigt til de frie, grønne arealer, som der blev plads til, fordi man valgte at bygge i højden. Også det krumme bananhus er en ide hentet fra Rasmussens forslag. Den 13. marts 1952 vedtog Aarhus Byråd den endelige bebyggelsesplan for Langenæs-området, og i løbet af de næste 10 år blev planen (med visse mindre ændringer) til virkelighed. Selv den skole, der ses på skitsen (aftrykt i Aarhuus Stiftstidende 14. marts 1952), bliver nu med 60 års forsinkelse bygget på det planlagte sted. Kampen mod sult fortsætter 16-årige Samuel Ejoku fra Uganda fik sin jord tilbage med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp. Nu ønsker han indsamlerne ved Sogneindsamling 2012 held og lykke, så flere kan få hjælp. Agave-planten på den ene side og træet på den anden viser, hvor langt Samuel Ejokus jord går. Foto: Rune Hansen Søndag den 4. marts 2012 sender Langenæskirken igen frivillige indsamlere på gaden for at bekæmpe sult ved Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling. Sult er det mest ekstreme udtryk for fattigdom og et overgreb mod menneskers grundlæggende ret til mad og liv. Nogle mennesker sulter, fordi de rammes af naturkatastrofer eller lever på steder, der er følsomme for den mindste variation i vejret. Nogle sulter, fordi andre krænker deres rettigheder og bevidst fratager dem deres ejendom eller muligheder for at klare sig selv. Folkekirkens Nødhjælp bekæmper årsagerne til sult med akut nødhjælp, langsigtet udviklingshjælp og ved at arbejde for menneskers ret til at leve i værdighed og uden sult på både lokalt og internationalt plan. Det arbejde vil Langenæs sogn og flere end 1300 andre sogne sammen med omkring frivillige indsamlere støtte, når de søndag d. 4. marts går på gaden for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe sult. Meld dig som indsamler til søndag den 4. marts hos sognemedhjælper Hanne Raabjerg, tlf , hbr.langenaes@mail.dk Læs mere på 11

12 Nyt varmeanlæg Kirkens gamle varmeanlæg er for dyrt i drift, og der findes ikke reservedele til det mere. Derfor har menighedsrådet besluttet at udskifte det med et nyt og mere energibesparende anlæg. Udskiftningen begynder den 9. januar 2012 og varer cirka 3-4 uger. I den periode vil der være sat varmeblæsere op i kirkerummet. Syng dig glad syng i kor Alle børn i klasse har stadig mulighed for at begynde i Langenæs og Skt. Lukas Kirkers Korskole. Vi øver hver mandag kl i Skt. Lukas Kirkes Sognegård, Skt. Lucas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C. Her synger vi salmer og sange og lærer noder og rytmer. Ved forskellige lejligheder synger vi i de to kirker, i de to kirkers sognegårde og på plejehjem i sognene. Der er også mulighed for at begynde i Juniorkoret (også for børn i klasse), hvilket dog kræver, at man har været til optagelsesprøve. I Juniorkoret får man løn for hver øvegang og for hver gang, man optræder. Juniorkoret øver hver mandag kl i Skt. Lukas Kirkes Sognegård. I december kan børnekoret opleves: 8. december kl. 17: Det for børn i Lukaskirken. Og så dukker koret også i år op i Langenæskirkens Levende Julekalender. Knipling Velkommen til knipling i Langenæskirkens dagligstue Torsdag den 8. december kl Derefter hver anden torsdag (Se side 15) Henvendelse til Marie Bang Termansen Tlf Langenæskirkens besøgstjeneste Ønsker du at besøge et andet menneske eller har du behov for besøg er du velkommen til at henvende dig til sognemedhjælper Hanne Raabjerg. Tlf , mail: hbr.langenaes@mail.dk Sognetur 2012 Næste års sognetur går til Løgumkloster Refugium i dagene 31. maj til mandag den 4. juni. Detaljeret program kommer senere. 12

13 I Danmark er jeg født om danske værdier Tirsdag d. 14. februar kl Ved Ole Brunsbjerg, tidl. højskoleforstander i Hadsten Om at være dansk i en multikulturel tid (globalisering). Findes der særlige danske værdier, som vi skal værne om? fordi de er truet? Sprog, demokrati, sange, hygge, røde pølser, leverpostej Kan lille Danmark overleve som nation i en verden EU som bliver mere og mere internationaliseret? Bliv frivillig medarbejder ved Langenæskirken!! Vi søger frivillige, som vil gi en hånd med Vi kan tilbyde dig: - at være med i et team af frivillige ved éngangsprojekter (julemarked, Skt. Hans bål m.m.) - at være praktisk hjælper ved kaffearrangementer - at være med i kirkens netværksarbejde (besøgstjenesten) - måske et studierelevant frivilligt arbejde Vi forventer af dig: - at du kommer her med dine ønsker for hvad du vil være med til. - at du er frivillig her, og derfor ikke forventer en aflønning. Kontakt gerne sognemedhjælper Hanne Raabjerg tlf , . hbr@langenaes.dk 13

14 Langenæskirkens arrangementer Mandag-torsdag i december måned: Levende Julekalender kl Onsdag mest for børn. (se s. 4) Torsdag den 29. december Juletræsfest kl (se s. 4) Torsdag den 5. januar Hellig Tre Konger kl Den Levende Julekalender afsluttes og julen bæres ud. (se s. 4) Tirsdag den 31. januar Fyraftensgudstjeneste kl Bagefter er der mulighed for at spise aftensmad sammen i kirkens lokaler. (Pris: 25,- kr. Gratis for børn.) Vi fortsætter Per Flys filmtrilogi med Drabet. Som afslutning på sin eminente trilogi om det danske klassesamfund har instruktøren Per Fly ( Bænken og Arven ) skabt sit hidtil mest fortættede drama. Drabet byder på en gigantpræstation af Jesper Christensen, der også var med i de øvrige film i trilogien. Som samlet værk vil Per Fly s trilogi gå ind i den danske filmhistorie. Særskilt vil Drabet blive husket som trilogiens mest intense og rørende kapitel. Tirsdag den 7. februar Højskoleaften kl i Langenæskirken Er religion fri, folkelig, festlig eller farlig? v/ Pernille Vigsø Bagge, MF og forfatter (se s.9) Tirsdag den 14. februar Aftensang kl Kl : I Danmark er jeg født om danske værdier Ved Ole Brunsbjerg, tidl højskoleforstander i Hadsten (Se s. 13) (Pris: 15,- kr. for kaffe) Tirsdag den 21. februar Aftensang kl Kl : Damaskus Ved sognepræst og sognepræst Kirsten Dalager Buur Damaskus indtryk i ord og billeder fra studietur i foråret 2011 (Pris: 15,- kr. for kaffe) Tirsdag den 28. februar Gudstjeneste i børnehøjde kl Bagefter er der mulighed for at spise aftensmad sammen i kirkens lokaler. (Pris: 25,- kr. Gratis for børn.) Tirsdag den 6. marts Højskoleaften kl i Skt. Lukas Kirke Tro og tvivl i moderne sammenhæng v/ Mikkel Wold, sognepræst og forfatter (se s.9) Højskoleaftenerne er et samarbejde mellem Langenæskirken og Skt. Lukas kirke. 14 Læs mere på

15 Løbende arrangementer Litteraturgruppe Den første torsdag i måneden kl Litteraturgruppen mødes ikke i januar Sykreds Hver anden torsdag i lige uger kl dog undtagen den 16. november. Sidste gang i 2011 er den 1. december. Sykredsen begynder igen i 2012 den 12. januar, og derefter hver anden torsdag i lige uger. Knipling Hver anden torsdag i ulige uger kl dog undtagen den 24. november. Sidste gang i 2011 er den 8. december. Knipling begynder igen i 2012 den 5. januar, og derefter hver anden torsdag i ulige uger. Langenæsklubben Hver mandag kl Langenæsklubben holder juleafslutning d. 12. december og starter op igen. Gudstjenester i sognet December Tirsdag den 20. kl Plejeboligerne Augustenborggade Arrangementer i nabosognene Skt. Lukas Kirke Nytår Kort stemningsfuld gudstjeneste i Skt. Lukas Kirke. Efter gudstjenesten bydes på kransekage og et glas vin. 31. december kl Natkirke torsdag den 1. december torsdag den 5. januar torsdag den 2. februar Kirken er hver gang åben fra kl Kl. 21 er der nadverandagt. Kl er der slutandagt Kagefest Søndag d. 5. februar kl. 15. Alle hjemmebagere inviteres til at komme med deres bedste kage, som så skal nydes, spises og bedømmes. Vi kårer årets kage og synger vinterens sange. Kaffe og kage koster 25 kr. Pengene går ubeskåret til Det Blå Sted et værested og trivselsværksted for udsatte under Blå Kors. Januar 2012 Tirsdag den 24. kl Plejeboligerne Augustenborggade Sct. Pauls Kirke Koncerter lørdag den 3. december kl. 16: Rasmus Lyberth lørdag den 10. december kl. 15 og kl. 18: Caroline Henderson tirsdag den 20. december kl. 17 og kl. 20: Poul Dissing 24. december Juleaften i Sct. Pauls sognehus med julemiddag, dans om juletræ og hygge. Pris for voksne kr Børn under 18 kr. 60. Nærmere oplysning/tilmelding på eller mail: martin@ sctpauls.dk senest den 19. dec. inden kl Midnatsmesse Den 24. december kl ved Flemming Baatz Kristensen Februar Tirsdag den 28. kl Plejeboligerne Augustenborggade Tirsdag den 20. kl Plejeboligerne Husumvej Onsdag den 21. kl Langenæshus Tirsdag den 24. kl Plejeboligerne Husumvej Onsdag den 25. kl Langenæshus Tirsdag den 28. kl Plejeboligerne Husumvej Onsdag den 29. kl Langenæshus 15

16 Gudstjenester December Søndag den 4. kl s. i advent. Matt. 25,1-13 Kirkefrokost Søndag den 11. kl s. i advent. Luk. 1,67-80 Onsdag den 14. kl Julegudstjeneste for børnehaverne Søndag den 18. kl s. i advent. Johs. 3,25-36 Lørdag den 24. kl Juleaften. Luk. 2,1-14 Søndag den 25. kl Juledag. Johs. 1,1-14 Mandag den 26. kl juledag. Matt. 10,32-42 Januar Søndag den 1. kl Nytårsdag. Matt. 6,5-13 Søndag den 8. kl s.e. H3K. Mark. 10,13-16 Kirkefrokost Søndag den 15. kl s.e. H3K. Johs. 4,5-26 Kirkefrokost Søndag den 22. kl Kirsten Dalager Buur 3. s.e. H3K. Luk. 17,5-10 Søndag den 29. kl Sidste s.e. H3K. Johs. 12,23-33 Tirsdag den 31. kl Fyraftensgudstjeneste Februar Søndag den 5. kl Septuagesima. Matt. 25,14-30 Kirkefrokost Søndag den 12. kl Seksagesima. Mark. 4,26-32 Kirkefrokost Tirsdag den 14. kl Aftensang Søndag den 19. kl Fastelavn. Luk. 18,31-43 Tirsdag den 21. kl Aftensang Søndag den 26. kl s. i fasten. Luk. 22,24-32 Tirsdag den 28. kl Børnegudstjeneste Marts Søndag den 4. kl s. i fasten. Mark. 9,14-29 Prædikantliste kunne ikke færdiggøres før kirkebladets deadline derfor er den med forbehold for ændringer. Kirkebil Kører hver søndag efter følgende plan: Augustenborggade 21A kl. 9.40, kører videre til nr. 23, 25 og 27. Du kan ringe til kirkekontoret på tlf.: , hvis du ønsker kirkebilen på andre tidspunkter eller på en anden adresse. Hvad gør man ved: Fødsel, dåb, navngivelse, navneændring, konfirmation, vielse og dødsfald. Henvendelse kan ske til kirkekontoret tlf