RADIOTEN. Radiohistorisk Forening Ringsted. stiftet d. 26. maj e-information, 5. årgang, juli 2014, nr. 55. Nr

Transkript

1 RADIOTEN Radiohistorisk Forening Ringsted stiftet d. 26. maj Nr RFR: Danske Bank: 1551 Konto Radiohistorisk Forening Ringsted Søndre Parkvej Ringsted Ringsted Radiomuseum: Sct. Hansgade Ringsted eller www:ringsted-radiomuseum.dk Bestyrelsen: Bjarne D. Nielsen: Formand Per Bergmann: Christian Hamel: Michael Jensen: Bjarne Christiansen: VENNER: Nordea:2520 Konto Per Hansen: e-information, 5. årgang, juli 2014, nr. 55 Tysklands mest radiohistoriske SENDE-anlæg er nu MUSEUM! D. 29. maj havde red. den store glæde, med 6 andre radioter at besøge: Königs Wusterhausen Det har i en årrække været et stort ønske, nu lykkedes det (se side 6-7) Dette fantastiske Radioteknik Museum er virkelig et besøg værd. Det ligger 60 km. syd for Berlin. Der er åbent 4 dage pr. uge Tirsdag - Onsdag, samt lørdag og Søndag: Entre: 3 Euro, Rundvisn. 1 Euro. Læs mere på: ps. Afsæt god tid til et besøg på Museet. Der er tog fra Alexanderplatz til K.W. fotos: Bjarne D. Nielsen Indhold: Nr. 7. juli PIONER nr. 16. udnævnt - Hvad er radioindustrien? ved George Brock-Nannestad - ELTRA-dag, 40 år efter STOP ved Flemming R. & Michael A. - Ringsted Tekniske Skole: ved Bent Jacobsen m.fl. - Königs Wusterhausen - Berlin ved Bjarne D. Nielsen - Seneste donation til RFR HMV RG-model 5300, 1947/48 - Mindeord: Gunnar Vinkel - Informationer fra VENNE-GF, ved sekretær Bjarne D. Nielsen - RFR med på godt OXA-marked - Besøgstal for juni måned PIONER-medlem nr. 16. udnævnt d. 25. maj BDN udnævner Frede Saltoft foto: Michael Andersen Vi tog chancen, da Frede Saltoft for nylig var med ELTRA-folkene i Ringsted. (side 3) Begrundelsen for udnævnelsen: Imponerende virke hos Magnavox og ELTRA gennem mere end 40 år. Efter oplæring og faglig anerkendelse i 1945, løstes alle opgaver fra radio til farve-tv. Frede blev værkfører og nød stor respekt fra såvel ledelsen, som de ansatte i firmaet. Uddannelse af medarbejderne og menneskelighed havde altid højeste prioritet. Frede Saltoft (89 år) var tydeligt glad over denne uventede anerkendelse af hans virke. ELTRA-folkene var bestemt også glade. Frede har hjulpet red. med Magnavox-tillæg.

2 RADIOTEN Nr. 7/2014. side 2. Hvad er radioindustrien? ved: George Brock-Nannestad Det lyder som et dumt spørgsmål, især når vi har et helt museum, som er tilegnet netop radioindustrien. Men spørgsmålet er ikke dumt, fordi radioindustrien er ikke kun én ting; alle industrier er afhængige af samarbejde og handel med andre virksomheder. I halvdelen af radioindustriens historie bestod en radio af et chassis af metalplade, isolatorer og komponenter, som var forbundne med ledninger. Det var omgivet af et kabinet, som også rummede diverse stikforbindelser og ikke mindst en højttaler. I det mindste råmaterialet til disse dele af en radio blev leveret af andre fabrikker. Radiofabrikken havde et pladeværksted, en montageafdeling, et laboratorium, et lager; de bedste havde endog en indgangskontrol for indkøbte komponenter. Man havde også et snedkeri og endelig en kørselsafdeling. Pladeværksteder, snedkerier, lager og kørselsafdeling var ikke meget forskelligt fra anden industriel produktion. Men laboratoriet og montageafdelingen var individuelle, og komponentindkøb var afhængigt af konstruktionen og afsætningen. Det er nok disse enheder, som især adskiller radioindustrien fra andre industrier, selv om man nok kan sige, at den minder om fremstilling af elkomfurer. Radioindustrien var afhængig af leverandører: metalplader og skruer og møtrikker, isolationsplader, tråde og ledninger, loddetin, sokler, stik, og selvfølgelig komponenter, både passive (spoler, kondensatorer, modstande, højttalere, transformatorer) og aktive (radiorør, transistorer). Dette skulle alt sammen til for at fremstille et radiochassis. I lange perioder havde Danmark en lokal industri, som kunne levere alle disse ting (pånær transistorer og loddetin). Anodebatterier må heller ikke glemmes fra de første år. De nødvendige maskiner og loddekolber kunne også købes fra danske fabrikker. Laboratoriet, hvadenten det var til brug for udvikling af ny radioer, kalibrering eller kontrolmåling, havde brug for måleinstrumenter, og også her var der danske virksomheder, som kunne levere. Det gjorde de enten direkte eller via grossister, som også stod for importen af de udenlandske komponenter, som tit blev betragtet som finere de var i det mindste dyrere. Der var også professionel elektronik, som var afledt af radioindustrien, f.eks. kommunikationsradio til militær og politi, skibsradio, tonefilmsanlæg og lydanlæg til sportspladser og togstationer. For ikke at forglemme de store senderanlæg og studieelektronikken. Desuden var der måleinstrumentindustrien, som gradvist kom frem. Det var ikke nødvendigvis de samme virksomheder, som producerede til almindeligt forbrug. Og denne professionelle industri havde også brug for professionelle underleverandører, f.eks. krystaller til afstemning af kommunikationsradioer, og atter her var der danske virksomheder til rådighed. Og sluttelig er der softwaren. Dels radiofonierne, som stillede en masse indhold gratis til rådighed for dem, som stillede ind på stationerne, dels pressen, som bragte danske og udenlandske programmer til abonnenterne. Og der var udveksling: udenlandsk presse bragte på deres programsider også meget om, hvad der kom fra Kalundborg. Skal Radiomuseet så også dokumentere disse underleverandørers virksomhed? Nej, det ville være en skam, fordi så ville dokumentationen af det, der virkelig betød noget for almindelige mennesker: radio og TV, komme til at lide, den ville blive udtyndet. Men som baggrundsviden til forståelse af, at radioindustrien set som et hele havde en meget stor betydning for det industrielle Danmark fra , kan det være godt med en omtale her og der. I en serie kortere og længere artikler vil jeg gerne bidrage til et samlende overblik. Red. Vi siger TAK til George for denne indledning til den kommende artikelserie om det spændende emne.

3 RADIOTEN Nr. 7/2014. side 3. Tidligere ELTRA-ansatte samledes ved 40-året for STOP af firmaet. Herlig sammenkomst for 17 " Veteraner" i Radiohuset Ringsted Søndag d. 25. maj var der FEST-dag i Ringsted. 89-årige Frede Saltoft bød velkommen til de 17 fra ELTRA og BDN fortalte kort om Ringsted Radiomuseum. Arrangørerne Flemming Rasmussen & Michael Andersen, skriver her om dagen hvor ELTRA-folkene blev bedt om at fortælle glimt fra deres oplevelser på ELTRA og lidt om tiden senere. Flemming: At finde filmen "Pigen på Fjersynsfabrikken" var et lille detektivarbejde. Jeg fandt i december 2013 ved et tilfælde ved søgning på " Radio og TV fra 1950 " på nettet, en direkte tilgængelig film, hvor en monterings pige på en TV fabrik i 1958 fortalte om sin arbejdsdag. I filmen anvendte pigen udtrykket "en spille" om de chassis'er hun monterede. Jeg huskede pludseligt, at det var et slang udtryk der blev brugt af monteringspigerne på Eltra. Jeg sendte et link til filmklippet til Frede Saltoft, der straks huskede pigen Jytte Just, som var med i idrætsklubben. Foruden Jytte, var hendes mor, bror og søster ansat i en årrække på Eltra. Filmklippet skulle findes og være med på Eltra dagen, men nu var det forsvundet fra hjemmesiden! Selv DR kunne ikke finde det og ville have 800 kr./time for at bruge yderligere tid. Min datter og begge mine børnebørn (8- og 12 år) blev også sat på opgaven. Klippet blev fundet på DR hjemmeside under Skole TV "dengang i 50'erne", men desværre var adgangen begrænset til undervisnings-brug! "Morfar det er ikke noget problem, nu skal du undervises i Radio og TV fra 1950'erne" sagde Sara. Adgangskoden blev hentet frem fra skoletasken og vupti blev den optaget på mit digital kamera med lyd og det hele; en ret god kvalitet 56 år efter. Både Jytte, hendes søster Alice Just og hendes bror Athur, samt alle vi andre fik glæden at overvære denne film på dagen. For at finde frem til tidligere medarbejdere anvendte vi metoden at kontakte nogle få som tidligere havde haft kontakt til RFR, samt gennem personlige kontakter fra deltagerne i arbejdsgruppen. Herfra kunne vi gå videre og høre om disse havde kontakt til andre o.s.v. I alt er der ført over 80 tlf. samtaler og skrevet mere end 90 mails. Forarbejdet har strakt sig over en periode på ca. 5 måneder. På 1. sal i Ringsted var arrangeret en lille udstilling af Eltra produkter gennem tiden, og selv baggrundsmusikken var fra 1960 afspillet på Eltra Bella Musica. Opsatserne til smørrebrødet var de komponentkasser varerne blev transporteret i fra lageret til monteringsbåndene. Der var velkomst drink "champagne", smørrebrød, øl/vin/vand, bordkort med Eltra Logo, og deltagerne var placeret i årgangs grupper ved et langt bord. Inden vi afsluttede dagen med kaffe, kage og gruppebillede, var der rundvisning på Radiomuseet, hvor vi genkendte apparater vi selv havde været med til at fremstille. Indtryk og beretninger om livet dengang i de gamle bygninger på Mælkevej, medarbejderne, udfordringer, akkorderne, arbejdsmiljøet og ledelsens adfærd er på hver sin måde også indbygget i produkterne. Kun en sådan dag i Ringsted kan i al beskedenhed bringe lidt af denne verden frem i lyset, fastholdt af deltagerne i 4 timer nu 40 år efter lukningen. Det var en meget stor oplevelse for Michael og mig. TAK! Red. siger mange TAK for at være med ved bordet. ELTRA og O.E.Grue betød utroligt meget for mig som ung faglærer. 4 minutter filmklippet fra 1958 med 20-årige Jytte Just 75-årige Jytte genfortalte HELE den sande historie, 56 år senere Deltagerne i den "yngre" ende af ELTRA-bordet Næsten alle deltagerne nåede at komme med på dagens gruppebillede

4 RADIOTEN Nr. 7/2014. side 4. fortsat: Glimt fra Ringsted Tekniske Skole, perioden , af Bent Jacobsen m.f.l. Joe var meget populær. Da vi engang var på værtshus, ville en fremmed lægge arm med os. Joe blev sat på opgaven og lagde hans arm ned efter behag og vandt en omgang øl til os alle. Den fremmede forlod vredt værtshuset uden at give eller betale. Engang gemte vi et par kulørte blade i Joes vasketøj. Hans mor fandt dem, Joe var lidt sur, da han fortalte det søndag aften. Det skal lige nævnes, at Joes forældre bestyrede et KFUM soldaterhjem i Hundested. Bagerskolen, som var i samme bygning i RTS, havde vi meget glæde af. Hver dag kl. 10 var der altid friskbagt wienerbrød ude på gangen på store bakker. Og der var meget af det. Så meget, at man sagtens kunne tage noget med hjem til om aftenen. Det var helt overdådigt. Vi følte vist alle, at bagerne var en del anderledes end os andre, måske lidt mere umodne eller naive, men de var også en del yngre. Men de var gode til at bage, og vi var gode til at tage fra. Jeg sender dem en speciel tak fra min tandlæge! Der var også urmagerskole i skolebygningen. Vi husker specielt de 2 smukke kvindelige elever. Gennem skoletiden boede vi - udover Bananen - i en bygning overfor Postgården, på Kærehave Landbrugsskole og Næstvedvej (nu - en Shelltank). I starten spiste vi på Børsen, senere på Postgården. Der var bespisning morgen, middag og aften. Maden var ikke noget at skrive om, specielt ikke aftensmaden om onsdagen, som jeg husker altid var stegte sild. Så det blev ofte et meget kort besøg. Der var altid en lærer med til aftensmaden. Engang på Postgården var Langkjær med. Han tog fejl af sovs og vaniljesovs. Vi havde spottet det og ventede på reaktionen, men han spiste kartoflerne med vaniljesovs og fortrak ikke en mine. Flere gange var sovsen brændt på. En gang, hvor det var specielt slemt, gik Benny ud for at tale alvorligt med kokken. Da han returnerede, var hans ene brilleglas smadret! Og vi fik stadig brændt sovs! Da vi boede på Kærehave Landbrugsskole, kom der en lille bus og hentede os om morgenen og kørte os til skolen og retur efter skoletid. Man kunne også være heldig at køre med Flintstone i hans sorte folkevogn eller med i Pers bil, en engelsk Standard 10. Vi spiste morgenmaden på landbrugsskolen. Der var også fællessang for os og de andre elever på skolen, men radiomekanikerne blev hurtigt frabedt at synge med! Det var noget med stemmerne! (et sync. problem?) En gang var der forældredag på husholdningsskolen, og vi blev inviteret med til at smage på elevernes præstationer. Det smagte godt og var meget overdådigt. Så den dag svigtede vi Postgårdens menu. I 2. klasse (2R19) kom der en ny lærer til skolen. Han hed Bjarne Nielsen. Han var helt ung og var et frisk pust. Der kom hurtig respekt om hans undervisningsform og hans kompetence. Man så frem til hans timer, men det forpligtede også. Man havde ikke lyst til at komme uforberedt til hans timer. Han var gift med den kønne blonde pige Marianne, som arbejdede på RTS-kontoret Hun kunne nok ikke stå for hans flotte bakkenbarter. Per husker: Når Bjarne stod oppe ved tavlen og underviste, havde han en evne til at hæve sin stemme ved inaktivitet i klasselokalet (når øjenlågene var ved at lukke efter en aften med intensiv lektielæsning m.m.). Han forøgede stemmen med +3 db for hver elev, der var inaktiv og pegepinden fik en hårdere lyd mod tavlen. Men vi så frem til hans timer. Vi havde Bjarne Nielsen helt frem til svendeprøven, som han førte os igennem. Vi husker lærerstaben som: Bjarne Nielsen, Niels Holm, G-Jensen, Thaysen, Langkjær og Rafn. Niels Holm var også meget dygtig og meget respekteret blandt eleverne. Jeg husker, at han på et tidspunkt blev headhuntet af et ministerium. Men han kom senere tilbage. Han må have savnet os. Vi terpede formler, lærte standardskrift, brugte regnestok, lavede opgaver, fejlsøgte på opstillinger og blev ofte testet med multichoice opgaver. Der blev også lavet megen spas under de praktiske fejlsøgningsopgaver på tv-chassiserne. En af klassikerne var at lodde en blitzpære ind i glødespændingskredsløbet, så den blitzede, når der blev tændt for apparatet. Et andet nummer var at liste et flexrør ind i et fjernsyn og puste røg ind, når nogen sad og fejlsøgte. Det gik en gang ud over en lærer, som næsten splittede et oscilloscop ad for at finde den brændte komponent. En vinter, hvor vi boede på Næstvedvej, væddede vi med Stanley, om han turde gå/løbe til en automat et par hundrede meter væk og trække nogle basser mod betaling af disse, kun iført underbukser. Han gjorde det! Men automaten var lukket. Når vi skulle til fest i byen, varmede Per og jeg op med Patria (dansk frugtvin det billigste alkohol man kunne købe) blandet med citronvand. Trods megen sjov og ballade blev vi dygtigere, og det var rart at komme hjem til værkstedet efter hver klasse og afprøve de nye færdigheder. I de senere klasser kom vi på ture med RTS. Vi var på besøg i Danmarks Radio, hos ELTRA og på Elektronica udstillingen i det gamle Bella Center på Bellahøj (red. i 1969). På min 19-års fødselsdag lavede vi en tur til mit hjem i Blovstrød. Per kørte for Flemming, Stanley og mig. Her er et par billeder derfra:

5 RADIOTEN Nr. 7/2014. side 5. fortsat: Glimt fra Ringsted Tekniske Skole, perioden , af Bent Jacobsen m.f.l. Hvis man kedede sig om aftenen, kunne man bare gå op på torvet i Ringsted. Her skete der altid noget. Dengang var der ikke nogen motorveje eller omfartsveje ved Ringsted. Så al trafikken kom over torvet, og der var altid noget at se på. Der var også fødevareudstilling i nogle lokaler på torvet et par gange. Vist nok af Karolines køkken. Der blev uddelt smagsprøver, der virkede som et supplement til Postgårdens menu. Fra et dækket bord på udstillingen forsvandt en hel flaske snaps. Da vi kom hjem, fik vi af nogle velorienterede elever fra en anden klasse fortalt at der kun var vand i flasken. Svendeprøve Svendeprøven var et 3 ugers ophold, hvor vi fik repeteret de vigtigste emner. I svendeprøveklassen var der ikke helt de samme elever, som i de foregående klasser, nogle manglede og enkelte nye ansigter var med. Red. det var afhængigt af udlæringsdato. Lærerne havde en vis erfaring i, hvad man kunne risikere at blive hørt i til svendeprøven og var gode til at repetere og forberede os. Jeg husker, at jeg trak en fejl i bias på en båndoptager. Jeg fik vel udført, og jeg var glad. Per trak en fejl på et TV, som havde sort skærm og manglede en spænding på billedrøret. Jeg mener, at alle på vort hold bestod. Vor beståede svendeprøve blev fejret med en middag i Anlægspavillonen i Ringsted. Bent Jacobsen (red. forfatteren) Af billedet kan jeg se, at Bjarne Nielsen, hans kone Marianne og Niels Holm deltog i svendeprøvefesten i Anlægspavillonen Bjarne og Marianne skulle ud og synge med et kor bagefter (red. det gør vi stadig, så længe vi kan), så halsen blev klaret med et par snapse inden afskeden. Festen blev vor afsked med hinanden. Da jeg returnerede til værkstedet i Hillerød efter bestået svendeprøve, sagde min mester Svend Andersen, at jeg fremover kunne hæve svendeløn til trods for, at lærlingetiden ikke helt var overstået. Jeg var der nogle måneder mere, så blev jeg indkaldt til Telegraftropperne i Høvelte. Jeg kom senere til B&O, hvor jeg var i 8 år. Tiderne skiftede. Vi skulle ikke være radiomekanikere resten af vore dage, og jeg skiftede til EDB tekniker hos Prime Computer, hvor jeg var i 14 år - mine bedste år på arbejdsmarkedet. Herefter kom jeg til Udlændingedirektoratet, hvor jeg blev systemadministrator og tjenestemand. Jeg er nu 65 år og pensioneret. Per kom også tilbage til lærestedet. Blev derefter indkaldt til HMAK og uddannet til telegrafmekaniker på Sergentskolen i Ryvangen. Senere arbejdede han med mobiltelefoner og audio/tv udstyr hos Ericsson og Philips m.fl. John Ankergaard tog en ingeniøruddannelse og er stadig aktiv hos Ellehammer A/S. Red. siger TAK til beskrivelsen fra de gamle radiomekanikerelever: Bent, Per og John m.fl. Det 3. og sidste afsnit i denne beskrivelse fra en svunden tid, skrives af Richo Andersen i kommende nummer af e-bladet

6 RADIOTEN Nr. 7/2014. side 6. Besøg på: Königs Wusterhausen Sender- und Funktechnikmuseum, side 1 Dette sted kaldes: Die Wiege des Rundfunks in Deutschland = Fødestedet for Tysk Radiofoni Gennem de seneste 8 år som pensionist har red. haft den store glæde at deltage i en årlig RADIOT -museumsrejse, med 8-10 personer, der er ramt af den samme fascination af RADIOFONI'ens utrolige udvikling. Vi har været i Norge Sverige, England, Italien og naturligvis Danmark, samt i Tyskland, sidstnævnte land var i år målet for 3. gang. Denne gang lykkedes det endelig at få arrangeret besøg på den legendariske radiostation: Königs Wusterhausen. Med udgangspunkt i en 100 siders A5-bog, vi fik som gave ved besøget d. 29. maj 2014, plus nogle af vore egne fotos, har red. udarbejdet denne kortfattede beskrivelse, samt lille en lille billedserie af de mange oplevelsesmuligheder, som nu findes på den gamle radiostation. Begyndelsen var, at militæret i 1910 opretter en bataljon for luftskibe/balloner/drager, som bærere for radioantenner. Opgaven var at eksperimentere med udsendelse af kodede telegrafisignaler. I bygges kaserne- og radioanlæg, samt forvaltning. Man rejste fire 30-meter master og fem 150 meter master. I 1915 begyndte udsendelsen af militære signaler herfra. I 1918 brugtes bl.a. en 32 KW Lorenz - Poulsen buesender. Vi blev fornemt modtaget på Kristi Himmelfartsdag af formanden for støtteforeningen: Rainer Suckow, som med stor entusiasme fortalte om Heinrich Hertz og demonstrerede udsendelse af trådløse telegrafi-signaler. Radiostationen i Königs Wusterhausen blev gennem årtier ledet af Hans Bredow fra firmaet TELEFUNKEN. D. 22. december 1920 dristede musiske personer fra stationen sig til at udsende deres egen JULEKONCERT på MB-bølgelængden 2700 meter via en 20 KW-sender. Dette blev det første tyske radioprogram = Radiohistorie. Det blev dog kun omtalt som en forsøgsudsendelse, da man i Tyskland ønskede statslig styring af radioudsendelserne, som de fleste andre lande i Europa. Det første anerkendte program udsendes fra KW: Juleaften i KW's Byvåben Militærstationen i 1916, man sendte herfra i 1915 fmd. Rainer Suckow demonstrerer trådløs telegrafi, foto: bdn Alle RADIO-udsendelser fra Königs Wusterhausen STOPPEDE i 1993 Denne beslutning gav samme år anledning til dannelse af en STØTTE-forening, med tidlige ansatte ved stationen, samt mange radiointeresserede personer. Formålet var klart: At omdanne og bevare radiostationen som et AKTIVT RADIOMUSEUM. Foreningen havde stor opbakning fra starten, medlemmerne restaurerede meget og åbnede første lokale som MUSEUM i Men i 2005 fik foreningen problemer med fortsat leje af bygningerne. Derfor lukkede museumsaktiviteten i 2 år. Efter hektisk aktivitet og støtte fra VENNER over hele verden lykkedes det i 2007 at komme i gang igen. Königs Wusterhausen Kommune købte hele området og overlod den daglige drift til STØTTE-foreningen. Denne forening, som har 80 medlemmer, står for renovering og ombygning af de mange rum til Radiomuseum. Man råder over ca lokale m2, så der er god plads. Med støtte fra Stat, Amt, Kommune, samt private har man netop fået restaureret/malet den gamle 210 meter høje antennemast. Det har været en meget stor opgave og har kostet: Euro. Til gengæld har man sikret den ældste tyske radiomast fra 1924 i mange år fremover. Dette krævede en meget stor indsats. På næste side fortæller vi om de mange utrolige renoveringer, som den driftige forening har realiseret og genåbnet siden RADIOSTATIONEN har mellem og gæster om året, og man er tæt på at runde gæst nr TILLYKKE!

7 RADIOTEN Nr. 7/2014. side 7. Udvalgte billeder fra besøget på: Königs Wusterhausen Sender und Funktechnikmuseum, side 2. fotos: Birger Jürs 4 x 6 meter model af sendeområdet, målestok 1: m2-sendersalen med 8 udstillingsafsnit Mindehjørne om Julekoncerten KW Lorenz KB-senderen fra 1930 Lorenz KB-senderen var i drift indtil KW MB-sender Funkwerk Köpenick 1959 til 1993 Åbne kobberafstemningsspoler Fornem sende/modtage elektronrørsudstilling, perioden 1915 til HK-Deutz dieselmotor 1935, startes alle sidste søndage i måned. Eneste model, som stadig fungerer. Forbruget er op til 160 liter/time.

8 RADIOTEN Nr. 7/2014. side 8. Seneste Donation, fotos: Ole Wagner Hansen HMV RG MODEL No Årgang: Pris: Ukendt Skænket af: Ole Wagner Hansen, Svinninge Den fine model er pt. udstillet i Foyeren Apparatet er fremstillet i UK og er forsynet med D-mærke MINDEORD RFR-medlem Gunnar Vinkel døde d. 2. juni, 83 år. Gunnar var Magnavox/ELTRA-radiomekanikerlærling nr. 2. (efter Parly Matthiesen) og var ansat hos ELTRA fra 1947 til Gunnar deltog i ELTRA-temaaftenen i 2004 og havde glædet sig meget til ELTRA-dagen i Ringsted forleden, men sygdommen betød desværre afbud. Gunnar drev sit eget serviceværksted: Vinkel TV gennem mange år og han fulgte med stor interesse, hvordan det gik vort museumsarbejde i Ringsted. Æret være Gunnar Vinkels minde RFR-fmd. Bjarne Dahlin Nielsen Fra VENNE-foreningens generalforsamling d. 30. maj i RADIOHUSET, nævnes her de vigtigste detaljer. Som ny formand valgtes: Per (træ) Hansen, , per@peka.dk Som ny næstformand valgtes: Torben Lønholm Kasserer: Torben Nielsen & revisor Dorrit Jensen fremlagde et fint regnskab med saldo pr. 31. marts 2014 på: ,38 kr. VENNE-foreningen står primært for driften af CAFE, butik med billetsalg mv. fmd. Per Hansen har netop etableret Facebook-siden: Radioterne - Ringsted, her lover man at sikre regelmæssig opdatering. RFR deltog i OXA-loppemarked på HOLMEN d. 15. juni. FLOT OXA-arrangement i strålende sol med ca. 100 glade gæster. Vi havde brugt flere dage på at udvælge dubletter fra samlingen og vi satsede på en god kvalitet. Det blev til et bredt udvalg af mange ting: Radioer, højttalere, måleinstrumenter, radio/tv-senderør, komponenter, bøger og blade. Da billedet blev taget var de fleste varer allerede solgt. De tre RFR-sælgere havde en god dag og er meget glade for resultatet. Overskuddet, som går til RFR's drift af Ringsted Radiomuseum blev: kr. Vi siger TAK til alle som støttede os ved køb af de medbragte sager. RFR & OXA satser på Ringsted-loppemarked 24. eller 31. august. Bjarne Christiansen, Michael Jensen, BDN foto: Jens Lykke Radiomuseets besøgstal i juni måned var: 150 gæster. April - juni i alt var: 800 gæster, det er lidt skuffende MEN: Der er jo ingen som har lovet os at vi kunne klare opgaven uden udfordringer. Det 1. år havde vi jo også: Nyhedens Interesse! Vi skal bare fortsætte markedsføringen af RADIOMUSEET og blandt andet sikre nye attraktive arrangementer!