Kom godt i gang med rev. januar 2010

Transkript

1 Kom godt i gang med rev. januar 2010

2 Indholdsfortegnelse START EK-Pro...4 EK-Pro firmaside Firma og konsulent registrering... 5 Firma standardtekster... 5 Firma fakturaer, specifikation... 5 SAGSOVERSIGT Sagsoversigt... 8 Kopier sag / bygning...10 Importer bygning fra Be ejendom Opret sag...12 Oplyst forbrug...14 Kommentarer til energimærkningen på ejendomsniveau...15 Status, beskrivelse af eks. forhold...16 bygning Bygningens grunddata...17 Varmeforsyning...19 bygningsdele Bygningedele...21 Linietab...22 Skygger...23 Vinduer...24 Uopvarmede rum...27 ventilation Ventilation...29 Køling...31 Internt varmetilskud Internt varmetilskud...32 Varmeproducerende anlæg Kedel...33 Fjernvarme...35 Supplerende varmeforsyning, f.eks. brændeovn...36 varmt vand Forbrug, omfang og temperaturer...37 Varmtvandsbeholder...38 Supplerende el- og gas varmtvandsbeholder...40 Ladekredspumpe...42 Cirkulationspumpe varmt vand...43 Varmtvandsrør...44 fordelingssystem Varmefordeling...45 Cirkulationspumper...46 Varmerør...48 automatik Automatik...48 El Belysning...49 vand Toiletter...51 vedvarende energi Solvarme...52 Varmepumpe...53 Solceller...56 resultater bygning Status...57 Forslag...60 Forslag lang tekst...62 Energiramme...64 side 2 EK-Pro januar 2010

3 ejendom Lejligheder (flerfamiliehuse)...65 Status...66 Forslag...67 stamdata Egne tekster...68 Udskrifter...69 Indberetning og kontrol af indberetning...72 BILAG Nye bygninger...75 Konvertering fra olie til fjernvarme...79 Konvertering fra og el til naturgas...81 Varmepumpe Udsugning-varmt brugsvand...87 Bygninger med blandet anvendelse...91 EK-Pro januar 2010 side 3

4 Start EK-Pro EK-Pro er et energiberegningsprogram der ligger på Internettet. Start dit Internet og gå ind på siden (NB der er ikke noget www foran). Første gang du bruger programmet logger du ind lpå firmasiden (administration af EK-Pro). Brugernavn og password er opgivet af EK-Pro. På firmasiden opretter du de energikonsulenter der skal anvende EK-Pro med brugernavn og password. Herefter logger alle konsulenter ind med deres brugernavn (deres adresse) og det password du har tildelt dem. Når de logger ind, logger de ind på EK-Pro beregningsprogram, klar til at energimærke. Det vil sige at der logges ind fra samme Internetside til både firmadel og konsulentdel. Ikoner I EK-Pro anvendes følgende ikoner: x x Rediger: Åbner en linie til redigering Slet: Sletter en linje eller et felt. Optræder også som gult ikon (sletter forslag) Kopi: Kopierer en sag eller en linje Fortryd: Anvendes for ikke at redigere en linje der er åbnet med Rediger Gem: Ikonet anvendes hvor der skal gemmes en linje efter redigering, eller et opslag efter indtastning. Note: Her er der noter i form af fast tekst der kan tilføjes Spørgsmål: Ved klik på ikonet kommer der yderligere oplysninger frem om opslaget. A-B: Flytter et forslag fra A til B, eller omvendt. Kan ikke flytte et forslag til A, hvis forslagets tilbagebetalingstid er større end forslagets levetid xml xml: Tryk på ikonet for at få en xml fil xls xls: Tryk på ikonet for at få en regnearksfil side 4 EK-Pro januar 2010

5 Firmaside Øernes energirådgivning Energivej Roskilde info@oe.dk Huyoq12Tri Carsten Madsen energimaerke@oe.dk Peter Petersen pp peter@oe.dk pp Søren Jensen sj soerne@oe.dk sj102 Firmaets webmaster kan tilføje og slette konsulenter Firma- og konsulentadgang Opret energikonsulenter Fælles mail-adresse for hele firmaet Firma- standardtekster EK-Pro.net er opdelt i en firmadel, hvor kun webmaster har adgang og en brugerdel, der anvendes af energikonsulenterne. Firmaet kan rette alle oplysninger undtagen firmanummeret. Firmaet bør straks ved anvendelse af programmet ændre det af EK-Pro.net givne paswsord. I Firmadelen indsætter firmaet de energikonsulenter som de har angivet til Energistyrelsen som ansat i firmaet. Firmaet kan tilføje og slette konsulenter uden at spørge EK-Pro.net, da køb af EK-Pro.net giver tilladelse til at alle firmaets energikonsulenter kan anvende programmet. Ved Ini. kan firmaet sætte tre bogstaver, så kommer konsulentens ini frem på sagsoversigten. Konsulentens brugernavn er hans , og pasword oprettes af firmaet. Firma og energikonsulent må ikke have samme og password. Bruger du samme til firma og konsulent skal du have forskellige password. Et firma kan tilknytte en energikonsulent til sig, uden at ansætte konsulenten. Når konsulenten indberetter via firmaets program er det firmaet der er ansvarlig for energimærkningen og som bliver opkrævet honorar herfor. med PDF rapporter og XML filer sendes normalt til energikonsulentens adresse. Firmaet kan vælge at alle mail fra EK-Pro.net sendes til én . Afkryds og skriv den som alle filer skal sendes til. Hver energikonsulent kan indlægge egne standardtekster. Firmaet kan også vælge at have fælles standardtekster. I så fald indtastes de her, vælg egne tekster til højre i menuen. Når der er valgt Firma tekster kan den enkelte kosulent ikke redigere i dem, al redigering skal ske her fra firmasiden. EK-Pro januar 2010 side 5

6 Firmasidens øvrige menu På EK-Pro.net firmaside kan du nu se både en oversigt over alle fakturaer der er sendt fra SEBRA A/S og specifikation af samme. Fakturaer sendes over PBS med det fulde beløb, og specifikationen kan så findes på firmasiden. Vi håber at dette kan bidrage til gennemskueligheden af hvad der faktureres for. I firmasiden tryk til venstre i det grønne felt på Fakturaliste. Her ses alle fakturaer fra SEBRA A/S. Fakturaerne står inkl. moms, samt hvad momsen udgør af det totale beløb. Tryk på luppen og se fakturaens indhold. Alle detailbeløb er ekskl. moms. I detaljen vil stå hvilke numre den enkelte konsulent har indberettet i perioden. Egne tekster kan indtastes på firmasiden, så de er tilgængelige for alle firmaets konsulenter. Egne tekster er tekster til statusbeskrivelse i fanebladet Ejendom/Status. side 6 EK-Pro januar 2010

7 EK-Pro menu Sagsoversigt Ejendom Bygning Bygningsdele Ventilation Varmeproducerende anlæg Varmefordeling Varmt vand Belysning Koldt vand Status bygning Status ejendom Udskrifter Stamdata Support EK-Pro s struktur og menu. Klik på teksten og opslaget og undermenuen kommer frem. Klik på farven ud for teksten i overmenuen og kun undermenuen kommer frem. Klik på bjælken (tekst eller den grå farve) og undermenuens opslag kommer frem Sagsoversigt Opret sag Ejendom Oplyst forbrug Kommentarer Status Bygning Forsyning Kommentarer Bygningsdele Skygger Vinduer Linjetab Internt varmetilskud Uopvarmede rum Ventilation Køling Varmeproducerende anlæg Kedel Fjernvarme Sekundær varme Varmepumpe Solvarme Solceller Varmefordeling Cirkulationspumpe Varmerør Automatik Varmt vand vvb vvb (el) vvb (gas) Ladekredspumpe Cirkulationspumpe Varmtvandsrør Belysning Udebelysning Apperatur Koldt vand Status bygning Forslag Forslag tekster Energiramme Status ejendom Forslag Lejligheder (flerfami.) Udskrifter Stamdata Egne tekster Kopiering til andre Support EK-Pro januar 2010 side 7

8 Sagsoversigt Menu Opret en sag Søgekriterier Tryk på mærker for at se oversigt over indberettede energimærker Søgekriterier Tryk på Vis for at åbne sagen Dato for bygningsgennemgang Sagens adresse, postnummer og by Energikonsulentens initialer Sagens BBR nr. Slet en sag, tryk på det røde X Kopier sagen, eller en af bygningerne på sagen Opslaget Sagsoversigt - mærke sagsoverskrift Menu Til venstre er menuen. Tryk på teksten i menuen, og opslaget vil vise sig, her er opslaget Sagsoversigten. Når der trykkes på f.eks. sagsoversigten vil undermenuerne vise sig. Vil du kun se undermenuerne tryk på det farvede felt uden for teksten og undermenuerne vises. Tryk på hele feltet til en af undermenuerne og undermenuens opslag vises. Søgefelter, øverst De øverste felter er søgefelter, hvor du kan søge en sag ud fra en lang række kriterier. Når du har indtastet søgekriterierne, tryk på Søg, og alle sager der matcher med søgekriteriet vises. Vis Tryk på Vis for at åbne en sag. BBR nr. BBR nr. er kommunenr, ejendomsnummmer og bygningsnummer. Dato Datoen er datoen for bygningsgennemgangen. Adresse Er ejendommens adresse, der matcher med FEMsek indberetningssystemets adresse. side 8 EK-Pro januar 2010

9 Post nr. Postdistrikt Er ejendommens postnummer og by. Konsulent Er initialerne for energikonsulenten. Disse oprettedes på firmasiden. X Tryk på det røde X for at slette kladden. Når sagen er slettet kan den ikke gendannes!!!! Kopi Tryk på kopiikonet for at kopiere en sag, eller kopiere en af bygningerne i sagen til en anden sag. sagens e- nummer Dato for indberetning pdf ikon Tryk for at se energimærkningsrapporten Energikonsulentens navn og konsulentnummer Opslaget Sagsoversigt - mærke EK-Pro januar 2010 side 9

10 1 Kopier sag og bygning Du kan kopiere sager fra både kladde- og mærkeoversigten. Tryk på ikonet Kopi ud for den adresse du ønske at kopiere. I næste skærmbillede sætter du flueben i kopiering af sagen, eller kopiering af en bygning. Hvis det er kopiering af sagen returneres en helt ny sag magen til originalen. Hvis det er kopiering af bygning, sættes data fra bygningen ind i en eksisterende sag. Når du har valgt kopi af bygning kommer bygningsns adresse frem. Det er en god idé at tilføje (kopi) eller lignende til adressen, så du kan skelne den kopierede sag fra originalen. I listboksen Kopier til kan du vælge at kopiere direkte til Teknisk revisor og til alle andre firmaer der anvender EK-Pro. Hvis du skal kopiere til et andet firma, skal du maile til support@ ek-pro.dk og bede om det. So oprettes kopifunktionen uden omkostninger. Når du har kopieret en sag, bliver det registreret i opslaget Kopiering til andre der findes i menuen under Stamdata. side 10 EK-Pro januar 2010

11 Improter xml fil fra Be Når du skal importere en xml fil, skal du først oprette sagen som vist herover, altså kun adresse mm, men ikke selve bygningen. 1 Tryk på Import fra Be05 2 Tryk på Browse, og find filen i stifinderen på din computer. Når den er fundet tryk på Åbn. Som resultat skal stien til xml filen stå i vinduet ud for Browse. 3 Tryk på Import. Bygningen er nu oprettet. Vælg forsyning mm og beregn for at se resultatet. EK-Pro januar 2010 side 11

12 Opret sag Opret sag Indsæt billede Opret en sag ved at trykke på Opret sag under feltet Sagsoversigt i menuen. Du kommer ind i opslaget Ejendom. Ejerforhold Indsæt ejerforhold med listboksen. Blandet anvendelse Vælg ja hvis bygningen indeholder både bolig- og erhvervsareal som defineret i HB afsnit Bygninger med blandet anvendelse. Internt mærke Anvendes pt. ikke Lejemål Vælg ja hvis der er lejemål i bygningen. Energimærkning Vælg mellem Enfamiliehus, Flerfamiliehus, Erhverv eller Sommerhus. valg af energimærkning her har betydning for hvilket regelsæt i HB du arbejder efter, og hvilken type energimærkningsrapport der dannes. Sags nr. Er alene til internt brug. Sags nr. indgår i navnet til pdf filen med energimærkningsrapporten. Indsæt en bygning Eget navn Her kan du selv navngive din bygning. Er formålstjenligt når energimærkningen indeholder flere bygninger. Kommune nr. Er det tre cifrede kommunenummer fra BBR Ejendomsnummer Er det 6-cifrede ejendomsnummer fra BBR side 12 EK-Pro januar 2010

13 Bygnings nr. Er tre cifret nummer fra BBR NB! Hvis disse numre ikke er rigtige kan du ikke indebrette. Ejendom Sæt flueben her hvis bygningen er den der i BBR er registreret som ejendommen. Ny bygning - Nyt sommerhus Sæt flueben her, hvis der er tale om en ny bygning der energimærkes første gang efter opførelsen. Når disse data er indtastet trykkes på Tilføj og bygningen vises i en tabel nedenfor. Er der flere bygninger i energimærkningen tastes den næste bygning ind. Den første bygning der indtastes får automatisk et flueben i feltet Hovedbygning. Hovedbygning betyder at det er denne bygning bbr-nr mm tages fra og vises på energimærkningsrapporten. Der skal altid være mindst en bygning der har flueben i feltet Hovedbygning. Indsæt billede Klik på Brows.. Du kommer nu ind i Stifinder på din computer. Gå til det bibliotek hvor dit billede ligger og marker det. Tryk på Åbn. Du vil nu se at stien til billedet vises i feltet under billedet. Er stien rigtig så tryk på upload. Er billedet stort (mange kb) vil uploadningen tage nogen tid. Hvis du vil have et andet billede så overskriv med et andet billede. Næste gang serveren opdaterer kan du se det nye billede. Der kan gå nogle minutter, inden det nye billede vises. NB Billedet bør ikke være over 1MB og gerne mindre. EK-Pro januar 2010 side 13

14 Oplyst forbrug Forbrug kalenderår Forbrug standardår Det oplyste forbrug har tre kolonner 1 Oplyst forbrug der indtastes for afregningsperioden. 2 Forbruget korrigeres så det oplyste forbrug er præcist et kalenderår, startende med aflæst fra dato. Det vil sige at i kolonne 2 ses forbruget fra til Korrektionen sker ved hjælp af graddage. 3 Er det oplyste forbrug for kalenderåret, omregnet til normalår. Der er anvendt graddage fra DMI, flyvestation Odense. Den faste afgift korrigeres ikke. Det er kun GAF forbruget der korrigeres, ikke GUF forbruget. GUF er det forbrug, som må forventes at være nogenlunde det samme, uanset om det er varmt eller koldt udendørs. For definitioner se HB (Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3) afsnit GUF forbruget er sat til 30, der er standard for boliger hvis du ikke ved bedre. Standardværdier for erhverv findes i HB bilag GUF værdi. For enfamiliehuse vises det oplyste forbrug uden graddagekorrektion i energimærkningsrapporten, mens det oplyste graddagekorrigerede forbrug vises på forsiden af energimærkningsrapporten for flerfamiliehuse og erhverv. side 14 EK-Pro januar 2010

15 Kommentarer til energimærkningen Kommentarer enfamilehus Kommentarer flerfamilehus Kommentarer sommerhus Kommentarer erhverv mm Kommentarer til energimærkningen på ejendomsniveau Indtast og rediger Tryk på overskriften til venstre eller blyanten til højre for at komme til at indtaste eller redigere i teksten. Tryk på gem symbolet til højre for at gemme teksten. Anvend Faste tekster som du selv har lagt ind ved at bruge kombiboksen til venstre Tekstblokkenes placering i energimærkerapporten Tekstblokke Overordnet Antal ejendomme Utilgængelige rum Sommerhuse Forbrug ej omfattet Oplyst Beregnet forbrug Månedlige aflæsninger Varmeafregning BBR oplysningerne Konklusion Hvor i Rapporten Kommentar til energimærkningen Kommentar til energimærkningen Kommentar til energimærkningen Kommentar til energimærkningen Kommentar til energimærkningen Oplyst varmeforbrug/kommentarer, kun enfamiliehuse Kommentar til energimærkningen Sådan opgøres varmeregningen, ikke enfamiliehuse Bygningsbeskrivelse / Kommentarer til BBR oplysningerne Konklusion EK-Pro januar 2010 side 15

16 Status - tekst Status tekst Tryk på teksten til venstre for at se standardtekster (egne elelr EK-Pro). Tryk på blyanten for at redigere. I rapportens side 4 starter Energikonsulentens bygningsgennemgang Gennemgangen rubriserer sig i en række afsnit, med hver sit sfb nr., se Håndbogens bilag 32. Afsnittene ses herover til venstre. Hvert afsnit indeholder en beskrivelse af Status for ejendommen. Status er en beskrivelse af f.eks. hele ejendommens ydervægge. Er der flere typer ydervægge og flere bygninger skal dette fremgå af beskrivelsen. Håndbogen indeholder i hvert afsnit om energimærkning krav om hvad der skal registreres. Vær opmærksom på, at en række registreringer skal fremgå af teksten, andre skal indgå i beregningsgrundlaget. Afsnit der f.eks. ikke beregnes på, f.eks. toiletter, skal også indeholde en beskrivende tekst af status. De afsnit der ikke udfyldes (f.eks. solceller), kommer heller ikke til at fremgå af rapporten. side 16 EK-Pro januar 2010

17 Bygningens grunddata Bygningens grunddata Opført år og Renoveret år BBR bolig- og erhvervsareal m² Opvarmet bolig- og erhvervsareal, m² Tages fra BBR eller ejers oplysninger. Tages fra BBR oplysningen. NB er oligatoriske. Findes de ikke kan der ikke indberettes. Er de opmålte arealer. Arealerne danner grundlag for beregningen af energimærket for varme på skalaen A1 - G. Beregningskerne version SBi beregningsmotor har nu flere udgaver. Når du energimærker, skal der anvendes version 4. Skal der energimærkes en ny bygning der er beregnet i Be06 i en tidligere udgave, anvendes den beregningsversion som fordusætningerne er beregnet i. BBR anvendelse Bygningstype Anvend combiboksen anvendelse, 110 for stuehuse, 120 for enfamiliehuse mm. Hvis der ikke vælges BBR-anvendelse kan der ikke indberettes. Anvendes af beregningsmotoren. Sammenbyggede betyder f.eks. en bygning med flere sammenbyggede bygninger i vandret plan. Anvendes Sammenbyggede boliger skal BBR anvendelse være Rækkehuse. EK-Pro januar 2010 side 17

18 Bygningen grunddata Rotation Rotationen kan bruges til at dreje bygningen i forhold til den orientering der i øvrigt er angivet for vinduerne samt for eventuelle solvarme- eller solcellepaneler. Rotationen er positiv ved drejning af bygningen med uret. Rotationen angives i grader på en 360 -skala. I det viste tilfælde er vinduerne indtastet i n-s-ø-v og der ønskes en beregning hvor bygningen er roteret 10 grader med uret. Antal boligenheder ved sammenbyggede boliger Anvendes kun ved vandret sammenbyggede bygninger, f.eks. hvis der energimærkes en bygning der indeholder 3 rækkehuse. Setpunkt for rumopvarmning Setpunkt for udluftning Setpunkt for mekanisk køling Dimensionerende temperaturer Varmekapasitet Alle rum antages opvarmet til en månedlig gennemsnitstemperatur på 20 C i alle årets måneder. Det antages, at der luftes ekstra ud, når rumtemperaturen i perioder overstiger 23 C. I rum med mekanisk køling antages der opnået en maksimal rumtemperatur på 25 C ved mekanisk køling. Rumtemperatur på 20 C og en udetemperatur på -12 C. Jordtemperatur er 10 C 2 meter nede. Det betyder at de fleste kælderydervægge sættes til - 12 grader. Ellers se DS 418. For hele bygningen opgøres i Wh/K m² og fordeler sig med: Ekstra let 40 Middel let 80 Middel tung 120 Ekstra tung 160 Hvis bygningens varmekapasitet ændres i Forslag, angives en ny kapasitet her. side 18 EK-Pro januar 2010

19 Forsyning Opslaget Forsyning Primær varmeforsyning kedel Primær varmeforsyning Fjernvarme Vælg Kedel under Varmeforsyning og Brændsel under Forsyning. Brændsler returneres med energiindhold og pris. Energiindhold og priser kan rettes. Vælg Fjernvarme under Varmeforsyning. Gå herefter til Fjernvarmeselskab og vælg fjernvarmeselskab. Ved valg af fjernvarmeselskab, skriv første bogstav og vælg fjernvarmeværket. Tal i parantes er årstal for prisoplysningerne. Priser opdateres løbende. Mangler du en pris, eller prisen for gammel så bed om oprettelse/revidering på support@ek-pro.dk. Primær forsyning el (samt varmepumpe) Vælg El i komboboksen. Der skal IKKE være flueben i Elradiatorer. Vælg pris på el under primær forsyning. Vær opmærksom på at el til opvarmning kan være lidt mindre end husholdningsel. Ved opvarmning med varmepumpe skal EL vælges som primær varmekilde. Supplerende varmeforsyning Sæt flueben hvis der er supplerende varmeforsyning, der skal indgå i beregningerne. Her angives op til to supplerende forsyningsformer. Sekundær varmeforsyning er altid el. Supplerende er f.eks. brændeovn, petroleumsovn eller lignende. Når der er afkrydset i sekundær eller supplerende forsyning, vælges Brændsel under Forsyning. Brugstid boliger Boliger antages at være i brug hele tiden dvs. at de har en brugstid på168 timer/uge. Hvis du energimærker boliger vises brugstid ikke, det forudsættes at være 168 timer. EK-Pro januar 2010 side 19

20 Brugstid andre bygninger Køling EBF-Konvertering I andre bygninger end boliger antages normalt en brugstid på 45 timer/uge. Brugstiden er det tidsrum, hvor bygningen er i funktion til sit hovedformål og installationer til opvarmning, ventilation og belysning er i normal drift. Brugstiden på 45 timer/uge kan typisk anvendes i fx kontorer, skoler, værk-steder og daginstitutioner, selv om den aktuelle brugstid afviger noget, eller der er varierende brugstid over året som i fx skoler med aftenundervisning. Brugstiden antages normalt at være fra 8-17 fem dage om ugen. I nogle bygninger kan brugstiden afvige væsentligt fra 45 timer/ uge. I fx butikscentre og restauranter kan en typisk brugstid i nogle tilfælde være på 60 timer/uge. I de tilfælde hvor brugstiden afviger væsentligt fra 45 timer/uge, foretages der både en beregning med den aktuelle brugstid og med en brugstid på 45 timer/uge for at bestemme tillægget til energirammen. Dataene for bygning og installationer ved nedsat brugstid forudsættes i øvrigt uforandret og som ved fuld brugstid. Sæt flueben ved Køling, hvis der skal regnes på køling. Hvis du skal konvertere en eller flere af bygningens brændsler eller forsyningsformer, så sæt flueben under EBF, tryk på Gem, og højre side med forslag vises. Her indtaster du energiforsyningen i forslaget. side 20 EK-Pro januar 2010

21 Bygningsdele Håndbogens bygningsdele er lagt ind i EK-Pro. Vælg Gruppe og dernæst bygningsdel. Angiv Areal og b-faktor. Ret evt. U-værdien. Vær opmærksom på, at b-fajtoren nu IKKE er 1-b men rent b. Til hver bygningsdel hvor der kan være besparelser er det muligt at vælge mellem en eller flere besparelser under EBF. EK-Pro returnerer med den nye bygningsdel og en pris. Pris på besparelse er hentet fra V&S priser som EK-Pro har en aftale med om løbende at opdatere priser og løbende forsyne programmet med nye priser. Brug Blyant til at redigere data når de er i skemaet, og afslut redigeringen ned gem. Bygningsdele ekskl. vinduer - Ydervægge måles udvendigt fra underside af kælderdæk (overside af terrændæk / kældergulv) til overside af isoleringen i loftetagen. - Lofter og gulve måles udvendigt, dog måles terrændæk og kældergulve indvendigt. - Transmissionsarealet fra en bygnings øverste opvarmede rum gennem loft og tag beregnes normalt under ét, også når der findes et uopvarmet ventileret tagrum derimellem. Arealet sættes da lig med loftets transmissionsareal, uanset at tagarealet er større end loftarealet. (DS 418 kap. 3.6). Denne formulering tolker jeg som, at energikonsulenter har lov til at registrere transmissionsarealet for tagrum, ved opmåling indvendigt af lodrette- og vandrette skunke og skråvæg/hanebånd. Dim inde- og udetemperatur Den dinensionerende ude- og indetemperatur vises kun hvis du i opslaget Ejendom har valgt Ny bygning. Årsagen er at disse temperaturer ikke har indflydelse på det beregnede varmeforbrug men alene på transmissionstabet. EK-Pro januar 2010 side 21

22 Ved beregning af bygningens varmeforbrug regnes der med 20 grader indvendigt og den gennemsnitlige mådenlige udetemperatur. Linietab Opslaget Linietab Linietab, HB kapitel 14 og bilag Linietab, kun for fundamenter i energimærkningen Der skal registreres linietab ved fundamenter og om vinduer for nye huse. Der er en række forvalg i EK-Pro.net der kan vælges for standardkonstruktioner. Forslag er en sjældenhed. Anvend den hvis f.eks. udvendig efterisolering af ydervæg giver et mindre linietab om vinduer, eller hvis der isolreres udvendigt om fundament. Ved energimærkning af bygninger regnes kun med linietab for fundamenter. Du kan knytte linjetabet til forskellige bygningsdele og ventilation. Vælges ventilation er det fordi du har anvendt linjetab til indtastning af tab pr. m for ventilationskanaler. side 22 EK-Pro januar 2010

23 Skygger for solindstråling Opslaget Skygger Bestemmelse af skygger, illustrationer fra SBi 213 Indtastning Skygger indtastes for at beregne hvor meget lokale skyggeforhold betyder for solindstrålingen gennem vinduer. Skygger indtastes før vinduer, da de skygger der indtastes her skal anvendes i siden Vinduer. EK-Pro har lagt 11 standardskygger ind, der kan vælges under Vinduer. Disse 11 standardskygger jvf. Bilag 41 skal IKKE indtastes her under skygger, de er altid til stede. Kun hvis du har skygger der ikke kan dækkes af standardskygger skal de indtastes her. For standardskygger se næste side. HB bilag 41, af version 2.1 af 21. september Horisont Horisont grader er vinklen mellem vandret plan og skyggende genstande foran vinduet f.eks. andre bygninger og beplantning. SBi 213 Udhæng o Udhænget i grader er vinklen til forkant af udhænget målt fra midten af vinduet. Vinklen måles i vinduets plan (mellem lodret væg og tagrende). Skygge til højre Vinklen til skygger til højre er vinklen mellem en linie fra forkanten af skyggen til midten af vinduet og vinduets plan målt på vandret plan. En skygge er til højre, hvis den starter til højre for vinduet set indefra. Se anvendelsen i kursushuset. Skygge til venstre Vinklen til skygger til venstre for vinduet bestemmes på samme måde som vinklen til skygger til højre for vinduet. EK-Pro januar 2010 side 23

24 Vindueshul % Vindueshullet i procent er falsens dybde i forhold til vinduets bredde eller højde, alt afhængig af hvad der er mindst. Falsens dybde måles til ydersiden af rudens plan. Betagnelse Horisont Udhæng Venstre Højre Vindueshul 1 Enfamiliehus standard Lille vinkel højre Lille vinkel venstre Mellem vinkel højre Mellem vinkel venstre Stor vinkel højre Stor vinkel venstre Enfamilie åbent terræn Enfamiliehus stort udhæng Ovenlys Flerfamilie > 3 etager standardskygger Kan vælges under Vinduer. Disse skygger skal IKKE indtastes under Skygger. Under Skygger skal kun indtastes skygger der varierer med standardskyggerne. Vinduer Opslaget Vinduer side 24 EK-Pro januar 2010

25 Vinduer Elementtype Højde x bredde Glastype g(-) solvarmetransmittans Areal Antal vinduer Orientering n-s Solafskærmning, Fc Hældning Skygge U-værdien i tabellen med vinduer Håndbogens vinduestyper fra HB Bilag 9 og 10 er lagt ind i EK- Pro.net. Du vælger vinduer med en kombination af kombobokse og direkte indtastning. Se også HB kapitel 15. Her vælges Håndbogens elementtyper for vinduer Højde x bredde er Håndbogens angivelser, og giver et resulterende areal for vinduet i Areal. Vælg glastype. Glastypen viser antal lag glas og om det er energirude eller ej. Valget resultarer i en g faktor g(-) i tabellen med vinduer. g- faktoren er rudens solvarmetransmittansen, g, jvf. Bilag 9. g-faktoren viser hvor mange procent af solvarmen der kommer gennem ruden. Areal viser vinduets areal som funktion af Højde x bredde. Du kan overskrive arealet, så det bliver lig det registrerede areal. Det overskrevne areal skal harmonere nogenlunde med det originale for at U-værdi ig glasandel passer. Her angives antal vinduer der er ens, eller nogenlunde ens, det vil sige ens mht. areal og skyggeforhold. Vinduernes og glasdøres orientering i forhold til verdenshjørnerne vælges med komboboksen med: nord (N), syd (S), øst (Ø), vest (V) og mellemorienteringer NØ, SØ, SV og NV. I skemaet vises orienteringen som grader, hvor nord er 0, øst er 90, syd er 180 og vest er 270. Gradorientering kan rettes i skemaet til en grad efter eget valg. Solafskærmningsfaktoren angives. Hvis der ikke er solafskærmning er faktoren 1,0. For vinduer med solafskærmning er faktoren mindre end 1,0. Ved beregning både af opvarmningsbehov og af kølebehov tages der hensyn til automatisk styret solafskærmning. Solafskærmningen antages at være i brug, når der er direkte sol på vinduet, uafhængig af om der er opvarmnings eller kølebehov i rummet. Solafskærmningen kan være enten udvendig, indvendig eller mellem glaslagene. Ved bestemmelse af solafskærmningens virkning skal der tages hensyn til den aktuelle type solafskærmning og rude. Der ses bort fra manuelt styret solafskærmning samt almindelige gardiner og lignende. (SBi-213). Solafskærmningsfaktoren registreres iht. HB Bilag 10. Vinduernes hældning i forhold til vandret angives. Et lodret vindue har hældningen 90 og et vandret vindue har hældningen 0. Et skråvindue i et tag kan fx have hældningen 45. I EK-pro. net er 90 valgt som standard. I komboboksen ligger de 11 standardskygger først. Hvis du har indtastet skygger i fanebledet Skygger ligger disse efter de 11 standardskygger. Vinduets størrelse, glastype og udformning er bestemmende for u-værdien. Vær opmærksom på at HB s angivelser af u-værdier i bilag 09 er med kold kant på termoruderne. U-værdien bliver bedre med varm kant. Glassets linietab er indregnet i vinduets u-værdi. Kalfatringsfugen gives vinduets u-værdi. EK-Pro januar 2010 side 25

26 Mange vinduesfabrikanter har nu u-værdi beregning på deres hjemmeside. b-faktor Temperaturfaktoren b, bestemmes som for de andre flader i klimaskærmen. Se HB bilag 07 Glasandelen, Ff angiver, hvor stor en andel ruden udgør af det samlede transmissionsareal. Glasandelen beregnes for de aktuelle vinduer eller yderdøre og er ofte 0,55-0,80. Glasandelen indsættes automatisk, og kan varierer en del ved specielt glasdøre og meget store vinduer med lille trædel. Bilag 10. Ff glasandel Pt. er der lagt besparelsesforslag ind på alle vinduer der ikke har sprosse eller ikke er ovenlys. EBF Der er mellem 1 og 3 forslag. Det øverste forslag er altid det dyreste. Er der 3 forslag er det første udskiftning af hele vinduet, det andet forsatsvinduer og det tredig udskiftning af glas i eksisterende ramme. Kopier et vindue Tryk på kopiikonet ud for linien i Status, og sig Ja til at kopiere vinduet. Vinduet i Status og forslag bliver kopieret og du kan nu rette f.eks. verdenshjørner. Herunder ses data efter kopiering Gruppe i forslag Med gruppe i forslag (G) kan du gruppere dine forslag i op til 10 grupper. Hvis du har nogle vinduer der skal udskiftes, og andre der skal tætnes kan du adskille dem i grupper. Ligeledes hvis du vil adskille vinduerne facadevis. side 26 EK-Pro januar 2010

27 Uopvarmede rum Opslaget Uopvarmede rum Uopvarmede rum HB kapitel 17 Formålet med Uopvarmede rum er at udregne b-faktoren for en bygningsdel der ikke vender mod det fri, i stedet for at anvende HB s bilag 07 b-faktorer. Beregning af b-faktorer finder sted ved energimærkning af nye bygninger. 1 2 Definer det uopvarmede rum Først navngives det rum der er uopvarmet, her kælder. Kælderens areal skrives og ventilationen af kælderen der som regel er 0,3 l/s/m². Tryk Tilføj og uopvarmet rum 1 er defineret. Du kan oprette flere uopvarmede rum. Vær opmærksom på, at beregningen i Uopvarmede rum alene er en slags lommeregner for udregning af b-faktorer, og at denne ikke indgår direkte i beregningen. Bygningsdel (e) fra bygningen Du indtaster nu de bygningsdele fra de opvarmerede rum der støder op til det uopvarmede rum. I det viste eksempel er det etageadskillelsen mod uopvarmet kælder. EK-Pro januar 2010 side 27

28 3 1 Vælg komboboksen Transmissionstab og vælg Fra bygningen 2 I Komboboksen vælger du en bygningsdel. Du kan her kun vælge de bygningsdele der er lagt ind under Bygningsdele for den aktuelle sag. 3 Tryk Tilføj og både Status og Forslag på bygningsdelen hentes, og placeres under overskriften Transmissionstab fra bygningen Tab fra det uopvarmede rum Alle bygningsdele i det uopvarmede rum skal indtastes, det vil sige gulv, loft, vægge og vinduer. Der tages ikke hensyn til skillerum i kælderen, så alle den uopvarmede kælders bygningsdele skal indtastes, selv om etageadskillelsen kun dækker en mindre del af kælderen. 1 Vælg komboboksen Transmissionstab og vælg Til omgivelserne 2 Under Gruppe Vælg en af bygningsdelens hovedgrupper. 3 Vælg en bygningsdel frit under gruppen 4 Indtast areal og ret evt. u-værdi og tryk Tilføj. 5 Bygningsdelen kan ses under overskriften Transmissionstab til omgivelserne. Resulterende b-faktor Allerede ved første bygningsdel mod omgivelserne beregnes den resulterende b-faktor. I eksemplet er det en uisoleret etageadskillelse og uisoleret kælder og den beregnede b-faktor er 0,53 og håndbogens er 0,5 i bilag 07. Solindfald gemmen vinduer til det uopvarmede rum Du skal også indtaste det indirekte solindfald til det uopvarmede rum. Under Bygningsdele/Vinduer indtastes vinduer til det uopvarmede rum, som alle andre vinduer. U-værdien er dog 0, og b-faktoren er den udregnede b-faktor fra det uopvarmede rum, i dette eksempel 0,53. side 28 EK-Pro januar 2010

29 Ventilation Opslaget Ventilation Ventilation Zone I boliger indsættes automatisk naturlig ventilation med m2 som opvarmet areal, qn=o,3 og qn,s som 1,2. De lyse farver er naturlig ventilation, de mørke mekanisk ventilation. Bygningen opdeles i ventilationszoner med ens forhold. En zone kan godt bestå af flere rum, der hænger ventilationsmæssigt sammen. For enfamilieboliger regnes normalt en zone selv om luften primært kommer ind i opholdsrummene og trækkes ud fra køkken og baderum. Areal m² Zonernes arealer beregnes på samme måde som bygningens opvarmede etageareal. Summen af bruttoarealerne i skemaet skal svare til bygningens samlede opvarmede etageareal. Fo Reduktionsfaktor qn Fo er Reduktionsfaktor, der ofte anvendes ved mekanisk ventilation for at simulere at den mekaniske ventilation ikke kører i hele brugstiden. Eksempel: Et rum har mekanisk udsugning i 4 timer om dagen. Brugstiden er 8 timer om dagen. Der oprettes to zoner, en med den mekaniske ventilation og Fo 0,5 og en zone magen til dog med naturlig ventilation og Fo 0,5. qn Naturlig ventilation om vinteren i brugstiden i l/s/m² For boliger er ventilationen ca. 0,5 gange i timen, svarende til 0,3 l/s/m². Ventilationen afhænger af ventilationssystemet. I rum med naturlig ventilation angives den samlede ventilation. I rum med EK-Pro januar 2010 side 29

30 balanceret mekanisk ventilation angives alene infiltrationen. I rum med mekanisk udsugning angives normalt nul her, idet hele ventilationen antages at ske ved den mekaniske udsugning. qn,s qn,s Naturlig ventilation om sommeren i brugstiden l/s m² Den naturlige ventilation om sommeren i brugstiden, qn,s er den maksimale naturlige ventilation, som i gennemsnit kan opnås på varme sommerdage. qi,n qi,n Infiltration om vinteren udenfor brugstiden l/s m² Infiltrationen om vinteren udenfor brugstiden, qi,n dvs. typisk om natten er uafhængig af ventilationssystemet. Da boliger antages i brug hele døgnet, er denne værdi uden betydning for boliger. qm qm, mekanisk ventilation om vinteren i brugstiden - l/s m² (liter pr. sekund pr. m²) I mekaniske ventilationsanlæg er den mekaniske luftstrøm, qm udeluftstrømmen i indblæsningsanlægget divideret med etagearealet i det betjente område i brugstiden om vinteren. qm,s qm,s Mekanisk ventilation om sommeren i brugstiden l/s m² Den mekaniske ventilation om sommeren i brugstiden, qm,s er den maksimale ventilation, som det mekaniske ventilationsanlæg kan yde på varme sommerdage. qm,n qm,n Mekanisk ventilation om natten om sommeren - l/s m² Den mekaniske ventilation om sommeren om natten dvs. udenfor brugstiden, qm,n er den maksimale ventilation, som det mekaniske ventilationsanlæg kan yde om natten i varme sommerperioder. vgv vgv, temperaturvirkningsgraden Varmegenvindingens temperaturvirkningsgrad bestemmes ud fra udeluftens temperaturstigning i varmegenvinderen. Temperaturvirkningsgraden er 0 for systemer, hvor varmegenvindingen alene går til opvarmning af varmt brugsvand. ti O ti Indblæsningstemperatur C I ventilationsanlæg med både temperaturreguleret varmegenvinder og temperaturreguleret varmeflade antages en indblæsningstemperatur (t i ) på 18 C. I anlæg, hvor varmegenvinderen er uden regulering, angives det, ved at sætte et minus foran indblæsningstemperaturen. Hvis anlægget er uden varmeflade angives indblæsningstemperaturen til 0 C. EL-VF EL-VF Elvarmeflader Hvis der er elvarmeflade i ventilationsanlægget sættes flueben i feltet el-vf. SEL SEL Specifikt elforbrug til lufttransport Det specifikke elforbrug til lufttransport er elforbruget til ventilatorerne inklusive reguleringsudstyr og lignende divideret med den transporterede luftvolumen. side 30 EK-Pro januar 2010

31 EBF Er det muligt at reducere ventilationstabet, sættes flueben i EBF. Forslag kommer til syne med samme oplysninger som i Status. Rediger forslaget og indtast hvad forslaget omfatter, pris og levetid, samt om der er tale om A eller B forslag. Besparelsen indgår i Det er muligt at lægge besparelsen/merforbruget i Forslag i ventilation til andre elementer end ventilation: 57 Ventilation: Besparelsen står særskilt i Forslag under ventilation 31 Vinduesudskiftning: Besparelsen sammenlægges med besparelserne fra vinduesudskiftning 56 Varmeanlæg: Besparelsen eller merventilationsforbruget tillægges varmeanlægget. Denne funktion anvendes f.eks. hvor der konverteres til anden varmeforsyning hvor ventilationen indgår (f.eks. varmepumpe der anvender afkastluft) 82 Varmepumpe: Hvor Forslags resultat tillægges varmepumpens Forslag. Numrerne f.eks. 56 refererer til gruppens sfb kode. Køling Opslaget Mekanisk køling Køling se HB bilag Kølevirkningsgrad Vandudslag Der angives og dokumenteres det mekaniske kølealægs effektivitet. Ved opgørelsen ses der bort fra eventuel proceskøling fx af servere og lignende. Der kan kun regnes på eldrevne køleanlæg. Kølevirkningsgraden er i princippet en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden. For fabriksfremstillede units kan angives EER ved test efter EN Kølevirkningsgraden reduceres med 20 %, hvis udeluftdelen er monteret, så anlægget har svært ved at komme af med varmen fx i et delvis lukket rum.. Forøgelsesfaktoren for vandudslag angiver, hvor meget kølebehovet forøges på grund af vandudslag i kølefladen. Forøgelsesfaktoren for vandudslag opgøres som den samlede nødvendige køleeffekt inklusive vandudslag divideret med den tørre, effektive EK-Pro januar 2010 side 31

32 EBF køleeffekt. Forøgelsesfaktoren er altid større end én. Sæt flueben i EBF hvis det er muligt at foreslå besparelser ved køling. Når der sættes flueben i EBF kommer tabeller Forslag frem med samme indhold som Status. Rediger data i Forslag og indtast tekst til forslag, pris levetid og om det er en A eller B besparelse. Internt varmetilskud Opslaget Internt varmetilskud Det interne varmetilskud består af varmetilskud fra personer og apparatur samt belysning i boliger. Zone Bygningen opdeles i zoner med ensartet varmetilskud. Areal - m² Zonernes arealer beregnes på samme måde som bygningens opvarmede etageareal. Summen af bruttoarealerne i skemaet skal svare til bygningens samlede opvarmede etageareal. Personer - W/m² I boliger antages et gennemsnitligt varmetilskud fra personer på 1,5 W pr. m² opvarmet etageareal og for andet end boliger 4,0 W pr. m². Apparatur i brugstiden - W/m² I boliger antages et gennemsnitligt varmetilskud fra apparatur inklusive belysning på 3,5 W pr. m² opvarmet etageareal og i andre bygninger end boliger 6,0 W/m². Apparatur udenfor brugstiden - W/m² Da boliger antages at være i brug hele tiden, har denne parameter ikke betydning for boliger. I andre bygninger end boliger antages normalt, at apparatur ikke er i drift udenfor brugstiden. Rum med særlig stor intern varmebelastning I rum, hvor der er koncentreret stor varmebelastning fra særlige processorer fx. servere eller kopimaskiner, kan varmen ikke på rimelig vis forventes at være udnyttelig som varmetilskud, der tilføres bygningen som helhed. side 32 EK-Pro januar 2010

33 Kedel Opslaget Kedel Kedler Vælg kedel Antal Varmeydelse Andel til VBV Virkningsgrad ved fuld- og dellast I EK-Pro er Håndbogens kedler lagt ind, se Bilag 4.4.1, og Om der er kedel i bygningen angives i afkrydsningsfeltet i skærmen Forsyning for bygningen. Dette afkrydsningsfelt kan således bruges til at aktivere og deaktivere dataene nedenfor og gør det dermed muligt nemt at ændre varmeforsyning for bygningen i beregningen uden at skulle taste alle data ind igen. Vælg mellem Håndbogens kedler. Søg efter numrer for olie- gaseller biokedler. Skriv 1 for at komme ind i oliekedler, 2 for gas og 4 for biobrændselskedel. Hvis der er flere kedler, indtastes hver kedel for sig. Kedlerne beregnes i prioriteret rækkefølge. Deles en kedel mellem f.eks. 3 bygninger angives under antal 0,33. Kedlens nominelle effekt, angives i kw. Effekten har direkte indflydelse på kedlens tab til omgivelserne. Dette tab er lig Effekt x Tabsfaktor x tid (8750 timer). Det angives, hvor stor en andel af den samlede nominelle kedeleffekt der anvendes ved opvarmning af det varme brugsvand. I mindre anlæg med en kedelunit med kombipumpe, hvor vandstrømmen skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, vil andelen af kedeleffekten som anvendes ofte være 1,0. Kedlens nominelle virkningsgrad angives ved henholdsvis fuldlast og dellast. Kedler prøves normalt ved fuldlast dvs. nominel effekt og en dellast på enten 0,3 eller 0,5 af nominel effekt. I feltet angives det ud for dellast, om prøvningen er sket ved 0,3 eller 0,5 af nominel effekt. Den nominelle virkningsgrad ved henholdsvis fuldlast og dellast i henhold til prøvningen angives. EK-Pro januar 2010 side 33

34 Kedeltemperatur Temperakorrektursfaktor Tomgangstab Andel til rum b-faktor opstillingsrum Driftsforhold kedel Min. kedeltemperatur Blæsereffekt, W El til automatik Cirkulationspumper EBF (Forbedringer) Den nominelle kedeltemperatur, ved prøvning ved fuldlast er altid 70 C. Den nominelle kedeltemperatur ved dellast er ofte enten 30 eller 50 C. Kedeltemperaturen anvendt ved prøvningen angives. Temperaturkorrektionsfaktoren, (Korr / C) angiver, hvordan virkningsgraden ved fuldlast henholdsvis dellast varierer med kedeltemperaturen. Temperaturkorrektionsfaktoren kan bestemmes i forbindelse med prøvning af kedlen, men dette bliver sjældent gjort. I mangel af prøvningsdata kan der anvendes en korrektionsfaktor på 0,002 pr C for kondenserende gaskedler ved både fuldlast og dellast samt for kondenserende oliekedler ved dellast. For alle andre kombinationer af kedeltyper og prøvningsbelastninger kan der anvendes en korrektionsfaktor på 0,001 pr C Tomgangstabet angiver kedlens brændselsforbrug, når den ikke yder noget, dvs. ved en belastning på 0. Tomgangstabet er alt tab fra kedlen minus røggastabet. Tomgangstabet angives som en andel af den nominelle effekt. Det er derfor vigtigt at kedlens effekt er korrekt. Andelen af tomgangstabet, som henregnes til opstillingsrummet, angives. Andelen kan forstås som det totale tab minus røg- og gennemtrækstab. Temperaturfaktoren, b for opstillingsrummet afhænger af om kedlen er placeret i et opvarmet rum, i et uopvarmet rum eller i det fri eventuelt i et skur eller en garage. Temperaturfaktoren bestemmes som beskrevet for varmerørene i varmefordelingssystemet. Driftsforhold for kedlen omfatter kedlens driftsbetingelser og elforbrugene til blæser og automatik. Det angives, hvilken minimumstemperatur kedlen kan operere ved. For pladejernskedler vil det typisk være C. For kedler, hvor der ikke er nogen nedre temperaturgrænse, bortset fra at de ikke må fryse, angives temperaturen til 0 C. Mærkeeffekten på kedlens blæser angives. Mærkeeffekten på kedlens automatik angives. Er der automatik, og kendes denne ikke, er standardværdien 40W. Hvis der er indbygget cirkulationspumpe i kedlen, skal denne eller disse registreres under cirkulationspumper Hvis kedlen forbedres, eller udskistes vælges under EBF den nye kedel. Hvis der er tale om konvertering fra el, vælges i Status 0 Ingen kedel og i Forslag den kedel der indgår i konverteringe,. For nøjere vejledning i konvertering fra en forsyningsform til en anden, se bilag Konvertering. side 34 EK-Pro januar 2010

35 Fjernvarme Opslaget Fjernvarme Nominel effekt, kw Varmetab fra veksleren, W/k Automatik, W Vekslertemperatur, minimum Automatik, W VBV gennem veksler EBF Hvis der er fjernvarmeveksler indtastes data i dette faneblad. Ud for Type er Håndbogens fjernvarmeinstallationer lagt ind. Fjernvarmevekslerens nominelle varmeeffekt angives. Dette felt er ikke et beregningsfelt men et tekstfelt. Varmetabet fra veksleren. Mærkeeffekten på fjernvarmens automatik. Minimumstemperatur for veksleren, som altid ønskes holdt. b-faktor for opstillingsrummet, se håndbogens bilag. Feltet afkrydses, hvis varmeforsyningen til varmtvandsbeholderen også går gennem veksleren. Det kan fx være tilfældet i systemer med distribueret brugsvandsopvarmning. Dette felt angiver IKKE om der er en gennemstrømningsvvb eller ej. Det er uhyre sjældent at opvarmningen af vvb finder sted efter varmveksleren. Der er to principielt forskellige forslag til forbrdringer: 1 Forbedring af eksisterende fjernvarmeanlæg. Indtast her hele fjernvarmeanlægget i Forslag, inklusive forbedringer og omkostninger mv. 2 Der konverteres fra anden forsyningsform til fjernvarme. Her vælges Ingen fjernvarme i Status og det nye fjernvarmeanlæg inklusive alle omkostninger i Forslag. EK-Pro januar 2010 side 35

36 Supplerende varme Supplerende elvarme Andel af etageareal 1 = 100% Supplerende opvarmning Virkningsgrad Luftstrømsbehov m³/sek Opslaget Supplerende varme Om der er supplerende rumopvarmning i bygningen angives i afkrydsningsfeltet i opslaget Forsyning. Hvis der ikke er et flueben i Elradiatorer eller Brændeovn kan der ikke beregnes supplerende varmeforsyning. Hvis en bygning har supplerende elvarme (dvs. at hovedopvarmning er Kedel eller Fjernvarme) angives hvor stor en del af arealet der er elopvarmet. F.eks. hvis 30% er elopvarmet skal der stå 0,2 ud for Aandel af etageareal). Et forslag kan være at etablere centralvarme, og her angives arealet i Forslag til 0, og udgiften til konverteringen angives under Investering (kr.). Husk at i opslaget Forsyning skal fluebenet fjernes i Forslag (ud for elradiatorer.) Der kan angives op til to supplerende varmekilder i dette opslag, men i praksis vil der kun skulle angives et, da brændeovn kun må beregnes hvis hovedopvarmningen er elvarme. Herover vises en konveretring fra elvarme med supplerende brændeovn, til naturgas, hvor brændeovnen ikke må indregnes. - Brændeovn opvarmer stuen der er på 26 m², svarende til 20% af det opvarmede areal. - Virkningsgraden er lagt ind fra håndbogen, her 50% = 0,5, da der ikke er en dokumentation for, at virkningsgraden er højere. - Det angives hvilket behov der eventuelt er for luftstrøm til eller fra opvarmningssystemet. Håndbogen angiver at hvis der ikke er andre data sættes ventilationen i det rum ovnen står i, til 0,5 l/s/m². Brændeovnen står i en 26 m² stor stue bliver luftstrømsbehovet 0,013 m³/s Energibesparelse ved supplerende opvarmning er ofte at den supplerende varme fravælges i Forslag. side 36 EK-Pro januar 2010

37 Varmt vand Opslaget Varmt vand Varmtvandstemperatur Varmtvandsforbrug liter/m²/ år Det varme brugsvand antages opvarmet til 55 C, eller til den nødvendige temperatur (flerfamiliehuse). Fra Håndbog 2008 og frem defineres forbruget i boliger efter 3 termer: Lavt forbrug, 200 liter pr. m² Normalt forbrug, 250 liter pr. m² Højt forbrug, 325 liter pr. m² Forbrug i erhverv vurderes lokalt Varmetab fra tilslutningsrør til VVB b-faktor Rørstrækningen tilslutningsrør er rørlængden mellem kedel og vvb. Meter rør er både frem- og retur. Ved beregning af varmetabet anvendes middelværdien af fremløbs- og returløbstemperaturen i fanebladet Varmeforsyning. Varmetabet fra tilslutningsrørene beregnes som for varmerør. b-faktoren er kun for tilslutningsrørene. Supplerende varmtvndsbeholder Hvis der er supplerende el- og/eller gasvandvarmere skal der være et flueben i dette faneblad, for at forbruget kan vises, når beholderne indtastes. EBF Energibesparelser Ved afkrydsning i EBF fremkommer skemaet Forslag (rødt). Her er der mulighed for at indtaste forslag til besparelser. Besparelser kan være: Sænkning af den nødvendige temperatur på det varme vand Nedsættelse af varmtvandbehovet, på grund af montering af sparebrusere mm Isolering af tilslutningsrør EK-Pro januar 2010 side 37

38 A/B overstyrer (NB) A/B og levetid år i Forslag styrer også om besparelserne i Varmtvandsbeholder og Ladekredspumpe/Crkulationspumpe varmt vand er rentable eller urentable. EBF kobles til Du kan vælge at dirigere energibesparelsen til: 56 Varmeanlæg (56 er gruppens sfb kode) 531 Varmt vand 532 Armaturer Valg i dette faneblag af hvor besparelsen kobles til, styrer også besparelserne fra Varmtvandsbeholder og Ladekredspumpe samt cirkulationspumpe varmt vand. Vvb primær Opslaget Varmtvandsbeholder primær Kun én vvb Antal Håndbogens varmtvandsbeholdere er lagt ind i EK-Pro. Vælg dem med combiboksen, eller vælg Ingen varmtvandsbeholder og vælg en ny varmtvandsbeholder i EBF for at etablere en vvb i Forslag. NB der må kun tastes en varmtvandsbeholder ind på denne side. Her kan angives antal vvb. Ved valg af f.eks. 2 stk, ganges tabet fra vvb med 2. I flerfamilieboliger kan antal også være mindre end 1, f.eks. 0,33 hvis 3 bygninger deler en varmtvandsbeholder. Liter Volumen angives f.eks. i antal liter beholdervolunem. Tallet indgår ikke i beregningerne, med mindre der er tale om en vvb til solvarme. Fremløbstemperatur fra centralvarme C Fremløbstemperaturen er den nødvendige fremløbstemperatur til vvb. Temperaturen har betydning for kedlens eller varmepumpens virkningsgrad ved produktion af varmt brugsvand. Hvis intet andet fremgår, sættes fremløbstemperaturen til 65 o C. Fremløbstemperaturen har ikke indflydelse på tab fra varmtvandsbeholderen. side 38 EK-Pro januar 2010

39 Tab fra beholder (W/K) Tab er tab fra varmtvandsbeholderen i W/K. Temperaturen i varmtvandsbeholderen defineres under Varmt vand (ofte 55 ). Elforsyning Det angives om varmtvandsbeholderen er elopvarmet. Der er følgende muligheder: Nej Sommer Altid (hvis der er tale om elvarmeopvarmet bygning, eller det er en ren elvarmtvandsbeholder) Hvis ikke der er elopvarmning af varmtvandsbeholderen antages kedlen eller fjernvarmeforsyningen at køre igennem om sommeren dvs. udenfor opvarmningssæsonen. Hvis der er elopvarmning af varmvandsbeholderen, ses der bort fra et eventuelt varmetab fra tilslutningsrør til beholderen. Solvarmebeholder med solvarmespiral i top? For solvarmebeholder skal registres om det er en kappebeholder eller en beholder med varmespiral i toppen. Energibesparelser Der kan principielt være 3 forskellige forslag til besparelser ved varmtvandsbeholder 1 Efterisolering af eksisterende beholder så varmetab formindskes, og/eller afbrydelse af elopvarmning af beholderen om sommeren ved f.eks. etablering af ny kondencerende kedel. 2 Udskiftning af varmtvandsbeholderen. 3 Etablering af helt ny beholder, hvis der foreslås solvarme. Der angives ingen beholder i Status og solvarmebeholderen indsættes i Forslag. A/B og besparelsen knyttes til A/B og besparelsen knyttes til kan ikke vælges i dette faneblad, men skal vælges i fanebladet Varmt vand/forslag EK-Pro januar 2010 side 39

40 Suppplerende el-varmtvandsbeholder Opslaget supplerende el-varmtvandsbeholder Hvis der er supplerende elvarmtvandsbeholder skal det angives med et flueben i fanebladet Varmt vand Husk at hvis den primære vvb er el, skal dette angives i fanebladet Varmtvandsbeholder primær. Liter Liter er beholdervolumen. Beholderens volumen indgår ikke i beregningerne. Tab W/K Tab er beholderens tab til omgivelserne. Beholderens indvendige temperatur er defineret i fanebladet Varmt vand under Varmt vands temperatur. Er der mere end en supplerende el-varmtvandsbeholder lægges beholderne sammen til én beholder. Andel af VBV Her angives hvor stor en andel af varmtvandsforbruget der forsynes fra el-varntvandsbeholderen. 1 = 100%. EBF Energibesparelse Energibesparelse kan være efterisolering af vvb, eller f.eks. sløjfnng af vvb. A/B og besparelsen tilknyttes til defineres i fanebladet Varmt vand/forslag side 40 EK-Pro januar 2010

41 Suppplerende gas-vandvarmer Opslaget Supplerende gas-varmtvandsbeholder Hvis der er supplerende gasvandvarmer skal det angives med et flueben i fanebladet Varmt vand Liter er beholdervolumen. Dette er kun et tekstfelt der ikke indgår i beregningen. Tab - virkningsgrad - pilotflamme - Varmetab uden beholder er 1 W/K og med beholder 5 W/K - Virkningsgrad sættes til 70% - Pilotflamme antages at bruge 50 W. Andel af VBV Her angives hvor stor en andel af varmtvandsforbruget der forsynes fra el-varntvandsbeholderen. 1 = 100%. EBF Energibesparelse Energibesparelse kan være efterisolering af vvb, eller f.eks. sløjfnng af gasvandvarmeren. A/B og besparelsen tilknyttes til defineres i fanebladet Varmt vand/forslag EK-Pro januar 2010 side 41

42 Ladekredspumpe VBV Opslaget Ladekredspumpe Pumpens effekt i W Den nominelle effekt skal aflæses på pumpen. Hvis der ikke er nogen ladekredspumpe eller ladningen sker med en kombipumpe, som er angivet under varmefordelingssystemet, angives pumpens optagne eleffekt til nul. Ladeeffekt i kw Ladekreds pumpe styring? Normalt antages en ladeeffekt på 0,1 kw pr. liter beholdervolumen, svarende til en ladeeffekt på 10 kw for en 100 liters varmtvandsbeholder. I mindre anlæg kan det normalt antages at ladeeffekt og kedeleffekt er lige store. Ladeeffekten bruges til at beregne ladepumpens driftstid. Feltet afkrydses, hvis pumpen er styret, så den kun kører, når der er behov for opvarmning af varmtvandsbeholderen. Energibesparelse Hvis der foretages en styring eller udskiftning af pumpen, skal feltet EBF afkrydses ved indtastning. Angiv de nye data og omkostninger og levetid. A/B og besparelsen tilknyttes til defineres i fanebladet Varmt vand/forslag. side 42 EK-Pro januar 2010

43 Cirkulationspumpe VBV Opslaget Cirkulationspumpe til varmt vand Antal Indtast antal cirkulationspumper til det varme vand. Der kan også angives f.eks. 0,5, hvis energimærkningen omfatter to bygninger der energimærkes sammen. Effekt i W Effekten aflæses på pumpen til cirkulation af det varme vand. Hvis der er flere pumper til cirkulation af varmt brugsvand sammenlægges pumpernes effekt. Fo, tidsstyring Cirkulationspumperne antages at være i konstant drift, bl.a. for at der ikke skal opstå bakterier i varmtvandsrørene mm. Ved konstant drift er F0 = 1 (100%). Ved tidsstyrig kan Fo sættes til en decimal. Eltracing Er der el-tracing af varmtvandsrørene indtastes effekten af eltracingen, og teksten er El-tracing af varmtvandsrør. EBF Energibesparelse Hvis der er besparelsesmuligheder afkrydses EBF. Besparelse kan være styring af pumpen eller udskiftning til en spare pumpe. A/B og besparelsen tilknyttes til defineres i fanebladet Varmt vand/forslag. EK-Pro januar 2010 side 43

44 Varmtvandsrør Opslaget Varmtvandsrør I EK-Pro er håndbogens rør lagt ind. Rør der skal registreres har: - Cirkulation eller - Eltracing. Rørlængde l(m) Rørlængden angives i meter. Tab (W/K) Varmetab i W/K kan beregnes eller tages fra håndbogens bilag. Temperaturen i varmtvandsrørene er defineret i fanebladet Varmt vand / Varmt vand temp. Omgivelsernes temperatur bestemmes af b-faktoren. EBF Besparelsen knyttes til Energibesparelser kan principielt opdeles i to kategorier 1 Efterisolering af eksisterende rør. Se om EK-Pro.net foreslår besparelse på rørisolering, ved at anvende komboboksen. 2 Sænkning af temperaturen på det varme vand og derved nedsættelse af delta t. Denne besparelse foretages i fanebladet Varmt vand. Besparelsen kan knyttes til: 531 Varmt vand 56 Varmeanlæg side 44 EK-Pro januar 2010

45 Varmefordelingsanlæg Opslaget Varmefordeling Anlægstype I fanebladet Varmefordelingsanlæg angives varmefordelingsanlæggets opbygning og temperaturforhold. Under Varmerør angives desuden opbygning og varmetab fra varmerør. Frem- og tilbageløbstemperatur EBF Her angives om der er tale om et 1 eller 2-strengs anlæg. Feltet er et tekstfelt, der ikke influerer på beregningen af tab fra varmerørene. Standarddata for den dimensionerende frem- og tilbageløbstemperatur ved -12 grader kan ses i HB 2008 afsnit Den gennemsnitlige temperatur fra frem- og returløb danner baggrund for beregning af tab fra varmerørene. Energibesparelse I Varmefordelingsanlæg/Forslag indtastes forslag til besparelser. Der er to principielt forskellige forslag til besparelse: 1 Hvis der er mulighed for at sænke fremløbs og /eller returtemperaturen. Det kan være aktuelt ved f.eks. udskiftning til en lavtemperaturkedel, hvor fremløbstemperaturen styres af en udeføler. 2 Hvis der konverteres fra f.eks. elvarme, og et helt nyt centralvarmeanlæg skal opbygges. Her angives Ingen centralvarme i Status. Sæt flueben i EBF og angiv nu varmeanlæggets opbygning og temperaturer. Hvis omkostningerne angives andre steder så undlad investering, ellers angiv udgiften til nyt radiatorsystem. Besparelsen knyttes til Besparelsen kan knyttes til: 58 Varmefordelingsanlæg 56 Varmeanlæg EK-Pro januar 2010 side 45

46 Cirkulationspumpe - varme Opslaget Cirkulationspumpe til varme Pumpe type Antal Effekt i W Reduktionsfaktor Vælg mellem: - Pumper i konstant drift over året - Pumper i konstant drift i opvarmningssæsonen, men stoppet om sommeren - Pumper i tidsstyret drift i opvarmningssæsonen - Kombi pumper som både cirkulerer vand til rumopvarmning og til varmtvandsbeholderen. Antal, er antal pumper af samme type og effekt. Pumpens nominelle effekt aflæses på pumpen. Reduktionsfaktoren F p angiver forholdet mellem optaget effekt i middel over pumpens driftstid i forhold til pumpens nominelle effekt. Reduktionsfaktor Er der mulighed for besparelser afkrydses EBF. Besparelser kan f.eks. opdeles i typerne: 1 Udskiftning til en sparepumpe. 2 Ændring af pumpens driftstid 3 Opdeling i flere mindre sparepumper, ved f.eks. forslag til ny indregulering af anlægget. Besparelsen knyttes til Besparelsen kan knyttes til: 528 Cirkulationspumpe 58 Varmefordelingsanlæg 56 Varmeanlæg side 46 EK-Pro januar 2010

47 Varmerør Opslaget Varmerør Rørlængde Rørlængden angives i meter. Rørtab Udekomp. Afbrudt sammer Tab fra rør resgistrers som W /mk. Det varme vands temperatur er defineret i fanebladet Varmefordelingsanlæg. Sæt flueben i Udekomp. hvis der er styring af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen. Sæt flueben i Afbrudt sommer hvis varmeforsyningen via varmerørene stopper om sommeren. Varmesæsonen udregnes automatisk, men er altid min 3 måneder. EBF Energibesparelser kan principielt opdeles i tre kategorier 1 Efterisolering af eksisterende rør. Se om EK-Pro.net foreslår besparelse på rørisolering, ved at anvende kombiboksen. 2 Sænkning af temperaturen på fremløb (foretages i fanebladet Varmefordelingsanlæg ). 3 Etablering af fremløbsstyret temperatur efter udestyring. Denne besparelse skal etableres hvis der kommer udekompensering ved f.eks. ny kedel. I flerfamilieboliger og erhverv mm, skal indetemperaturen også reguleres, hvis der er/ mangler fremløbsstyring efter udetemperatur. Indtastes i fanebladet Automatik. Besparelsen knyttes til Besparelsen kan knyttes til: 58 Varmefordelingsanlæg 56 Varmeanlæg EK-Pro januar 2010 side 47

48 Automatik Opslaget Automatik I fanebladet Automatik skal der kun registreres noget, hvis der er en besparelse på termostatventiler eller udefølerstyret fremløbstemperatur i varmeanlægget. I enfamiliehuse kan der kun udarbejdes besparelse på termostatventiler, mens der i flerfamilieboliger og erhverv kan udarbejdes besparelser ved både manglende termostatventiler og manglende udestyret fremløbstemperatur. EBF termostatventiler Automatik central styring Besparelsen knyttes til I status vil der stå - Ingen eller få termostatventiler, samt hvor mange ventiler der ikke er termostatiske, samt + 1 grad I Forslag vil der stå - Nye termostatventiler, 0 grader og pris pr. termostatventil, husk 20 års levetid. I status vil der stå: - Ingen automatik for central styring, +1 grad - I forslag vil der skulle vælges Automatik for central styring, 0 grader (må kun anvendes for flerfamilieboliger og erhverv mm). Husk også at ændre data i fanebladet Varmerør i forslag, hvor der skal flueben under Udekomp.. Besparelsen kan knyttes til: 581 Automatik 56 Varmeanlæg side 48 EK-Pro januar 2010

49 Belysning Opslaget Belysning For belysning se HB 2008 bilag Bilagets belysningsanlæg er lagt ind i EK-Pro. Der registreres kun belysning i flerfamilieboliger og erhverv mm. Det er kun i erhverv mm. at belysning indgår i energirammen. Zone og areal Almen min. i W/m² Almen max i W/m² Belysning (lux) Dagslysfaktor, DF Belysningszonen med ensartede belysnings- og dagslysforhold afhængigt af dagslysadgang og belysningsstyring. Areal er belysningszonens areal i m². Minimumseleffekten til almenbelysning i brugstiden [W/m²] er den effekt belysningsanlægget trækker, når belysningen er helt nedreguleret inklusive fx transformatorer, forkoblinger og automatik samt andet standby. Hvis belysningsanlægget afbrydes helt er minimumseffekten 0. Installeret eleffekt til almenbelysning i brugstiden [W/m²] inklusive fx transformatorer, forkoblinger og automatik. Belysningsniveau [lux]. I arbejdsrum og undervisningslokaler normalt 200 lux. På adgansveje, gange og trapper normalt 50 lux. DF, Dagslysfaktor [%], angiver forholdet mellem belysningen inde på arbejdsborde og lignende, i forhold til den diffuse belysning ude på et vandret frit plan. Der ses bort fra bevægelig solafskærmning, som kun er for ved direkte solstråling. EK-Pro januar 2010 side 49

50 Dagslysstyring, U,M,A,K Benyttelsesfaktor Fo Registreringen inddeles i 4 kategorier: - U Uden dagslysstyring - M Manuel betjening i forhold til dagslyset i zonen. - A Automatisk on-off regulering efter dagslyset i zonen - K Kontinuert automatisk regulering efter dagslyset i zonen Benyttelsesfaktoren, FO, er belysningens driftstid i forhold til bygningens brugstid. Benyttelsesfaktoren tager hensyn til, at der ikke nødvendigvis er personer tilstede i hele bygningens brugstid og at lyset derfor eventuelt slukkes. Benyttelsesfaktoren gælder kun inden for bygningens brugstid og faktoren kan derfor ikke være større end 1,0. Arbejdslamper Eleffekt til arbejdslamper i brugstiden [W/m²]. Arbejdslamper antages normalt tændt i brugstiden, også selv om der er tilstrækkelig dagslys eller der ikke sidder en person hele tiden. Anden belysning Stand by Eleffekt til anden belysning i brugstiden [W/m²]. Anden belysning er bl.a. særbelysning dvs. fx spot på udstillinger, tavlebelysning, belysning i montre og lignende. Stand-by effekt til almenbelysning uden for brugstiden [W/m²]. Stand-by effekten til almenbelysning uden for brugstiden angives separat. Stand-by effekten opgøres som beskrevet under minimumseleffekt til almenbelysning. Standby effekt til belysning uden for brugstiden består af den effektbelastning der kan være til styringsudstyr som: Bevægelsesmeldere Relæer Lyssensorer Transformatorer f.eks. i forbindelse med pladsbelysning, hvor der sædvanligvis slukkes på selve lampen efter arbejdstids ophør, men ikke for transformeren Uden for brugstid Eleffekt til belysning uden for brugstiden [W/m²]. Ved bestemmelse af elforbruget til belysning tages der også hensyn til belysning, som er i drift udenfor brugstiden dvs. normalt om natten. EBF P lys Er der mulighed for besparelse sættes flueben i EBF. Der kan være forskellige typer besparelser 1 Udskiftning af defekte styringskomponenter 2 Udskiftning af anlæg 3 Forsyne eksisterende anlæg med effektiv styring og regulering P-lys er belysning uden for opvarmede arealer, som parkeringskælder (deraf navnet P-lys). P-lys er standard for alle boliger, da belysningen ikke indregnes i energirammen. P-lys indgår ikke i energirammen. side 50 EK-Pro januar 2010

51 Koldt vand Opslaget Koldt vand Vandbesparelser Vand indgår ikke i Be06 beregningerne. Det vil sige at vandberegningerne alene fokuserer på vandbesparelsen og ikke på vandforbruget. Vandbesparelsen er alene koldt vand. I fanebladet Varmt vand beregnes varmt vands forbruget og besparelserne i både energi (kwh) og i vandforbrug (m³). Under koldt vand er indlagt besparelser på toiletter og Andet hvor der frit kan vælges mængden af besparelserne. Prisen pr. m³ koldt vand bestemmes i fanebladet Varmeforsyning. Toiletter Energikonsulenten skal registrere og vurdere vandarmaturer for håndvaske, køkkenvaske, brusere, badekarsarmaturer mv. Energikonsulenten skal vurdere og beskrive ejendommens toiletter, med henblik på forslag til vandbesparelser. I EK-Pro er der forvalgte værdier til udskiftning af toiletter. Vælg kombiksen for at få besparelsen og udgiften ved udskiftning af toiletter. Data for besparelse er taget fra en tidligere håndbog. EK-Pro januar 2010 side 51

52 Solvarme Opslaget Solvarme vælg status og forslag I opslaget solvarme vælges status solvarme og forslag til solvarme. I EK-Pro er HB2008 bilag solvarmeanlæg for enfamiliehuse og bilag Solfangeranlæg større bygninger lagt ind. Ret evt. prisen på forslaget. Sæt flueben i tekst for at få mulighed for at anvende EK-Pro s standardtekster. Tryk Tilføj for at tilføje. Opslaget Solvarme når ststus og forslag er valgt Forkortelserne i overskrifterne i tabellerne betyder: m² Solfanger areal n-s Orientering W/m²K Varmetabskoefficient for solfangeren Hæ Hældning Ho Horisont Ve Skygge venstre Hø Skygge højre m rør meter rør fra og til solfanger W/mK Tab fra rør S eff Solfangerens starteffektivitet V eff Effektivitet for veksleren i solvarmebeholderen Aut Stand by forbrug i W for automatik W Effekt for cirkulationspumpe side 52 EK-Pro januar 2010

53 Varmepumpe Opslaget Varmepumpe vælg status og forslag HB 2008 bilag s varmepumper er lagt ind i EK-Pro. Opslaget Varmepumpe når anlæggene er valgt Vær opmærksom på, at temperaturer i C kold/varm og Indblæs C ikke må ændres, idet det ikke er aktuelle temperaturer men tamperaturer som pumpen er godkendt med. Vær ligeledes opmærksom på, at når Varm side er varmeanlæg SKAL der angives temperaturer i fanebladet Varmeanlæg, og disse temperaturer har STOR indvirkning på varmepumpens virkningsgrad. Hvis der i et varmepumpeforslag regnes med gulvvarme skal dette også fremgå af bygningsdeles b-faktor. Hvor den kolde side er aftræk skal der også tastes mekanisk ventilatuon ind under Ventilation. EK-Pro januar 2010 side 53

54 Standard varmepumpe, eksisterende 01 jord / varmeanlæg 02 udeluft / varmeanlæg 03 udeluft / rumluft 04 aftræk / indblæsning 05 aftræk / vbv 06 udeluft / vbv Standard varmepumpe, nye 10 jord / varmeanlæg 11 udeluft / varmeanlæg 12 udeluft / rumluft 13 aftræk / varmeanlæg 14 aftræk / indblæsning 15 aftræk / vbv Typer varmepumper Andel af etageareal Nominel effekt Nominel COP Relativ COP ved 50% Temperatur: kold side Temperatur: varm side Medie: kold side Medie: varm side Hjælpeudstyr Automatik Vgv - varmegenvinding før Vp Dim. indblæsnings temperatur Luftstrømsbehov Typer varmepumper A. Varmepumpen er alene til produktion af varmt brugsvand B. Varmepumpe er alene til rumopvarmning C. Varmepumpe som producerer både varmt brugsvand og rumopvarmning D. Duo-løsning med en varmepumpe, som producerer varmt brugsvand og en anden varmepumpe til rumopvarmning Er normalt 1,00 i enfamiliehuse for varmepumper tilsluttet centralvarmeanlæg eller ventilationsanlæg. For udeluft - indeluft varmepumper er det kun andelen af det samlede opvarmede etageareal for det rum varmepumpen er installeret i der tæller i angivelse af andel af etagearealet, f.eks. 0,3. Er ikke relevant for brugsvandsvarmepumper. Nominel effekt [kw] ved testtemperaturerne Nominel COP Virkningsgrad ved testtemperaturerne COP en ved 50 % ydelse divideret med COP en ved 100 % ydelse. Er ikke relevant ved brugsvandsopvarmning. Mediets temperatur [ C] før fordamperen dvs. ind i varmepumpen ved test af varmepumpen Mediets temperatur [ C] efter kondensatoren dvs. ud af varmepumpen ved test af varmepumpen Medie på den kolde side: Jordslanger, Aftræk eller Udeluft Medie på den varme side: Rumluft, Indblæsning eller Varmeanlæg. Giver sig selv for brugsvandsvarmepumper. Særligt hjælpeudstyr [W], som ikke indgår i COP en bestemt ved testen. Særligt hjælpeudstyr antages kun at være i drift samtidig med varmepumpen. El til automatik [W]. Automatikken antages i konstant drift. Virkningsgrad for varmegenvinder før varmepumpe. Hvis der ikke er en varmegenvinder før varmepumpen, angives virkningsgraden til 0. Den samme virkningsgrad skal også angives under det aktuelle ventilationssystem. Dimensionerende indblæsningstemperatur [ C], hvis varmepumpen bruges til rumopvarmning. For varmepumper, der alene fungerer som varmegenvinder i et ventilationsanlæg angives 20 C. Er kun relevant for varmepumper tilknyttet ventilationen. Luftstrømsbehovet til varmepumpen [m3/s]. Er kun relevant for side 54 EK-Pro januar 2010

55 Dim. fremløbstemperatur VVB størrelse VBV temperatur varmepumper tilknyttet ventilationen. Den samme luftstrøm skal som minimum også angives under det aktuelle ventilationssystem. Dimensionerende fremløbstemperatur i varmeanlæg [ C]. Angives under varmefordelingsanlæg, se denne. Varmtvandsbeholderens størrelse [liter] angives under Varmt brugsvand. Det varme brugsvands temperatur angives under Varmt brugsvand. Note Vær opmærksom på, at når den varme side er varmeanlæg SKAL der angives temperaturer i fanebladet Varmeanlæg, og disse temperaturer har STOR indvirkning på varmepumpens virkningsgrad. Hvis der i et varmepumpeforslag regnes med gulvvarme skal dette også fremgå af bygningsdeles b-faktor. Hvor den kolde side er aftræk skal der også tastes mekanisk ventilatuon ind under Ventilation. EK-Pro januar 2010 side 55

56 Solceller Opslaget Solceller m² panel areal Rs Peak Power, kw/m² Rp systemsvirkningsgrad Hældning Orientering n-s Horisont Venstre Højre Indsæt lange og korte tekster Specifik ydelse Antal elementer x bruttoareal af element. Typisk m2 for enfamiliehuse. Størrelsen er dog ikke nødvendig for at regne videre, blot man kender den installerede anlægseffekt (i så fald kan arealet sættes til 1) Peak Poweren er solcellepanelernes ydelse ved en solindstråling på 1000 W/m² vinkelret på panelerne. Peak Power angives i forhold til panelarealet - og ikke i forhold til det aktive solcelleareal. Typisk 0,05-0,15 kw/m² alt efter hvor effektive solceller der er brugt og hvor tæt de er pakket. Er arealet sat til 1 benyttes den samlede anlægseffekt, typisk 1-3 kw for småhuse. Systemvirkningsgrad Systemvirkningsgraden for det samlede solcelleanlæg inklusiv omformer og andet hjælpeudstyr angives. Hvis værdien ikke kendes kan der normalt anvendes en virkningsgrad på 0,75. Systemvirkningsgraden varierer fra 0,65-0,85, og de fleste nye veldimensionerede anlæg i intervallet 0,75-0,8. Nye anlæg er bedre end gamle pga den teknologiske udvikling af invertere. Er panelernes hældning ift vandret. Samme systematik som ved vinduer. Dvs. 0=vandret 90= lodret Orientering mod verdenshjørner som ved vinduer. Panelerne skal vende mod syd +/- 90 grader, ellers er der sket en fejl! Horisont og skygger fra venstre og højre som ved vinduer. Typisk fri horisont og ingen skygge. Skygge i sommerhalvåret er ødelæggende for ydelsen, selv om den kun er delvis. Sæt flueben her for at få mulighed for at vælge EK-Pro.net s forslag til korte og lange tekster til besparelsesforslagene. Specifik ydelse for de mest almindelige solcelletyper: Amoft silicium 0,06 kw/m² Polykrystallinsk silicium 0,12 kw/m² Monokrystallinsk silicium 0,15 kw/m² Ydelsen for standardsolcelleanlæg ligger på kwh for hver kw installeret effekt for de bedre anlæg. side 56 EK-Pro januar 2010

57 Status bygning Opslaget Status bygning Beregnet varmeforbrug Denne side er udpluk af beregningsresultatet. Hele beregningsresultatet ses ved at gå til Udskrifter/Beregningsresultat Status og Beregningsresultat Forslag. Tryk på beregn for at beregne resultatet. Hvis du efter beregning ændrer i forudsætningerne skal der også foretages en ny beregning. Det beregnede varmeforbrug er alene tilført energi til opvarmning af bygningen, som f.eks. liter olie/år, omregnet til MWh. I denne beregning indgår ikke elforbrug til pumper, belysning eller andet nødvendigt udstyr til drift. El til elvarme, varmepumpe, elopvarmede vvb mv. indgår i forbruget. MWH er tilført energi (bruttoenergiforbruget) til bygningen til opvarmning opgjort i MWH. Forbruget er opdelt på de fire forsyningsformer der kan arbejdes med: Energiforbrug til centralvarmekedel Elvarme (både til fuld og sekundær opvarmning) Supplerende opvarmning (enkeltstående ovne) Gasvandvarmer. Enheder er antal afregningsenheder, f.eks. liter olie/år EK-Pro januar 2010 side 57

58 Enhed er afregningsenheden, f.eks. liter, GJ eller kasserummeter brænde. Kr./enhed er prisen pr. enhed, f.eks. prisen pr. GJ fjernvarme. Kr. fast, er den faste afgift for opvarmning. Anvendes pt. kun for fjernvarmeopvarmning. Kr. i alt, er kr. i alt pr. forsyningsform pr. år inkl. den faste afgift. Det er denne udgift der står på energimærkerapportens forside ved enfamiliehuse. Kr. i alt forslag, er pris for samme opvarmning, men i Forslag. Nøgletal i kwh/m²/år Tallene i denne tabel danner grundlag for energimærkning af bygningen, og godkendelse af at nye bygninger opfylder bygningsreglementets krav. Beregningerne her er bygningens ydeevne og inklusive det elforbrug der indgår i ydeevnen. Varme er tilført energi (brutto) til bygningen til varme fra kedel, fjernvarme og supplerende ovne. Men ikke elvarme, eller helt eller delvist elopvarmede varmtvandsbeholdere. El til bygningsdrift * 2,5 Er el til bygningsdrift og el til elvarme, elopvarmede varmtvandsbeholdere, el til pumper, brændere, ventilationsanlæg og for erhverv, til belysning. Andet elforbrug indgår ikke i dette felt. Alt elforbrug ganges med 2,5 (men kun i mærkeskalaen, ikke ved udregning af kr. ). Overtemperatur i rum Er det ækvivalente elbehov til at fjerne overtemperaturerne med, med et standard mekanisk køleanlæg. Samlet energibehov Er det samlede energibehov i kwh/m², der danner grundlag for beregning af energimærket for varme. Virkningsgrad for kedel eller fjernvarmeveksler Der vises to rækker tal, der viser kedlens virkningsgrad, for hver måned og samlet for året. En kedels virkningsgrad skal forstås som den mængde energi der kommer ud af kedlen i forhold til den mængde energi der bliver tilført kedlen. Nøgletal i MWh/år Varmetab Er varmetab fra klimaskærmen og ventilationstab (netto). Sol Er tilført varme gennem glaspartier. Tilskud Er tilskud fra personer og apparatur, som de indtastes i Internt varmetilskud. I dette tilskud indgår ikke tilskud fra side 58 EK-Pro januar 2010

59 vvb og rør. Vent.VF Er forbrug i ventilationsanlæggets varmeflade. Rum Er nettoenergiforbruget til opvarmning og ventilation, når al tilskudsvarme er indregnet. Det vil sige inklusiv tilskud fra vvb og rør. Vvb rør Er varmetab fra rør og varmtvandsbeholder. Afhængig af b-faktoren for de rum de findes i indgår dette forbrug som tilskud til rumopvarmningen. Varmt vand Energiforbrug til opvarmning af det varme vand (netto) VE, ydelse MWh/år Er ydelsen (det de producerer) fra solvarme, varmepumpe og solceller. Nøgletal el, kwh/år Belysning Er elforbrug til belysning. Der står kun tal her, hvis energimærkningen er handel/service. Tastes belysning ind under flerfamiliehuse registreres forbruget under andet. Forbrug under Belysning indgår i ydeevnen og dermed i energimærkningens skala. Ventilator Er elforbrug til drift af ventilationsanlægget. Indgår i ydeevnen. Indeholder ikke forbrug til elopvarmede hedeflader. Pumper er elforbrug til pumper på varmeanlægger (og ikke på varmt vands anlægget). Køling Er elforbrug til køling. Bygningen Er det samlede elforbrug der indgår i bygningens ydeevne. Andet Er elforbrug der ikke indgår i bygningens ydeevnen. Som standard beregner beregningsmotoren et forbrug til hårde hvidevarer mm. Dette er forbrug der ikke er indtastet men alene dannes som funktion af antal m² og bygningens status. Andet forbrug under Andet er: Udebelysning Apparatur Belysning i enfamiliehuse og flerfamiliehuse Belysning i parkeringskældre og andre uopvarmede rum EK-Pro januar 2010 side 59

60 Forslag bygning Opslaget Forslag bygning Beregnede besparelser Den øverste venstre tabel er som tabellen under Status. I dette tilfælde er der konverteret fra olie til fjernvarme. Tabellen viser derfor forbruget fra kedel i MWH. Herudover havde Status delvis elopvarmet 1. sal. Dette er konverteret til centralvarme, hvorfor der ikke i Forslag fremkommer elvarme. Opvarmning via brændeovn forekommer heller ikke i Forslag hvorfor supplerende varme er 0. Besparelse kr./år & Investering I denne tabel (øverst til højre) står hvor meget der spares ved at investere i alle rentable besparelser på en gang. Rentabilitet forstås som at R-tal skal være over 1,33 for besparelsesforslaget som det fremkommer i tabellen herunder. Varme kr./år Er besparelsen på varmeudgiften. Denne udgift omfatter både energi til kedel, elvarme, varmepumpe og helt eller delvist elopvarmede elvandvarmere. El kr./år Besparelsen i eludgiften til alt andet end el til varme. Vær opmærksom på, at der ikke medregnes andet elforbrug end det der fremkommer af indtastninger i EK-Pro.net. Der beregnes ikke elforbrug til hårde hvidevarer mm. Vand kr./år Besparelse på vandforbruget. side 60 EK-Pro januar 2010

61 Besparelse i alt kr./år Er besparelserne lagt sammen og afrundet til hele hundrede. Det er dette tal der fremkommer på rapporten. Investering Er den samlede investering af A forslagene i tabellen nedenunder. Tabel med besparelser I nederste tabel i skærmbilledet herover, fremkommer de besparelsesforslag der udskrives på rapportens forside (A forslag), eller senere (B forslag). Besparelsesforslagene udregnes hver for sig, som om de var de eneste der blev gennemført. Det betyder at de samlede forslag til besparelser i tabellen er større end når de udregnes samlet. For at se den samlede besparelse af rentable forslag, se tabellen Besparelse kr./år & Investering. Gruppe Alle besparelsesforslag fra en gruppe samles i et besparelsesforslag. I dette tilfælde er der både hulmursisolering og efterisolering af radiatornicher for ydervæggene. Investering og besparelse lægges sammen til et forslag. Forslag Alle forslag fødes uden en tekst i Forslag. Rediger feltet ved at trykke på blyanten. Teksten der skrives er den korte tekst til besparelsesforslagene der fremkommer på side 1 i rapporten. Hvis der er din egen tekst i Forslag, kan EK-Pro.net ikke slette forslaget, hvis du ønsker at skifte fra f.eks. A til B, eller ønsker at slette forslaget helt. Hvis du beregner og ikke har tekst i Forslag, vil eventuel tekst i Forslag tekst (den lange tekst) blive slettet. Investering Er den samlede investering inkl. moms. for gruppens besparelsesforslag. Besparelse enheder/år. I dette eksempel er der hovedopvarmning med olie, sekundær opvarmning med el og supplerende opvarmning med brænde. Besparelserne fremkommer derfor i alle disse tre brændselsformer, samt besparelser eller merforbrug på el til andet end varme. Feltet Besparelse enheder/ år kan indeholde mange elementer af besparelse. Er der tale om konvertering fra en forsyningsform til en anden, giver det ikke mening at sætte besparelse ind i energienheder. Er der konvertering, står der Ny varmeforsyning i feltet. Besp. kr. Er besparelsen udregnet i kr. for alle brændsler og el. År Er besparelsens levetid i år. Er der forskellige levetider på gruppens besparelser tages den længste levetid. R-tal Er rentabilitetstallet. Tallet udregnes som besparelse x år / investering. R-tallet blev før brugt som grænse for om et forslag er rentabelt, hvis det var over T-tal Simpel tilbagebetaling. Hvis tilbagebetalingstiden er mindre end foranstaltningens levetid er forslaget defineret som rentabelt A. Tallet kommer med på rapporten. EK-Pro januar 2010 side 61

62 A/B A er rentable besparelser, B er forslag der kan gennemføres ved renovering, og som normalt har en tilbagebetalingstid der er lavere end foranstaltningens levetid. I fanebladet Resultater/Bygning/Forslag er der kommet et nyt ikon, et notepapir med blyant. Ved at trykke på dette ikon kommer EK-Pro forslag til kort tekst til besparelsesforslaget frem. Pt er der kun forslag til varmepumpe, solfanger og solceller. (januar 2010.) Forslag Tekster Opslaget Forslag Tekster Tekst forslag til energibesparelser for bygningen På denne side kan du indtaste den lange tekst til forslagene for energibesparelser. Der kommer automatisk en tekstblok op for de forslag du har til rentable forslag og forslag der kan gennemføres ved renovering. Teksten placeres lige under Forslag i energimærkerapporten. Forslagene svarer til den korte tekst til forslagene som du kan se under Resultater / Bygning / Forslag. Der gives de samme numre som du kan se der. NB! den indtastede tekst slettes hvis der trykkes på Beregn i Resultater/Bygning/Status og der IKKE er tekst i telstfeltet Forslag i fanebladet Resulteter/Bygning/Forslag side 62 EK-Pro januar 2010

63 EK-Pro.net sætter standard forslagstekster ind løbende. Hent disse ved at klikke på blyant ikonet. Pt. (januar 2010) er der standard forslagstekster til varmepumpe, solvarme og solceller. Tryk på inonet med notepatiret og blyanten. I popup Tekster forslag kan man ved at sætte flueben ud for teksten indsætte teksten i fanebladet Forslag tekster. Herefter kan teksterne redigeres. EK-Pro januar 2010 side 63

64 Energiramme Opslaget Energiramme Energirammen viser det beregnede energibehov i forhold til BR s krav. Skal kun anvendes ved energimærkning af nye bygninger. side 64 EK-Pro januar 2010

65 Lejligheder Opslaget Lejligheder (flerfami. Lejligheder i flerfamilieboliger Se fanebladet under Resultater - Ejendom - Lejligheder Ved energimærkning af flerfamilieboliger (også de under 500 m²) skal alle lejligheder opdeles i typer. Lejlighedstyperne skal identificeres entydigt. Dette kan være gadenavn og nr. for en eller flere opgange, eller angivelse af hvilken bygning lejlighedstypen befinder sig i. Der udregnes den gennemsnitlige udgift for lejlighederne på baggrund af det oplyste graddagekorrigerede forbrug. Herudover har Energistyrelsen bedt om at få forbruget opdelt i GAF (graddageafhængigt forbrug) og GUF (graddageuafhængigt forbrug). Forbruget er opgjort i MWh på baggrund af energiindholdet i det oplyste forbrug. EK-Pro januar 2010 side 65

66 Status ejendom Opslaget Status ejendom Ejendommens resultat, Status Ejendommens resultat, sammenfatter beregningerne i Status for alle energimærkets bygninger. Ved enfamiliehuse vil bygning og ejendommens data være identiske. Oplyst graddagekorrigeret varmeforbrug Er det oplyste forbrug graddagekorrigeret. Her ses også det oplyste forbrug omregnet til MWh/år. Dette tal kan umiddelbart sammenklgnes med det beregnede varmeforbrug. Nøgletal, el beregnet Er udpluk af det beregnede elforbrug til andet end opvarmning. Belysning ER el til den del af belysningen der indgår i bygningens ydeevne (energimærkning). Ventilatorer El til ventilatorer Pumper El til cirkulations- og ladekredspumper. Køling El til køling. Ved overtemperaturer sættes automatisk el ind til køling, selv om der ikke er valgt et køleanlæg. El kwh/år Er det beregnede elforbrug i alt, inklusiv elvarme. Beregnet varmeforbrug Er en sammenlægning af det beregnede forbrug for bygningerne. Energibehov kwh/m²/år Er bygningernes samlede forbrug divideret med det samlede registrerede opvarmede areal. Energimærket for status og forslag er vægtet hvis energimærket indeholder flere bygninger. side 66 EK-Pro januar 2010

67 Forslag ejendom Opslaget Forslag ejendom Beregnet varmeforbrug Det beregnede varmeforbrug er summen af bygningernes beregnede varmeforbrug. Besparelse kr/år & Investering Er summen af bygningernes besparelser og investeringer i rentable besparelser. Tabel med besparelser Tabellen indeholder alle besparelsesforslag fra bygningerne. Besparelsesforslagene nummereres. I venstre kolonne kan det ses hvilken bygning besparelserne kommer fra. I dette tilfælde fra to bygninger. Finansiering Finansiering af investeringerne og udregning af låneomkostninger anvendes ikke mere i energimærkningen. Stamdata Tryk på Stamdata i menuen. Sæt flueben i Behold menuen udfoldet hvis du ønsker at udngå at menuen folder sig sammen når du går fra et menupunkt til et andet. EK-Pro januar 2010 side 67

68 Stamdats/Egne tekster Opslaget Egne tekster Se og evt. rediger egne faste tekster Faste tekster Du kan oprette egne faste tekster, til anvendelse under kommentar og statusfelterne. Skriv et søgeord under Beskrivelse. Det er det søgeord du kan se i de andre skærmbilleder. Skriv teksten i feltet tekst. Rediger faste tekster Du kan redigere de faste telster ved at vælge den faste tekst med kombiboksen, redigere og trykke på Tilføj. side 68 EK-Pro januar 2010

69 Udskrifter Opslaget Udskrifter Udskrifter Der er seks valgmuligheder for udskrifter: Kontroludskrift, med alle indtastede data til beregning af energimærket. Både Status og Forslag. Kan udskrives til skærm og som pdf fil. Beregningsresultet, Status Er en detaljeret udskrift af det beregnede resultat i Status. En udvidelse af resultaterne i Fanebladet Resulteter/Bygning/ Status. Denne udskrift kan afleveres til kommunen ved byggeansøgning, og er dokumentationen for beregningen. Kan udskrives til skærm og pdf. Beregningsresultat, Forslag Samme dataudskrift som ved Staus. I Forslag vises resultatet med alle rentable forslag til besparelser. Kan udskrives til skærm og pdf. Sags udskrift Kladde af energimærkerapporten. Kan duskrives til skærn. Er beregningen beregnet med beregningskerne 4 kan kladden også udskrives som pdf. xml fil Ved tryk på denne knap åbnes en xml fil af sagen (Status). Xml filen kan importeres i Be06. Indberet sag. Energimærkningen indberettes til Energistyrelsen ved at trykke på Indberet. Når mærket er indberettet kan det ikke ændres. Sagen er herefter låst. Der kan godt tages kopi af sagen. EK-Pro januar 2010 side 69

70 Indberetning og kontrol Energistyrelsen gennemførte den 5. november 2007 en kvalitetssikring af data ved indberetning af energimærkningen. Herunder vises omfanget af kvalitetssikringen. Følgende kontrolleres ved indberetning om energikonsulenten: Er konsulentnummeret korrekt Er konsulentnummer og firmanummer korrekt Er konsulenten godkendt til at indberette den bygning der indberettes. Der tjekkes både på ordning og på om bygningens BBR areal for bolig og erhverv er over eller under 500 m². Indberetningssystemet tjekker om: Vejnavnet er stavet korretk. Og her menes PRÆCIST som det står i OIS eller FEMSEK/indberetning/Hent BBR. Vær opmærksom på at dette felt er meget drillende, da både stavemåde og format skal være helt rigtig. Herunder står et vejnavn og vejnummer helt korrekt, men alligevel meldes fejl. Årsagen er formateringen af vejnavnet, hvor der er skjulte koder der skal med i vejnavnet. Oplever du at indberetningssystemet melder fejl på vejnavn, så kopier vejnavnet nederst over i EK-pro.net og prøv at indberette igen. Husummeret må max være 3 cifre og et bogstav som 125B. Der må således ikke stå Det tjekkes om vejnavn og nr. side 70 EK-Pro januar 2010

71 passer sammen Postnummer skal være gyldigt, og skal stemmer overens med vejnavn Det vil sige det tjekkes om adressen overhovedet er gyldig. Det er tilladt at skrive en adresse i adressefeltet der er gyldigt for ejendommen. Det behøver derfor ikke at at være ejendommens officielle adresse. Det vil sige at en ejendom, hvor ejendommens adresse er Paludan Müllers Vej 2, 1820 København C, og hvor nogle af adresserne er Frederiksberg Alle 35, 1820 Frederiksberg C, kan adressen i adressefeltet godkendes med begge adresser. Der er to krav til BBR nummeret. 1 Nummeret skal være korrekt. 2 Formatet på nummeret skal være korrekt. Der SKAL være 3 cifre i kommunenummer, 6 cifre i ejendomsnummeret og 3 numre i bygningsnummeret Herudover bliver det tjekket om bbr nr og adresse hænger sammen. Formatet på BBR nummeret SKAL være Kommunenummer skal være 3 cifret Ejendomsnummeret skal være 6 cifret Bygningsnummeret skal være 3 cifter Det tjekkes om der er BBR arealer. Det vil sige at enten BBR boligareal eller BBR erhvervsareal skal være større end 0. Der tjekkes ikke på om arealet er i overensstemmelse med OIS. Det tjekkes om der er valgt en BBR-anvendelse, i fanebladet Bygningens grunddata. Det tjekkes om du har valgt en rapporttype i fanebladet Ejendom. I EK-Pro.net hedder det Energimærkning. Det tjekkes om du er berettiget til at indberette den valgte rapporttype. EK-Pro januar 2010 side 71

72 360. Du er ikke tilknyttet firmaet <COMPf>, som er anført i din datafil Kontroller om det indtastede firmanummer er korrekt og tilhører det firma, du vil indberette for. Du skal indtaste et firmanummer, som du er knyttet til. Du kan slå dit firmanummer op under Min profil i indberetningsmodulet. Vær opmærksom på at vælge korrekt nummer, hvis du er tilknyttet flere firmaer. Firmanummeret skal have formatet 5xxxxx. Energistyrelsens kontrol har registreret ovenstående fejl i indberetningen. Sagen er ikke indberettet. Ret fejlen og indberet igen Har du spørgsmål til kontrollen kontakt FEMsek Fejktekster Hvis der er fejl i indberetningen vises en fejltekst i fanebladet Udskrifter, efter du har trykket på indberet Herunder vises de fejltekster du kan møde i EK-Pro hvis der er fejl i de felter Energistyrelsen kontrollerer. Kort fejltekst 350. Konsulentnummeret i indberetningen, <CONf>, er ikke gyldigt. Brug dit eget <CONo> 360. Du er ikke tilknyttet firmaet <COMPf>, som er anført i din indberetning 380. Din datafil indeholder en rapportype - <FORMf> - som ikke findes. Lang fejltekst Du har anført et ugyldigt konsulentnummer i indberetningen. Du skal anvende dit konsulentnummer (det samme som dit brugerid), som du er logget ind med.dit konsulentnummer står på dit beskikkelsesdiplom og er det, som du skal anvende som brugerid, når du logger dig på indberetningssystemet. Det samme nummer skal stå i indberetningen. Nummeret har formatet 1xxxxx. Kontroller om det indtastede firmanummer er korrekt og tilhører det firma, du vil indberette for. Du skal indtaste et firmanummer, som du er knyttet til. Du kan slå dit firmanummer op under Min profil i indberetningsmodulet. Vær opmærksom på at vælge korrekt nummer, hvis du er tilknyttet flere firmaer. Firmanummeret skal have formatet 5xxxxx. Kontroller dit valg af rapporttype. Den skal være en af følgende: Rapporttype 1: Énfamiliehus Rapporttype 2: Flerfamiliehuse, handel, service og offentlige ejendomme Rapporttype 3: Handel, service og offentlige ejendomme Rapporttype 4: Sommerhus side 72 EK-Pro januar 2010

73 400. Du har ikke angivet hvilken rapporttype, du ønsker at indberette Beskikkelse <AUTf> findes ikke Din datafil indeholder ikke noget firmanummer. 445 Der er ufuldstændige BBR- og adresseoplysninger i datafilen. 460 Husnummer, <HOUSEf>, er ikke korrekt - det skal skrives med tre cifre og evt. et bogstav Adressen i din datafil indeholder et postnummer, <ZIPf>, som ikke findes Din datafil indeholder en adresse, <ADRf>, som ikke findes. 490 BBR-nummer <BBRf>, adresse <ADRf> <ZIPf> passer ikke sammen. 495 BBR-nummer <BBRf> og anvendelseskode <ANVf> passer ikke sammen. 500 Anvendelseskoden skal udfyldes. 510 Anvendelseskode <ANVf> er ukendt. 520 Det samlede areal for ejendommen er ikke indberettet. 530 Det samlede areal er under 60m2 Kontroller dit valg af den type energimærkningsrapport, du ønsker at indberette på. Rapporttyperne er: Rapporttype 1: Énfamiliehus Rapporttype 2: Flerfamiliehuse, handel, service og offentlige ejendomme Rapporttype 3: Handel, service og offentlige ejendomme Rapporttype 4: Sommerhus Din datafil indeholder en angivelse af beskikkelse, som ikke er gyldig til energimærkning. Gyldige beskikkelser for energimærkning er 1, 2 eller 3: 1: Beskikkelse til energimærkning af enfamiliehuse. 2: Beskikkelse til energimærkning af flerfamiliehuse. 3: Beskikkelse som intern konsulent til energimærkning af handel, service og offentlige ejendomme. Indtast nummeret på det firma, du skal indberette for. Du kan slå dit firmanummer op under Min profil i indberetningsmodulet. Vær opmærksom på at vælge korrekt nummer, hvis du er tilknyttet flere firmaer. Firmanummeret skal have formatet 5xxxxx. I din datafil har du anført et BBR-nummer, som ikke findes. Prøv at kontrollere dit nummer (husk at BBR-bygningsnummeret skal bestå af): Kommunenummer (3 cifre) Ejendomsnummer (6 cifre) Bygningsnummer (3 cifre) Du kan fx slå BBR-nummeret op under funktionen Hent BBR i venstrekolonnen på indberetningssystemets skærmbillede. Husnummer skal skrives med tre cifre og et eventuelt bogstav, fx 007 eller 007A, hvis der er bogstav i adressen. Kontroller postnummeret du kan fx slå nummeret op under funktionen Hent Post-numre i venstrekolonnen på indberetningssystemets skærmbillede eller også bruge Hent BBR -funktionen. Kontroller adressen du kan fx slå al adresseinformation op i Hent BBR i venstrekolonnen på indberetningssystemets skærmbillede. Der er uoverensstemmelse mellem BBR-nummer og adresse i din datafil. Prøv at kontrollere oplysningerne du kan fx slå oplysningerne op under funktionen Hent BBR i venstrekolonnen på indberetningssystemets skærmbillede. Der er uoverensstemmelse mellem BBR-bygningsnummer og anvendelseskoden i din datafil. Prøv at kontrollere oplysningerne du kan fx slå oplysningerne op under funktionen Hent BBR i venstrekolonnen på indberetningssystemets skærmbillede. Anvendelseskoden skal udfyldes. Anvendelseskoden er ukendt. Det samlede areal for ejendommen, det vil sige de samlede etagearealer for bygningen eller bygningerne omfattet af mærkningen, er ikke indberettet. Det samlede etageareal omfatter summen af boilg- og erhvervsarealer] Kun bygninger med areal på 60m2 eller mere er omfattet af mærkningen EK-Pro januar 2010 side 73

74 625. Der et problem med din beskikkelse <FORMo> og anvendelseskode <ANVf>. Din beskikkelse eller dine beskikkelser (ordning) bestemmer sammen med en række øvrige oplysninger, hvilke energimærkninger, du må udarbejde og indberette de tilladte kombinationer er: For ordning 1 beskikkelse til energimærkning af enfamiliehuse: - Anvendelseskode 110 eller Anvendelseskode 130, men hvis indberetningen gælder flere bygninger, så må det samlede areal ikke overstige 500 kvm. - Anvendelseskode Bygningsareal op til og med 500 kvm. - Anvendelseskode 510, men hvis indberetningen gælder flere bygninger, så må det samlede areal ikke overstige 500 kvm. For ordning 2 beskikkelse til energimærkning af flerfamiliehuse: - Anvendelseskode 130, 140, 150, 160 eller Anvendelseskode 310, 320, 330, 390, 410, 420, 430, 440, 490, 520, 530 eller Anvendelseskode 510, men kun for flere bygninger. For ordning 3 beskikkelse som intern konsulent til energimærkning af handel, service og offentlige ejendomme: - Anvendelseskode 310, 320, 330, 390, 410, 420, 430, 440, 490, 530 eller 590 Internt mærke skal være sat til JA. side 74 EK-Pro januar 2010

75 Nye bygninger Ved nye bygninger har Energistyrelsen pålagt programmørerne Energimærkning at lave et automatisk tjek af, om udvalgte forhold fra byggetilladelsen er overholdt. Som konsekvens af, om byggetilladelsen er overholdt på Energimærkning for følgende ejendom: de udvalgte parametre eller varierer fra energimærkets beregninger, Adresse: har Energistyrelsen BR A2 ej ok ej heller energirammen bedt 1 programmørerne Postnr./by: 4000 Roskilde indsætte en standardtekst. Teksten indsættes der hvor bbr-nr.: det Energimærkning beregnede nr.: forbrug 0 / oplyste forbrug før stod. Energistyrelsen har udarbejdet 10 standardtekster der skal Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Demo Konsulenten indsættes, Programversion: afhængig EK-Pro, af Be06 om version de 4 udvalgte firma: SEBRA A/S parametre fra byggetilladelsen og BR er overholdt. Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. SIDE 1 AF 2 Resultat På grundlag af besigtigelsen vurderer energikonsulenten, at konstruktioner og installationer, som har betydning for bygningens energieffektivitet, afviger fra byggetilladelsen. lavt forbrug Det beregnede energiforbrug er 92.9 kwh/m²år, hvilket er dårligere end de 62 kwh/m²år, som er angivet i byggetilladelsen. Det vurderes derfor, at bygningens forbrug ikke opfylder bygningsreglementets krav til lavenergiklasse 2, som det er forudsat i byggetilladelsen. Bygningen opfylder heller ikke Bygningsreglementets ordinære krav til energirammen. Højt forbrug Beregnet årligt varmeforbrug: 924 m³ naturgas Energikonsulentens kommentarer Eksempel på en standardsætning i rapporten om at energirammen ikke er overholdt for en lavenergiklasse 2 bygning Energikonsulentens bygningsgennemgang bygningsbeskrivelse opførelsesår: 2009 År for væsentlig renovering: Energimærkning Varme: SIDE 1 AF 2 Supplerende opvarmning: Ingen boligareal Energimærkning i følge bbr: for følgende ejendom: 0 m² Erhvervsareal ifølge bbr: 0 m² Adresse: BR energiramme ok men forskellig 1 Postnr./by: opvarmet areal: 4000 Roskilde 120 m² bbr-nr.: Anvendelse ifølge bbr: Enfamiliehus Energimærkning nr.: 0 Eksempel Gyldigt Kommentar 5 år fra: til på bbr-oplysninger: en standardsætning i rapporten om at energiram- Energikonsulent: Demo Konsulenten men ikke er overholdt for en lavenergiklasse 2 bygning Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 firma: SEBRA A/S Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Resultat På grundlag af besigtigelsen vurderer energikonsulenten, at konstruktioner og installationer, som har betydning for bygningens energieffektivitet, afviger fra byggetilladelsen. lavt forbrug Det vurderes, at bygningens energiforbrug opfylder bygningsreglementets krav til energirammen, som det er forudsat i byggetilladelsen. Men det beregnede energiforbrug er 69.4 kwh/m²år, hvilket er bedre end de 80 kwh/m²år, som er angivet i byggetilladelsen. Beregnet årligt varmeforbrug: 747 m³ naturgas Højt forbrug Eksempel på at energirammen er overholdt, men at det beregnede forbrug varierer fra byggetilladelsens beregnede forbrug i Energikonsulentens kommentarer kwh/m² Energikonsulentens bygningsgennemgang EK-Pro januar 2010 side 75 bygningsbeskrivelse opførelsesår: 2009

76 bbr-nr.: Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Demo Konsulenten Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 firma: SEBRA A/S Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Resultat På grundlag af besigtigelsen vurderer energikonsulenten, at konstruktioner og installationer, som har betydning for bygningens energieffektivitet, afviger fra byggetilladelsen. lavt forbrug Det beregnede energiforbrug er kwh/m²år, hvilket svarer til byggetilladelsen. Men Bygningsreglementets øvrige krav til energieffektivitet er ikke overholdt, som det fremgår nedenfor. Det samlede, dimensionerende transmissionstab, eksklusive tab gennem vinduer og døre, er 6.2W/m². Det overstiger den maksimalt tilladte værdi på 6 W/m², jf. Bygningsreglementet afsnit stk. 7. Betonvæg på betonfundament er udført med linjetab 0.8 W/mK. Dette overstiger den maksimalt tilladte værdi på 0.4 W/mK, jf. Bygningsreglementet afsnit 7.5. Højt forbrug Et fag en rude, (1,2 x 0,6), Termorude er udført med U-værdi 2.7 W/m2 K. Dette overstiger den maksimalt tilladte værdi på 2 W/m2 K, jf. Bygningsreglementet afsnit 7.5. Eksempel på, at energirammen er overholdt, men u-værdi til bygningsdel, Energikonsulentens linjetab kommentarer og vinduer ikke er overholdt, samt at transmissionstabet heller ikke er overholdt (et lidt søgt eksempel). Energikonsulentens bygningsgennemgang Atuomatiske kontrolpunkter Energistyrelsen bygningsbeskrivelsehar bedt om automatisk tjek af, om følgende er overholdt ved energimærkning af nye bygninger: opførelsesår: År Om for væsentlig byggetilladelsens renovering: energiforbrug er overholdt eller varierer med mere end 1 kwh/m². Varme: 2 Supplerende Om BR08 s opvarmning: energiramme, lavenergiklasse Ingen 1 eller 2 er overholdt. boligareal i følge bbr: 0 m² 3 Erhvervsareal Om BR s ifølge krav bbr: til max transmissionstab er 0 m² overholdt. opvarmet areal: 730 m² 4 Om BR s krav til max u-værdi er overholdt for bygningsdele Anvendelse ifølge bbr: 320 Kontor 5 Om BR s krav til max u-værdi for linjetab er overholdt. Kommentar til bbr-oplysninger: 6 Om BR s krav til max u-værdi for vinduer er overholdt. For at denne automatiske kontrol og de automatiske standardsætninger kan dannes, skal du indtaste en række forudsætninger i EK-Pro side 76 EK-Pro januar 2010

77 Når du i opslaget Ejendom har sat flueben under Ny bygning kommer dette opslag frem i Bygningens grunddata. Du skal indtaste/vælge: 1 Bygningsreglemantets krav til max transmissionstab fra vægge, gulve og lofter ekskl. vinduer. Vælg mellem 6, 7 eller 8 W/ m², afhængig af, om det er en en, to eller tre etages bygning. 2 Indtast byggetilladelsens energiramme i kwh/m². Hvis du ikke kender den, svarer den til det beregnede forbrug i opslaget Energiramme fra den Be06 fil du har importet, beregnet og ikke rettet i. 3 Du skal vælge, om kravene i byggetilladelsen er den almindelige energiramme + eventuelle tillæg eller lavenergiklasse 1 eller 2. Afslut med gem. Når du importerer en Be06 fil kan den under bygningsdele vise sig uden grupper, da den er så gammel, at Be06 ikke havde sfb grupper på deres bygningsdele. Bygningsdele der ikke overholder BR s mindstekrav, eller ikke har en gruppe markeres med en rød prik under BR. Overholder bygningsdelen BR s krav er prikken grøn. Er der ingen gruppe, eller er der en gruppe der er forkert, vælges en ny gruppe ved at åbne linjen med blyanten. Vælg herefter den rigtige gruppe i listboksen. Det samme gøres under linjetab og vinduer. EK-Pro januar 2010 side 77

78 side 78 EK-Pro januar 2010

79 Konvertering fra olie til fjernvarme Konvertering betyder at konvertere fra en forsyningsform til en anden, f.eks. som i dette tilfælde fra olie til fjernvarme. Ved konvertering skal minimum 2 faneblade redigeres, 1 Bygning/Varmeforsyning og 2 Varme/Varmeproducerende anlæg/... i dette tilfælde kedel og fjernvarme. 1 Vælg opslaget Forsyning som sædvanlig og Kedel samt Fyringssasolie. Sæt flueben i EBF 2 Tryk på Gem (Alt+s) 3 Herefter vil fanebladet Forslag komme til syne til højre. 4 Vælg Fjernvarme i Forslag med komboboksen. 5 Vælg Det aktuelle fjernvarmeselskab. 6 Rediger eventuelt priserne. 7 Tryk på Gem igen, der gemmer datane i både status og forslag. EK-Pro januar 2010 side 79

80 8 8 Under Varme/Varmeproducerende anlæg/kedel indtastes data for kedlen i Status. Der sættes ikke flueben i EBF Gå til opslaget armeproducerende anlæg/fjernvarme 10 Vælg Ingen Fjernvarme i Status 11 Sæt flueben i EBF 12 Tryk på Gem (Alt+s). Højre side med Forslag vises. 13 I Forslag Vælg den nyeste fjernvarmeinstallation med listboksen. 14 Indsæt omkostningerne ved konverteringen. Alle omkostninger skal være indeholdt, både udgifter til tilslutning, stikledninger mm og omkostninger til ny installation i huset, inkl. fjernelse af den gamle, alt inklusive. Levetiden er 20 år. Start med at vælge A under A-B for rentabel konvertering. 15 Tryk på Gem, der gemmer indtastning i både status og forslag. side 80 EK-Pro januar 2010

81 Konvertering fra el til naturgas Bygningen er elopvarmet og der ønskes konverteret til naturgas. I Forsyning Status Elvarme og priser på el redigeres evt. 1 Sæt flueben i EBF og tryk gem. Forslag kommer til syne til højre som en kopi af Status. 2 I Forslag vælg Kedel med komboboksen. 3 Under Primær vælg brændslet, i dette tilfælde Naturgas. 4 5 Gå til Varmeproducerende anlæg/kedel 4 I Status vælges med komboboksen ingen kedel 5 I EBF vælges den nye kedel med komboboksen. I dette tilfælde kondenserende gaskedel. Indtast omkostning. EK-Pro januar 2010 side 81

82 Gå til Varmt vand. 6 Sæt flueben i EBF og tryk gem. Gå til Varmt vand, Forslag. 7 Hvis der i Forslag er rør fra vvb til kedel, indtastes de her. 8 Normalt sættes ingen pris ind, men 0 og 20 år, da prisen for konvertering er indeholdt i etablering af forbindelse mellem vvb og kedel. 9 Ved A/B skal der stå A, med mindre du ved at foranstaltningen er urentabel. 10 Ved Besparelsen knyttes til skal der stå 56 Varmeanlæg Gå til Varmt vand/vvb. 11 Indtast den eksisterende elvarmtvandsbeholder. Husk at El-forsyning altid skal vælges med komboboksen. Når der er elvarme skal der vælges Altid. Tryk på Tilføj. Åbn vvb med blyanten og sæt flueben i EBF. Gem, og en kopi af varmtvandsbeholderen bliver synlig i Forslag. side 82 EK-Pro januar 2010

83 12 Indtast data i Forslag for vvb i centralvarmeanlægget. Er vvb integreret i kedlen sættes tabet til 0 i Forslag. 13 Sæt pris på udskiftning af vvb, eller sæt 0 kr. hvis prisen er indeholdt i kedeletableringen. År og A/B skal altid indtastet uanset om kr er 0 eller ej Gå til Varmefordeling 14 Tast ved 1-2 starengs anlæg 2. Tast 0 ved fremløb og retur. flueben i EBF og tryk gem. Gå til Varmefordelingsanlæg Forslag 15 Angiv om det nye centralvarmeanlæg er 1 eller 2 strengs anlæg 16 Angiv dim. frem- og returløbstemperatur 17 Angiv omkostning for etablering af centralvarmeanlæg inkl. radiatorer og termostatventiler. 18 Sæt levetiden til 20 år og A/B til A 19 Besparelse til skal være 56 Varmeanlæg 20 Gruppe skal være Gå til Varmefordeling/Cirkulationspumpe. (Skal der etableres pumper til varmt vand er proceduren den samme). EK-Pro januar 2010 side 83

84 21 Indsæt pumpen i status uden effekt angivelse. Åbn med blyantan og sæt flueben i EBF. Gem 22 Gå til Forslag. Åbn med blyanten. Angiv effekt og reduktionsfaktor. 23 Angiv investering der ofte er nul, år, der er 20 år, Aunder A/B, og besparelsen skal gemmes til 56 Varmeanlæg. Cirkulationspumpen skal registreres uanset om rørene registreres eller ej Gå til Varmerør (Skal der etableres varmtvandsrør er proceduren den samme). 24 Indsæt varmerør med rigtig dimention og tab men uden angivelse af m i Status. Åbn med blyantan og sæt flueben i EBF. Gem 25 Gå til Forslag. Åbn med blyanten. Angiv meter rør, tab og b- faktor. 26 Angiv investering der ofte er nul, år, der er 20 og A/B. Besparelsen skal gemmes til 56 Varmerør Hvis rørene: 1 er beliggende i den opvarmede del af bygningen og varmeanlægget har udekompensering skal de ikke registreres. Hvis varmerør i terrændæk 1 ligger inden for den opvarmede zone 2 der er etableret fremløb der er styret med udeføler 3 bygningen er opført efter BR77 Skal rørene ikke indtastes. OBS alle 3 forhold skal være opfyldt. side 84 EK-Pro januar 2010

85 Forventet resultat i Nøgletal - beregnet 27 Kr i alt i Status skal indeholde udgifter til elopvarmning og udgifter i Forslag (rød kolonne) udgifter til naturgasopvarmning. Hvis der er udgift til elvarme i forslag er det fordi du har glemt at konvertere varmtvandsbeholderen. 28 En markant ændring i energimærket for varme, da vi går fra el (der bliver ganget med 2,5) til naturgas.. 29 Der er ingen virkningsgrad for kedel i Status men virkninggrad i Forslag. 30 Er der tilføjet varmerør eller varmtvandsrør skal tab i kolonnen Vvb rør være større i Forslag end i Status. 31 Er der tilføjet cirlationspumpe til varme, skal der i kolonnen Pumper stå et forbrug i Forslag. 32 Elforbrug til bygningen skal i kolonnen Bygningen reduceres væsentligt. Tilbage er kun forbrug til brænder og pumper (for erhverv også belysning).forventet resultat i Resultater/Bygning/Forslag EK-Pro januar 2010 side 85

86 Investeringen er den samlede investering for hele anlægget 34 Der vil ved konvertering være oplyst hvor meget energi der skal tilføres bygningen med et -. Her m³ naturgas. Der spares kwh elvarme og merbruges 176 kwh el (til pumper og naturgasfyr). Med denne opdeling af hvor meget der skares og hvor meget der skal erstatte det sparede kan man altid se om beregningen er korrekt. 35 Besparelse er den samlede besparelse for hele konverteringen. side 86 EK-Pro januar 2010

87 Varmepumpe Udsugning - Varmt brugsvand EK-Pro januar 2010 side 87