Manual 2. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. Energibehov Step by step. 4. udgave, oktober Side 1 af 39

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manual 2. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. Energibehov Step by step. 4. udgave, oktober 2007. Side 1 af 39"

Transkript

1 Manual 2 Beregningsprogrammet ISOVER Energi Energibehov Step by step 4. udgave, oktober 2007 Side 1 af 39

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Godt at viden inden du starter 4 Startbilledet 7 Bygningen 8 Beskrivelse af bygningen 10 Klimaskærm 11 Ventilation 15 Internt varmetilskud 18 Belysning 20 Varmesystemer 22 Mekanisk køling 31 Varmefordeling 31 Varmt brugsvand 34 Beregning, resultater, udskrift og XML-fil 38 Side 2 af 39

3 Indledning ISOVER Energi - Energibehov Energibehovsberegningen i ISOVER Energi er udviklet på baggrund af BE06, og opfylder alle kravene for beregning af bygningers energiforbrug efter 1. april Energirammeberegningen foretages ud fra en række fastlagte standardforbrug. Det er ikke muligt at afvige fra disse standardforbrug, selvom et andet forbrug kan dokumenteres. Indhold I det følgende findes en gennemgang af programmet og dets faciliteter. For punkterne Bygningen til og med Varmt brugsvand findes ligeledes vejledninger og værdier fastsat i henhold til SBi-anvisning 213 i venstre kolonne, mens der til højre er angivet værdier, der kan være en hjælp som udgangspunkt inden den endelige beregning. Der gøres opmærksom på at den beregning, der danner grundlag for byggetilladelsen, skal foretages på grundlag af den aktuelle bygning. Opdateringer Denne manual vil blive opdateret uden varsel. Den til enhver tid gældende manual vil ligge tilgængelig på ISOVER s hjemmeside. Programmet opdateres ligeledes uden varsel, fx ved implementering af nye standarder og normer eller ved udbygning af programmets faciliteter. Er du online når du starter programmet, får du automatisk besked om nye opdateringer på programmet. Du kan vælge at opdateres med det samme eller vente. Juridiske betingelser. Du er som bruger ansvarlig for at programmet og manualen til en hver tid er opdateret og at de udførte beregninger til et hvert tidspunkt er udført med den seneste version af programmet. Saint-Gobain Isover a/s og programforfatterne kan ikke gøres ansvarlige for fejl eller mangler, der skyldes anvendelse af programmet. Rettighederne til programmet tilfalder Saint-Gobain Isover a/s og Bygge- og Miljøteknik A/S. Side 3 af 39

4 Godt at vide, inden du starter Herunder finder du tips til en række generelle funktioner og indtastningsværdier i energibehovsberegningen. Det er en god idé at læse afsnittet inden du går i gang, da det vil lette dit arbejde undervejs. Aktiv / ikke aktiv For at et element i inddata bliver regnet med i beregningen skal det være aktivt. (vinget af) Det vil sige at du i designfasen f.eks. kan indtaste to sæt af data for bygningsdele eller ventilationssystemer, og hurtigt skifte mellem de to for at se, hvor meget det betyder i forhold til energibehovet. For at få lov til at indtaste data i et element skal det gøres aktivt. Når data er indtastet kan du gøre elementet ikke aktivt uden at data forsvinder. Aktive elementer er markeret med fed skrift. Det kan hjælpe dig til et overblik over hvor langt du er nået i indtastningen Side 4 af 39

5 Reference-objekter For at spare gentagne indtastninger af de samme oplysninger er dette beregningsmodul indrettet med et system af reference-objekter, der kan hentes ind og aktiveres, når de skal bruges i beregningen. Et referenceobjekt kan f.eks. være et sæt data for en kedel. Bygger man typehuse og har 1-2 typer af naturgaskedler, af oliekedler og af fjernvarmeunits, som bruges afhængig af den lokale varmeforsyning og af husets størrelse, kan man en gang for alle indtaste data for disse seks typer af installationer i hver deres referenceobjekt i standardhuset. Når man skal beregne energibehovet for et aktuelt hus, referer man så til den aktuelle varmeinstallation, og gemmer beregningen under et nyt navn. Et reference-objekt indeholder et sæt data, der kan vælges til eller fra et andet sted i beregningen. Når referenceobjekterne er oprettet kan de gøres aktive ved vinge af i feltet. Kun aktive referenceobjekter bliver vist på listen. I nogle typer af felter kan man kun vælge et referenceobjekt ad gangen. I andre kan man vælge flere Referenceobjekter kan kendes på at de har et # og et tal efter navnet. Når man vil trække et referenceobjekt ind i beregningen, vælges det fra en liste. Placer markøren i feltet. Så kommer der en ikon i højreside, der markerer at der kan vælges fra en liste Side 5 af 39

6 Dimensionerende inde- og udetemperatur For alle vinduer, konstruktioner og linietab, er der indtastingsfelter for dimensionerende ude- og indetemperatur. Her indtastes de dimensionerende temperaturer der er fastlagt i DS 418 afsnit 2. De dimensionerende temperaturer bruges ikke i energibehovs-beregningen, men til beregning af om bygningen overholder transmissionstabsrammen. Dimensionerende inde- og ude-temperaturer Normal inde temperatur 20 C I opvarmet kælderrum 20 C Væg-temperatur bag radiator 50 C Gulv-temperatur ved gulvvarme 30 C De dimensionerende temperaturer bruges ved transmissionstabsberegningen. Normal udetemperatur -12 C Jordtemperatur indtil 2 m. dybde -12 C Jordtemperatur under 2 m dybde 10 C Jordtemperatur under bygningen 10 C I uopvarmet kryberum -5 C Temperaturfaktor Flere steder i indtastningsforløbet vil du støde på et felt med temperaturfaktor. Det er en faktor, der bruges for at kompensere hvis en bygningsdel eller en installationsdel har temperaturforhold, der afviger fra det normale for bygningen. Konstruktion / vindue Faktor Normale temperatur-forhold 1,0 Mod jord, uden gulvvarme 0,7 Mod jord, med gulvvarme 1,0 Mod det fri med gulvvarme (fundament) 1,3 Etagedæk og dæk over krybekælder 0,7 Mod uopvarmede rum 0,7* * eller aktuel beregnet ved varmebalance Temperaturfaktoren bruges ved energiberegningen. Installationsdel Faktor Placeret i opvarmet rum 0,0 Placeret i uopvarmet rum 0,7 Placeret i det fri 1,0 Et varmerør eller varmtvandsrør regnes også for placeret i opvarmet rum, selvom det er placeret i konstruktionens isoleringslag, hvis blot mindst ¾ af isoleringen er på den kolde side af røret. Side 6 af 39

7 U-værdier og Transmissionstab Har du tidligere beregnet u-værdier eller transmissionstab for bygningen i de øvrige moduler i programmet, kan du hente disse ind i energibehovsberegningen og dermed spare nogle indtastninger under punktet klimaskærm. U-værdier og transmissionstab kan hentes ind ved at benytte funktionerne hent data fra U-værdi og hent data fra transmissionstab som ligger i den gule bjælke yderst til venstre Startbilledet Ind-data deles i 10 hovedgrupper som vises på start-siden. Alle hoveddata for hver af hovedgrupperne, på nær beskrivelse af bygningen, belysning og mekanisk køling skal være udfyldt, før beregningen kan gennemføres. Forsøges beregningen gennemført inden alle data er indtastet, risikerer du, at programmet lukker ned, og du mister dine data. Det er derfor også en god idé at gemme, inden beregningen foretages. Startbilledet viser 10 overskrifter på inddata. Under hver overskrift kan der foldes inddata-skemaer ud. Side 7 af 39

8 Bygningen Her indtastes hoveddata for bygningen. Bygningen Navn og Beskrivelse Bruges til entydig identifikation af sagen. Egentlige BBR oplysninger mv. skal indtastes under overskriften: Beskrivelse af bygningen. Betegnelsen under navn vil være det navn, filen vil blive gemt under i sagsmappen. Du skal derfor vælge et navn, der gør det let for dig at identificere sagen. Bygningstype: Der vælges mellem fritliggende, sammenbyggede eller etage boliger, samt andre bygninger. Oplysningen har betydning for beregningen af energirammen. Opvarmet bruttoareal Etageareal, beregnet som beskrevet i BR95 kapitel 3.3 stk.1, 2 og 5, samt i BR-S98 bilag A. Antal bolig-enheder Bruges kun ved sammenbyggede boliger og etageboliger. Energirammen beregnes udfra hver boligenhed for sig. Bygningsrotation Funktionen kan bruges til at dreje bygningen i forhold til verdenshjørnerne. Lad som udgangspunkt default-værdien 0,0 blive stående. Hvis du senere skal beregne en bygning magen til, der blot er anderledes placeret i forhold til verdenshjørnerne, kan du ændre gradantallet. Så vil programmet selv ændre solindfaldet gennem de forskellige glaspartier. Når du beregner gradantallet skal bygningen drejes med uret. Setpunkter Setpunkterne er grænserne for, hvor når de forskellige temperaturstyringsmekanismer aktiveres. I normalt opvarmede bygninger bruges default-værdierne. Opvarmning: er laveste rumtemperatur. Ved lavere temperatur aktiveres varmesystemet. Ønsket: er maks. rumtemperatur inden man vil øge ventilationen eller lufte ekstra ud. Nat.vent: er maks. rumtemperatur inden evt. automatisk natkøling aktiveres. Køling: er maks. rumtemperatur inden evt. automatisk køling aktiveres. Side 8 af 39

9 Varmekapacitet Varmekapaciteten er et udtryk for bygningens evne til at akkumulere varmen i konstruktionerne. Tallet afhænger af, hvor mange tunge konstruktioner, der er i bygningen. Varmekapacitet Wh/K m 2 for forskellige bygningstyper Ekstra let Lette vægge, gulve og lofter 40 Middel let Middel tung Enkelte tunge dele, fx betondæk med trægulv, eller porebetonbagmur Flere tunge dele. Fx betondæk med klinker, eller beton- tegl- eller letbeton-bagmur Ekstra tung Tunge vægge, gulve og lofter. Fx betondæk med klinker og teglbagmur Varmekapscitet for forskellige bygningstyper, afhængig af konstruktionerne. 160 Dimensionerende rumtemperatur og Dimensionerende udetemperatur I normalt opvarmede bygninger bruges defaultværdierne. Oplysningerne bruges ikke i energibehovsberegningen. Men de er med fordi de skal bruges til beregning af transmissionstabet, der kommer med som et af nøgletallene i beregningsresultatet. Brugstid. Brugstiden er antal timer pr. uge, samt tidsrum af døgnet hvor bygningen er opvarmet. Typisk brugstid for kontorer, skoler, daginstitutioner og værksteder vil være 45 timer/uge (8:00 17:00) For boliger bruges default-værdierne, svarende til 168 timer om ugen og hele døgnet, uanset om bygningen har natsænkning eller ej. Bidrag fra mekanisk køling - supplerende direkte elrumopvarmning solvarmeanlæg varmepumper solceller - supplerende ovne, gasstrålevarmere og lign. I disse indtastningsbilleder er der tale om en simpel til/fra funktion, hvor man vælger hvilke af anlægstyperne, der er i brug i den aktuelle bygning. Data for anlæggene tastes ind under overskrifterne Mekanisk køling og Varmesystemer. Side 9 af 39

10 Tillæg til energirammen for særlige betingelser: Bruges ikke for boliger. Øvrige bygninger som har et ekstra højt energiforbrug på grund af særligt stort ventilationsbehov, belysningsbehov, varmtvandsbehov mv. kan evt. få et tillæg til energirammen. Tillægget beregnes udfra bestemmelserne i BR stk. 2 og stk. 2 Varmefordelingsanlæg, hvis el-varme Kun relevant hvis der er el-varme i hele eller dele af bygningen. Hvis der er et elvarmefordelingsanlæg vælges til. Øvrige oplysninger om anlægget indtastes under varmesystemer og supplerende direkte rumopvarmning. Grundvarmeforsyning Der vælges mellem kedel, fjernvarme og el. Data for varmeforsynings-uniten indtastes under overskriften Varmesystemer. Beskrivelse af bygningen BBR-nummer, adresse og ejer oplysninger til brug for identifikation af bygningen i den videre sagsbehandling. Side 10 af 39

11 Klimaskærm Herunder tastes bygningens konstruktioner, linietab og vinduer/døre ind. Det er ligeledes her oplysninger om konstruktioner mod uopvarmede rum og skyggeforhold på vinduer/døre angives. Ydervægge, tage, gulve og fundamenter Navn Bruges til entydig bestemmelse af bygningsdelen. Areal Konstruktionens transmissionsareal. Beregnes som beskrevet i DS 418, afsnit 3.6. U Konstruktionens U-værdi. Temperaturfaktor eller reference til uopvarmet rum Se side 6 for temperaturfaktor og side 14 for reference til uopvarmet rum. U-værdier kan beregnes under punktet U-værdi og efterfølgende hentes direkte ind i beregningen, samt gemmes og bruges i andre beregninger. For tips til u-værdierniveau for de enkelte konstruktioner afhængig af bygningstype henvises til ISOVER S guide til nybyggeri side 5-7. For u-værdier på konstruktioner henvises til ISOVER s guide til nybyggeri samt ISOVER s Er du ikke blevet tykkere? Dim. indetemp og Dim. udetemp Se side 6. Linietab ved fundamenter og samlinger ved vinduer Navn Bruges til entydig bestemmelse af bygningsdelen. Længde Linietabets længde. Beregnes som beskrevet i DS 418, afsnit 3.7. Tab Konstruktionsdelens Ψ-værdi. Temperaturfaktor eller reference til uopvarmet rum Se side 6 for temperaturfaktor og side 14 for reference til uopvarmet rum. Ψ-værdien kan for vinduer og yderdøre bestemmes efter anneks C i DS 418 eller afsnit For fundamenter efter anneks D eller afsnit 6.13, DS 418. Dim. indetemp. og Dim. udetemp. Se side 6. Side 11 af 39

12 Vinduer og yderdøre Start med at oprette skyggereferencer. Der oprettes en reference for hvert sæt af skyggeforhold, der kan forekomme på vinduer og yderdøre. Indtastningsfelterne kan foldes ud i det nederste punkt: Skygger på vinduer (referenceobjekt) under overskriften vinduer og yderdøre. Navn Bruges til entydig bestemmelse af vinduet/døren. Antal Antal af vinduer eller døre med samme sæt Inddata. Orientering Glasarealets orientering mod verdenshjørnerne. Hældning Glasarealets hældning i forhold til vandret Vinduer/døre i facaden = 90 Ovenlys = 0 Skråvinduer = taghældningen Areal Areal af murhullet. Her angives arealet for ét vindue. Har du flere vinduer med samme areal og placering angives det samlede antal vinduer med ens datasæt under antal. U-værdi Samlet U-værdi for hele vinduet eller døren. Temperaturfaktor eller reference til uopvarmet rum Se side 6 for temperaturfaktor og side 14 for reference til uopvarmet rum. Glasandel i vinduet Glassets andel, F f af transmissionsarealet. For alm. vinduer af en vis størrelse vil værdien typisk ligge omkring 0,9. For vinduer med sprosser vil værdien kunne komme ned omkring 0,45. Soltransmittans Faktor der beskriver hvor stor en del af solstrålingen der passerer glasset. Vejledende kan værdierne herunder benyttes. Solvarmetransmittans, g Rudetype Solvarmetransmittans 1 lags klart glas 0,85 2 lags klart glas 0,75 3 lags klart glas 0,65 2 lags energirude 0,60-0,65 3 lags energirude 0,50-0,55 Solafskærmende glas 0,25-0,50 Solvarmetransmittansen er for solindfald vinkelret på glasset. Side 12 af 39

13 Reference til skygge Der vælges blandt de oprettede referencer. Solskærmningsfaktor, F c, ved direkte sol Persienner, skodder eller lignende. Udvendig, indvendig eller mellem glaslagene. Er der ikke solafskærmning er faktoren 1,0. For vinduer med afskærmning vil faktoren være mindre end 1. Manuelt styret solafskærmning kan regnes ind med halv effekt. En afskærmningsfaktor for en solafskærmning på fx 0,4 skal angives som (1,0+0,4)/2=0,7. For almindelige, indvendige, manuelt styrede gardiner og lignende kan der anvendes en solafskærmningsfaktor på 0,8. I beregningen antages det at afskærmningen aktiveres, når vinduet er direkte solpåvirket, uanset rumtemperaturen. Dim. indetemp. og Dim. udetemp. Se side 6. Skygger på vinduer (reference objekt) Beskrivelse Bruges til entydig bestemmelse af skyggereferencen. Horisont Horisontvinklen = vinklen mellem vandret plan og skyggende genstande (planter eller bygninger) foran vinduet. Målt fra midten af vinduet. For parcelhuse vil en vinkel på ca. 10 normalt bet yde, at man er fri af hække, træer og naboer. For huse placeret meget tæt på naboer, garager eller lignende vil vinklen være større. Horisontvinkel Udhæng Udhængsvinklen = vinklen fra vinduets plan til forkant af udhænget, målt fra midten af vinduet. Et normalt udhæng på 2-3 udhængsbrædder vil give en vinkel på ca. 30 mens et stort udhæng kan komme op omkring 60. Udhænget har bl.a. stor betydning i fo rhold til overophedning i rum. Udhæng Side 13 af 39

14 Fremspring, højre og Fremspring, venstre Fx ved vinduer placeret tæt ved fremspring i muren. Fremspringets vinkel = vinklen fra vinduets plan til forkanten af skyggen, målt fra midten af vinduet. Venstre og højre er set indefra huset og ud. Skygge fra højre Vindueshul Falsens dybde i procent af vinduets højde eller bredde. (den mindste vælges) Falsens dybde måles til udvendig side af ruden. d b Vindueshul % = d/b 100 Interne konstruktioner (der vender mod bygningen) Her kan defineres konstruktioner (navn, areal, U- værdi og sfb kode) der vender mod rum i bygningen som har andre temperaturforhold end det aktuelle rum. Bruges til beregning af varmebalance for uopvarmet rum. Se nedenfor. Uopvarmet rum Her kan defineres uopvarmede rum. (bruttoareal, ventilationstab, reference til konstruktioner mod bygningen og konstruktioner mod det fri.) Ønsker du ikke at opstille varmebalancen for et uopvarmet rum har du lov til at oprette konstruktionen som normalt, med en temperaturfaktor på 0,7 og en dimensionerende ude -temperatur på 10 C Side 14 af 39

15 Ventilation Der kan oprettes op til 10 forskellige ventilationszoner i bygningen. For hver zone indtastes ventilationsdata. Det samlede areal for zonerne skal svare til bygningens areal. Herunder ses en oversigt over hvilke datafelter, der skal udfyldes afhængig af ventilationstypen. Der findes ligeledes en række definitioner på begreber anvendt i afsnittet. Oversigt over indtastninger og definitioner. Hvilke datafelter, der skal udfyldes afhænger af typen af ventilationssystem. Herunder ses en oversigt over hvilke felter, der skal udfyldes hvornår. Type Beskrivelse Areal m 2 Mekanisk ventilation om vinteren l/s m 2 Temperaturvirkningsgrad - Indblæsningstemperatur C Elvarmeflader ja/nej Naturlig ventilation om vinteren i brugstiden l/s m 2 Infiltration om vinteren udenfor brugstiden * l/s m 2 Specifikt elforbrug til lufttransport kj/m 3 Mekanisk ventilation om sommeren i brugstiden ** l/s m 2 Naturlig ventilation om sommeren i brugstiden ** l/s m 2 Mekanisk ventilation om sommeren udenfor ** l/s m 2 brugstiden Naturlig ventilation om sommeren udenfor brugstiden * l/s m 2 1) Naturlig ventilation 2) Mekanisk udsugning uden varmegenvinding 3) Mekanisk udsugning med varmegenvinding til rumopvarmning (eller kombi) 4) Mekanisk udsugning med varmegenvinding til opvarmning af varmt brugsvand 5) Mekanisk ventilation uden varmegenvinding 6) Mekanisk ventilation med varmegenvinding til rumopvarmning (eller kombi) 7) Mekanisk ventilation med varmegenvinding til opvarmning af varmt brugsvand Mekanisk ventilation Er den udskiftning af indeluften der sker ved mekanisk udsugning og evt. indblæsning. Luftstrømmen og evt. fast indblæsnings-temperatur styres ved indregulering af anlægget. Naturlig ventilation. Er den udskiftning af indeluften der sker gennem murventiler, loftventiler og vinduesventiler, samt ved at man åbner vinduer og døre i brugstiden. I benyttelses-zoner uden mekanisk ventilation er den naturlige ventilation om vinteren = hele det nødvendige luftskifte på min. ½ gang i timen. Om sommeren er tallet typisk 2-3 gange højere. I zoner med mekanisk ventilation er den naturlige ventilation = infiltrationen. Infiltrationen Er den luft, der utilsigtet kommer ind eller ud gennem utætheder i konstruktionen, samt ved at vinduer og døre åbnes i brugstiden. Infiltrationen sættes normalt til 0,13 i brugstiden og 0,09 udenfor brugstiden. Ved naturlig ventilation antages infiltrationen at være en del af den naturlige ventilation Hvis bygningen er testet for lufttæthed kan infiltrationen beregnes ved at sætte resultatet ind i nedenstående formler. Infiltration i brugstiden = 0,04 + 0,06 testresultat. Infiltration udenfor brugstiden = 0,06 testresultat. ventilationskrav For boliger og lignende er kravet at luften udskiftes mindst ½ gang i timen. Det kan omregnes til l/s m 2 ved at dele rumhøjden med 7,2. Det giver 0,33 l/s m 2 ved rumhøjde 2,4 m. I boliger regner man med 0,33 l/s m 2 uanset rumhøjden. For andre typer af bygninger kan der være forhold der gør at behovet for ventilation er større. * Ikke relevant for boliger og andet, der er i brug konstant ** Værdierne for sommerhalvåret skal altid være mindst ligeså høje som for vinter halvåret Side 15 af 39

16 Ventilation Beskrivelse Bruges til entydig identifikation af ventilationszonen. Areal Arealet af den enkelte ventilationszone beregnes på samme måde som bygningens opvarmede etageareal, jf. BR95 kapitel 3.3 stk.1, 2 og 5, samt i BR-S98 bilag A. Mekanisk ventilation om vinteren Værdien skal som minimum leve op til kravene i bygningsreglementet, svarende til et luftskifte på 0,5 gang i timen for boliger og lignende. Temperaturvirkningsgrad Her angives temperaturvirkningsgraden for anlæg med varmegenvinding. Indblæsningstemperaturen Er den temperatur som indblæsningsluften har i et system med mekanisk indblæsning. Elvarmeflader Her markeres om der er el-varmeflader på indblæsningsaggregatet. Naturlig ventilation om vinteren i brugstiden Værdien skal som minimum leve op til kravene i bygningsreglementet, svarende til et luftskifte på 0,5 gang i timen for boliger og lignende.. Mekanisk ventilation For en rumhøjde på 2,4m svarer det til 0,33 l/s m 2 Mekanisk udsugning For en rumhøjde på 2,4m svarer det til 0,33 l/s m 2 Jf. BR-S 98, skal ventilationsanlæg med såvel indlæsning som udsugning forsynes med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 65% Mekanisk ventilation Ved anlæg med både temperaturreguleret varmegenvinding og temperaturreguleret varmeflade sættes indblæsningstemperaturen til 18 C. Hvis varmegenvin dingen er uden regulering angives et minus foran indblæsningstemperaturen. Er anlægget uden varmeflade sættes temperaturen til 0 C Naturlig ventilation For en rumhøjde på 2,4m svarer det til 0,33 l/s m 2 ved naturlig ventilation. Mekanisk ventilation For balanceret mekanisk ventilation angives infiltrationen svarende til 0,13 l/s m 2. Ved mekanisk udsugning og indblæsning, hvor udsugningen er større end indblæsningen antages forskellen dækket ved infiltration. Infiltrationen kan dog ikke være mindre end forskellen mellem indblæsning og udsugning. Mekanisk udsugning Hele ventilationen antages klaret ved udsugning og værdien 0 angives her Infiltration om vinteren udenfor brugstiden Ikke relevant for boliger og lignende. Er det luftskifte der forekommer pga. utætheder og tilfældig åbning af vinduer og døre. For bygninger hvor lufttætheden er prøvet beregnes infiltrationen som: Naturlig ventilation Ved naturlig ventilation regnes infiltrationen som den del af den samlede ventilation og værdien 0 angives. Mekanisk Ventilation Ved en antaget lufttæthed på 1,5 l/s regnes med en infiltration på 0,13 for anlæg med mekanisk ventilation. Mekanisk udsugning For anlæg med mekanisk udsugning regnes infiltrationen som den del af den samlede ventilation og værdien 0 angives. Infiltration i brugstiden = 0,04 + 0,06 testresultat. Infiltration udenfor brugstiden = 0,06 testresultat Specifikt el-forbrug til lufttransport Afhænger af anlægget. Oplyses af producenten. Mekanisk ventilation For anlæg med mekanisk ventilation og varmegenvinding vil værdien typisk ligge mellem 1,0 og 1,2. Side 16 af 39

17 Mekanisk ventilation om sommeren udenfor brugstiden Ikke relevant for boliger. Naturlig ventilation om sommeren udenfor brugstiden Ikke relevant for boliger. Mekanisk ventilation Hvis anlægget er slukket om sommeren sættes værdien til 0 for mekanisk ventilation om sommeren udenfor brugstiden og den naturlige ventilation om sommeren udenfor brugstiden kan sættes til 0,6 Mekanisk udsugning Ved mekanisk udsugning om sommeren udenfor brugstiden angives den udsugede luftmængde. Under naturlig ventilation om sommeren udenfor brugstiden kan angives 0,6 den udsugede luftmængde Naturlig ventilation Her kan angives en værdi på 0,6 Mekanisk ventilation Se under mekanisk ventilation om sommeren udenfor brugstiden Mekanisk udsugning Se under mekanisk ventilation om sommeren udenfor brugstiden Mekanisk ventilation om sommeren i brugstiden Naturlig ventilation om sommeren i brugstiden Mekanisk ventilation Hvis anlægget er slukket om sommeren sættes værdien til 0 for mekanisk ventilation om sommeren i brugstiden og den naturlige ventilation om sommeren i brugstiden kan sættes til 0,9 Mekanisk udsugning Ved mekanisk udsugning om sommeren i brugstiden angives den udsugede luftmængde. Under naturlig ventilation om sommeren i brugstiden kan angives 0,9 den udsugede luftmængde Naturlig ventilation Her kan angives en værdi på 0,9 Mekanisk ventilation Se under mekanisk ventilation om sommeren i brugstiden Mekanisk udsugning Se under mekanisk ventilation om sommeren i brugstiden Side 17 af 39

18 Internt varmetilskud Start med at oprette en eller flere benyttelseszoner under punktet: Benyttelseszone (Referenceobjekt) Under punktet reference til benyttelses-zone vælges de zoner der er relevante for den aktuelle bygning. Derudover kan indtastes tilskud fra særligt apparatur. Internt varmetilskud Særligt apparatur i brugstiden I rum med særligt stor varmebelastning fra fx servere eller kopimaskiner kan den tilførte varme ikke antages udnyttet i bygningen som varmetilskud. I dette tilfælde trækkes el-forbruget til processen ud af beregningen, og der regnes for disse rum med et varmetilskud svarende for gennemsnittet for den øvrige bygning. Dette varmetilskud indtastes under benyttelseszone (referenceobjekt) som for øvrige rum i bygningen. I denne rubrik kan det samlede elforbrug incl. proces- og kølebehov angives. El-behovet vil ikke tælle med i energibehovet, men vil udelukkende kunne ses på resultatsiden som en del af det samlede elbehov for bygningen. Særligt apparatur altid Se under særligt apparatur i brugstiden. Reference til benyttelseszone Her vælges mellem de oprettede referenceobjekter. Benyttelseszone (Referenceobjekt) Bygningen kan inddeles i op til 10 benyttelseszoner med hver sit sæt af data for internt varmetilskud. Der skal oprettes mindst én benyttelses-zone. Summen af benyttelses-zonernes areal skal svare til bygningens brutto-etageareal. Areal Arealet af den enkelte zone beregnes på samme måde som bygningens opvarmede etageareal, jf. BR95 kapitel 3.3 stk.1, 2 og 5, samt i BR-S98 bilag A. Side 18 af 39

19 Internt varmetilskud fra personer. Middelværdien for brugstiden Boliger I boliger på m 2 opvarmet etageareal antages et gennemsnitlig varmetilskud fra personer på 1,5 W pr. m 2 Ved boligenheder over 240 m 2 sættes tilskuddet fra personer til 360 W i alt. Ved boligenheder under 60 m 2 sættes tilskuddet fra personer til 90 W i alt. Andre bygninger end boliger I andre bygninger end boliger antages normalt et gennemsnitlig varmetilskud fra personer på 4,0 W pr. m 2 opvarmet etageareal. Varmetilskuddet kan også bestemmes ud fra de aktuelle forhold i rummene, herunder fx antallet af arbejdspladser og den faktiske tilstedeværelse Eleffekt til apparatur. Middelværdien i brugstiden Boliger I boliger på m 2 opvarmet etageareal antages et gennemsnitlig varmetilskud fra apparater og belysning på 3,5 W pr. m 2 Ved boligenheder over 240 m 2 sættes tilskuddet fra apparatur til 840 W i alt. Ved boligenheder under 60 m 2 sættes tilskuddet fra apparatur til 210 W i alt. Andre bygninger end boliger I andre bygninger end boliger antages normalt et gennemsnitlig varmetilskud fra apparater på 6,0 W pr. m 2 opvarmet etageareal. Varmetilskuddet kan også bestemmes ud fra de aktuelle forhold i rummene, herunder fx antallet af arbejdspladser, apparaturets nominelle effekt og benyttelsestiden. Eleffekt til apparatur i drift udenfor brugstiden. Middelværdi Boliger Eleffekt til apparatur udenfor brugstiden er ikke relevant ved boliger. Andre bygninger end boliger Det antages normalt, at apparater ikke er i drift udenfor brugstiden. Vedrørende belysning se side 20. Side 19 af 39

20 Belysning Udfyldes ikke, hvis bygningen kun indeholder boliger. Start med at oprette en eller flere belysningszoner under punktet: Belysningszone (Referenceobjekt). Under punktet reference til belysnings-zone vælges de zoner, der er relevante for den aktuelle bygning. Derudover kan indtastes effektforbrug til udendørs belysning. Belysning Udebelysning (dagslysstyret) Her angives den samlede el-effekt til udebelysning. Udebelysningen regnes tændt fra solnedgang til solopgang. Reference til benyttelseszoner Her vælges fra listen en af de oprettede referencer. Belysningszone (Referenceobjekt) Bygningen kan inddeles i op til 10 belysningszoner med hver sit sæt af data for belysning. Der skal oprettes mindst en belysnings-zone. Summen af belysnings-zonernes areal skal svare til bygningens brutto-etageareal. Nedreguleret el-effekt til almen belysning i brugstiden. Er den effekt belysningsanlægget trækker, når belysningen er helt nedreguleret. Effekten er den samlede minimumseffekt inklusive transformere, forkoblinger og automatik. Hvis den nedregulerede effekt ikke kendes kan den sættes til 2,0 W/m 2. Hvis belysningsanlægget afbrydes helt er effekten 0. Installeret el-effekt til almen belysning i brugstiden Samlede installerede effekt, inklusive transformere, forkoblinger og automatik. Effekt for elektroniske forkoblinger kan sættes til 1,0 W/m 2 og for øvrige forkoblinger til 2,0 W/m 2. Ønsket belysningsniveau Bestemmes i.h.t. DS 700. I undervisningslokaler skal der normalt være en almenbelysning på min. 200 lux. På adgangsvej, gange og trapper skal der normalt være en almen belysning på min. 50 lux. Side 20 af 39

21 Dagslysfaktor, DF Angiver forholdet mellem belysningen inde (ved arbejdspladsen) og det diffuse lys ude på et vandret frit plan. Beregnes i.h.t. By og Byganvisning 203: Beregning af dagslys i bygninger. Benyttelsesfaktor, F o Er belysningens brugstid i forhold til bygningens brugstid. Faktoren gælder kun i bygningens brugstid og kan derfor ikke være større end 1,0 For lokaler der benyttes af flere personer sættes faktoren til 1,0. For en-personers kontorer kan den sættes til 0,7 0,8 og for undervisningslokaler til 0,8 0,9. El-effekt til arbejdsbelysning fx skrivebordslamper i brugstiden. Det antages normalt at arbejdslamper er tændt i hele brugstiden. Elforbruget kan sættes til 1,0 W/m 2 opvarmet etageareal hvis ikke andet er oplyst. El-effekt til anden belysning i brugstiden fx spots Effekt til anden belysning, f.eks spots på udstillinger, tavler og montre. Stand-by effekt til almenbelysning udenfor brugstiden. Kan sættes til 2,0 W/m 2 hvis andet ikke er oplyst. Hvis lysanlægget lukkes helt ned er effekten 0. El-effekt til belysning udenfor brugstiden. Middelværdi Areal Arealet af den enkelte belysningszone beregnes på samme måde som bygningens opvarmede etageareal, jf. BR95 kapitel 3.3 stk.1, 2 og 5, samt i BR-S98 bilag A. Styring Der kan vælges mellem fire typer af styring: Uden dagslysstyring Manuel Automatisk on-off Kontinuert styring efter dagslys Ved manuel betjening regner programmet med at man når 200 lux over ønsket belysningsniveau, inden lyset reguleres. Mens der ved automatisk styring sker regulering ved 100 lux over ønsket niveau. Side 21 af 39

22 Varmesystemer I de seks første linier vælges hvilke varmesystemer, der er aktuelle i bygning. For at kunne vælge et varmesystem, skal der være defineret mindst et referenceobjekt. Referenceobjekterne defineres i de seks efterfølgende underpunkter. Bemærk! Varmesystemet bliver først aktiv, og regnes med i programmet, når det er valgt både under hovedoverskriften Varmesystemer og under Bygningen Solvarmeanlæg (referenceobjekt) Beskrivelse. Identifikation af anlægget. Areal er arealet af solfangerfladen. Orientering, Solfangerfladens retning i forhold til verdenshjørnerne. Hældning, Solfangerfladens hældning i forhold til vandret. Horisontafskæring, er horisontvinklen = vinklen mellem vandret plan og skyggende genstande (planter eller bygninger) foran solfangeren. Målt fra midten af solfangeren. Varmetabskoefficient. Solfangerens varmetabskoefficient angives. Rør til solfanger, længde. Angiver længden af røret fra solfangeren til varmtvandsbeholderen. For en almindelig bolig kan der overslagsmæssigt regnes med følgende arealer afhængig af personantal. Skal anlægget også levere rumvarme kan arealet forøges med 50% Antal personer i boligen Areal af solfangerflade (m 2 ) 2 2,5 3 3,6 4 7,2 5 9,0 For en gennemsnitligt dansk solfanger kan regnes med en varmetabskoefficient på 3,82 Rør til solfanger, varmetab. Angiver varmetabet fra røret (W/mK) Data fastlægges som ved varmerør. Der tages dog ikke hensyn til placeringen i forhold til opvarmede og uopvarmede rum. Herunder indtastes data for effektivitet i veksler og solfanger Effektivitet, solfanger start Solfangerens starteffektivitet angives. Effektivitet, solfangerkreds Solfangerkredsens -vekslerens effektivitet angives. For en gennemsnitligt dansk solfanger kan regnes med en starteffektivitet på 0,77 og en vekslereffektivitet på 0,91 Side 22 af 39

23 Herunder indtastes data for beholder, pumper og automatik Pumpe i solfangerkreds. Solfangerpumpens eloptag under normal drift angives. Automatik, stand-by. Mærkeeffekten på solvarmens automatik angives. Skygge til venstre og skygge til højre. Fx ved solfanger placeret tæt ved kvist eller andet fremspring i taget. Fremspringets vinkel = vinklen fra solfangerens flade til forkanten af skyggen, målt fra midten af solfangerfladen. Venstre og højre er set med ryggen til solfangeren. Type af solvarmeanlæg. Her angives om anlægget producerer til brugsvand, rumopvarmning eller kombineret. Solceller (referenceobjekt) Husk at aktivere solceller under bygningen. Beskrivelse. Identifikation af anlægget. Areal er arealet af solcellepanelet. Arealet en incl. Evt. inaktive arealdele, som ikke er dækket af celler. Orientering, angiver solcellepanelets retning i forhold til verdenshjørnerne. Et solcelleanlæg på 10 m 2 med en optimal placering (mod syd, 45 hældning) yder ca. 1kW og producerer omkring 800 kwh/år. Anlæg med batterilager vil yde mindre pga. omsætningstab. Et typisk én-familiehus har et anlæg på m 2 Hældning, angiver solcellepanelets hældning i forhold til vandret. Horisontafskæring, er horisontvinklen = vinklen mellem vandret plan og skyggende genstande (planter eller bygninger) foran solcellepanelet. Målt fra midten af panelet. Peak Power. Solcellepanelsernes ydelse ved en solindstråling på 1000 W/m 2 vinkelret på panelerne. Peak Power opgives i forhold til panelarealet ikke i forhold til det aktive solcelleareal. System virkningsgrad. Systemvirkningsgraden er incl. omformer og andet hjælpeudstyr. Kendes værdien ikke kan antages en virkningsgrad på 0,75. Side 23 af 39

24 Skygge til venstre og skygge til højre. Fx ved solcellepanel placeret tæt ved kvist eller andet fremspring i taget. Fremspringets vinkel = vinklen fra panelet til forkanten af skyggen, målt fra midten af panelet. Venstre og højre er set med ryggen til solcellepanelet. Kedel (referenceobjekt) Beskrivelse. Identifikation af anlægget. Herunder indtastes data for varmeydelse Nominel effekt. Her angives kedlens nominelle effekt. Hvor der er flere kedler angives den samlede nominelle effekt. Andel af nom. Effekt til VBV produktion. Her angives hvor stor del af den nominelle kedelydelse, der anvendes ved produktion af det varme brugsvand. I mindre anlæg med en kedelunit med kombipumpe hvor vandstrømmen skifter mellem rumopvarmning og varmt brugsvand vil andelen ofte være 1,0. Følgende vejledende værdier for nominel effekt kan anvendes for gaskedler afhængig af bygnings opvarmede areal Opvarmet areal (m 2 ) Nominel effekt,φ Pn (kw) Vejledende nominel effekt for gaskedler Herunder indtastes data for virkningsgrader Fuldlast, belastning. Fuldlast svarer til prøvning ved nominel effekt og værdien 1,0 angives. Fuldlast, nominel virkningsgrad Her angives den nominelle virkningsgrad i henhold til prøvning. For kondenserende gaskedler vil værdien typisk ligge mellem 0,96 og 0,98, svarende til en virkningsgrad på mellem 96 og 98 % Fuldlast nominel kedeltemperatur. Den nominelle kedeltemperatur ved prøvning er altid 70 C. Fuldlast, temperaturkorrektionsfaktor. Her angives hvordan virkningsgraden varierer med kedeltemperaturen. Faktoren kan bestemmes i forbindelse med prøvningen af kedlen. Foreligger der ikke prøvningsresultater kan der anvendes en korrektionsfaktor på 0,002 pr C for kondenserende gaskedler. For alle andre kedeltyper kan der anvendes en faktor på 0,001 pr C. Dellast, belastning. Prøvning kan ske ved 30 eller 50 % af nominel effekt og der angives enten 0,3 eller 0,5. Dellast, nominel virkningsgrad. Her angives virkningsgraden i henhold til prøvning. For kondenserende gaskedler vil virkningsgraden ofte ligge mellem 104 og 109 % Side 24 af 39

25 Dellast, nominel kedeltemperatur. Den nominelle kedeltemperatur ved prøvning er typisk enten 30 eller 50 C. Dellast, temperaturkorrektionsfaktor. Her angives hvordan virkningsgraden varierer med kedeltemperaturen. Faktoren kan bestemmes i forbindelse med prøvningen af kedlen. Foreligger der ikke prøvningsresultater kan der anvendes en korrektionsfaktor på 0,002 pr C for kondenserende gas- og oliekedler For alle andre kedeltyper kan der anvendes en faktor på 0,001 pr C. Herunder angives data for tomgangstab Stand-by, belastning. Her angives værdien 0, svarende til at kedlen ikke yder noget. Stand-by, tabsfaktor. Angives som andel i forhold til nominel effekt Kan bestemmes i forbindelse med prøvning af kedlen. Mangler prøvningsresultat, kan der anvendes en tabsfaktor på 0,01. Stand-by, andel til rum. Andel af tomgangstab, som tilføres opstillingsrummet. Foreligger der ikke prøvningsdata kan andelen sættes til 0,25 svarende til at 25% af tomgangstabet tilføres opstillingsrummet. Stand-by, dt,gn. Sættes til 30 C. Herunder indtastes data for driftsforhold Kedeltemperatur, minimum. Angiver den minimumstemperatur som kedlen kan operere ved. For pladejernskedler typisk grader For kedler uden nedre temperaturgrænse-bortset fra frysning angives 0 grader. Hvis der ikke er udetemperaturkompenseret angives kedeltemperaturen. Temperaturfaktor b, for opstillingsrum. Afhænger af hvor kedlen er placeret. Se side 6. Blæser, nominel mærkeeffekt. Oplyses af producenten. Automatik, stand-by. Oplyses af producenten. Brændsel: Der kan vælges mellem olie, gas og biobrændsel. Side 25 af 39

26 Fjernvarmeveksle (referenceobjekt) Er der tale om direkte fjernvarme angives 0 i alle felter. Beskrivelse. Identifikation af anlægget. Nominel effekt. Oplyses af producenten. Varmetab fra veksler. Varmetabet bestemmes i henhold til DS452, Termisk isolering af tekniske installationer. VBV opvarmning gennem veksler. Her angives om varmeforsyningen til varmtvandsbeholderen også går gennem veksleren. Vekslertemperatur, minimum. Her oplyses den minimums vekslertemperatur, der ønskes. Er der ikke udekompensering angives vekslertemperaturen. Temperaturfaktor, b for opstillingsrum. Afhænger af hvor kedlen er placeret. Se side 6. Automatik, stand-by. Her angives mærkeeffekten på automatikken. Side 26 af 39

27 Supplerende direkte rumopvarmning (referenceobjekt) Husk at supplerende direkte rumopvarmning også skal aktiveres under Hovedoverskriften bygningen for at tælle med i beregningen. Herunder indtastes data for direkte el til rumopvarmning Beskrivelse. Identifikation af anlægget til direkte elopvarmning. Direkte el til rumopvarmning, andel af etageareal. Andel af etagearealet, der varmes helt eller delvist med el. NB. Der er tale om den andel af etagearealet, der opvarmes, ikke et antal m 2. Herunder indtastes data for brændeovne, gasstrålevarmere og lign. Type fabrikat mv. Anlæg defineres angives her. Brændeovne, gasstrålevarmere og lign. Type fabrikat mv. Identifikation af typen. Andel af etageareal. Andel af etagearealet, der varmes helt eller delvist af denne varmekilde. NB. Der er tale om den andel af etagearealet, der opvarmes, ikke et antal m 2. Virkningsgrad. Oplyses af producenten. Luftstrømsbehov. Oplyses af producenten. Der er tale om den luftstrøm der evt. er behov for til eller fra opvarmningssystemet. NB luftstrømsbehovet skal regnes med når ventilationsrumfanget defineres. Side 27 af 39

28 Varmepumpe (referenceobjekt) Definer først mindst én type af varmepumpe under underpunktet. Rumopvarmning eller Varmt brugsvand (Referenceobjekt). Derefter indtastes data for varmepumpe-systemet. Der kan defineres op til 10 systemer, der dækker hver sin del af bygningen. Beskrivelse. Identifikation af varmepumpe-systemet. Andel af etageareal. Andel af etagearealet, der dækkes af dette varmepumpe-system. Rumopvarmning. Her vælges den type varmepumpe, der bruges til rumopvarmning. Varmt brugsvand. Her vælges den type varmepumpe, der bruges til opvarmning af varmt brugsvand. NB. Der er tale om den andel af etagearealet, der opvarmes, ikke et antal m 2. Ved kombipumper hentes samme referenceobjekt ind i rumopvarmning og varmt brugsvand. For duo-pumper skal der oprettes et referenceobjekt for hver af de to pumper. Se ovenfor Type. Der kan vælges mellem: brugsvand rumopvarmning kombineret (varmepumpe, der både kan producere varmt brugsvand og rumopvarmning) duo.(duo er en løsning hvor der er to varmepumper, én der bruges til rumopvarmning og én der bruges til varmt brugsvand.) Side 28 af 39

29 Rumopvarmning eller Varmt brugsvand (Referenceobjekt) Beskrivelse. Identifikation af varmepumpen, bl.a. om den bruges til Rumopvarmning/ til Varmt brugsvand eller til begge. Herunder indtastes data for pumpens effekt og virkningsgrad. Nominel effekt. Pumpens ydelse ved testtemperaturerne. For pumper til varmt brugsvand hvor den nominelle effekt ikke er bestemt som del af testen anvendes den gennemsnitlige effekt til opvarmning på årsbasis. Nominel COP. Pumpens virkningsgrad ved samme testtemperaturer. Nominel COP angives incl. hjælpeudstyr anvendt ved testen. Øvrigt hjælpeudstyr angives under særligt hjælpeudstyr Rel. COP ved 50% last. Defineres som COP en ved 50% ydelse divideret med COP en ved 100% ydelse. Den relative COP ved 50% belastning bestemmes efter DS/CEN/TS Alternativt anvendes en værdi på 0,80. Parameteren er ikke relevant for pumper til varmt brugsvand. Herunder indtastes data for test-temperaturer Test-temperatur, kold side. Oplyses af producenten. Test-temperatur, varm side. (kan disse findes?) Oplyses af producenten. Herunder indtastes data for andet el-forbrug Særligt hjælpeudstyr. Her angives hjælpeudstyr som ikke indgår i COP en bestemt ved test. Automatik, stand-by. Her angives mærkeeffekten på automatik til varmepumpen. Automatik medtaget i testen til bestemmelse af COP medtages ikke her. Nedenstående benyttes ved varmepumper, der er knyttet til ventilationsanlægget Temp.virk.grad for vgv før VP. For varmegenvindere placeret før varmepumpens kondensator angives virkningsgraden for varmegenvinderen. Er der ikke varmegenvinder før kondensatoren angives 0 C. Varmegenvindere placeret efter varmepumpens kondensator kan ikke håndteres i beregningen. Side 29 af 39

30 Dim. indblæsningstemperatur (ikke VBV). For varmepumper til rumopvarmning via indblæsningsluften angives dimensionerende indblæsningstemperatur ved udetemperatur på - 12 C. Parameteren er ikke relevant ved varmt brugsvand. Luftstrømsbehov. Skal angives for varmepumper tilknyttet ventilationssystemet. NB luftstrømsbehovet skal regnes med, når ventilationsrumfanget defineres. Herunder indtastes data for medie på kold og varm side Type, kold side. Her angives kilden på den kolde side af pumpen Der kan vælges mellem Jordslanger, Aftræk og Udeluft. Type, varm side (ikke VBV). Her angives det medie varmen afgives til på pumpens varme side. Der kan vælges mellem Rumluft, Indblæsning og Varmeanlæg. Kun aktuelt for pumper til rumopvarmning. Side 30 af 39

31 Mekanisk køling (eldrevet) Der kan kun regnes på el-drevne køleanlæg. Mekanisk køling Kølemaskinen virkningsgrad Virkningsgraden af køleinstallationen inklusive alt hjælpeudstyr f.eks. pumper, blæsere og automatik. Ekstra køleenergi pga. vandudslag. En forøgelsesfaktor for den ekstra energi der er behov for på grund af vandudslag i kølefladen. Faktoren er altid større end 1. Varmefordeling Start med at oprette referenceobjekter for Dimensionerende temperatur, Pumpe og evt. Varmerør. Varmefordeling Herunder angives opbygning og temperatur Anlægstype Der kan vælges mellem 1- og 2-strenget anlæg. Hvis kun dele af anlægget er 1-strenget forsynet med lokale blandeanlæg angives for anlægget 2- strengs. Dimensionerende fremløbstemperatur Her vælges et af de oprettede referenceobjekter. Dimensionerende returløbstemperatur Her vælges et af de oprettede referenceobjekter. Herunder vælges referenceobjekter for pumper. Pumper, konstant drift året rundt Her vælges et af de oprettede referenceobjekter. Pumper, konstant drift i opvarmningssæson Her vælges et af de oprettede referenceobjekter. Pumper, Tidsstyret drift i opvarmningssæson Her vælges et af de oprettede referenceobjekter. Pumper, kombipumpe Pumpe der både cirkulerer vand til rumopvarmning og til varmtvandsbeholderen Her vælges et af de oprettede referenceobjekter. Side 31 af 39

32 Herunder vælges referenceobjekter for varmerør Varmerør Her vælges et af de oprettede referenceobjekter. Dimensionerende temperatur (Referenceobjekt) Der skal defineres mindst en fremløbstemperatur og en returløbstemperatur. Der angives fremløbs eller returtemperatur ved dimensionerende udetemperatur: -12 C. Dimensionerende fremløbstemperatur Her angives den dimensionerende fremløbstemperatur for den aktuelle sag. Er der forskellige fremløbstemperaturer i varmefordelingsanlægget angives den højeste fremløbstemperatur. Dimensionerende returløbstemperatur Her angives den dimensionerende returløbstemperatur for den aktuelle sag. Er der forskellige returløbstemperaturer i varmefordelingsanlægget angives den samlede vægtede returtemperatur for hele anlægget. Pumpe (Referenceobjekt) Her oprettes alle pumper i varmefordelingssystemet. Det er fx pumper på kedler og pumper ved varmeflader i ventilationsanlæg. Den eneste undtagelse er deciderede ladekredspumper på varmtvandsbeholdere, som skal oprettes under varmt brugsvand. Beskrivelse Bruges til entydig bestemmelse af pumpen. Pnom Pumpens nominelle effekt. Det er den optagne effekt på højeste trin incl. styringsudstyr og automatik. Fp En reduktionsfaktor = forholdet mellem nominel effekt og middeleffekt i pumpens drifttid. Typiske værdier for pumper: Flertrins med manuel indstilling af drifttrin: 0,8 Flertrins med automatiks trinstyring: 0,6 Pumper med automatisk trinløs styring: 0,4 Side 32 af 39

33 Varmerør (Referenceobjekt) Beregningen omfatter kun rør uden udetemperaturkompensering samt rør udenfor den opvarmede del af bygningen. Beskrivelse Bruges til entydig bestemmelse af rørstrækningen. Længde Længde af rørstrækningen. Rør til frem- og returløb kan slås sammen. Ventiler og armaturer medtages i beregningen som følgende ækvivalente rørstrækninger: Komponent Ækvivalent rørlængde Lille ventil 0,2 Middel ventil 0,5 Stor ventil 1,0 Stor ventil med flanger 1,5 Pumpe 2,0 Ækvivalent rørlængde i meter Beregningen forudsætter, at komponenten er isoleret svarende til de rør de ækvivaleres med. Psi Varmetabet fra rørstrækningen beregnes efter DS 452 termisk isolering af tekniske installationer. Temperaturfaktor Fro rør placeret i opvarmede rum er temperaturfaktoren b=0 Rør placeret lidt i isoleringen på den varme side regnes også for placeret i opvarmet rum. Det gælder fx fordelingsrør placeret ca. 5 cm nede i 20 cm isolering i et terrændæk. For rør placeret i det fri er b=1,0 For rør placeret i uopvarmet rum er temperaturfaktoren den samme som for det uopvarmede rum. Udekompenseret Er der udetemperaturkompensering for den pågældende rørstrækning Ja/nej. Afbrudt om sommeren. Er opvarmningen af rørstrækningen afbrudt om sommeren. Ja/nej. Side 33 af 39

34 Varmt brugsvand Varmt brugsvand Beskrivelse Kort beskrivelse af systemet. Varmtvandsforbrug For boliger angives 250 l/m 2 år Ved boligenheder under 60 m 2 sættes forbruget dog til 15 m 3 /år i alt. Ved boligenheder over 240 m 2 sættes forbruget til 60 m 3 /år i alt. For andre bygninger end boliger angives normalt 100 l/m 2 år. Herunder indtastes data for brugsvandssystemet Varmt brugsvands temperatur Der antages en temperatur på 55 C. Individuelle elvandvarmere Er der individuel elvandvarmer. Ja/nej Hvis ja oprettes denne under individuelle elvandvarmere. Individuelle gasvandvarmere Er der individuel gasvandvarmer. Ja/nej Hvis ja oprettes denne under individuelle gasvandvarmere. Herunder angives data for varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsvan dvarmeren Varmtvandsbeholder, volumen Rumindholdet i varmtvandsbeholderen. Ved gennemstrømningsvandvarmere sættes indholdet til 0. For varmtvandsbeholdere, der virker som buffere for solvarmesystemer angives volumen incl. bufferdel. Solvarmebeholder med solvarmespiral i top Ja/nej. Hvis ja er der tale om en solvarmebeholder med varmespiral eller el-patron i toppen af beholderen. Fremløbstemperatur fra centralvarme Den nødvendige fremløbstemperatur fra centralvarmen, for at opnå den ønskede fremløbstemperatur på det varme vand. Side 34 af 39

35 Varmetab fra varmtvandsbeholder (VVB) Samlet varmetab fra varmtvandsbeholderen pr grad temperaturforskel. Det gælder også for gennemstrømningsvandvarmere og solvarmebeholdere. Beregningen sker i henhold til DS 452 termisk isolering af tekniske installationer. El-opvarmning af VBV Er der el-opvarmning af brugsvandet. Her kan vælges mellem: Nej Sommer altid Temperaturfaktor, b for opstillingsrum Se side 6. Se under varmefordelingssystem - varmerør (referenceobjekt) - temperaturfaktor. Herunder angives data for tilslutningsrør til varmtvandsbeholderen Beskrivelse af tilslutningsrør Evt. typebetegnelse e.l. Tilslutningsrør, længde Samlet længde af tilslutningsrør for fremløb og returløb. Tilslutningsrør, phi Varmetab fra tilslutningsrør beregnes efter DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. Tilslutningsrør temperaturfaktor Se side 6. Se under varmefordelingssystem - varmerør (referenceobjekt) - temperaturfaktor. Herunder indtastes data for ladekredspumpe Ladepumpe P Pumpens optagne el-effekt. Er der ikke ladekredspumpe eller sker ladningen med en kombipumpe (angivet under varmefordelingssystemet) angives den optagne eleffekt til 0. Lade-effekt Lade-effekt ved opvarmning af varmtvandsbeholderen. I mindre anlæg kan normalt antages at ladeeffekt og kedeleffekt er lige store. Styret Er ladepumpen styret. Ja/nej. Hvis ja kører pumpen kun, når der er behov for opvarmning af varmtvandsbeholderen. Side 35 af 39

36 Herunder indtastes data for cirkulationspumper Pumpe til brugsvand cirkulation (konstant) Effektforbrug til evt. cirkulationspumpe. Pumpen antages at være i drift konstant. Ved flere pumper angives den samlede installerede el-effekt. El-tracing af brugsvandsrør Er der el-tracing på brugsvandsrørerne. Ja/nej. Herunder vælges rør til varmt brugsvand bland de oprettede referencer Reference til Rør til varmt brugsvand Der vælges blandt de oprettede referencer. Rør til varmt brugsvand (Referenceobjekt) Der kan oprettes op til 10 forskellige rørstrækninger. Rørstrækninger, rørlængder, varmetab og temperaturfaktorer angives på samme måde som for varmerør i varmefordelingssystem. Beskrivelse Bruges til entydig bestemmelse af rørstrækningen. Længde Længde af rørstrækningen. Her medtages både fordelingsrør og cirkulationsrør. Psi Varmetabet fra rørstrækningen. Temperaturfaktor Se side 6. Individuelle elvandvarmere Beskrivelse Kort beskrivelse af vandvarmere. Type, antal og placering. Andel af VBV i separat el-vandvarmer Andel af samlet forbrug af varmt brugsvand, der opvarmes i el-vandvarmerne. Varmetab fra varmtvandsbeholderen Samlet varmetab fra varmtvandsbeholderen beregnes efter DS 452 termisk isolering af tekniske installationer. Temperaturfaktor, b for opstillingsrum Se side 6. Se under varmefordelingssystem - varmerør (referenceobjekt) - temperaturfaktor. Side 36 af 39

37 Individuelle gasvandvarmere Beskrivelse Kort beskrivelse af vandvarmere. Type, antal og placering. Andel af VBV i separat gas-vandvarmer Andel af samlet forbrug af varmt brugsvand, der opvarmes i gas-vandvarmerne. Varmetab fra varmtvandsbeholderen Samlet varmetab fra varmtvandsbeholderen beregnes efter DS 452 termisk isolering af tekniske installationer. Temperaturfaktor, b for opstillingsrum Se side 6. Se under varmefordelingssystem - varmerør (referenceobjekt) - temperaturfaktor. Virkningsgrad Virkningsgraden af gasvandvarmeren. Pilotflamme Pilotflammens effektforbrug. Er der ikke pilotflamme og er brænderen kun tændt når der er behov for opvarmning af det varme brugsvand, angives værdien til 0. Side 37 af 39

38 Beregning, resultater, udskrift og XML-fil Beregning Når data er indtastet vælges Foretag beregning Programmet tjekker, om der er de nødvendige inddata, og går derefter i gang med at regne. Det kan tage nogle sekunder. Det er en god idé at gemme beregningen inden du foretager beregningen. Skulle du have glemt nogle indtastninger kan du nemlig risikere, at programmet lukker ned. Resultater Derefter kommer en meddelelse: Beregningen er gennemført. Vælg OK. Nu vises et skema med beregningsresultaterne. Du kan også vælge at se et skema med varmebehovet fordelt over årets måneder. Udskrift Vælg knappen udskrift. Derefter kan du vælge mellem tre udskrifter: Beregningsdata, Energiramme og nøgletal, samt Varmebehov. Når du har valgt udskriftstypen vælges filer og udskriv fra menulinien øverst. Send fil Skal du sende resultatfilen, vælger du knappen Gem file til energimærke. Knappen er aktiv, når der er foretaget en beregning. Programmet genererer nu en XML-fil i det Format, der er fælles for alle programmer baseret på SBi s beregningskerne. Programmet forslår at filen gemmes i sagsmappen, men du kan selv vælge en anden destination. Fil-navnet er Energimærke + sagsnr. og bygningsnavn. Så den er nem at kende fra de andre filer i sagsmappen. XML-filen kan sendes vedhæftet en mail eller up-loades til andre programmer baseret på BE06 beregningskernen. Side 38 af 39

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm Page 1 of 7 Be06 model: Energiramme Dato 17.01.2008 11.17 Bæredygtig enfamiliehus BBR-nr Ejer Adresse Bygningen Bygningstype Fritliggende bolig Rotation 45,0 deg Opvarmet bruttoareal 187,0 m² Varmekapacitet

Læs mere

Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57. Finsensvej 16. Bygningen. Beregningsbetingelser

Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57. Finsensvej 16. Bygningen. Beregningsbetingelser 1 af 10 04-02-2008 14:58 Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57 Finsensvej 16 BBR-nr Ejer Adresse Annie og Steen Jensen Mølletoften 32, 8700 Horsens Bygningen Bygningstype Rotation Opvarmet

Læs mere

Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m²

Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m² Page 1 of 6 Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato 13.04.2011 14.13 Kvadrat tilbygning Bygningen Bygningstype Andet Rotation 0,0 deg Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 12h/K

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Inddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt NIBE SPLIT 3-12

Inddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt NIBE SPLIT 3-12 ventilation Bygning Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Beregningsbetingelser Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: kedel, fjernvarme

Læs mere

Inddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt F 1255-12, uden ekstern cirkulationspumpe

Inddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt F 1255-12, uden ekstern cirkulationspumpe ventilation Bygning Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Beregningsbetingelser Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: kedel, fjernvarme

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

Inddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt F 1155-12, med ekstern cirkulationspumpe

Inddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt F 1155-12, med ekstern cirkulationspumpe ventilation Bygning Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Beregningsbetingelser Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: kedel, fjernvarme

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Be10 model: Kvadrat tilbygning Dato 7.03.2011 14.39. Opvarmet bruttoareal 156,5 m². Varmekapacitet 120,0 Wh/K m². Brugstid, start - slut, kl 8-17

Be10 model: Kvadrat tilbygning Dato 7.03.2011 14.39. Opvarmet bruttoareal 156,5 m². Varmekapacitet 120,0 Wh/K m². Brugstid, start - slut, kl 8-17 Page 1 of 6 Be10 model: Kvadrat tilbygning Dato 7.03.2011 14.39 Kvadrat tilbygning Bygningen Bygningstype Andet Rotation 0,0 deg Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 12h/K m² Normal brugstid 45

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 02 Cirkulationspumper varme 02 VARMT OG KOLDT VAND

Læs mere

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.

Læs mere

14/ Sag nr PH. Energiberegning. Kalø Økologiske Landbrugsskole Molsvej Rønde

14/ Sag nr PH. Energiberegning. Kalø Økologiske Landbrugsskole Molsvej Rønde 14/04-2015 Sag nr. 2014-066 PH Energiberegning Kalø Økologiske Landbrugsskole Molsvej 38 8410 Rønde April 2015 14/04-2015 Sag nr. 2014-066 PH Be10 beregning Bygherre: Ingeniør: Kalø Økologiske Landbrugsskole

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Projekt: BuildDesk Parcelhus 24. august 21 Side 1/28 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: BuildDesk Parcelhus Projekttype: Nybyggeri Vej: Hovedgaden 51 By: 264 Hedehusene Bygherre Ejer Firma:

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Bilag 7 til bygningsreglement 1995: Beregning af bygningers energibehov.

Bilag 7 til bygningsreglement 1995: Beregning af bygningers energibehov. 16. juli 2004 Sag 6643-145 soa/ejj Bilag 7 til bygningsreglement 1995: Beregning af bygningers energibehov. Energiforsyningen til ejendommen Byggeloven omfatter ikke forhold udenfor grunden. Derfor omfatter

Læs mere

Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet

Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet Notat Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet Udkast Formålet med dette notat er at komme med et oplæg til fastlæggelse af inddata ved beregning af nye bygningers energibehov i relation til

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Den nye håndbog HB2016

Den nye håndbog HB2016 Følgende gennemgang skal ses som et udpluk af de mest betydende ændringer fra HB2014 til HB2016. Der kan nemt være andre ordlyde, betydninger mv. som kan være ændrede mellem de to håndbogsversioner. Vi

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 02 Koldt vand 02 Varmt vand 03 EL 16 Belysning 16 Andet elforbrugende

Læs mere

Beregning af bygningers energibehov Ækvivalensdata for særlige komponenter og løsninger

Beregning af bygningers energibehov Ækvivalensdata for særlige komponenter og løsninger Vejledning til Be15 og SBi- anvisning 213: Bygningers Energibehov BYGNINGERS ENERGIEFFEKTIVITET, INDEKLIMA OG BÆREDYGTIGHED A.C. MEYERS VÆNGE 15 2450 KØBENHAVN SV SBI.DK CVR 29 10 23 84 Vejledning +45

Læs mere

Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,00 0,00

Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,00 0,00 Be06 resultater: Kassandravej 44 9210 Aalborg SØ / status Samlet energibehov Varme 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 El (faktor 2,5) 1,00 0,68 0,17-0,50-0,88-0,91-0,86-0,67-0,28

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Projektnavn: Eksempel - DS 418:211 Dato: 21-4-216, side 1 af 17 Generelle projektinformationer Projektdata Projektnavn Eksempel - DS 418:211 Bygherre Arkitekt Rådgiv. Ingeniør Kommentarer Projektnummer

Læs mere

4.5 Bygningers energibehov - beregning

4.5 Bygningers energibehov - beregning indebærer et forøget energiforbrug, kan gennemføres, hvis der gennemføres tilsvarende kompenserende energibesparelser. Der gælder generelt, at de enkelte bygningsdele mindst skal isoleres svarende til

Læs mere

ENERGIRAMMEBEREGNING. Strandgårdshøj 37 Nybygning. Dato: HOVEDPROJEKT

ENERGIRAMMEBEREGNING. Strandgårdshøj 37 Nybygning. Dato: HOVEDPROJEKT ENERGIRAMMEBEREGNING Strandgårdshøj 3 Nybygning HOVEDPROJEKT Dato: 22.5.213 Rapport udført for: Jette & Peter Ingildsen Rådhusbakken 1, Tirstrup 84 Ebeltoft Rapport udført af: LB Consult Rådgivende ingeniører

Læs mere

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64

MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64 Page 1 of 6 17012008 Model: Energiramme Be06 resultater: Bæredygtig enfamiliehus Samlet energibehov SBi Beregningskerne 2, 7, 5, 2 Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b-faktor" 03

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Registrering Der foretages en entydig registrering af: anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg zone areal almen belysning, installeret effekt i brugstiden,

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Projekt: Casa Negra 27. oktober 2009 Side 1/23 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: Casa Negra Projekttype: Nybyggeri Vej: Kaprifolievej 6A By: 8400 Ebeltoft Bygherre Firma: Navn: Vej: By:

Læs mere

A B C D C E F G Kontroludskrift Side 1 af 5 Kontroludskrift Indberettet d. 02-04-2012 Energimærke-nr. 100263473 Bygningsdata Navn Hovedbygning Opførelsesår 1978 BBR-bygningsnummer 001 Renoveringsår

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

BR s nye energibestemmelser

BR s nye energibestemmelser BR s nye energibestemmelser (Dokumentation iflg. SBI-anvisning 213 og Be06, samt energimærkning af nye og gamle bygninger) Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab EU-direktiv: Energy Performance of Buildings

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Belysning Elforbrug til belysning omfatter: Forbrug i benyttelsestiden Forbrug uden for benyttelsestiden Standby forbrug Der skelnes mellem to former

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Tekniske spørgsmål og svar - SOS

Tekniske spørgsmål og svar - SOS Tekniske spørgsmål og svar - SOS "Spørgsmål og svar om energimærkning iht. Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3 og tidligere bekendtgørelser." - klik på linket herunder for at gå til artiklen.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 Varmerør 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Hovedskema. Bygningers varmebehov

Hovedskema. Bygningers varmebehov Hovedskema. Bygningers varmebehov Firma: Bygningsdata Opvarmet Opvarmet Antal etageareal bebygget areal etager Bolig A Anden bygning e A byg e =A e / A byg Rumtemperatur θ i = o C Ventilation For bygninger

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Bygningers energibehov

Bygningers energibehov Bygningers energibehov Beregningsvejledning Søren Aggerholm Karl Grau SBi-anvisning 213, 4. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Bygningers energibehov Undertitel Beregningsvejledning

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PRÆCISERINGER 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE PRÆCISERINGER 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE PRÆCISERINGER 0 1 Varmefordelingsanlæg 0 1 PRÆCISERINGER VARMEFORDELINGSANLÆG Præcisering: Varmefordelingsanlæg > Tabeller Redigeret: 16.07.2013 Ikrafttræden: 01.09.2013 Korrektion

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Solvarme 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Solvarme 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Solvarme 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG SOLVARME Registrering Registreringen af solvarme omfatter alene anlæg, der leverer varme til opvarmning og/eller produktion

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

11. april 2014 ENERGIBEREGNING

11. april 2014 ENERGIBEREGNING Sag nr. 4840 Skovbrynet 2, 8450 Hammel 11. april 2014 ENERGIBEREGNING Ingeniører: Arne Elkjær A/S Rådgivende Ingeniører Bredskifte Allé 7 8210 Århus V Henrik Rosenkrands Sag: Skovbrynet 2, 8450 Hammel

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Liste over tilskudsberettigede tiltag

Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag fra lokal tilskudsordning på Ærø. Primær varmeforsyning (varmepumper, træpillekedel, oliefyr) Solvarmeanlæg /varmt brugsvand

Læs mere

Energirammerapport HF. Kongelund 25, 2300 København S

Energirammerapport HF. Kongelund 25, 2300 København S Energirammerapport HF. Kongelund 25, 2300 København S Dato for udskrift: 04-08-2016 08:00 Udarbejdet i Energy10 af CB Group ApS, Kasper Rudolfsen - kr@termo-service.dk Baggrundsinformation Sagsnr./sagsnavn...

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b faktor" 03

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

LIVØ - FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 1.1 Metode 2. 2 Site visit/observationer 2

LIVØ - FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 1.1 Metode 2. 2 Site visit/observationer 2 ENERGINET.DK LIVØ - FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AKTIVITET 4 - ENERGIRENOVERING

Læs mere

Checkliste klimaskærm:

Checkliste klimaskærm: Udarbejdet af Anette Strøyer. Checkliste klimaskærm: Ydervægge: Murværk massiv Hulmur: er der tegn på hulmursisolering? Træ Udvendig efterisolering Isolering af vægge/loft mod portgennemgang Facade længde

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2011. beregnet forbrug. Revideret den 1. juni 2011

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2011. beregnet forbrug. Revideret den 1. juni 2011 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 ENFAMILIEHUSE beregnet forbrug Revideret den 1. juni 2011 Indhold 1 Vægge, gulve og lofter... 3 1.1 Registrering af vægge, gulve og lofter...3 1.2 Beskrivelser

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Bilag til Hovedrapport: Kommunale værktøjer til lokalisering af potentielle energibesparelser i boligmassen.

Bilag til Hovedrapport: Kommunale værktøjer til lokalisering af potentielle energibesparelser i boligmassen. Bilag til Hovedrapport: Kommunale værktøjer til lokalisering af potentielle energibesparelser i boligmassen. Jacob Franch Christensen Januar 21 Titel: Forfatter: Kursus: Point: Forsidebillede: Uddannelsessted:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1 0 1 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: Resultat 6990 Ulfborg BBR-nr.: 661-183477-001 Energikonsulent: Ole Dammark Knudsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Kom godt i gang med rev. januar 2010

Kom godt i gang med rev. januar 2010 Kom godt i gang med rev. januar 2010 Indholdsfortegnelse START EK-Pro...4 EK-Pro firmaside Firma og konsulent registrering... 5 Firma standardtekster... 5 Firma fakturaer, specifikation... 5 SAGSOVERSIGT

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser maj 2013 Indholdfortegnelse Belysning Cirkulationspumper EL-besparelser diverse Fjernvarmeanlæg, afkølings- og energibesparelser Gaskedler KlimaKlimaskærm - vinduer,

Læs mere

Athena DIMENSION. Varmetab 4. December 2005

Athena DIMENSION. Varmetab 4. December 2005 Athena DIMENSION Varmetab 4 December 2005 1 Indledning...2 2 Beregningsgrundlag...2 3 Opstart...2 3.1 Installation...2 3.2 Konfiguration...2 3.3 Opstilling af sag...3 4 Appendix A. Varmetab 4 filer...5

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Anden rumopvarmning 02 Solvarme 06 VARMT OG KOLDT

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge, gulve og lofter 02 Linjetab 14 VARMT OG KOLDT VAND

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier

Læs mere

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld.

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld. SIDE 1 AF 5 Adresse: Strandvænget 6 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-000000-001 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Energibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt

Energibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt Energibesparelse og komfort Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt Program Servodan A/S Hvorfor lysstyring? Energirammer ifølge BR 95 Bygningers energibehov til belysning Løsningsmetoder

Læs mere

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 ID_gl. ID_ny Titel 105300 Belys 1 Udskiftning af 10 W halogenbelysning med 1,5 W LED belysning 105450 Belys

Læs mere