Sprøjtefrie randzoner

Transkript

1 Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts- og svampeproblemer! Eksempel! Konklusion 1

2 Politiske mål Pesticidhandlingsplan II! Mål om etablering af ha sprøjtefrie randzoner! De første ha skal være etableret inden 2003! Status: Der er på nuværende tidspunkt etableret ca. 150 ha sprøjtefrie randzoner 2

3 Målsatte vandløb og søer Hvilke er målsatte?! Målsatte vandløb og søer over 100 m 2! Alle naturlige vandløb og søer! Kunstigt anlagte vandløb som ifølge regionplanen er klassificeret som målsat.! Kunstigt anlagte søer over 100 m 2, der har opnået særlig status 3

4 Målsatte vandløb og søer Hvordan ved man om man har målsatte vandløb og søer på sin ejendom?! Det fremgår af regionplanen! De kommunale vandløbsmyndigheder eller amtet kan informere herom! Se amternes GIS-kort på nettet med lodsejerinformation 4

5 Alternativ mulighed Brug brakarealet Nye hektarstøtteregler:! Braklægning i 10 meters bræmmer langs vandløb og søer (før 20 meter)! Minimumsarealet for braklægning langs vandløb og søer er nedsat fra 0,30 ha til 0,10 ha! Reglerne gælder ikke længere kun langs målsatte vandløb og søer over 100 m 2 5

6 Tilskudsmuligheder (1) Brug brakarealet! Langs alle permanente ikke rørlagte vandløb og søer.! I de yderste 10 m af marken (2 m bræmme ikke medregnet) (brakareal mindst 0,10 ha).! 10% af brakarealet må udlægges som vildtstriber. 6

7 Brug brakken Gode grunde til at braklægge langs vandløb og søer:! Der er alligevel afstandskrav på mindst 10 meter for hovedparten af alle pesticider! Arealet langs vandløb og søer er ofte vådt og kan give kørsels- og høstproblemer! Det kan være med til at lette arbejdet for en selv 7

8 Ved at udlægge permanent brak langs søer og vandløb opnår man:! At vandmiljøet skånes mod afdrift fra sprøjtemidlerne! At man sikrer brinken og derved undgår jorderosion! At plantedækket i brakarealet kan opfange overskydende fosfor og kvælstof! At der er bedre livsbetingelser for opvækst af flerårige planter 8

9 Tilskudsmuligheder (2) Gennem MVJ-ordninger Sprøjtefrie randzoner kan etableres i SFL-områder ved:! Etablering af sprøjtefrie randzoner! Miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdrift! Pleje af græs- og naturarealer! Udtagning af agerjord! Udtagning af græs uden for omdrift 9

10 Tilskud Sprøjtefrie randzoner Miljøvenlig drift af græsarealer Pleje af græs og naturarealer Udtagning af agerjord I grundvandsområder og randzoner 1,65 kr. pr. løbende meter Niveau 1: kr. Niveau 2: kr kr. basistilskud kr kr. Udtagning af græs uden for omdrift kr. 10

11 Regler for sprøjtefrie randzoner! Randzonerne skal være 12 meter bredde! Der må ikke bruges plantebeskyttelsesmidler - undtagen bejset udsæd! Kun arealer der indgår i omdriften kan få tilskud! Aftalen er 5 årig 11

12 Effekt på natur og miljø Sprøjtefrie bræmmer! Vandmiljøet skånes mod afdrift fra sprøjtemidler Gødningsfrie bræmmer! Vandmiljøet skånes mod udvaskning af næringsstoffer! Bedre levevilkår for de plantearter der er følsomme over for næringsstoffer 12

13 Effekt på natur og miljø! Undersøgelser viser:!at der er ca. dobbelt så mange agerlandsfugle i sprøjtefrie randzoner.!at en agerhøne får 2,8 gange så store kuld i sprøjtefrie randzoner!at agerhøns i sprøjtede randzoner søger føde over 557 meter - i usprøjtede randzoner over 163 meter!der er langt flere hvivelløse dyr, heriblandt mange gavnlige smådyr i sprøjtefrie randzoner 13

14 Drifttab! Sprøjtefri dyrkning af græsarealer: Omkostninger forholdsvis små Ved sprøjte-og gødningsfrie randzoner: kr.! Sprøjtefri dyrkning af agerjord: Udbyttetab på mellem 0-24 pct. Ved sprøjte- og gødningsfrie randzoner: Ved dyrkning af de fleste afgrøder vil det ikke være rentabelt. 14

15 Årligt indkomsttab ved sprøjtefrie randzoner Lerjord Sandjord Afgrøde Udbyttetab Indkomsttab (pct.) (kr./ha) Afgrøde Udbyttetab Indkomsttab (pct.) (kr./ha) Vårbyg Vårbyg med udlæg Vårbyg efter kløvergr Vinterhvede Vinterbyg Vinterraps Kløvergræs Vårbyghelsæd Vårbyg Vårbyg med udlæg Vårbyg efter kløvergr Vinterhvede Vinterbyg Vinterraps Kløvergræs Vårbyghelsæd

16 Årlige indkomsttab ved sprøjteog gødningsfrie randzoner Lerjord Kr./ha Sandjord Kr./ha Plante- og svinebrug Kvægbrug Plante- og svinebrug Kvægbrug

17 Ukrudt I græsmarker Problemukrudt som f.eks.:! Bjørneklo, brandbæger og tidsler kan ofte holdes nede med en slåning én gang i vækstsæsonen 17

18 Ukrudt I sædskiftemarker! Særligt problemukrudt:! Burresnerre, Kvik, Grå Bynke, Gold Hejre, Ager Tidsel! Et alsidigt sædskifte kan hindre en væsentlig stigning i antallet af ukrudtskimplanter! I konkurrencestærke afgrøder sker der ikke umiddelbart en øget fremspiring af ukrudtet! Der kan foretages en mekanisk ukrudtsbekæmpelse for at undgå store problemer med især rodukrudtet 18

19 Ukrudt Spredes ukrudtet fra bræmmen ind i marken?! Ukrudtet i bræmmen vil primært være flerårigt ukrudt - kan begrænses ved mekanisk bekæmpelse! Spredning kan undgåes ved at etablere en 1 meters bar jordstribe 19

20 Svampeproblemer! Vælg mindre modtagelige sorter 20

21 Eksempel Landmand med sprøjtefrie randzoner og 40 pct. kvælstofreduktion! Aftalen omfatter 390 meter i 20 meters bredde! Tilskud: 1,65 kr. pr. løbende meter = 643,5 kr % reduktion = 700 kr. Ialt 1.343,5 kr.! Sædskifte: Vårbyg m. Græsudlæg! Udbyttetab: Ikke stor nedgang, dog lidt mere ukrudt - især tidsler! Der er ikke foretaget mekanisk ukrudtsbekæmpelse! God ordning - ønsker at den skal fortsætte 21

22 22

23 Konklusion! De sprøjtefrie randzoner gavner miljøet, dyre- og plantelivet! Brug brakarealet langs søer og vandløb! Mulighed for at braklægge ned til 10 meters bredde og 0,10 ha.! Udbyttetabet varierer meget afhængigt af afgrødevalg! Lavt udbyttetab i græs, vårbyg, vinterraps og vårbyghelsæd 23