Nr November-December årgang

Transkript

1 Nr November-December årgang

2 Fra formanden Møllen er medlemsblad for Dansk Møllerforening og udsendes seks gange om året i midten af månederne: januar, marts, maj, juli, september, november. Dansk Møllerforening Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Henrik Bestyrelse Susanne Jervelund (Formand) Grubbemøllegyden 8A, 5600 Faaborg tlf jervelund@gmail.com Peter Castberg (næstformand) Tvedevej 10, Tybjerglille 4160 Herlufmagle tlf , mobil k_pcastberg@hotmail.com Søren H. Hansen (kasserer) Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense tlf louisevej5@mail.dk Per Gliese (sekretær), Sneslev Sognevej 24, 4100 Ringsted, tlf pergliese@gmail.com Niels Christoffersen, Lumsås Mølle, Oddenvej 188, Lumsås, 4500 Nykøbing Sj, tlf lumbsaas@teliamail.dk Torben Olsen Malmkærvej 6, Dyringhave, 7361 Ejstrupholm tlf dyringhave@hotmail.com Sevda Metin, Lille Mølle, Lillemøllevej 14, 5853 Ørbæk tlf sevdametin1@gmail.com Tidsskriftet Møllen Ansvarshavende Redaktør: Susanne Jervelund Redaktionsudvalget: Per Gliese, Niels Christoffersen og Sveda Metin. Abonnement og medlemskab: Enhver mølleinteresseret kan optages som medlem. Årskontingent 450 kr. Henvendelse til Kasserer Søren Hansen Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense, Tlf louisevej5@mail.dk Sydbank, CVR. nr.: SWIFT-BIC: SYBKDK22 IBAN. NR: DK Annoncer: Henvendelse til redaktionen. Annoncepriser pr. nummer ekskl. moms: 1/1 side: 900 kr. 3/4 side: 650 kr. 1/2 side: 500 kr. 1/4 side: 300 kr. 1/8 side: 200 kr. + evt. farvetillæg websideannonce 500,- kr. /år-i forbindelse med bladannonce 250,- kr. /år Bestilling af ekstra blade. Medlemmer/ møllelaug kan bestille ekstra numre af Møllen hos kassereren. Prisen er 250 kr/ år pr. ekstra bladsæt. Tryk: Trundholm Tryk Oplag: 450 Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af dette blad må gengives, lagres i et søgesystem eller transmitteres i nogen form eller med nogen midler grafisk, elektronisk, mekanisk, fotografisk, m.v. uden redaktionens skriftlige tilladelse. Enhver kopiering af dette blad må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 20. juni 2008 med evt. senere ændringer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. Bladets indhold er ikke nødvendigvis udtryk for bestyrelsen/bladets holdning. Deadline på indsendelse af stof til Møllen er den 20. i måneden forud for udgivelse Efterår med storme og mørke er over os. Stormen, vi lige har oplevet hed Ingolf, og her på stedet var der heldigvis ingen større skader. At det er nødvendigt, at forberede sig på både storm og vandmasser, er en given ting for både vind- og vandmølleansvarlige. På et tidspunkt håber vi i Dansk Møllerforening, at kunne tilbyde et kursus i vedligehold af møller - vi er i gang, men det kræver en vedholdende indsats. Fakta er, at vi i december 2016 for anden gang gennemførte et vellykket kursus i bildning af kværnsten, og vi håber, at kunne fortsætte i Men vi mangler et sted, hvor der er to stenpar til rådighed - læs mere om det i bladet. I det kommende år holdes Dansk Mølledag for 25. gang, og det ønsker vi at markere med flere tiltag. Dels arbejder vi på et Anders And-blad med tema om historiske møller, og dels vil vi gerne udgive et skrift om mølledagen på danske møller gennem de 25 år. Der skrives nærmere ud om det, men jeg vil allerede her opfordre, dem der har lyst, til at bidrage med historier, oplevelser og erfaringer fra møllerne. Så begynd gerne at skrive. Udsyn giver fornyet viden og nye bekendtskaber. Arbejdsgruppen for Det europæiske kulturruteprojekt for møller, Via Molina, har igen været samlet i Peterhagen. Det er en større omgang at gå i gang med fælleseuropæiske projekter, men dejligt, at de store mølleorganisationer i Tyskland og Holland går så aktivt foran. Læs også mere om det i dette blad. Endelig vil jeg lige nævne, at vi i 2018 håber, at kunne genoptage udlandsturene i september. Første tur bliver til vandmøller i det sydøstlige Norge. Der kommer nærmere om turen i det næste nummer af Møllen. Jeg vil slutte af med at takke medlemmer og annoncører for at støtte Dansk Møllerforening, samt alle der støtter arbejdet med bevaring af historiske vind- og vandmøller, og ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Susanne Jervelund Formand Nye medlemmer Bjarne Schou, Brøndby Ole Henry Christensen, Hjortshøj Ulrikka Brændgaard, Tommerup Stig Olsen, Lumby Jørgen Hansen, Lumby Flemming Kristensen, Nyborg 150

3 Indholdsfortegnelse Vand til vandmølle og andre overvejelser Møde om Via Molina i Frille Viemose Mølle har 150 års jubilæum Møllemøde på Skjern Vindmølle Møllelauget fortæller: Sønderho Møllelaug Møllenoter Efterlysning - og et godt tilbud Nyt kontingent for møllelaug fra Sækkebankemaskine Fællesmøde for Nordøstsjællandske Møllelaug Mindeord Hvor meget vand bruger en vandmølle Hovedformålet med at bevare en vandmølle med vandføring er, at kunne bevare vandmøllen som levende kulturarvselement. Hermed er det både hensynet til at kunne bevare vandmøllen som fungerende mølle, med funktionelt mølleværk, samt at kunne passe og vedligeholde et evt. vandhjul, som vil være på mange vandmøller. Dette hensyn med hensyn til bevaring af vandhjulet, kan anskues på flere måder. Læs mere inde i bladet, om disse anskuelser, behov for vandmængde i forhold til de forskellige hjultyper, indvindingstilladelser, og ret til opstemning m.m. 165 Fællesmøde i Skjern Opbakningen til det årlige møllemøde for midtjyske mølleejere og møllelaug den 23. september 2017 på Skjern Vindmølle, var ikke stor. Der var deltagere fra Brundby Mølle, Uldum Mølle, og selvfølgelig Skjern Vindmølle og Bundsbæk Mølle, der begge hører under Ringkøbing-Skjern museum. Men trods det ringe fremmøde, blev dagen meget indholdsrig og uhyre interessant. Læs videre om mødet inde i bladet. 159 Viemose Mølle fylder 150 år Lørdag den 25. november 2017 har Viemose Mølle på Sydsjælland 150 års jubilæum. Jubilæet fejres med et lille traktement, som møllelauget afholder, og hvor alle er velkomne. Læs inde i bladet om møllens historie og status på laugets arbejde med møllens restaurering. 166 Møllelauget fortæller Sønderho Mølle på Fanø. I 1928 købte Fonden Gamle Sønderho møllen, der var dømt til nedrivning, og siden er møllen restaureret i flere etaper, og blev indviet i sin nuværende form i Sønderho Mølle maler igen mel malet på den gamle stenkværn. Denne gang er det møllelauget omkring Sønderho Mølle på Fanø, der har været ved computeren og beretter om laugets arbejde med den gamle mølle fra Forside: Der kom vand på vandhjulet på Grubbe Mølle den 2. november Ved stemmeværket ses mølleejer Niels Erik Jervelund og arkitekt Bendt Longmose Jakobsen. Foto: Susanne Jervelund Midtersiderne: Efteråret er stille og roligt på vej og den lille Svellas Mølle (også kaldet - Svallerup Lille Mølle) på vejen mellem Slagelse og Kalundborg, tager sig godt ud i det flotte modlys. Foto: Per Gliese Bagsiden: Løve Mølle nord for Slagelse, har fået nye spåner på møllekroppen her i efteråret, og er nu klar til at gå i vinterhi. Foto: Per Gliese 151

4 Vand til vandmølle og andre overvejelser at vedligeholde vandmøllen. Her er det ikke ligegyldigt om vandhjulet holder i 10, 20 eller 30 år. Omkring levetiden for et vandhjul kan der være mange faktorer i spil, Men det er meget væsentligt, at vandhjulet holdes konstant fugtigt, for ellers kan det hurtigt komme ud af balance. Og så er det nærmest umuligt at få i balance igen. Jeg har kendskab til et vandhjul af træ, som kører konstant og har gjort det i 50 år. Men jeg har også kendskab til vandhjul, som er blevet skæve af at stå uden vand, og som er umulige at få i balance igen. Indvinding af vand Vandmøller har brug for vand for at kunne være i drift. Juridisk betragtes det at bruge vand til en vandmølle som indvinding af vand. Nogle kommuner fortolker det således, at det så kræver en kommunal tilladelse ifølge Bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning. Røde Mølle ved Langesø på Fyn, omkring år Her er masser af vand, idyl og mølleren og familien er sat i stævne for at gøre stemningen på billedet komplet. Foto: Møllens arkiv. Den bagvedliggende betragtning er, at vandet til vandmøllen anses som fjernet fra vandløbet idet det føres gennem mølledam og gennem vandhjul / turbine. I den periode, vandet er i vandmøllens vandtekniske anlæg, er det ikke tilgængeligt for de fisk, der kræver køligt strømmende vand. I det stillestående vand i en mølledam, sker der en temperaturstigning af vandet, som biologisk set er uøn- Af Susanne Jervelund Først bør man nok overveje spørgsmålet om, hvorfor der overhovedet er grund til at beskæftige sig med spørgsmålet om, hvor meget vand en vandmølle bruger? Hovedformålet med at bevare en vandmølle med vandføring er, at kunne bevare vandmøllen som levende kulturarvselement. Hermed er det både hensynet til at kunne bevare vandmøllen som fungerende mølle, med funktionelt mølleværk, samt at kunne passe og vedligeholde et evt. vandhjul, som vil være på mange vandmøller. Dette hensyn med hensyn til bevaring af vandhjulet, kan anskues på flere måder. Men ofte kommer det til spørgsmålet om de omkostninger, der er forbundet med Lille Mølle på Fyn, har for tiden intet vand i mølledammen. Her på billedet fra 1948, findes det i rigelige mængder. Foto: C.S. Jørgensen 152

5 Resterne af det ene af de gamle vandhjul fra Lille Mølle på Fyn. Efter kun en måned på jorden er det total indtørret. Foto: Sevda Metin sket, og derfor kræves en indvindingstilladelse til at lede vandet fra vandløbet ind i mølledam og videre til vandhjul / turbine. I Dansk Møllerforening finder vi, at det er svært at forstå, at brug af vand til mølledrift sidestilles med brug af vand til markvanding, dambrug og vandværker. Det forekommer os, at der må være en anden betegnelse. I jura omkring rørlagte vandløb og dræn, fremtræder begrebet medanvendelse, som betyder at vand har lov til at løbe med det øvrige vand, på det pågældende sted. Men indvindigsbegrebet er altså for nuværende, den juridiske fortolkning og praksis når det gælder vandmøller. Kommunerne kan således meddele en vandmølleejer tilladelse til at indvinde en bestemt vandmængde til vandmølledrift. Det sker efter ansøgning og tilladelsen bevilges jfr. 5 i bekendtgørelse og vandindvinding og vandforsyning. Et nyligt eksempel på en sådan tilladelse er givet til en vandmølle, og der anføres følgende om vilkår for indvindingen af vand: - Der må kun indvindes vand til ren demonstrationsdrift af vandmøllen. - Der er regel for maksimalt vandindtag i l/s og samlet for et helt år. Det udvendige overfaldshjul på Blåbæk Mølle ved Fakse, har fået åbnet så meget for vandet, så det nærmest flyver hen over skovlene: Foto: Per Gliese - Vandindtaget skal kunne kontrolleres. - Der må ikke indtages mere vand i tørre perioder end at søens vandstand opretholdes til en bestemt kote. - Driftstiderne for vandhjul skal registreres i en driftsjournal. - Tilladelsen er givet for en periode på 10 år. - Hvert år den 1. januar skal opgørelse for det samlede vandforbrug i det forløbne år indsendes til kommunen inden den 1. februar - Vandmølleejeren er erstatningspligtig for skader forvoldt på vandføring i vandløb og miljøtilstand i søer - Hvis betingelser ikke overholdes kan kommunen tilbagekalde indvindingstilladelse uden erstatning. Den pågældende vandmølle fik tildelt vand til ca. 300 timers årlig drift, men intet vand til at holde vandhjulene (som er af træ) våde. Alene vandmængden til at holde de to vandhjul vættede ville kræve mere vand end der er tildelt i den kommunale vandindvindingstilladelse. Så resultatet kan være, at vandmølleejeren enten må acceptere, at de ikke kan holde hjulene fugtige og ikke har nok vand til drift eller, de må se bort fra den tilladelse, som er meddelt af kommunen, med risiko for, at det kan betyde, at deres indvindingstilladelse helt vil kunne bortfalde, da de ikke kan opfylde de stillede betingelser. Sådan en situation er yderst uheldig og skadelig for den fortsatte bevaring af vandmøllen. Desværre er der ikke udbredt viden om, hvilke vandmængder der kræves til drift og vedligehold af vandmøller. Derfor vil jeg i det følgende forsøge at fremkomme med synspunkter omkring dette spørgsmål. 153

6 Vandhjul type Fald H m Vandmængde m 3 /s Hvor meget vand kræver en vandmølle for at kunne holdes i drift? Det afhænger af flere forhold. Dels hvilken type hjul det er, idet overfaldshjul udnytter vandet bedre og dermed kan drives med en mindre vandmængde, end et underfaldshjul, som udnytter vandet ringere. Strømhjul Med den lave udnyttelse af vand, kræver strømhjul ofte meget vand. Der er et eksempel på et strømhjul i en større jysk å, som kræver 1 m 3 vand / s og det giver et teoretisk vandforbrug til drift på m 3 pr. times drift. Hvis man skal regne efter den hollandske anbefaling med mindst to daglige driftstimer, kræves altså m 3 vand / dag og årligt løber det op i m 3 vand/ år. Strømhjulet er ofte i vandløb med meget vand, og der regnes ikke med ekstra vand til at holde hjulet vådt. Vandhjuls periferi hastighed m/s Vandhjul diameter m Virknings grad % Underfaldshjul 0,2-0,1 5,0 0,4 4,0 8, ,9 Brystfalds 1,5 0,1 2,9 1,4 1,75 2,5 H ,0 H Rygfalds 2,5 0,4 1,3 1,5 2,0 1,5 H ,0 Overfalds, lille 3,5 6,0 0,05 0,7 1,3 1,5 H/0, Tabel delvis efter Werner Schnelle: Mühlenbau, Overfaldshjul For overfaldshjul er mindre vandmængder tilstrækkelige. Anders Jespersen lavede i 1950-erne en række testkørsler med vandhjul, hvor han blandt andet nåede frem til at et overfaldshjul kunne holdes i drift med 120 l vand / s. Den optimale periferihastighed for et overfaldshjul med en diameter under 3,5 meter er 1,3 1,5 m/s. Ved denne hastighed får mølleværket den optimale driftshastighed, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt at bruge væsentligt mere eller mindre vand. Hvis der igen regnes efter den anbefalede daglige driftstider på 2 timer/ dag giver det et vandforbrug på 7,2 m3/ minut = 432 m 3 / time svarende til 864 m 3 / dag, og m 3 /år. Vætning af hjul For at vandhjul af træ ikke skal udtørre og dermed blive ødelagt, skal de kontinuerligt holdes fugtige ved at de overrisles af vand. (undtagen i perioder med frost) Den anslåede vandmængde til vætning, har været diskuteret en del. Den foreløbige konklusion er, at det vil være realistisk at regne med en vandmængde afpasset efter bredden på vandhjulet. Et forslag er, at regne med 10 l/s pr. 80 cm vandhjulsbredde. Dette vil give et vandforbrug svarende til 600 l/min og 36 m3/ time 864 m3/ døgn. Årligt er det m3. Erfaringen fra flere møller er, at hjulene helst ikke må stå stille, men Underfaldshjul, her på Lyngby Nordre Mølle. Læg mærke til fiskehejren, nederst til højre i billedet. Foto: Susanne Jervelund bevares bedst ved at være i kontinuert rotation. Der bruges mere vand til dette, måske l/s, og hvis det skal kunne lade sig gøre, forudsætter det at der er tilstrækkelig vandføring i vandløbet især i sommerhalvåret. Undtagelsen fra vand på hjulene er i perioder med frost, hvor det er vigtigt, at undgå skadelig overisning af vandhjulet. Det samlede minimale vandforbrug i eksemplet er altså m 3 /år til drift af vandmølle, samt m3/ år til at holde hjulet opfugtet. I alt er det mindst m3/årligt. Det vandforbrug til et overfaldshjul, vi typisk har regnet med, har været 200 l/s til drift, svarende til 720 m3/ time. Det giver et mindstekrav på vand på m3/dag, m3/år til drift- Samlet et mindstekrav på vand på m3/år. Et overfaldshjul kan fungere ved en lavere vandmængde end de optimale. Ved en lavere vandmængde vil det dog betyde, at periferihastigheden på vandhjulet vil være lavere, og dermed vil det ikke være muligt, at opnå de rigtige omdrejningshastigheder for mølleværkets drift. Rettigheder I en konkret sag Dansk Møllerforening har fået til gennemsyn, er der bevilget få procent af den vandmængde, der kræves for at holde vandmøllen i drift. Det kan anses som et paradoks, at den bevilgede vandmængde til vandmølle er helt i overensstemmelse med den ønskede og ansøgte vandmængde af møllens driftsansvarlige. Håbet med dette indlæg er, at der ved ansøgninger om indvindingstilladelser til vandmøller regnes realistisk på de vandmængder, der kræves. Husk at rettigheder kan bortfalde, hvis der ikke er overensstemmelse mellem det tilladte og de faktiske anvendte mængder. Husk også, at manglede anvendelse af en brugsrettighed, som indvinding af vand til vandmølledrift, anses som et juridisk argument for, at rettigheden kan bortfalde uden erstatning. 154

7 Eksempel på det lidt sjældne strømhjul, på danske vandmøller. Her på Præstkær Mølle ved Brørup. (Hjulet er i dag, stort set faldet sammen). Foto: Per Gliese Det er den nylige afgørelse fra Miljø og Fødevareklagenævnet angående brug af vand til en vandmølle, idet møllen ikke har været i brug i 5 sammenhængende år siden 2003, samtidigt med at der ikke har været indvundet vand til møllen i 5 sammenhængende år i den periode, der har været arbejdet med implementering af vandplanerne. Nævnet har stadfæstet kommunens afgørelse af, at tilladelsen til indvinding af vand tilbagekaldes, uden erstatning, med henvisning til at der etableres faunapassage på stedet. En afgørelse, som vi finder urimelig, da udefrakommende forhold var årsag til at stemme og indvindingsretten ikke blev udnyttet. Ret til opstemning Stort set alle vandmøller har et tilhørende vandteknisk anlæg med tilhørende rettigheder til at opstemme vandet. Stemmeretten går langt tilbage i tiden til etableringen af vandmøllerne, herunder også Jyske Lov og Chr. V Danske Lov fra Stemmeretten var et at de rettigheder, der var knyttet til vandmølledriften. De tidlige bestemmelser om stemmeret, handler om også om hvilken periode der må opstemmes, samt om at anden mands ejendom ikke må oversvømmes derved. I dag italesættes stemmeværker ved vandmøller som en fysisk spærring hvilket er et negativt ladet udtryk. Men det er det ordvalg, der anvendes ved omtale af opstemninger ved vandmøller i vandplanprojekter, vandløbsrestaureringsprojekter etc. Vedligeholdelse af vandløb under offentlig vej Miljø- og Fødevareklagenævnet har afgjort, at vedligeholdelsen af vandløb under offentlig vej påhviler vejmyndighed, som enten kan være kommune eller stat. Et privat rørlagt vandløb, har den offentlige part som bredejer under veje, og dermed påfalder vedligeholdelsespligten den offentlige myndighed. Det sådan, fordi vedligeholdelsespligten for det private rørlagte vandløb, jf. vandløbslovens 35, stk. 1, påhviler bredejeren, og at vejejer er bredejer for den del af strækningen, der fører under den offentlige vej. Mange vandmøllers opstemninger er knyttet til en vejdæmning, og derfor har denne afgørelse betydning mange steder. 155

8 Frivillige søges til Odder Vand- og Dampmølle Odder Vand- og Dampmølle er under klargøring til drift - efter 62 år stilstand. Målet er, at mølleriet igen skal producere sit gamle varemærke, Stærkodder Byggryn, til glæde for et historieinteresseret publikum. Der er tale om drift ved særlige lejligheder og i formidlingsøjemed. Møllen er et fint eksempel på det såkaldte halvhøje mølleri. Et semiindustrialiseret mølleri og et velbevaret produktionsmiljø fra andelstiden. Møllen består af en treetagers bygning med motorrum, maskineri og lager. I møllen findes både traditionelle stenkværne og nyere maskiner, indsat som del af en løbende modernisering gennem hele dens aktive levetid. Der har været mølleri på stedet i århundreder, men den nuværende mølle blev opført i 1883, og produktionen stoppede i Møllen var oprindeligt en vandmølle, men i det meste af den aktive periode blev den drevet med både vand- og motorkraft. Drivkraften i det nye projekt bliver en moderne elmotor med 40 HK. Odder Vand- og Dampmølle er en del af Odder Museum, som er en afdeling ved Moesgaard Museum. Museet har sikret, at møllens maskiner er blevet restaureret for fondsmidler, og nu søger vi frivillige med lyst og forudsætninger for at køre med møllen og formidle til publikum på særlige mølledage. Brænder du for mekanik? Har du en håndværksmæssig baggrund? Eller elsker du historie og vil du gerne formidle til børn og voksne? Ja, så er du måske en af de frivillige, vi leder efter. Vi vil gerne etablere et møllelaug, hvis medlemmer bliver uddannet til opgaven, herunder de nødvendige sikkerhedsprocedurer og i tæt samarbejde med museets personale. Som en del af Moesgaard Museum er der spændende perspektiver for mølleentusiaster. Samsø Museum er som Odder Museum en del af Moesgaard Museum, og alle tre steder er der møller. Så der er vide mulighed for samarbejde og netværk på tværs og med andre mølleentusiaster. Hvis du er interesseret I at være med i vores nye møllelaug for Odder Vand- og Dampmølle og være en del af et spændende og anderledes historisk formidlingsprojekt, så kontakt museumsinspektør Klaus Markmann Jensen på kmj@moesgaardmuseum.dk. Der afholdes et introduktionsmøde sidst i november. Odder Museum Møllevej Odder - Tlf

9 Møde om Via Molina i Frille Af: Torben Olsen - Dansk Møllerforening Arbejdsgruppen for etablering af den europæiske møllerute Via Molina, har været samlet til møde i Frille den 15. oktober Den tyske møllerforening fremlagde et forslag til vedtægter for en paraplyforening, der skal dannes af de medvirkende nationale mølleforeninger. Inspirationen er søgt i den allerede etablerede Megalitrute. Formålet med etablering af Via Molina er først og fremmest at skabe interesse omkring historiske møller i Europa. Det kan ske på mange måder, dels ved at lave mølleruter, som interesserede kan besøge, men det kan også være ved at støtte forskning og anden formidling om møller. Der er mange spændende potentialer i projektet. Der blev på mødet fremlagt et forslag af Ingeborg Pouwels fra den hollandske møllerforening, om at søge penge gennem et EU projekt omkring et såkaldt, fælles europæisk kulturarvsår Dette forslag blev gennemgået og diskuteret. Der var bred opbakning til at forsøge at deltage i denne pulje, fra både Tyskland, Polen og Danmark, og det blev besluttet at gå videre Blåbæk Vandmølle ved Fakse er nu køreklar med to nye vandhjul og en stor attraktion for Via Molina gæster. Foto: Per Gliese Molen van Jetten, i byen Uden i Holland. Stubmøllen her er fra 1811 og ligger i Noord-Brabant. Møllerægteparret Linda og Pactrick van Kessel er klar til at modtage gæster, når Via Molina ruten sikkert kommer her forbi. Foto: Gerard Sturkenboom med ansøgningen, som et fælles projekt med det formål, at skaffe midler til vores fortsatte arbejde med Via Molina. Der blev også fortsat diskuteret omkring den form som, Via Molina nødvendigvis må have for at opfylde diverse krav fra de involverede mølleforeninger, og ikke mindst, kravene fra EU. Det blev besluttet at stifte en Arbejdsgruppe Via Molina på det næste møde, som forventes afholdt den 14. januar Arbejdsgruppen vil fortsat bestå af medlemmer udpeget af de nationale mølleforeninger, og indtil videre med den tyske afdeling som den samlende kraft. Der ligger fortsat et stort arbejde foran os, men vi er fortrøstningsfulde og ved godt mod. Vi takker for den gode opbakning, og støtte fra alle sider. God vind og fortsat godt mølleår. Vandmøllen i byen Bad Essen i Tyskland, er utrolig interessant og med et stort og meget smalt vandhjul. Møllen ligger helt ud til vejen, så Via Molina ruten, går helt sikkert forbi. Foto: Per Gliese 157

10 Viemose Mølle november. I anledning af møllens 150 års jubilæum holdes der åben mølle fra kl. 13 til kl.16 på møllen Viemosegade 105, 4771 Kalvehave Møllen er vært ved et lettere traktement. Evt. bidrag til møllen kan indbetales på møllelaugets konto i Lollands Bank. Husk: Indbetaler. Se møllelaugets hjemmeside 158

11 Viemose Mølle har 150 års jubilæum den 25. november 2017 Møllens historie: Viemose Mølle er en hollandsk vindmølle med et vindfang på 28 alen. Den er opført på Nr. Viemose Mark, Kalvehave Sogn. Møllen blev opført af gårdmand og sognefoged Niels Sørensen. Den første brandforsikring er fra den 29. juli På det tidspunkt var møllen under opbygning og forsikret for Rd. Den 25. november 1867 var den færdigbygget og forsikringssummen var nu Rd, og der var installeret 9 spand skalkværn, valse og grynblæser, en 9 spand grovkværn og en 8½ spand grynkværn. Ifølge brandforsikring 1877 er ejeren Frederik F. Jensen og møllen er nu forsikret for 6400 kr. Vedligeholdelsen er god. Møllen har i mange år stået og set ud, som på dette foto. Det bliver der nu lavet om på. Fotograf ukendt? I 1881 sælger Frederik F. Jensen møllen til Christian Nielsen, han er på dette tidspunkt også ejer af dampmøllen på matr. 45, som han har købt af sin far Niels Madsen. Chr. Nielsen sælger møllen til sin søn Frederik W. Nielsen i 1910; skøde tinglyst 21. juni 1910; købesummen kr. Samme år bliver der indsat en forbrændingsmotor med kølebassin. Magasinbygningen bliver opført i I 1936 kom der elektricitet til møllen og forbrændingsmotoren blev erstattet af en 15 HK elmotor. I 1956 blev, efter sigende, vingerne taget af møllen. Frederik W. Nielsen fortsætter med korn og foderstofforretning, indtil han i 1964 sælger møllen til Allan Grove. Den 27. maj 2014 blev Viemose Møllelaug stiftet, og den 15. marts 2015 fik møllelauget overdraget møllen af Allan Grove. Allerede efter møllelaugets stiftelse gik frivillige i gang med at rydde omkring møllen, så denne blev mere synlig. Ved hjælp af donationer fra SEAS NVE, Vordingborg Kommune, Filtenborg El, Tømrermester Søren Rasmussen og Sjællandske Medier, samt egne arrangementer, har det været muligt, at købe materialer, som er brugt til nye gulve, renoveret murværk og udskiftet stokke til omgangen. Der er lavet nye vinduer, og sidst er der anlagt en helt ny vej op til møllen. Alt sammen gjort med frivillig arbejdskraft. Murværket får en tiltrængt omgang. Foto: Viemose Møllelaug Undermøllens murværk, repareret og nymalet. Foto: Povl Hansen 159

12 Træ udskiftet omkring dør til omgangen. Flot arbejde. Foto: Viemose Møllelaug Indtil videre er der brugt mere end 800 timers frivilligt arbejde. Fremtiden for det arbejde, som vi selv kan lave bliver, at få de sidste ting på møllen færdige og få restaureret magasinbygningen. I anledning af møllens 150 års jubilæum holdes der åben mølle, den 25. november 2017 fra kl. 13 til kl.16 på møllen Adressen er: Viemosegade 105, 4771 Kalvehave Alle er velkomne og møllelauget er vært ved et lettere traktement. Viemose Mølle omkring Sådan håber lauget at møllen fremstår inden for en overskuelig årrække. Foto: Viemose Møllelaug MUSEUM VESTSJÆLLAND, RINGSTED MUSEUM OG VINDMØLLE Omvisning i møllen Udstillinger: En tidsrejse i Ringsted Kommune Landbrug, natur og samfund Skiftende særudstillinger og aktiviteter Tirsdag, onsdag, torsdag 11-16, Søndag Januar og enkelte helligdage lukket. Særåbning og omvisning i udstillinger kan aftales. Museumsbutik og café samt udendørs spiseplads til fri afbenyttelse. Køgevej 41, 4100 Ringsted Mølle: Morten Sørensen Tlf eller Museum: Tlf eller ringsted@vestmuseum.dk Ringsted Vindmølle drives som en selvstændig enhed med Ringsted Museum og Arkiv, der er en del af Museum Vestsjælland sammen med de kulturhistoriske museer i Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Sorø og Slagelse. 160

13 Møllerestaurering Siden 1827, har vi i familiefirmaet Fa. Karl D. Petersen drevet håndværk af høj kvalitet. Vi gør en særlig indsats for at sikre fremtiden for de historiske vind- og vandmøller, og hjælper gerne med at udarbejde ansøgning af midler til restaurering af din mølle. For at sikre den bedste kvalitet i vores arbejde med vind- og vandmøller, samarbejder vi hver gang med dygtige og erfarne møllerestauratører. Vi uddanner løbende vores medarbejdere i de gamle håndværkstraditioner bl.a. gennem den anerkendte Restaureringsuddannelsen. Vi har udført restaureringsopgaver på bevaringsværdige bygninger og møller for private, kommune, region og stat. Herudover har vi udført beredskabsplan i forbindelse med brand. Ring på telefon for evt. fremvisning af projekter og referencer, eller se mere på vores hjemmeside Klostermølle i Gudum Bygning af karm til vandføring fra mølledam til vandhjul, Nyt vandhjul og nyt mølleri, økonomisk støttet af Real 161Danias projekt Underværker

14 162

15 163

16 164 Sneglerup Møllevej Grevinge Tlf Fax Mobil

17 Møllemøde på Skjern Vindmølle Desværre var opbakningen til det årlige møllemøde for midtjyske mølleejere og møllelaug den 23. september 2017 på Skjern Vindmølle, ikke stor. Der var deltagere fra Brundby Mølle, Uldum Mølle, og selvfølgelig Skjern Vindmølle og Bundsbæk Mølle, der begge hører under Ringkøbing-Skjern Museum. Men trods det ringe fremmøde, blev dagen meget indholdsrig og spændende. Dagen startede traditionen tro med morgenmad, og en kort status fra de enkelte deltagende møller. Efter morgenmaden fortalte museumshåndværker Olav Martinsen, om linoliemaling og trætjære. Både brugen og fremstilling af produkterne, og de utallige fordele ved at bruge disse i overfladebehandling af træværk, blev gennemgået. Det var en meget overbevisende gennemgang, der virkelig fik øjnene op for fordelene ved at bruge disse produkter i forbindelse med bygningsbevaring. Efter gennemgangen tog deltagerne i samlet flok til Ringkøbing- Skjern Museums afdeling ved Bundsbæk Mølle, hvor der blev serveret middagsmad. Efter middagen gik turen til mølledammen ved Bundsbæk Mølle, der netop i ugen efter stod til oprensning. Deltagerne fik ved selvsyn set nødvendigheden af en oprensning af mølledammen, samt det udstyr der skulle bruges til opgaven. Det Skjern Vindmølle mangler at få sine vinger repareret inden den igen er køreklar. Foto: Søren H. Hansen var en specielbygget gravemaskine (den eneste i Danmark), der skulle udføre arbejdet. Og det var en MEGET stor gravemaskine, med MEGET store larvefødder, der skulle virke som pontoner. Den var simpelthen kørt ud i mølledammen, og det var så meningen at den skulle grave sig igennem slam og siv, til den anden ende af mølledammen. Det er et arbejde vi vil følge, og som måske kan inspirere andre der står med tanker om udgravning af mølledamme. Der blev også tid til et kik på Bundsbæk Mølle, der dog ikke havde vand nok til at køre, selvom det blev forsøgt! Efter besøget ved Bundsbæk Mølle gik turen tilbage til Skjern Vindmølle, hvor daglig leder, Benny Madsen viste rundt i møllen, og fortalte om arbejdet med at få Skjern Vindmølle i drift igen. Vindrose og krøjeværk er renoveret, mens man på nuværende tidspunkt er i gang med at renovere vingerne. Museet håber at dette arbejde kan afsluttes i løbet af Som afslutning på dagen havde deltagerne en debat om det frivillige arbejde på møllerne. Specielt i et lille samfund som ved Brundby Mølle er der store udfordringer, da det er begrænset med frivillig arbejdskraft. Der blev drøftet forskellige ideer, men et samarbejde mellem de lokale foreninger, vil være en nødvendighed for at kunne komme igennem de mange opgaver, der er med vedligeholdelse af en gammel mølle. Et møllelaug på 2 til 4 personer vil hurtigt løbe sur i opgaven. Dagen blev afsluttet med fastsættelse af næste års møde. Mødet afholdes på Samsø den 22. september Oprensning af mølledammen ved Bundsbæk Vandmølle foregår med denne specialbyggede gravemaskine (den eneste i Danmark) med meget store larvefødder, der skulle virke som pontoner. Ses her midt ude i mølledammen. Foto: Søren H. Hansen 165

18 Møllelauget fortæller: Hatten nedtages, så reparationer på tandkrans kan startes. Foto: Sønderho Møllelaug Sønderho Møllelaug Af: Sønderho Møllelaug Sønderho Mølle er nok hovedattraktionen i Sønderho og besøges af mange turister i sommerhalvåret, hvor møllen står åben for publikum. Publikum betaler frivillig entré ved indgangen - enten kontant eller via Mobilepay. Møllelauget består af 7 personer, hvoraf en får betaling for løbende vedligehold og håndværkerrelateret arbejde - resten er frivillige. Og hvad laver så disse gutter? Der har været bud efter dem til flere større projekter. Her er et eksempel: Tandkransen ødelagt Efter stormen Bodil 5. december 2013 var der skader på tandkransen. En eller flere tænder fra tandkransen havde sat sig fast i bunkerhjulet, og da krøjetøjet jo fortsatte med at rette møllehatten ind efter vinden, bredte skaderne sig på tandkransen. Tandkransen skulle skiftes! Og så mødte den store Grove kran fra Krangården op. Ribberne på vingerne var allerede afmonteret og der var lavet huller i hatten til løftegrejet. Møllelauget stod parat. Vingerne blev løftet af og lagt forsigtigt på jorden. Hatten på 7 tons blev løftet ned og placeret på store træklodser. Så langt så godt. Nu skulle vi bare skaffe en ny tandkrans. Tandkransen er opdelt i 8 segmenter, og det er ikke noget man (længere) bestiller efter et katalog. En model blev lavet af specialister udefra, og modellen skal laves 1% større end det færdige produkt pga. temperaturen ved støbningen (og så køler den ned og krymper). Man besluttede også at tandkransen skulle være kraftigere end den oprindelige, og så måtte et nyt bunkerhjul også fremstilles, for at tingene kunne passe sammen. Det tog alt sammen tid og møllelauget havde tid til at kigge på vingerne. Stor overraskelse! Den ene vinge var så rådden, at det ikke var forsvarligt at sætte den op igen. Her kommer så vores støtteorganisation på arbejde igen. Der skulle skaffes penge. Og her snakker vi om dygtige folk med gode kontakter, så pengene blev skaffet, og en ny vinge blev bestilt. Nu kunne møllelauget så kigge på møllehatten og krøjetøjet. Hatten er forholdsvis ny og kun mindre reparationer var nødvendige. Men krøjetøjet havde det ikke så godt. Flere af bjælkerne skulle skiftes og resten blev omhyggeligt efterset og 166

19 Et af de otte tandkrans segmenter. Foto: Sønderho Møllelaug repareret. Imens var krøjevingerne blevet afmonteret og her var det også galt. Både vingearmene og -fladerne skulle skiftes. Sluttelig blev alt malet og alle vandrette flader dækket med beskyttende plader, så vand ikke kunne samle sig der. Og så var vinteren gået. Malerarbejdet havde stoppet al videre arbejde fordi oliemalingen simpelthen ikke kunne blive tør. Da vejret var til det og træet tørt nok, blev vingerne og hækværket malet lige efter bogen. Endelig kom dagen, hvor møllen igen skulle samles. Tandkransen var sat på plads. Den store kran ankom. Smeden havde travlt med at tilpasse bunkerhjulet til akslen - her var hullet vist et par tusindedele mm for lille til akslen og der blev pudset og slebet, men endelig passede tingene sammen. Spændingen var stor, da hatten blev løftet op på plads. Men alt gik efter planen. Tandkransen, glideskinner og bunkerhjul passede perfekt. Resten var mere rutinearbejde. Vingerne blev monteret, hækværket sat på og møllen prøvekørt. Og møllelauget var stolte og fejrede projektet med et bid brød. Julen nærmer sig, og der kommer lys på møllen. Foto: Sønderho Møllelaug Vil man vide mere, er her nogle links: Fonden Gamle Sønderho: fondengamlesonderho.dk/sonderhomolle Møllearkivet: moellearkivet.dk Møllenoter Danmarks eneste boghvedemølle fik nye vinger Det vil være forkert at sammenligne den forventningsfulde flok med små børn, før der tages hul på gaveudpakning juleaften - fordi de fleste var en anelse grå i toppen - men begejstringen var ikke til at tage fejl af. Damgård Mølle på Rugbjerg Mark sydvest for Hovslund skulle en tirsdag morgen først i september 2017, have monteret nye vinger, fordi to af de gamle var gået til af råd. Et arbejde, der startede helt tilbage i november, da et stort stykke sitkagran blev savet til. - Og så har vi ellers arbejdet en til to dage om ugen på at gøre den færdig, forklarede Gunnar Riisbøll, formand for Foreningen til bevarelse af Damgaard Mølle, mens den store kran blev gjort klar til indsatsen. Møllevingerne bestod af to store længder træ. Den ene skulle løftes op og ned i samlingen fra oven, mens den anden skulle monteres fra neden bagefter. Formanden selv nedtonede beskedent håndværksarbejdet. - Det er ikke så galt svært, når man har lidt forstand på træ og ved, hvordan vingen skal være, sagde Gunnar Riisbøll, der har fremstillet vingen sammen med møllebygger Erik Batenburg. En stolt lægmand Gunnar Riisbøll var dybt engageret i arbejdet med at montere vingerne, men der var alligevel overskud til et smil på læben. - Man er da stolt. Jeg er jo bare lægmand, fordi jeg er elektriker, forklarede han. - Det er en stor dag for os. Nu kan vi køre med fire vinger igen, efter vi kun har kørt med to. En mand, som også fulgte arbejdet nøje, var foreningens næstformand, Gert Jakobsen. Han var meget tilfreds med at se arbejdet skride frem, og ikke mindst stolt af, at foreningen har tiltrukket den hollandske møllebygger Erik Batenburg til kredsen af frivillige. - Han har været til enorm hjælp, roste Gert Jakobsen, der også fremhævede, at møllen er Danmarks eneste boghvedemølle. Og nej, boghvede er ikke noget særkende for Fyn, lød det fra Gert Jakobsen, som har skrevet to bøger om boghvede. - Boghveden kom sydfra og bredte sig op gennem Syd- og Nordslesvig omkring 1500-tallet, og cirka 100 år senere kom den til Fyn, fortæller han. Frivillige bag tremmer Det var en kæmpe kran, der fik de nye møllevinger på plads, og navnet Brutalis på siden af førerhuset vidnede om den muskelkraft, der var nødvendig. Med en tæt på kirurgisk præcision blev først den ene vinge, så den anden, monteret, mens møllebygger Erik Batenburg, formand Gunnar Riisbøll og en hjælper fastgjorde vingerne. Alt sammen 167

20 nøje overvåget fra jorden, hvor man fornemmede den koncentration, arbejdet krævede. Og så var det ikke engang slut, da vingerne var fastgjort. Bagefter ventede opgaven med at montere hækkeriet, som er det tremmeværk på vingerne, sejlet spændes ud over. - Det tager to-tre dage, så er de sat på. En dag hos os er fire timer, smilede Gunnar Riisbøll. Og så kan møllevennerne glæde sig til at vise den nu toptunede boghvedemølle frem to gange inden for kort tid, når der er lokal mølledag den 24. september 2017 og reception til oktober, hvor det markeres, at Damgård Mølle i år fylder 150 år. Kilde: Jydske Vestkysten den 5. september 2017 Restaureringen af Lægård Mølle i Holstebro, ser nu ud til at blive en realitet. Så forhåbentlig inden længe, vil møllen igen tage sig ud som på postkortet her fra ca ? Foto: Per Glieses postkortsamling Lægård Mølle i Holstebro Lystanlæg ser nu ud til at få nyt liv, efter at Holstebro Kommune har bevilget kroner til genetablering. Lægaard Mølle i Holstebro Lystanlæg kommer formentlig til at snurre rundt i Det skriver Anders Jacobsen (V) på Facebook-siden HOLSTEBRO og omegn i billeder. Her skriver han følgende: Vi har nu bevilget kr. til genetableringen af Lægaard Mølle i Holstebro Lystanlæg. Et projekt der også omfatter en istandsættelse af selve møllebygningen. Hvis alt går vel så snurrer den gamle vandmølle derfor igen i Det glæder mig rigtig meget, at vi også her får sat handling bag ord. Det kommer som en glædelig nyhed for flere brugere i Facebook-gruppen. Mange tak for den bevilling. Vores anlæg er et skønt sted, men møllens forfald er rigtig trist at se på. Og som en af de få rigtig gamle bygninger i Holstebro, så er det skønt at den bliver bevaret, skriver Anette Egerrup. Kilde: den 30. september 2017 Naturstyrelsen vil af med Tadre Mølle Tadre Mølle skal muligvis afhændes til en selvejende institution - Naturstyrelsen vil ikke mere, og nu skal økonomien undersøges, før politikerne tager en beslutning. Lejre Kommune går nu i gang med at undersøge mulighederne for, at en selvejende institution overtager Tadre Mølle. Det sker efter at Naturstyrelsen har henvendt sig til kommunen om en overtagelse af møllen. Naturstyrelsen ønsker at undersøge mulighederne for at afhænde Tadre Mølle til de nuværende interessenter, enten Lejre Kommune, Roskilde Museum eller en selvejende institution inden styrelsen forsøger, at afsætte møllen til tredjepart. Naturstyrelsen vil nedbringe sin portefølje af ejendomme, herunder Tadre Mølle, for at tilpasse driften. Som det ser ud lige nu, ser Lejre Kommune tre mulige scenarier for møllens fremtid. Enten overtager kommunen selv møllen. Det kan dog give et problem i fremtiden, da det kan være svært for en kommunal institution at søge fondsmidler. Eller også overtager en ekstern tredjepart møllen. Risikoen er, at bygningen ikke længere vil blive brugt som besøgssted. Den tredje mulighed, som kommunen hælder til, er, at en selvejende institution overtager møllen. Der er allerede et eksempel på en velfungerende DSI i Lejre Kommune, nemlig DSI-Hestebjerggaard, der ejer Orehøjvej 4 i Lejre, hvor Lejre Museum lejer sig ind. Der eksisterer allerede en DSI-Tadre Mølle, en almennyttig selvejende institution med hjemsted i Lejre. Møllen ejes af Miljøministeriet, og forvaltes af Naturstyrelsen, som så udlejer ejendommen til DSI-Tadre Mølle i henhold til en lejeaftale fra Da tanken er, at DSI-Tadre Mølle kan overtage møllen, understreger Lejre Kommune, at det er vigtigt, at involvere dem i overvejelserne om fremtiden. Forvaltningen i kommunen har holdt møde med DSI-Tadre Mølle, som er interesseret i at gå ind i dialogen om mulige løsninger. Politikerne er ikke i tvivl om, at det er vigtigt, at lave en grundig gennemgang af økonomien samt af bygningen forud for en drøftelse om, hvorvidt DSI-Tadre Mølle skal overtage Tadre Mølle. Det gælder også om at få afklaret, hvor meget driftstilskud der skal til for. at opretholde løbende drift og vedligeholdelse af møllen. Kommunen ser på sagen igen senere på året. Kilde: Nordvestnyt den 23.september 2017 Mølle-Retssag trækker ud To drenge skulle i slutningen af september måned 2017, have været for retten for stubmøllebranden i Holbæk i maj 2017, men sagen er nu udsat til januar Mandag den 25. september 2017, var afsat til starten af retssagen mod de to drenge på 16 og 17 fra Jyderup og Holbæk, som kort efter branden om aftenen lørdag den 20. maj 2017, blev sigtet og varetægtsfængslet for at have brudt ind i møllen og tændt bål, og derved blev tiltalt for ildspåsættelse af stubmøllen i Strandparken i Holbæk. Men sagen er blevet udsat helt frem til slutningen af januar 2018, oplyser anklagefuldmægtig Anders Rechendorff fra Midt-og Vestsjællands Politi. Der er dukket nye forhold op i relation til den ene af de to drenge. Det er normal praksis, at man samler alle tiltaleforhold mod en person i en retssag, og derfor er sagen blevet udsat, så det hele kan behandles på en gang, siger Anders Rechendorff. 168

21 Seks nye forhold Nordvestnyt har endnu ikke kunnet få udleveret sagens anklageskrift. Men Anders Rechendorff oplyser dog at der er tale om yderligere seks forhold oven i det oprindelige om ildspåsættelse. De seks nye forhold handler om alt andet end ildspåsættelse, siger han. (Sagen om den påsatte brand i en mølle i Holbæk er nu vokset til også at omfatte anklager om sex med en mindreårig pige samt optagelse og deling af et videoklip af seksuel karakter.) Det er som nævnt kun den ene af de to drenge, der vil blive tiltalt i de nye forhold, men samtidig er der også kommet en tredje tiltalt ind sagen. Det er en jævnaldrende dreng, der ifølge anklagemyndigheden er involveret i nogle af de seks nye forhold. Med en ekstra forsvarer inde over sagen har det først været muligt at finde tid i kalenderen i slutningen af januar Restaureringen skulle være begyndt i september, men det er grundet de nye omstændigheder, uvist om det kommer til at holde stik. Kilde: Nordvestnyt den 23. september 2017 Alt klappede, da møllen fik hat og vinger igen Det gik som en leg, da Christiansmøllen efter næsten fire år igen fik hat og vinger. Men der var nerver på rundt omkring pladsen. Møllebyggeren og Murphys lov Det er Svendborg Kommune, der er bygherre på projektet og møllebygger Michael John Jensen fra nordvestsjællandske Odsherred, der har ansvaret på pladsen. Og når det kommer til møllerenoveringer, er han noget nær knastør bag øreflipperne. - Jeg startede hos min far, der var møllebygger, da jeg var omkring 12 år, så jeg har bygget møller i år, fortæller han, mens han suger på en grøn Prince. Han oplyser også, at egetræshatten er bygget af omkring 200 stykker træ, som han ikke har haft på en vægt, men som han har sjusset sig frem til, at den må veje i nærheden af tons. Hvilket er væsentlig viden, da kranen skal forsynes med en passende mængde ballast, så den ikke vælter under løftet. Så skulle der være styr på sagerne, og han burde have ro i maven. Men det har han ikke. - Jeg er nervøs. Det er jeg altid, siger han og svarer kortfattet på spørgsmålet om, hvad der egentligt kan gå galt. - Murphys Lov, lyder det, og flere ord er der ikke i ham for nu. På med hatten Klokken er 9.51, og der sker så småt noget. Kranen er ved at løfte en 10 tons tung plade på plads, så yderligere en, og snart er den belæsset med i alt 58 tons ballast. Der går vel yderligere en halv times tid og så sker det. Dieselmotoren på den femakselede, 60 tons tunge Liebherr-kran går op i omdrejninger, kæderne strammes, hatten løfter sig fra jorden, og minsandten om den ikke fire minutter senere ligger på toppen af bygningen, som var det den naturligste ting i verden. Snart skal også de 22 meter lange vinger i lærketræ på, hvilket skulle være en formssag, og næstformand i Christiansmøllen Lag Susanne Magelund fortæller, at bygningens murværk har fået en ganske særlig behandling med et produkt kaldet keim - en type maling, som har samme egenskaber som kalk og altså tillader mursten at ånde, men til gengæld er langt mere holdbar. Hun beretter også, at den forgyldte kugle i toppen af hatten kaldes for konge, og at hatten i fremtiden vil dreje, så vingerne altid har front mod vinden. Præcis som i gamle dage. Et par timer efter er også vingerne på plads, og den følgende uge vil gå med at montere vingeklapperne og møllens vindrose. Kilde: Fyns Amts Avis. 27. oktober Møllebygger Michael Jensen banker kiler i på Christiansmøllen. Foto: Christiansmøllens laug Den ca. 16 tons tunge møllehat til Christiansmøllen i Svendborg, er på vej til møllens top. Foto Christiansmøllens laug 169

22 Efterlysning - og et godt tilbud Vært for PR- arrangement Dansk Mølledag 2018 Dansk Mølledag blev afholdt første gang i 1993, og derfor ønsker vi i 2018 markere dette 25- års jubilæum med et særligt arrangement. I de senere år, har der på en udvalgt mølle været et samlende PR- arrangement for Dansk Mølledag, hvor der dels har været inviteret særlige talere, dels været særlige arrangementer. Det har senest været på Herluflille Mølle, Kaleko Mølle og i 2017 på Lille Mølle. I 2018 vil der være grundlag for at afholde et særligt arrangement. Dels er der 25. års jubilæum for Dansk Mølledag, dels ser vi frem Fra åbningen af mølledagen på Kaleko Mølle. Foto Olav Hansen til at præsentere en særudgave af Anders And- bladet om historiske møller, som udgives i samarbejde med Egmont. Så er der en mølle, der i 2018 markerer en særlig begivenhed i anledning af Dansk Mølledag, er det måske stedet for PR- arrangement for Dansk Mølledag Vært for bildekursus forår 2018 Der har nu været afholdt 2 bildekurser i de senere år i Dansk Møllerforening; det har været på Højsager Mølle og på Uldum Mølle. Der har været god interesse for at deltage, og vi vil meget gerne fortsætte kursusrækken. Vi håber at det vil være muligt, at få afholdt et kursus i foråret 2018 men vi mangler et sted, hvor kurset kan holdes. De krav der stilles til kursussted er, at der er 2 stenpar til rådighed. Det skal helst være kunststen, da det er de mest almindelige sten i danske møller. Kværnsten skal være oplagt, så kursisterne sikkert kan arbejde med bildning. Der skal være plads og helst skal det kunne foregå indendørs i møllen. Der må også meget gerne være tilknyttede lokaler til rådighed, så alle kan sidde og måltider kan foregå samlet. Fordelen ved at lægge mølle, lokaler og sten til kurset er, at der er en god mulighed for at kværnstenene bliver bildet og således klar til formaling. Interesseret? Så kontakt Søren H. Hansen, telefon: , louisevej5@mail.dk Kursus i bildning, ved instruktør, Gerard Sturkenboom, fra Holland. Værktøj til bildning. 170

23 Nyt kontingent for møllelaug fra 2018 Af: Søren Hørslev Hansen Udgivelsen af foreningens blad Møllen, er en stor udgift for foreningen. Det er dog også en af de største aktiver vi har, og derfor gør bestyrelsen sig løbende tanker om hvad der kan gøres, for at, dels øge antallet af medlemmer, men også at øge antallet af blade. Med dette i tankerne havde bestyrelsen et forslag om nyt medlemskab for møllelaugene med på dette års generalforsamling i Aabybro. Meningen med forslaget var at et møllelaug skulle kunne tegne sig for et medlemskab, hvor man i stedet for ét blad, får 5 blade tilsendt. På denne måde vil det være muligt at tilgodese nogle frivillige eller bestyrelsesmedlemmer med et blad. Forslaget blev godt modtaget på generalforsamlingen, og vil træde i kraft i Prisen vil være kr.1.200,-. Med dette medlemskab har man dog stadig kun èn stemme ved generalforsamlingen. Vi håber dog at de mange aktive møllelaug vil tage medlemskabet til sig, så vi kan få øget antallet blade og sikre at bladet kan udgives i mange år frem. Husk, at det stadig er muligt, at få ekstra blade tilsendt for kr. 250,-/sæt (6 numre) om året. Sækkebankemaskine Tørning Mølle har en sækkerensemaskine stående som skal væk. Hvis der er en dansk mølle, som kan bruge den, så er den til fri afhentning. Den står på Tørning Mølle, Tørningvej 6, 6500 Vojens. Spørgsmål kan rettes direkte til Tørning Mølle på Foto viser sækkebankemaskine udstillet på Hørsholm Mølle. Jens Laurids Andersen 171

24 Fællesmøde for Nordøstsjællandske Møllelaug Af: Niels Erik Bølling Fredensborg Møllelaug Tak til alle møllevenner der deltog i mødet den 21.oktober Der var samlet 24 deltagere fra 9 Nordsjællandske møller og mødets overordnede tema var orientering om de igangværende renoveringsarbejder ved hhv. Karlebo Mølle og Højsager Mølle. Da vejrudsigten sagde stedvis let regn, mødtes vi i Karlebo Børnekulturhus, hvor vi over en kop kaffe fik en introduktion af møllebygger Michael Jensen til formiddagens besøg ved Karlebo Mølle. Karlebo Mølle er i øjeblikket under kraftig reparation fordi der var konstateret en del rådskader i den bærende konstruktion. For at udbedre skaderne i remmen, måtte møllen derfor løftes lidt, så de skadede dele kan blive udskiftet. Desuden var det nødvendigt at fjerne den ydre spånbeklædning for at komme ind til de højben m.v., der skal repareres. Efterfølgende bliver hele spåndækningen fornyet. Under besøget, ved og i møllen, kunne vi se skaderne, og det arbejde, der er i gang, og der var lejlighed til at få en god snak, såvel med møllekollegaer som med møllebyggeren. Dette arbejde forventes færdigt inden årets udgang. Tilbage i Kulturhuset blev der budt på frokost, og her under overbragte jeg en hilsen fra Dansk Møllerforenings bestyrelse, der beklagede, at de ikke kunne stille en repræsentant til dette møde, da de selv holdt bestyrelsesmøde på Fyn, men ville bestræbe sig på at deltage i kommende møder. Herefter flyttede selskabet til Højsager Mølle ved Fredensborg, som stadig står adskilt i tre dele. Her blev orienteret om skaderne og det igangværende arbejde for at få repareret møllen, så den kan blive samlet igen. Hele fundamentet samt broloftet er indenfor de seneste par år blevet totalt renoveret med udskiftning af det meste af remmen og hele broloftet. Det står nu under en midlertidig overdækning, klar til Store reparationer er her i gang på Karlebo Mølle. Foto: Niels Erik Bølling den dag hvor møllen igen kan samles. Denne del har kostet kommunen ca kr., der er fundet under generel vedligeholdelse af kommunale bygninger. Lige som ved Karlebo Mølle skal møllekroppen også her gennemrestaureres og derpå forsynes med ny spånbeklædning. Man har beregnet at denne del samlet vil koste omkring 2,2 mio. kr. hvoraf der lige nu er lovet kr. fra kommunens budget 2018, samt kr. fra Louis Hansens Fond. Møllelauget søger derfor yderligere midler bl.a. fra Augustinus Fonden. Den sidste del, samling af møllen og genetablering af mølleværket, vil yderligere koste omkring 0,5 mio. kr., så de totale udgifter løber op i omkring 3,7 mio. kr. Vi aftalte, at samles igen til foråret 2018, og der er foreslået lørdag den 21. april 2018 ved Jægerspris Mølle, men tid og sted skal først bekræftes. 172

25 Mindeord Verner Nielsen Møller Verner Nielsen, tidligere formand for Landsforeningen Den frie Grovvarehandel og Dansk Møllerforening er død, 89 år gammel. Verner Nielsen blev født den 11. juli 1928, som nr. 2 af en søskendeflok på 4. Forældrene var etableret på Stenbjerge Mølle ved Tommerup, som de drev fra 1926 til Verner fulgte tidligt med i alt arbejdet på møllen, også når der opstod vanskeligheder i daglig drift af materiel art, eller der var udvidelser og arbejdende møllebyggere. Mølleriets drift var sikret, idet der foruden vindkraft var dieselmotor og el- kraft. Mølleriet leverede foderblandinger, byggryn og mel. Verner lærte møllerfaget hjemme hos faderen på Stenbjerge Mølle. Da Verner skulle vælge fag, og valget faldt på mølleriet, var faderen ikke helt tilfreds. Der er ikke noget der hedder møller mere, sagde han. Men Verner var 17 år i 1946, og da han så en annonce fra Bullerup Mølle, der søgte en svend, slog han til. Læretiden varede 4 år, og Verner blev nærmest en del af møllerfamilien i Bullerup. Bullerup Mølle var forpagtet af to brødre, hvoraf den ene, Carl passede kontoret. Den anden, Victor kørte varetur, og Verner passede mølleriet. Det kunne han sagtens, for det var han jo vant til hjemmefra. Efter læretidens afslutning var Verner en tid hjemme samt på Ellinge Mølle. Endelig skulle værnepligten aftjenes, og det skete i ved Civilforsvaret i Sandholt. Den 1. oktober 1952 erhvervede Verner Nielsen Ulbølle Mølle, hvor han skabte sit livsværk; Ulbølle Korn og Foderstof A/S. Ulbølle Mølle bestod ved overtagelsen af en hollandsk vindmølle, men var i øvrigt et A/S i krise efter krigsafslutningens problemer. I de første år fik Verner god hjælp af to farbrødre, som kom og hjalp i mølleriet. Det gav Verner tid til at lære områdets kunder godt at kende. Allerede efter det første år blev det nødvendigt at bygge lagerfaciliteter, ligesom der blev installeret dieselmotor og indkøbt nye møllerimaskiner. Ulbølle Mølle producerede foderblandinger og erne var præget af kraftig ekspansion. Vindmøllen blev taget ud af drift og overgik til virksomhedens vartegn. Verner Nielsen var en meget agtet person, og tjente forskellige tillidshverv. Han blev således formand for Landsforeningen Den frie Grovvarehandel i maj 1982 Han var formand for landsforeningen i fem år. Det var en vigtig erhvervsforening. Det ses af at Landsforeningens medlemmer i 1982 varetog omkring halvdelen af danske grovvareforretningers salg af korn, foder, udsæd, gødning og planteværn mm til danske landmænd. Ulbølle Mølle blev afhændet i 1989 og det skete i størst mulig harmoni med medarbejdere. Den 1. juli dette år overdrog Verner således virksomheden til Fynbo Olie A/S, der siden er indgået i Fyens Andels Foderstofforretning. Næsten samtidigt med salget af Ulbølle Mølle, indtrådte Verner Nielsen i Dansk Møllerforenings bestyrelse. Allerede fra 1990 var Verner konstitueret som formand. Foreningen var allerede på dette tidspunkt ikke længere så erhvervsorienteret, men fokus var mere på bevaringen af de historiske møller. Verner var formand for Dansk Møllerforening frem til 2001, og var kendt som formanden med pondus, idet han kunne sætte tingene på plads med værdig myndighed og ikke mindst lune. I alle årene havde Verner et tæt samarbejde med Otto Rasmussen, som på magisk vis magtede både at være redaktør på bladet Møllen og formandens hjælper. Under Verner og Otto blev der arrangeret mange mindeværdige mølleture både her i landet, men også ture af flere dages varighed til Tyskland, Holland, Belgien samt Skåne og Øland. Det er kendt at Verner i årenes løb har lagt et stort arbejde, både i Dansk Møllerforening og tilknyttede projekter. Verner var således ankermand på filmprojektet Møllernes Danmark. Verner var også en af drivkræfterne bag etableringen af kursusvirksomhed for møllere i historiske vind- og vandmøller. Her bør også nævnes den meget store indsats der er lagt i arbejdet med restaureringen af Egeskov Mølle, hvor han sammen med Ejner Vendelbo tilbragte mange dage. Samt ikke mindst retableringen af mølleriet på Ulbølle Mølle. Efter afhændelsen af Ulbølle Mølle i 1989 flyttede den aktive møller og erhvervsmand med sin hustru, Jella til deres dejlige hus ved Nakkebølle Fjord. Her var der også tid til sejlads fra den nærliggende havn, samt at nyde den smukke fjord. I de senere år led Verner af tiltagende helbredsproblemer, og han døde søndag den 3. september Vi er mange der savner Verner, og takker for den store viden om mølleri han har videregivet. Tak også for de mange lune bemærkninger og gode stunder, der er tilbragt i hans selskab. Verner efterlader, foruden hustruen Jella, datteren Helle, sønnerne Søren og Gregers, svigerbørn samt børnebørn. Begravelsen fandt sted fredag den 11. september 2017 fra Ulbølle Kirke. Æret være Verner Nielsens minde. Susanne Jervelund, formand, Dansk Møllerforening. 173

26 Julemølle Sjov. Vind årets julegave! Klip puslespillet ud og saml det. Send det til Dansk Møllerforening, Grubbemøllegyden 8A, 5600 Faaborg eller mail: Så vi har det i hænde senest inden den 17.december 2017 Så deltager du i lodtrækningen om et gavekort på 300 kr. Nogen snakker, som vinden blæser! 174

27 175

28 Returneres ved varig adresseændring Dansk Møllerforening Søren H. Hansen Louisevej 5, Lumby 5270 Odense