Forslag til Natura 2000-plan

Transkript

1 Forslag til Natura 00-plan Natura 00-område nr. 18 Habitatområde H Fuglebeskyttelsesområde F 3 og F 4

2 Kolofon Titel: Forslag til Natura 00-plan Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Natura 00-område nr. 18 Habitatområde H Fuglebeskyttelsesområde F3 og F4 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram, Natura 00-planer, Rold Skov, Lindenborg Ådal, Madum Sø. Udgiver: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Ansvarlig institution: Miljøcenter Aalborg Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk År: 09 ISBE nr ISBN nr Dato: Forsidefoto: Naturnær gammel bøgeskov i Rold Skov Fotograf: SNS Himmerland Resume: Forslag til Natura 00-plan for Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø (nr. 18). Natura 00-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse

3 Natura 00 plan Indhold Forord...4 Natura 00-planlægning...5 Natura 00-planen er bindende for myndighederne...5 Områdebeskrivelse...6 Trusler mod områdets naturværdier Igangværende pleje og genopretning Tilstand og bevaringsstatus/prognose Vurdering af tilstand Vurdering af bevaringsstatus/prognose Målsætning Overordnet målsætning for Natura 00-området Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Modstridende interesser Indsatsprogram Generelle retningslinjer Konkrete retningslinjer Forslag til mulige virkemidler Sammenhæng og synergi med vandplan Strategisk miljøvurdering Bilag 1. Kort over Natura 00-områdets placering og afgrænsning Bilag 2. Opsummering af Natura 00-planen og mulige virkemidler Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Bilag 4. Miljørapport for Natura 00-planen Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 3

4 Natura 00 plan Forord Forordet indskrives i den endelige plan. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 4

5 Natura 00-planlægning EU s Natura 00-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 00-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder staten en Natura 00-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder. Natura 00-planen er en sammenfattende plan, som både indeholder Natura 00-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og Natura 00-plan for øvrige områder. Skovog Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattende Natura 00-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele af planen. Planen omfatter udpegningsgrundlaget, dvs. de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Natura 00-planens indhold er vist i figur 1. Natura 00-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området Vurdering af trusler Igangværende naturpleje Vurdering af tilstand/ status Målsætning Indsatsprogram Strategisk miljøvurdring Figur 1. Opbygning af en Natura 00-plan. Natura 00-planen er bindende for myndighederne Natura 00-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 00-planen til grund. Planen forventes vedtaget i 10, hvorefter kommunerne og 5

6 Skov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 00-planen. Direkte statslig opfølgning i form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura 00-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura 00-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 07 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. Natura 00-planen koordineres med vandplanen for hovedvandopland Limfjorden og Mariager Fjord og bliver ligesom denne revideret hvert 6. år. De dele af Natura 00-planen, der vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer, revideres dog kun hvert 12. år. Områdebeskrivelse Natura 00-området har et areal på 8748 hektar og afgrænses som vist på bilag 1. Natura 00-området består af Habitatområde nr. H og Fuglebeskyttelsesområde nr. F3 og F4. På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside ( samt i figur 2 og bilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. H Naturtyper: Lobeliesø (3110) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Våd hede (4010) Tør hede (4030) Enekrat (5130) Kalkoverdrev (6210) * Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Arter: Kildevældsvindelsnegl (1013) Skæv vindelsnegl (1014) Bred vandkalv (1081) Havlampret (1095) Bæklampret (1096) Stor vandsalamander (1166) * Højmose (7110) Nedbrudt højmose (71) Hængesæk (7140) * Kildevæld (72) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Bøg på kalk (9150) Ege-blandskov (9160) Stilkege-krat (9190) * Skovbevokset tørvemose (91D0) * Elle- og askeskov (91E0) Damflagermus (1318) Odder (1355) Grøn buxbaumia (1386) Blank seglmos (1393) Fruesko (1902) 6

7 Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. F3 Fugle: Ingen arter på udpegningsgrundlaget Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. F4 Fugle: Hvepsevåge (Y) Stor hornugle (Y) Isfugl (Y) Sortspætte (Y) Rødrygget Tornskade (Y) Figur 2. Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 00-området. Natura 00-området består af Rold skov og den øvre og mellemste del af Lindenborg Ådal. Området byder på nogle af Danmarks mest varierede og storslåede naturområder, hvoraf flere er unikke for Danmark. Området rummer bl.a. landets næststørste skovkompleks med især rødgranplantager, men også med store, gamle forekomster af bøgeskov, samt store renvandede søer som Madum Sø og Store Økssø. I ådalens bund løber den på store strækninger uregulerede Lindenborg Å, der fødes af en perlerække af kilder, hvoraf de mest kendte er Lille Blåkilde, Ravnkilde, Blåhøl og Kovadsbækken. Langs ådalens kuperede dalsider findes en usædvanlig rig og unik natur især tilknyttet områdets kilder og kalkforekomster. Områdets vandrigeste kilde (strømkilden Ll. Blåkilde med 150 liter pr. sekund, hvilket svarer til 13 mio. liter i døgnet!) er blot én af en lang række bevarings- og seværdige kildevæld i området (Foto: Torben Ebbensgaard) 7

8 Vigtigste naturværdier Selve Rold Skov rummer nogle af landets største og ældste arealer med gammel bøgeskov med særlig artsrig lav- og mosflora samt med skovbevoksede tørvemoser og elle- og askesumpe. Langs den øvre del af Lindenborg Å s forløb gennem skoven er store arealer med uberørt Ellesump med en rig flora og mange sump- og strømkilder i bunden (Foto: Torben Ebbensgaard) Området indeholder nogle af landets mest bevaringsværdigearealer med lysåbne naturtyper. Det gælder bl.a. forekomster af kalkoverdrev med en lang række sjældne planter, som ex. de meget sjældne orkidéer fruesko og bakkegøgeurt. Området rummer også meget fin natur på sur bund: Mange og store arealer med surt overdrev samt det store kuperede hedeområde Rebild Bakker, der i kraft af sin landskabelige skønhed nærmest er et nationalt klenodie i sig selv. 8

9 Fruesko og bakke-gøgeurt som begge kun findes på et par lokaliteter i Himmerland (Fotos: Torben Ebbensgaard) Blandt de såkaldt våde naturtyper er det især områdets mange kilder, der er unikke. Det er de især i kraft af kildernes specielle smådyrsfauna og mosflora. Også de mange partier med hhv. hængesæk og højmoser i Rold Skov bør nævnes, hvoraf de vigtigste er Langmose i Hellum Skov, Farsø Mose samt højmosen ved Lille Økssø. Veludviklet hængesæk med tørvemosser, starer og kæruld (Foto: Torben Ebbensgaard) 9

10 Lindenborg Å er i sit øvre løb gennem Rold Skov i noget, der er meget tæt på at kunne kaldes uberørt naturtilstand, idet den stort set henligger ureguleret med et godt fald, mange grusaflejringer i bunden samt tilledning af rent vand fra de mange kildevæld. Lindenborg Å s forløb gennem skoven fremstår i sjælden uberørt tilstand (Foto: Torben Ebbensgaard). De store renvandede søer er også af international betydning, hvoraf de vigtigste er Madum Sø (lobeliesø) og Store Økssø (brunvandet sø). Madum Sø er Himmerlands største sø og en af de reneste søer i Danmark. I området findes desuden mange sjældne plante- og dyrearter. Det gælder blandt andet den tidligere nævnte orkidé fruesko, som i Danmark kun findes i dette område. Der findes tætte og fine bestande af både skæv vindelsnegl og kildevældsvindelsnegl, vandhuller med bred vandkalv og tidligere fund af mosserne grøn buxbaumia og blank seglmos. Tilbage i 1980 erne var der desuden stadig gul stenbræk i området, men den menes nu at være forsvundet. Der er en rig mængde af flagermus, hvoraf bl.a. damflagermus er fundet ynglende og overvintrende i området. Rold Skov er også det vigtigste område for sortspætte i Nordjylland, samt en væsentlig lokalitet for hvepsevåge, isfugl, stor hornugle, og området rummer lejlighedsvis sjældne ynglefugle som fiskeørn. 10

11 Kildevælds- og skæv vindelsnegl findes begge i kær og væld langs Lindenborg Ådal (Fotos: Mogens Holmen) I basisanalyserne for Natura 00-området Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø findes der en mere detaljeret gennemgang af området. Se By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside Natura 00-området ligger i Rebild, Mariagerfjord og Aalborg Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden og Mariager Fjord. Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 00-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommet i området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 00-planen, kan også fremgå, men vil ikke være en del af denne Natura 00-plans indsatsprogram. Arealreduktion/fragmentering. Størstedelen af arealerne med våd hede, tør hede, kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng, rigkær, kildevæld og højmose er relativt små og ligger meget isolerede. Endvidere er arealet med tør og våd hede, sure- og kalkoverdrev og rigkær stærkt reduceret på grund af tilgroning med træer og buske. Naturtypernes tilknyttede plante- og dyrearter, herunder bilag I og II-arterne rødrygget tornskade, hvepsevåge, fruesko, blank seglmos, grøn buxbaumia, skæv vindelsnegl og kildevælds-vindelsnegl, har derved en øget risiko for at uddø, fordi de beskedne arealer ikke kan opretholde så mange og så store bestande af de pågældende arter. Arealet af bøg på kalk er ligeledes beskedent, men de naturgivne jordbundsforhold vurderes dog kun at give begrænsede muligheder for udvidelse af arealet. Fragmentering af skoven er en trussel mod hvepsevåge, som yngler i større ældre løvskove. Næringsstofbelastning i form af luftbåren kvælstofdeposition over- 11

12 skrider laveste tålegrænse på mellem % af arealet for alle naturtyper og skovnaturtyper. Højeste ende af tålegrænseintervallet er tillige overskredet for alle arealer med højmose, nedbrudt højmose, elle- og askeskov, bøg på muld, bøg på kalk, ege-blandskov og stilkege-krat, og for størstedelen af skovbevokset tørvemose, bøg på mor, hængesæk samt for en mindre del af tør hede og surt overdrev. Det vurderes, at højeste ende af tålegrænseintervallet også er overskredet for lobeliesø og brunvandet sø. Næringsstofbelastningen af småsøer og Gravlev Sø fra især landbrugsdrift i det åbne land er et problem. Dette er således også en trussel mod bred vandkalv og stor vandsalamander i de søer, hvor de har deres levested. Ligeledes er randpåvirkning med gødning (næringsstofbelastning) fra nærliggende landbrugsarealer og direkte gødskning på naturtyperne en trussel mod især en lang række overdrev. Pesticider og gifte i form af miljøfarlige stoffer, herunder udledning af miljøfarlige stoffer i vandløb, er aktuel i forbindelse med udledninger fra punktkilder og dambrug. Der er ikke tilstrækkelig viden herom. Tilgroning i form af høj vegetation og opvækst af træer og buske er en trussel mod naturtyperne våd og tør hede, kalkoverdrev, surt overdrev, rigkær, kildevæld og tidvis våd enge. Levesteder for fruesko, bred vandkalv, stor vandsalamander, kildevælds-vindelsnegl og blank seglmos påvirkes også negativt af tilgroning med vedplanter. Ophør af græsning på skovnære overdrev, heder og rigkær er desuden en trussel mod rødrygget tornskade, idet arten er tilknyttet disse naturtyper. Tilgroning af enge, mose og vådområder, er tilsvarende en trussel mod hvepsevåge, da de er fourageringsområder for hvepsevåge. Tilgroning af kildevæld og rigkær med både høje urter samt træer og buske er en alvorlig trussel. I forgrunden ses den sjældne og for rigkær karakteristiske art, bredbladet kæruld. (Foto: Torben Ebbensgaard) 12

13 Tilgroning forringer desuden levestederne for bl.a. kildevældsvindelsnegl og blank seglmos. Sidstnævnte er formodentlig forsvundet fra voksestedet pga. tilgroning med pilearter og rød-el. Tilgroning i og omkring søen Ilsø, hvor der tidligere var både gul stenbræk og blank seglmos. Begge er nu forsvundet pga. bortskygning fra træer og høje urter. (Foto: Torben Ebbensgaard.) Græsning i skovområder er de fleste steder ophørt. Tidligere har der især været græsning på arealer med bøge- og elleskove. Ligesom stævningsdrift tidligere har været en del af driften på arealer med bøge- og elleskove. Mange arter og strukturer er knyttet til og afhængige af disse naturvenlige driftsformer. Uhensigtsmæssig hydrologi. Unaturlige vandstandsforhold som følge af dræning, grundvandsindvinding og grøftning udgør en trussel mod alle naturtyper tilknyttet fugtig bund. Særligt højmoser og dennes nedbrydningsstadier, men også hængesække, rigkær, tidvise våde enge og kildevæld, er negativt påvirket af afvanding. Grødeskæring i Lindenborg Å udøver en kraftig påvirkning af den naturlige hydrologi i området. Store dele af vandløbene i området er regulerede, hvilket hæmmer vandløbenes naturlige fysiske variation. 13

14 Mange års grøftning og dræning af engene omkring Lindenborg ådal har medført en afvanding af enge og moser og en sætning af tørven. Dette giver hyppige oversvømmelser og medfølgende ønsker om hyppig grødeskæring, som forringer vilkårene for det naturlige plante- og dyreliv i åen. Foto: Nordjyllands Amt. Uhensigtsmæssig drift. Fysisk påvirkning i form af grødeskæring og vandløbsspærringer hæmmer udviklingen af artsrige plantesamfund i vandløb og forringer vandløbene som levested for bæklampret, flodlampret og havlampret. Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyperne forringes eller ødelægges, f.eks. ved jordbearbejdning, kørsel i skovbunden osv. Desuden er der en utilstrækkelig beskyttelse af skovnaturtyperne mod bl.a. konvertering til andre træarter. Renafdrift, samt gødskning og sprøjtning på nåletræsarealer og produktionsarealer med pyntegrønt og juletræer omkring især højmosearealer og næringsfattige søer kan medføre næringsstofbelastning af disse. Gødskning direkte på overdrev og enge ødelægger den naturlige struktur og artssammensætning og forhindrer opnåelse af gunstig bevaringstilstand og prognose. Endelig er fældning af gamle hule træer en trussel mod flagermusene, bl.a. damflagermus, som bruger disse som dagkvarterer og ynglepladser. Flere andre flagermus (som alle er på bilag IV) bruger også de hule træer som overvintringsplads, bl.a. brunflagermus. Også sortspætte er afhængig af gamle store træer, idet sortspættens krav til redetræer er tykke stammer og høje træer (redehullet ofte i over 10 m højde), som ikke brækker i stormvejr. 14

15 Gamle, udgåede træer tjener som levested for både en række hulerugende fugle, insekter og flagermus samt for mange svampe, mosser og laver. (Foto: Torben Ebbensgaard). Invasive arter. Problem-arter som gyvel, bjerg-rørhvene og ørnebregne, samt ikke-hjemmehørende, invasive arter som f.eks. kæmpe-bjørneklo og invasive nåletræer findes spredt i området og udgør en trussel, især i de lysåbne naturtyper. Højmoser og dets nedbrudte stadier er akut truet af tilgroning med invasive nåletræer. Forstyrrelser er især en trussel mod arter af ynglefugle og flagermus, bl.a. damflagermus, Brandts flagermus, vandflagermus og frynseflagermus. Især på overvintringspladserne (f.eks. Tingbæk kalkmine) i vinterhalvåret er forstyrrelser katastrofale, men også i ud- og indflyvningsperioderne til minen (forår og efterår) er det vigtigt at undgå forstyrrelser og kunstigt lys. Isfugl er sårbar overfor hyppige forstyrrelser ved kanosejlads. Bredvegetationen ved søerne er sårbar overfor badning og færdsel. Igangværende pleje og genopretning Indenfor Natura 00-området findes en række fredninger: Madum Sø og Langmosen, Gravlevdalen og Rebild Bakker, Enebærstykket, Fræer Purker, Skrænter ved Skindbjerg samt Skindbjerglund. På to af disse har det tidligere Nordjyllands Amt udformet og gennemført plejeplaner: Madum Sø og Langmosen samt Skindbjerg II 15

16 Skindbjerg. Intensive rydninger af roser, slåen og andre træer/buske og etablering af græsning har genskabt et flot, lysåbent kalkoverdrev med spredte buske og solitære træer. (Foto: Torben Ebbensgaard). Derudover er der udført 2 VMPII/III projekter, 1 vandløbsrestaurering og 2 andre former for pleje eller genopretning inden for området, bl.a. på hedearealerne ved Rebild Bakker. Der er indgået 109 MVJ aftaler (273 ha) indenfor Natura 00- området. Som led i et LIFE-projekt på højmoser er Skov- og Naturstyrelsen p.t. ved at genoprette to nedbrudte højmoser ved St. Økssø til aktive højmoser med et areal på ca. 31 ha. Projektet forventes afsluttet i 09, men bekæmpelse (naturpleje) af genvækst af især dunbirk vil fortsætte i adskillige år. Skov- og Naturstyrelsen er ligeledes ved at genoprette et større område omkring Gravlev Sø, bl.a. med vandstandshævning og genslyngning af Lindenborg Å. Projektet forventes afsluttet i 09. Skov- og Naturstyrelsen har på egne arealer udlagt ca. 744 ha til ekstensiv skovdrift i form af urørt skov, naturskov, græsningsskov, stævningsskov og plukhugstdrift. På private skovarealer (ca. 198 ha) er der indgået aftaler om ekstensivering af driften primært ved at udlægge arealer med urørt skov. 16

17 Naturgenopretning af højmose ved fældning af gran- og birketræer. I baggrunden St. Økssø. (Foto: Torben Ebbensgaard). Tilstand og bevaringsstatus/prognose For nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af den enkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindhold og en række andre målbare faktorer. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter. Vurdering af tilstand Der er foretaget en vurdering af tilstanden i 23 lysåbne naturtyper og 10 skovtyper. Naturtyperne er kortlagt i dels basisanalyserne, dels i en efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderet for udvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser (figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks, baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres strukturindeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskellige etager. 17

18 Vurdering af naturtypers tilstand V IV III II I Dårlig Ringe Moderat God Høj Naturtyper i tilstandsklasse I og II opfylder kravet om gunstig bevaringsstatus, forudsat at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats. Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper. Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for natur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. I figur 4 er vist natur/skovtilstanden for Natura 00-områdets naturtyper. 18

19 Natur-/ skovtilstand: Ej vurderet Våd hede Tør hede Kalkoverdrev Surt overdrev Tidvis våd eng Højmose Nedbrudt højmose Hængesæk Kildevæld Rigkær Bøg på mor Bøg på muld Bøg på kalk Ege-blandskov Areal (hektar) Stilkege-krat Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Figur 4. Natur-/skovtilstand for de af Natura 00-områdets naturtyper, som er tilstandsvurderet.

20 Natura 00 plan Af figur 4 fremgår det, at mens områdets skovnaturtyper overordnet set er i gunstig skovtilstand, er langt størsteparten af de lysåbne typer (undtagen hede) i ugunstig naturtilstand. For skovtyperne samlet gælder, at skovtilstanden for ca ha er vurderet til klasse I eller II, og resten dvs. ca. 84 ha er vurderet i klasse III. Gammel bøgeskov med god struktur. Bøg på mor er områdets vigtige og mest udbredte naturtype med et areal på over 700 ha. Næsten hele arealet er i gunstig skovtilstand, men prognosen er ugunstig grundet påvirkninger fra luftbåren N-belastning (Foto: Karsten Frisk) Af det samlede tilstandsvurderede areal med lysåbne naturtyper (godt 400 ha.) er 41 % vurderet i gunstig tilstand, mens 41 % er vurderet i klasse III, 18 % i klasse IV. Store arealer med f.eks. rigkær (32 ha), kalkoverdrev (16 ha) og hede (81 ha) har en langt bedre artstilstand end strukturtilstand, primært pga. problemer med især tilgroning og/eller afvanding. Dette viser, at der er et stort potentiale for at hæve naturtilstanden via målrettet pleje, da artsindholdet er til stede, mens der f.eks. er problemer med tilgroning, invasive arter og afvanding. En række tilgroede heder, overdrev og rigkær (som nu er kratskov, højstaudebevoksning, pile- eller tagrørssump) har i mange tilfælde været for dårlige til at kunne kortlægges som habitatnatur, men her er et oplagt potentiale til genskabelse af naturtyperne. For surt overdrev og kildevæld er strukturen på arealerne derimod oftest bedre end artsindholdet. En mulig forklaring på dette er ifølge kortlægningen, at næringsstofbelastning fra forskellige kilder har på-

21 Natura 00 plan virket artsindekset negativt. Der findes ca. 130 søer og vandhuller i området med et samlet areal på ca. 285 ha, men blot 14 af disse (samlet areal godt 5 ha) er blevet tilstandsvurderet. Søerne er ikke derfor ikke med på figuren. De 14 søer fordeler sig på typerne 3140 (2 stk), 3150 (5) og 3160 (7). Se kort med tilstandsvurdering af de enkelte forekomster i Natura 00-området på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under Se på kort. Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for en række lysåbne naturtyper, marine naturtyper, større søer, vandløb samt fugle og andre arter. Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og EU s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 00-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet (figur 5) på det biogeografiske niveau. Gunstig bevaringsstatus En naturtype har en gunstig bevaringsstatus, når: det naturlige udbredelsesområde og samlede areal med naturtypen er stabilt eller stigende de særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for typens opretholdelse på langt sigt, er til stede nu og i overskuelig fremtid typens karakteristiske arter har en gunstig bevaringsstatus En art har en gunstig bevaringsstatus, når: den på langt sigt kan opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder dens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller at der er sandsynlighed herfor inden for en overskuelig fremtid der både nu og i fremtiden vil være tilstrækkeligt store levesteder til at bevare dens bestande Figur 5. Definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau for naturtyper og arter. Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 00-områder, men der findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skal foretages. Den første Natura 00-plan laves på grundlag af tilgængelig viden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypers og arters udvikling. 21

22 Natura 00 plan Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt ud fra deres natur/skovtilstand og de aktuelle trusler og inddeles i gunstig eller ugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II (god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstanden også kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætter det, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats i form af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring af hydrologiske forhold m.m. Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. I Natura 00-området er der foretaget følgende vurdering af prognosen for naturtyper og arter: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: Bæklampret og odder, da arterne vurderes at have stabile eller stigende ynglebestande i området på grund af god vandløbskvalitet og målrettet forvaltning. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Våde og tørre heder, da typernes forekomster generelt er små og fragmenterede, da N-depositionen overskrider laveste tålegrænse på alle arealerne, pga. tilgroning og invasive arter samt afvanding af de våde heder. Enekrat, da arealerne generelt er små og da N-depositionen overskrider laveste tålegrænse på alle arealerne. Kalkoverdrev og sure overdrev, da arealerne generelt er små og fragmenterede, N-depositionen overskrider laveste tålegrænse på alle arealerne, pga. invasive arter og problemer med tilgroning og manglende afgræsning. Tidvis våd eng på grund af udtørring, manglende drift/pleje, og da N-depositionen overskrider laveste tålegrænse på alle arealerne. Aktiv højmose og nedbrudt højmose på grund af dårlig hydrologi, tilgroning med vedplanter og da N-depositionen overskrider højeste tålegrænse på hele arealet. Hængesæk, kildevæld og rigkær på grund af dårlig hydrologi (grundvandsindvinding, dræning og grøftning), tilgroning med vedplanter samt N-deposition der overskrider laveste tålegrænse på alle arealerne. Lobeliesø og brunvandet sø, da N-depositionen vurderes at overskride højeste tålegrænse på hele arealet. Næringsrig sø pga. næringsstofbelastning fra afstrømning fra dyrkede arealer og pga. afvanding via grøftning og dræning. Vandløb med vandplanter, pga. for stor sandvandring, udbredt regulering og da vandløbene mange steder vedligeholdes for hårdt. Bøg på mor, bøg på muld, bøg på kalk, ege-blandskov, stilk- 22

23 Natura 00 plan ege-krat, skovbevokset tørvemose, samt elle- og askeskove pga. N-deposition, idet laveste tålegrænse er overskredet på hele arealet. Grøn buxbaumia og bred vandkalv på grund af, at arterne ikke længere findes i området. Kildevælds-vindelsnegl, skæv vindelsnegl og blank seglmos på grund af udtørring af levesteder, tilgroning med høje græsser, urter og vedplanter samt fragmentering af egnede levesteder. Stor vandsalamander på grund af en tilsyneladende lille, isoleret bestand, for dårlig vandkvalitet, tilgroning, prædation fra udsatte arter (primært fisk og andefugle) og næringsstofbelastning fra nærliggende, dyrkede arealer. Isfugl på grund af for få velegnede ynglebiotoper (å-brinker) samt menneskelig forstyrrelse. Hvepsevåge, sortspætte og rødrygget tornskade på grund af tilbagegang i bestandene samt for lille areal med velegnede fourageringmuligheder. Fruesko på grund af små, sårbare, isolerede levesteder dog med stabile/stigende delbestande og potentiale for udvidelse af levestederne. Prognosen er ukendt for: Urtebræmmer pga. manglende viden Flodlampret, damflagermus og stor hornugle pga. manglende viden Udsigt ved Stubberupvad, med overdrev i forgrunden, rigkær og kildevæld i midten samt ellesump og nåleskov i baggrunden. Tilgroning 23

24 Natura 00 plan med græs og høje urter, er mange steder et problem i de lysåbne naturtyper. (Foto: Torben Ebbensgaard). Målsætning Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 00-områder (jf. dog nedenfor om eventuelle modstridende interesser). Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal endvidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografisk niveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgende kriterier: - Stort areal, levested eller bestand - Få forekomster - Truede naturtyper og arter - Særlige danske ansvarsområder Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levested efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden. Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridende interesser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen 07: Natura 00-retningslinjer for målfastsættelse og indsatsprogram. Overordnet målsætning for Natura 00-området Baggrund for overordnet målsætning: I dette Natura 00-område er der specielt fokus på Rold Skov med dens store arealer med bøg på morbund, som udgør mere end 12 % af det samlede areal af typen i den kontinentale region af Danmark. Arealer med skovbevoksede tørvemoser er også betydende i den kontinentale region (6 %). De store skovarealer er levested for fuglene hvepsevåge, sortspætte og stor hornugle. Endvidere er der fokus på de truede naturtyper tidvis våd eng, rigkær og aktiv højmose, samt 24

25 Natura 00 plan de sure tørvedannende arealer, der har potentiale for gendannelse til den truede og prioriterede naturtype aktiv højmose. Disse områder udgør vigtige levesteder for en lang række ynglefugle og arter. Der er ligeledes stort fokus på Lindenborg Ådal med de truede naturtyper våd og tør hede, sure overdrev, kalkoverdrev og rigkær. Hertil kommer kildevæld, som er en prioriteret naturtype (særlig truet på EUniveau) og levested for bilag II-arterne blank seglmos, skæv og kildevælds-vindelsnegl, (tidligere også den truede gul stenbræk). Selve vandløbet Lindenborg Å løber for en stor del fuldstændig ureguleret gennem Rold Skov, hvor stejle brinker er ynglested for isfugl. Vandløbet er desuden levested for alle tre arter af lampretter samt en tæt bestand af odder. Natura 00-området har national betydning, da det rummer ca. 90 % af landsdelens areal med lobeliesøer og ca. 40 % af landsdelens areal med brunvandede søer. Ydermere har søerne international betydning som levested for den sjældne bilag II-art bred vandkalv (få forekomster) og for den nationale ansvarsart damflagermus. Orkidéen fruesko har sine eneste danske voksesteder i dette område og levestederne er højt prioriterede. Det truede mos grøn buxbaumia (få forekomster) er ikke genfundet i området i en årrække. Områdets forekomster af tør hede, kalkoverdrev, surt overdrev, tidvise våd eng, kildevæld og rigkær er reduceret væsentligt i areal i de sidste årtier primært på grund af tilgroning i vedplanter, høje urter og græsser samt afvanding, tilplantning og opdyrkning. Forekomsterne består i dag langt overvejende af små og fragmenterede arealer, som dog fortsat indeholder en meget artsrig vegetation. Området indeholder et stort potentiale for udvidelse af arealet med tør hede, surt overdrev, kalkoverdrev og rigkær, det samme gælder nedbrudt højmose/tørvelavning, der kan gendannes til aktiv højmose. Derimod er der begrænset grundlag for at øge arealet med våd hede og tidvis våd eng. En øgning og sammenkædning af arealet med tør hede, surt overdrev, kalkoverdrev og rigkær vil forbedre muligheden for at bevare og sikre spredningsmuligheder for naturtypernes karakteristiske og meget sjældne arter. Det overordnede mål for Natura 00-området er, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringsstatus. Målet er, at områdets forskellighed med store uberørte skovarealer, store næringsfattige søer og højmoser, et ureguleret åløb med tilløb af vandrige, rene kildebække og omgivelser af artsrige overdrev, rigkær og det storslåede, kuperede hedelandskab ved Rebild Bakker bevares. Områdets mange og truede naturtyper og arter sikres. Det gælder de nationalt vigtige forekomster af bøg på morbund, bøg på kalkbund, 25

26 Natura 00 plan skovbevokset tørvemose, lobeliesø og brunvandet sø samt de truede lysåbne naturtyper sure overdrev, kalkoverdrev, tørre heder, våde heder, tidvis våde enge, rigkær og aktive højmoser. Tilsvarende sikres levestederne for den nationale ansvarsart damflagermus, ligesom velegnede levesteder for de truede arter bred vandkalv og grøn buxbaumia (begge få forekomster), samt landets eneste forekomster af fruesko. Søer og vandløb i området sikres en god vandkvalitet med et varieret dyre- og planteliv. Arealet af ovennævnte naturtyper og levesteder øges så vidt muligt, og der skabes sammenhæng mellem de isolerede og fragmenterde forekomster og levesteder. Konvertering af naturtyperne nedbrudt højmose, skovbevokset tørvemose og hængesæk til aktiv højmose gennemføres hvor det skønnes muligt. Rigkær, kildevæld og højmose prioriteres på bekostning af hhv. unge ellesumpe og skovbevoksede tørvemoser (tilgroningsarealer). Levested for fruesko prioriteres på bekostning af bøg på kalk. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtypen hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning, og gode sprednings og etableringsmuligheder for arterne. Lyngblomstring, hedebakker og enebærkrat i det populære udflugtsmål Rebild Bakker. Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i 26

27 Natura 00 plan : Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. Navnlig for skovnaturtyperne kan der være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til arealmålet. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. Arternes levesteder skal kunne danne grundlag for opretholdelse af levedygtige bestande med mulighed for genudveksling mellem delpopulationer, samt nyetablering af delpopulationer. Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Naturtypearealet med hhv. våd hede, tør hede og sure overdrev udvides med -25 %, kalkoverdrev med %, kildevæld/rigkær med %, samt aktiv højmose med %, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. De fragmenterede og særligt artsrige tørre heder og sure overdrev i områdets nordlige del omkring Skindbjerglund, Kratbakke og Ørnhøje søges sammenkædet og udvidet med - 25 % inden for delområdet. Kalkoverdrev i Lindenborg Ådal, målsættes højt (naturtilstand I) pga. den særligt artsrige vegetation med forekomst af bl.a. bilag II-arten fruesko, og en række sjældne karakteristiske plantearter, og de søges kædet sammen og udvidet med % inden for delområdet. De nedbrudte højmoser og dele af de tilknyttede skovbevoksede tørvemoser sikres gode økologiske forhold og gendannes til aktiv højmose indenfor højmosernes oprindelige hydrologiske opland. Kildevæld og rigkær i Lindenborg Ådal og øverste dele af Villestrup Ådal, som er levested for eller potentielle/tidligere levesteder for, de sjældne bilag II-arter blank seglmos, skævog kildevælds-vindelsnegl, samt sjældne karakteristiske arter 27

28 Natura 00 plan (kategori II), målsættes højt (naturtilstand I), holdes lysåbent og søges udvidet med %, eksempelvis ved etablering af trædesten i det omfang de naturgivne forhold gør det muligt. Bøg på mor, bøg på kalk, bøg på muld og ege-blandskov i området, som har særlig artsrig lav- og mosvegetation med forekomst af bl.a. bilag I-arterne sortspætte, hvepsevåge, bilag II-arterne fruesko og grøn buxbaumia, eller de sjældne karakteristiske plantearter (kategori II), målsættes højt (skovtilstand I). Skovnaturtyperne søges sammenkædet og udvidet inden for delområdet. Levestederne for de sjældne og truede bilag II-arter fruesko, blank seglmos, grøn buxbaumia, kildevælds-vindelsnegl, bred vandkalv og damflagermus udvides eller sammenkædes hvor det er muligt. For den sjældne bilag II-art fruesko sikres mindst fire lysåbne levesteder af en sådan størrelse og kvalitet, at de som minimum samlet kan danne grundlag for en bestand på 1000 blomstrende skud. For den sjældne bilag II-art kildevældsvindelsnegl sikres mindst tre levesteder af en sådan størrelse og kvalitet, at de som minimum kan opretholde en levedygtig bestand. For de sjældne bilag II-arter grøn buxbaumia og blank seglmos sikres mindst to-tre levesteder af en sådan størrelse og kvalitet, at de som minimum vil kunne opretholde en levedygtig bestand. For den sjældne bilag II-art damflagermus sikres mindst et-to yngleområder og et uforstyrret overvintringsområde af en sådan kvalitet, at de som minimum kan opretholde en levedygtig bestand i området. Velegnede fourageringsarealer omkring søer målsættes højt og plejes i overensstemmelse med bedst kendte viden om artens krav til søerne. Den kendte overvintringslokalitet i Tingbæk Kalkmine sikres. Velegnede ynglevandhuller for stor vandsalamander og bred vandkalv målsættes højt og plejes i overensstemmelse med bedst kendte viden om arternes krav til vandhullerne. Madum Sø (Danmarks største lobeliesø) og St. Økssø målsættes i høj tilstand. For ynglefuglene i Rold Skov sikres det, at tilstanden og det samlede areal af levestederne er stabile eller i fremgang. Der sikres et passende antal delområder med tilstrækkeligt egnede yngle- og fourageringssteder, der kan danne grundlag for en bestand af isfugl, 10 par rødrygget tornskade, 5 par hvepsevåge, 15 par sortspætte og 4 par stor hornugle. Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. 28

29 Natura 00 plan Tørre og våde heder, sure overdrev, kalkoverdrev, tidvis våde enge, rigkær og aktive højmoser, har på nationalt og regionalt niveau haft en stor tilbagegang, og i Danmarks afrapportering til EU blev naturtypernes bevaringsstatus vurderet at være ugunstig. Der vil derfor i første planperiode blive gjort en særlig indsats for at sikre og øge arealerne af især disse naturtyper. I området omkring Rebild Bakker bør evt. udvidelse af hedearealet dog ikke ske på bekostning af veludviklet bøgeskov. Især øgning af arealet med højmose og rigkær kan betyde en indskrænkning af arealet af habitatnaturtyperne skovbevokset tørvemose og elle- og askeskove, som er opstået ved tilgroning af tidligere lysåbne enge og moser. Hvor der er tale om unge birke- og ellesumpe, som enten er plantede eller opstået ved tilgroning af tidligere lysåben natur, prioriteres hensynet til at genskabe større sammenhængende arealer med rigkær og højmose. Gamle og veludviklede forekomster af elle- og askeskove og skovbevoksede tørvemoser bevares dog som hovedregel. Det prioriteres ligeledes, at kildevæld gøres lysåbne, hvis en beskygget tilstand er resultatet af en yngre tilgroning med træer. Rydning af skovbevoksede tørvemoser og elle- og askeskove i forbindelse med genskabelse af højmoser og rigkær kan ske under forudsætning af, at arealet af de to skovnaturtyper opretholdes på nationalt og biogeografisk niveau. Nedbrudte højmoser bør retableres til den prioriterede naturtype aktiv højmose, hvor det er muligt og det vil være acceptabelt at arealet af denne naturtype falder i det enkelte område såvel som på biogeografisk niveau. Lysbrydning for fruesko prioriteres frem for skov i kalk-bøgeskov. Oftest vil der dog være pletter med andre træarter, som kan fældes for at skabe passende lysninger for fruesko. Der er i Lindenborg Ådal en modstridende interesse mellem odder og rigkær. Odderen bruger krattene som skjul medens der en række steder vil være et ønske om at rydde krattene for at øge arealet af/forbedre tilstanden af rigkæret og dets øvrige flora og fauna. Her prioriteres rigkærene, idet odderen forventes at have tilstrækkeligt med skjul langs åen i krat og højstaudesamfund, som ikke kan genskabes til rigkær. 29

30 Natura 00 plan Indsatsprogram Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til 21). Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1. planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer. Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjer gælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, og den nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de kommunale/statslige handleplaner. Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes, Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidler og tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidler og tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andre opfølgende tiltag. Indsatsprogrammet for Natura 00-området omfatter nedenstående generelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt i bilag 2. Generelle retningslinjer 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 Reduktion af kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april 09. Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen. 1.2 Anvendelse af gødning og sprøjtemidler på arealerne bør ophøre. 1.3 Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i arealer med våd hede, tidvis våd eng, nedbrudt 30

31 Natura 00 plan højmose, aktiv højmose, hængesæk, kildevæld, rigkær, brunvandede søer samt på levesteder for kildevældsvindelsnegl, skæv vindelsnegl, blank seglmos og grøn buxbaumia. Det undersøges nærmere, hvor der er behov for at skabe mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne. 1.4 De terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet og miljøvenlig vandløbspleje. Dette vil samtidig begunstige forekomsten af isfugl, odder, hav-, og bæklampret. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigelsen primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst. 1.5 Der sikres velegnede levesteder for: Fruesko sikre tilstrækkeligt store arealer med lysåben bøg på kalk og kalkoverdrev med passende, ekstensiv drift og pleje. Stor vandsalamander og bred vandkalv sikre rene, vegetationsrige, samt for bred vandkalv næringsfattige, søer og vandhuller uden væsentlig skygge og tilgroning samt gode spredningsmuligheder mellem levesteder. Odder sikre gode fourageringsmuligheder, tilpas uforstyrrede opholdsteder, samt gode fysiske forhold i og omkring vandløb. Damflagermus sikre uforstyrrede yngle- og overvintringsområder samt velegnede fourageringsarealer omkring søer og vandhuller. Kildevælds- og skæv vindelsnegl sikre lysåbne, vældpåvirkede rigkær og (for skæv vindelsnegl også) overdrev. Grøn buxbaumia sikre naturskove med rigeligt dødt ved i form af gamle, utilgroede stammer samt fugtig jordbund med højt humusindhold. Blank seglmos - sikre lysåbne sumpkilder med høj vandstand og lav vegetation. Hav- og bæklampret - Der sikres gode og tilstrækkelige gydebanker samt frie vandrings- og fourageringsmuligheder. Fuglearterne isfugl, rødrygget tornskade, hvepsevåge, sortspætte og stor hornugle der sikres en række velegnede levesteder med gode yngle- og fourageringsarealer samt tilpas uforstyrrede ynglepladser. 1.6 Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for damflagermus, isfugl, hvepsevåge, stor hornugle og sortspætte. 1.7 Invasive arter som rynket rose, bjerg fyr og kæmpebjørneklo bekæmpes, og deres spredning forebygges. 1.8 Søerne i området sikres god vandkvalitet med et varieret dyre- og planteliv. Lobeliesøer og brunvandede søer sikres 31

32 Natura 00 plan mod næringsstofbelastning og forsuring fra lokale kilder samt mod overbelastning i form af slid. 1.9 Udsætninger af fisk, krebs og andefugle i søer og mindre vandhuller minimeres og påvirkning fra nærliggende jordbrugsarealer reduceres. Dette vil begunstige forekomster af stor vandsalamander. Den meget renvandede lobeliesø, Madum Sø set fra badepladsen i østenden. Konkrete retningslinjer 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 2.1 Forekomsterne af våd hede og tidvis våd eng, tør hede, kalkoverdrev, surt overdrev, aktiv højmose, kildevæld, rigkær og levesteder for kildevælds-vindelsnegl, blank seglmos, grøn buxbaumia, damflagermus, bred vandkalv og fruesko søges udvidet og sammenkædet, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. Udvidelse og sammenbinding af stærkt fragmenterede overdrev med naturtilstand I-II i det dyrkede land samt af den aktive højmose har særlig høj prioritet. 2.2 Der etableres nye ynglevandhuller for stor vandsalaman- 32

33 Natura 00 plan der. Søerne indrettes i overensstemmelse med bedst kendte viden om artens krav til levestedet. 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturog miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Skovnaturtyper sikres. Der kan dog være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype. 3.2 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen sikres mod ødelæggelse. 3.3 Ynglepladser i området for stor hornugle, hvepsevåge, sortspætte, rødrygget tornskade og isfugl sikres mod forstyrrelse i og op til yngletiden. 3.4 Overvintrings- og ynglelokaliteter for damflagermus sikres mod forstyrrelse og ødelæggelse. 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 Det samlede areal med våd hede udvides med 2-3 ha, arealet med tør hede udvides med 16- ha, arealet med kalkoverdrev udvides med 9-12 ha, arealet med surt overdrev udvides med 16- ha, tidvis våde enge udvides med 3-5 ha, arealet med rigkær (stedvist i mosaik med kildevæld) udvides med ha og arealet med aktiv højmose udvides med ha. 4.2 Levesteder for fruesko sikres og udvides med 1,5 ha. 4.3 Kendte og potentielle levesteder for bred vandkalv og grøn buxbaumia (få forekomster) sikres velegnede forhold. Antallet af velegnede levesteder øges. Forslag til mulige virkemidler Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndigheder udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Mulige virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtes som eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres. 33

34 Natura 00 plan Udsigt over højmosen Langemosen i områdets østligste del. Mosen er tør og de karakteristiske tørvemosser findes kun hist og her. Mosen er i flere omgange blevet ryddet for opvækst af vedplanter. (Foto: Torben Ebbensgaard) Sammenhæng og synergi med vandplan De kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyn til forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næringsstoffer og håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage til at sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkrete sammenhænge og synergier med den vandplan, der omfatter dette Natura 00-område, afventer færdiggørelsen af vandplanforslaget. Strategisk miljøvurdering I medfør af lov nr. 316 af 5. maj 04 skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekvenserne ved at gennemføre Natura 00-planen for område nr

35 Natura 00 plan Bilag 1. Kort over Natura 00-områdets placering og afgrænsning Natura 00-område Rold Skov, Lindeborg Ådal og Madum Sø, N18 35