Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Transkript

1 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013

2 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til øen, er ønsket at skab et enfamilieshus til helårsbrug. Transformationen har to dele; en ny tilbygning til huset samt en restaurering af det eksisterende hus. Hele projektet vil udarbejdes på baggrund af den bygningsarkæologiske rapport om huset. Tilbygningen vil erstatte den nuværende tilbygning, som på baggrund af den bygningsarkæologiske rapport ikke findes bevaringsværdig, men synes at forringe den samlet opfattelse af huset. Den nye tilbygning skal forholde sig respektfuld til den eksisterende bygning, men skal samtidig adskille sig. Restaureringen tager fat i den nuværende bygning med spor tilbage fra husets tid som bindingsværk og som grundmurede hus. Hovedformålet vil være at klargøre disse to perioder i bygningens nuværende fremtoning. Som en del af restaureringen af det eksisterende hus på Vestervejen 62 overvejes den omkringliggende grunds betydning for huset. Vestervejen kontekst 1:500

3 Nordby - Fanø Fanø har en lang historie inden for søfarten. Øen og dens beboere er stadig præget af at have været sejler, selvom det i dag er turisme, der dominerer øen. Omkring år 1900-hunedred starter badeferierne til Fanø, men specielt op gennem 50 erne og 60 erne sker der en stor udvikling i feriebyggerierne. Sommerhusene skyder op overalt på Fanø og sammen med dem kommer alle bilerne. Huset på Vestervejen 62 bliver i dag som så mange andre gamle huse benyttet som sommerhus. Formålet med denne opgave er at transformere huset til helårsbolig og derved bring liv til øen hele året rundt. Dette sker på baggrund af ovenstående udvikling, hvor sommerhusområderne overtager mere og mere af øen og lægger den øde hen uden for sommerferiesæsonen. Sommerhusene ligger overalt i landskabet, både i klynger og som enkeltståendende På øen findes en stærk byggeskik fra omkring 1700 til midten af 1800-tallet, hvor henholdsvis bindingsværkshus og grundmurede huse dominerer landskabet. Specielt i Sønderho er denne tradition tydelig, men den er også synlig i Nordby. Der er her tale om de lave, stråtækte huse, som lægger sig i rækker med gavlene mod vest og øst. Husene har flere af disse fællestræk, der gennem tiden er blevet både rekonstrueret, ombygget og fortolket. sydfacade 1:50 Her ses de nye vinduer. Her ses en alternativ udforming af aftengefen. Seksrudede vinduer Kvist nordfacade 1:50 b a c C Murværk med brede fuger Stråtag og hvide optegninger Grøn eller hvidmalede tømmerværk

4 Vestervejen 62 Nordbys fortætning blev intensiveret i perioden 1841 til 1901, da indbyggertallet steg. Som følge heraf begyndte beboerne at flytte længere ind på øen og flere ejendomme blev fastsat i nærheden af Mormors Hus. Denne udvidelse af byen betød at Vestervej 62 gik fra at være et landhus med marker omkring til i dag at være et byhus med naboer til alle sider. Huset ligger nu i den sydlige ende af en 836 m2 stor græsgrund omgivet af buskads. Efter øens byggeskik er huset placeret med gavlene mod øst og vest. Det lave, stråtækte hus står som mange andre traditionelle fanøhuse med røde mursten, brede fuger og hvid og grønmalede tømmerværk. I den bygningsarkæologiske rapport omkring huset gennemgås huset byggefaser. Byggefase 1: Omkring år 1650 Det diskuteres her, om huset oprindeligt har været et bindingsværkshus på baggrund at ildstedets udformning samt dets relation til rummenes strukturering og fordelingen. Byggefase 2: Efter år 1700 frem til midt 1800-tallet Denne fase bygger videre på den første fase og fortsætter diskussionen. Spørgsmålet er her om huset er ombygget til at være et grundmuret hus eller om det er opført fra ny som et grundmuret hus. Alle ydermurene er fra denne periode, både helstensmurene og pillemuren. Byggefase 3: Omkring år 1850 I denne periode bekræfter brandtaksation at huset har været udvidet med flere fag, men at der også har været nedbrudt syv fag senere. De to gavle er begge bygget på deres nuværende placering i denne periode. Byggefase 4: Omkring år 1900 til 1950 Huset gå her fra at være en helårsbolig til at være et sommerhus. En tilbygning er føjet til den vestlige gavl. Hertil kommer det nye køkkeninventar samt toilettet. Byggefase 5: Omkring år 2000 Den nyeste byggefase omfatter de flest gulve, loftetsbeklædningen, aftengaffen og den nuværende tilbygning. Vestervejen 62, nordsiden Plandiagrammet viser de overordnet bevaringsværdige dele af huset. Ildstedet ligger som kerne med henholdsvis pillemur og helstensmur rundt om. Pillemuren ses blandt anden her i køkkenet Her ses det formodede ildsted i køkkenet

5 Problemstilling det servicerende toilet entré køkken soveværelse opbevaring baggang stue værelse det servicerede Billederne her viser tilbygningens kobling til det restende hus fra henholdsvis sydsiden og nordsiden Soveværelset set mod køkkenet Det eksisterende hus har specielt indvendig mange forskellige elementer i spil, fra en bred vifte af farver til adskillige materialer i alle rum. Det gør det umiddelbart svært at gennemskue huset og se de forskellige spor og perioder, som det har gennemgået. Det er i husets nuværende tilstand svært at gennemskue hvad der er nyt og hvad der er gammel. Alle rummene virker tætte og trange og dette skaber et rodede billede af huset. Både udvendig og indvendig ses flere tekniske problemer. Her kan blandt andet nævnes hele den sydvendte mur, som er skredet ud i bunden. Hertil har vinduerne også problemer med vand og der er en del sætningsskader. Den nuværende tilbygning til Vestervejen 62 er bygget i inden for de sidst 50 år, men den foregiver udefra at være en del af det oprindelige hus med samme materialevalg og udformning. Det samme gælder aftengaffen, der ikke altid har været på huset, men som også foregiver at være af ældre dato. Denne lidt Le Duc-agtige tilgang slører de oprindelige bygningselementer i huset. Som det også kan læses i rapporten har tilbygningen en del æstetiske problemer specielt indvendigt.

6 Transformation Denne opgaves målgruppe er en familie på fire personer, som er fast boende på øen. Transformationen har som tidligere nævn to dele; en restaurering samt en tilbygning. Restaureringen af det traditionelle fanøhus vil have fokus på huset bindingsværks spor og den grundmurede del af huset. Disse anses for at være husets vigtigste perioder og prioriteres derfor højst. Hertil hører også det mest af rummenes disponering og indbyrdes placering, der kan føres tilbage til husets oprindelse som et bindingsværk. Der vil blive skabt klarhed i forholdet mellem nyt og gammelt og generelt rydde op i huset. De to værelser i den østlige ende bibeholdes i deres nuværende form. Stuen ønskes ført tilbage til den symmetriske form på tre fag. Køkken og toilet moderniseres, herunder vil der være særlig fokus på udnyttelse af nichen i køkkenet. Toilet og den tidligere stald, som nu er baggang, er ude af husets modulinddeling. Restaureringen vil derfor tag fat i den rumlige organisering af den vestlige ende af huset. Der stræbes efter at skabe harmoni i planen og en bedre kontakt til tilbygning. Den nye tilbygning skal være et samlingspunkt for familien, hvor der kan leges og hygges. Den skal kunne facilitere flere forskellige slags ophold og give adgang til loftet. Det skal være tydeligt at se den bygningsmæssige tilføjelse både indvendigt og udvendigt. Tilbygningen skal forholde sig respektfuld til den nære mur, hvor den kobler sig på, men også til huset som en helhed. Yderligere ønskes der en rumlig kontrast mellem tilbygningen og det lave, lidt mørke eksisterende hus. Adgang til loftet (mulig værelse) Ny tilbygning Tilbygningen skal forholde sid til faginddelingen med reference til de tidligere nedtagede fag. Værelser Symmetri omkring brændeovnen, trefags stue Strukturering af ny rumdeling Modernisering af køkken og toilet

7 1:50 Udvendige hus og have 1:20 Indvendig hus samt udsnit 1:10 Detaljer i mødet mellem nyt og gammelt Exners addition til Koldinghus ruinen Arbejdesmetode Denne skitseopgave vil beskæftig sig med grunden omkring huset, det eksisterende hus samt den nye tilbygning. Arbejdet med konteksten i form af haven vil fokusere på forholdet til huset og være på et diagrammatisk niveau i 1:50. Tilbygningsdelen vil tage udgangspunkt i en analyse af forskellige tilbygninger, der udarbejdes som indledning til hele opgaven. Efterfølgende kombineres arbejde med tilbygning og restaurering i skalaerne 1:50 og 1:20 samt have detaljer og udsnit i 1:10. Opgaven belyser både restaurering og tilbygning med en formgivende tilgang; Mødet mellem nyt og gammelt samt behandlingen af det eksisterende. Tilbygningen skal være en addition til det eksisterende hus. Den kobler sig på, men tager ikke noget fra huset. Under additionsprincippet kan Exners Koldinghus nævnes. Her har tilføjelsen lagt sig til det eksisterende uden at fratrække noget. Ophængningsplan og tidsplan findes på sidste side. Målet med opgaven er: At skabe en arkitektonisksammenhæng mellem eksisterende og nyt. At klargøre historien om bindingsværket og det grundmurede hus.

8 Tidsplan Uge Program Case study Analyse og Model Skitsering af tilbygning og restaurering T e o r i A r k. h i s t M e l. k r i t i k Skitsering af have Afrunding Layout og ophængning Ophængningsplan Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. semester 2013 Plan 1:50 Bevaringsværdier/kvaliteter kerne, ildsted center Diagram Haven 1:50 (diagramatisk) Visualisering Visualisering Tværsnit 1:20 Visualisering Udsnit 1:20 Visualisering Plan 1:50 (rumfordeling/intention) Diagram Projektet indefra Detaljering Analyse + Intention Projektet udefra Indledning DK - Fanø Situationplan Kontekst karakteristika Diagrammer (inspiration/studiecases) Syd facade 1:50 Tilbygningen udefra Øst gavl 1:50 Tværsnit 1:20 Visualisering Visualisering Billeder af det eksisterende Nord facade 1:50 Vest gavl 1:50 Fanø farver og materialer Byggefaser (1-3) Diagram Diagram Kritik Diagram Diagram