Arealberegninger af terrestriske habitattyper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arealberegninger af terrestriske habitattyper"

Transkript

1 Arealberegninger af terrestriske habitattyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. marts 2017 Bettina Nygaard og Rasmus Ejrnæs Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 52 Faglig kommentering: Flemming Skov Kvalitetssikring, centret: Jesper Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tlf.: dce@au.dk

2 Indhold 1 Formål og baggrund 3 2 Beregning af udbredelse og areal Datagrundlag Naturtypernes udbredelsesområde Arealer inden for habitatområderne Arealer uden for habitatområderne Opskalering af arealet ud fra Naturtypernes arealer og udbredelses- områder Strandvolde og kystklipper og -klinter Strandenge Kystklitter Indlandsklitter, heder og krat Overdrev og enge Moser Indlandsklipper Skove 39 4 Referencer 48 Bilag

3 1 Formål og baggrund DCE har foretaget en beregning af udbredelsesområde og areal for de 44 terrestriske naturtyper i hhv. atlantisk og kontinental region efter de retningslinjer, der er givet fra EU i forbindelse med medlemslandenes afrapportering af bevaringsstatus til kommissionen (Artikel 17 rapportering) i 2013 (Evans & Arvela 2012). Dette notat har til formål at dokumentere forudsætningerne for disse beregninger og vurdere om der i den mellemliggende periode er tilvejebragt et forbedret vidensgrundlag, der kan mindske usikkerhederne i beregningerne. De afrapporterede arealer og udbredelsesområderne er tidligere publiceret i Fredshavn m.fl. (2014) og Nygaard m.fl. (2014). For de 34 lysåbne naturtyper blev udbredelse og areal første gang publiceret i Nielsen m.fl. (2012). 3

4 2 Beregning af udbredelse og areal 2.1 Datagrundlag Datagrundlaget for beregningerne af naturtypernes udbredelse og areal er følgende data: Prøvefelter fra NOVANA-programmets kontrolovervågning ( ). Kortlagte forekomster af lysåbne naturtyper fra NOVANA-programmets operationelle overvågning inden for habitatområderne ( ). Kortlagte forekomster af skovtyperne fra NOVANA-programmets operationelle overvågning inden for habitatområderne ( ). Prøveflader med dokumenteret forekomst af skovhabitattyper fra Danmarks Skovstatistik (NFI) ( ) (Johannsen m.fl. 2013). Den vejledende registrering af 3-beskyttede naturtyper fra august Kendte forekomster fra andre kilder, fx aktiv højmose, hvor forekomsterne er velkendte (Wind 1994, Aaby 1989). NOBANIS udbredelseskort for vadegræs (Nehring & Adsersen 2006). Udbredelseskort over karakteristiske arter fx hvas avneknippe, der indikerer forekomst af avneknippemose (7210) (Vestergaard & Hansen 1989). GIS-tema over Danmarks kyst. GIS-tema over Danmarks Jordarter II, med jordarterne strandvold (strandvoldstyperne) og flyvesand (kystklitter og indlandsklitter). GIS-tema over Danmarks Jordarter I, med jordarterne saltvandsgrus (1210 og 1220), klippegrund (8220/30). GIS-tema over arealer med hældning over 12 grader (1230). 2.2 Naturtypernes udbredelsesområde For at sikre en ensartet afrapportering fra medlemslandene har European Topic Centre on Biological Diversity udviklet et særligt range tool, der beregner naturtypernes udbredelsesområder (Evans & Arvela 2012). Ud fra 10 km kvadrater med kendte eller potentielle forekomster identificerer værktøjet disse og de mellemliggende kvadrater i gridnettet som et samlet udbredelsesområde (Figur 1). Når der er mere end 40 km mellem forekomsterne, bliver udbredelsesområdet delt op. 4

5 Figur 1. for aktiv højmose (7110) ved afrapporteringen i I retningslinjerne fra EU skal udbredelsesområdet beregnes ved hjælp af et særligt range tool, der forbinder 10 km kvadrater med kendte eller potentielle forekomster med naturtypen. Når der er mere end 40 km mellem forekomster bliver udbredelsesområdet delt op. For ganske få naturtyper, fx aktiv højmose (7110) og indlandssalteng (1340), er udbredelsesområdet udelukkende beregnet ud fra kendte forekomster. For hovedparten af naturtyperne er den eksisterende viden om forekomster uden for habitatområderne imidlertid meget mangelfuld, og her bygger beregningerne af udbredelsesområdet på en kombination af dokumenterede forekomster og ekspertvurderinger af de økologiske kår, der betinger naturtypernes tilstedeværelse. Eksempelvis er kystklitterne knyttet til kystnære flyvesandsforekomster, og indlandsklipperne findes på klippegrund. Ved Artikel 17-rapporteringen i 2013 er udbredelsesområderne for de 10 skovtyper beregnet ud fra den fuldstændige kortlægning inden for habitatområderne ( ) samt prøvefelter fra overvågningsstationer i NO- VANA programmet (kontrolovervågningen) og prøveflader fra Danmarks Skovstatistik (NFI, Johannsen m.fl. 2013), der er typebestemt som den pågældende skovtype. 2.3 Arealer inden for habitatområderne Ved Artikel 17-rapporteringen i 2013 er arealerne for de 34 lysåbne naturtyper beregnet ud fra den fuldstændige kortlægning inden for habitatområderne, der blev gennemført i perioden For de 10 skovtyper er arealerne beregnet ud fra den fuldstændige kortlægning inden for habitatområderne i 5

6 perioden , hvor fredsskovspligtige og ikke-fredsskovpligtige arealer er registreret. 2.4 Arealer uden for habitatområderne Da der ikke er foretaget en kortlægning af habitattypernes forekomster uden for habitatområderne, er der foretaget en opskalering af arealet inden for habitatområderne ved hjælp af en række forskellige datakilder, der antages at være knyttet til naturtypernes forekomster. Herved opnås et skøn over naturtypernes arealer på biogeografisk og nationalt niveau og et skøn over hvor stor en andel af det samlede areal, der ligger inden for den gældende udpegning af habitatområder. I denne opskalering er inddraget viden fra: For de lysåbne naturtyper er anvendt den vejledende registrering af 3- beskyttede enge, moser, overdrev, heder og strandenge og deres fordelinger hhv. inden for og uden for habitatområderne. For skovene er anvendt forholdet mellem antal NFI prøveflader, hhv. inden for og uden for habitatområderne hvor der er dokumenteret forekomst af en habitatskovtype (Johannsen m.fl. 2013). For en række naturtyper, fx strandtyperne (1210 og 1220) og indlandsklipperne (8220/30), ligger hovedparten af det kortlagte areal uden for den vejledende 3-registrering. Her har vi antaget, at naturtyperne er lige udbredte inden for og uden for habitatområderne og opskaleret arealet efter udbredelsesområdets fordeling inden for og uden for habitatområderne. Hvis 60 % af udbredelsesområdet ligger uden for habitatområderne er antaget at 60 % af naturtypens areal ligger uden for habitatområderne. 2.5 Opskalering af arealet ud fra 3 For hovedparten af de lysåbne naturtyper har vi benyttet de 3-beskyttede arealers fordeling på tværs af habitatområdegrænserne til at opskalere det kortlagte areal inden for habitatområderne til et databaseret skøn over det samlede nationale areal. Denne beregning er foretaget for de naturtyper, hvor en væsentlig del af det kortlagte areal overlapper med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Beregningerne er foretaget særskilt for de to biogeografiske regioner. For hver naturtype er det samlede areal i hver af de to biogeografiske regioner beregnet ved at anvende nedenstående formel: Areal = Σ ((A eng /B eng *C eng ) + (A mose /B mose *C mose ).. (A hede /B hede *C hede )) * (1/D eng+dmose..d hede ) A. Areal med habitattypen, der overlapper med 3-typen indenfor habitatområderne og indenfor habitattypens udbredelsesområde. B. 3-typens areal indenfor de habitatområder, der forekommer indenfor habitattypens udbredelsesområde. C. Det nationale areal med 3-naturtypen. D. Den procentvise andel af habitattypens areal indenfor habitatområderne, der overlapper med 3-naturtypen. 6

7 I beregningerne indgår kun de 3-naturtyper, hvor mere end 5 % af habitattypens areal overlapper indenfor habitatområderne. I beregningerne er taget højde for habitattypernes arealandele af de polygoner, de er kortlagt i. Siden Artikel 17-afrapporteringen i 2013 af naturtypernes arealer er der gennemført en national opdatering af den vejledende 3-registrering, der har bidraget til en mere retvisende kortlægning af beskyttede naturarealer i Danmark. Til den kommende Artikel 17 vurdering i 2019 er således et forbedret datagrundlag, både i form af en opdateret 3-registrering og en fornyet habitattypekortlægning ( ) til at beregne arealet med habitatnatur uden for habitatområderne. 7

8 3 Naturtypernes arealer og udbredelsesområder For hver af de 44 habitatnaturtyper er i dette notat vist en kort beskrivelse af hvilke antagelser, der ligger til grund for beregningerne af naturtypens udbredelsesområde og forekomstareal, herunder beregningerne af hvor stor en andel af arealet, der ligger inden for habitatområderne. I Bilag I ses endvidere en tabel over udbredelsesområdets areal, det samlede kortlagte areal inden for habitatområderne og det beregnede skøn over det samlede areal for naturtypen. Arealerne vises både for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Kort over naturtypernes udbredelsesområder og arealer kan ses på Her er også vist de arealer, der blev afrapporteret til EU i Strandvolde og kystklipper og -klinter Strandvold med enårige planter (1210) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt forekomster af strandvolde eller saltvandsgrus inden for 100 m fra kysten. Da strandtyperne ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 har det ikke været muligt at anvende den vejledende 3-registrering til at beregne naturtypens arealmæssige dækning uden for habitatområderne. Vi har antaget at naturtypen er lige udbredt inden for og uden for habitatområderne og det kortlagte areal inden for er derfor opskaleret til det biogeografiske niveau på baggrund af udbredelsesområdets fordeling. I den atlantiske region ligger 50 % af naturtypens udbredelsesområde inden for habitatområderne og i den kontinentale region er det 33 % af udbredelsesområdet. Det vurderes derfor, at habitatnaturtypens arealer fordeler sig på samme måde. Tabel og areal for strandvold med enårige planter (1210) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikke-afrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 3,5 78,5 82 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 50% 33% 34% 8

9 Selvom der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypen inden for habitatområderne er der usikkerheder forbundet med arealberegningerne. Strandtyperne findes som smalle bælter langs kysterne og det kan være vanskeligt at lave en præcis registrering af de enkelte naturarealers udstrækning. Det kortlagte areal inden for habitatområderne må derfor forventes at være forbundet med en mindre usikkerhed. I mangel af en kortlægning af naturtypens være forbundet med nogen usikkerhed. Der er ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i Strandvold med flerårige planter (1220) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt forekomster af strandvolde eller saltvandsgrus inden for 100 m fra kysten. Da strandtyperne ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 har det ikke været muligt at anvende den vejledende 3-registrering til at beregne naturtypens arealmæssige dækning uden for habitatområderne. Vi har antaget at naturtypen er lige udbredt inden for og uden for habitatområderne og det kortlagte areal inden for er derfor opskaleret til det biogeografiske niveau på baggrund af udbredelsesområdets fordeling. I den atlantiske region ligger 50 % af naturtypens udbredelsesområde inden for habitatområderne og i den kontinentale region er det 33 % af udbredelsesområdet. Det vurderes derfor, at habitatnaturtypens arealer fordeler sig på samme måde. Tabel og areal for strandvold med flerårige planter (1220) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikke-afrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 154,1 465,9 620 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 50% 33% 36% Selvom der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypen inden for habitatområderne er der usikkerheder forbundet med arealberegningerne. Strandtyperne findes som smalle bælter langs kysterne og det kan være vanskeligt at lave en præcis registrering af de enkelte naturarealers udstrækning. Det kortlagte areal inden for habitatområderne må derfor forventes at være 9

10 forbundet med en mindre usikkerhed. I mangel af en kortlægning af naturtypens være forbundet med nogen usikkerhed. Der er ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i Kystklint eller -klippe (1230) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt forekomster af skrænter med en hældning over 12 grader inden for 300 meter fra kysten. Da klinter og klipper ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 har det ikke været muligt at anvende den vejledende 3-registrering til at beregne naturtypens arealmæssige dækning uden for habitatområderne. Vi har antaget at naturtypen er lige udbredt inden for og uden for habitatområderne og det kortlagte areal inden for er derfor opskaleret til det biogeografiske niveau på baggrund af udbredelsesområdets fordeling. I den atlantiske region ligger 20 % af naturtypens udbredelsesområde inden for habitatområderne og i den kontinentale region er det 40 % af udbredelsesområdet. Det vurderes derfor, at habitatnaturtypens arealer fordeler sig på samme måde. række antagelser, hvorfor arealberegningerne må forventes at være forbundet med nogen usikkerhed. Der er ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i Tabel og areal for kystklint eller -klippe (1230) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikke-afrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 39,8 189,8 229,6 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 20% 40% 34% 10

11 3.2 Strandenge Enårig strandengsvegetation (1310) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt strandenge, der er vejledende registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. En væsentlig andel af naturtypens kortlagte areal (54 %) er sammenfaldende med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap med den vejledende Selvom der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypen inden for habitatområderne er der usikkerheder forbundet med arealberegningerne. Enårig strandengsvegetation findes ofte som små forekomster på arealer med strandeng (1330), hvorfor det kan være vanskeligt at lave en præcis registrering af de enkelte forekomsters udstrækning. Det kortlagte areal inden for habitatområderne må derfor forventes at være forbundet med en mindre usikkerhed. I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er arealet opskaleret ud fra en række antagelser, hvorfor beregningerne af det samlede areal må forventes at være forbundet med nogen usikkerhed. Bortset fra den opdaterede 3-registrering er der ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i Tabel og areal for enårig strandengsvegetation (1310) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikke-afrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 397,9 180,9 578,8 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) 4, Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 83% 73% 79% 11

12 3.2.2 Vadegræssamfund (1320) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt strandenge, der er vejledende registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og samtidig ligger inden for udbredelsesområdet for Spartina anglica ( Selvom en meget lille del af naturtypens areal (6 %) ligger inden for arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, vurderes naturtypen at ligge i tilknytning til 3-strandeng. Vadegræssamfundet ligger således typisk på vandsiden af strandengene. Vi har derfor anvendt den vejledende 3-registrering inden for naturtypens udbredelsesområde til at beregne naturtypens arealmæssige dækning uden for habitatområderne (se afsnit 2.5). være forbundet med nogen usikkerhed. Bortset fra den opdaterede 3-registrering er der ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i Tabel og areal for vadegræssamfund (1320) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikke-afrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 213,1 9,3 222,4 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 83% 72% 82% 12

13 3.2.3 Strandeng (1330) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt strandenge, der er vejledende registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. En væsentlig andel af naturtypens kortlagte areal (91 %) er sammenfaldende med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap med den vejledende være forbundet med en mindre usikkerhed. Bortset fra den opdaterede 3-registrering er der ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i Tabel og areal for strandeng (1330) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikkeafrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 12731, , ,6 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 83% 73% 77% Indlandssalteng (1340) t bygger alene på kendte forekomster af naturtypen. 13

14 En væsentlig andel af naturtypens kortlagte areal (99 %) er sammenfaldende med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap med den vejledende Tabel og areal for indlandssalteng (1340) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikke-afrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 13,2 13,2 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 57% 57% inden for habitatområderne. I forbindelse med udpegningen af overvågningsstationer i anden programperiode i NOVANA er forekomster med naturtypen eftersøgt uden for habitatområderne. Alle forekomster med naturtypen formodes derfor at være kortlagt, hvilket vil indgå i beregningerne af naturtypens areal i den kommende Artikel 17 rapportering. 3.3 Kystklitter Forklit (2110) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt kortlagte klitforekomster og flyvesand (fra Danmarks Jordarter II) indenfor 5 km fra kysten. En mindre andel af naturtypens kortlagte areal (24 %) er sammenfaldende med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vi har alligevel valgt at anvende det arealmæssige overlap med den vejledende Selvom der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypen inden for habitatområderne er der usikkerheder forbundet med arealberegningerne. 14

15 Kystklittyperne findes ofte som intime mosaikker hvor det er uhyre vanskeligt at lave en præcis registrering af de enkelte naturtypers udstrækning. Det kortlagte areal inden for habitatområderne må derfor forventes at være forbundet med en mindre usikkerhed. I mangel af en kortlægning af naturtypens række antagelser, hvorfor beregningerne af det samlede areal må forventes at være forbundet med nogen usikkerhed. Der er ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i Tabel og areal for forklit (2110) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikke-afrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 77,7 209,1 286,8 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 69% 82% 78% Hvid klit (2120) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt kortlagte klitforekomster og flyvesand (fra Danmarks Jordarter II) indenfor 5 km fra kysten. En mindre andel af naturtypens kortlagte areal (44 %) er sammenfaldende med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vi har alligevel valgt at anvendt det arealmæssige overlap med den vejledende Selvom der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypen inden for habitatområderne er der usikkerheder forbundet med arealberegningerne. Kystklittyperne findes ofte som intime mosaikker hvor er uhyre vanskeligt at lave en præcis registrering af de enkelte naturtypers udstrækning. Det kortlagte areal inden for habitatområderne må derfor forventes at være forbundet med en mindre usikkerhed. I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er arealet opskaleret ud fra en række antagelser, hvorfor beregningerne af det samlede areal må forventes at være forbundet med nogen usikkerhed. 15

16 Bortset fra den opdaterede 3-registrering er der ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i Tabel og areal for hvid klit (2120) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikke-afrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 548,8 540,4 1089,2 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 65% 61% 63% Grå/grøn klit (2130) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt kortlagte klitforekomster og flyvesand (fra Danmarks Jordarter II) indenfor 5 km fra kysten. En væsentlig andel af naturtypens kortlagte areal (85 %) er sammenfaldende med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap med den vejledende Selvom der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypen inden for habitatområderne er der usikkerheder forbundet med arealberegningerne. Kystklittyperne findes ofte som intime mosaikker hvor er uhyre vanskeligt at lave en præcis registrering af de enkelte naturtypers udstrækning. Det kortlagte areal inden for habitatområderne må derfor forventes at være forbundet med en mindre usikkerhed. I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er arealet opskaleret ud fra en række antagelser, hvorfor beregningerne af det samlede areal må forventes at være forbundet med nogen usikkerhed. Bortset fra den opdaterede 3-registrering er der ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i

17 Tabel og areal for grå/grøn klit (2130) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikkeafrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 4405, ,9 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 62% 61% 61% Klithede (2140) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt kortlagte klitforekomster og flyvesand (fra Danmarks Jordarter II) indenfor 5 km fra kysten. En væsentlig andel af naturtypens kortlagte areal (94 %) er sammenfaldende med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap med den vejledende Selvom der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypen inden for habitatområderne er der usikkerheder forbundet med arealberegningerne. Kystklittyperne findes ofte som intime mosaikker hvor er uhyre vanskeligt at lave en præcis registrering af de enkelte naturtypers udstrækning. Det kortlagte areal inden for habitatområderne må derfor forventes at være forbundet med en mindre usikkerhed. I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er arealet opskaleret ud fra en række antagelser, hvorfor beregningerne af det samlede areal må forventes at være forbundet med nogen usikkerhed. Bortset fra den opdaterede 3-registrering er der ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i

18 Tabel og areal for klithede (2140) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikke-afrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 10451,7 4401, ,5 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 62% 62% 62% Havtornklit (2160) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt kortlagte klitforekomster og flyvesand (fra Danmarks Jordarter II) indenfor 5 km fra kysten. En væsentlig andel af naturtypens kortlagte areal (88 %) er sammenfaldende med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap med den vejledende Selvom der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypen inden for habitatområderne er der usikkerheder forbundet med arealberegningerne. Kystklittyperne findes ofte som intime mosaikker hvor er uhyre vanskeligt at lave en præcis registrering af de enkelte naturtypers udstrækning. Det kortlagte areal inden for habitatområderne må derfor forventes at være forbundet med en mindre usikkerhed. I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er arealet opskaleret ud fra en række antagelser, hvorfor beregningerne af det samlede areal må forventes at være forbundet med nogen usikkerhed. Bortset fra den opdaterede 3-registrering er der ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i

19 Tabel og areal for havtornklit (2160) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikkeafrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 180,9 251,3 432,2 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 68% 49% 55% Grårisklit (2170) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt kortlagte klitforekomster og flyvesand (fra Danmarks Jordarter II) inden for 5 km fra kysten. En væsentlig andel af naturtypens kortlagte areal (93 %) er sammenfaldende med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap med den vejledende Selvom der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypen inden for habitatområderne er der usikkerheder forbundet med arealberegningerne. Kystklittyperne findes ofte som intime mosaikker hvor er uhyre vanskeligt at lave en præcis registrering af de enkelte naturtypers udstrækning. Det kortlagte areal inden for habitatområderne må derfor forventes at være forbundet med en mindre usikkerhed. I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er arealet opskaleret ud fra en række antagelser, hvorfor beregningerne af det samlede areal må forventes at være forbundet med nogen usikkerhed. Bortset fra den opdaterede 3-registrering er der ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i

20 Tabel og areal for grårisklit (2170) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikke-afrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 414,3 105,6 519,9 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 65% 62% 65% Klitlavning (2190) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt kortlagte klitforekomster og flyvesand (fra Danmarks Jordarter II) indenfor 5 km fra kysten. En væsentlig andel af naturtypens kortlagte areal (93 %) er sammenfaldende med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap med den vejledende Selvom der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypen inden for habitatområderne er der usikkerheder forbundet med arealberegningerne. Kystklittyperne findes ofte som intime mosaikker hvor er uhyre vanskeligt at lave en præcis registrering af de enkelte naturtypers udstrækning. Det kortlagte areal inden for habitatområderne må derfor forventes at være forbundet med en mindre usikkerhed. I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er arealet opskaleret ud fra en række antagelser, hvorfor beregningerne af det samlede areal må forventes at være forbundet med nogen usikkerhed. Bortset fra den opdaterede 3-registrering er der ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i

21 Tabel og areal for klitlavning (2190) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikkeafrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 3304, ,4 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 66% 66% 66% Enebærklit (2250) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt kortlagte klitforekomster og flyvesand (fra Danmarks Jordarter II) indenfor 5 km fra kysten. En væsentlig andel af naturtypens kortlagte areal (93 %) er sammenfaldende med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap med den vejledende Selvom der er gennemført en fuldstændig kortlægning af naturtypen inden for habitatområderne er der usikkerheder forbundet med arealberegningerne. Kystklittyperne findes ofte som intime mosaikker hvor er uhyre vanskeligt at lave en præcis registrering af de enkelte naturtypers udstrækning. Det kortlagte areal inden for habitatområderne må derfor forventes at være forbundet med en mindre usikkerhed. I mangel af en kortlægning af naturtypens forekomster uden for habitatområderne er arealet opskaleret ud fra en række antagelser, hvorfor beregningerne af det samlede areal må forventes at være forbundet med nogen usikkerhed. Bortset fra den opdaterede 3-registrering er der ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i

22 Tabel og areal for enebærklit (2250) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikkeafrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 1,6 369,4 371 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 53% 59% 59% 3.4 Indlandsklitter, heder og krat Visse-indlandsklit (2310) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt flyvesandsarealer (fra Danmarks Jordarter II) mere end 5 km til kysten. En væsentlig andel af naturtypens kortlagte areal (99 %) er sammenfaldende med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap med den vejledende være forbundet med nogen usikkerhed. Bortset fra den opdaterede 3-registrering er der ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i

23 Tabel og areal for visse-indlandsklit (2310) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikke-afrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 226, ,9 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 47% 74% 49% Revling-indlandsklit (2320) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt flyvesandsarealer (fra Danmarks Jordarter II) mere end 5 km til kysten. En væsentlig andel af naturtypens kortlagte areal (96 %) er sammenfaldende med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap med den vejledende være forbundet med nogen usikkerhed. Der er ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i Tabel og areal for revling-indlandsklit (2320) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikke-afrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 1094,4 775,5 1869,9 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 47% 74% 55% 23

24 3.4.3 Græs-indlandsklit (2330) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt flyvesandsarealer (fra Danmarks Jordarter II) mere end 5 km til kysten. En væsentlig andel af naturtypens kortlagte areal (99 %) er sammenfaldende med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap med den vejledende være forbundet med nogen usikkerhed. Bortset fra den opdaterede 3-registrering er der ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i Tabel og areal for græs-indlandsklit (2330) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikke-afrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 66,6 8,4 75 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 47% 76% 49% Våd hede (4010) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt en ekspert vurdering af potentielle forekomster uden for habitatområderne. 24

25 En væsentlig andel af naturtypens kortlagte areal (97 %) er sammenfaldende med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap med den vejledende være forbundet med nogen usikkerhed. Bortset fra den opdaterede 3-registrering er der ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i Tabel og areal for våd hede (4010) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikke-afrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 2410,6 643,8 3054,4 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 42% 44% 43% Tør hede (4030) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt heder, der er vejledende registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. En væsentlig andel af naturtypens kortlagte areal (95 %) er sammenfaldende med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap med den vejledende 25

26 være forbundet med nogen usikkerhed. Bortset fra den opdaterede 3-registrering er der ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i Tabel og areal for tør hede (4030) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikke-afrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 7020,1 2640, Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 50% 45% 48% Enebærkrat (5130) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt arealer uden for kystklitternes udbredelsesområde. En væsentlig andel af naturtypens kortlagte areal (95 %) er sammenfaldende med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap med den vejledende være forbundet med nogen usikkerhed. Bortset fra den opdaterede 3-registrering er der ikke nye data, der kan forbedre de arealberegninger, der blev gennemført i forbindelse med Artikel 17 vurderingerne i

27 Tabel og areal for enebærkrat (5130) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikkeafrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 136,1 332,2 468,3 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 39% 33% 35% 3.5 Overdrev og enge Tørt kalksandsoverdrev (6120) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt en ekspert vurdering af potentielle forekomster uden for habitatområderne, blandt andet ud fra kendte udbredelser af karakteristiske arter fra TBU (Vestergaard & Hansen 1989). En væsentlig andel af naturtypens kortlagte areal (86 %) er sammenfaldende med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap med den vejledende den arealmæssige dækning uden for habitatområderne (se afsnit 2.5). Da tilstanden af 3-arealerne er bedre inden for habitatområderne end uden for (Nygaard m.fl. 2014), vurderes det, at en mindre andel af 3-arealet uden for habitatområderne opfylder Habitatdirektivets definitioner for tørt kalksandsoverdrev. Vi har derfor nedjusteret det beregnede areal med en faktor 0,9. være forbundet med stor usikkerhed. I forbindelse med udpegningen af overvågningsstationer i anden programperiode blev i foretaget en grundig eftersøgning af forekomster med naturtypen uden for habitatområderne. Det viste sig at være vanskeligt at finde lokaliteter, der opfylder Habitatdirektivets definitioner for tørt kalksandsoverdrev, hvilket indikerer at det beregnede areal kan være overestimeret. 27

28 Ud over den opdaterede 3-registrering vurderes det, at beregningerne kan forbedres ved at foretage særskilte opskaleringer af arealer, der ligger på sydvendte skrænter og i øvrige dele af landskabet. Tabel og areal for tørt kalksandsoverdrev (6120) som afrapporteret til EU i Den arealmæssige dækning af naturtypen er vist ved det kortlagte areal inden for habitatområderne, det opskalerede areal for hele landet, det afrundede areal, der er afrapporteret til EU og andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne. Arealerne er vist for de to biogeografiske regioner og for hele landet. Da andelen af arealet, der ligger inden for habitatområderne er beregnet ud fra de ikke-afrundede kortlagte arealer, kan tallene afvige en smule fra de afrapporterede andele i Fredshavn m.fl. (2014) Atlantisk region Kontinental region Hele landet (km 2 ) Areal, kortlagt inden for habitatområderne (ha) 66,2 66,2 Areal i alt, beregnet (ha) Areal i alt, afrundet (ha) Andel af arealet inden for habitatområderne (%) 50% 50% Kalkoverdrev (6210) t bygger på kendte forekomster af naturtypen samt en ekspert vurdering af potentielle forekomster uden for habitatområderne. En væsentlig andel af naturtypens kortlagte areal (88 %) er sammenfaldende med arealer, der er vejledende registreret som omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Vi har derfor anvendt det arealmæssige overlap med den vejledende Da tilstanden af 3-arealerne er bedre inden for habitatområderne end uden for (Nygaard m.fl. 2014), vurderes det, at en mindre andel af 3-arealet uden for habitatområderne opfylder Habitatdirektivets definitioner for kalkoverdrev. Vi har derfor nedjusteret det beregnede areal med en faktor 0,9. være forbundet med stor usikkerhed. I forbindelse med udpegningen af overvågningsstationer i anden programperiode blev i foretaget en grundig eftersøgning af forekomster med naturtypen uden for habitatområderne. Det viste sig at være vanskeligt at finde lokaliteter, der opfylder Habitatdirektivets definitioner for kalkoverdrev, hvilket indikerer at det beregnede areal kan være overestimeret. 28

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

FAGLIGT GRUNDLAG FOR VURDERING AF BEVARINGSSTATUS FOR TERRESTRISKE NATURTYPER

FAGLIGT GRUNDLAG FOR VURDERING AF BEVARINGSSTATUS FOR TERRESTRISKE NATURTYPER FAGLIGT GRUNDLAG FOR VURDERING AF BEVARINGSSTATUS FOR TERRESTRISKE NATURTYPER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 118 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet

Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. oktober 2017 Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard & Christian

Læs mere

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Læs mere

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar

Læs mere

Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme

Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2018 Jesper L. Bak Institut for Bioscience

Læs mere

Natur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer

Natur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. oktober 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Danske habitatnaturtyper og -arter i internationalt perspektiv

Danske habitatnaturtyper og -arter i internationalt perspektiv Danske habitatnaturtyper og -arter i internationalt perspektiv 1 v. Louise Imer Nabe-Nielsen Medlemslandenes N2000 dækning - terrestrisk 2 Medlemslandenes N2000 dækning - terrestrisk 3 Biogeografiske regioner

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts

Læs mere

Titel: Udpegning af overvågningsstationer for terrestriske habitatnaturtyper uden for habitatområderne. N05

Titel: Udpegning af overvågningsstationer for terrestriske habitatnaturtyper uden for habitatområderne. N05 Titel: Udpegning af overvågningsstationer for terrestriske habitatnaturtyper uden for habitatområderne. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Bettina Nygaard, Rasmus Ejrnæs, Jesper Bladt og Jesper

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N43 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Risum Enge og Selde Vig N221. Basisanalyse

Risum Enge og Selde Vig N221. Basisanalyse Risum Enge og Selde Vig N221 Basisanalyse Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlaget...3 3. Foreløbig trusselsvurdering...3 3.1 Søer...3 3.2 Terrestriske naturtyper...3

Læs mere

Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik

Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik U N I V E R S I T Y O F C O P E N H G E N D E P R T M E N T O F G E O S C I E N C E S N D N T U R L R E S O U R C E M N G E M E N T Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Thomas

Læs mere

Natura 2000 planlægning

Natura 2000 planlægning Natura 2000 planlægning 2016-21 Naturstyrelsen: Vadehavet, Trekantsområdet, Sønderjylland og Blåvandshuk Dagsorden Velkomst Hvad er Natura 2000? En kort introduktion til Natura 2000 og begreberne. Hvem

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus

Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER 2011 PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER Ph.d. projekt: Vegetationsændringer i danske lysåbne økosystemer Allan Timmermann 1,2, Christian Damgaard 2, Morten Strandberg 2 og Jens-Christian Svenning 1

Læs mere

Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist

Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist university of copenhagen Københavns Universitet Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist Publication date: 2017 Document Version Også

Læs mere

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe

Læs mere

Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning

Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning Juni 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Søren Bagger, MST Kristian Kvist, MST Pernille Karlog, MST Foto: Forside:

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 7Rubjerg Knude og Lønstrup Klint, Habitatområde nr. 7 Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 39 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Natura 2000-planlægning ( )

Natura 2000-planlægning ( ) Natura 2000-planlægning (2016-21) Møde med Fugleværnsfonden 23. april 2014 Almindelig ryle - Værnengene 1. Velkomst Dagsorden 2. Natura 2000 lidt om baggrunden 3. Hvad sker der lige nu og hvad kommer der

Læs mere

Kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge

Kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge Kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge Opret kobjælde ved Trehøje Firblad og vorterod i småbiotop på Mols 1 Kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge Resume

Læs mere

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Lild Strand og Lild Strandkær Natura 2000-område nr. 44 Habitatområde H185 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 for Natura

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 74, Husby Klit Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og på Naturstyrelsens

Læs mere

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98 2014 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Natura 2000-handleplan Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H134

Natura 2000-handleplan Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H134 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig Natura 2000-område nr. 153 Habitatområde H134 Fuglebeskyttelsesområde F102 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Havet og kysten

Læs mere

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering AARHUS UNIVERSITET

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering AARHUS UNIVERSITET BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER 2019 Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 340 2019 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.

Læs mere

INDIKATORER FOR TERRESTRISKE NATURTYPER INDEN OG UDENFOR HABITATOMRÅDERNE, 2013

INDIKATORER FOR TERRESTRISKE NATURTYPER INDEN OG UDENFOR HABITATOMRÅDERNE, 2013 INDIKATORER FOR TERRESTRISKE NATURTYPER INDEN OG UDENFOR HABITATOMRÅDERNE, 2013 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 157 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221. 1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura

Læs mere

Titel: Overvågning af vindelsnegle: Sumpvindelsnegl Vertigo moulinsiana, skæv vindelsnegl Vertigo angustior og kildevældsvindelsnegl

Titel: Overvågning af vindelsnegle: Sumpvindelsnegl Vertigo moulinsiana, skæv vindelsnegl Vertigo angustior og kildevældsvindelsnegl NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET Titel: Overvågning af vindelsnegle: Sumpvindelsnegl Vertigo moulinsiana, skæv vindelsnegl Vertigo angustior og kildevældsvindelsnegl Vertigo geyeri

Læs mere

Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet

Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N40 Karup Å, Kongenshus og Hesellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11 Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1.

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1. Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Husby Klit Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro

Læs mere

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig Natura 2000-område nr. 153 Habitatområde H134 Fuglebeskyttelsesområde F102 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Havet og kysten

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

ÆNDRINGER I 3-AREALET

ÆNDRINGER I 3-AREALET ÆNDRINGER I 3-AREALET 1995-2014 RESULTATER FRA NATURSTYRELSENS OPDATERINGSPROJEKT BETTINA NYGAARD, ANDERS JUEL OG JESPER FREDSHAVN AFTALEN MELLEM MIM OG KL DEFINERER RAMMERNE DE TEKNISKE ANVISNINGER DEFINERER

Læs mere

Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse

Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 9 5. Naturforvaltning og pleje...

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kystskrænterne ved Arnager Bugt. Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163

Natura 2000-handleplan Kystskrænterne ved Arnager Bugt. Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kystskrænterne ved Arnager Bugt Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163 Titel: Natura 2000-handleplan for Kystskrænterne ved Arnager Bugt Udgiver: Bornholms Regionskommune

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand

Læs mere

Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter

Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Korsø Knude Natura 2000-område nr. 45 Habitatområde H187 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Natura 2000-handleplan 2012-2015 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 1 Indholdsfortegnelse Vedtagelse af naturhandleplan... 3 Baggrund... 4 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kobberhage kystarealer Natura 2000-område nr. 231 Habitatområde H231 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kobberhage kystarealer Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Politisk 2. behandling

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Politisk 2. behandling Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Politisk 2. behandling Husby Klit Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro og Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Klithederne mellem Stenbjerg og Lodbjerg

Klithederne mellem Stenbjerg og Lodbjerg Forslag til Natura 2000-handleplan 2. planperiode 2016 2021 Klithederne mellem Stenbjerg og Lodbjerg Natura 2000-område nr. 43 Habitatområde H184 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø. J. nr. LIFE02/ef.: LCA Lyngby-Tårbæk Kommune Att1: Gert Juhl og Att2: Lone Güldner Kolenda Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Natura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark

Natura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark Natura 2000 Status SNS, Nordsjælland Juni 2010 v/ida Dahl-Nielsen Europæisk Natur Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. Medlemslandene i EU har udpeget

Læs mere

Vurdering af bevaringsstatus for skov

Vurdering af bevaringsstatus for skov Vurdering af bevaringsstatus for skov Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. november 2013 Bettina Nygaard 1, Hans Henrik Bruun 2, Jacob Heilmann Clausen 2, Christian Damgaard 1,

Læs mere

AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN

AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN AREALMÆSSIGE ÆNDRINGER AF 3-NATUREN EN STIKPRØVEUNDERSØGELSE BETTINA NYGAARD OG RASMUS EJRNÆS DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, BAGGRUND METODEN Vejledende registrering af beskyttede naturtyper (naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Rubjerg Knude og Lønstrup Klint

Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Natura 2000 handleplan 2016-2021 Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Natura 2000-område nr. 7 Habitatområde H7 April 2017 Kolofon Titel: Natura 2000 handleplan for Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Udgiver:

Læs mere

ARTER. Deltagerliste vedlagt.

ARTER. Deltagerliste vedlagt. Beslutningsreferat af møde om høringssvar vedrørende overvågning af arter og terrestriske naturtyper den 27. februar 2003 afholdt på Botanisk Institut, Københavns Universitet Deltagerliste vedlagt. Hans

Læs mere

Forslag til: Natura 2000-handleplan Kystskrænterne ved Arnager Bugt. Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163

Forslag til: Natura 2000-handleplan Kystskrænterne ved Arnager Bugt. Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163 Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kystskrænterne ved Arnager Bugt Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan for Kystskrænterne ved Arnager Bugt

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har

Læs mere

Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen

Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver: Varde Kommune

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 187 Kystskrænter ved Arnager Bugt Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 187 Kystskrænter

Læs mere

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard ne Dokumenttype: Bilag til TA til ekstensiv overvågning af padder Bilag til: TA. Nr.: A17 Version: 1 Oprettet: 9.6.2011 Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard Gyldig fra: 1.5.2011

Læs mere

Sagen er behandlet i et forpligtende samarbejde mellem Ærø Kommune og Svendborg Kommune efter Lov om forpligtende kommunale samarbejder.

Sagen er behandlet i et forpligtende samarbejde mellem Ærø Kommune og Svendborg Kommune efter Lov om forpligtende kommunale samarbejder. «Navn» Att.: «Attention» «Adresse» «Postnr» «By» «Land» Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Christian.Vinther@svendborg.dk www.svendborg.dk VVM-screening

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N23 Vullum Sø Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september Jesper R Fredshavn

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september Jesper R Fredshavn Notat om ansvars- og opgavefordeling mellem DCE og Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med Danmarks rapportering 2019 til EU jf. Fuglebeskyttelsesdirektivets art. 12 og Habitatdirektivets art.

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Aalborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Aalborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Vangså Hede Natura 2000-område nr. 25 Habitatområde H25 Fuglebeskyttelsesområde F18 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere