PLASTKORTLÆGNING Amager Ressourcecenter, Vestforbrænding, Clean, Dansk Affaldsforening, Dragør Kommune SWECO DANMARK A/S

Transkript

1 repo001.docx SWECO DANMARK A/S Amager Ressourcecenter, Vestforbrænding, Clean, Dansk Affaldsforening, Dragør Kommune SARA SVANTESSON, BIRGITTE FJELDBERG Sweco

2

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Opsummering 2 3 Generelt 5 4 Husstandsindsamling Indsamlede mængder Plasttyper der indsamles Organisering af ordningen, information etc Indsamlingens start år Indsamlingsfrekvens Sortering ved husstanden Hvem er omfattet? Information Udfordringer i forhold til ordningen Affaldsbehandling Sortering og affaldsbehandling 20 5 Indsamling på genbrugspladser Indsamlede mængder Organisering af ordningen, information etc Sortering og affaldsbehandling Information 24 Bilag Bilag 1: Samlet oversigt over plastmængder fra husstandsindsamling og genbrugspladser 2015 Bilag 2: Samlet oversigt over plastmængder fra husstandsindsamling og genbrugspladser 2014 Bilag 3: Samlet oversigt over plastmængder fra husstandsindsamling og genbrugspladser 2013 Bilag 4: Ordforklaring Bilag 5: Fordeling af husstandstyper med i ordningen (%) i 2015 Bilag 6: Baggrundsdata til Figur 6+7, fordeling af etageboliger og enfamiliehuse totalt og med i ordningen Bilag 7: Kommunernes besvarelser 1 1 (35) 1

4 1 Indledning Fra gennemfører 5 partnere i samarbejde med KL og Miljøstyrelsen en undersøgelse af plastindsamling fra husholdningerne blandt de af landets kommuner, som indsamler plast ved husstanden. Formålet er at kortlægge de indsamlede mængder, så der kan skabes et solidt grundlag for deling af kommuners og affaldsselskabers erfaringer på tværs. Håbet er derfor, at de tre årlige undersøgelser kan være med til at styrke vores fælles viden om: Mængder og sammensætning af den plast, som indsamles Metoder til indsamling og sortering af plast ved kilden og på genbrugspladserne Årsager til forskelle i de indsamlede mængder Undersøgelsen i 2016 er den 2. i rækken. Ved dette års undersøgelse er de samme 44 kommuner, som blev inviteret i 2015 blevet inviteret, plus 7 nye kommuner. De i alt 51 kommuner er udvalgt ud fra Miljøstyrelsens oversigt over kommunernes indsamlingsordninger. I 2014 blev der gennemført en lignende undersøgelse, som det er valgt at inddrage mængderne fra. Undersøgelsen fra 2014 er ikke udarbejdet på samme grundlag som den aktuelle undersøgelse og er derfor ikke sammenlignelig hermed. Undersøgelsen i 2014 omhandlede udelukkende indsamling af plast i fast beholder; den aktuelle undersøgelse medtager al husstandsindsamling af plast, dvs. også indsamling af plast i forbindelse med storskraldsordning. Sweco Danmark A/S har gennemført undersøgelsen. Denne rapport gennemgår resultaterne fra undersøgelsen i 2016 (data fra 2015). Rapporten indledes med en opsummering af resultaterne fra analysen. Der er vedlagt bilag med bl.a. oversigt over indsamlede mængder for 2013, 2014 og 2015 samt ordforklaring. Rapporten samler de data, som kommunerne har stillet til rådighed ved besvarelse af to spørgeskemaer (indsamlet fra husstande og på genbrugspladser). Der er ikke kendskab til evt. fejlkilder i kommunernes registrering af data. Kommunerne har kvalitetssikret data. 2 Opsummering På baggrund af den gennemførte analyse kan der ikke udledes entydige sammenhænge mellem de forskellige parametre, der indgår i analysen, men følgende kan opsummeres: 2 (35)

5 Husstandsindsamling Der er stor variation i den indsamlede mængde opgjort i kg/husstand/år hos de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen. Spændet er fra 1,4 kg pr. husstand pr. år til 33,0 kg pr. husstand pr. år. Højest ligger Hvidovre Kommune og lavest ligger Varde Kommune. Variationen i mængder gælder både i forhold til kommuner, der har indsamlet igennem flere år, og kommuner, der er startet inden for de seneste par år. Dvs. at flere kommuner, som har haft ordningen i mange år, indsamler mindre mængder end nystartede kommuner. Der ses en klar tendens til, at kommuner, der indsamler både blød og hård plast, også indsamler de største mængder pr. husstand. Men sammenhængen er ikke helt entydig. Der er heller ikke et entydigt billede i forhold til, at kommuner, der kun indsamler én fraktion (hård plast) er dem der samler mindst ind. For nogle kommuners vedkommende er ordningen ikke rullet ud i hele kommunen, men vil blive det på sigt, hvilket vil betyde en ændring i mængden pr. husstand. For f.eks. Hvidovre Kommunes vedkommende vil det forventeligt betyde en nedgang i den gennemsnitlige mængde pr. husstand, da ordningen ikke p.t. er udbredt til etageboliger, hvorfra der erfaringsmæssigt indsamles en forholdsvis mindre mængde pr. husstand end fra enfamilieboliger. Omvendt kan kommuner, der har startet med at implementere ordningen i etageboliger, forvente en stigende mængde pr. husstand, når ordningen implementeres i enfamilieboliger, hvis der er forholdsvis mange enfamilieboliger. For Herlev Kommunes vedkommende er mængden pr. husstand faldet efter at etageboliger er inddraget i ordningen. Der er ikke en entydig sammenhæng mellem startår og indsamlet mængde i Brøndby og Hvidovre kommuner skiller sig klart ud fra resten af kommunerne ved at have en meget høj mængde og ikke at have haft ordningen i særlig mange år. Selv om undersøgelsen ikke viser et entydigt billede, peger tendensen på, at jo oftere, der indsamles, desto mere samles der ind. Københavns Kommune har fx valgt at tømme beholdere oftere. Det har øget den indsamlede mængde. Der er ikke en entydig sammenhæng mellem, at de kommuner, der benytter sig af flere forskellige typer informationskanaler, også er de kommuner, som indsamler de største mængder pr. husstand/år. Dog benytter Brøndby, Herlev og Gladsaxe Kommune alle de informationskanaler, der er spurgt om, og de er blandt de kommuner, der indsamler de største mængder pr. husstand/år. Undersøgelsen peger på, at der er udfordringer i forhold til at formidle, hvilke plasttyper der er med i ordningen, og hvilken plasttype forskellige plastemner/produkter er. Undersøgelsen peger på, at afsætningen af plasten er vanskelig at følge og få dokumenteret viden om herunder om reel genanvendelse af plasten, hvilket kan opleves som en udfordring. 1 3 (35) 1

6 Indsamling på genbrugspladser Der er store forskelle i de indsamlede mængder på genbrugspladserne. Dette kan ikke umiddelbart forklares. Mængden er faldet fra 2014 til 2015 for 3 kommuners vedkommende: Haderslev, Herlev og Næstved. Der fremgår ikke forklaring herpå. For 9 kommuners vedkommende er mængden steget: Brøndby, Esbjerg, Favrskov, Gladsaxe, København, Odder/Skanderborg, Randers og Rødovre. De fleste kommuner indsamler 3-4 forskellige plasttyper. Der ses ikke en entydig sammenhæng mellem, at kommuner, der indsamler mest, også er de kommuner, som indsamler flest plasttyper. Undersøgelsen peger på om end ikke entydigt at de kommuner, som har benyttet sig af sorteringsvejledning/kampagne i forhold til plastsorteringen på genbrugspladser, også er de kommuner, der har indsamlet de største mængder i kg/husstand/år. En del har ikke besvaret dette spørgsmål. Samlet mængde Mængden af indsamlet plast i de 31 kommuner, som har besvaret spørgeskemaerne vedr. mængde, er for 2015 opgjort til (tallene er afrundet, se også bilag 1): ton fra husstande ton fra genbrugspladser ton i alt 1 På baggrund af de store forskelle i mængderne kommunerne imellem, har vi ikke foretaget en opskalering til landsplan. Til sammenligning med 2014 var tallene (tallene er afrundet, se også bilag 2): ton fra husstande ton fra genbrugspladser ton i alt 25 kommuner deltog i undersøgelsen for Der deltager 6 kommuner mere i undersøgelsen end i 2014-undersøgelsen. Der kan ikke konkluderes entydigt på stigningen, da nogen af de kommuner, der deltog sidste år ikke deltager i år. Samtidig havde nogen af de nye kommuner, der deltager i 2015-undersøgelsen ordningen i 2014, men deltog ikke i undersøgelsen. 4 (35) 1 To kommuner (Holbæk og Horsens) startede dog først ordningen i 2015, hvorfor der ikke fremgår en mængde for hele 2015 for disse kommuner.

7 3 Generelt Ud af de 51 kommuner, der blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, har 31 besvaret spørgeskemaet. Af disse 31 har 28 kommuner angivet mængder for husstandsindsamlet plast i kommuner kunne ikke oplyse om mængder ved husstandsindsamling, men har svaret på andre spørgsmål vedr. husstandsindsamling af plast, og 4 kommuner kunne ikke besvare skema for genbrugspladser. Af de 51 inviterede har 10 undladt at svare, heraf 2 af de kommuner, som deltog i kortlægningen i Yderligere viste svar fra 8 kommuner at det ikke var relevant at de deltog i undersøgelsen, da de først starter senere med at indsamle plast ved husstanden, og 2 kommuner oplyste mængder for 2016, men har ikke mængder for 2015, som dette års kortlægning gælder. Af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, er det ikke alle kommuner, der har besvaret/kunnet besvare samtlige spørgsmål. Se Bilag 7 for en oversigt over, hvilke kommuner, der har svaret på spørgeskemaerne. 4 Husstandsindsamling 4.1 Indsamlede mængder Nedenfor gennemgås resultaterne af undersøgelsen i forhold til de indsamlede mængder. 1 5 (35) 1

8 Figur 1: Indsamlet mængde opgjort i kg/husstand/år (2013, 2014 og ) baseret på oplysninger om husstande, der deltager i ordningen. Note: Når der ikke fremgår mængde for Faaborg-Midtfyn for 2013 og 2014, skyldes det, at der ikke er oplyst mængde herfor. For Næstved Kommunes vedkommende er mængden så lille for 2014, at den nærmest ikke ses i grafen. For øvrige kommuner, hvor der for tidligere år ikke fremgår mængde, er årsagen, at de ikke deltog i undersøgelsen, da de ikke besvarede det fremsendte spørgeskema. For Fredericia og Thisted foreligger der kun mængder fra 2013 og Odder og Skanderborg er opgjort samlet vedr. mængder. Af Figur 1 ses, at den samlede mængde er meget varierende mellem de enkelte kommuner. 2 kommuner har først i 2015 indført indsamlingsordning for plast ved husstanden: Holbæk og Horsens Kommune. Hvidovre Kommunes mængde pr. husstand er markant større end de øvrige kommuners. Hvidovre Kommune har oplyst, at kun haveboliger deltager i ordningen. Haveboliger bidrager erfaringsmæssigt med en højere andel indsamlet plast pr. husstand end husstande i etageboliger. Ud over de kommuner, der fremgår af Figur 1, har Skive, Ikast-Brande og Vordingborg Kommune oplyst, at de indsamler plast via storskrald, men kan ikke oplyse om mængder. Ikast-Brandes mængde opgøres samlet med mængderne fra kubeordning, Vordingborg Kommunes mængde omlastes på genbrugspladsen og opgøres derfor ikke særskilt. 6 (35) 2 To kommuner (Holbæk og Horsens) startede dog først ordningen i 2015, hvorfor der ikke fremgår en mængde for hele 2015 for disse kommuner.

9 Den store variation kommunerne imellem kan ikke umiddelbart forklares. Følgende kan dog have betydning, men er ikke gældende i alle tilfælde: Varighed af ordning Indsamlingshyppighed At ikke alle husstande er koblet på ordningen endnu Informationsniveau Plasttyper omfattet Sammensætning af husstande i kommunen Derudover ses også variation i indsamlingen fra 2013 til 2014 for de enkelte kommuner, dog er data ikke direkte sammenlignelige, da der for 2013 ikke indgik mængder for storskraldsindsamling, men kun indsamling i fast beholder ved husstanden. 3 kommuner (Herlev, Holstebro og Lemvig) har oplevet et fald i den indsamlede mængde fra 2013 til For Lemvig Kommunes vedkommende er det et fald på over 50 %. 12 kommuner har oplevet en stigning i den indsamlede mængde fra 2013 til 2014 (Favrskov, Fredericia, Frederiksberg, Gladsaxe, København, Odder/Skanderborg, Randers, Rødovre, Sønderborg, Vejen og Aabenraa). Fra 2014 til 2015 ses ligeledes en variation i indsamlingen. Brøndby Kommune har haft en meget stor stigning, hvilket er forklaret med, at data for 2014 kun dækkede perioden fra juni til december. For Herlev Kommunes vedkommende er der sket et fald i mængden pr. husstand, hvilket forklares med, at indsamlingen nu også omfatter etageboliger, som ikke bidrager i så høj grad pr. husstand, som haveboliger gør, og derfor falder den samlede mængde pr. husstand pr. år. Der ses et fald i mængden i Billund Kommune - dette fald kan ikke forklares. Hård plast er faldet, folie er steget, men samlet er der et fald i den indsamlede mængde. Esbjerg Kommune har et fald i mængden, hvilket der er ikke modtaget en forklaring på. Faldet for Ærø Kommune skyldes, at data for 2013 og 2014 også indeholdt mængden fra genbrugspladsen. Der er sket en stigning hos Lemvig, Struer og Holstebro i forhold til sidste år, men et fald mellem 2013 og 2014 (der dog som nævnt ikke er fuldt sammenlignelige). Følgende kommentarer er givet af kommunerne i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet om, hvilke plastmaterialer, der indsamles: Hvidovre: Indsamler både blød og hård plast i én fraktion Horsens: Indsamlingen omfatter ikke sort plast Randers: Blød plast kan afleveres på genbrugspladsen 1 7 (35) 1

10 Ærø: Al hård plast medtages, bare det kan være i sækken. Aabenraa: Modtager kun ren plast. Urtepotter og sorte kødbakker accepteres ikke. Assens: Indsamler både blød og hård plast i én fraktion. Figur 2: Indsamlet mængde opgjort i kg/husstand/år (2014 og 2015) baseret på oplysninger om husstande, der deltager i ordningen og fordelt på fraktioner Figur 2 viser mængden fordelt på plasttyper, for de kommuner, som har oplyst mængdefordelingen. Flere kommuner har ikke disse oplysninger. Af Figur 2 ses, at de forskellige plasttyper udgør en varieret andel af den indsamlede plast i kommunerne. Samtlige kommuner indsamler størst mængde hård plast. På baggrund af besvarelserne kan den samlede mængde plast indsamlet ved husstanden hos de deltagende 28 kommuner, der har oplyst om mængder for 2015 opgøres til (se også bilag 1): ca ton 8 (35)

11 4.2 Plasttyper der indsamles Tabel 1: Oversigt over plasttyper, der indsamles Kommune Hård plast Blød plast Kg/husstand 2015 Assens x x 6,99 Billund x x 4,23 Brøndby x x 22,95 Esbjerg x 1,68 Favrskov x 4,65 Frederiksberg x 7,10 Faaborg-Midtfyn x x 3,35 Gladsaxe x x 12,85 Haderslev x x 6,28 Herlev x x 12,49 Holbæk x 2,84 Holstebro x 8,82 Horsens x 5,00 Hvidovre x x 32,61 Ikast-Brande x x Ikke oplyst for 2015 København x 3,80 Lemvig x 10,93 Næstved x 1,67 Odder + Skanderborg x 7,34 Randers x 1,95 Rødovre x x 17,74 Skive x Ikke oplyst for 2015 Struer x 9,36 Sønderborg x x 8,52 Tønder x x 5,72 Varde x x 1,41 Vejen x x 5,98 Vordingborg x Ikke oplyst for 2015 Ærø x 2,68 Aabenraa x x 6,09 x = plasttypen indsamles i kommunen. 1 9 (35) 1

12 Af Tabel 1 fremgår, at samtlige kommuner indsamler hård plast. 15 kommuner indsamler blød plast. Det kan konstateres, at en del af de kommuner, som indsamler både hård og blød plast, er blandt de kommuner, som indsamler mest: Brøndby, Gladsaxe, Herlev Rødovre og Hvidovre. Der er dog ikke en entydig sammenhæng, således at de kommuner, som kun indsamler hård plast, men ikke indsamler blød og/eller anden plast, også er de kommuner, som indsamler de mindste mængder. F.eks. indsamler Lemvig, Struer og Holstebro en relativt stor mængde. Esbjerg, Randers og Varde er nogle af de kommuner, som indsamler de mindste mængder pr. husstand pr. år. Esbjerg og Randers indsamler ikke blød plast. Varde indsamler både hård og blød plast. 4.3 Organisering af ordningen, information etc Indsamlingens start år Figuren er vist med 2015-mængden for at kunne sammenligne, hvorvidt de kommuner, som har haft ordningen i mange år, også er de kommuner, som samler mest ind. Figur 3: Start år for indsamling af plast ved husstanden kg/husstand/år (35) 3 To kommuner (Holbæk og Horsens) startede dog først ordningen i 2015, hvorfor der ikke fremgår en mængde for hele 2015 for disse kommuner.

13 Men som det ses af figuren, er der ikke en entydig sammenhæng mellem startår og indsamlet mængde i Brøndby og Hvidovre kommuner skiller sig klart ud fra resten fra kommunerne ved at have en meget høj mængde og ikke at have haft ordningen i særlig mange år og i en sammenligning med Figur 2 ses det, at Brøndby og Hvidovre kommuner indsamler 2-3 plasttyper Indsamlingsfrekvens Figur 4 viser den indsamlede mængde pr. husstand pr. år relateret til indsamlingsfrekvens. Figur 4: Kg/husstand efter indsamlingsfrekvens. (Skive, Ikast-Brande og Vordingborg har ikke oplyst mængder for 2015) Figur 4 viser ikke et entydigt billede, men tendensen peger på, at jo oftere, der indsamles, desto mere samles der ind. De rigtigt store mængder ses hos de kommuner, der indsamler oftest. Herlev, Gladsaxe, Holstebro, Lemvig og Struer adskiller sig noget fra det generelle billede (35) 1

14 4.3.3 Sortering ved husstanden Figur 5: Sortering ved husstanden kg/husstand/år Note: Der er kun vist én samlet mængde plast, søjlerne repræsenterer blot organiseringen af indsamlingen og udtrykker ikke en mængde pr. kildesorteret/kildeopdelt/storskrald, se bilag 3 Ordforklaring disse data foreligger ikke. Figur 5 viser, at 21 kommuner udelukkende har indsamling af plast i fast beholder ved husstanden. 5 kommuner har både indsamling af plast i fast beholder ved husstanden og indsamling af plast i forbindelse med storskraldsordning/fortovsindsamling. Ærø Kommune indsamler kun via fortovsindsamling Hvem er omfattet? Figur 6 viser antallet af husstande i hhv. enfamilieboliger og etageboliger, som er med i indsamlingsordningen for plast i Dette holdes op mod totalt antal husstande i hhv. enfamilieboliger og etageboliger i kommunen i Figur 7 viser antallet af husstande i hhv. enfamiliehuse og etageboliger og den samlede mængde plast (kg/husstand) i (35)

15 Figur 6: Antal husstande med i ordningen 2015 Som det ses i Figur 6, varierer sammensætningen af husstandstyper på tværs af kommuner. København og Frederiksberg har f.eks. mange etageboliger i forhold til antallet af enfamilieboliger. Dette ses på de lyse søljer i grafen. De mørke søljer viser antallet af boliger, der er med i ordningen for indsamling af plast. Her ses f.eks., at Hvidovre og Brøndby kun har indsamling ved enfamilieboliger, mens Næstved kun indsamler fra et lille antal etageboliger. Det ses ligeledes, at indsamlingsordningerne i en række af kommunerne endnu kun dækker en delmængde af det samlede antal husstande. I de kommuner, hvor de lyse og mørke søjler er lige store, er samtlige boliger omfattet af ordningen (35) 1

16 Figur 7: Antal husstandstyper med i ordningen 2015 og plastmængder Af Figur 7 fremgår, hvor store mængder pr. husstand der indsamles. Tidligere erfaringer siger, at der ofte indsamles mere i kg/husstand fra enfamilieboliger end fra etageboliger. Dette kunne være en del af forklaringen på forskelle i indsamlede mængder i kommunerne. F.eks. har København, hvor mange etageboliger er med i ordningen, lavere indsamling i kg pr. husstand end Hvidovre, som kun har enfamilieboliger omfattet af ordningen. Der er ikke sammenhæng mellem, at de kommuner som har mange husstande omfattet af ordningen også har de højeste mængder, som f.eks. København. Der ser snarere ud til at være en tendens til, at de ordninger, der kun omfatter relativt få husstande, indsamler mest pr. husstand med i ordningen. Det fremgår af undersøgelsen, at det for 7 kommuners vedkommende ikke er alle husstande, der p.t. er omfattet af indsamlingsordningen: Brøndby - Er i gang med at implementere ordningen hos etageboliger, forventes fuldt implementeret i Herlev Alle enfamilieboliger er omfattet af ordningen. Kommunen er i gang med implementering hos etageboliger. Ordningen forventes fuldt implementeret for etageboliger i Rødovre - Alle er ikke omfattet endnu. Næstved - Indsamles kun ved husstanden i etageboliger i nedgravede affaldscontainere forbeholdt den enkelte boligforening. En mindre mænge indsamles via storskrald. Ordningen forventes fuldt implementeret (35)

17 Hvidovre - Kun enfamilieboliger. Horsens - I gang med at implementere i etageboliger. København - Forventer ordningen fuldt implementeret i København og Frederiksberg Ordningen er frivillig for enfamilieboliger og obligatorisk for etageboliger. Som nævnt under Kapitel 2 vil kg/husstand forventeligt ændre sig, når ordningen er implementeret hos såvel enfamilie- som etageboliger. Der indsamles typisk en større mængde i kg/husstand fra enfamilieboliger i forhold til etageboliger. Omvendt vil kommuner, der er startet med at implementere ordningen i etageboliger, forventeligt opleve en stigende mængde pr. husstand, når ordningen også implementeres i enfamilieboliger. For yderligere information om omfattede husstande i kommunerne henvises også til bilag 5. Frivillig eller obligatorisk Hos samtlige kommuner bortset fra Sønderborg, Næstved og Skive betaler alle husstande til ordningen, uanset om den er frivillig eller obligatorisk. Hovedparten - 23 kommuner - oplyser, at ordningen er obligatorisk. For Frederiksberg og Københavns kommunes vedkommende gælder, at ordningen er frivillig for enfamilieboliger og obligatorisk for etageboliger (35) 1

18 4.3.5 Information Tabel 2: Information om ordningen. Kommune Infofolder Info på beholder 28 kommuner 28 kommuner Sorteringsvejledning Kampagner Mængder 17 kommuner 18 kommuner kg/husstand 2015 Assens x x x 6,99 Billund x x 4,23 Brøndby x x x x 22,95 Esbjerg x x x 1,68 Favrskov x x 4,65 Frederiksberg x x x x 7,10 Faaborg-Midtfyn x 3,35 Gladsaxe x x x x 12,85 Haderslev x x 6,28 Herlev x x x x 12,49 Holbæk x x x x 2,84 Holstebro x x 8,82 Horsens x x x x 5,00 Hvidovre x x x x 32,61 Ikast-Brande x x Ikke oplyst for 2015 København x x x x 3,80 Lemvig x x 10,93 Næstved x x x 1,67 Odder + Skanderborg x x x x 7,34 Randers x x x 1,95 Rødovre x x x 17,74 Skive x Ikke oplyst for 2015 Struer x x 9,36 Sønderborg 8,52 Tønder x x x 5,72 Varde x x x x 1,41 Vejen x x x x 5,98 Vordingborg x x Ikke oplyst for 2015 Ærø x 2,68 Aabenraa x x x x 6,09 16 (35)

19 Af Tabel 2 fremgår, at 20 kommuner informerer meget bredt om ordningen og således benytter alle 3-4 typer af den form for information, der er spurgt om. Der er imidlertid ikke en entydig sammenhæng mellem, at de kommuner, der benytter sig af flere forskellige typer informationskanaler, også er de kommuner, som indsamler de største mængder pr. husstand/år. Dog benytter Brøndby, Herlev, Hvidovre og Gladsaxe Kommune alle informationskanaler, og de er blandt de kommuner, der indsamler de største mængder pr. husstand/år. Anden type information er i besvarelserne af spørgeskemaet nævnt som: Banner på siden af indsamlingsbilerne Artikler og annoncer i lokalaviser Sorteringsguide på hjemmeside og app Ordningen omtales i den årlige forsyningskalender Farvekoder Information på Facebook og hjemmeside Stand på messer og genbrugspladser På hjemmeside hos affaldsselskabet Miljøagenter Elektronisk sorterings-abc Udfordringer i forhold til ordningen Esbjerg: Den største udfordring er at få beboerne i etageejendomme til at sortere genanvendelige materialer fra. Dette er ikke kun gældende for plast, men også de gængse materialer. Indsamlingsmateriellet er stillet til rådighed, men benyttes ikke optimalt. Favrskov: Efter 2 år er de største udfordringer sortering i fællesløsninger/containere. I 2016 laves særlig indsats her i form af infomøder og udarbejdelse af nyt infomateriale (klistermærker og sorteringsvejledning). Frederiksberg: Den største udfordring er helt klart, at det er svært for borgerne at forstå, hvilke typer plast der hører under fraktionen hård plast. Kommunen har lavet forsøg med at blande de tørre fraktioner, hvilket havde en meget positiv effekt på indsamlingseffektiviteten. Holbæk: Madrester i plasten samt meget folie. Horsens: Plast fra husholdningen skal rengøres. Ordningen omfatter ikke folie, sort plast og skumplast. Ordningen omfatter ikke ledninger og andre plastemner. Opfølgning med pressemeddelelser, hængere til skraldespanden (35) 1

20 Ikast-Brande: Tid til at få ordningen implementeret hos boligforeningerne. København: Tømmefrekvensen er øget i etageboliger for at imødekomme behov for volumen til den hårde plast. Ved omlastning er der arbejdsmiljøproblemer pga. for mange madrester i plasten. Derfor er der udleveret åndedrætsværn til medarbejderne og filtre på bilerne. Kommunen må også overveje at øge tømmefrekvensen for haveboliger. Næstved: Renhed i fraktion samt rengøring af emballage. Varde: Største udfordringer er de mange forskellige typer af plast. Kommunen har fokuseret på at det skal være let for kunden, hvorefter behandlingsanlæggene skal kunne håndtere en meget forskelligartet sammensætning af plast. Der er udarbejdet en evaluering af den todelte genbrugspand, som medfører forskellige ændringer og informationstiltag også i forhold til plast. Vejen: Information. Vordingborg: Der er ikke fulgt tilstrækkeligt op på ordningen, og for få kender til ordningen. Ærø: Rengøring af materialet og sammenblanding af hård og blød plast. Aabenraa: Sorte plastbakker, pizzabakker og anden uren emballage. Der køres løbende kampagner bl.a. via håndbøger, stickers, hjemmeside, Facebook m.m. Af besvarelserne ses, at korrekt sortering er en udfordring. 4.4 Affaldsbehandling Få kommuner har besvaret spørgsmålene om affaldsbehandling. Nedenfor er resultatet vist for de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet på dette punkt. Fordelingen på plast til genanvendelse, RDF (sorteret tørt affald til energiudnyttelse) og andet affald afhænger af, hvilken aftale den enkelte kommune har med modtage- /behandlingsanlægget. Derudover afhænger det af sorteringskrav samt økonomien på markedet. Vestforbrænding har på vegne af egne kommuner besvaret spørgeskemaet vedr. kvaliteten af den indsamlede plast. I Vestforbrændings besvarelse er medtaget data fra flere kommuner end de 4 Vestforbrænding-kommuner, der indgår i undersøgelsen - de enkelte kommuner kan ikke udskilles af opgørelsen. Derudover indsamler Vestforbrændings kommuner både hård og blød plast i samme ordning, hvilket afspejles i fordelingen af plasttyper i figuren. Figur 8 viser fordelingen af plasttyper fra husstande, der frasorteres til genanvendelse, samt andelen, der kasseres som affald, og endelig RDF-andel. 18 (35)

21 Derudover har Frederiksberg Kommune besvaret spørgeskemaet vedr. behandling af fraktionerne se Figur 9. Figur 8: Fordeling af husstandsindsamlet plast på plasttyper til genanvendelse, RDF samt affald Vestforbrænding-kommuner Af figuren ses, at RDF udgør 14,5 % i Affald udgør 3 % i 2015, dvs. at i 2015 er der 17,5 % af det, der indsamles, der ikke genanvendes. Fordelingen vil afhænge af, hvilket anlæg der benyttes og hvor meget kommunen er villig til at betale (35) 1

22 Figur 9: Fordeling af husstandsindsamlet plast på plasttyper til genanvendelse, RDF samt affald Frederiksberg Kommune Note: Frederiksberg Kommune sorterer ikke i tilsvarende fraktioner som Vestforbrænding-kommunerne. Frederiksberg Kommune indsamler bl.a. ikke folie. Af figuren ses, at RDF udgør 55 % af den indsamlede mængde, som dermed ikke genanvendes Sortering og affaldsbehandling Sortering 5 kommuner oplyser, at der sker en forsortering: Frederiksberg - Der fremgår ikke oplysninger om, hvad der sorteres. Horsens - Inden omlastning frasorterer Horsens Kommune store folieemner. Ikast-Brande - Aluminiumdåser sorteres fra. Næstved - Metalemballager sorteres fra. Aabenraa - Synlig dagrenovation sorteres fra. 20 (35)

23 Hvad sker der med den del, der ikke genanvendes: Assens, Billund, Favrskov, Frederiksberg, Haderslev, København, Odder og Skanderborg, Rødovre, Skive, Varde: Forbrænding. Holstebro, Lemvig, Randers, Struer: Energiudnyttelse. Tønder: Forbrænding eller deponi. Følgende kommuner oplyser om sorteringsanlæg: Assens, Favrskov, Haderslev, Horsens, Odder og Skanderborg, Tønder, Vejen: Dansk Affald, Vojens. Billund, Ikast-Brande, Varde: AFLD, Tarm. Esbjerg: Ribe Flaskecentral. Frederiksberg: Stena. Holstebro, Lemvig, Struer: Nomi4s. Næstved: RGS90, Herluflille. Randers: Randers Affaldsterminal. Vestforbrændings kommuner: Alba, Tyskland. Skive: Affaldscenter Måbjerg. Ærø: Marius Pedersen A/S. Aabenraa: Arwos, Aabenraa. Oplysning om mægler: Frederiksberg, Faaborg-Midtfyn, Vestforbrændings kommuner: Danbørs. Horsens: EU-udbud. København: Vestforbrænding (35) 1

24 5 Indsamling på genbrugspladser 5.1 Indsamlede mængder Figur 10: Indsamlede mængder kg/husstand/år fordelt på plasttyper (2014 og 2015). Note: Faaborg-Midtfyn har ikke kunnet ikke oplyse en mængde for tidligere år. For øvrige kommuner, hvor der ikke er oplyst mængde for tidligere år, skyldes det, at de ikke deltog i undersøgelsen. 22 (35) Figur 10 viser den samlede indsamlede mængde plast fra genbrugsstationer for 2013, 2014 og Af figuren ses store forskelle i de indsamlede mængder. Dette kan ikke umiddelbart forklares. Mængden er faldet fra 2014 til 2015 for 4 kommuners vedkommende: Frederiksberg, Haderslev, Herlev og Næstved. Der fremgår ikke en forklaring herpå. For 6 kommuners vedkommende er mængden steget: Brøndby, Esbjerg, Favrskov, Gladsaxe, København, Odder-Skanderborg, Randers og Rødovre. Af Figur 10 ses, at de fleste kommuner indsamler 3 forskellige plasttyper. København og Frederiksberg kommuner indsamler en lille mængde og indsamler kun hård plast. Lemvig og Holstebro indsamler en lille mængde og indsamler kun PVC. Der ses desuden stor variation i indsamlet mængde i forhold til den enkelte plasttype kommunerne imellem. Odder, Skive og Skanderborg indsamler en forholdsvis stor mængde af blød plast.

25 En del af mængden fra genbrugspladser vil være erhvervsaffald. Total mængde plast ved indsamling på genbrugspladser På baggrund af besvarelserne kan den samlede mængde plast indsamlet på genbrugspladser opgøres til (se også bilag 1): ca ton 5.2 Organisering af ordningen, information etc Sortering og affaldsbehandling Sortering 6 kommuner oplyser, at der sker en forsortering: Frederiksberg, Hvidovre, København: Noget af PVC-plasten frasorteres. Faaborg-Midtfyn: Der fremgår ikke oplysninger om, hvad der sorteres fra. Ikast-Brande: PVC sorteres ved RGS 90 s anlæg i Hjøllund. Aabenraa: PVC-HDPE sorteres fra. Hvad sker der med den del, der ikke genanvendes: Brøndby, Favrskov, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Varde: Forbrænding. Holstebro, Lemvig, Skive: Energiudnyttelse. Tønder: Brændes eller deponeres. Følgende kommuner oplyser om sorteringsanlæg: Assens: Marius Pedersen, Odense. Brøndby, Gladsaxe, Herlev, Rødovre: Van Werven, Holland. Esbjerg: Ribe Flaskecentral. Favrskov: Marius Pedersen Aarhus. Frederiksberg, Hvidovre, København: Hård plast via RegnSells til Ven Werven, Holland. Stena tager den bløde plast. Haderslev, Tønder: Dansk Affald, Vojens. Holbæk: Sorterer selv hård plast og dunke. Holstebro, Lemvig: Nomi4s, Holstebro. Ikast-Brande, Varde: AFLD, Herning. Randers: Randers Affaldsterminal. Ærø: Marius Pedersen A/S. Aabenraa: Jens Juhl, Gram (35) 1

26 Afsætning af plasten: Brøndby, Gladsaxe, Herlev, Rødovre: Van Werven, Holland. Esbjerg: Ribe Flaskecentral. Holbæk: AVL, Mariager. Holstebro, Lemvig, Skive, Varde: Afhænger af markedspris. Ikast-Brande: AFLD, Herning. Odder og Skanderborg: Flere forskellige. Randers: Dansk Affaldsminimering. Oplysning om mægler: Brøndby, Gladsaxe, Herlev, Rødovre: Combineering. Faaborg-Midtfyn: Danbørs A/S. Horsens: Marius Pedersen A/S. Affaldsbehandling Vedrørende kvaliteten af den indsamlede plast kan der ikke gives et billede heraf på baggrund af de indkomne besvarelser. 5.3 Information 8 kommuner oplyser, at de har en sorteringsvejledning/app/hjemmeside. 8 kommuner oplyser, at de har gennemført kampagner. Der kan på baggrund af de få besvarelser ikke udledes generelle konklusioner vedr. information relateret til genbrugspladser. 24 (35)

27 Tabel 3: Information vedr. genbrugspladser Kommune Sorteringsvejledning Kampagner Kommentar Samlet mængde (Kg/husstand/år) 2015 Assens 16,40 Brøndby 8,87 Esbjerg x x Sorteringsvejledningen er en app til mobiltelefoner, som hentes i appstore. 8,49 Favrskov x En generel sorteringsvejledning for genbrugspladser (alle fraktioner) 11,93 Frederiksberg 1,17 Faaborg-Midtfyn x 13,43 Gladsaxe 4,47 Haderslev x 6,80 Herlev 6,04 Holbæk 8,41 Holstebro 3,68 Horsens Sorteringsguide på hjemmeside 5,00 Hvidovre 5,45 Ikast-Brande x x Der er påbegyndt en kampagne på genbrugspladserne i 2014 om frasortering af bl.a plastaffald fra småt brændbart og til genanvendelse. 18,81 København 1,42 Lemvig 1,61 Næstved x x Findes på AffaldPlus' hjemmeside 5,00 Odder + Skanderborg x x Sorteringsguide i App 11,40 Randers 8,79 Rødovre 7,28 Skive 7,09 Tønder Se hjemmeside 10,43 Varde x 23,08 Vordingborg x Sorteringsvejledning kan ses på hjemmesiden 11,37 Ærø x 6,80 Aabenraa 16, (35) 1

28 Kommune Bilag 1 Samlet oversigt over plastmængder fra husstandsindsamling og genbrugspladser 2015 Samlet oversigt over plastmængder indsamlet ved husstanden 2015 Antal husstande (med i indsamlingsordning) Samlet mængde kg/år 2015 Hård plast (fx flasker, dunke, bakker) kg/år 2015 Blød plast (fx. folier/film, poser) kg/år 2015 Anden plast kg/år 2015 Samlet mængde kg/husstand/år 2015 Hård plast (fx, flasker, dunke, bakker) kg/husstand/år 2015 Blød plast (fx, folier/film, poser) kg/husstand/år 2015 Anden plast kg/husstan d/år Assens ,99 5,03 2,00 0,00 2. Billund ,23 3,80 0,43 0,00 3. Brøndby ,95 0,00 0,00 0,00 4. Esbjerg ,68 1,68 0,00 0,00 5. Favrskov ,65 4,61 0,00 0,00 6. Frederiksberg ,10 7,10 0,00 0,00 7. Faaborg-Midtfyn ,35 2,10 1,25 0,00 8. Gladsaxe ,85 0,00 0,00 0,00 9. Haderslev ,28 4,40 2,00 0, Herlev ,49 0,00 0,00 0, Holbæk ,84 0,00 0,00 0, Holstebro ,82 0,00 0,00 0, Horsens ,00 5,00 0,00 0, Hvidovre ,61 0,00 0,00 0, København ,80 3,88 0,00 0, Lemvig ,93 0,00 0,00 0, Næstved ,67 1,70 0,00 0, Odder ,30 0,00 0,00 Skanderborg 7, Randers ,95 0,93 0,00 1, Rødovre ,74 0,00 0,00 0, Struer ,36 0,00 0,00 0, Sønderborg ,52 5,89 2,64 0,0 24. Tønder ,72 0,00 0,00 0, Varde ,41 0,85 0,54 0, Vejen ,98 4,20 1,78 0, Ærø ,68 0,00 0,00 0, Aabenraa ,09 5,30 0,32 0,30 Total (35)

29 Note: De kommuner som ikke har oplyst mængder for 2015, er ikke med i denne tabel. Dette er Skive, Ikast-Brande og Vordingborg. Samlet oversigt over plastmængder afleveret på genbrugspladser 2015 Samlet oversigt over plastmængder på genbrugspladser Kommune Antal husstande i kommunen 2015 Samlet mængde (kg/år) 2015 Hård plast (kg/år) 2015 Genanvendelig PVC (kg/år) 2015 Folie (kg/år) 2015 Anden plast(kg/år) Samlet mængde (Kg/husstand/år) 2015 Assens ,4 Brøndby ,9 Esbjerg ,5 Favrskov ,9 Frederiksberg ,2 Faaborg-Midtfyn ,4 Gladsaxe ,5 Haderslev ,8 Herlev ,0 Holbæk ,4 Holstebro ,7 Horsens ,0 Hvidovre ,5 Ikast-Brande ,8 København ,4 Lemvig ,6 Næstved ,0 Odder + Skanderborg ,4 Randers ,8 Rødovre ,3 Skive ,1 Tønder ,4 Varde ,1 Vordingborg ,4 Ærø ,8 Aabenraa ,7 TOTAL (35)

30 Kommune Bilag 2 Samlet oversigt over plastmængder fra husstandsindsamling og genbrugspladser 2014 Samlet oversigt over plastmængder indsamlet ved husstanden 2014 Antal husstande (med i indsamlingsordning) Samlet mængde 2014 (kg/år) PET-flasker (kg/år) Folier/film (kg/år) Dunke (kg/år) Anden plast (kg/år) Samlet mængde pr. husstand (kg/år) PET-flasker pr. husstand (kg/år) Folie pr husstand (kg/år) Dunke pr. husstand (kg/år) Billund , Brøndby , Esbjerg ,00 0,45 0 1,82 0 Favrskov ,40 0, ,41 Fredericia ,21 0 5,43 3,32 1,42 Frederiksberg , ,65 Gladsaxe , Haderslev , Herlev , Holstebro , København , Køge , Lemvig , Næstved , Odder + Skanderborg , Randers ,34 0,34 0 0,32 0,69 Rødovre , Struer , Sønderborg ,70 2,30 4,40 Thisted ,83 0 1,91 4,21 1,74 Anden plast pr. husstand (kg/år Vejen ,03 0,64 2,65 1,74 0 Ærø , Aabenraa ,10 1 1,43 2,55 0 Total (35)

31 Samlet oversigt over plastmængder indsamlet på genbrugspladser 2014 Kommune Antal husstande Samlet mængde (kg/år) 2014 Hård plast: Dunke, bøtter, baljer, kasser, have møbler, legetøj, køkkenredskaber(kg/år) Genanvendeligt PVC (kg/år) Folie (skriv typer i kommentar)(kg/år) Anden plast(kg/år) Samlet mængde (Kg/husstand/år) Billund ,34 Brøndby ,34 Esbjerg ,16 Favrskov ,58 Fredericia ,44 Frederiksberg ,03 Gladsaxe ,20 Haderslev ,47 Herlev ,58 København ,11 Næstved ,77 Odder og Skanderborg ,40 Randers ,76 Rødovre ,90 Sønderborg ,76 Total (35)

32 Kommune Bilag 3 Samlet oversigt over plastmængder fra husstandsindsamling og genbrugspladser 2013 Samlet oversigt over plastmængder indsamlet ved husstanden 2013 Antal husstande (med i indsamlingsordning) Samlet mængde 2013 (kg/år) PET-flasker (kg/år) Folier/film (kg/år) Dunke (kg/år) Anden plast (kg/år) Samlet mængde pr. husstand (kg/år) PET-flasker pr. husstand (kg/år) Folie pr. husstand (kg/år) Dunke pr. husstand (kg/år) Anden plast pr. husstand (kg/år Billund , Favrskov , ,77 Fredericia ,83 0 3,58 2,47 0,78 Frederiksberg , ,48 Gladsaxe , Haderslev , Herlev , Holstebro , København , Lemvig , Odder + Skanderborg , Randers ,56 0,15 0 0,26 0,16 Rødovre , Struer , Svendborg , Sønderborg ,58 0 1,82 0 3,77 Thisted ,60 0 1,27 3,43 1,57 Vejen ,53 0,51 2,61 1,41 0 Ærø , Aabenraa ,97 0,92 1,65 2,27 0 Total (35)

33 Samlet oversigt over plastmængder indsamlet på genbrugspladser 2013 Kommune Antal husstande Samlet mængde (kg/år) 2013 Hård plast: Dunke, bøtter, baljer, kasser, have møbler, legetøj, køkkenredskaber(kg/år) Genanvendelig PVC (kg/år) Folie (skriv typer i kommentar)(kg/år) Anden plast(kg/år) Samlet mængde (Kg/husstand/år) Billund ,16 Brøndby ,71 Esbjerg ,00 Favrskov ,33 Frederiksberg ,31 Gladsaxe ,65 Haderslev ,43 Herlev ,82 København ,88 Næstved ,79 Odder og Skanderborg ,50 Randers ,44 Rødovre ,99 Sønderborg ,58 Vejen ,05 Total (35)

34 Bilag 4 Ordforklaring Betegnelse Indsamling ved husstanden: Kildeopdelt: Kildesorteret: Hård PET: Hård PP: Hård PS: Mix plastik: RDF: PVC: Definition Indsamling af plastemballage i fast beholder eller via storskraldsindsamling mv. sorteret i pose el. lign. Plast indsamles sammenblandet med andre fraktioner i beholder med ét rum eller sammenblandet med andre fraktioner i flerkammerbeholder Plast indsamles for sig selv i et-kammerbeholder eller i flerkammerbeholder, hvor plasten har sit eget rum PET-flaske: Flaske fremstillet af polyethylentereftalat (PET). Polypropylen. PP bruges til emballageartikler, flerlagsfolier, tekniske emner, legetøj mv. Polystyren. Termoplast, bruges til bl.a. emballage, engangsservice Småt film/folie Sorteret tørt affald til energiudnyttelse Polyvinylchlorid. Hård PVC: Bruges til rør, vinduer, kabelbakker og profiler. 32 (35)

35 Bilag 5 Fordeling af husstandstyper med i ordningen (%) i (35)

36 Bilag 6 Baggrundsdata til Figur 6+7, fordeling af etageboliger og enfamiliehuse totalt og med i ordningen Antal husstande i Antal husstande i Er alle husstande *Hvis nej: hvor mange *Hvis nej: hvor Samlet mængde Kommune etageboliger enfamilieboliger med i ordningen? enfamilieboliger? mange etageboliger? kg/husstand/år 2015 Assens Ja 6,99 Billund Ja 4,23 Brøndby Nej* ,95 Esbjerg Ja 1,68 Favrskov Ja 4,65 Frederiksberg Nej* ,10 Faaborg-Midtfyn Ja 3,35 Gladsaxe Ja 12,85 Haderslev Ja 6,28 Herlev Nej* ,49 Holbæk Ja 2,84 Holstebro Ja 8,82 Horsens Nej* ,00 Hvidovre Nej* ,61 København Nej* ,80 Lemvig Ja 10,93 Næstved Nej* ,67 Odder + Skanderborg Ja 7,34 Randers Ja 1,95 Rødovre Nej* ,74 Struer Ja 9,36 Sønderborg Ja 8,52 Tønder Ja 5,72 Varde Ja 1,41 Vejen Ja 5,98 Ærø Ja 2,68 Aabenraa Ja 6,09 34 (35)

37 Bilag 7 Liste over kommunernes besvarelser Kommune Svar husstand Kun besvaret del af skema (har ikke mængdeoplysninger) Svar GBS Kommuner startet 2016 (indgår ikke i 2015 kortlægning) 1. Assens X X 2. Brøndby X X 3. Esbjerg X X 4. Favrskov X X 5. Frederiksberg X X 6. Faaborg-Midtfyn X X 7. Gladsaxe X X 8. Haderslev X X 9. Herlev X X 10. Holbæk X X 11. Holstebro X X 12. Horsens X X 13. Hvidovre X X 14. København X X 15. Lemvig X X 16. Næstved X X 17. Odder X X 18. Randers X X 19. Rødovre X X 20. Skanderborg X X 21. Tønder X X 22. Varde X X 23. Ærø X X 24. Aabenraa X X 25. Billund X 26. Struer X 27. Sønderborg X 28. Vejen X 29. Vesthimmerland X X X 30. Vordingborg X X 31. Mariagerfjord X X X 32. Ikast-Brande X X 33. Skive X X 35 (35)