Plastkortlægning 7. december 2015 Vores reference: Årsager til forskelle i de indsamlede mængder

Transkript

1 Granskoven Glostrup Danmark T Teknisk notat CVR-nr Plastkortlægning 7. december 2015 Vores reference: Udarbejdet Kontrolleret Kopi til : Christina Halck og Birgitte Fjeldberg : Thomas Uldum : Følgegruppen for plastkortlægningen 1 INDLEDNING I år og de følgende 2 år gennemfører 5 partnere i samarbejde med KL og Miljøstyrelsen en undersøgelse af plastindsamling fra husholdningerne blandt de af landets kommuner, som indsamler plast ved husstanden. Formålet er at kortlægge de indsamlede mængder, så der kan skabes et solidt grundlag for deling af kommuners og affaldsselskabers erfaringer på tværs. Håbet er derfor, at de tre årlige undersøgelser kan være med til at styrke vores fælles viden om: Mængder og sammensætning af den plast, som indsamles Metoder til indsamling og sortering af plast ved kilden og på genbrugspladserne Årsager til forskelle i de indsamlede mængder Undersøgelsen er en opdateret udgave af en undersøgelse, der blev foretaget blandt 22 kommuner (17 deltog) i Den gentages nu i 2015, 2016 og I forbindelse med den aktuelle undersøgelse blev 46 kommuner inviteret til at deltage. De 46 kommuner blev udvalgt, fordi de formodedes, at indsamle plast ved husstanden. Udvælgelsen blev bl.a. foretaget ud fra Miljøstyrelsens oversigt over eksisterende og planlagte plastindsamlingsordninger i kommunerne. Den tilsvarende undersøgelse fra 2014 er ikke udarbejdet på samme grundlag, som den aktuelle undersøgelse og er derfor ikke sammenlignelig hermed. Undersøgelsen i 2014 omhandlede udelukkende indsamling af plast i fast beholder, den aktuelle undersøgelse medtager al husstandsindsamling af plast dvs. også indsamling af plast i forbindelse med storskraldsordning. Derudover er flere af spørgsmålene formuleret anderledes i 2015-undersøgelsen og nye spørgsmål er kommet til. har gennemført undersøgelsen. D M E christina.halck@swecodanmark.dk Resultater_plastkortlægning_2015_final_7.dec 2015

2 Side 2 Dette notat gennemgår resultaterne fra undersøgelsen i Notatet indledes med en opsummering af resultaterne fra analysen. Der er vedlagt bilag med oversigt over indsamlede mængder for 2013 og 2014 samt ordforklaring. 2 OPSUMMERING På baggrund af den gennemførte analyse kan der ikke udledes entydige sammenhænge mellem de forskellige parametre der indgår i analysen, men følgende kan opsummeres: Husstandsindsamling Der er stor variation i den indsamlede mængde opgjort i kg/husstand/år hos de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen. Spændet er fra 0,1 kg pr. husstand pr. år til 17,8 kg pr. husstand pr. år. Variationen i mængder gælder både ift. kommuner der har indsamlet igennem flere år og kommuner, der er startet inden for de seneste par år. Dvs. at flere kommuner, som har haft ordningen i mange år indsamler mindre mængder end nystartede kommuner. Der er desuden ikke et entydigt billede af, at de kommuner, hvor alle boliger er omfattet også er de kommuner, der indsamler mest, f.eks. indsamler Brøndby en relativt stor mængde pr. husstand/år, men ordningen dækker endnu primært enfamilieboliger og er kun implementeret i få etageboliger p.t. Det ses, at en del af de kommuner, som indsamler alle fraktioner af plast, er blandt de kommuner, som indsamler mest: Brøndby, Fredericia, Gladsaxe, Herlev og Rødovre. Dette gælder dog ikke Haderslev og Aabenraa. Der er ikke en entydig sammenhæng sådan at de kommuner, som ikke indsamler alle plasttyper, også er de kommuner, som indsamler mindst mængder, f.eks. indsamler Fredericia og Ærø en relativ stor mængde (ca. 10 kg pr. husstand pr. år) og disse kommuner indsamler ikke hhv. PET-flasker hhv. film/folier. Der ikke en entydig sammenhæng mellem start-år og indsamlet mængde i Herlev, Gladsaxe og Brøndby kommuner skiller sig klart ud fra resten af kommunerne ved at have en meget høj mængde og ikke at have haft ordningen i særlig mange år. Selv om undersøgelsen ikke viser et entydigt billede, peger tendensen på, at jo oftere, der indsamles, desto mere samles der ind. Der er ikke en entydig sammenhæng mellem, at de kommuner, der benytter sig af flere forskellige typer informationskanaler også er de kommuner, som indsamler størst mængder pr. husstand/år. Dog benytter Brøndby, Herlev og Gladsaxe kommuner alle informationskanaler, der er spurgt om og de er blandt de kommuner, der indsamler de største mængder pr. husstand/år. Ærø Kommune adskiller sig fra billedet ved kun at benytte infofolder, men har oplyst en relativt stor mængde pr. husstand/år. Undersøgelsen peger på, at der er udfordringer i forhold til af formidle hvilke plasttyper, der er med i ordningen og hvilken plasttype forskellige plastemner/produkter er.

3 Side 3 Undersøgelsen peger på, at afsætningen af plasten er vanskelig at følge og få dokumenteret viden om herunder om reel genanvendelse af plasten, hvilket kan opleves som en udfordring. Indsamling på genbrugspladser Der er store forskelle i de indsamlede mængder på genbrugspladserne. Dette kan ikke umiddelbart forklares. Mængden er steget for samtlige genbrugspladser fra De fleste kommuner indsamler 3-4 forskellige plasttyper. Der ses ikke en entydig sammenhæng mellem kommuner, der indsamler mest også er de kommuner som indsamler flest plasttyper. Undersøgelsen peger på om end ikke entydigt at de kommuner, som har benyttet sig af sorteringsvejledning/kampagne ift. plastsorteringen på genbrugspladser også er de kommuner, der har indsamlet de største mængder i kg/husstand/år. 3 GENERELT Samlet mængde Mængden af indsamlet plast i de 25 kommuner som har besvaret spørgeskemaerne er for 2014 opgjort til (se bilag 1): ton fra husstande ton fra genbrugspladser ton i alt Det er ikke alle husstande, der p.t. er omfattet af henteordningen i alle kommuner. På baggrund af de store forskelle i mængderne kommunerne imellem, har vi ikke foretaget en opskallering til landsplan. Ud af de 46 kommuner, der blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, har 30 besvaret spørgeskemaet. Ud af de 30 besvarelser har 5 kommune enten ikke kunnet oplyse om mængder, eller de har kun forsøgsordning, derfor er resultatet, at 25 kommuner er omfattet af undersøgelsen. Ud af de 46 adspurgte har en række kommuner oplyst at undersøgelsen ikke er relevant for dem, fordi de endnu ikke har etableret husstandsindsamling af plast eller udelukkende har forsøgsordning i et begrænset område. Nogle de adspurgte kommuner har kun besvaret spørgeskemaet vedr. genbrugspladser. Disse besvarelser indgår ikke i denne afrapportering, da hovedformålet er at undersøge husstandsindsamling af plast. 7 kommuner har undladt at svare. Af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, er det ikke alle kommuner, der har besvaret/kunnet besvare samtlige spørgsmål.

4 Side 4 4 HUSSTANDSINDSAMLING 4.1 Indsamlede mængder Nedenfor gennemgås resultaterne af undersøgelsen i forhold til de indsamlede mængder. Figur 1: Indsamlet mængde opgjort i kg/husstand/år (2013 og 2014) baseret på oplysninger om husstande, der deltager i ordningen. Af Figur 1 ses, at den samlede mængde er meget varierende mellem de enkelte kommuner. 5 kommuner har først i 2014 indført indsamlingsordning for plast ved husstanden: Billund, Brøndby, Esbjerg, Køge og Næstved Kommuner. Der er ligeledes stor variation i den indsamlede mængde hos de nystartede kommuner. Ud over de kommuner, der fremgår af figur 1, har Vordingborg Kommune oplyst, at de indsamler plast via storskrald, men kan ikke oplyse om mængder. Den indsamlede mængde omlastes på kommunens genbrugsplads og opgøres ikke særskilt. Følgende kommentarer er givet af kommunerne i forbindelse med besvarelsen: Brøndby: Flerkammer beholdere er for haveboliger. Et kammer beholdere bruges ved etageboliger. Randers: Plast indsamles også i nedgravede beholdere sammen med metal og glas. Thisted: Kommunen leverer klare plastsække til husstandene, som stiller de fyldte poser ud til vejen, her indsamles de af Genbrugsekspressen.

5 Side 5 Frederiksberg: Større plastemner indsamles særskilt under storskraldsordningen, der er en bringeordning (gælder kun for etageboliger) Aabenraa: Vi har ingen storskraldsindsamling. Etageboliger og lignende bruger større beholder uden kammerinddeling. Der benyttes også nedgravede containere til indsamlingen. Alle sorterer ens - uanset beholderstørrelse. Sønderborg: Vi har en to-delt beholder der er opdelt 1/3 til 2/3. Det lille rum er til metal/glas/hård og formstøbt plast. Det store rum er til pap/papir og blød plastfolie. Næstved: Nedgravede containere i etagebyggeri - tømmes efter behov. København: Vi er lige begyndt at sætte beholdere til plast/metal i villaer. Her anvender vi en to kammerbeholder til plast og metal. I etageboliger har vi udelukkende et-kammer beholdere. Ærø: Plasten indsamles også sammen med dagrenovationen i særskilt sæk. Det ses af kommentarerne at et par kommuner Randers og Aabenraa oplyser, at de også indsamler plast i nedgravede beholdere. Denne mængde indgår ikke i nærværende undersøgelse. Den store variation kommunerne imellem kan ikke umiddelbart forklares. Følgende kan dog have betydning, men er ikke gældende i alle tilfælde: Varighed af ordning Indsamlingshyppighed At ikke alle husstande er koblet på ordningen endnu Informationsniveau Plasttyper omfattet Sammensætning af husstande i kommunen Derudover ses også variation i indsamlingen fra 2013 til 2014 for de enkelte kommuner. 3 kommuner (Herlev, Holstebro og Lemvig) har oplevet et fald i den indsamlede mængde fra For Lemvig Kommunes vedkommende er det et fald på over 50 %. 12 kommuner har oplevet en stigning i den indsamlede mængde fra (Favrskov, Fredericia, Frederiksberg, Gladsaxe, København, Odder/Skanderborg, Randers, Rødovre, Sønderborg, Thisted, Vejen og Aabenraa).

6 Side 6 Figur 2: Indsamlet mængde opgjort i kg/husstand/år (2013 og 2014) baseret på oplysninger om husstande, der deltager i ordningen og fordelt på fraktioner Figur 2 viser mængden fordelt på plastemner, for de kommuner, som har oplyst mængdefordelingen. Flere kommuner har ikke disse oplysninger. Af figur 2 ses, at de forskellige plastemner udgør en varieret andel af den indsamlede plast i kommunerne. I Sønderborg udgør PET-flasker f.eks. den største andel, i Fredericia er det film/folier, der udgør den største andel. I Thisted, som indsamler de tilsvarende plastemner som Fredericia udgør Dunke den største andel. Total mængde plast ved husstandsindsamling På baggrund af besvarelserne kan den samlede mængde plast indsamlet ved husstanden opgøres til (se også bilag 1): ca ton 4.2 Plasttyper der indsamles Tabel 1: Oversigt over plasttyper, der indsamles Kg pr. PET-flasker plast stand pr. Anden hus- Kommune Dunke Film/folier år Billund x x x 5,9 Brøndby x x x x 12,0 Esbjerg x x 5,0 Favrskov x x x 3,4 Fredericia x x x 10,2 Frederiksberg x x x 5,7 Gladsaxe x x x x 12,0 Haderslev x x x x 4,0 Herlev x x x x 17,8

7 Side 7 Kg pr. PET-flasker plast stand pr. Anden hus- Kommune Dunke Film/folier år Holstebro x x 5,8 København x x x 2,8 Køge x x x x 0,6 Lemvig x x 6,9 Næstved x x 0,1 Odder og x x x 6,7 Skanderborg Randers x x x 1,3 Rødovre x x x x 15,0 Struer x x 6,3 Svendborg x x x Uoplyst for 2014 Sønderborg x x x x 5,8 Thisted x x x x 7,8 Vejen x x x 5,0 Ærø x x x 10,4 Aabenraa x x x x 5,0 Af tabel 1 fremgår, at næsten samtlige kommuner bortset fra Fredericia indsamler PET-flasker. Samtlige kommuner indsamler dunke. 12 kommuner indsamler film/folier, og 17 kommuner indsamler anden plast. Der er ikke en entydig sammenhæng sådan at de kommuner, som ikke indsamler film/folier og/eller anden plast, også er de kommuner, som indsamler mindst mængder. F.eks. er Ærø en af de kommuner, som indsamler en forholdsvis stor mængde og de indsamler ikke film/folier. Esbjerg, Favrskov og Randers er nogen af de kommuner, som indsamler de mindste mængder pr. husstand pr. år, de 3 kommuner indsamler enten ikke folie eller hverken folie eller anden plast. Det kan dog konstateres, at en del af de kommuner, som indsamler alle fraktioner, er blandt de kommuner, som indsamler mest: Brøndby, Fredericia, Gladsaxe, Herlev og Rødovre. Dette gælder dog ikke Haderslev og Aabenraa.

8 Side Organisering af ordningen, information etc Indsamlingens start år Figur 3: Start år for indsamling af plast ved husstanden kg/husstand/år Af Figur 3 ses det, for de 24 kommuner, der har besvaret spørgsmålet, at 1 kommune Fredericia påbegyndte indsamlingen tilbage i 1986, og 1 kommune påbegyndte husstandsindsamling af plast i kommuner påbegyndte indsamlingen i 2006, 3 kommuner i 2008, 3 i 2011, 5 i 2012, 4 i 2013 og endelig 4 i Figuren er vist med 2014-mængden for at kunne sammenligne, hvorvidt de kommuner, som har haft ordningen i mange år, også er de kommuner, som samler mest ind. Men som det ses af figuren, er der ikke en entydig sammenhæng mellem start-år og indsamlet mængde i Herlev, Gladsaxe og Brøndby Kommuner skiller sig klart ud fra resten af kommunerne ved at have en meget høj mængde og ikke at have haft ordningen i særlig mange år og i en sammenligning med tabel 1 indsamler disse kommuner også alle 4 plasttyper.

9 Side Indsamlingsfrekvens Figur 4 viser den indsamlede mængde pr. husstand pr. år relateret til indsamlingsfrekvens. Figur 4: Kg/husstand efter indsamlingsfrekvens. Figur 4 viser ikke et entydigt billede, men tendensen peger på, at jo oftere, der indsamles, desto mere samles der ind lige bortset fra Herlev, som skiller sig markant ud fra resten af kommunerne Sortering ved husstanden Figur 5: Sortering ved husstanden kg/husstand/år Note: Der er kun vist én samlet mængde plast, søjlerne repræsenterer blot organiseringen af indsamlingen og udtrykker ikke en mængde pr. kildesorteret/kildeopdelt/storskrald, se bilag 3 Ordforklaring disse data foreligger ikke.

10 Side 10 Figur 5 viser, at 13 kommuner udelukkende har indsamling af plast i fast beholder ved husstanden. 5 kommuner har både indsamling af plast i fast beholder ved husstanden og indsamling af plast ift. storskraldsordning. 4 kommuner (Fredericia, Køge, Svendborg (har ikke besvaret for 2014, hvor de ikke er med i denne figur) Thisted og Ærø) indsamler udelukkende plast ift. storskraldsindsamling/fortovsindsamling (ikke fast beholder) Hvem er omfattet? Det fremgår af undersøgelsen, at det for 6 kommuners vedkommende ikke er alle husstande, der p.t. er omfattet af indsamlingsordningen: Brøndby er i gang med at implementere ordningen hos etageboliger, forventes fuldt implementeret i Svendborg sommerhuse er ikke omfattet. Herlev Alle enfamilieboliger er omfattet af ordningen. Kommunen er i gang med implementering hos etageboliger ordningen forventes fuldt implementeret for etageboliger i Holstebro sommerhuse er ikke omfattet. Næstved indsamles kun i etageboliger, forventes fuldt implementeret Køge, i løbet af forventes husstandsindsamling indført for såvel enfamilie- som flerfamilieboliger. København forventer ordningen fuldt implementeret i Kommuner, hvor ikke alle husstande var omfattet fra starten: Brøndby Herlev Billund København Fredericia Frivillig eller obligatorisk: Hos samtlige kommuner bortset fra Fredericia betaler alle husstande til ordningen, uanset om den er frivillig eller obligatorisk. Hovedparten - 16 kommuner - oplyser, at ordningen er obligatorisk.

11 Side Information Tabel 2: Information om ordningen. Information om ordningen Infofolder Info på beholder Sorteringsvejledning Kampagner Kommuner 20 kommuner 17 kommuner 16 kommuner 13 kommuner Billund x x x x Brøndby x x x x Esbjerg x x x x Favrskov x x x x Fredericia x Frederiksberg x x x Gladsaxe x x x x Haderslev x x Herlev x x x x Holstebro x x København x x x Lemvig x x x x Næstved x x Odder og Skanderborg x x x x Randers x x x Struer x x x Sønderborg x x x x Thisted x x x Vejen x x x x Ærø x Aabenraa x x x

12 Side 12 Af tabel 2 fremgår, at 13 kommuner informerer meget bredt om ordningen og benytter således alle 3-4 typer af den form for information, der er spurgt om. Der er imidlertid ikke en entydig sammenhæng mellem de kommuner, der benytter sig af flere forskellige typer informationskanaler også er de kommuner, som indsamler størst mængder pr. husstand/år. Dog benytter Brøndby, Herlev og Gladsaxe kommuner alle informationskanaler og de er blandt de kommuner, der indsamler de største mængder pr. husstand/år. Ærø Kommune adskiller sig fra billedet ved kun at benytte infofolder, men har oplyst en meget stor mængde pr. husstand/år. Anden type information er nævnt som: Avis og hjemmeside Artikler i lokalaviser Biografreklamer i københavnske biografer Artikler i Affald København, som er en lille folder, der sendes ud til alle husstande 3 gange årligt Ordningen omtales i det årlige husstandsomdelte affaldshæfte Radiospot Video på Facebook Sorteringsguide på hjemmeside og app Events Deltagelse i grundejerforeningsmøder, beboermøder, bestyrelsesmøder, festuge i Herlev, viceværtskursus Banner på renovationsbiler Biografreklamer og busreklamer Udfordringer ift. ordningen København: at få optimeret de enkelte ejendommes volumenbehov. Vi har allerede reguleret på tømmefrekvensen ved at gå fra tømning hver 4. uge til hver 2. uge. Pladsproblemer i de mindste baggårde specielt på brokvarterne Randers: Ingen problemer med selve implementeringen, men det er svært at nå ud til alle borgere kommunikationsmæssigt. Vejen: At lære folk at sortere korrekt. Der følges jævnligt op med avisannoncer samt i den årlige infofolder. Esbjerg: Udfordringen er at få fraktionen fri for andet affald, men det forsøges minimeret ved kampagner (direkte målrettet fejlsorterede spande via foto fra renovatøren og bredt via ugeaviser). Thisted: Få de ældre borgere til at sortere. Udsender hvert år sorteringsvejledning til borgerne Frederiksberg: Den største udfordring er, at borgerne har svært ved at kende forskel på de forskellige plasttyper. Dette forsøger vi at forklare ved at have så mange produkter med i vores sorteringsvejledning, som det nu er muligt. Den anden store udfordring er afsætningen af plasten, da den er så blandet i kvaliteten, er det meget omkostningsfuldt at få det afsat. Der mangler sorteringsmuligheder og afsætning i DK.

13 Side 13 Brøndby: Hele den logistik, der er i forbindelse med udbringning af beholdere, og hvornår borgerne kan begynde at bruge dem. Husk at beregne tid til udbringningen, så der er leveret, senest 14 dage før ny ordning træder i kraft, så er der tid til at følge op. Selve indkøringen med tømning faldt hurtigt på plads. Vi har hvert halve år udsendt nyhedsbreve til borgerne om, hvordan det går med indsamlingen Aabenraa: De største udfordringer er: Sortering i sommerhuse, som udlejes. Sortering, hvor mange deles om de samme beholdere. Indretning af to-kammer bil, så affaldet ikke falder til den forkerte side ved tømning. Sønderborg: Boligforeninger. Vi gør løbende tiltag. Direkte dialog virker godt. Odder/Skanderborg: Det er uhyre vanskeligt at definere, hvilke typer plast der medtages til genanvendelse i henteordningen, og at kommunikere dette let og forståeligt. Vanskeligt at finde valide data på miljøeffekt ved genanvendelse af plast, særligt ift., hvor meget vand og energi der må anvendes til skylning/rengøring, uden at miljøgevinst forsvinder. Herlev: Implementering kører stille og roligt. Vigtige elementer er bl.a., at borgerne oplever stabil tømning, en tilpasset løsning til deres boligforening, information om fraktionen. Favrskov: At forklare sorteringsreglerne. Efter at det er indkredset, hvad der er hovedproblemet, er der sat en flyer på alle beholdere med information om, hvad der ikke må lægges i beholderen. Køge: Vores ordning med indsamling af plast via storskraldsordningen er kun en overgangsordning. Der skal etableres en indsamlingsordning med beholdere til plast, formodentlig en to-delt spand til plast og metal. Billund: Ordningen for indsamling af affald blev indledt med en stor informationsindsats, følges op med information og kontakt og gebyrer for manglende sortering. Ærø: Det er svært at forklare, hvad hård plast er, og hvorfor folierne ikke må sammenblandes med hård plast. Der sker stadig sammenblanding. Da spørgsmålet vedr. udfordringer ikke indeholdt årstal for evt. initiativ til at imødegå evt. udfordringer kan der ikke udledes, om dette kan have haft en effekt på den indsamlede mængde. Af besvarelserne ses, at korrekt sortering er en udfordring. 4.4 Affaldsbehandling Få kommuner har besvaret spørgsmålene om affaldsbehandling. Nedenfor er resultatet vist for de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet på dette punkt. Fordelingen på plast til genanvendelse, RDF (sorteret tørt affald til energiudnyttelse) og andet affald afhænger af hvilken aftale den enkelte kommune har med modtage-/behandlingsanlægget. Derudover afhænger det af sorteringskrav samt økonomien på markedet.

14 Side 14 Vestforbrænding har på vegne af egne kommuner besvaret spørgeskemaet vedr. kvaliteten af den indsamlede plast. I Vestforbrændings besvarelse er medtaget data fra flere kommuner end de 4 Vestforbrænding-kommuner, der indgår i undersøgelsen de enkelte kommuner kan ikke udskilles af opgørelsen. Derudover indsamler Vestforbrændings kommuner både hård og blød plast i samme ordning, hvilket afspejles i fordelingen af plasttyper i figuren. Figur 6 viser fordelingen af plasttyper fra husstande, der frasorteres til genanvendelse, samt andelen, der kasseres som affald, og endelig RDF-andel. Derudover har Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Esbjerg Kommune besvaret spørgeskemaet vedr. behandling af fraktionerne, kommunernes besvarelse fremgår af Figur 7, 8 og 9. Figur 6: Fordeling af husstandsindsamlet plast på plasttyper til genanvendelse, RDF samt affald Vestforbrænding kommuner Af figuren ses, at RDF udgør 18 % og Affald udgør 7 %, dvs. 25 % af det der indsamles genanvendes umiddelbart ikke. Figur 7: Fordeling af husstandsindsamlet plast på plasttyper til genanvendelse, RDF samt affald Frederiksberg Kommune

15 Side 15 Note: Frederiksberg kommuner sorterer ikke i tilsvarende fraktioner som Vestforbrænding-kommunerne. Frederiksberg Kommune indsamler bl.a. ikke folie. Af figuren ses, at RDF udgør 32 % og Affald udgør 6 %, dvs. 38 % af det der indsamles genanvendes ikke. Figur 8: Fordeling af husstandsindsamlet plast på plasttyper til genanvendelse, RDF samt affald Københavns Kommune Note: Københavns Kommune sorterer ikke i tilsvarende fraktioner som Vestforbrænding-kommunerne. Københavns Kommune indsamler bl.a. ikke film/folie-kategorien. Af figur 8 ses, at 67 % går til genanvendelse og 33 % er RDF, tørt affald til energiudnyttelse. Figur 9: Fordeling af husstandsindsamlet plast på plasttyper til genanvendelse, RDF samt affald Esbjerg Kommune

16 Side 16 Note: Esbjerg Kommune sorterer ikke i tilsvarende fraktioner som Vestforbrænding-kommunerne. Esbjerg Kommune indsamler bl.a. ikke folie. Af figur 9 ses, at 78 % går til genanvendelse og 22 % RDF eller andet affald Sortering og affaldsbehandling Sortering 4 kommuner oplyser, at der sker en forsortering: Favrskov der fremgår ikke oplysninger om, hvad der sorteres Frederiksberg PVC frasorteres København PVC frasorteres Fredericia Urenheder frasorteres på Fredericia Kommunes genbrugscenter. Hvad sker der med den del, der ikke genanvendes: Randers: Energiudnyttelse Sønderborg: Brændes eller deponeres alt efter, hvad det er Favrskov: Forbrænding. Følgende kommuner oplyser om sorteringsanlæg: Esbjerg: Ribe Flaskecentral Favrskov: Marius Pedersen Aarhus Frederiksberg: Ragn Sells Brøndby, Gladsaxe, Herlev og Rødovre: Alba, Tyskland Haderslev: Dansk Affald, Vojens København: Ragn Sells Odder: Dansk Affald, Vojens Randers: Randers Affaldsterminal Skanderborg: Dansk Affald, Vojens Sønderborg: Nørrekobbel Sorteringsanlæg Vejen: Dansk Affald, Vojens Oplysning om mægler: Esbjerg: Ribe Flaskecentral Frederiksberg: Ragn Sells København: Ragn Sells Randers: Egen, Ragn Sells, Marius Pedersen, HCS Sønderborg: Forskellige mæglere alt afhængigt af pris og leveringsbetingelser.

17 Side 17 5 INDSAMLING PÅ GENBRUGSPLADSER 5.1 Indsamlede mængder Figur 10: Indsamlede mængder kg/husstand/år fordelt på plasttyper (2013 og 2014). Note: Vejen Kommune har ikke udfyldt besvarelsen for 2014 kun for Figur 10 viser den samlede indsamlede mængde plast fra genbrugsstationer for 2013 og Af figuren ses store forskelle i de indsamlede mængder. Dette kan ikke umiddelbart forklares. Mængden er steget for samtlige genbrugspladser fra Af Figur 10 ses, at de fleste kommuner indsamler 3-4 forskellige plasttyper. Der ses ikke en entydig sammenhæng mellem kommuner, der indsamler mest også er de kommuner som indsamler flest plasttyper. Der ses desuden stor variation i af indsamlet mængde ift. den enkelte plasttype kommunerne imellem. For København og Frederiksberg gælder, at PVC er inkluderet i hård plast disse kommuner ligger ret lavt i kg/husstand/år. Odder og Skanderborg indsamler en ret stor mængde af folie. En del af mængden fra genbrugspladser vil være erhvervsaffald. Total mængde plast ved indsamling på genbrugspladser På baggrund af besvarelserne kan den samlede mængde plast indsamlet ved husstanden opgøres til (se også bilag 1): ca ton 5.2 Organisering af ordningen, information etc Sortering og affaldsbehandling Sortering 4 kommuner oplyser, at der sker en forsortering: Favrskov: Der fremgår ikke oplysninger om, hvad der sorteres

18 Side 18 Frederiksberg: PVC frasorteres Faaborg-Midtfyn: Alm. hård plast gennemgår forsortering på genbrugspladsen København: PVC frasorteres Fredericia: Urenheder frasorteres på Fredericia Kommunes genbrugscenter. Hvad sker der med den del der ikke genanvendes: Randers: Energiudnyttelse Sønderborg: Brændes eller deponeres alt efter, hvad det er Favrskov: Forbrænding. Følgende kommuner oplyser om sorteringsanlæg: Esbjerg: Ribe Flaskecentral Favrskov: Marius Pedersen Aarhus Frederiksberg: Ragn Sells Haderslev: Dansk Affald København: Ragn Sells Randers: Randers Affaldsterminal Sønderborg: Nørrekobbel Sorteringsanlæg Vejen: Dansk Affald Brøndby, Herlev, Gladsaxe og Rødovre: BRACKE Umweltservice GmbH, Bonifaciusstr Essen Afsætning af plasten: Randers: Til modtageanlæg i Danmark, Polen, Tyskland, Holland, Italien og Kina. Sønderborg: Der er mange forskellige. Afhængig af prisen. Esbjerg: Ribe Flaskecentral. Faaborg-Midtfyn: Eksport til udland. Odder og Skanderborg: Hård plast: Marius Pedersen; Genanvendeligt PVC: Genbrug Midt; Plastfolie: Uniscrap. Brøndby, Herlev, Gladsaxe og Rødovre: BRACKE Umweltservice GmbH, Bonifaciusstr Essen. Der sendes også hård plast til Van Werven i Holland igennem samme mægler, som nævnt nedenfor. Oplysning om mægler: Esbjerg: Ribe Flaskecentral Frederiksberg: Ragn Sells København: Ragn Sells Randers: Egen, Ragn Sells, Marius Pedersen, HCS Sønderborg: Forskellige mæglere alt afhængigt af pris og leveringsbetingelser Brøndby, Herlev, Gladsaxe og Rødovre: Combineering. Affaldsbehandling Vedrørende kvaliteten af den indsamlede plast, kan der ikke gives et billede heraf på baggrund af de indkomne besvarelser.

19 Side Information 8 kommuner oplyser, at de har en sorteringsvejledning/app/hjemmeside (Billund, Frederiksberg, København, Randers, Vejen, Sønderborg, Favrskov og Næstved kommuner) 6 kommuner oplyser, at de har gennemført kampagner (Billund, Frederiksberg, København, Vejen, Sønderborg, Brøndby, Odder og Skanderborg Kommuner). Undersøgelsen peger på om end ikke entydigt at de kommuner, som har benyttet sig af sorteringsvejledning/kampagne ift. plastsorteringen på genbrugspladser også er de kommuner, der har indsamlet de største mængder i kg/husstand/år.

20 Side 20 Bilag 1 samlet oversigt over plastmængder fra husstandsindsamling og genbrugspladser 2014 Samlet oversigt over plastmængder indsamlet ved husstanden 2014 Kommune Samlet mængde 2014 Antal husstande (med i indsamlingsordning) PET-flasker Folier/film Dunke Anden plast Samlet mængde pr. husstand PET-flasker pr. husstand Folie pr husstand Dunke pr. husstand Anden plast pr. husstand (kg/år Billund , Brøndby , Esbjerg ,00 0,45 0 1,82 0 Favrskov ,40 0, ,41 Fredericia ,21 0 5,43 3,32 1,42 Frederiksberg , ,65 Gentofte , Gladsaxe , Haderslev , Herlev , Holstebro , København , Køge , Lemvig , Næstved , Odder + Skanderborg , Randers ,34 0,34 0 0,32 0,69 Rødovre , Struer , Sønderborg ,78 3,26 1,84 0 0,68 Thisted ,83 0 1,91 4,21 1,74 Vejen ,03 0,64 2,65 1,74 0 Ærø , Aabenraa ,10 1 1,43 2,55 0 Total

21 Side 21 Samlet oversigt over plastmængder indsamlet på genbrugspladser 2014 Kommune Antal husstande Samlet mængde 2014 Hård plast: Dunke, bøtter, baljer, kasser, have møbler, legetøj, køkken-redskaber Genanvendeligt PVC Folie Anden plast Samlet mængde (Kg/husstand/år) Billund ,34 Brøndby ,34 Esbjerg ,28 Favrskov ,58 Frederiksberg ,03 Gladsaxe ,20 Haderslev ,47 Herlev ,58 København ,11 Næstved ,77 Odder og Skanderborg ,40 Randers ,76 Rødovre ,90 Sønderborg ,76 Total

22 Side 22 Bilag 2 samlet oversigt over plastmængder fra husstandsindsamling og genbrugspladser 2013 Samlet oversigt over plastmængder indsamlet ved husstanden 2013 Kommune Samlet mængde 2013 Antal husstande (med i indsamlingsordning) PET-flasker Folier/film Dunke Anden plast Samlet mængde pr. husstand PET-flasker pr. husstand Folie pr. husstand Dunke pr. husstand Anden plast pr. husstand (kg/år Billund , Favrskov , ,77 Fredericia ,83 0 3,58 2,47 0,78 Frederiksberg , ,48 Gladsaxe , Haderslev , Herlev , Holstebro , København , Lemvig , Odder + Skanderborg , Randers ,56 0,15 0 0,26 0,16 Rødovre , Struer , Svendborg , Sønderborg ,58 0 1,82 0 3,77 Thisted ,60 0 1,27 3,43 1,57 Vejen ,53 0,51 2,61 1,41 0 Ærø , Aabenraa ,97 0,92 1,65 2,27 0 Total

23 Side 23 Samlet oversigt over plastmængder indsamlet på genbrugspladser 2013 Kommune Antal husstande Samlet mængde 2013 Hård plast: Dunke, bøtter, baljer, kasser, have møbler, legetøj, køkken-redskaber Genanvendelig PVC Folie Anden plast Samlet mængde (Kg/husstand/år) Billund ,16 Brøndby ,71 Esbjerg ,29 Favrskov ,33 Frederiksberg ,31 Gladsaxe ,65 Haderslev ,43 Herlev ,82 København ,88 Næstved ,79 Odder og Skanderborg ,50 Randers ,44 Rødovre ,99 Sønderborg ,58 Vejen ,05 Total

24 Side 24 Bilag 3 ordforklaring Betegnelse Indsamling ved husstanden: Kildeopdelt: Kildesorteret: Hård PET: Hård PP: Hård PS: Mix plastik: RDF: PVC: Definition Indsamling af plastemballage i fast beholder eller via storskraldsindsamling mv. sorteret i pose el. lign. Plast indsamles sammenblandet med andre fraktioner i beholder med ét rum eller sammenblandet med andre fraktioner i flerkammerbeholder Plast indsamles for sig selv i et-kammerbeholder eller i flerkammerbeholder, hvor plasten har sit eget rum PET-flaske: Flaske fremstillet af polyethylentereftalat (PET). Polypropylen. PP bruges til emballageartikler, flerlagsfolier, tekniske emner, legetøj mv. Polystyren. Termoplast, bruges til bl.a. emballage, engangsservice Småt film/folie Sorteret tørt affald til energiudnyttelse Polyvinylchlorid. Hård PVC: Bruges til rør, vinduer, kabelbakker og profiler.