Indkaldelse af interessenterne til interessentskabsmøde i Hovedstadens Letbane

Transkript

1 LS-s-INT /MJP Til interessenterne i Hovedstadens Letbane: Transport-, Bygnings og Boligministeriet Region Hovedstaden Lyngby-Taarbæk Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Rødovre Kommune Glostrup Kommune Albertslund Kommune Brøndby Kommune Høje-Taastrup Kommune Hvidovre Kommune Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune Indkaldelse af interessenterne til interessentskabsmøde i Hovedstadens Letbane Hermed indkaldes til interessentskabsmøde i Hovedstadens Letbane den 22. marts 2018 kl Hovedstadens Letbane Metrovej 5 DK-2300 København S dinletbane.dk T E info@dinletbane.dk Interessentskabsmødet er interessentskabets øverste myndighed, og interessenterne udøver deres beføjelser på interessentskabsmøderne. Interessenterne har beføjelse til at træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende interessentskabet på interessentskabsmøderne. Interessenterne kan sende en stedfortræder til interessentskabsmødet, som kan stemme på vegne af den enkelte interessent ved fuldmagt. Mødet afholdes i Hovedstadens Letbane, Metrovej 5, 2300 København S../. Der er vedlagt dagsorden med tilhørende bilag, der behandles på mødet. Med venlig hilsen Birgitte Brinch Madsen Bestyrelsesformand 1/1

2 LS--INT /MJP Til formandsskabet i Hovedstadens Letbane: Birgitte Brinch Madsen, formand Trine Græse, næstformand Finn Rudaizky, næstformand Hovedstadens Letbane Indkaldelse af formandsskabet Hermed indkaldes til interessentskabsmøde i Hovedstadens Letbane den 22. marts 2018 kl Metrovej 5 DK-2300 København S dinletbane.dk T E info@dinletbane.dk Mødet afholdes i Hovedstadens Letbane, Metrovej 5, 2300 København S../. Der er vedlagt dagsorden med tilhørende bilag, der behandles på mødet. Med venlig hilsen Henrik Plougmann Olsen Adm. direktør 1/1

3 LS--INT /MJP Til revisorerne i Hovedstadens Letbane./. Indkaldelse af revisorerne til interessentskabsmøde i Hovedstadens Letbane Hermed indkaldes til interessentskabsmøde i Hovedstadens Letbane den 22. marts 2018 kl Mødet afholdes i Hovedstadens Letbane, Metrovej 5, 2300 København S. Der er vedlagt dagsorden med tilhørende bilag, der behandles på mødet. Hovedstadens Letbane Metrovej 5 DK-2300 København S dinletbane.dk T E info@dinletbane.dk Med venlig hilsen Mette Juul Petersen Direktionssekretær 1/1

4 Interessentskabsmøde nr marts 2018 Dagsorden til interessentskabsmøde i Hovedstadens Letbane 22. marts 2018 i Hovedstadens Letbane, Metrovej 5, 2300 Kbh. S. Dagsorden Bilag 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 2. Status for selskabets arbejde i 2017 v/bestyrelsesformand Birgitte Brinch Madsen 3. Orientering om udpegning I Orientering om statens beslutning om at udtræde af selskabet v/transport-, Bygnings- og Boligministeriet - Brev fra transport-, bygnings- og boligministeren - Vedtægtsændring 5. Godkendelse af Hovedstadens Letbane årsrapport Årsrapport Godkendelse af Hovedstadens Letbanes CSR rapport CSR rapport Orientering om gennemførelse af compliancetest for Hovedstadens Letbane - Hovedstadens Letbane opfyldelse af anbefalinger i forhold til statens ejerskabspolitik - Hovedstadens Letbane opfyldelse af anbefalinger fra Komiteen for god Selskabsledelse - Hovedstadens Letbanes kompendium for god selskabsledelse I I I I I I I I I I I Evt. LS-s-INT Page 1 of 1

5 Bilag I Interessentskabsmøde nr marts 2018 Orientering om udpegning af Hovedstadens Letbanes bestyrelse Indstilling Det indstilles, at interessenterne tager orienteringen om udpegning medlemmer til Hovedstadens Letbanes bestyrelse til efterretning. Udpegning af bestyrelsesmedlemmer og formandskabet Jf. Hovedstadens Letbanes vedtægter 8.2 består bestyrelsen af ni medlemmer, fem medlemmer udpeget af staten v/ transport-, bygnings- og boligministeren, to medlemmer udpeget af Region Hovedstaden og to medlemmer udpeget af de involverede kommuner i fællesskab i Borgmesterforum. De kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer i Hovedstadens Letbane udpeges for fire år ad gangen, og følger den kommunale valgperiode. Bestyrelsesmedlemmer udpeget af staten v/transport-, bygnings- og boligministeren udpeges for en periode på 4 år i forbindelse med det ordinære interessentskabsmøde Region Hovedstaden har udpeget Jens Mandrup som menigt medlem og genudpeget Finn Rudaizky som næstformand. Borgmesterforum har udpeget Henrik Rasmussen som menigt medlem og genudpeget Trine Græse som næstformand i sin egenskab af formand for Borgmesterforum. Staten v/ transport-, bygnings- og boligministeriet har den 10. november 2016 udpeget Birgitte Brinch Madsen som formand, samt John Steen-Mikkelsen, Mogens Therkelsen, Niels Hald og Helle Busck Fensvig som menige medlemmer. Page 1 of 1

6 Bilag I Interessentskabsmøde nr marts 2018./../. Orientering om statens beslutning om at udtræde af selskabet Indstilling Det indstilles, at interessenterne tager orienteringen om statens beslutning om at udtræde af selskabet til efterretning. Sammenfatning Transport-, bygnings- og boligministeren har i et brev 26. februar 2018 meddelt de øvrige interessenter, at den grønne forligskreds ønsker, at staten trækker sig ud af Hovedstadens Letbane I/S. På den baggrund har staten ønsket en ændring af selskabets vedtægt, der muliggør, at staten kan udtræde af Hovedstadens Letbane I/S, når Lov om letbane på Ring 3 er ændret. Staten er således indstillet på at tilslutte sig bestyrelsens indstilling om godkendelse af det økonomiske grundlag for indgåelse af kontrakter om letbanen på Ring 3, når interessenterne har godkendt den foreslåede vedtægtsændring på et ekstraordinært interessentskabsmøde. Et sådant ekstraordinært interessentskabsmøde afholdes den 12. marts 2018, hvor vedtægtsændringen forventes godkendt af interessenterne. Det forventes, at forslag til ændring af lov om letbanen på Ring 3 fremsættes for Folketinget i efteråret Statens forpligtelse vedrørende kapitalindskud og anlægsreserver berøres ikke af statens udtræden. Page 1 of 1

7 MINISTEREN Interessenterne i Hovedstadens Letbane I/S 26. februar 2018 Dato J. nr Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon Efter drøftelse den 22. februar 2018 i den grønne forligskreds ønsker en enig forligskreds, at staten trækker sig ud af Hovedstadens Letbane I/S. Baggrunden er, at staten ønsker samme model for Hovedstatens Letbane I/S som ved etableringen af letbaner i hhv. Aarhus og Odense. På den baggrund ønskes der i vedtægternes pkt. 4 for Hovedstadens Letbane I/S indsat et nyt pkt Forslag til ændring er vedhæftet. Ændringen vedtages på et ekstraordinært interessentskabsmøde snarest muligt. En vedtægtsændring kræver enstemmighed blandt ejerne. Hensigten er, at staten udtræder af interessentskabet, når den gældende lov er ændret. Statens forpligtelse vedrørende kapitalindskud og anlægsreserver i de gældende vedtægters pkt. 5.2 berøres ikke af statens udtræden i anlægsperioden, hvilket er angivet i det nye pkt Det vil sige, at der ingen ændring er i forhold til det nu forudsatte statslige indskud samt de afsatte reserver som beskrevet i vedtægternes punkt 5.2. Statens udtræden sker med virkning fra ændringslovens ikrafttræden. Staten tilslutter sig, at ledelsen i Hovedstadens Letbane I/S underskriver kontrakt med den vindende entreprenør når interessenterne på et interessentskabsmøde har godkendt vedhæftede ændring af vedtægterne. Processen kan herefter sammenfattes som følger: 1. Der indkaldes til et ekstraordinært interessentskabsmøde. Det eneste punkt på dagsordenen vil være: Forslag om ændring af vedtægternes pkt. 4. Tekst som indarbejdes i gældende vedtægter er vedlagt. 2. Interessenterne sikrer sig hver især, at interessenterne har hjemmel til at tiltræde forslaget til vedtægtsændringen

8 3. Beslutning om ændring af vedtægterne på det ekstraordinære interessentskabsmøde tiltrædes. Side 2/2 4. Hovedstadens Letbane I/S underskriver kontrakt med entreprenøren, som gøres bekendt med, at staten vil udtræde på de nævnte vilkår. 5. Transport-, bygnings og boligministeren fremlægger forslag til ændring af lov nr. 165 af 26. februar 2014 om letbane Ring 3 for Folketinget. Tidspunktet for fremsættelsen for Folketinget vil være i efteråret Staten udtræder automatisk af selskabet med virkning fra datoen for ændringslovens ikrafttræden. Med venlig hilsen Ole Birk Olesen

9 4.2. Såfremt kapitel 3 i lov nr. 165 af 26. februar 2014 om letbane på Ring 3 ændres, således at der opnås hjemmel til, at Den Danske Stat v/transport-, bygnings- og boligministeren ( staten ) udtræder af interessentskabet i anlægsperioden, dvs. før letbanen tages i brug til passagerdrift, finder bestemmelserne i dette punkt 4.2 anvendelse for statens udtræden i anlægsperioden. Statens udtræden i anlægsperioden sker automatisk med virkning fra datoen for ændringslovens ikrafttræden. Statens udtræden af Hovedstadens Letbane I/S indebærer også en udtræden af ejeraftalen vedrørende Hovedstadens Letbane I/S. Ved statens udtræden vil bestyrelsens sammensætning blive ændret i overensstemmelse med vedtægternes , idet de statslige repræsentanter udtræder. Statens forpligtelser som interessent ophører i enhver henseende på virkningstidspunktet for statens udtræden. Efter sin udtræden er staten fritaget for alle forpligtelser, der påhviler Hovedstadens Letbane I/S, eller som senere måtte blive rettet mod Ring 3 Letbane I/S. Uanset udtræden hæfter staten dog subsidiært i forhold til Hovedstadens Letbane I/S med 40 pct. (svarende til statens oprindelige ejerandel) for eventuelle krav mod Hovedstadens Letbane I/S, som kan relateres til anlægsperioden frem til det tidspunkt, hvor staten udtræder. Det skal i den forbindelse præciseres, at statens forpligtelser i den henseende alene er knyttet til anlægsaktiviteterne i henhold til anlægsbudgettet og således ikke til aktiviteter knyttet til driften, herunder driftsinvesteringer som defineret i loven om Letbane på Ring 3. Statens forpligtelser vedrørende kapitalindskud og anlægsreserver, jf. punkt. 5.2 berøres ikke af statens udtræden i anlægsperioden. Staten forpligter sig således fortsat til at foretage den resterende del af det indskud på mio. kr. (2013-priser), der indeksreguleres med Finansministeriets anlægsindeks frem til driftsstart, jf. den mellem Hovedstadens Letbane I/S og staten indgåede betalingsaftale. Ligeledes forpligter staten sig fortsat til at opretholde den i punkt 5.2 anførte korrektionsreserve. Statens udtræden i anlægsperioden berører ikke interessentskabets adgang til lånoptagelse gennem statslån, jf. 10 i lov nr. 165 af 26. februar 2014 om Letbane på Ring 3. Enhver beslutning mellem de tilbageværende interessenter, efter at staten er udtrådt i anlægsperioden, herunder beslutninger, som indebærer en fordyrelse af projektet, samt begivenheder, der påvirker gennemførelsen af projektet, er staten uvedkommende. Hvis de tilbageværende interessenter træffer beslutning om at reducere deres respektive kapitalindskud og anlægsreserver i anlægsperioden, vil statens forpligtelse vedrørende kapitalindskud og anlægsreserver blive reduceret forholdsmæssigt tilsvarende.

10 Bilag I Interessentskabsmøde nr marts 2018./. Godkendelse af årsrapport for Hovedstadens Letbane I/S for 2017 Indstilling Det indstilles, at årsrapporten for Hovedstadens Letbane I/S for 2017 godkendes. Sammenfatning I henhold til selskabets vedtægter skal bestyrelsen for Hovedstadens Letbane godkende årsrapporten for Hovedstadens Letbane for 2017 (vedlagt) inden denne forelægges ejerne på selskabets årlige interessentskabsmøde (generalforsamling). Bestyrelsen for Hovedstadens Letbane har godkendt årsrapporten for 2017 på bestyrelsesmødet den 22. februar I henhold til selskabets vedtægter udgør årsrapporten tillige kvartalsrapport for 4. kvartal Realiseret resultat før ned- og afskrivninger for 2017 udgør et underskud på 2 mio. kr., hvilket er i niveau med budgetteret resultat for perioden på 3 mio. kr. Resultat før ned- og afskrivninger er således i niveau. Årets resultat for 2017 udgør et underskud på 30 mio. kr. Resultatet er hovedsageligt påvirket af nedskrivning vedrørende årets investeringer i anlæg af Letbane på Ring 3 på 99 mio. kr. (udgift) og af renteindtægter og renteomkostninger vedrørende indeksering af tilgodehavender og gæld med selskabets ejere på netto 71 mio. kr. (indtægt). Nedskrivningen var i 2017 budgetteret med mio. kr. Afvigelsen mellem realiseret og budgetteret nedskrivninger skyldes udskydelse af kontraktunderskrivelsen fra ultimo 2017 til 1. kvartal Nedskrivningen er alene en regnskabsmæssig postering og har ikke nogen likviditetsmæssig virkning. Resultatet for 2017 vil tilgå selskabets egenkapital, der udgør mio. kr. ultimo Selskabets soliditetsgrad ultimo 2017 er 77 %. Udviklingen i selskabets økonomi i 2017 er i overensstemmelse med de gældende forventninger, jf. selskabets langtidsbudget. Tabel 1- Hovedtal (mio. kr.) Regnskab 2017 Regnskab 2016 Regnskab 2015 Regnskab 2014 Resultat før ned- og afskrivninger (EBITDA) Resultat før finansielle poster (EBIT) Årets resultat Egenkapital Soliditetsgrad 77 % 77 % 86 % 89 % Hovedstadens Letbane I/S skal indsende årsrapporten for 2017 til Erhvervsstyrelsen. Ifølge Erhvervsstyrelsen skal årsrapporten for 2017 indsendes i en særlig elektronisk udgave (BRL-format). Denne indberetning kan alene indeholde tekst og tal. Det betyder, at indberetningen vil bestå af årsrapporten (vedlagt) uden billeder, grafer, tabeller og figurer mv. Page 1 of 1

11 Hovedstadens Letbane I/S Årsrapport 2017

12 Årsrapport 2017 Indhold Hovedstadens Letbane I/S Metrovej København S CVR-nummer: T E info@dinletbane.dk Læs mere om Hovedstadens Letbane på dinletbane.dk Layout, e-types Tryk, GraphicUnit ApS ISBN-nummer: Ledelsesberetning 05 Forord 05 Resultat og forventninger 06 Hovedtal for Hovedstadens Letbane 10 Hovedstadens Letbane 12 Letbanen og byudvikling 13 Ny station ved Delta Park i Vallensbæk Kommune 13 Status på arbejdet med letbanen 14 Valg af entreprenører 15 Ny kvalitetssikring 16 Ekspropriationsforretninger 16 Kendskab til letbanen 16 Letbanen klassificeret som megaprojekt 17 Virksomhedsledelse 19 Hovedstadens Letbanes compliance og CSR-rapport 20 Hovedstadens Letbanes ansatte 20 Hovedstadens Letbanes bestyrelse 22 Hovedstadens Letbanes direktion 24 Årsregnskab 27 Regnskabspraksis 28 Resultatopgørelse 31 Balance 32 Egenkapitalsopgørelse 34 Pengestrømsopgørelse 36 Noter 37 Påtegninger 43 Ledelsespåtegning 43 De uafhængige revisorers erklæringer 44 Bilag til ledelsesberetningen 49 Langtidsbudget 50 3

13 Årsrapport 2017 Ledelsesberetning Forord Hovedstadens Letbane ved en af de 29 kommende stationer langs strækningen. Arbejdet med letbanen har i 2017 ikke foranlediget ændringer i økonomien. Hovedstadens Letbane har kunnet fastholde de samlede budgetter uændret, ligesom udbuddene af de store kontrakter og forberedelsen af den endelig ejerbeslutning om indgåelsen af kontrakter har kunnet gennemføres indenfor den af ejerne fastlagte ramme for anlægsbudgettet i 2017 på 502 mio. kr. En af de store milepæle i 2017 var afslutningen af den omfattende udbudsproces. Otte letbanekontrakter har været i udbud efter EU s regler. Det har været en proces præget af konstruktive forhandlinger. Både de vindende og de øvrige tilbud har været af høj kvalitet, og Hovedstadens Letbane ser frem til et godt samarbejde med de vindende entreprenører i de kommende år. Parallelt med udbuddet er der blevet udført et stort arbejde med at gøre selskabet og omgivelserne klar til den forestående anlægsfase. Rammerne er blevet lagt for samarbejde med entreprenører, myndigheder og ledningsejere. Inden entreprenørerne kan gå i gang, skal der nemlig flyttes ledninger i jorden langs Ring 3, og arealer og ejendomme skal eksproprieres for at skabe plads til anlægsarbejdet. I letbanekommunerne er der blevet holdt en lang række møder med borgere og ledningsejere for at gøre klar til anlægsarbejdet. I de otte kommuner, som letbanen kører i gennem, er alle besigtigelser af ejendomme og arealer gennemført og godkendt. Det betyder, at ekspropriationsprocessen kan begynde i Trafikplaner under anlægsperioden er også blevet forberedt i årets løb, og de sidste detaljer om linjeføring er faldet på plads. Det betød blandt andet, at den 28 kilometer lange strækning får en ekstra 29. station. I Vallensbæk Kommune besluttede man at få anlagt en ekstra station, Delta Park, hvis vigtigste funktion bliver at højne infrastruktur og udvikling af kommunens største erhvervsområde. Mod slutningen af året har revisionsfirmaet EY foretaget en ekstern kvalitetssikring af projektets aggregerede risiko og behov for reserver. Tak til alle samarbejdspartnere og ansatte. God læselyst Birgitte Brinch Madsen Formand for bestyrelsen Henrik Plougmann Olsen Administrerende direktør 5

14 Årsrapport 2017 Ledelsesberetning Årsrapport 2017 Ledelsesberetning Resultat og forventninger Resultatet for 2017 har været i overensstemmelse med forventningerne. Årets resultat Hovedstadens Letbane får først passagerindtægter, når banen åbner. I de første år vil selskabets regnskaber derfor udvise et underskud, som kommer af, at der foretages meget store investeringer i anlægget af letbanen, mens der ikke er indtægter fra passagerer. Selskabets økonomi er planlagt efter denne metode, som også kendes fra Storebæltsbroen, Øresundsbroen, Københavns Metro og Femern Bælt-forbindelsen. Egenkapitalens udvikling Hovedstadens Letbane I/S blev stiftet den 19. juni Staten ved Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hvidovre Kommune, Vallensbæk Kommune og Ishøj Kommune har i forbindelse med stiftelsen indskudt 3,5 mia. kr. Selskabets regnskabsmæssige underskud på 30 mio. kr. er fragået egenkapitalen, der ultimo 2017 udgør mio. kr. En konsekvens af den anvendte regnskabspraksis i Hovedstadens Letbane I/S er, at nedgangen i egenkapitalen må forventes at fortsætte også i de kommende år, kulminerende i forbindelse med indgåelse af de store anlægskontrakter, forventeligt i 1. kvartal Selskabet vil som følge af dette skulle optage en forpligtelse i regnskabet svarende til den negative værdi af pengestrømmene fra projektet. Denne vil påvirke driftsresultatet markant i det pågældende år, ligesom den indskudte egenkapital i det væsentligste må påregnes at være disponeret på dette tidspunkt. Dette er i overensstemmelse med forudsætningerne i forbindelse med stiftelse af selskabet. Hovedstadens Letbane I/S er et interessentskab, hvor ejerne hæfter 100 pct. for selskabet. En eventuel negativ egenkapital ville således ikke i sig selv medføre behov for yderligere indskud fra ejerne, når Hovedstadens Letbane I/S fortsat vil kunne servicere sin gæld som planlagt. Langsigtet økonomisk udvikling Hovedstadens Letbane I/S har udarbejdet et opdateret langtidsbudget i december Langtidsbudgettet viser forventningerne til den langsigtede økonomiske udvikling i selskabet. Langtidsbudgettet viser, at selskabets nettogæld forventes at nå sit maksimum i 2032 på ca. 3,9 mia. kr. (i løbende priser). Se graf nedenfor. Gælden forventes at være tilbagebetalt i 2059, hvilket er i overensstemmelse med tidligere forventninger. Investeringer i letbane Der er i 2017 foretaget investeringer i anlæg af letbane på 102 mio. kr., heraf 93 mio. kr. vedrørende anlægsomkostninger og 9 mio. kr. vedrørende driftsrelaterede anlægsinvesteringer. I 2017 er der foretaget en nedskrivning på 99 mio. kr. vedrørende anlæg af letbane, og den regnskabsmæssige værdi af letbanen er i balancen opgjort til 0 kr. Dette Resultatet for 2017 har været i overensstemmelse med forventningerne. Resultat før af- og nedskrivninger udgør et underskud på 2 mio. kr. for Af- og nedskrivninger udgør i alt 99 mio. kr. i 2017 og vedrører nedskrivning på anlæg af letbane. Resultatet før finansielle poster udgør herefter et underskud på 101 mio. kr. Finansielle poster udgør en indtægt på 71 mio. kr. Årets resultat udgør herefter et underskud på 30 mio. kr. Egenkapital (mio. kr.) * *Åbningsbalance 1. jan Note: Budgetmæssigt er der i 2047 forudsat reinvesteringer i rullende materiel, mekaniske og elektriske installationer jf selskabets langtidsbudget (bilag til ledelsesberetning) Langtidsbudget (mio. kr.) Indtægter Udgifter Gæld

15 Årsrapport 2017 Ledelsesberetning Årsrapport 2017 Ledelsesberetning Med udgangspunkt i det gældende langtidsbudget forventer selskabet, at lånene vil være fuldt afdraget i som følge af, at investeringen i letbanen ikke fuldt ud vil blive genindvundet ved fremtidige indtægter i form af passagerindtægter mv. og derfor løbende nedskrives til anlæggets forventede genindvindingsværdi under hensyntagen til de planlagte anlægsinvesteringer. Den foretagne nedskrivning er i overensstemmelse med forventningerne. Nedskrivningen er baseret på et skøn over værdien af letbanen ud fra de forudsætninger, som selskabet har anvendt i det gældende langtidsbudget, og forventningerne til det fremtidige renteniveau (diskonteringsfaktor). Som led i stiftelsen har selskabets ejere foretaget indskud til finansiering af anlægsomkostningerne. Staten ved Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finansierer ca. 1,4 mia. kr. og Region Hovedstaden og de 11 involverede kommuner de resterende ca. 2,1 mia.kr. Tidspunkterne for indbetalingen af de respektive indskud er ved stiftelsen fastlagt i betalingsaftaler med de enkelte ejere. Se graf øverst til højre. De driftsrelaterede anlægsinvesteringer omfatter investering til anskaffelse af letbanetog, et kontrol- og vedligeholdelsescenter, prøvedrift, strategiske reservedele og reinvesteringer. De driftsrelaterede anlægsinvesteringer er finansieret af Region Hovedstaden og de 11 involverede kommuner ved, at de, når letbanen sættes i drift, indbetaler årlige driftstilskud til en samlet værdi af ca. 1 mia. kr. samt ved et forventet driftsoverskud til en værdi af i alt ca. 0,3 mia. kr. Se graf midtfor til højre. Det fremgår af tabellerne, at såvel selskabets anlægsomkostninger som de driftsrelaterede anlægsinvesteringer forventes afholdt i perioden fra , mens den tilhørende finansiering, dels fra ejerne i form af ejerindskud i rater og driftstilskud, dels fra passagerindtægterne fra driften af letbanen, forventes at tilgå selskabet ved årlige indbetalinger. I perioden indtil disse indbetalinger har betalt for den samlede letbane, finansieres differencen gennem lånoptagelse. Med udgangspunkt i det gældende langtidsbudget, der indgår som bilag til ledelsesberetningen, forventer selskabet, at lånene vil være fuldt afdraget i Tidsmæssig forskydning mellem anlægsomkostninger og indtægter (ejerindskud) (mio. kr.) Indtægter (ejerindskud) Tidsmæssig forskydning mellem driftsrelaterede anlægsomkostninger og indtægter (mio. kr.) Driftsresultat Anlægsomkostninger Driftsrelateret anlægsinvesteringer 2059 Investering i 2017 (mio. kr.) Investering pr. 31. dec (mio. kr.) 9 67 Hoved- og nøgletal 2017 Alle tal i mio. kr Resultat før af- og nedskrivninger -1,8-2,0-2,3-2,5 Af- og nedskrivninger -90,3-204,6-158,3-99,3 Resultat før finansielle poster -92,1-206,6-160,6-101,8 Årets resultat -92,1-140,2-128,0-30,4 Balancesum , ,7 Årets investering i letbane 90,3 208,0 160,6 101,8 Egenkapital 3.332, , , ,9 Soliditetsgrad 89 % 86 % 77 % 77 % Anlægsomkostninger Driftsrelaterede anlægsinvesteringer Soliditetsgrad = Kapitalindestående ultimo x 100/samlede aktiver 8 9

16 Årsrapport 2017 Hovedtal for Hovedstadens Letbane Årsrapport 2017 Hovedtal for Hovedstadens Letbane Hovedtal for Hovedstadens Letbane mio. passagerer forventes at bruge letbanen årligt. Til sammenligning havde Kystbanen godt 9 mio. passagerer i Investeringer (mio. kr.) Anlægsomkostninger Budget (2017-priser) Langtidsbudget (mio. kr.) Der kan være mennesker i et letbanetog. Det svarer til cirka fire bybusser. Driftsrelaterede anlægsinvesteringer Budget (2017-priser) I alt Samlet budget inkl. korrektionsreserve daglige personture på mio. kr. (2017-priser) forventes at flytte fra bilerne og over i letbanen, når den åbner. Letbanen kører hvert Letbanen får 29 stationer 5. minut i dagtimerne langs den 28 km lange og hvert 10. minut om strækning, som skal 28 aftenen og i weekenden. betjenes af 27 letbanetog

17 Årsrapport 2017 Hovedstadens Letbane Årsrapport 2017 Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Letbanen kører hvert femte minut i dagtimerne og uden køreplan ligesom metroen. Hovedstadens Letbane I/S har til opgave at bygge og drive letbanen langs Ring 3. Med letbanen bliver det nemt, hurtigt og komfortabelt at rejse på tværs af hovedstadsområdet. Letbanen vil køre hvert femte minut i dagtimerne uden køreplan, og man kan skifte til S-tog på seks stationer. Den vil stoppe tæt på DTU, Herlev og Glostrup Hospitaler samt en lang række andre arbejdspladser, butikker, fritidstilbud og ikke mindst boliger. På størstedelen af strækningen kører letbanen i sit eget spor, et såkaldt tracé, afskærmet fra den øvrige trafik i siden eller midten af vejen. Enkelte steder kører den på grund af pladsforhold blandet med den øvrige trafik. Letbanen er et støjsvagt og miljøvenligt transportmiddel. Togene kører på el og har plads til mellem passagerer. Det svarer til passagererne i cirka fire bybusser. Letbaneperronerne bliver enten lagt på hver sin side af sporene eller i midten af sporene, en såkaldt ø-perron, som vist på illustrationen her. Med Hovedstadens Letbane kommer der et nyt 28 kilometers udviklingsområde mellem Lyngby og Ishøj. Letbanen og byudvikling Med Hovedstadens Letbane kommer der et nyt 28 kilometers udviklingsområde mellem Lyngby og Ishøj. Letbanen øger tilgængeligheden til områderne og skaber grobund for at tiltrække private investeringer, fordi mange virksomheder og borgere ønsker at lokalisere sig i nærheden af vedvarende og effektiv kollektiv transport. Der er stor interesse i erhvervslivet for at udvikle områderne langs letbanen. Det er konklusionen, efter at konsulenthuset Incentive har opdateret deres investeringsanalyse fra oktober Dengang lå vurderingen på 20 milliarder kroner, men den opdaterede analyse fra september 2017 viser, at der er foretaget eller planlagt investeringer for 32 mia. kr. i kommunerne langs den kommende letbane. Samme investeringsanalyse vurderer, at letbanen kan være med til at tiltrække op mod nye arbejdspladser og op mod nye indbyggere frem mod Ydermere viser en analyse foretaget af COWI for Københavns Kommune, Hovedstadens Rekrutteringsservice, Metroselskabet og Hovedbanens Letbane, at etableringen af letbanen ventes at have en direkte beskæftigelseseffekt på ca årsværk og en indirekte beskæftigelseseffekt på ca årsværk. Ny station ved Delta Park i Vallensbæk Kommune Kommunalbestyrelsen i Vallensbæk Kommune har i 2017 besluttet at tilkøbe en ekstra station ved Delta Park. Derved får virksomhederne og beboerne i området en nem adgang til letbanen. Med den nye station får Hovedstadens Letbane 29 stationer i stedet for de oprindeligt planlagte 28. I 2015 blev letbanens påvirkninger på miljøet undersøgt. Allerede dengang indgik Delta Park som en del af undersøgelsesgrundlaget, og stationen blev taget med som en mulighed i anlægsloven for Hovedstadens Letbane

18 Årsrapport 2017 Hovedtal for Hovedstadens Letbane Årsrapport 2017 Hovedtal for Hovedstadens Letbane Status på arbejdet med letbanen Valg af entreprenører På bestyrelsesmødet i Hovedstadens Letbane d. 10. januar godkendte bestyrelsen resultatet af udbuddet og indstillingen til ejerne om godkendelse af det økonomiske grundlag for gennemførelse af letbanen på Ring 3. Hovedstadens Letbane udpegede de vindende entreprenører for de i alt otte letbanekontrakter, der har været i udbud. Efter ejergodkendelse i første kvartal 2018, vil Hovedstadens Letbane indgå kontrakter med de vindende entreprenører Ejergodkendelse i første kvartal af 2018 Ekspropriationer, ledningsomlægninger og forberedende arbejde Anlægsarbejdet begynder Testkørsel går i gang Åbning af Hovedstadens Letbane 14 15

19 Årsrapport 2017 Hovedstadens Letbane Årsrapport 2017 Hovedstadens Letbane EY har vurderet, at både letbanens basisoverslag og risikoregister og risikoproces har et passende og retvisende niveau på projektets nuværende stade. Ny kvalitetssikring Transport-, bygnings- og boligministeren bad ultimo 2017 Hovedstadens Letbane om at lade foretage en ekstern vurdering af letbaneprojektets aggregerede risiko og afledte reservebehov efter gennemførelsen af udbuddet. Vurderingen skulle bygge videre på den eksterne granskning af letbaneprojektets anlægsøkonomi, som blev gennemført af EY i sommeren og efteråret Efter modtagelsen af ministerens anmodning igangsatte selskabet et samarbejde med EY om gennemførelse af en kvalitetssikring af det opdaterede risikoregister og dermed den aggregerede risiko samt det afledte behov for reserver. EY har på baggrund af deres arbejde vurderet, at både letbanens basisoverslag og risikoregister og risikoproces har et passende og retvisende niveau på projektets nuværende stade. Kvalitetssikringen indgik sammen med resultatet af udbuddet i bestyrelsens indstilling til ejerkredsen som grundlag for den endelige beslutning om letbaneprojektet. Ekspropriationsforretninger For at få den nødvendige plads til at anlægge og drive letbanen skal selskabet erhverve areal gennem ekspropriation. Ekspropriation indebærer, at en del ejendomme langs med banen skal afgive arealer, permanent eller midlertidigt. Dette sker mod erstatning, som fastsættes af Ekspropriationskommissionen, der fungerer som uvildig tredjepart i ekspropriationsprocessen. Ekspropriation kan også indebære, at der bliver lagt begrænsninger på udnyttelsen af ejendommene, der grænser op til letbanen i form af pålæg af servitutter. Også disse ekspropriationer sker mod erstatning. Omkring 550 ejendomme bliver berørt af ekspropriation, og heraf forventes ca. 30 procent at være erhvervsejendomme. I 2017 blev besigtigelsesforretninger, som er en del af ekspropriationsprocessen, afholdt i alle kommuner på hele letbanestrækningen. Ekspropriationsforretningerne forventes dermed igangsat i foråret Dialogen med de berørte parter har været god, og det areal, der er besigtiget til brug for letbanens anlægsfase og drift, er blevet godkendt af kommissarius med kun få kommentarer. Det vil løbende blive vurderet, om der er brug for yderligere initiativer, der kan sikre en god dialog med omgivelserne, eksempelvis borgermøder, en presseindsats e.l. Kendskab til letbanen Der er i 2017 udarbejdet en strategi for kommunikation, dialog og samarbejde med omgivelserne i anlægsfasen. Strategien fastlægger hovedbudskaber og indsatsområder, og har særligt fokus på målgrupperne trafikanter, virksomheder/handelsdrivende og naboer. Strategien er godkendt af bestyrelsen, og har til formål at sikre målgrupperne et højt serviceniveau med relevant, ensartet og imødekommende kommunikation gennem hele anlægsfasen. Dette gælder både under ledningsomlægninger og anlægsarbejde. Strategien er blevet til med input fra ejerkredsen, en lang række interessenter og dataindsamling om virksomheder og borgere i letbanekommunerne. En ekstern måling foretaget blandt borgere og medarbejdere i beliggenhedskommunerne viser blandt andet, at 2/3 har kendskab til Hovedstadens Letbane. Kendskabet kommer primært fra lokale medier, som også er borgernes foretrukne kanal til at få information om letbanen. Målingen viser også, at 76 procent af borgerne forventer, at Hovedstadens Letbane proaktivt informerer om projektet. De mange input fra dataindsamlingen er indarbejdet i strategien for Der var stort fremmøde til Lyngby-Taarbæk Kommunes borgermøde om letbanen på DTU i august En ekstern måling foretaget blandt borgere og medarbejdere i beliggenhedskommunerne viser blandt andet, at 2/3 har kendskab til Hovedstadens Letbane. kommunikation, dialog og samarbejde med omgivelserne i anlægsfasen. Efter ønske fra kommunerne, lægger strategien op til, at kommunerne får en fremtrædende rolle i forhold til at være afsender af kommunikation om letbanen. Hovedstadens Letbane har i 2017 deltaget i en række arrangementer for at fortælle om letbanen og svare på spørgsmål om projektet. Selskabet har informeret til Folkemødet på Bornholm, holdt oplæg ved fire erhvervsnetværksmøder langs strækningen og afholdt informationsmøde for ledningsejere og beredskab. Hovedstadens Letbane har også deltaget i og været oplægsholder på et borgermøde om letbanen i Lyngby. Mødet var arrangeret af Lyngby-Taarbæk Kommune, og fremmødet og interessen for projektet var stort. Hovedstadens Letbane har desuden deltaget i Liv i Lyngby, som er en byfest, arrangeret af Lyngby-Taarbæk Vidensby. På kulturnatten i Glostrup var Hovedstadens Letbane også repræsenteret, ligesom Hovedstadens Letbane var en del af Transport-, Bygnings- og Boligministeriets kulturnat i København. Letbanen klassificeret som megaprojekt I 2017 blev Hovedstadens Letbane klassificeret som et megaprojekt af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Klassificeringen skyldes hovedsageligt, at letbaneprojektet har usædvanligt mange grænseflader og en indbyrdes afhængighed i forhold til andre igangværende projekter. I kraft af klassificeringen fører Transport-, Bygnings- og Boligministeriet et ekstraordinært tilsyn med projektet, som ligger ud over det gængse tilsyn med anlægsprojekter. Hvert kvartal udarbejdes en rapportering omhandlende projektets fremdrift, som synliggør projektets økonomi, tid og aktivitet, risici og øvrige forhold. Rapporteringen fremgår endvidere af den halvårlige Status for anlægs- og byggeprojekter, som fremsendes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet til Folketinget

20 Ved seks letbanestationer kan passagerer skifte til S-tog. Når letbanen åbner, forventes mio. passagerer årligt at rejse med. Årsrapport 2017 Virksomhedsledelse Virksomhedsledelse Hovedstadens Letbane varetager både drift og anlæg af letbanen langs Ring 3. Ejerandel af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane, på daværende tidspunkt Ring 3 Letbane I/S, er stiftet i juni 2014 med hjemmel i Lov nr. 165 af 26. februar Hovedstadens Letbane varetager både drift og anlæg af letbanen langs Ring 3. Ved overgangen fra anlæg til drift trækker staten sig ud af selskabet, der videreføres af regionen og kommunerne. Lov om letbane langs Ring 3 blev den 26. maj 2016 ændret til også at være en anlægslov. Anlægsloven blev fremsat på baggrund af VVM-redegørelsen og dispositionsforslaget for Hovedstadens Letbane. Staten 40% Region Hovedstaden 26% Lyngby-Taarnbæk Kommune 7,48% Gladsaxe 7,51% Herlev 4,01% Rødovre 1,19% Glostrup 4,28% Albertslund 1,94% Brøndby 2,48% Høje-Taastrup 0,51% Hvidovre 0,54% Vallensbæk 1,87% Ishøj 2,19% Hovedstadens Letbane ejes af staten ved transport-, bygnings- og boligministeren, Region Hovedstaden og 11 kommuner: Ishøj Kommune, Vallensbæk Kommune, Hvidovre Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Rødovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Herlev Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. Hovedstadens Letbanes bestyrelse er selskabets øverste ledelse og har ansvaret for, at selskabet opfylder de formål, lovgivningen har opstillet. Bestyrelsens sammensætning blev ændret i henhold til forligsparternes aftale af 12. maj 2016, der lå til grund for vedtagelsen af anlægsloven. I henhold til denne aftale, skulle staten have flertal i bestyrelsen, og bestyrelsen blev med vedtægtsændringer, vedtaget den 9. november 2016, udvidet fra syv til ni bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der er udpeget for en periode på fire år. Staten udpeger fem medlemmer, mens Region Hovedstaden udpeger to medlemmer. Kommunerne udpeger i fællesskab to medlemmer. I 2017 blev der afholdt seks møder i bestyrelsen, ét bestyrelsesseminar, ét interessentskabsmøde samt tre kvartalsmøder for Hovedstadens Letbanes interessenter. 19

21 Årsrapport 2017 Virksomhedsledelse Årsrapport 2017 Virksomhedsledelse I overensstemmelse med Hovedstadens Letbanes vedtægter sender bestyrelsen kvartalsrapporter til interessenterne efter hvert regnskabsmæssige kvartal, og efterfølgende afholdes kvartalsmøde mellem ejerne og bestyrelsens formandskab. Dokumenterne er offentligt tilgængelige på dinletbane.dk Komité for God Selskabsledelse, offentliggjort en række selskabsdokumenter, herunder en compliancetest, samlet i Hovedstadens Letbanes kompendium for god selskabsledelse, der kan læses på dinletbane.dk. Offentliggørelsen heraf skal sikre større transparens for Hovedstadens Letbanes selskabsledelse. Hovedstadens Letbane fremlagde sammen med årsregnskabet for 2017 en compliancetest for god selskabsledelse såvel som en CSRrapport vedrørende samfundsansvar. De 11 kommuner har ved stiftelsen af Hovedstadens Letbane indgået en ejeraftale vedrørende etablering af et Borgmesterforum. Borgmesterforum koordinerer kommunernes valg af repræsentanter til bestyrelsen samt forbereder kommunernes deltagelse på kvartalsmøder, interessentskabsmødet og bestyrelsesmøder. Kommunerne udgør dermed til sammen én interessent på lige fod med de to øvrige interessenter, staten og regionen. Der er i 2017 afholdt seks møder i Borgmesterforum. Hovedstadens Letbane deler organisation med Metroselskabet, og i henhold til lovgivningen stiller Metroselskabet de nødvendige medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed for varetagelse af Hovedstadens Letbanes virksomhed, herunder til udførelse af finansierings-, administrations-, projekterings- og udbuds- og kontraktopgaver vedrørende letbanen på Ring 3. Hovedstadens Letbane betaler Metroselskabet for at varetage de nævnte opgaver baseret på kostpris. Hovedstadens Letbanes compliance og CSR-rapport Hovedstadens Letbane fremlagde i 2017, sammen med årsregnskabet, en compliancetest for god selskabsledelse og en CSR-rapport vedrørende samfundsansvar. Ejerne godkendte compliancetesten på interessentskabsmødet God selskabsledelse Hovedstadens Letbane har i 2017, med udgangspunkt i Statens Ejerskabspolitik og anbefalinger for God Selskabsledelse fra Compliancetesten viste, at selskabets ledelsesdokumenter generelt er i overensstemmelse med gældende regler. Samfundsansvar Hovedstadens Letbane offentliggjorde i 2017 selskabets første årlige CSR-rapport, der synliggjorde Hovedstadens Letbanes arbejde med CSR og fremtidige ambitioner for, hvor selskabet ønsker at bevæge sig hen på området. Medio 2016 tiltrådte Hovedstadens Letbane FN Global Compact, og afrapportering på samfundsansvar i henhold til Årsregnskabslovens 99a, stk. 7, fremgår i Hovedstadens Letbanes CSR-rapport Hovedstadens Letbanes CSR rapport er tilgængelig på dinletbane.dk Hovedstadens Letbanes ansatte I henhold til Lov om Hovedstadens Letbane er der kun én ansat i selskabet, nemlig den administrerende direktør, der er den til enhver tid siddende administrerende direktør i Metroselskabet. Metroselskabet stiller i henhold til loven de nødvendige medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed for varetagelse af Hovedstadens Letbanes virksomhed, som beskrevet ovenfor. Kønsfordelingen blandt alle medarbejdere er 40 pct. kvinder og 60 pct. mænd. Ca. 10 pct. af de ansatte er udlændinge, der primært kommer fra europæiske nabolande. Letbanens ressourcetræk i forhold til Metroselskabets medarbejdere svarer til ca. 19 årsværk. På størstedelen af strækningen kører let banen i sit eget spor, af skærmet fra den øvrige trafik. Her i siden af vejen. Blandt de fem direktører er 40 procent mænd og 60 procent kvinder. Kønsfordelingen for hele selskabets ledelse er på 59 pct. mænd og 41 pct. kvinder. Dette er en ændring siden 2016, hvor fordelingen var ca. 64 pct. mænd og 36 pct. kvinder. Hovedstadens Letbanes bestyrelse består af 66 pct. mænd og 33 pct. kvinder. Bestyrelsen udpeges af selskabets ejere. Ved regnskabsårets udløb beskæftigede Metroselskabet 330 medarbejdere mod 325 i Endvidere er der omkring 174 rådgivere tilknyttet og ofte placeret i selskabets hovedkontor samt omkring 129 mere løst tilknyttede rådgivere, der arbejder fra andre steder i Danmark og fra forskellige steder i verden. Medarbejderstaben har en bred uddannelsesmæssig sammensætning. Dette indbefatter bl.a. ingeniører med mange forskellige fagretninger, landinspektører, geologer, arkitekter og dataloger samt en række samfundsvidenskabelige kandidater. Der er behov for videnstunge ressourcer, derfor er der også beskæftiget en lang række højt specialiserede medarbejderne inden for arbejdet med eksempelvis beton, elektriske installationer og sikkerhed samt miljø, risiko og arbejdsmiljø

22 Årsrapport 2017 Virksomhedsledelse Årsrapport 2017 Virksomhedsledelse Hovedstadens Letbanes bestyrelse Birgitte Brinch Madsen Bestyrelsesformand Tiltrådt d. 10. november 2016 Udpeget af staten Direktør Fødselsår: 1963 Honorar 2017: kr. Tillidshverv: Bestyrelsesformand i Intech International a/s Bestyrelsesmedlem i Metroselskabet Bestyrelsesmedlem i Investeringsforeningen Danske Invest og tilhørende fonde Bestyrelsesmedlem i Nordsøfonden Bestyrelsesmedlem i DEIF A/S Bestyrelsesmedlem i Orbicon A/S Bestyrelsesmedlem i EUDP Bestyrelses medlem i GUDP Finn Rudaizky Næstformand Tiltrådt d. 1. februar 2017 Udpeget af Region Hovedstaden Medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune Fødselsår: 1942 Honorar 2017: kr. Tillidshverv: Medlem af Socialudvalget, Københavns Kommune Trine Græse Næstformand Tiltrådt den 24. august 2017 Formand for Borgmesterforum Udpeget af Borgmesterforum Borgmester, Gladsaxe Kommune Fødselsår: 1961 Honorar: Tillidshverv: Formand for LOOP CITY Medlem af bestyrelsen for NOVAFOS Holding A/S. Jens Mandrup Bestyrelsesmedlem Tiltrådt 1. januar 2018 Udpeget af Region Hovedstaden Ejer, CopenHistory Regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden Fødselsår: 1977 Honorar 2017: 0 kr. Tillidshverv: Formand for Trafikudvalget i Region Hovedstaden Helle Busck Fensvig Bestyrelsesmedlem Tiltrådt den 10. november 2016 Udpeget af staten Administrerende direktør, Arnold Busck A/S Fødselsår: 1965 Honorar 2017: kr. Tillidshverv: Bestyrelsesformand i Neptun Ejendomme A/S Bestyrelsesmedlem i Fonden DBK Bestyrelsesmedlem i Detail Forum Bestyrelsesmedlem i Boghandlerforeningen John Steen-Mikkelsen Bestyrelsesmedlem Tiltrådt den 10. november 2016 Udpeget af staten Administrerende direktør, Danske Færger A/S og Bornholmstrafikken Holding A/S Fødselsår: 1955 Honorar 2017: kr. Tillidshverv: Formand for Bilfærgernes Rederiforening Medlem af bestyrelsen i Interferry Medlem af bestyrelsen i Samsø-Linien A/S Henrik Rasmussen Bestyrelsesmedlem Tiltrådt 1. januar 2018 Udpeget af Borgmesterforum Borgmester, Vallensbæk Kommune Fødselsår: 1971 Honorar 2017: 0 kr. Tillidshverv: Formand for Væksthus Hovedstadsregionen Medlem af Økonomiudvalget Delegeret til Kommunalpolitisk Topmøde Medlem af Vallensbæk Beskæftigelsesforum Medlem af Valgbestyrelsen ved folketingsvalg Medlem af Valgbestyrelsen ved folkeafstemninger Medlem af Valgbestyrelsen ved Europa-Parlamentsvalg Medlem af Valgbestyrelsen ved kommunale og regionale valg Medlem af bestyrelsen for Strandparken I/S Medlem af bestyrelsen for VEKS Medlem af repræsentantskabet for HMN Naturgas I/S Medlem af bestyrelsen for Vestforbrænding I/S Medlem af bestyrelsen for HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S Medlem af bestyrelsen for BIOFOS Holding A/S Mogens Therkelsen Bestyrelsesmedlem Tiltrådt den 10. november 2016 Udpeget af staten Direktør/formand, Mt Holding ApS af 12. september 2012 Fødselsår: 1946 Honorar 2017: kr. Tillidshverv: Formand i bestyrelsen for H.P. Therkelsen A/S Medlem af udvalgene DI infrastruktur, DI transport og DI Gods Formand for Union Bank, Flensborg Medlem af bestyrelsen i Flensborg Avis Medlem af bestyrelsen i Frøslevlejrens Efterskole Medlem af Dansk/Tysk Transportkommission Medlem af bestyrelsen i FDE Fonden Niels Hald Bestyrelsesmedlem Tiltrådt den 10. november 2016 Udpeget af staten Administrerende Direktør, Bryggeriforeningen Fødselsår: 1952 Honorar 2017: kr. Tillidshverv: Bestyrelsesmedlem i Dansk Retursystem A/S Bestyrelsesmedlem i Den Skandinaviske Bryggerhøjskole ApS Brewers of Europe, Unesda og EFBW Medlem af Aftagerpanelet for Fødevarer, Human Ernæring og Idræt, Københavns Universitet Mødedeltagelse for bestyrelsesmedlemmer Deltaget Afbud Birgitte Brinch Madsen, Formand 6 - Karin Søjberg Holst*), Næstformand 2 - Trine Græse**), Næstformand 4 - Finn Rudaizky, Næstformand 5 1 Søren P. Rasmussen 4 2 Annie Hagel 6 - Helle Busck Fensvig 6 - Niels Hald 6 - Mogens Therkelsen 6 - John Steen-Mikkelsen 5 1 *) Fratrådt d. 23. august, 2017 **) Tiltrådt d. 24. august,

23 Årsrapport 2017 Virksomhedsledelse Årsrapport 2017 Virksomhedsledelse Forhenværende Bestyrelsesmedlemmer Karin Søjberg Holst Næstformand Fratrådt d. 23. august 2017 Annie Hagel Bestyrelsesmedlem Fratrådt 31. december 2017 Hovedstadens Letbanes direktion Formand for Borgmesterforum Udpeget af Borgmesterforum Borgmester, Gladsaxe Kommune Fødselsår: 1945 Honorar 2017: kr. Tillidshverv: Formand for Gladsaxe Erhvervsråd Bestyrelsesmedlem i Vestforbrænding I/S Bestyrelsesmedlem i HMN Naturgas I/S Søren P. Rasmussen Bestyrelsesmedlem Fratrådt 31. december 2017 Udpeget af Borgmesterforum Medlem af kommunalbestyrelsen, Lyngby-Taarbæk Kommune Fødselsår: 1967 Honorar 2017: kr. Tillidshverv: Formand for Børne- og Ungeudvalget, Lyngby-Taarbæk Kommune Medlem af Økonomiudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune Medlem af Social- og Sundhedsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune Medlem af Byplanudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune Medlem af Kultur- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune Udpeget af Region Hovedstaden Regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden, Freelancejournalist Fødselsår: 1950 Honorar 2017: kr. Tillidshverv: Medlem af Sundhedskoordinationsudvalget, Region Hovedstaden Medlem af udvalget for sammenhængende patientforløb, Region Hovedstaden Henrik Thorup Bestyrelsesmedlem Fratrådt 31. januar 2017 Udpeget af Region Hovedstaden Næstformand, Region Hovedstaden, Næstformand for Statsrevisorerne Fødselsår: 1946 Honorar 2017: kr. Tillidshverv: Medlem af Forretningsudvalget. Region Hovedstaden Bestyrelsesmedlem i Danske Regioner Bestyrelsesmedlem for pensionskassen for sygeplejersker, PKA Medlem af Landstandlægenævnet Medlem af Skatteankenævnet i Nærum Medlem af Kommunernes Lønningsnævn Formand fo bevillingsnævnet i Gentofte Kommune Henrik Plougmann Olsen Administrerende direktør Hovedstadens Letbane I/S og Metroselskabet I/S Tillidshverv: Bestyrelsesmedlem i Rejsekort A/S Bestyrelsesmedlem i Banebranchen Bestyrelsesmedlem i Københavns Madhus Medlem af Aftagerpanelet på IFSK, Københavns Universitet Bestyrelsesmedlem i DGI-byen Selskabets direktion supporteres af en direktørgruppe bestående af: Anne-Grethe Foss Direktør Erik Skotting Teknisk direktør Rebekka Nymark Kundedirektør Louise Høst Plan- og arbejdsmarkedsdirektør 24 25

24 Årsrapport 2017 Årsregnskab Årsregnskab 27

25 Årsrapport 2017 Årsregnskab Årsrapport 2017 Årsregnskab Regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Hovedstadens Letbane I/S er aflagt i overensstemmelse med den danske årsregnskabslovs bestemmelser for klasse D-virksomheder. Resultatopgørelsens opstilling er tilpasset for bedre at vise resultatdannelsen. Regnskabsperioden er den 1. januar 31. december Årsrapporten er aflagt i tusinder DKK. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde interessentskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå interessentskabet, og forpligtelsernes værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og passiver til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det følgende. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som beeller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Værdiregulering af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, indregnes tillige i resultatopgørelsen. Omregning fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster. Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til kursen på transaktionsdagen. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis andre tilgodehavender og forpligtelser. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen som finansielle poster. Resultatopgørelsen Indtægter Værdi af eget arbejde omfatter de i året medgåede personaleomkostninger og andre omkostninger, der på grundlag af et skøn kan henføres til anlæg af letbane. Beløbet er indregnet i kostprisen for anlæg af letbane. Personaleomkostninger Personaleomkostninger består af bestyrelseshonorar. Andre eksterne omkostninger Under andre eksterne omkostninger indgår omkostninger til administration, herunder kontorhold mv. og varetagelse af bygherreorganisationen. Finansielle poster Finansielle poster indeholder renter, realiserede og urealiserede valutakursreguleringer samt værdireguleringer af interessentskabets lån, placeringer og afledte finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi. Selskabsskat Interessentskabet er ikke skattepligtigt. Balancen Materielle anlægsaktiver Anlæg af letbane Anlæg af letbane måles til medgåede omkostninger til forundersøgelser samt værdi af eget arbejde, indtil det tidspunkt aktivet er klar til brug. Der afskrives ikke på anlæg af letbane i etableringsfasen, men der foretages årligt nedskrivning under hensyntagen til genindvindingsværdien, jf. afsnittet om værdiansættelse af anlægsaktiver. Værdiansættelse af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved afskrivning. Hvis dette er tilfældet, gennemføres en nedskrivningstest til afgørelse af, om genindvindingsværdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi, og der nedskrives til denne lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er den højeste af enten nettosalgsprisen fratrukket salgsomkostninger eller kapitalværdien. Ved opgørelse af kapitalværdien tilbagediskonteres skønnede fremtidige pengestrømme til nutidsværdi. Nedskrivningen indregnes som udgangspunkt i resultatopgørelsen. I de tilfælde hvor nedskrivningen kan henføres til en allerede indregnet hensat forpligtelse og derved allerede indregnet i resultatopgørelsen, modregnes nedskrivningen i de hensatte forpligtelser som et udtryk for en anvendelse heraf. Omsætningsaktiver Tilgodehavender Tilgodehavender indregnes i balancen til amortiseret kostpris. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab

26 Årsrapport 2017 Årsregnskab Årsrapport 2017 Årsregnskab Likvide beholdninger Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger og bankindeståender samt værdipapirer med en restløbetid på anskaffelsestidspunktet på under tre måneder, og som uden hindring kan omsættes til likvider, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for værdiændringer. Værdipapirer og placeringer måles til dagsværdi på balancedagen. Passiver Langfristede gældsforpligtelser Langfristet gæld måles på tidspunktet for lånoptagelse til kostpris, svarende til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Efterfølgende måles gæld til amortiseret kostpris, medmindre der foretages sikring af gældsforpligtelsernes dagsværdi. Gældsforpligtelser, der er sikret for ændringer i dagsværdien og effektiviteten af denne sikring kan dokumenteres, måles efterfølgende til dagsværdi. Ændringer i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i dagsværdien af sikringsinstrumenterne. Kortfristet del af langfristet gæld indregnes under afdrag på langfristede gældsforpligtelser. Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser, der omfatter banklån, kreditorer og anden gæld, måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser indregnes, når interessentskabet har en retslig eller faktisk forpligtelse som følge af en begivenhed i regnskabsåret eller tidligere år og det er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre træk på interessentskabets ressourcer. Hensatte forpligtelser måles som det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for på balancedagen at afvikle forpligtelserne. Hensatte forpligtelser måles til nutidsværdi. Det fremgår af principperne beskrevet under afsnittet om værdiansættelse af anlægsaktiver, at værdien af letbanen nedskrives under hensyntagen til den beregnede genindvindingsværdi for letbanen. Såfremt nedskrivningen imidlertid ikke kan foretages inden for den regnskabsmæssige værdi af det pågældende aktiv, foretages en regnskabsmæssig hensættelse til dækning af den resterende forpligtelse. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen for interessentskabet præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt interessentskabets likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultat reguleret for ikke-kontante driftsposter. Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med anlæg af letbane og investeringer i værdipapirer. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i tilgodehavender, leverandørgæld og anden gæld samt nettofinansieringsomkostninger. Likvider omfatter likvide beholdninger og kortfristede værdipapirer. Resultatopgørelse Resultatopgørelse for perioden 1. januar 31. december 2017 Alle tal i kr. Note Indtægter Værdi af eget arbejde Indtægter i alt Omkostninger Personaleomkostninger Andre eksterne omkostninger Omkostninger i alt Resultat før ned- og afskrivninger Nedskrivninger Nedskrivninger Nedskrivninger i alt Resultat før finansielle poster Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Finansielle poster i alt Årets resultat

27 Årsrapport 2017 Årsregnskab Årsrapport 2017 Årsregnskab Balance Aktiver pr. 31. december 2017 Passiver pr. 31. december 2017 Alle tal i kr. Note Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Anlæg af letbane Materielle anlægsaktiver i alt 0 0 Anlægsaktiver i alt 0 0 Omsætningsaktiver Tilgodehavender, Staten Tilgodehavender, Region Hovedstaden Tilgodehavender, kommunerne Andre tilgodehavender Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Alle tal i kr. Note Kapitalindestående Primo Årets tilgang Kapitalindestående i alt Langfristede gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser i alt Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af langfristet gæld Leverandørgæld Periodeafgrænsningsposter Forudbetalt tilkøb Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Forslag til resultatdisponering 10 Begivenheder efter balancedagen 11 Eventualforpligtelser 12 Revisions- og rådgivningshonorar 13 Nærtstående parter

28 Årsrapport 2017 Årsregnskab Årsrapport 2017 Årsregnskab Egenkapitalsopgørelse Alle tal i kr. Ejerindskud Overført resultat Primo Overført fra årets resultat Primo Overført fra årets resultat Ultimo Specifikation af ejerindskud Ejerandel Indskud Staten 40% Region Hovedstaden 26% Lyngby-Taarbæk Kommune 7,48% Gladsaxe Kommune 7,51% Herlev Kommune 4,01% Rødovre Kommune 1,19% Glostrup Kommune 4,28% Albertslund Kommune 1,94% Brøndby Kommune 2,48% Høje-Taastrup Kommune 0,51% Hvidovre Kommune 0,54% Vallensbæk Kommune 1,87% Ishøj Kommune 2,18% Ejerindskud i alt 100% I alt Parterne har i principaftale om anlæg og drift af en letbane på Ring 3 af 20. juni 2013 aftalt at bidrage til finansieringen af anlægsomkostningerne. Finansieringen af anlægsomkostninger er fastlagt ud fra ejerforholdene ved stiftelsen. Ejerforholdene fastholdes frem til driftsstart. Region Hovedstaden og kommunerne indskyder desuden, fra letbanens overgang til passagerdrift, årlige indskud til dækning af de årlige driftsomkostninger, inklusive driftsrelaterede anlægsinvesteringer, modregnet passagerindtægterne. Region Hovedstaden finansierer 43 pct. af driftstilskuddet og kommunerne 57 pct. Kommunerne har, jf. principaftalen, endnu ikke aftalt fordelingen af driftstilskuddet. Når fordelingen mellem kommunerne er aftalt, vil denne fordeling danne grundlag for fastlæggelse af kommunernes årlige driftstilskud. Folketinget har den 31. maj 2016 vedtaget forslag til anlægslov for letbane på Ring 3 lov nr. 657 af 8. juni I forlængelse af loven og deraf følgende ændringer i selskabets vedtægter har Region Hovedstaden og kommunerne udvidet deres korrektionsreserver til 30 % svarende til staten og har indskudt yderligere 395,0 mio. kr. (379,3 mio. kr. i 2013-priser) i selskabet. Den indskudte egenkapital er i forhold til lov om letbane på Ring 3, lov nr. L165 af 26. februar 2014 og lov om ændring af lov om letbane på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov om trafikselskaber, lov nr. 657 af 8. juni 2016 fremkommet som følger: Alle tal i kr. Staten Region Hovedstaden Kommunerne I alt Indskud jf. 1 stk. 3 (2014) Indskud jf. 1 stk. 4 (2016) Indskudt korrektionsreserve (2014) Indskudt korrektionsreserve (2016) Korrektionsreserve i statslig regi Indskud i alt

29 Årsrapport 2017 Årsregnskab Årsrapport 2017 Årsregnskab Pengestrømsopgørelse Noter Alle tal i kr Pengestrømme fra driftsaktivitet Personaleomkostninger Andre eksterne omkostninger Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt Pengestrømme fra investeringsaktivitet Investeringer i anlæg af letbane Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Lånoptagelse, netto (ekskl. værdiregulering) 0 0 Langfristede gældsforpligtelser Tilgodehavender Kortfristet gæld Nettofinansieringsomkostninger Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt Note 1 Personaleomkostninger Direktionen i Metroselskabet I/S er tillige direktion i Hovedstadens Letbane I/S. Direktionen oppebærer ikke vederlag i Hovedstadens Letbane I/S. Selskabet har i året ikke beskæftiget medarbejdere ud over direktionen. Metroselskabet I/S stiller de nødvendige medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed for varetagelse af Hovedstadens Letbane I/S' virksomhed, herunder til udførelse af administrations-, projekterings- og udbuds- og kontraktopgaver vedrørende letbanen på Ring 3 og varetagelse af Hovedstadens Letbane I/S' gælds- og formueforvaltning. Der afregnes administrationshonorar herfor. I personaleomkostninger indgår gager til selskabets bestyrelse med t.kr. Note 2 Nedskrivninger Alle tal i kr Nedskrivning anlægsomkostninger Nedskrivning driftsrelaterede anlægsinvesteringer Nedskrivninger i alt Ændring i likvider Likvider primo Likvider ultimo Note 3 Finansielle poster Pengestrømsopgørelsen kan ikke direkte udledes af årsregnskabets øvrige bestanddele. Alle tal i kr Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Finansielle poster i alt

30 Årsrapport 2017 Årsregnskab Årsrapport 2017 Årsregnskab Note 4 Anlæg af letbane Note 5 Tilgodehavender, omsætningsaktiver Alle tal i kr. Anlægsomkostninger Driftsrelaterede anlægsinvesteringer I alt Alle tal i kr. Staten Region Hovedstaden Kommunerne I alt Anskaffelsessum Primo Årets tilgang Årets afgang Ultimo Ned- og afskrivninger Primo Årets nedskrivninger Ultimo Bogført primoværdi Bogført ultimoværdi Anlæg af letbane består af de medgåede omkostninger til de forberedende arbejder. Anlægsomkostningerne på 512,8 mio. kr. indeholder omkostninger på 50,7 mio. kr. vedrørende køb af ejendomme i forbindelse med ekspropriationer. Værdien af anlægsaktivet er nedskrevet til 0 kr. Dette er en følge af, at letbanen løbende nedskrives til anlæggets forventede genindvindingsværdi under hensyntagen til de planlagte anlægsomkostninger. Primo Årets tilgang (rentetilskrivning) Årets tilgang (tilkøbsaftaler) Årets afgang (afdrag) Ultimo Specifikation af tilgodehavender Staten Region Hovedstaden Kommunerne Tilgodehavender i alt Hovedstadens Letbane har i forbindelse med stiftelsen af selskabet indgået betalingsaftaler med selskabets ejere Staten, Region Hovedstaden og de 11 kommuner om årlige indskud. Indskuddene betales af ejerne i henhold til indgåede betalingsaftaler. Staten har indgået betalingsaftale om betaling af deres indskud i 8 rater i perioden fra Region Hovedstaden har indgået betalingsaftale om en større betaling i 2019, samt en fast årlig betaling i perioden fra Endelig har de 11 kommuner indgået betalingsaftaler om en større betaling i , samt en fast årlig betaling i perioden fra Det er aftalt, at de årlige betalinger opregnes med finanslovens forudsætningsindeks for anlæg frem til driftsstart og herefter med nettoprisindekset. Den regnskabsmæssige værdi af betalingsaftalerne er jf. regnskabspraksis opgjort til amortiseret kostpris. Tilgodehavender omfatter tillige tilkøb, jf. note 8. Af tilgodehavendet pr. 31. december 2017 forfalder mio. kr. til betaling senere end 31.december Under tilgodehavender indgår desuden tilgodehavende moms med 3 mio. kr

31 Årsrapport 2017 Årsregnskab Årsrapport 2017 Årsregnskab Note 6 Likvide beholdninger Alle tal i kr Note 8 Forudbetalt tilkøb Selskabet har indgået en række tilkøbsaftaler med selskabets ejere. Tilkøbsaftalerne er på nuværende tidspunkt indarbejdet som forudbetalt tilkøb. Ved indgåelse af de store anlægskontrakter, vil forudbetalt tilkøb blive overført til anlæg af letbane. Likvide midler Likvide beholdninger i alt Note 9 Anden gæld Note 7 Alle tal i kr. Langfristet gæld Lån (kortfristet) Indskudt korrektionsreserve I alt Alle tal i kr Skyldig A-skat mv Renteperiodiseringer Anden gæld i alt Primo Årets tilgang (rentetilskrivning) Årets afgang (indfrielse af lån) Note 10 Forslag til resultatdisponering Ultimo Specifikation af langfristet gæld Staten Region Hovedstaden Kommunerne Alle tal i kr Overført til næste år Langfristet gæld i alt Af selskabets langfristede gældsforpligtelser forfalder 803 mio. kr. efter 5 år. Folketinget har den 31. maj 2016 vedtaget forslag til anlægslov for letbane på Ring 3 lov nr. 657 af 8. juni I forlængelse af loven og deraf følgende ændringer i selskabets vedtægter har Region Hovedstaden og kommunerne udvidet deres korrektionsreserver til 30 % svarende til staten og har indskudt yderligere 395,0 mio. kr. (379,3 mio. kr. i 2013-priser) i selskabet. Regionens og kommunernes korrektionsreserve, samt 10 pct. af statens 30 pct. korrektionsreserve er indskudt i interessentskabet sammen med indskud til finansiering af anlægsomkostningerne. Korrektionsreserven er budgetmæssigt bundet, således at træk på denne reserve kun vil kunne ske i samme forhold som parternes ejerandele og kun efter forelæggelse for ejerne. Når de samlede anlægsomkostninger er endeligt opgjort, vil den uforbrugte del af reserverne skulle tilbagebetales til ejerne i samme forhold som deres respektive ejerforhold og indskudte korrektionsreserve. Note 11 Note 12 Begivenheder efter statusdagen Der er ikke efter årsafslutningen indtruffet hændelser af betydning for årsrapporten for Eventualforpligtelser Anlægget af letbanen langs Ring 3 indebærer ekspropriationer, erstatninger og lignende, for hvilket interessentskabet betaler til de berørte ejere/ beboere. Størrelsen af de fremtidige erstatninger er endnu ikke afgjort

32 Årsrapport 2017 Årsregnskab Årsrapport 2017 Påtegninger Note 13 Revisions- og rådgivningshonorar Alle tal i kr Erklæringer Rigsrevisionen Deloitte Lovpligtig revision i alt Deloitte Andre erklæringer i alt Deloitte moms- og skatterådgivning Deloitte anden rådgivning 0 65 Rådgivningshonorar, i alt Ledelsespåtegning Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2017 for Hovedstadens Letbane I/S. Bestyrelsen Birgitte Brinch Madsen (formand) Note 14 Nærtstående parter Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven (regnskabsklasse D) og vedtægternes bestemmelser om regnskabsaflæggelse. Finn Rudaizky (næstformand) Helle Busck Fensvig Trine Græse (næstformand) Mogens Therkelsen Hovedstadens Letbane I/S' nærtstående parter omfatter selskabets ejere, bestyrelsen, direktionen og Metroselskabet I/S. Samhandel med nærtstående parter sker på markedsvilkår. Hovedstadens Letbane I/S har i 2017 betalt administrationshonorar til Metroselskabet I/S vedrørende Metroselskabets administration og varetagelse af bygherreorganisation for Hovedstadens letbane, jf. bekendtgørelse om afregning mellem Hovedstadens Letbane I/S og Metroselskabet I/S. Metroselskabet I/S stiller de nødvendige medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed for varetagelse af Hovedstadens Letbane I/S' virksomhed. Det er vores opfattelse, at den valgte regnskabspraksis er hensigtsmæssig og at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat samt pengestrømme. Samtidige er det vores opfattelse, at ledelsesberetning en indeholder en retvisende redegørelse for de forhold beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til interessenternes godkendelse. Niels Hald John Steen-Mikkelsen Direktionen Henrik Plougmann Olsen Jens Mandrup Henrik Rasmussen København, den 22. februar

33 Årsrapport 2017 Påtegninger Årsrapport 2017 Påtegninger De uafhængige revisorers erklæringer Revisionspåtegning på årsregnskabet Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Hovedstadens Letbane I/S for regnskabsåret 1. januar december 2017, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Hovedstadens Letbanes aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2017 samt af resultatet af Hovedstadens Letbanes aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december 2017 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i Lov om letbane på Ring 3 og Rigsrevisorloven. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet. Rigsrevisor er uafhængig af Hovedstadens Letbane i overensstemmelse med rigsrevisorloven 1, stk. 6 og den godkendte revisor er uafhængig af Hovedstadens Letbane i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA s etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere Hovedstadens Letbanes evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere Hovedstadens Letbane, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. Lov om letbane på Ring 3 og Rigsrevisorloven, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. Lov om letbane på Ring 3 og Rigsrevisorloven foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af Hovedstadens Letbanes interne kontrol. Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om Hovedstadens Letbanes evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at Hovedstadens Letbane ikke længere kan fortsætte driften. Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf. Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen

34 Årsrapport 2017 Påtegninger Årsrapport 2017 Påtegninger Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabslovens regler. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i årsregnskabsloven. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen. Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af årsregnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af udvalgte emner i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. I vores juridisk-kritiske revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de undersøgte dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I vores forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften, der er omfattet af årsregnskabet. Rigsrevisionen CVR: København, den 22. februar 2018 Lone Lærke Strøm Rigsrevisor Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR: Erik Lynge Skovgaard Jensen Statsautoriseret revisor MNE-nummer: Malene Sau Lan Leung Kontorchef Bryndís Símonardóttir Statsautoriseret revisor MNE-nummer: Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse. Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse

35 Årsrapport 2017 Bilag til ledelsesberetningen Bilag til ledelsesberetningen 49

36 Årsrapport 2017 Bilag til ledelsesberetningen Årsrapport 2017 Bilag til ledelsesberetningen Langtidsbudget Nedenstående langtidsbudget 2018 er vedtaget i december 2017 Forudsætninger for langtidsbudgettet Langtidsbudgettet er angivet i løbende priser Anlægsomkostninger 1. Anlægsomkostningerne til etablering af en letbane på Ring 3 er fastlagt med udgangspunkt i anlægsoverslaget, der lå til grund for principaftalen om anlæg og drift af en letbane på Ring 3. Dette anlægsoverslag var på 3,4 mia. kr. i 2013-priser. Anlægsomkostningerne er opreguleret til 2018-priser baseret på finanslovens forudsætningsindeks for anlæg. Den tidsmæssige fordeling af omkostningerne er baseret på tidsplanen i lov om anlæg af letbane på Ring 3 af 8. juni 2016, med forventet passagerdrift i 2023/ Reinvesteringerne i forbindelse med Ring 3 letbanen er baseret på forudsætningerne i principaftalen og udgør hvert 10. år 30 mio. kr. og hvert 25. år 834 mio. kr. i 2013-priser. Reinvesteringerne er opregnet til 2018-priser baseret på Finansministeriets anlægsindeks. Driftsrelaterede anlægsinvesteringer 3. De driftsrelaterede anlægsinvesteringer i forbindelse med etablering af en letbane på Ring 3 er fastlagt med udgangspunkt i udredningsrapporten om letbane på Ring 3. Dette budgetoverslag var på 1,3 mia. kr. i 2013-priser. Budgetoverslaget er opreguleret til 2018-priser baseret på Finansministeriets anlægsindeks. Den tidsmæssige fordeling af omkostningerne er baseret på tidsplanen i lov om anlæg af letbane på Ring 3 af 8. juni 2016, med forventet passagerdrift i 2023/24. Driftsresultat 4. Passagertallene er fastlagt med udgangspunkt i OTM-beregningerne fra udredningen. Principaftalen er baseret på passager scenariet med høj byvækst. Der er forudsat et trafikalt indsving i de to første driftsår på henholdsvis 85 pct. og 95 pct. 5. Ved takstforudsætningerne er der taget udgangspunkt i principaftalen. Driftsstart er som følge af lov om anlæg af letbane på Ring 3 af 8. juni 2016 forudsat til Prisen pr. påstiger er baseret på forventningerne til takstudviklingen i perioden (udredningen). Taksten er fremskrevet til 8,81 kr. pr. passager i 2024 i 2013-priser. Tilsvarende er gennemsnitsindtægten pr. passager i 2036 beregnet til 10,14 kr. i 2013-priser. Takstindtægten er reguleret til 2018-priser med udgangspunkt i en generel prisfremskrivning på 2 pct. p.a. 6. Ved letbanens overgang til passagerdrift er indarbejdet et årligt driftstilskud til dækning af de årlige driftsomkostninger, inkl. driftsrelaterede anlægsinvesteringer modregnet passagerindtægter. Kommunernes samlede driftstilskud udgør 44 mio. kr. i 2013-priser og Region Hovedstadens driftstilskud udgør 34 mio. kr. i 2013-priser. Driftstilskuddene er reguleret til 2018-priser med udgangspunkt i en generel prisfremskrivning på 2 pct. p.a. 7. Driftsudgifterne er fastlagt med udgangspunkt i udredningsrapporten om letbane på Ring 3. Driftsomkostningerne er anslået til 162 mio. kr. årligt i 2013-priser. Driftsomkostningerne er reguleret til 2018-priser med udgangspunkt i en generel prisfremskrivning på 2 pct. p.a. Øvrige forhold 8. Indskud svarer til de, i forbindelse med selskabets stiftelse, indgåede betalingsaftaler med ejerne om indskud til finansiering af anlægsomkostningerne. Indbetalingerne er opregnet til 2018-priser med finanslovens forudsætningsindeks for anlæg. 9. Letbanen er momsregistreret, hvorfor selskabets nettoindtægter fra drift af letbanen er fratrukket moms, mens momsudgifter ved anlæg af letbanen afløftes. 10. Det er forudsat, at anden gæld, der ikke er rentebærende, vokser til ca. 50 mio. kr., når anlægsarbejderne er på det højeste for igen at falde til ca. 10 mio. kr. 11. Det forudsættes, at overskudslikviditet forrentes med en realrente på 2 pct. p.a. mens nettogæld forrentes med en realrente på 4 pct. p.a. På kort sigt tages endvidere hensyn til selskabets faktiske renteforventninger. Renterne indeholder alene forrentning af selskabets lånoptag else og likvide beholdninger og ikke indeksering af selskabets mellemværende med ejerne. 12. Det forudsættes, at alle priser fra 2018 stiger med 2 pct. p.a. Langtidsbudget for 2018 for Hovedstadens Letbane december 2017 (løbende priser) Realrente (gæld) 4% Rente (indestående) 2% I n fl a t i o n 2 % Alle tal i mio. kr. Tilgodehavender Anden gæld Indskud til finansering af anlægsomkostninger Staten Region Kommuner Korrektionsreserver Ultimo Anlægsomkostninger Indeksforskel Driftsinvesteringer Driftsresultat Likviditet Rente Bevægelse Nettogæld primo Nettogæld ultimo 50 51

37 dinletbane.dk

38 Bilag I Interessentskabsmøde nr marts 2018 Hovedstadens Letbanes CSR rapport 2017 Indstilling Det indstilles, at interessenterne godkender Hovedstadens Letbanes CSR rapport Hovedstadens Letbanes CSR rapport 2017 Hovedstadens Letbane har tilsluttet sig FN s Global Compact initiativ og er dermed forpligtet til årligt at indsende en afrapportering til FN på selskabets aktiviteter indenfor CSR. CSR-rapporten erstatter den selvstændige afrapportering på samfundsansvar, som tidligere var en del af årsrapporten i tilknytning til aflæggelse af årsregnskab, jf. 99a, stk. 7 i Årsregnskabsloven../. Vedlagt er Hovedstadens Letbanes CSR-rapport for Rapporten indeholder dels en afrapportering på selskabets aktiviteter i 2017 og dels en beskrivelse af selskabets fokusområder for Bestyrelsen har godkendt CSR rapporten på bestyrelsesmøde den 22. februar LS--INT Page 1 of 1

39 Global Compact Annual Communication on Progress Hovedstadens Letbanes CSR-rapport 2017

40 CSR Rapport 2017 Indhold s. 04 s. 05 s. 06 Forord Erklæring om fortsat støtte Om Hovedstadens Letbane Del I s. 09 s. 10 s. 12 s. 14 s. 16 s. 18 s. 20 s. 25 Afrapportering på Hovedstadens Letbanes aktiviteter i 2017 Hovedstadens Letbanes arbejde med mål og handleplaner for 2017 Afrapportering på selskabets CSR-tiltag i 2017 Afrapportering på verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst Afrapportering på verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund Afrapportering på verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion Afrapportering på løbende CSR-tiltag Afrapportering i forhold til leverandørstyring Del II s. 27 s. 28 s. 30 s. 34 s. 36 Hovedstadens Letbanes fremtidige fokusområder Fundamentet for Hovedstadens Letbanes CSR-arbejde fremadrettet Udarbejdelse af strategi for 2018 Fokusområde verdensmål 3: Arbejdsmiljø Fokusområde - verdensmål 12: Kommunikation, dialog og samarbejde med omgivelser Del III s. 39 s. 40 s. 40 s. 40 s. 42 s. 45 s. 45 Hovedsstadens Letbanes CSR-policy Hovedstadens Letbanes CSR-policy Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Miljø Anti-korruption Hovedstadens Letbanes adfærdskodeks for leverandører 3

41 CSR Rapport 2017 Forord CSR Rapport 2017 Erklæring om fortsat støtte Forord Erklæring om fortsat støtte Kære læser 2017 har været et særligt år for Hovedstadens Letbane i forhold til CSR. Effekten af selskabets tilslutning til FN s Global Compact initiativ har fået lov til at vokse i selskabet, og det har været en spændende udvikling at være en del af. Hovedstadens Letbane har i 2017 primært beskæftiget sig med at sikre færdiggørelse og selve udbuddet af en Letbane langs i ring 3. Det CSR-mæssige fokus har således været rettet mod at sikre, at CSR hensynet bliver indarbejdet i kontrakterne, og at oplyse de kommende samarbejdspartnere om selskabets tilgang til CSR herunder ikke mindst selskabets CSR-kodeks. Hovedstadens Letbane har i de få år, selskabet har eksisteret, arbejdet med CSR, og selskabets kerneforretning retter sig grundlæggende mod at tage samfundsansvar. Hovedstadens Letbane kan, således konstatere, at FN Global Compacts 10 principper i vidt omfang er forankret i dansk lovgivning eller lignende bindende regelsæt, som selskabet opfylder. Hovedstadens Letbane har derfor i 2017 udviklet en metode til at arbejde med CSR på en operationel og systematisk måde. Selskabet er fortsat meget tidligt i forløbet med arbejdet med CSR under Global Compact initiativet. Hovedstadens Letbane har udarbejdet en snæver definition af, hvad der defineres som CSR i selskabet. Definitionen har indtil videre vist sig at være et godt redskab til at prioritere mellem forskellige initiativer og i forhold til at fokusere selskabets CSR-tiltag således, at de er tilstrækkeligt ambitiøse og ikke blot udfylder gældende lovgivning. Hovedstadens Letbane har anvendt denne nye definition og metode i udvælgelsen af nye fokusområder for Det har været en spændende proces at arbejde med for hele selskabet, og ikke mindst se effekten af den nye arbejdsmetode udmønte sig i konkrete fokusområder, mål og handleplaner. Derfor ser selskabet også frem til endnu et år med CSR i fokus. Med denne CSR-rapport er det målet at give et større indblik i Hovedstadens Letbane arbejde med CSR og fremtidige ambitioner for, hvor selskabet ønsker at bevæge sig hen. God læselyst Birgitte Brinch Madsen Formand for bestyrelsen Henrik Plougmann Olsen Administrerende direktør For Hovedstadens Letbane er det at handle socialt ansvarligt en grundlæggende værdi i alle selskabets aktiviteter. Derfor var det også helt naturligt, at Hovedstadens Letbane i foråret 2016 besluttede at tiltræde FN s Global Compact initiativ. Hovedstadens Letbane indsendte sin første CSR rapport til FN primo 2017 og har på baggrund heraf modtaget positive tilkendegivelser over den proces, som Hovedstadens Letbane startede i 2016, hvilket vil fremgå af dette års CSR rapport. Social ansvarlighed for os indebærer at opretholde en høj integritet i forhold til samarbejdsparter og at handle med omtanke i de samfund og miljøer, hvor Hovedstadens Letbane opererer. Tiltrædelsen til FN s Global Compact har understøttet ønsket om at have en mere struktureret tilgang til CSR-arbejdet i selskabet. Siden indmeldelsen har Hovedstadens Letbane derfor arbejdet systematisk med at implementere de ti principper, som indeholder anerkendte standarder for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Med denne CSR-rapport vil vi gerne udtrykke Hovedstadens Letbanes fortsatte støtte til FN s Global Compact og de 10 principper, som vi baserer vores virksomheds grundlæggende værdier på, hvilket blandt andet kommer til udtryk i vores adfærdskodeks, samarbejdsrelationer og i vores ageren på markedet generelt. Vi vil fortsat arbejde for, at vores CSR-tiltag er transparente for offentligheden, ligesom denne rapport vil være offentlig tilgængelig. Hovedstadens Letbane forpligter sig til årligt at afrapportere på selskabets fortsatte arbejde med de 10 principper i Global Compact, samt hvordan vi fremadrettet vil arbejde for at øge integrationen af principperne i vores aktiviteter. Venligst, Birgitte Brinch Madsen Formand for bestyrelsen Henrik Plougmann Olsen Administrerende direktør 4 5

42 CSR Rapport 2017 Om Hovedstadens Letbane CSR Rapport 2017 Om Hovedstadens Letbane Om Hovedstadens Letbane Siden tilslutningen til FN Global Compact har selskabet arbejdet videre med at implementere principperne om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Hovedstadens Letbane er stiftet i 2014 og har ansvaret for at bygge og drive letbanen langs Ring 3. Hovedstadens Letbane er et interessentskab, som er ejet af Staten ved Transport-, Bygnings- og Boligministeren, Region Hovedstaden, Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Albertslund Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Vallensbæk Kommune, Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune. Hovedstadens Letbanes bestyrelse er selskabets øverste ledelse og har ansvaret for, at selskabet opfylder de formål, lovgivningen har opstillet. Hovedstadens Letbane deler organisation med Metroselskabet I/S og i henhold til lovgivningen stiller Metroselskabet I/S de nødvendige medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed for varetagelse af Hovedstadens Letbanes virksomhed, herunder til udførelse af administrations-, projekterings- og udbuds- og kontraktopgaver vedrørende letbanen på Ring 3. Hovedstadens Letbane betaler Metroselskabet I/S for at varetage de nævnte opgaver (se figur 01). Den 28. juni 2016 sendte Hovedstadens Letbane en ansøgning til FN, hvori selskabet udtrykte støtte til FN s Global Compacts 10 principper, og i sommeren 2016 blev selskabet optaget i FN s Global Compacts frivillige CSR initiativ. Denne CSR-rapport udgør den årlige afrapportering på samfundsansvar, der er en del af tilslutningen til FN s Global Compact. Rapporten erstatter den selvstændige afrapportering på samfundsansvar, som tidligere var en del af årsrapporten i tilknytning til aflæggelse af årsregnskab, jf. 99a, stk. 7 i LBK nr af 10/12/2015 om årsregnskabsloven. Siden tilslutningen til FN Global Compact har selskabet arbejdet videre med at implementere principperne om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Tilslutning til global compact Hovedstadens Letbane er fortsat tidligt i forløbet i forhold til arbejdet med CSR under Global Compact initiativet. I april 2017 indsendte selskabet sin første afrapportering på CSR til FN. Hovedstadens Letbane har med tilslutningen til FN Global Compact forpligtet sig til at leve op til FN s 10 principper for samfundsansvar. Principperne bygger på internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption og er et fundamentalt udgangspunkt i selskabers arbejde med CSR. Figur 01 Organisationsdiagram Staten ved transport-, bygnings- og boligministeren Da Hovedstadens Letbane er afhængigt af leverandørkontrakter for drift, vedligeholdelse og anlæg af letbanen, har selskabet udarbejdet et adfærdskodeks for leverandører, der udgør selskabets implementering af Global Compacts principper i praksis. Adfærdskodekset sikrer dermed, at selskabet til enhver tid kan håndhæve principperne i Global Compact overfor leverandører, som selskabet samarbejder med i alle led af selskabets virksomhed. Bliver Hovedstadens Letbane opmærksomt på grov eller gentagen overtrædelse af selskabets adfærdskodeks, har selskabet som yderste konsekvens mulighed for at ophæve kontraktgrundlaget. Region Hovedstaden Bestyrelsen Hovedstadens Letbane Transport, udviklings og anlægsselskab Etableret i 2014 FN s praktiske implementering af principperne i Global Compact sker gennem FN s verdensmål. Hovedstadens Letbane valgte derfor i 2016 at basere sit arbejde med CSR på de 17 verdensmål. Regeringen har endvidere i marts 2017 fremlagt en national handleplan, der lægger op til, at ny dansk lovgivning, når det er relevant, skal vurderes i forhold til verdensmålene. På baggrund heraf har Hovedstadens Letbane besluttet, at FN s verdensmål fortsat skal være det bærende element i selskabets operationelle CSR-arbejde. Hovedstadens Letbanes arbejde med FN s verdensmål er dermed selskabets konkrete udmøntning af selskabets arbejde med principperne i Global Compact. 11 omegnskommuner 6 7

43 CSR Rapport 2017 Afrapportering på Hovedstadens Letbanes aktiviteter Del 01 Afrapportering på Hovedstadens Letbanes aktiviteter i

44 CSR Rapport 2017 Afrapportering på Hovedstadens Letbanes aktiviteter CSR Rapport 2017 Afrapportering på Hovedstadens Letbanes aktiviteter Hovedstadens Letbanes arbejde med mål og handleplaner for 2017 Tilrettelæggelse af CSR-proces Hovedstadens Letbanes CSR-proces for 2017 byggede videre på den proces selskabet tilrettelagde det foregående år. Processen blev tilrettelagt, så den sikrede forankring i Hovedstadens Letbanes organisation og dermed skabte ejerskab til CSR-arbejdet. Metoderne anvendt i Hovedstadens Letbanes arbejde med CSR er på mange måder lig med metoderne i Metroselskabets arbejde med samme. Det sikrer, at CSR-arbejdet udføres stringent, og at relevante erfaringer kan bruges på tværs af de to organisationer. Processen har i udgangspunktet været toleddet og har dels angået implementeringen af mål og handleplaner for 2017 og dels omhandlet den løbende afrapportering på fremdrift for målopfyldelsen. De to led af processen hænger uløseligt sammen og har involveret både medarbejdere, chefgruppen, direktørkredsen og bestyrelsen på følgende vis (se figur 02). Implementering af mål og handlplaner Som led i opfølgningen på Hovedstadens Letbanes CSR-proces for 2016 var selskabet opmærksom på, at de fokusområder, der var blevet udvalgt for 2017, blev tilstrækkeligt forankret i hele selskabet. Derfor har selskabet sikret 1:1 forankring af fokusområderne for 2017 hos både de udvalgte nøglemedarbejdere og de enhedschefer, som skulle sikre rettidig målopfyldelse. Der har generelt været stor ansvarsfølelse omkring sikringen af målopfyldelsen, hvilket har haft en afsmittende effekt på resten af organisationen. Løbende afrapportering på fremdrift Hovedstadens Letbanes enhedschefer har halvårligt afrapporteret på den løbende fremdrift af målopfyldelsen af selskabets fokusområder for 2017 for den samlede chefkreds inklusiv direktørgruppen. Afrapportering har øget selskabets generelle bevidsthed om selskabets arbejde med CSR og givet anledning til læring på tværs af fagområder. Derudover har den løbende afrapportering skabt en klar forankring af fokusområderne i selskabets arbejde og har samtidig været medvirkende til at øge mængden af input og ideer til, hvordan arbejdet med fokusområderne fremadrettet kan tilrettelægges. Figur 02 Implementering af mål og handleplaner for 2017 Implementering Afrapportering Medarbejdere Chefgruppen Direktørkredsen Bestyrelsen 10 11

45 CSR Rapport 2017 Afrapportering på Hovedstadens Letbanes aktiviteter CSR Rapport 2017 Afrapportering på Hovedstadens Letbanes aktiviteter Afrapportering på selskabets CSR-tiltag i 2017 Fokusområder 2017 ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION Løbende CSR-tiltag SUNDHED OG TRIVSEL KVALITETS- UDDANNELSE BÆREDYGTIG ENERGI INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR Med sidste års CSR-strategi ønskede Hovedstadens Letbane at understøtte en positiv udvikling af alle 17 verdensmål samt at signalere, at de alle var væsentlige for Hovedstadens Letbane. Dette har afspejlet sig i den måde, som selskabet prioriterede sine fokusområder for 2017 på. Selvom Hovedstadens Letbane i forbindelse med udarbejdelsen af CSR-strategien for 2017 udvalgte en række fokusområder i form af tre verdensmål, fortsatte selskabet dets arbejde med CSR-tiltag indenfor de øvrige verdensmål. På baggrund heraf prioriterede Hovedstadens Letbane de 17 verdensmål på følgende måde (se oversigt til højre). Afrapporteringen på selskabets CSRarbejde i 2017 foregår derfor efter ovenstående model. I det følgende fremgår først Hovedstadens Letbane afrapportering på fokusområder for 2017, herunder selskabets fremdrift indenfor fokusområdernes mål og handleplaner. Dernæst afrapporteres der på selskabets aktiviteter indenfor de løbende CSR-tiltag og til sidst på de verdensmål som selskabet primært arbejder på via leverandørerne. Leverandørstyring MINDRE ULIGHED AFSKAF FATTIGDOM LIVET PÅ LAND STOP SULT FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER LIGESTILLING MELLEM KØNNENE PARTNERSKABER FOR HANDLING RENT VAND OG SANITET KLI MA- I NDSATS LIVET I HAVET 12 13

46 CSR Rapport 2017 Afrapportering på Hovedstadens Letbanes aktiviteter CSR Rapport 2017 Afrapportering på Hovedstadens Letbanes aktiviteter Afrapportering på verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst Hvad har vi gjort Hovedstadens Letbane har deltaget i det tværgående rekrutteringssamarbejde, Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen. Samarbejdet går på tværs af alle kommuner i Region Hovedstaden. Formålet er at få kortlagt det forventede arbejdskraftbehov for anlæg af blandt andet Letbanen i Ring 3 for derigennem at kunne igangsætte de rette initiativer for rekruttering og opkvalificering. Konkret har Hovedstadens Letbane leveret data og viden til en undersøgelse, der viser de forventede beskæftigelseseffekter af letbanen langs Ring 3. Den direkte beskæftigelseseffekt for byggeriet forventes således at blive omkring årsværk, mens den forventede indirekte effekt forventes at blive årsværk. En betydelig del af arbejdskraftefterspørgslen vil omhandle ufaglærte, men der vil også være behov for andre faggrupper såsom elektrikere, chauffører og smede. Fremadrettet vil Hovedstadens Letbane indgå i en rådgivningsgruppe, som jobcentre mv. kan trække på i forbindelse med rekruttering og uddannelse af arbejdskraft. Udover ovenstående har Hovedstadens Letbane endvidere afholdt møder med arbejdsmarkedets parter med henblik på at belyse de muligheder projektet indebærer for arbejdsmarkedet. Selskabet har derudover deltaget i forskellige fora, hvor selskabet har bidraget med erfaring om, hvilken arbejdskraft et projekt som Letbanen vil afføde. Endelig har Hovedstadens Letbane deltaget som oplægsholder på en konference på Christiansborg arrangeret af LOOP City om de nye krav til samarbejde og arbejdsmarked, som følger af letbanen. Har vi opnået målet Hovedstadens Letbanes mål for 2017 omhandlende samarbejde om kvalificeret arbejdskraft er indfriet i kraft af Hovedstadens Letbanes involvering i samarbejdet Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen samt selskabets tætte dialog med arbejdsmarkedets parter. Hovedstadens Letbane har således gennem sin viden på bygge- og anlægsområdet bl.a. bidraget til at forventningsafstemme og skabe et overblik over behovet for arbejdskraft i forbindelse med anlæg af letbanen. MÅL FOR 2017 Hovedstadens Letbane vil i 2017 påbegynde et samarbejde med Hovedstadens Rekrutteringsservice med henblik på at forventningsafstemme behovet for kvalifikationer i anlægsfasen af letbanen langs Ring 3 herunder at klargøre og eventuelt efteruddanne lokal arbejdskraft, så de kan varetage opgaverne. ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST Fremadrettet vil Hovedstadens Letbane indgå i en rådgivningsgruppe, som jobcentre mv. kan trække på i forbindelse med rekruttering og uddannelse af arbejdskraft

47 CSR Rapport 2017 Afrapportering på Hovedstadens Letbanes aktiviteter CSR Rapport 2017 Afrapportering på Hovedstadens Letbanes aktiviteter Afrapportering på verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund Hvad har vi gjort Afholdelsen af møder med lodsejere blev for alvor igangsat primo 2017 dels i form af individuelle møder, dels som større fællesmøder. Møderne blev afviklet forud for besigtigelsesforretningerne. Afholdelse af besigtigelsesforretninger blev igangsat i 2. kvartal Materialer til forretningerne og slidepræsentationer fra de offentlige møder er blevet gjort tilgængelig på dinletbane.dk. Ligeledes bliver der løbende lagt henvisninger til Ekspropriationskommissionens protokoller på dinletbane.dk i takt med, at de bliver offentliggjort. Hovedstadens Letbane har i 2017 udarbejdet en plan for trafikafviklingen på tværs og på langs ad Ring 3 under letbanens anlægsperiode. Alle større krydsninger er således blevet undersøgt for den periode, hvor anlægsarbejdet ventes at være mest omfattende det pågældende sted. Ligeledes er der blevet igangsat en løbende overvågning af fremkommeligheden på Ring 3. Overvågningen skal bl.a. give input til, hvordan man på bedste vis kan sikre en effektiv trafikafvikling i anlægsfasen. Har vi opnået målet Målet er indfriet ved dels gennemførelse af møder med lodsejere og gennemførelse af besigtigelsesforretninger. Dermed er den nødvendige ekspropriationsproces påbegyndt under størst mulig hensyntagen til det lokalsamfund, som uvægerligt påvirkes. Derudover er målet indfriet ved at indtænke fremkommelighed i planlægningen af trafikafviklingen på langs og på tværs af Ring 3 i anlægsfasen. Endelig har etablering af en løbende overvågning af fremkommeligheden på Ring 3 skabt fundamentet for en effektiv trafikindsats i anlægsfasen af letbanen. MÅL FOR 2017 Hovedstadens Letbane har kortlagt en proces for 2017, hvor selskabet for alvor påbegynder ekspropriationen af omkring 500 ejendomme, der kan berøre ca personer. Derudover arbejder selskabet indgående med at planlægge trafikafviklingen i anlægsperioden og sikre god information, så trafikken kan afvikles bedste muligt i anlægsfasen BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND Målet er indfriet ved dels gennemførelse af møder med lodsejere og gennemførelse af besigtigelsesforretninger. Dermed er den nødvendige ekspropriationsproces påbegyndt under størst mulig hensyntagen til det lokalsamfund, som uvægerligt påvirkes

48 CSR Rapport 2017 Afrapportering på Hovedstadens Letbanes aktiviteter CSR Rapport 2017 Afrapportering på Hovedstadens Letbanes aktiviteter Afrapportering på verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion Hvad har vi gjort Der er i 2017 udarbejdet en strategi for kommunikation, dialog og samarbejde med omgivelserne i anlægsfasen. Strategien fastlægger hovedbudskaber og indsatsområder, og har særligt fokus på målgrupperne trafikanter, virksomheder/handelsdrivende og naboer. Strategiens indhold er godkendt af bestyrelsen og har til formål at sikre målgrupperne et højt serviceniveau med relevant, ensartet og imødekommende kommunikation gennem hele anlægsfasen. Dette gælder både under ledningsomlægninger og anlægsarbejde. Strategien er blevet til med input fra ejerkredsen, en lang række interessenter og dataindsamling om virksomheder og borgere i letbanekommunerne. Efter ønske fra kommunerne lægger strategien op til, at kommunerne får en fremtrædende rolle i forhold til at være afsender af kommunikation om letbanen. I 2017 har Hovedstadens Letbane desuden afviklet en række møder med de borgere, erhvervsdrivende og foreninger, der på den ene eller anden måde bliver berørt af letbanen. På møderne blev der informeret generelt om letbanen, ligesom der blev givet konkret information om ekspropriationsprocessen, og hvordan projektet vil påvirke de enkelte ejendomme. Møderne har været en vigtig del at etablere en god dialog med naboer mv. forud for besigtigelsesforretningerne. Derudover har Hovedstadens Letbane deltaget i en række generelle arrangementer om letbaneprojektet. Selskabet har informeret til Folkemødet på Bornholm, holdt oplæg ved erhvervsnetværksmøder langs letbanestrækningen og afholdt informationsmøde for ledningsejere og beredskab. Endelig har Hovedstadens Letbane været oplægsholder på en række borgermøder og kulturarrangementer i ejerkommunerne og i Hovedstadsområdet i det hele taget. Har vi opnået målet Den fælles udarbejdede kommunikationsstrategi samt de afholdte møder med borgere, erhvervsdrivende og foreninger har været med til at skabe en god og konstruktiv dialog omkring det nuværende og kommende arbejde med letbanen. Særligt i forhold til afviklingen af besigtigelsesforretningerne har dialogen været afgørende for den gode proces. Dermed er fundamentet lagt til en fortsat god dialog med naboer og interessenter i den forestående anlægsfase, og målet om at informere naboerne til letbanebyggeriet grundigt, præcist og rettidigt synes således at være opfyldt. Hovedstadens letbane har dog ikke indfriet målet om etableringen af en døgntelefon. Det skyldes, at hverken ledningsomlægninger eller anlægsbyggeri blev igangsat i 2017, hvorfor det har været tilstrækkeligt med et dagsåbent telefonnummer til projektet. På samme vis har opslag, sms er og nyhedsbreve ikke været nødvendige. MÅL FOR 2017 Hovedstadens Letbane ønsker at informere naboerne til letbanebyggeriet grundigt, præcist og rettidigt, når de er berørt af byggeriet. Det sker blandt andet via møder, byggepladsarrangementer, nyhedsbreve, opslag, sms, mails og via dinletbane.dk. Det skal også være let at komme i kontakt med Hovedstadens Letbane, både i og efter arbejdstid. Derfor vil selskabet blandt andet åbne en døgntelefon. ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION Strategien er blevet til med input fra ejerkredsen, en lang række interessenter og dataindsamling om virksomheder og borgere i letbanekommunerne

49 CSR Rapport 2017 Afrapportering på Hovedstadens Letbanes aktiviteter CSR Rapport 2017 Afrapportering på Hovedstadens Letbanes aktiviteter Afrapportering på løbende CSR-tiltag SUNDHED OG TRIVSEL Arbejdsmiljø Hovedstadens Letbane arbejder med dette verdensmål i forhold til at sikre godt arbejdsmiljø. I første omgang på letbanens kommende byggepladser og senere i forbindelse med driften og vedligeholdelsen af letbanen. Hovedstadens Letbane har arbejdet indgående med arbejdsmiljø i 2017 og vil fortsat have fokus på dette i Således har Hovedstadens Letbane haft fokus på arbejdsmiljø i udbuddet af letbanen, ligesom selskabet har oparbejdet et tæt samarbejde med den danske olie- og gasbranches fællesorganisation, Olie Gas Danmark (OGD). Samarbejdet med OGD sker med henblik på gensidig erfaringsudveksling og læring på tværs af industrier, idet man i olie- og gasbranchen har meget lave ulykkesfrekvenser. Konkret har Hovedstadens Letbane skærpet kravene på arbejdsmiljøområdet ved at introducere en egentlig arbejdsmiljøklausul. Denne indebærer, at selskabet kan sanktionere ved at give dagbod, hvis kontraktens krav på arbejdsmiljøområdet ikke overholdes. Sigtet med arbejdsmiljøklausulen er ligeledes af præventiv karakter, da den overfor selskabets kontraktparter tydeliggør, at der er vægt bag ordene, når det gælder arbejdsmiljø. Derudover har selskabet introduceret et krav om at alle ledere hos entreprenørerne skal deltage i uddannelse i sikkerhedsledelse. Med udgangspunkt i samarbejdet med OGD har Hovedstadens Letbane i 2017 ydermere gennemført et analyse- og kortlægningsarbejde af selskabets sikkerhedskultur. På baggrund af analysen vil Hovedstadens Letbane undersøge, hvorledes man på bedste vis kan øge medarbejdernes trivsel og sundhed, så alle der arbejder med letbanen kommer sikkert hjem fra arbejde. Foruden at have haft en række CSR-fokusområder i 2017, har Hovedstadens Letbane løbende arbejdet med en række andre CSR-tiltag. Disse verdensmål påvirker Hovedstadens Letbane direkte, og selskabet arbejder derfor med dem som en del af den daglige virksomhed. Det er som udgangspunkt særlige aktiviteter og tiltag, som skal styrke selskabets ageren på markedet. KVALITETS- UDDANNELSE Lærlinge Hovedstadens Letbane har i 2017 haft stort fokus på at sikre, at der kommer lærlinge på byggeriet af letbanen. Således har Hovedstadens Letbane indsat sociale klausuler i kontrakterne for letbanen. I klausulerne stilles der krav til entreprenørerne om at sikre et minimumantal lærlingeårsværk. Den løbende monitorering foregår ved, at der i klausulerne er stillet krav til udarbejdelse af lærlingeplaner og entreprenørernes løbende rapportering af antallet af lærlinge på projektet. For at sikre kvaliteten af uddannelsesforløbene forventer selskabet at være i løbende dialog med entreprenørerne om, hvordan de varetager lærlingeforpligtelsen. I løbet af 2017 har selskabet været i dialog om lærlingeklausulerne med de kommende entreprenører. Herudover har Hovedstadens Letbane i 2017 afholdt indledende møde med både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer med henblik på at sikre et fremtidigt samarbejde om bl.a. praktikpladser af høj faglig kvalitet

50 CSR Rapport 2017 Afrapportering på Hovedstadens Letbanes aktiviteter CSR Rapport 2017 Afrapportering på Hovedstadens Letbanes aktiviteter BÆREDYGTIG ENERGI Letbanen skal være en energivenlig transportform Hovedstadens Letbane skal være så energivenlig som mulig. Således har Hovedstadens Letbane i 2017 haft fokus på energiområdet i forhandlingerne med tilbudsgiverne i forhold til evaluering af de indkomne tilbud. Under hensyntagen til projektets eksterne rammer, herunder økonomi, er det i dialogen med tilbudsgiverne derfor forsøgt at optimere de tekniske anlæg. Hensigten har været, at anlæggene bliver så energirigtige som muligt. Som eksempel kan nævnes krav til regenerering af bremseenergi i tog samt udledning af regnvand til andre recipienter end rensningsanlæg. MINDRE ULIGHED Hovedstadens Letbane skal være for alle Hovedstadens Letbanes arbejde med dette verdensmål er rettet mod at gøre letbanen tilgængelig for alle, uanset behov. Alle skal kunne bruge letbanen, hvilket genspejler sig i letbanens design og udformning. I 2017 har Hovedstadens Letbane sikret, at de designelementer, der indgår i både tog og på stationerne, og som gør det nemt for ældre, handicappede og personer med særlige behov at rejse på egen hånd, har været indarbejdet i de tilbud som selskabet har modtaget som en del af udbuddet af letbanen. Hovedstadens Letbane har haft fokus på kun at indgå kontrakt med entreprenører, der lever op til selskabets krav til tilgængelighed. Kravene omhandler blandt andet trinløs indstigning i toget, flexområder og opkaldssted i maksimum 1,2 meters højde. INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR Fremtidstendenser og den kollektive trafik Hovedstadens Letbane arbejder med dette verdensmål i forbindelse med kortlægning af megatendenser og byudviklingsmønstre. Dette er med henblik på at bidrage bedst muligt til en sammenhængende kollektiv trafik og for at skabe bedre forståelse for fremtidens teknologi og dennes påvirkning af den kollektive trafik. I 2017 offentliggjorde Hovedstadens Letbane således en omfattende analyse af megatendenser med fokus på fremtidens kollektive trafik i hovedstadsområdet. Analysen anskueliggør blandt andet, hvordan byudviklingsmønstre, digitalisering og selvkørende biler påvirker den kollektive transport. Analysen er offentligt tilgængelig på dinletbane.dk. På baggrund af analysens resultater blev der i 2017 gennemført en større konference med deltagelse af næsten 100 embedsfolk fra kommuner, region og statslige institutioner samt andre interesserede i den kollektive transportsektor. Analysen blev desuden præsenteret for Trafik, Bygge og Boligstyrelsen samt Erhvervsstyrelsen. Endvidere blev analysens resultater præsenteret på diverse konferencer, hvor målgruppen primært har været faglige profiler, der arbejder med planlægning af den kollektive transport, herunder teknologiudvikling inden for transportområdet. Endelige er der afholdt en række bredere arrangementer (f.eks. Folkemødet på Bornholm), hvor det primært har været borgere og andre interesserede i byers udvikling og transportsystemer, som har været den primære målgruppe. Analysens resultater bliver desuden anvendt i flere af selskabets igangværende analyser af ny infrastruktur i hovedstadsområdet. LIVET PÅ LAND Hovedstadens Letbane passer på nærmiljøet Hovedstadens Letbane arbejder med dette verdensmål i forhold til de nærmiljømæssige forandringer, som letbanen vil medføre. Det kræver plads at anlægge en letbane. Derfor vil arealer, der i dag benyttes til grønne områder og træer, skulle eksproprieres. Hovedstadens Letbane eksproprierer disse områder med størst mulig respekt for naturen og tager hensyn, der mindsker tab af biodiversitet og langsigtet indvirkning på økosystemer. Påvirkningen af natur og økosystemer er dog relativt begrænset, da letbanen anlægges ved eksisterende trafikkorridorer og bebyggede områder. Hovedstadens Letbane har i 2017 arbejdet for at sikre, at en række af selskabets konkrete krav til beskyttelse af nærmiljøet blev opfyldt i de tilbud, som selskabet har fået i forbindelse med udbud af anlægskontrakterne. Således har Hovedstadens Letbane i videst muligt omfang undersøgt, hvorledes tilbudsgiver forholder sig til genplantning af fredsskov, bortskaffelse af forurenet jord og installation af beskyttelseshegn i anlægsperioden. Beskyttelseshegnene har til formål at skærme træer og anden beplantning langs Ring 3, som skal bevares, når anlægsperioden er færdiggjort

51 CSR Rapport 2017 Afrapportering på Hovedstadens Letbanes aktiviteter CSR Rapport 2017 Afrapportering på Hovedstadens Letbanes aktiviteter FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER God forretningsadfærd i Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbanes arbejde med dette verdensmål omhandler opretholdelsen af en høj etisk standard, som ikke er begrænset til overholdelse af love, bestemmelser, kollektive overenskomster og øvrige aftaler. Hovedstadens Letbane opretholder samme høje etiske standard i forhold til Hovedstadens Letbane som forbruger. Afrapportering i forhold til leverandørstyring God forretningsadfærd er en grundlæggende værdi i alle Hovedstadens Letbanes aktiviteter. Selskabet genbesøgte derfor i 2017 en række interne retningslinjer, der skal sikre, at selskabet og dets medarbejdere opretholder en høj integritet i forhold til samarbejdspartnere og interessenter og handler med omtanke i ethvert forretningsforhold. De interne retningslinjer er samlet i kompendiet God forretningsadfærd i Hovedstadens Letbane. Retningslinjerne er implementeret ved, at Hovedstadens Letbane har undervist medarbejdere i retningslinjerne og det ansvar, som disse pålægger medarbejderne. Derudover bliver nye medarbejdere introduceret for de rettigheder og pligter, der følger af God forretningsadfærd i Hovedstadens Letbane i deres introforløb. Hovedstadens Letbane har nultolerance overfor korruption og har ikke i 2017 registeret tilfælde, hvor selskabets medarbejdere har været involveret i korruption. Hovedstadens Letbane forventer, at medarbejderne arbejder aktivt for at fastholde høje etiske standarder ved at undgå aktiviteter og interessekonflikter, som kan påvirke Hovedstadens Letbanes troværdighed. Hovedstadens Letbanes adfærdskodeks for leverandører skal sikre, at alle Hovedstadens Letbanes direkte og indirekte leverandører har en forpligtelse til, og en mulighed for, at håndtere udfordringer indenfor menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Adfærdskodekset skal derfor overholdes af alle leverandører og underleverandører, der medvirker til udførelsen af en kontrakt indgået med Hovedstadens Letbane. I 2017 har Hovedstadens Letbane forhandlet et stort antal kontrakter af ikke uvæsentlig karakter, idet selskabet har gennemført udbud af letbanen langs Ring 3. Kontrakterne er delt op i 8 kontrakter fordelt på både anlæg af letbanen samt drift og vedligehold af samme. Hovedstadens Letbanes adfærdskodeks for leverandører har været en del af udbudsmaterialet og vil blive en del af kontraktgrundlaget. I den forbindelse er alle bydere blevet vurderet i forhold til deres overholdelse af adfærdskodeks og hvilke initiativer, de har iværksat for at understøtte principperne i FN s Global Compact. Byderne har generelt taget godt imod Hovedstadens Letbanes krav herom. PARTNERSKABER FOR HANDLING Samarbejder i branchen Hovedstadens Letbane indgår i en række samarbejdsrelationer, med henblik på at bidrage til løsningen af en række samfundsmæssige udfordringer. I løbet af 2017 har selskabet eksempelvis deltaget aktivt i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar. Her har selskabet prioriteret at medvirke til at udvikle et egenkontrolredskab, der skal hjælpe entreprenører med at sikre ordnede forhold om til løn- og ansættelse hos deres underentreprenører. Samarbejdsrelationer giver således mulighed for, at selskabet dels kan være i dialog med omverdenen omhandlende de udfordringer, selskabet møder vedrørende lærlinge og på arbejdsmarkeds- og transportområdet, og dels at få viden om, hvad der rører sig inden for de pågældende områder. AFSKAF FATTIGDOM RENT VAND OG SANITET STOP SULT KLI MA- I NDSATS LIGESTILLING MELLEM KØNNENE LIVET I HAVET 24 25

52 CSR Rapport 2017 Hovedstadens Letbanes fremtidige fokusområder Del 02 Hovedstadens Letbanes fremtidige fokusområder 27

53 CSR Rapport 2017 Hovedstadens Letbanes fremtidige fokusområder CSR Rapport 2017 Hovedstadens Letbanes fremtidige fokusområder Fundamentet for Hovedstadens Letbanes CSR-arbejde fremadrettet Hovedstadens Letbane arbejder med CSR som en integreret del af selskabets kerneforretning. I forlængelse af selskabets tilslutning til FN s Global Compact og den proces, som selskabet har gennemgået i den forbindelse, har Hovedstadens Letbane haft et behov for at skabe en metode til at arbejde med CSR på en operationel og systematisk måde. Hovedstadens Letbane ønsker at sætte barren højt Hovedstadens Letbane er et offentligt ejet selskab med et public service formål. En screening af selskabets aktiviteter inden for områder, der traditionelt betegnes som CSR, viser, at meget store dele af selskabets almindelige virke vil kunne kaldes CSR. Det skyldes, at selskabet er sat i verden for at tilvejebringe god kollektiv transport, og at selskabet med sin ejerform naturligt er omfattet af en lang række minimumsregler, som gør, at selskabet per automatik lever op til høje standarder. Selskabet har derfor arbejdet med at indkredse, hvad der er CSR i en letbanesammenhæng. Hovedstadens Letbane har derfor i 2017 haft et behov for at kunne skelne, hvad der kan vælges til og fra i en CSR-sammenhæng, og hvad selskabet under alle omstændigheder er forpligtet til at gøre. Med andre ord skal det gøres klart, hvornår selskabet gør en ekstra indsats. På den baggrund har Hovedstadens Letbane udarbejdet følgende definition af, hvad der er omfattet af CSR-aktiviteter i selskabet (se figur 03). Hovedstadens Letbane definerer dermed ikke tiltag, der alene følger af lovgivningen eller lignende bindende regelsæt som for eksempel anbefalinger til god selskabsledelse, som CSR-tiltag, selvom disse skulle øge den positive impact af selskabets aktiviteter. Hele Hovedstadens Letbanes omfattende compliance arbejde er dermed ikke omfattet af CSR, ligesom Hovedstadens Letbanes efterlevelse af for eksempel miljølovgivning ikke er omfattet af Hovedstadens Letbanes CSR-definition. Tiltag, som vurderes kritiske for driften eller anlægget af letbanen defineres således heller ikke som CSR for Hovedstadens Letbane, selvom de emnemæssigt ligner traditionelle CSR-emner. Eksempelvis vil klimasikring af letbanen være kritisk for driften. Med denne nye CSR-definition vil der være emner, som optrådte i CSR-rapporten for 2016, som ikke længere vil blive defineret som CSR. Der vil fortsat blive arbejdet med de pågældende emner, fordi de er en del af selskabets løbende arbejde med at efterleve lovgivning mm., men de vil ikke Figur 03 CSR-aktiviteter i selskabet Tiltag, der går ud over, hvad sikre at for nødvendigt er der forretning selskabets Tiltag, der går ud over, hvad eller lignende bindende regelsæt der er krævet i lovgivningen CSR blive behandlet i CSR-regi. Hovedstadens Letbane forventer imidlertid, at den lidt mere snævre definition af CSR vil kunne understøtte en mere fokuseret CSR-proces fremadrettet. Model for vurdering og prioritering af CSR-tiltag Hovedstadens Letbane påvirker de 17 verdensmål i forskellig grad alt efter, hvor tæt på selskabets kerneforretning de enkelte verdensmål ligger. Nogle af verdensmålene er umiddelbart mere oplagte at påvirke for Hovedstadens Letbane end andre. Nogle af verdensmålene ligger meget langt fra selskabets kerneforretning, og det synes derfor ikke relevant for selskabet at beskæftige Tiltag, der øger den positive aktiviteter selskabets af impact Tiltag, der mindsker den negative impact af selskabets aktiviteter sig indgående med dem. Eksempelvis har Hovedstadens Letbane ikke aktiviteter, der direkte knytter sig til verdensmål 2 Afskaf sult. Det, der er relevant for selskabet at arbejde med, kan dog ændre sig over tid. Hovedstadens Letbane reviderer derfor årligt den samlede prioritering af verdensmålene i forbindelse med udarbejdelsen af selskabets CSR-rapport og fastlæggelse af fokusområder for det kommende år. Hovedstadens Letbane ser også et potentiale i at arbejde endnu mere målrettet med flere af de 17 verdensmål. For at sikre en fokuseret indsats og en klar løbende prioritering, har Hovedstadens Letbane udarbejdet en model for vurdering og prioritering af de mange CSR-tiltag. Modellen tager udgangspunkt i selskabets mulighed for påvirkning af hvert af de 17 verdensmål sammenholdt med den indsats, som selskabet skal lægge i de enkelte initiativer for at opnå en reel påvirkning. Hovedstadens Letbane CSR-tiltag indplaceres i fire forskellige kategorier, alt efter hvor stor materiel påvirkning Hovedstadens Letbane kan opnå sat i forhold til den indsats, som selskabet skal yde for at opnå en påvirkning. Som udgangspunkt vil det altid være mest hensigtsmæssigt at vælge at arbejde med de CSR-indsatser, som falder ind under kategorierne stor påvirkning, lille indsats og stor påvirkning, stor indsats. Der kan imidlertid også være et ræsonnement i at vælge at arbejde med kategorierne lille påvirkning, lille indsats og lille påvirkning, stor indsats, såfremt selskabet vurderer, at der er nogle særlige forhold, der gør sig gældende. Det kan for eksempel være, at selskabet ser en fordel i at gå forrest i branchen, en mulighed for at kunne opjustere standarden i branchen, eller fordi selskabet vil understøtte selskabets ejere i at fremme en agenda. Vælger selskabet at arbejde med tiltag indenfor disse kategorier, vil det altid foregå på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte tiltag

54 CSR Rapport 2017 Hovedstadens Letbanes fremtidige fokusområder CSR Rapport 2017 Hovedstadens Letbanes fremtidige fokusområder Udarbejdelse af strategi for 2018 Flere internationale undersøgelser viser, at der er god økonomi for virksomheder i at bruge tid og penge på at udvikle en bæredygtig og ansvarlig virksomhed. CSR går derfor også under betegnelsen den tredobbelte bundlinje, netop når virksomheder foretager en afvejning af indtjening, miljø og bæredygtighed som en del af deres forretningsstrategi. Hovedstadens Letbane har, som offentligt ejet selskabet med en grundlæggende bæredygtig og grøn forretningskerne og et meget socialt ansvarligt regulatorisk setup, allerede forpligtet sig til at levere på mange af FN s verdensmål, som traditionelt betragtes som CSR. Hovedstadens Letbane finder det derfor vigtigt at foretage en vurdering af, hvor selskabet har en mulighed for at levere noget ekstra i forhold til den tredobbelte bundlinje. Tilrettelæggelse af CSR-strategi for 2018 Hovedstadens Letbane CSR-strategi for 2018 bygger videre på den proces, selskabet tilrettelagde i det forgående år. Processen er tilrettelagt, så den sikrer forankring i Hovedstadens Letbanes organisation og dermed stort ejerskab til CSR-arbejdet. Processen har involveret både medarbejdere, chefgruppen, direktørkredsen og bestyrelsen på følgende vis. (se figur 04). Selvevaluering Som udgangspunkt for Hovedstadens Letbanes udarbejdelse af en CSR-strategi for 2018 har selskabet bedt alle enhedschefer udfylde Byggeriets Samfundsansvars selvevalueringstest. Testen viser, hvordan selskabet selv vurderer, at Hovedstadens Letbane performer i forhold til UN Global Compacts ti principper med baggrund i følgende parametre: Krav til samarbejdspartnere og leverandører Strategisk arbejde med samfundsansvar Anti-korruption Løn- og ansættelsesforhold Miljø og bæredygtighed Dialog med interessenter Selvevalueringstesten viste, at selskabet generelt vurderede at have mange tiltag og stort fokus på krav til samarbejdspartnere og leverandører, anti-korruption samt lønog ansættelsesforhold. Testen viste endvidere, at der var forskellig opfattelse af, hvor aktiv Hovedstadens Letbane var på området vedrørende miljø og bæredygtighed. Her var det særligt indsatser for at forebygge og minimere mængden af affald og indarbejde cirkulære byggeprincipper i Hovedstadens Letbanes anlægsarbejde, der kunne opjusteres på. Selvevalueringstesten viste endvidere, at der var bred enighed om, at selskabet med fordel kan styrke indsatsen i forhold til dialog med interessenterne og øge det strategiske arbejde med samfundsansvar. Testen viste, at retningslinjerne, for hvordan selskabet skal vurdere og prioritere arbejdet med forskellige CSR-tiltag i selskabet, så CSR-tiltag i mindre grad har fæste i lovgivningskrav og barrierer for selskabets drift eller fremdrift af anlægget, kan gøres tydeligere. Det første skridt heri er en klar definition af, hvad CSR er for selskabet, som den nye definition tilbyder. Endvidere var der et ønske om øget kommunikation om Hovedstadens Letbanes arbejde med samfundsansvar, både internt rettet og eksternt rettet. Disse observationer er blevet taget med i den videre kvalificering af fokusområder for Figur 04 Udarbejdelse af strategi for 2018 Selvevaluering Opdateret bruttoliste over CSR-emner Vurdering og prioritering af fokusområder Fastlæggelse af ambitionsniveau, mål og handleplaner Byggeriets Samfundsansvar arbejder for at gøre bæredygtige løsninger, ordentlige arbejdsforhold, uddannelsesmuligheder og god governance til fundamentet for sund konkurrence i hele ejendoms-, bygge- og anlægsbranchen. Medarbejdere x Chefgruppen x x Direktørkredsen x x Bestyrelsen x x Byggeriets Samfundsansvar har udarbejdet Charter for Samfundsansvar i Bygge- og Anlægsbranchen, som Hovedstadens Letbane tiltrådte i Chartret opstiller principper for samfundsansvar og tager udgangspunkt i FN s Global Compact, som er konkretiseret i forhold til bygge- og anlægsprojekter i Danmark

55 CSR Rapport 2017 Hovedstadens Letbanes fremtidige fokusområder Hovedstadens letbanes kortlægning af CSR-initiativer I 2016 udarbejdede Hovedstadens Letbane som led i udvælgelsen af fokusområder en bruttoliste over alle selskabets CSR-tiltag fordelt på hvert verdensmål. Bruttolisten giver et overblik over, hvilke verdensmål der synes mest relevante for selskabets virksomhed, idet bruttolisten også indeholder en vurdering af, hvor meget verdensmålene påvirkes enten positivt eller negativt i forhold til selskabets aktiviteter. Hovedstadens Letbane besluttede derfor som led i kvalificeringen af fokusområder for 2018 at opdatere bruttolisten ved inddragelse af en arbejdsgruppe bestående af en række af selskabets nøglemedarbejdere. Arbejdsgruppen forholdt sig til, hvad selskabet havde af aktiviteter indenfor de verdensmål, der ikke havde været udpeget som fokusområder for 2017, men som Hovedstadens Letbane arbejder med gennem løbende CSR-tiltag eller gennem leverandørstyring. Den opdaterede bruttoliste viste et billede af, at visse tiltag var mindre aktuelle i forhold til selskabets strategiske arbejde med verdensmålene på nuværende tidspunkt. Det gjaldt for eksempel verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene, da selskabet, i henhold til lovgivningen, kun har én medarbejder ansat i selskabet. Derimod var andre verdensmål mere aktuelle for selskabet på nuværende tidspunkt, som for eksempel verdensmål 3 om arbejdsmiljø, idet selskabet, når det går ind i anlægsfasen, skal gøre alt for, at der sker færrest mulige arbejdsulykker på selskabets byggepladser. Disse observationer indgik også i selskabets videre arbejde med kvalificering af fokusområder for Arbejdsgruppens vurdering er også blevet brugt til at kvalificere mere præcist, hvad de enkelte verdensmål betyder for Hovedstadens Letbane. Efter dette er kortlagt, er det lettere for selskabet at komme med en mere præcis vurdering af, hvor de 17 verdensmål skulle indplaceres i modellen for vurdering og prioritering af CSR-tiltag og på baggrund heraf udvælge hvilke verdensmål, der er mest relevante for Hovedstadens Letbane at arbejde videre med fremadrettet. Vurdering og prioritering af fokusområder for 2018 Med baggrund i Hovedstadens Letbane bruttoliste over CSR-tiltag samt selskabets selvevalueringstest, anvendte selskabet den fastlagte model for vurdering og prioritering af fokusområder for 2018 i forhold til at udvælge hvilke verdensmål selskabet skal have i fokus i det kommende år. På baggrund heraf har Hovedstadens Letbane valgt at arbejde med følgende verdensmål som fokusområder i 2018: SUNDHED OG TRIVSEL ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION Hovedstadens Letbanes mål og handleplaner for de to fokusområder for 2018 præsenteres på de følgende sider. 33

56 CSR Rapport 2017 Hovedstadens Letbanes fremtidige fokusområder CSR Rapport 2017 Hovedstadens Letbanes fremtidige fokusområder Fokusområde verdensmål 3: Arbejdsmiljø Mål for Hovedstadens Letbane vil i 2018 uddanne og kompetenceopbygge indenfor sikkerhed og arbejdsmiljø. Det vil bl.a. indebære udvikling af et koncept for uddannelse i sikkerhedsledelse målrettet byggeledere hos både Hovedstadens Letbane og de kommende entreprenører på letbanen. 02 Hovedstadens Letbane vil udvikle og afprøve metoder til evaluering af effekten af uddannelsesforløb og sikkerhedsinduktion. 03 Med henblik på at opbygge et godt partnerskab med hovedentreprenørerne omkring sikkerhed og arbejdsmiljø på de projekter, som starter op i 2018, vil Hovedstadens Letbane efter kontraktindgåelse afvikle et fælles byggepladsbesøg på topledelsesniveau med fokus på sikkerhed på en af de kommende entreprenørers nuværende byggepladser. Handleplan Det skal være sikkert at arbejde med letbanen, hvilket både gælder for dem, der er med til at bygge letbanen og dem, der sikrer, at letbanen kører, som den skal. Enhver arbejdsulykke er derfor en arbejdsulykke for meget. Hovedstadens Letbane vil i 2018 arbejde videre med at øge fokus på medarbejdernes sikkerhed og styrke selskabets sikkerhedskultur. Hovedstadens Letbane vil fortsat søge at drage erfaring og adoptere en bred vifte af metoder og redskaber, der anvendes i andre brancher med henblik på at skabe et bedre arbejdsmiljø i Hovedstadens Letbane. Indsatsen vil være centreret omkring uddannelse, introduktion af nye medarbejdere og entreprenører, intern og ekstern kommunikation samt en involvering i undersøgelse og forebyggelse af arbejdsulykker. På grund af Hovedstadens Letbanes størrelse som bygherre i Danmark og på grund af anlægsprojekternes kompleksitet, mener Hovedstadens Letbane, at selskabet har et særligt ansvar for at skabe en bedre sikkerhedskultur i bygge- og anlægsbranchen. Hovedstadens Letbane arbejder i dag med dette verdensmål i henhold til arbejdsmiljø. Hovedstadens Letbane bliver en stor bygherre på det danske bygge- og anlægsmarked. Den samlede værdi af Hovedstadens Letbanes anlægsaktiviteter udgør ca. 6,4 mia. kr. Hovedstadens Letbane har derfor, på grund af selskabet størrelse som bygherre og på grund af kompleksiteten af selskabets anlægsprojekter, mulighed for at påvirke branchestandarden indenfor arbejdsmiljø. Hovedstadens Letbane arbejder på at forberede et sikkert arbejdsmiljø på anlægget af letbanen. På baggrund af selskabets samarbejde med olie- og gasbranchen ses et potentiale for at tilrettelægge selskabets arbejdsmiljøarbejde på en markant anderledes måde end det gøres traditionelt i byggeog anlægsbranchen med henblik på at sikre markant bedre sikkerhedsperformance end hvad der ses i branchen generelt. SUNDHED OG TRIVSEL 34 35

57 CSR Rapport 2017 Hovedstadens Letbanes fremtidige fokusområder CSR Rapport 2017 Hovedstadens Letbanes fremtidige fokusområder Fokusområde verdensmål 12: Kommunikation, dialog og samarbejde med omgivelser Mål for Hovedstadens Letbane har som mål, at mindst 70 pct. af virksomheder, handelsdrivende, borgere og naboer har kendskab til letbaneprojektet. 02 Selskabet vil kvalitetssikre og strukturere data for City Sense således at det kan bidrage til udvidet og forbedret realtidsvisning af trafikafviklingen i Ring 3 korridoren på Vejdirektoratets platforme. Handleplan Kommunerne vil have en betydelig afsenderrolle i kommunikationen til borgere og virksomheder. Det betyder, at Hovedstadens Letbane i stort omfang producerer indhold om projektet til nabo- og borgerkommunikation, nyheder, pressemeddelelser og lignende, som kommunerne og regionen er afsender af. Hovedstadens Letbane har til opgave at sikre en altid ajourført og ensartet kommunikation om projektet på tværs af aktørerne. Derudover stiller Hovedstadens Letbane én indgang til rådighed for omgivelserne hos selskabet (mail og telefon). Denne kan ejerkredsen også henvise til, når der er spørgsmål til projektet. Hovedstadens Letbanes hjemmeside vil generelt blive opdateret med information om projektet. Hovedstadens Letbane vil dog være primær afsender på akutinformation om anlægsarbejdet som f.eks. SMS-varsling ved udvidet støjperiode for at sikre, at korrekt information kommer hurtigt frem til modtagerne. Anlægget af Hovedstadens Letbane vil komme til at berøre mange tusinde menneskers hverdag. Ca trafikanter færdes dagligt på langs og tværs af Ring 3 sammen med daglige buspassagerer på de to buslinjer, der primært følger letbanestrækningen. Medarbejdere pendler dagligt til og fra de ca arbejdspladser i ringbyens kommuner. Derudover vil en række private ejendomme og erhvervsejendomme blive berørt af ekspropriation, og mange bliver naboer til det kommende anlægsarbejde. Efterspørgslen på kommunikation fra en række forskellige målgrupper forventes derfor at være høj, ikke mindst fra naboer til projektet. Hovedstadens Letbane ønsker i samarbejde med ejerkredsen at imødekomme behovet for kommunikation med en proaktiv indsats og et højt serviceniveau. En god og konstruktiv dialog med naboerne og en effektiv kommunikation generelt om projektet er afgørende for at sikre en smidig og stabil fremdrift i det kommende anlægsarbejde med færrest mulige gener for naboerne og borgerne i øvrigt. Den indledende dialog med naboerne er påbegyndt og intensiveres i takt med, at ledningsomlægningerne og anlægsarbejdet går i gang fra Hovedstadens Letbane har valgt at etablere et system (City Sense) til overvågning af trafikken langs og på tværs af Ring 3 i forbindelse med anlæg af letbanen. Formålet med den løbende overvågning af trafikken er at styrke grundlaget for information til trafikanterne samt optimering trafikkens afvikling i takt med, at anlægsprojektet skrider frem. ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION Hovedstadens Letbane vil arbejde for at sikre, at data om trafikafviklingen fra rejsetidsmålesystemet City Sense er pålidelige og af høj kvalitet. Dette er en forudsætning for, at Hovedstadens Letbane i 2018 kan indgå aftale med Vejdirektoratet om levering af data til en udvidelse og forbedring af realtidsvisningen af trafikafviklingen på Vejdirektoratets platforme. Det er ambitionen at udvide det vejnet i Ring 3 korridoren, hvor trafikanterne kan følge den aktuelle trafikafvikling

58 CSR Rapport 2017 Hovedstadens Letbanes CSR-policy Del 03 Hovedstadens Letbanes CSR-policy 39

59 CSR Rapport 2017 Hovedstadens Letbanes CSR-policy CSR Rapport 2017 Hovedstadens Letbanes CSR-policy Hovedstadens Letbanes CSR-policy Hovedstadens Letbane er et offentligt ejet selskab. Social ansvarlighed er en grundlæggende værdi i alle selskabets aktiviteter. Det indebærer at opretholde en høj integritet i forhold til samarbejdsparter, og at handle med omtanke i de samfund og miljøer, hvor Hovedstadens Letbane opererer, såvel som i samarbejdet med offentlige instanser. Som gennemgået i denne CSR-rapport arbejder Hovedstadens Letbane er systematisk med at implementere de ti principper i FN s Global Compact, som indeholder alment anerkendte standarder for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. I det følgende fremgår Hovedstadens Letbanes policy indenfor disse fire emner. Disse policies fremgår ligeledes af Hovedstadens Letbane adfærdskodeks for leverandører og opdateres kun når selskabet vurderer det relevant. Menneskerettigheder Hovedstadens Letbane respekterer menneskerettighederne i alle aktiviteter og i bredere perspektiv inden for selskabets indflydelsesområder. Hovedstadens Letbane beskytter personale og ejendom på en måde, der minimerer risikoen for medarbejderne og lokalsamfundet i overensstemmelse med relevante menneskerettighedsprincipper. Hvis Hovedstadens Letbane eller selskabets leverandører, samt deres underleverandører, har aktiviteter i lande, hvor menneskerettigheder generelt ikke er på et tilfredsstillende niveau, understøtter selskabet udviklingen ved at indføre nødvendige menneskerettighedsstandarder og gennemføre træning i forståelsen af standarderne. Hovedstadens Letbane arbejder for et sundt og sikkert arbejdsmiljø, hvor produktion og arbejde udføres. Selskabet krænker ikke menneskerettighederne, og hverken støtter eller drager fordel af, herunder økonomisk, at andre krænker menneskerettighederne. Arbejdstagerrettigheder Hovedstadens Letbane forhindrer ikke personale eller andre arbejdstagere i at organisere sig i en hvilken som helst lovlig arbejdstagerorganisation eller kollektivt forhandlingsfællesskab eller alternative former for uafhængige og frie arbejdstagerrepræsentationer. Der forekommer ikke nogen form for forskelsbehandling af arbejdstagere, uanset om arbejdstageren vælger at organisere sig eller ej. Hovedstadens Letbanes personale har en skriftlig ansættelseskontrakt, som beskriver betingelserne på et sprog som arbejdstageren forstår. Hvad enten arbejdstageren er ansat direkte eller via en formidler, foretager Hovedstadens Letbane due diligence for at forhindre direkte og indirekte deltagelse i menneskehandel. Hovedstadens Letbane bidrager ikke på nogen måde til tvangsarbejde, herunder brug af ufrivillig fængselsarbejde. Selskabet tillader personalet at opsige deres ansættelse med rimelig varsel og beholder ikke originale identifikationspapirer, indlån eller tilbageholder løn udover juridisk aftalt. Hovedstadens Letbane er ikke involveret i brug af børnearbejde, defineret som ansættelse af personer i skolealderen eller yngre end 15 år (eller 14 år, hvor det er tilladt i henhold til ILO-konvention 138). Hvis lokale bestemmelser eller love etablerer en højere alder, overholder selskabet denne. Hovedstadens Letbane beskytter unge arbejdstagere op til 18 år fra enhver form for arbejde, der kan være til fare for deres sundhed og sikkerhed. Hovedstadens Letbane diskriminerer ikke ved ansættelse, aflønning, adgang til uddannelse, forfremmelser, afskedigelser, pension, arbejdsvilkår, arbejdsopgaver eller forfordeler ud fra personlige egenskaber så som race, religion, køn, sundhed, alder, handicap, politisk overbevisning, nationalitet, etnisk oprindelse eller medlemskab af en arbejdstagerorganisation. Alle arbejdstagere behandles med respekt og udsættes ikke for chikane på arbejdspladsen

60 CSR Rapport 2017 Hovedstadens Letbanes CSR-policy CSR Rapport 2017 Hovedstadens Letbanes CSR-policy Miljø Hovedstadens Letbane handler ansvarligt i forhold til miljømæssige risici og miljøpåvirkninger. Som minimum opfylder selskabet alle relevante lokale og nationale miljøregler og opretholder alle gældende licenser, registreringer og tilladelser. Hovedstadens Letbane minimerer negative indvirkninger på miljøet, menneskers sundhed og deres levebrød. Dette omfatter, at selskabet aktivt tager hensyn til de vigtigste udfordringer såsom tab af biodiversitet og langsigtet indvirkning på økologiske systemer, forurening af atmosfæren, og konsekvenserne af klimaændringer, påvirkning af vandmiljøet, effekten af kemikalier og affaldsprodukter, affaldsbehandling og anvendelse af ikke-vedvarende energikilder, hvor det er muligt. Hovedstadens Letbane har faste procedurer for reaktion på nødssituationer med øjeblikkelige foranstaltninger og bedst tilgængelig praksis for beskyttelse af miljøet samt menneskers sundhed. Hovedstadens Letbane har en struktureret og systematisk tilgang til miljømæssige aspekter, herunder afgrænsninger af og opfølgning på mål, samt bestræber sig løbende på at overvåge og reducere miljøpåvirkningen. Hovedstadens Letbane vælger moderne, effektive og miljøvenlige teknologier og bidrager til at understøtte en bæredygtig udvikling af samfundet. Dette omfatter begrænsning af forurening fra farlige stoffer, affald, spildevand og luftforurening i hele leverandørkæden

61 CSR Rapport 2017 Hovedstadens Letbanes CSR-policy CSR Rapport 2017 Hovedstadens Letbanes CSR-policy Anti-korruption Hovedstadens Letbane deltager ikke i nogen form for korruption, hvilket for selskabet betyder misbrug af betroet magt og midler for egen vindings skyld. Korruption omfatter blandt andet bestikkelse, nepotisme og interessekonflikt, underslæb, bedrageri, afpresning, svig, deltagelse i en kriminel organisation og hvidvask af penge. Bestikkelse er den mest almindelige form for korruption og forstås af selskabet som betaling, der er beregnet til at få nogen til at gøre noget, der er uærligt, ulovligt eller i strid med den pågældendes opgaver med henblik på at opnå en uberettiget fordel. At betale eller acceptere betaling er korruption i dens reneste form. Det kan være kontanter eller andre værdigenstande, ekstraordinær underholdning og andre tjenesteydelser. Hovedstadens Letbane opretholder en høj etisk standard, som ikke er begrænset til overholdelse af love og aftaler. Hovedstadens Letbane undgår interessekonflikter, som kan påvirke selskabets troværdighed samt aktiviteter der kan påvirke troværdigheden i forhold til tredjepart. Hovedstadens Letbanes adfærdskodeks for leverandører Hovedstadens Letbane har udarbejdet og implementeret et adfærdskodeks for leverandører, der skal sikre at alle Hovedstadens Letbanes direkte og indirekte leverandører har en forpligtelse til, og en mulighed for, at håndtere udfordringer indenfor menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Adfærdskodekset skal derfor overholdes af alle leverandører og underleverandører, der medvirker til udførelsen af en kontrakt indgået med Hovedstadens Letbane. udfordringer relateret til principperne i FN Global Compact. Ud over at overholde nationale love, bestemmelser og kollektive overenskomster forventes leverandørerne at erkende sit ansvar og aktivt anvende og overholde adfærdskodeks. Leverandørerne skal efter anmodning fra Hovedstadens Letbane dokumentere, hvordan leverandørerne opfylder deres sociale ansvar i henhold til adfærdskodeks. Leverandørerne skal informere om, hvordan de arbejder med social ansvarlighed samt informere om, hvor de væsentligste elementer i produktionen bliver fremstillet. Bliver leverandørerne opmærksomme på misligholdelse, eller påvises potentielle eller aktuelle misligholdelser, skal leverandørerne kontakte Hovedstadens Letbane og foreslå samt aftale passende foranstaltninger til forbedring. Leverandørerne såvel som underleverandørerne skal acceptere, at kontrol og inspektioner af leverandørernes eller underleverandørernes lokaliteter eller fremstillingssteder udføres af Hovedstadens Letbane eller selskabets repræsentanter. Hvis leverandørerne forsætligt eller gentagne gange forsømmer at overholde adfærdskodeks i en urimelig grad, eller hvis leverandørerne afviser at deltage i due diligence-aktiviteter eller udviser manglende vilje til at samarbejde om at løse eventuelle problemer, kan Hovedstadens Letbane ophæve kontrakterne med leverandørerne. Hovedstadens Letbane forventer, at leverandørerne vil samarbejde positivt og indgå i en konstruktiv dialog for at løse 44 45